Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Transkript

1 Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle arbejde med en fysisk omdannelse af Bispehaven. Et naturligt fokus i drøftelsen vil være på pejlemærker, ambitionsniveau og kommunal økonomi i forbindelse med en fysisk omdannelse af området, som skal sammentænkes med den tryghedsrenovering, som Østjysk Bolig har arbejdet på siden 2011, og som forventes udbudt i marts Arbejdet med en fysisk omdannelse af Bispehaven er netop igangsat, og der er derfor endnu ikke udarbejdet en detaljeret plan for det videre arbejde eller taget konkret stilling til, hvilke elementer der skal indgå, visioner og mål for omdannelsen mv. På den baggrund lægges der op til en indledende drøftelse i Magistraten. Emnet har været drøftet i Direktørgruppen 6. jan. 1. Baggrund Bispehaven er et af landets mest udsatte boligområder og har nogle store fysiske udfordringer i forhold til bebyggelse, funktionalitet, sammenhæng internt/eksternt, struktur, skala, manglende ejerskab og klarhed i arealer mv. På den baggrund er der behov for et øget fokus på Bispehavens fysiske rammer og sammenhæng til den omkringliggende by. Der har været drøftelser med Østjysk Bolig i nov. 2015, som ejer Bispehaven, og der er enighed om, at der skal arbejdes med en mere ambitiøs og sammenhængende plan for omdannelsen af området, som kan supplere og bygge oven på tryghedsrenoveringen. Bispehaven gennemgik fra en stor renovering, som begrænser mulighederne for at omdanne blokkene. 2. En plan i flere faser Arbejdet med Bispehaven tager udgangspunkt i internationale erfaringer med omdannelse af udsatte boligområder samt de foreløbige proceserfaringer fra de fysiske planer i Rosenhøj og Gellerup. Vi ved i dag mere og mere om, hvordan arkitektur påvirker menneskers adfærd, 1

2 og vi har efterhånden solid underbygget dokumentation for, hvordan fysiske forandringer kan medvirke til omfattende forandring for den enkelte såvel som for et helt boligområde. Rapporten Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte områder (2014), viser at der er klar evidens for, at nogle bestemte typer af arkitektoniske og byplanmæssige forandringer understøtter social forandring af udsatte områder (radikale bystrukturelle forandringer), når de kobles med sociale indsatser - og at andre ikke gør (forskønnelse af facader og udearealer mv.). Tryghedsrenoveringen i Bispehaven kan således ikke alene løse områdets udfordringer, og det vurderes nødvendigt at bygge videre på renoveringen og gennemføre omfattende, bystrukturelle forandringer for, at skabe social forandring og ændre områdets status som udsat. Første vigtige opgave er derfor at sikre, at tryghedsrenoveringen gennemføres bedst muligt og bliver første led i løsningen af Bispehavens sociale, fysiske og imagemæssige udfordringer. Men yderligere og mere strukturelle forandringer vurderes nødvendige for dels at sikre den optimale effekt af tryghedsrenoveringen og dels sikre, at området for alvor udvikler sig i en positiv retning Tryghedsrenoveringen Boligforeningen har arbejdet med at forberede tryghedsrenoveringen siden 2011, og projektet forventes at blive udbudt i marts Der arbejdes på, at konkurrencen kommer til at indeholde to niveauer; tryghedsrenoveringen og et helhedsplansniveau. Projektet er under justering/overvejelse i forhold til indhold og økonomi, men der arbejdes pt. med følgende hovedelementer: Nedbrydning, opbygning og zonering af alle høje blokke/gårdrum (A1-A7) og fælleshuse samt bearbejdning af niveauforskelle, nye stier, adgangsforhold mv. Rymarken og Hasle Centervej herunder fokus på volde, indgangsporte mv. Etablering af flere forbindelser, og gentænkning af funktioner og rum Tryghedsskabende og kriminalpræventiv belysning Forbedrede udearealer og aktivitetssti Opførelse af et nyt fælleshus Den økonomiske ramme afventer en ansøgning til Landsbyggefonden (LBF), men der er på nuværende tidspunkt afsat 125 mio. kr. til en fase 1, som finansieres med midler fra infrastrukturpuljen og lån fra Landsbyggefonden. LBF har givet tilsagn om, at Østjysk Bolig i 2016 kan søge yderligere infrastrukturmidler til en fase 2 af tryghedsrenoveringen i Bispehaven. Kælderniveauet og gårdrummene mellem de syv høje blokke er en af Bispehavens store udfordringer (se s. 6-7 for billeder). I tryghedsrenoveringen er der afsat midler til, at den eksisterende overflade brydes ned i niveau med det omkringliggende, men der er ikke økonomi til en yderligere bearbejdning og åbning/aktivering af de nye facader, indgange med videre. Der afholdes derfor i feb et møde ml. Landsbyggefonden, Østjysk Bolig og Aarhus Kommune (BA og MTM) om tryghedsrenoveringens økonomiske ramme samt perspektiver og muligheder i forbindelse med en egentlig fysisk helhedsplan for området. 2

