Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Transkript

1 Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik

2 2 Det Radikale Venstre, august 2004

3 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre vilkår, og belastningen af jord og vand skal formindskes. Det kan ske ved, at landbrugsproduktionen begrænses til de områder af Danmark, hvor det reelt kan betale sig at drive landbrug, og hvor jorden kan bære det. Landbrugsstøtteordningerne har drevet det intensive landbrug ud på jorder, hvor det sandsynligvis ikke ville være bæredygtigt på markedsvilkår, og hvor naturen under alle omstændigheder belastes langt over bæreevne. Det Radikale Venstre ønsker en langsigtet plan for Danmarks natur. Hensynet til fremtidens generationer kræver det. Der skal være rent vand og en mangfoldig natur til dem, der kommer efter os. Det ansvar kan ikke overlades til markedskræfterne alene. Det Radikale Venstre ønsker en handlingsplan for Danmarks natur med følgende mål: Inden 2010 skal tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed være stoppet (biodiversitetskonventionen). Inden 2015 skal alle vandområder og alt grundvand være af god økologisk kvalitet (EU s vandrammedirektiv). Inden 2025 skal arealet med ekstensiv natur (herunder ekstensiv skov) udgøre ca. 30 pct. af Danmarks areal. Inden 2025 skal alt intensivt landbrug være koncentreret på de jorder, der egner sig bedst. Inden 2025 skal der etableres store, sammenhængende naturområder og spredningskorridorer i hele Danmark. 3

4 HVAD ER PROBLEMET? Det åbne land og kysterne er truet af byggeri og andre irreversible forandringer i landskabet. Der mangler korridorer, hvor dyr og planter kan vandre. Landskaberne er fragmenterede og monotone (Danmark er det land i Europa, som har mest jord under plov i forhold til landets areal). Vigtige levesteder for dyr og planter f.eks. lysåbne naturtyper forsvinder. I løbet af de sidste hundrede år er der sket en reduktion i arealet med strandenge, ferske enge, moser, heder, overdrev og klitter på mellem 70 og 90 pct. Intensive landbrug lægger stort pres på biodiversiteten (mikroliv, planter, insekter, fugle) såvel i jorden som på marken, i agerlandet og i vandløbene. Ammoniakfordampningen fra husdyrbrug er så høj, at sårbare naturtyper trues af udryddelse. Der er gyllegener (lugt) i hele Danmark, og så er kystfiskeriet alvorligt truet. Særlige vandmiljøproblemer Danmark udtørres. Vandspejlet er faldende på grund af intensiv vandindvinding og dræning. 80 pct. af Danmarks areal er påvirket af dræning. Mere end 90 pct. af alle vandløb er udrettet, rørlagt eller på anden måde reguleret, hvilket ødelægger de naturlige rensningsanlæg. Kvælstofbelastningen er så høj, at der i næsten alle vandløb og kystnære områder (de østvendte) årligt forekommer iltsvind. Fosforbelastningen er et stigende problem i søer og vandløb vandboringer er lukket inden for de sidste 13 år, heraf cirka halvdelen på grund af forurening. I 27 pct. af alle undersøgte boringer blev der i 2001 fundet rester af pesticider (mod 22 pct. i 2000), og rester af Roundup findes i stadig flere vandløb. 4

