Hvidbog for forslag til Natura2000 handleplan for Lindet skov, Hønning mose, Hønning plantage og Lovrup skov.

Transkript

1 Hvidbog for forslag til Natura2000 handleplan for Lindet skov, Hønning mose, Hønning plantage og Lovrup skov. Denne hvidbog omhandler de høringssvar Haderslev Kommune har modtaget i høringsperioden til forslag til Natura2000 handleplan for Lindet skov, Hønning mose, Hønning plantage og Lovrup skov. Forslaget til handleplanen har været i offentlig høring i perioden fra d. 5. juni til d. 15. august Denne hvidbog er oplæg til politisk behandling af de indkomne høringssvar med henblik på endelig vedtagelse af handleplanerne. Til hver henvendelse/bemærkning er der lavet et kort resumé og et svar, der beskriver behandlingen af henvendelsen efterfulgt af en indstilling til den politiske behandling. Forslag til Natura2000 handleplan for Lindet skov, Hønning mose, Hønning plantage og Lovrup skov er udarbejdet i samarbejde med Tønder kommune. Langt størstedelen af Natura2000 området ligger i Tønder Kommune og den del af området der ligger i Haderslev Kommune er statsejet. Naturstyrelsen varetager Natura2000 planlægning på deres egne arealer. Haderslev Kommune skal varetage hensyn til Natura2000 området gennem planlægning og administation af gældende lovgivning.

2

3 93.1 LandboSyd, Sønderjysk Landboforening, Landbrugsrådgivning Syd, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig A. Ny indsats (metoder og forvaltningstiltag) A1: Hvilke faglige begrundelser, vurderinger og beregninger ligger til grund for ha angivelserne af omfanget af ny indsats i handleplanerne? A2: Er der sammenhæng mellem opnåelse af gunstig bevaringsstatus og den planlagte indsats? A3: Er der tilstrækkelige og opdaterede registreringer bag planerne og bygger indsatserne på en solid faglig baggrund? A4: Uoverensstemmelse mellem Statens Natura2000plan og handleplanen for Sølsted Mose. A5: For husdyrbrug der ligger tæt på natura2000 området kan den nye husdyrbrugslov betyde væsentlige begrænsninger. A6:Opfordrer til at koncentrere arealer til ny natur omkring den eksisterende habitatnatur og i større samlede områder for at så få landbrug som muligt bliver berørt i forbindelse med husdyrbrugsgodkendelser. A1: Indsatsbehovet for de enkelte naturområder tager udgangspunkt i informationer fra statens besigtigelser. Lysåbne naturtyper med høj grad af tilgroning vurderes at have behov for rydning. Naturligt våde naturtyper som trues af sommerudtørring vurderes at have behov for forbedret hydrologi. De lysåbne naturtyper vurderes at have behov for græsning/høslæt. En ny indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJ-aftale som udløber i eller inden 2015, samt lysåbne naturtyper uden en MVJ-aftale. Igangværende indsats i form af græsning/høslæt omfatter lysåbne naturtyper med en eksisterende MVJaftale, som udløber efter Områder som vurderes at have potentiale til at blive ny habitatnatur, tager udgangspunkt i eksisterende 3 områder, hydrologi, terræn og jordbundsforhold. Minimum halvdelen af arealet befinder sig desuden indenfor Natura 2000-området og afgrænses desuden af, hvor det er muligt at få støtte til afgræsning/høslæt. Der er enten foretaget en besigtigelse af de arealer, der opfylder de før angivne kriterier, eller der er taget udgangspunkt i eksisterende besigtigelser af arealet. A1, A2, A3, A4, A5, A6, B, C1, C2, D1, D2, E1, F1, F2, F3, F4, G, H, I, J, K1, K2 og K3: Giver ikke anledning til ændringer i handleplanen.

4 Alt er sket efter anvisning fra Naturstyrelsen. Jf. Hjælp til at udfylde paradigme for Natura 2000-handleplan. A2: Det overordnede mål i Natura planen er at sikre eller genoprette gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Den overordnede målsætning rækker ud over 1. planperiode. Indsatsen som angivet i Natura 2000-handleplanen vedrører 1. planperiode og er første skridt på vejen mod gunstigbevaringsstatus. A3: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører de bagvedliggende allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. A4: vedrører ikke denne natura2000 plan A5: Ligger udenfor formålet med høringen, da kommentaren vedrører de bagvedliggende allerede udpegede Natura 2000-områder og ændring af husdyrbrugsloven. A6: Er fint i overensstemmelse med målet om at sammenkæde eksisterende naturområder. B. Tilskud til rydning af uønsket vækst B: Der bør være sammenhæng mellem tilskud til rydning og tilskud til efterfølgende pleje. Med rydning følger en forpligtelse til at holde arealet ryddet efterfølgende for opvækst, men kun penge til selv rydningen. B: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet og indholdet af tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen.

