Hvidbog. Patriotisk Selskab på x. vegne af Wedellsborg Gods Friluftsrådet kreds

Transkript

1 Hvidbog Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handleplan Lillebælt Forslaget til handleplanen har været i offentlig høring i perioden 5. juni til 15. august Denne hvidbog er oplæg til politisk behandling af de indkomne høringssvar med henblik på endelig vedtagelse af handleplanerne. Til hver henvendelse/bemærkning er der lavet et kort resumé og et svar, der beskriver behandlingen af henvendelsen efterfulgt af en indstilling til den politiske behandling. Forslag til Natura 2000-handleplan Lillebælt er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen, Kolding, Haderslev, Assens og Middelfart kommuner imellem. Der vil derfor også af hvidbogen fremgå områdespecifikke høringssvar, som kun vedrører den kommune, som har modtaget høringssvaret. Af nedenstående tabel fremgår hvilke høringssvar, der er sendt til de enkelte kommuner og Naturstyrelsen vedrørende Forslag til Natura 2000-handleplan Lillebælt. Afsender Middelfart Assens Kolding Haderslev Naturstyrelsen Kystdirektoratet x x x x Odense Bys Museer x x Odense Bys Museer på vegne af en række fynske museer Friluftsrådet Kreds x x x x Fyn Nord Patriotisk Selskab på x x vegne af Wedellsborg Gods Friluftsrådet kreds x x x x x Sydfyn Dansk Botanisk x x Forenings Fynskreds (1) Dansk Botanisk Forenings Fynskreds x (2) Region Syddanmark x x x x Dansk Kano og x x Kajak Forbund Naturstyrelsen x x x x Sønderjysk Landboforening, LandboSyd, Kolding Herreds Landbrugsforening, Landbrugsrådgivning Syd og x x x

2 Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig DN Kolding x

3 Nr. Afsender Resumé (inddelt i emner) Forvaltningens bemærkninger Indstilling Patriotisk Selskab på vegne af Wedellsborg Gods, Holmemarksv ej 10, 5592 Ejby A. Fejl og fejlvurderinger i statens planer: Kommunen forventes at forholde sig til fejl, fejlvurderinger m.v. i statens plan, som påpeget i lodsejers høringssvar til den statslige plan. B. Frivillige aftaler og kompensation: Handleplanmyndighederne opfordres til at arbejde for at der snarest muligt skabes overblik over kompensationsmulighederne, og at handleplanmyndighederne finder en mindre risikofyldt kontrol i stedet for krydsoverensstemmelseskrav ene. Myndighederne opfordres tillige til at sikre en aktiv og tidlig involvering af lodsejere i næste planperiode. Forslag til Natura 2000-handleplan Lillebælt A. Ligger uden for formålet med høringen. I henhold til Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (BEK af 25/11/2011) skal kommunalbestyrelsen udmønte den statslige plan og dennes indsatsprogram. Kommunen har tidligere påpeget adskillige faktuelle fejl overfor staten. B. Ligger uden for formålet med høringen. KL samarbejder med staten omkring administrationsmodellerne. Kommunen har ikke indflydelse på hvilke regler der omfattes af krydsoverensstemmelseskravene. Kommunen har taget opfordringen om tidlig og aktiv involvering af lodsejere i næste planperiode til efterretning, og vil have det som fokuspunkt i næste planperiode. A, B, C, E, F, G, H. Giver ikke anledning til ændring. C. Målsætning og indsats: Målsætningen virker overordentlig ambitiøs, og overordnet set vurderes tilskudsordningerne ikke at være tilpas attraktive i forhold til den reelle udgift C. I henhold til Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (BEK af 25/11/2011) skal kommunalbestyrelsen udmønte den statslige plan for området. Målsætningerne i handleplanen er således baseret på indsatsprogrammet i statens plan for området. Kommunen har ikke indflydelse

