SKOVPARKEN / SKOVVEJEN LOVPLIGTIG OMRÅDEOMDANNELSE EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Transkript

1 / LOVPLIGTIG OMRÅDEOMDANNELSE EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 1 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

2 / LOVPLIGTIG OMRÅDEOMDANNELSE Den såkaldte Ghettolovgivning betyder at Danmarks udsatte almene boligområder inden 2030, skal nedbringe andelen af almene familieboliger i områderne til maksimalt 40%. Lovgivningen siger, at områderne skal udarbejde en Udviklingsplan, der viser, hvordan man indfrier dette lovkrav indenfor tidsfristen. Det samlede område Skovparken / Skovvejen er underlagt denne lovgivning. UDVIKLINGSPLAN FOR DEN HÅRDE GHETTO Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner for hårde ghetto-områder i Danmark. Områder, som falder under den beskrivelse, skal omdannes inden BOVIA, AAB Kolding har derfor under ledelse af Kolding Kommune og i samarbejde med Boligselskabet Kolding udarbejdet den lovpligtige Udviklingsplan for Skovparken / Skovvejen, der viser en struktur på den lovpligtige områdeomdannelse. Udviklingsplanen skal behandles af BOVIA, AAB Koldings repræsentantskab forinden Kolding Kommunes politiske behandling forinden indsendelsen af Udviklingsplanen til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet senest På repræsentantskabsmødet gennemgår vi baggrunden, processen og den foreløbige Udviklingsplan. OMRÅDEAFGRÆNSNING AFDELING 2 BOLIGSELSKABET KOLDING AFDELING 21 BOVIA, AAB KOLDING AFDELING 2 - BOLIGSELSKABET KOLDING AFDELING 21 - BOVIA, AAB KOLDING REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 2

3 NOTAT Dato J. nr. 1. december Møde Udvalget for Udsatte Boligområder (UUB) Repræsentantskabsmøde Bovia/AAB Offentliggørelse dagsorden og bilag til Økonomiudvalget Møde Økonomiudvalget Frist for fremsendelse til Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen Byrådsmøde Liste over hårde ghettoområder pr. 1. december 2018 Efter almenboliglovens 61 a, offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december, hvilke områder der opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde. Listen er ny. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. Dog defineres et hårdt ghettoområde for årene som et boligområde, der de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. LOV ALMENBOLIGLOVEN 168 A Pr. 1. december 2018 er der 29 boligområder, som opfylder kriterierne for at være et ghettoområde. 15 af disse områder har status som en hård ghetto, da disse områder i alle årene opfyldte kriterierne for at være en ghetto. Områderne fremgår af tabel 1, som også viser kriterieværdierne for de enkelte områder. Den nærmere afgrænsning af boligområderne fremgår af Bekendtgørelse om afgrænsning af boligområder efter 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside findes et kort over boligområderne illustreret ved matrikelkort. STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR / UDSATTE BYDELE I KOLDING VER01APRIL 2019 UDVIKLINGSPLAN Tabel 1. Liste over hårde ghettoområder pr. 1. december 2018 Udenfor E & I Kun Gns. Beboere Dømte arb.marked Ikke vestlig grundskole indkomst ( ) > 40 pct. > 50 pct. 1,98 pct. > 60 pct. < 55 pct. [ARBEJDSDOKUMENT] Område Kommune 1. jan jan jan 2018 År 2017 Mjølnerparken København ,9 82,6 2,16 77,4 49,9 Tingbjerg/Utterslevhuse København ,6 73,1 1,83 76,3 51,4 Tåstrupgård Høje-Taastrup ,7 64,5 1,78 83,5 53,0 Gadehavegård Høje-Taastrup ,4 56,5 1,86 72,5 54,8 Agervang Holbæk ,7 56,8 1,34 70,4 62,4 Ringparken, Slagelse Slagelse ,3 55,6 2,19 70,9 56,5 Motalavej Slagelse ,4 53,3 2,14 72,8 58,8 Vollsmose Odense ,2 76,0 2,74 78,8 53,0 Stengårdsvej Esbjerg ,4 68,2 2,80 81,2 56,8 Sundparken Horsens ,7 69,6 1,09 80,1 55,3 Munkebo Kolding ,9 60,2 1,47 71,8 62,4 Skovvejen/Skovparken Kolding ,5 66,4 2,30 74,2 58,9 Finlandsparken Vejle ,5 73,5 1,43 77,3 60,8 Bispehaven Aarhus ,1 67,6 2,18 74,5 56,1 Gellerupparken/Toveshøj Aarhus ,5 79,4 2,93 83,6 53,5 Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks forskerordning. Anm.: Afrunding har ikke betydning for, om et boligområde opfylder kriteriet for andel dømte og værdierne er derfor vist med det antal decimaler, der er nødvendige for at se, om et område lever op til kriteriet. INFRASTRUKTURPLAN BYGNINGSFYSISK HELHEDSPLAN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN DEN HÅRDE GHETTOLISTE 2018 SIDE 3 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