5 C. Forbedring af hydrologi C1: Det er nødvendigt at foretage en konsekvensberegning af hvordan ændringer i hydrologien påvirker den omkringliggende landbrugsjord i fladt landskab. Hvis afvanding af dyrkningsfladen forringes, bør der kompenseres økonomisk. Der bør være sikkerhed for at ændret hydrologi kan kontrolleres før indsatsen iværksættes. Der bør afsættes ressourcer til efterregulering, hvis det mod forventning viser sig, at omkringliggende landbrugsjord påvirkes af øget vandstand og forsumpning. C2: Det bør sikres, at indsatsen målrettes mod de arealer der giver mest muligt natur og gunstigbevaringsstatus for pengene. D: Græsning eller høslæt D1: Tilskuddet til afgræsning/slæt og sen udbinding mv. dækker ikke de reelle udgifter. Det kan således ikke forventes at lodsejere finder dem økonomisk attraktive. Lodsejerne frygter at omfattende regelsæt eller problemer med de naturgivne forhold medfører en risiko for krav om tilbagebetaling af midler fra enkeltbetalingsordningen. D2: Det bør sikres, at der ikke opstår konflikter mellem ønsket om vådere arealer og afgræsning. Afgræsning af våde arealer er uhensigtsmæssig for dyrevelfærden. C1: Inden hydrologiprojekter sættes i gang, vil der blive fortage en teknisk og biologiskforundersøgelse, hvor projektområdet undersøges nærmere, ligesom det klarlægges i samarbejde med den relevante lodsejer, hvad der er muligt og hvordan den bedste løsning findes. C2: Der er anført en indsats i form af hydrologi i naturområder, hvor hydrologien i særlig grad vurderes at være en trussel for at området kan opnå gunstigbevaringsstatus. Dette er vurderet ud fra statens besigtigelser af de enkelte områder. Det er således forsøgt sikret, at indsatsen målrettes mod de områder, der har det største behov. D1: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. D2: Dette er en problematik kommunen er opmærksom på, og tager til efterretning. E: Indsats mod prædation

6 E1: Vil opfordre til større indsats mod prædation, dog kun med fælder på statens arealer. E1: Vedrører drift af statsejede arealer F: Sammenkædning af naturarealer F1: Sammenkædning af naturarealer bør foregå på ekstensive arealer. F2: Det er vigtigt at sikre, at der opnås mest muligt natur for pengene. F3: Oversvømmelse med henblik på at skabe opvækstområder for fiskeyngel bør ske på naturarealer. F4: Ændret eller ophør med vandløbsvedligeholdelse vil ofte have omfattende konsekvenser for landbrugsjorden. Det skal derfor kompenseres. F1: Sammenkædning af habitatnaturarealer vil som udgangspunkt foregå på eksisterende 3 arealer. F2: Kommunens prioritering af den forventede forvaltningsindsats afspejler ønsket om, at gøre det der vurderes at være det bedst mulige indenfor de udstukne rammer. F3: Problematikken kan ikke genfindes under indsatser i Natura handleplanen eller Vandhandleplanen for området. Der kommenteres derfor ikke yderligere på dette. F4: Konsekvenser i forbindelse med ophør eller ændring af vandløbsvedligeholdelse ligger udenfor formålet med høring af Natura 2000-handleplanen. Der henvises til Vandplanen og Vandhandleplanen for området.

7 G: Randzoner og dyrkningsfrie bræmmer G1: Randzoner omkring naturområder fremgår ikke af handleplanerne og må formodes ikke at være et virkemiddel der påtænkes at anvende. G1: Randzoner omkring naturområder er ikke et virkemiddel kommunen påtænker at anvende på private arealer i første planperiode. Dyrkningsfri bræmmer vil lige som hidtil være et virkemiddel som kan forventes taget i anvendelse i forbindelse med sagsbehandling efter eksempelvis husdyrloven i forhold til at beskytte naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Der står følgende i Natura 2000-planen Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Kommunen er således forpligtet til via administration af eksempelvis husdyrloven at sikrer, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt og at det ansøgte projekt ikke hindrer målopfyldelse af målene i Natura 2000-planen. H: Næringsstoffer fra overfladevand H: Det formodes at reduktion i tilledning af næringsstoffer med overfladevand, udelukkende reguleres i kraft af øvrig lovgivning. Da dette område ikke er nævnt i handleplanen. H: Reduktion af næringsstoffer til overfladevand reguleres og håndteres af Vandplanen, Vandhandleplanen samt øvrig lovgivning. I: Ammoniakfølsomme skovnaturtyper I: 9130 Bøgeskov på muldbund og 91E0 Elle- og I: Ligger udenfor formålet med høringen,