4 ved naturpleje. D. Forventede metoder og forvaltningstiltag: Det bør fremgå af handleplanen, hvordan handleplanmyndighedens målopfyldelse vurderes. I projekter om forbedret hydrologi må der ikke ske negativ påvirkning af landeller skovbrugsarealer. I forhold til ny habitatnatur bør det præciseres, hvorledes dette kan indeholdes i tilskudsordningerne. E. Prioritering af den forventede forvaltningsindsats: Det kan med fordel præciseres hvilken rolle handleplanmyndighederne forventes at få ud over opsøgende og facilliterende på niveauet for tilskudsordningerne. D. Der henvises til s. 19 i handleplanen under afsnittet forventet effekt, hvoraf det fremgår, at effekten vil blive fulgt løbende i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Der henvises desuden til notat af 1. december 2011 fra Naturstyrelsen Om kommunal Natura handleplanlægning med fokus på 1. planperiode. Heraf fremgår, at hvorvidt indsatsen er gennemfør, vil blive vurderet ud fra indgåede aftaler og evt. øvrige konkrete forvaltningstiltag. Det forventes, at forundersøgelser i forbindelse med hydrologiprojekter vil afdække hvorvidt der vil ske en negativ påvirkning af land eller skovbrugsarealer. Forudsætningerne for hydrologiordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 175 af 28/02/2012. Størstedelen af områderne udpeget som potentiel ny natur er allerede omfattet af udpegningen til en eller flere af de forskellige tilskudsordninger. Desuden er der mulighed for opdatering af kortgrundlag til administration af Natura tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet. Ved udpegning af potentielle områder for ny habitatnatur øges muligheden for at arealerne vil blive prioriteret ved ansøgning om tilskud fra landdistriktspuljen. Derudover kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at søge ekstern finansiering fra f.eks. fonde. E. Udover den opsøgende og facilliterende indsats vil kommunerne kunne bistå med vejledning i forhold til de konkrete projekter. D. På side 19 under Forventet effekt tilføjes Hvorvidt indsatsen er gennemført vurderes af staten ud fra indgåede aftaler.

5 indsats. F. Forventet effekt: Inden der iværksættes yderligere indsatser på lodsejers ejendom, bør der ske en berigtigelse i forhold til kort, tilstandsvurderinger og udpegninger. G. Kobling til forvaltningsloven: Patriotisk selskab finder, at handleplanen, hvor indsatser udelukkende vedrører en konkret lodsejer, har karakter af en forvaltningsafgørelse. H. Proportionalitet: Handleplanmyndighederne har en pligt til at forholde sig til proportionalitetsprincippet i forbindelse med vedtagelsen af handleplanerne F. Kommunen vil på opfordring besigtige arealer hvorpå lodsejer ønsker en indsats gennemfør for at kvalificere ansøgningen. G. Miljømålsloven er en rammelov, der ikke indeholder virkemidler, der kan anvendes til realisering af handleplanerne. Således træffes der ikke konkrete forvaltningsafgørelser efter miljømålsloven. Hjemmel til efterfølgende gennemførelse af den nødvendige indsats må søges i relevante sektorlove, hvor de forvaltningsretlige krav til konkrete afgørelser i forhold til involverede parter naturligvis skal overholdes. H. Ligger uden for formålet med høringen. I henhold til Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes vandhandleplaner (BEK af 15/12/2011) skal kommunalbestyrelsen udmønte den statslige plan og dennes indsatsprogram Naturstyrelse n, Vestjylland A. Prioritering af den forventede forvaltningsindsats: Der gøres opmærksom på at Middelfart Kommune, uanset formulering om frivillighed s. 17, er forpligtet til at gennemføre handleplanen, også hvis det skulle vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås. A. Tages til efterretning. B. Afsnittet s. 8 Områdets nedbrudte højmose i mosaik med skovbevokset tørvemose søges genskabt som aktiv højmose tages ud af handleplanen. C. Der indsættes på side 13: kommunen vil i planperioden undersøge og

6 B. Indsatsprogrammet: Kun de dele af målsætningerne, der er udmøntet og specifikt adresseret i Natura planens indsatsprogram forventes løftet af kommunernes handleplaner inden for denne planperiode. B. Tages til efterretning. vurdere, hvor og i hvilket omfang det er nødvendigt at mindske eller fjerne prædation i yngleområderne for arterne klyde, brushane, fjordterne, havterne og dværgterne Friluftsrådet, Kredsformand Friluftsrådet Sydfyn, Christian Jensen, Scandiagade 13, 2450 København SV C. Retningslinje 1.6: Retningslinje 1.6 fra statens plan vedr. klyde, brushane og terner er ikke adresseret i handleplanens afsnit om forventede metoder og forvaltningstiltag og prioritering af den forventede forvaltningsindsats. A. Forstyrrelsesfri zoner og begrænsning af færdsel: Anbefaler, at der i forbindelse med etablering af forstyrrelsesfri zoner og begrænsning af færdsel sikres dynamik og at der tages højde for rekreative interesser. Friluftsrådet ønsker en fortsat god dialog med handleplanmyndighederne, og vil gerne deltage i drøftelser der har betydning for de friluftsaktiviteter der eventuelt bliver berørt af begrænsninger på grund af handle- og plejeplanen. C. Tages til efterretning. Ved en fejltagelse er denne del af retningslinje 1.6 ikke adresseret i handleplanen. A. Anbefalingen tages til orientering og kommunen vil i forbindelse med eventuelle begrænsninger af færdsel i særlige yngleområder i dialog med Friluftsrådet, indtænke de rekreative interesser i det omfang det er muligt.