4 FAKTA HÅRD GHETTO Hvorfor bliver området Skovparken/Skovvejen kaldt en hård ghetto? Helt enkelt fortalt, bruges ordet ghetto om bydele, hvor en eller flere etniske grupper dominerer, og hvor adskillelsen fra resten af samfundet bunder i sociale og økonomiske vilkår. Ordet bruges oftest om udsatte boligområder, men Hellerup eller Whiskybæltet i Nordsjælland er på sin vis også et ghetto-område. Når Folketinget definerer Skovparken og Skovvejen som en hård ghetto, så skyldes det, at området har været betragtet som en ghetto i mindst de seneste fire år. Den betragtning tager udgangspunkt i, at området har mindst beboere, hvoraf minimum halvdelen af beboerne enten selv er fra ikke-vestlige lande eller er efterkommere af mennesker fra ikke-vestlige lande. Derudover skal området også være karakteriseret af mindst to af nedenstående kriterier: Mindst 40 % af beboerne i alderen år har hverken tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. Tallet bliver opgjort som et gennemsnit over to år. Det vil sige, at selvom der ét år er en mindre andel af beboerne, som er uden for arbejdsmarkedet, så kan en højere andel året efter betyde, at området alligevel bliver defineret som et ghettoområde. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange så mange som landsgennemsnittet. Dette tal bliver også gjort op som et gennemsnit over de seneste to år. Mindst 60 % af beboerne i alderen år har folkeskoleniveau som deres højeste gennemførte uddannelse. Gennemsnitsindkomsten for beboere i alderen år, som IKKE er under uddannelse, udgør kun 55 % af den gennemsnitlige indkomst for samme gruppe i regionen. Det tallet i virkeligheden siger noget om, er, om der generelt er væsentligt færre mennesker med højtlønnede jobs i et boligområde, eller væsentligt flere mennesker på meget lav indkomst. Skovparken/Skovvejen passer på fire ud af de fem kriterier: For få mennesker i alderen år har en tilknytning til arbejdsmarkedet, for mange mennesker er dømt for overtrædelser af loven, for få mennesker har en uddannelse, og for mange mennesker har en ikke-vestlig baggrund. Det er grundlaget for, at Skovparken og Skovvejen er karakteriseret som et ghettoområde, og sådan har det været i de seneste fire år, og derfor er vi nødt til at gøre noget, for at leve op til de nye regler. HVOR KOMMER KRITERIERNE FOR EN GHETTO FRA? Kriterierne for, hvornår et område kan kaldes en ghetto eller en hård ghetto, er fastsat af Folketinget. De indførte begrebet hård ghetto 1. december 2018, og det er derfor, at vi nu skal lave en udviklingsplan for hele området, selv om udviklingen i området har været positiv i de senere år. REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 4