5 Dyr og planter forsvinder Siden 1850 er 342 arter forsvundet fra Danmark. 611 arter er akut truet af udryddelse arter er optaget på rødlisten over truede arter. HVOR STARTER VI? I Det Radikale Venstre ønsker vi at der udarbejdes en samlet plan for, hvorledes Danmarks areal skal anvendes i 2030, herunder specifikt for, hvilke områder der skal overgå til naturformål. Det drejer sig blandt andet om marsken og alle ådale, klitområder, sandede jorder og jorder, som ikke ville være egnede til landbrug, hvis de ikke var udsat for en omfattende dræning. Endvidere skal der udarbejdes forvaltningsplaner for udryddede naturligt hjemmehørende dyrearter, der genindvandrer til den danske fauna (f.eks. vildsvin og elg), således at arternes tilstedeværelse accepteres, og risici og skader for erhvervsinteresser forebygges eller minimeres. Landbrugspligten inden for de udlagte naturarealer skal ophæves og erstattes af tinglyste driftsog plejeplaner. Al jord inden for de udlagte områder kan sælges til fonde og til private (også udlændinge) mod en række tinglyste restriktioner, f.eks. adgang for offentligheden, påbud om afgræsning af enge, forbud mod anvendelse af pesticider, pleje af særligt sårbare naturtyper, bevarelse af kulturminder, særlige jagtrestriktioner osv. Det Radikale Venstre ønsker at planlægningskompetencen for og tilsynet med de udlagte naturområder skal ligge hos amterne/regionerne med Miljøministeriet som ansvarligt for den overordnede planlægning. Landzonekompetencen skal flyttes tilbage til amterne/regionerne. 5

6 Endelig skal der fremlægges en særskilt plan vedrørende kravene til det eksisterende landbrug ud fra følgende overordnede princip:»størst mulig frihed til den enkelte landmand til at drive jorden så effektivt som muligt.«økonomisk råderum Det Radikale Venstre ønsker, at staten de næste 25 år afsætter op til 0,5 mia. kr. årligt, bl.a. til naturgenopretning, engangstilskud til lodsejere, opkøb af jord mv. Der afsættes årligt 250 mio. kr. ekstra til drift og pleje af eksisterende naturarealer og nykøbte arealer. Alle EU s landbrugsstøtteordninger udnyttes optimalt med henblik på at realisere planen, herunder til pleje af naturområderne (drift). Det offentlige (stat, amt, kommuner) kan opkøbe jord, hvor det ikke er muligt at komme overens med lodsejerne. Udgangspunktet er at komme så langt ad frivillighedens vej som overhovedet muligt. Der afsættes en pulje til forskning og udvikling, herunder blandt andet til nye erhvervsmuligheder inden for de udlagte naturområder (turistformål, alternative, naturskånsomme produktioner). Der lægges særlig vægt på mulighederne for landdistrikterne. Landbrug i de udlagte områder er en mulighed under forudsætning af, at der er tale om ekstensivt landbrug, herunder økologisk landbrug. Private lodsejere skal kunne få et engangsbeløb for at ophøre med konventionel landbrugsproduktion. Samtidig tinglyses ovennævnte restriktioner på ejendommen. Der iværksættes et eksperiment med»dansk natur på folkeaktier«, som giver mulighed for, at private 6

7 kan købe en aktie i et stykke dansk natur. Købet er fradragsberettiget (ligesom f.eks. tilskud til almennyttige fonde).»aktien«kan ikke sælges. Drivkraften til et sådant køb kunne f.eks. være et helt lokalområdes ønske om at få et rekreativt område, som alle kunne have glæde af. Aktieindehaverne bestemmer, hvorledes det udlagte naturområde skal anvendes inden for de fastsatte (tinglyste) retningslinjer. Finansiering Det Radikale Venstre ønsker at afsætte mellem 0,4 og 0,5 mia. kr. inden for statens årlige anlægsramme. Det Radikale Venstre ønsker, at der sker et salg af statens nåletræsskove mod, at de nye ejere forpligter sig til at give offentligheden den samme adgang, som der er for statsskovene, og mod, at aftaler om naturnær drift tinglyses på arealerne i forbindelse med salget. Amter, kommuner og private opfordres til at bidrage til planens realisering mod en statslig medfinansiering. Der sker salg/udlejning af nyindkøbte naturarealer. Staten/det offentlige skal have mulighed for at gensælge opkøbte naturområder med de ovenfor nævnte klausuler, først og fremmest for at sikre et folkeligt ejerskab til naturbevarelsen, men også for at få en billig drift af naturarealerne. Til finansiering af de øgede driftsomkostninger vil Det Radikale Venstre øge pesticidafgiften og afgifter på kvælstof-overskuddet. 7

8 Christiansborg 1240 København K telefon telefax radikale@radikale.dk