7 112.4 Friluftsrådet, Kredsbestyrel sen for Friluftsrådet Fyn Nord Kystdirektorat et, Højbovej 1, 7620 Lemvig De Fynske Museer C/O Odense Bys Museum, A. Adgang til naturområder ved Wedellsborg og Føns Vang: Der bør være opmærksomhed på frivillige aftaler som kan sikre adgangen til naturområder ved Wedellsborg og Føns Vang for f.eks. vandrere og sejlere med hensyntagen til yngletid og fældningstid. Det vil være ønskeligt at sejladsreglerne håndhæves i disse områder, hvor vandscootere og vandskiløbere frygtes at forstyrre fuglene. A. Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til høringsforslaget. A. De fynske museer har skrevet et fælles og samlet høringssvar til alle fynske kommuner for vand- og A. Natura 2000-planen, hvis indsatsprogram skal udmøntes via handleplanen for området, rummer ikke indsatser vedrørende offentlighedens adgang til naturområder. Kommunen arbejder dog jævnligt på at forbedre offentlighedens adgang til naturområder og vil i det omfang, det er muligt, indtænke adgang i Natura projekterne. Middelfart Kommune er enig i at sejladsreglerne skal følges eller håndhæves i områderne hvor vandscootere og vandskiløbene frygtes at forstyrre fuglene. Reglement for sejlads med motorbåde, herunder vandscootere og jetski og for brætsejlads ud for kyststrækningen i Fyns Politikreds håndhæves alene af politiet. Bekendtgørelse om regulering af ikkeerhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v. indebærer en tilsynsforpligtigelse for kommunerne, mens den egentlige håndhævelse af bekendtgørelsen foretages af Fyns Politi. Den kommunale tilsynspligt er et generelt tilsyn, der ikke nødvendigvis er et fysisk, konkret tilsyn men kan bestå i at modtage henvendelser fra borgerne og viderebringe dem til politiet. I de konkrete sager varetager politiet opgaven vedrørende overtrædelse af loven. A. Taget til efterretning. A. Der henvises til behandlingen af høringssvar til vandhandleplanen svar

8 Overgade 48-50, 5000 Odense C Natura 2000-handleplanerne. Svaret fokuserer på vandhandleplanerne og har ingen direkte kommentarer til Natura 2000-handleplanerne Dansk Kano & Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Dansk Botanisk Forenings Fynskreds, v. Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, 5683 Hårby Dansk Botanisk A. Forstyrrelser: Der ønskes ikke indført yderligere restriktioner hvad angår sejladsforbud. A. Råstoffer: Der er ikke konflikt med eksisterende eller planlagte grave- eller interesseområder. B. Grundvand: Det vurderes, at de planlagte aktiviteter ikke får indflydelse på Regionens grundvandsindsats. C: Jordforurening: Enkelte aktiviteter kan være omfattet af Jordforureningsloven, da der inden for Natura området er kortlagt forurenet jord. A. Pleje af naturarealer: Der peges på den østligste del af Gardersø, hvor der tidligere er forekommet den på Fyn truede og sjældne Eng-Troldurt samt Sump- Hullæbe, og hvor driften bør genoptages. A. Enighed om, at der er behov for en stor indsats for A. Det kan i særlige tilfælde vise sig nødvendigt at indføre adgangsbegrænsning for at mindske forstyrrelser ved yngle-, raste- eller fourageringsområder. A. Kommunen er enig. B. Kommunen er enig. C. Kommunen er opmærksom på problemstillingen. A. Kommunen tager oplysningerne til orientering og de vil indgå i Kommunens arbejde med at få plejet naturområderne gennem frivillige aftaler med lodsejer. A. Kommunen tager oplysningerne til efterretning. A, B, C. Giver ikke anledning til