5 BUS 35,0 m 25,0 m BUS STI 8,7 m UDVIKLINGSPLAN / VISION WORKSHOP TROLDHEDESTIEN SAMARBEJDE OG UDVIKLING Der har i februar og marts været afholdt to inddragende udviklingsworkshops samt en opfølgende orientering i april, med deltagelse af afdelingsbestyrelse og hovedbestyrelsmedlemmer, repræsentanter for administration og drift, samt rådgivere. CYKELSTI ØNSKEDE BEVÆGELSESMØNSTRE: TVÆRGÅENDE FORBINDELSER MELLEM - -. FORBINDELSE MELLEM OG GENÅBNES. BEDRE KONTAKT TIL TROLDHEDESTIEN OG OFFENTLIG TRANSPORT Synspunkter fra de to workshops er indarbejdet i videst muligt omfang i det foreliggende udkast til Udviklingsplanen. BOVIA AAB AFDELING 21 BOVIA AAB AFDELING 21 UDVIKLINGSPLAN / VISION WORKSHOP ØNSKEBRØND FOR OMRÅDEATTRACTOR FÆLLES AKTIVITETER KVARTERSHUS FOR HELE OMRÅDET FITNESSCENTER JOBCENTER BOLIGSELSKAB- SUNDHEDSHUS SPORTSANLÆG ADMINISTRATION ATLETIKSTADION PÅ FODBOLDBANERNE ERHVERVSBYGGERI KUNSTGRÆSBANE MØDESTED SKØJTEBANE 24/7/365 FOREDRAG MUSIKSKOLE FESTLOKALER KULTURHUS FÆLLESFACILITETER GEOGRAFISK HAVE NÆRKØB/KIOSK VÆRKSTEDER SENIORER KONCERTER BIBLIOTEK MOTION DANS UNDERHOLDNING VANDTRÆNING TYRKISK BAD MULTIHAL INDKØB SAMLINGS- STED SPROG- UNDERVISNING BYBUS IGENNEM OMRÅDET KOMMUNALE TJENESTER FÆLLESSPISNING KULTURUDVÆKSLING SPILLEAKTIVITETER BASAR LOPPEMARKED TORVEDAG NÆRPOLITISTATION MØDELOKALER LETBANESTOP KOLDING C - STORCENTER - LUFTHAVN MED KOMMUNAL BEMANDING RETTER SIG MOD / RETTER SIG MOD BYDELEN SPORT / AKTIVITET OFFENTLIG ADGANGSVEJ INDGANGSPORTAL FÆLLESHUS FOR NÆROMRÅDET OVERNATNING FOR GÆSTER HOBBYAKTIVITETER UDVIKLINGSPLAN / VISION WORKSHOP 2 + FORBINDELSE DAGLIGVARE- BUTIK MOD VEJEN MTB BANE CYKEL + P-PLADSER MAJA BJARNE P-PLADS BOVIA AAB AFDELING 21 32,0 m P-PLADSER BYDELSHUS FLYTTES HERTIL BØRN + DORIS BENNY X BUSSTOP + OMKLÆDNING 18,5 m KUNSTGRÆSBANE BIBEHOLDE/ OPGRADERE P-KÆLDRE EKS. BRANDVEJ X BUSSTOP 32,0 m GRØN STI x x? FODSTI/ BUSSTOP ÆLDREBOLIGER MED ELEVATOR - 3. SAL EKS. BRANDVEJ GRUPPE 1 GRUPPE 2 GRUPPE 3 SAMMENSKREVNE NOTER: INFRASTRUKTUR ER OK TRAFIK FORDELES I HELE AFDELINGEN OG AFLASTER AFSNITTENE VEJFØRING: VIGTIGT AT UNDGÅ RÆS GRØN STI - FANTASTISK P-DÆK I TERRÆN OG I NÆROMRÅDET DIGITAL P-LØSNING ERHVERSER P-FORHOLD TRAILER P-PLADS DØR MOD DØR - GODT FORTÆTNING - RIGTIG GODT, VARIATION GÅRDRUM - INTENSIVE FÆLLES-SKABER - GODT INDTÆNKT LAR - FEDT! AFFALD - POSITIVT OG STØRRE MULIGHEDER HUSK STORSKRALD KONKLUSSION: FORSLAGET TAGES POSITIVT IMOD OG MANGE ELEMENTER FRA FØRSTE WORKSHOP FREMSTÅR TÆNKT IND I DE VISTE PRINCIPPER. PARKERINGSKÆLDRE KAN KOMME I SPIL SÅ PARKERINGSAREAL PÅ TERRÆN REDUCERES, SÅFREMT DISSE OPGRADERES OG GØRES LYSE OG TRYGGE. ENDELIG PLACERING AF BYGNINGSFYSISKE FUNKTIONER VED HOVEDSTIEN KAN SKE PÅ BEGGE SIDER. UDDRAG FRA WORKSHOP 1 OG 2 Vi oplever at både Skovparken og Skovvejen fungerer godt på rigtig mange måder, så tilgangen fra både boligselskabets og Kolding Kommunes side, har været at søge en tilgang der både respekterer områdets mange nuværende kvaliteter, udvikler de eksisterende potentialer og i sidste ende indfrier de lovgivningsmæssige krav. Som en af de beboere, der deltog på vores informationsmøder i april, sagde: Jeg har boet her i 44 år. Det har jeg kun gjort, fordi jeg er glad for at bo her. Den udtalelse synes vi, siger meget om det potentiale, som findes i området selvom det altså bliver defineret som et problemområde af mange af Christiansborgs politikere. SIDE 5 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