8 askeskove ved vandløb, søer og væld ønskes fjernet fra listen over ammoniakfølsomme Natura områder. Da de vurderes ikke at være ammoniakfølsomme. da kommentaren vedrører udpegningsgrundlaget og de allerede vedtagne statslige Natura 2000-planer. J:Ammoniakfølsomme naturområder J: Akut behov for reduktion af ammoniakbelastningen til ammoniakfølsomme naturtyper, bør løses ved at kommunen vha. Naturbeskyttelseslovens 19 d-f tilbyder den pågældende landmand fuld erstatning for at lukke sin produktion. J: Det fremgår af Natura 2000-planen og Natura 2000-handleplanen at reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven der med ændringen af 10. februar 2011 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura planlægningen. K:Koordinering af indsatsen K1: Det er vigtigt med information og dialog med de berørte lodsejere. K2: Det er vigtigt med attraktive tilskudsordninger. K3: Landboorganisationerne medvirker gerne i et samarbejde med kommunen. K1: Dette falder helt i tråd med kommunens prioritering og forventede indsats i 1. planperiode. K2: Kommunen har ikke indflydelse på niveauet for tilskud og regelsættene i tilskudsordningerne. Der henvises til Naturerhvervsstyrelsen. K3: Dette er noteret og taget til efterretning Friluftsrådet Sydvestjylland v. Hanne Voetmann A: Vedr. uforstyrrede zoner af hensyn til stor hornugle og hvepsevåge. Eventuelle adgangsbegrænsninger/reguleringer bør baseres på veldokumenteret grundlag og tilpasse så de ikke bliver mere omfattende end højst nødvendigt. A. B og C: Tages til efterretning. Hvis der indføres adgangsbegrænsning med hjemmel i naturbeskyttelsesloven vil friluftrådet være klageberettiget på en sådan afgørelse. Da langt hovedparten af Natura2000 området er statsejet er A, B og C: Giver ikke anledning til ændringer af planen

9 B: God information bør ledsage en evt. adgangsbegrænsning. eventuelle adgangsbegrænsninger i høj grad et anliggende for staten 93.3 Naturstyrelsen Vestjylland v. Søren Hald 93.4 Dansk Ornitologisk Forening v. Gert Fahlberg C: Opfordring til omlægning af stier o. lign. i stedet for adgangsbegrænsninger. Vurderer at publikumstrykket i området er lavt A: Naturstyrelsen gør ikke indsigelser mod planen A: Tages til efterretning B: Tønder Kommunes forord kan give anledning til tvivl om kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at gennemføre den statslige Natura2000 handleplans indsatsprogram. NST påpeger, at selv om indsatsen som udgangspunkt forudsættes gennemført ved frivillig indsats, skal kommunerne ifølge miljømålsloven sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan. A: DOF ser meget gerne at handleplanerne bliver så konkrete som muligt. Opfordrer til at formuleringerne bliver strammet op. B: DOF ønsker en opprioritering af en generel forbedring af skovens hydrologi ved f.eks. lukning af grøfter i Hvidbjerg Mose C: DOF understreger at sommerskovning med store maskiner er ødelæggende for ynglende fuglearter B: Tages til efterretning A:Ifølge lovgivningen (bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens natura2000 handleplaner) må handleplanerne ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af planen. Det vurderes at planerne ikke kan gøres mere konkrete uden at komme i strid med dette. B: Bemærkningen vedrører statens drift af skove. C: Bemærkningen vedrører statens drift af skove. D: Ønsker en naturkorridor mellem Lovrup plantage D:Bemærkningen vedrører statsejede A og B: Giver ikke anledning til ændringer af planen A, B, C, D og E: Giver ikke anledning til ændringer af planen

10 og Hønning plantage E: Er tilfredse med at en række fuglearter er tilføjet udpegningsgrundlaget og forventer at området forvaltes på en, for disse arter optimal måde Region syddanmark A. Råstoffer: Der er ikke konflikt med eksisterende eller planlagte grave- eller interesseområder. B. Grundvand: Det vurderes, at de planlagte aktiviteter ikke får indflydelse på Regionens grundvandsindsats. C: Jordforurening: Enkelte aktiviteter kan være omfattet af Jordforureningsloven, da der inden for Natura 2000-området er kortlagt forurenet jord. arealer E: En endelig nyudpegningen af arter forventes offentliggjort i november Nyudpegningen påvirker ikke de vedtagne natura2000 planer eller handleplaner, men anvendes først i næste runde af Natura2000 planlægningen som begynder i Myndighederne skal dog i den øvrige sagsbehandling (f.eks. konsekvensvurderinger) tage højde for nyudpegningen. A. Kommunen er enig. B. Kommunen er enig. C. Kommunen er opmærksom på problemstillingen A, B og C: Giver ikke anledning til ændringer af planen.