9 Forenings Fynskreds, v. Toni Reese Næsborg, Stationsvej 20, 5683 Hårby Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C Sønderjysk Landboforening, LandboSyd, Kolding Herreds Landbrugsforen ing, Landbrugsrådgi vning Syd og Landwirtschaftli cher Hauptverein für Nordschleswig forbedring af hydrologien på ca. 86 ha, ny pleje ved afgræsning/høslæt på ca. 163 ha samt udvidelse af ca. 2 ha. En indsats for Emtekær Nor, Aborg Minde Nor og Noret på Bågø kunne være relevant. A. Arkæologiske interesser og inddragelse af Odense Bys Museer ved anlægsarbejder: Det kan ikke udelukkes, at flere af de i handleplanen berørte arealer rummer jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg. Bygherre skal derfor være opmærksom på, at hvis der påtænkes anlægsarbejder i forbindelse med handleplanens udførelse, skal Odense Bys Museer kontaktes i god tid. A. Ny indsats (metoder og forvaltningstiltag) A1: Hvilke faglige begrundelser, vurderinger og beregninger ligger til grund for ha angivelserne af omfanget af ny indsats i handleplanerne? A2: Er der sammenhæng mellem opnåelse af gunstig bevaringsstatus og den planlagte indsats? A3: Er der tilstrækkelige og opdaterede registreringer bag planerne og bygger A. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på de kulturhistoriske værdier, og inddrager de relevante museer i konkrete projekter efter de almindelige regler og procedurer. A1: Indsatsbehovet for de enkelte naturområder tager udgangspunkt i informationer fra statens besigtigelser. Lysåbne naturtyper med høj grad af tilgroning vurderes at have behov for rydning. Naturligt våde naturtyper som trues af sommerudtørring vurderes at have behov for forbedret hydrologi. De lysåbne naturtyper vurderes at have behov for græsning/høslæt. En ny indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJaftale som udløber i eller inden 2015, samt lysåbne naturtyper uden en MVJ-aftale. Igangværende indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJ-aftale, som udløber efter A til J: Giver ikke anledning til ændringer

10 indsatserne på en solid faglig baggrund? B. Tilskud til rydning af uønsket vækst: Der bør være sammenhæng mellem tilskud til rydning og tilskud til efterfølgende pleje. Med rydning følger en forpligtelse til at holde arealet ryddet efterfølgende for opvækst, men kun penge til selv rydningen. C. Forbedring af hydrologi Områder som vurderes at have potentiale til at blive ny habitatnatur, tager udgangspunkt i eksisterende 3 områder, hydrologi, terræn og jordbundsforhold. Minimum halvdelen af arealet befinder sig desuden indenfor Natura området og afgrænses desuden af, hvor det er muligt at få støtte til afgræsning/høslæt. Der er enten foretaget en besigtigelse af de arealer, der opfylder de før angivne kriterier, eller der er taget udgangspunkt i eksisterende besigtigelser af arealet. Alt er sket efter anvisning fra Naturstyrelsen. Jf. Hjælp til at udfylde paradigme for Natura handleplan. A2: Det overordnede mål i Natura 2000-planen er at sikre eller genoprette gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Den overordnede målsætning rækker ud over 1. planperiode. Indsatsen som angivet i Natura 2000-handleplanen vedrører 1. planperiode og er første skridt på vejen mod gunstigbevaringsstatus. A3: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører de bagvedliggende allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. B: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet og indholdet af tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. C1: Inden hydrologiprojekter sættes i gang, vil

11 C1: Det er nødvendigt at foretage en konsekvensberegning af hvordan ændringer i hydrologien påvirker den omkringliggende landbrugsjord i fladt landskab. Hvis afvanding af dyrkningsfladen forringes, bør der kompenseres økonomisk. Der bør være sikkerhed for at ændret hydrologi kan kontrolleres før indsatsen iværksættes. Der bør afsættes ressourcer til efterregulering, hvis det mod forventning viser sig, at omkringliggende landbrugsjord påvirkes af øget vandstand og forsumpning. C2: Det bør sikres, at indsatsen målrettes mod de arealer der giver mest muligt natur og gunstigbevaringsstatus for pengene. D. Tilskud til ekstensiv drift D1: Tilskuddet til afgræsning/slæt og sen udbinding mv. dækker ikke de reelle udgifter. Det kan således ikke forventes at lodsejere finder dem økonomisk attraktive. Lodsejerne frygter at omfattende regelsæt eller der blive fortage en teknisk og biologiskforundersøgelse, hvor projektområdet undersøges nærmere, ligesom det klarlægges i samarbejde med den relevante lodsejer, hvad der er muligt og hvordan den bedste løsning findes. C2: Der er anført en indsats i form af hydrologi i naturområder, hvor hydrologien i særlig grad vurderes at være en trussel for at området kan opnå gunstigbevaringsstatus. Dette er vurderet ud fra statens besigtigelser af de enkelte områder. Det er således forsøgt sikret, at indsatsen målrettes mod de områder, der har det største behov. D1: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. D2: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. D3: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. D4: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen.