3 2.2. Fysisk helhedsplan for Bispehaven Tryghedsrenoveringen vil således kunne fungere som en fase 1 til en kommende fysisk helhedsplan, som vil indeholde bystrukturelle forandringer, som udvikles, planlægges og gennemføres etapevis. Den kommende proces skal i et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune afdække det nærmere indhold og proces for en mere omfangsrig omdannelse af Bispehaven og de omkringliggende kvarterer, herunder muligheder og begrænsninger både indholdsmæssigt og økonomisk. Kort over området med markering af Bispehaven. Fokus er dog på hele bydelen. En række elementer kan overvejes og tænkes ind i en samlet plan for området/bydelen: Infrastruktur, bl.a. i forhold til at åbne området mere op, sikre bedre niveau- og adgangsforhold samt skabe sammenhæng indadtil og udadtil Letbanen - etape 2 ligger ikke endelig fast, men vil forbinde Aarhus C med Brabrand via Bispehaven. Der arbejdes på nuværende tidspunkt med en linjeføring ad Ryhave- 3

4 vej mod vest fra Hasle Torv, men en alternativ linjeføring kunne være en mulighed/anledning til at gennemføre en mere gennemgribende forandring af området og den eksisterende bebyggelse. På den baggrund overvejes det pt. om en alternativ linjeføring evt. skal undersøges i den kommende VVM-proces Ny lokalplan for Ryhavevej i forhold til område ved den nye Kiwi (tidligere Netto) og minibazar, hvor der også kan tænkes boliger og evt. erhverv Rymarken samt gangbroen over vejen, som forbinder de to dele af Bispehaven Boligforeningens eget areal nord for de lave blokke, som grænser op til Ringvejen, hvor der i dag er en boldbane og vandtårn Åbent areal ud til Rymarken, der er omgivet af ung. boliger og rækkehuse Klokkerparken og sammenhæng til det tilgrænsende område ved Ryhavevej ovenfor parken (der er udarbejdet en helhedsplan for parken) Eksisterende bebyggelse/boliger samt nybyggeri (boliger, erhverv mv.). På grund af renoveringen af de eksisterende blokke fra kan det dog vise sig meget vanskeligt at røre ved blokkene pga. den økonomisk binding i form af lån i blokkene. 3. Sammenhæng til de sociale indsatser Fysiske forandringer kan ikke alene løse de udfordringer, som karakteriserer Bispehaven, og der er allerede nu og vil også i det kommende arbejde være fokus på at sikre sammenhæng og synergi mellem de sociale og fysiske indsatser. På grund af de massive udfordringer med tryghed i Bispehaven blev der i januar 2015 indgået en partnerskabsaftale mellem Aarhus Kommune, Østjysk Bolig og Østjyllands Politi for en styrket, samlet indsats i Bispehaven. Partnerskabsaftalen indeholder en række konkrete tiltag i forhold til håndteringen af udfordringerne i området, herunder etableringen af vejledningsindsatsen Spor 215, som åbnede i maj Herudover kan bl.a. nævnes den igangværende boligsociale helhedsplan for perioden og arbejdet med den kommende boligsociale helhedsplan, der skal løbe fra Kommunal økonomi/finansiering Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler fra Aarhus Kommune til bydelen / Bispehaven, hvilket vil være nødvendigt fremadrettet i takt med at planerne udvikles. 5. Bispehaven kort fortalt Bispehaven er i forhold til beboersammensætning, tryghed og fysiske rammer et af landets mest udsatte boligområder. Bebyggelsen består af 880 boliger fordelt på syv 7-etagers blokke, tolv 4-etagers blokke og fire rækkehusbebyggelser samt fire fælleshuse. Der bor 2277 beboere. Bispehaven er opført i årerne fra , og blev facade- og energirenoveret fra for i alt 393,9 mio. kr. Side 5-7 indeholder en boligområdeprofil for Bispehaven samt fotos fra bebyggelsens kælderniveauer, som er en af områdets store udfordringer. 4

5 Boligområdeprofil for Bispehaven (almen afdeling) Boligområdeprofilen illustrerer, at Bispehaven på en række økonomiske, sociale og demografiske parametre adskiller sig markant fra resten af byen og fremstår som et af landets mest udsatte boligområder. Som supplement til figuren nedenfor kan nævnes, at Bispehaven, ifølge Politiets Tryghedsindeks, er et at de boligområder i landet, hvor flest beboere føler sig utrygge. 5

6 6

7 7