6 UDDRAG FRA DEN FORELØBIGE UDVIKLINGSPLAN Tekst og illustrationer er uddrag fra den foreløbige Udviklingsplan, arbejdsdokument dateret UDVIKLINGSPLANENS STRATEGI: FRA MONOFUNKTIONELT BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I BYEN Fra monofunktionelle boligområder Til blandede bydele FRA MONOFUNKTIONELLE BOLIGOMRÅDER Skovvejen/Skovparken og Munkebo har i mange år ligget som fysisk isolerede boligområder i det nordlige Kolding, omkranset af store omfartsveje. Områderne er kendetegnet ved de ensartede bygninger, de store grønne plæner og parkeringspladser og de manglende sammenhænge til den omkringliggende by. Her kommer man ikke, medmindre man bor her, eller kender nogen, der gør. TIL BLANDEDE BYDELE Skovvejen/Skovparken og Munkebo er en del af byen med en alsidig beboersammensætning, et sikkert og trygt nærmiljø, et rigt byliv og en oplevelsesrig arkitektur. Det, der i dag primært opleves som to store almene boligområder, er omdannet til en række bykvarterer, der med hver sin karakter og identitet hænger sammen med den omkringliggende by. ÅBNE OP SKABE DESTINATIONER OG FORANDRING DER HVOR FOLK FÆRDES SKAB KVARTERER MED FORSKELLIGHED OG IDENTITET SKABE FLERE MULIGHEDER FOR AT BO OG EJE Der etableres et nyt netværk af veje og stier, der binder boligområderne sammen med den omkringliggende by, og som gør det muligt at færdes igennem boligområderne. Der skabes indre sammenhæng og større tilgængelighed med et logisk og let aflæseligt netværk af veje og stier, der har sammenhæng til de omkringliggende veje. Nye destinationer giver borgere og besøgende fra resten af byen en anledning til at komme i områderne. Nye destinationer og funktioner skaber dermed grundlag for social udveksling mellem beboere fra forskellige bydele. Målet er at skabe mere liv og tryghed ved at gøre boligområdet til en del af hverdagslivet i Kolding og skabe juveler, som er med til at gøre områderne kendt for noget andet end at være et udsat boligområde. Det nye netværk af veje deler de store områder op i mindre kvarterer, der udvikles med hver sin identitet, og hvor de mindre naboskaber skaber rammen om det gode hverdagsliv. Arkitektonisk kvalitet er et redskab til at skabe forskellighed og variation og til at skabe både ejerskab og stolthed. Det nye netværk skaber nye byudviklingsmuligheder, hvor fortætning, omdannelse, sammenlægning og renovering af eksisterende bygninger sammen med frasalg og flere ejerformer skaber nye attraktive bosætningsmuligheder, der kan være med at fastholde ressourcestærke beboere og tiltrække nye ressourcestærke indbyggere til bydelen. REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 6

7 UDDRAG FRA DEN FORELØBIGE UDVIKLINGSPLAN Tekst og illustrationer er uddrag fra den foreløbige Udviklingsplan, arbejdsdokument dateret r at binde gende by, ye muligale - der i ingliggending, som ere bliver området som man og byens kovvejen/ hold, fordi en består en danner iklingstrin Idag Idag O. I DAG O. I DAG Skovvejen/Skovparken er i dag et boligområde, det store der lukker sig om sig selv med blinde veje, der ender på store og lukkede parkeringsarealer. Strategien for omdannelsen af Skovvejen/ Kun den gennemgående sti fra nord til syd, som ige identire indefra Skovparken består af 4 sammenhængende flankeres af lukkede gavle og centerets bagside, udviklingstrin, som tilsammen danner grundlaget for skaber en overordnet strukturel sammenhæng en attraktiv og blandet bydel. med den omkringliggende by. stimulere De 4 udviklingstrin Der er er: kun tre indgange til Skovvejen/ Skovparken - et område næsten lige så stort 1. Et nyt ressourærke ind- i vest, Skovvangen i: i øst og Lærkevej i syd, og de som netværk midtbyen af veje i Kolding og stier, - fra som hhv. opdeler Nørremarksvej det store boligområde ender alle blindt. 2. Nye bykvarterer og fællesskaber med forskellige identiteter, som forstærkes af Åbne op 1. NYT NETVÆRK Åbne op Det lukkede boligområde åbnes op med et nyt netværk af veje og stier, der binder det store område sammen med den omkringliggende by og skaber tilgængelighed til nye udviklingsområder inde i boligområdet. Nye destinationer Nye destinationer 2. NYE DESTINATIONER På kanten af området, orienteret mod det nye netværk af veje og stier, etableres en ny destination, der dels er attraktiv for områdets beboere, men samtidig vil være interessant for beboerne i den omkringliggende by. Etableringen af destinationen er et åbningstræk for udviklingsplanen, der både skaber en markant og synlig forandring, og som kan være med til at sætte gang i andre tiltag og investeringer i området. 3. Det ny og mo skal Kvart verin foku 3. en UDSATTE ny stor destination, BYDELE I KOLDING som trækker STRATEGISK både UDVIKLINGSPLAN beboere indefra og besøgende udefra til, og som medvirker til at stimulere investeringslysten ift.: 4. nye boligtyper og ejerskab, som fastholder ressourcestærke beboere og trækker nye ressourcestærke indbyggere til. Fællesskaber Fællesskaber og bykvarterer og bykvarterer Nye boligtyper og ejerskaber 3. FÆLLESSKABER OG BYKVARTERER 4. BOLIGER OG NYE EJERFORMER UDSATTE B SIDE 7 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