12 problemer med de naturgivne forhold medfører en risiko for krav om tilbagebetaling af midler fra enkeltbetalingsordningen. D2: Det bør sikres, at der ikke opstår konflikter mellem ønsket om vådere arealer og afgræsning. Afgræsning af våde arealer er uhensigtsmæssig for dyrevelfærden. D3: Der bør tages stilling til, hvad der skal ske med arealer, hvor landmanden ønsker at trække sig ud af den frivillige ordning efter en periode. D4: Der skal gives tilstrækkelig økonomisk kompensation, så der tages højde for, at arealer indenfor Natura 2000 der omlægges til ekstensiv drift, formodentlig aldrig vil kunne tilbagelægges til intensiv drift, da kommunen ikke vil kunne give tilladelse til genopdyrkning, da det vil skade den fremgang der er sket i aftaleperioden. E. Sammenkædning af naturarealer E1: Sammenkædning af naturarealer bør foregå på ekstensive arealer. E2: Det er vigtigt at sikre, at der opnås mest muligt natur E1: Sammenkædning af habitatnaturarealer vil som udgangspunkt foregå på eksisterende 3 arealer. E2: Kommunens prioritering af den forventede forvaltningsindsats afspejler ønsket om, at gøre det der vurderes at være det bedst mulige indenfor de udstukne rammer.

13 for pengene. F. Fiskeyngel og vandløbsvedligeholdelse F1: Oversvømmelse med henblik på at skabe opvækstområder for fiskeyngel bør ske på naturarealer. F2: Ændret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse vil ofte have omfattende konsekvenser for landbrugsjorden. Det skal derfor kompenseres. G. Næringsstoffer fra overfladevand G: Det formodes at reduktion i tilledning af næringsstoffer med overfladevand, udelukkende reguleres i kraft af øvrig lovgivning. Da dette område ikke er nævnt i handleplanen. H. Ammoniakfølsomme skovnaturtyper H: 9130 Bøgeskov på muldbund og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld ønskes fjernet fra listen over ammoniakfølsomme Natura 2000-områder. Da de vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. I. Ammoniakfølsomme F1: Problematikken kan ikke genfindes under indsatser i Natura 2000-handleplanen eller Vandhandleplanen for området. Der kommenteres derfor ikke yderligere på dette. F2: Konsekvenser i forbindelse med ophør eller ændring af vandløbsvedligeholdelse ligger udenfor formålet med høring af Natura handleplanen. Der henvises til Vandplanen og Vandhandleplanen for området. G: Reduktion af næringsstoffer til overfladevand reguleres og håndteres af Vandplanen, Vandhandleplanen samt øvrig lovgivning. H: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører udpegningsgrundlaget og de allerede vedtagne statslige Natura planer. I: Det fremgår af Natura 2000-planen og Natura

14 naturområder I: Akut behov for reduktion af ammoniakbelastningen til ammoniakfølsomme naturtyper, bør løses ved at kommunen vha. Naturbeskyttelseslovens 19 d-f tilbyder den pågældende landmand fuld erstatning for at lukke sin produktion handleplanen at reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven der med ændringen af 10. februar 2011 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura planlægningen Danmarks Naturfredningsf orening, Kolding, Kongensgade 48, 6070 Christiansfeld J. Koordinering af indsatsen J1: Det er vigtigt med information og dialog med de berørte lodsejere. J2: Det er vigtigt med attraktive tilskudsordninger. J3: Landboorganisationerne medvirker gerne i et samarbejde med kommunen. A. Udvidelse af Natura 2000 området: Lokaliteterne Solkær Enge, Vindemosen og Skamlingsbanken ønskes medtaget. J1: Dette falder helt i tråd med kommunens prioritering og forventede indsats i 1. planperiode. J2: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. J3: Dette er noteret og taget til efterretning. A. Ligger uden for formålet med høringen. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen lagt op til en revision af Natura 2000 områdets udstrækning.