8 NYE OG VARIEREDE BYGNINGSUDTRYK Mange af ejendommene i Skovparken og på Skovvejen blev opført i 1970 erne, hvor der var fokus på effektivt og ensartet byggeri. Siden da er tiderne skiftet, og det er nu blevet moderne med en meget større forskellighed og andre faciliteter, som eksempelvis parkering helt tæt på boligerne. Hvis man alligevel skal i gang med at lave ændringer i ejendommene, er der mulighed for at opdatere boligerne, så de i højere grad lever op til nutidens behov og krav. ÅBNE OG LUKKEDE ALTANER - NY FACADETAKT NYE ALTANER OG ÅBNE GAVLE - SLANK BYGNING INDDRAGEDE ALTANER - VARIERET FACADE OG ALTANTILBUD Det kan eksempelvis være: Parkering lige uden for boligen Tagterrasser og -haver Boliger med plads til mennesker med handikap eller gangbesvær eksempelvis med elevatorer og uden dørtrin. Nye hyggelige gårdhavemiljøer Og meget andet Præcis hvilke dele planen kommer til at indeholde, afhænger af, hvad der praktisk kan lade sig gøre, og input fra beboere og de respektive afdelingsbestyrelser. RÆKKEHUSE DOBBELTHUSE REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 8

9 NYE OG VARIEREDE BOLIGTILBUD OMDANNELSE AF BOLIGER OG NYE TILBUD SENIORBOFÆLLESSKABER STANDARD FAMILIEBOLIG Boliger med mere end én beboer? A. LIGER OG NYE TILBUD UNGDOMSBOLIGFÆLLESSKABER B OMMÆRKNING AF SMÅ FAMILIEBOLIGER Ungdomsboliger under 50 m² ER SSKABER TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER SAMMENLÆGNING AF FAMILIEBOLIGER TIL NYE BOLIGFORMER Boliger i to plan: Byhuse, New Yorker lejligheder mv. STANDARD FAMILIEBOLIG oliger med mere end én beboer? SAMMENLÆGNING AF SMÅ FAMILIEBOLIGER Flere boliger til børnefamilier, delebørn mv. B TILGÆNGELIGE STUEBOLIGER SAMMENLÆGNING AF FAMILIEBOLIGER TIL FÆLLESSKABER Kollektiv, andelsforening, pendler mv. MMÆRKNING AF SMÅ FAMILIEBOLIGER Ungdomsboliger under 50 m² BOLIGER MED EGEN GARAGE ELLER HOBBYRUM BOLIGER I TO ETAGER OMBYGNING AF FAMILIEBOLIGER TIL TILGÆNGELIGE BOLIGER Ældre-, og handicapvenlige boliger. Opgange eller stueplan. SAMMENLÆGNING AF FAMILIEBOLIGER TIL NYE BOLIGFORMER Boliger i to plan: Byhuse, New Yorker lejligheder mv. MENLÆGNING AF SMÅ FAMILIEBOLIGER boliger til børnefamilier, delebørn mv. SAMMENLÆGNING AF FAMILIEBOLIGER TIL NYE BOLIGFORMER Boliger i to plan: Byhuse, New Yorker lejligheder mv. SIDE 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

10 VI SES PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDET 2.5. hvor vi gennemgår baggrunden, processen og udviklingsplanen. Vel mødt! De bedste hilsner fra AAB/Bovia REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 10 UDARBEJDET FOR AAB/BOVIA AF: