BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

Transkript

1 Speciale 7. Sem Brandteknisk dokumentation 7. Semester speciale forår 2013 Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Christian Vrist VIA University College, Campus Holstebro

2 Klasse: BKHO71P-S13 1

3 1. Forord Dette speciale er lavet som en del af min afslutning på uddannelsen som bygningskonstruktør. Jeg har valgt emnet Brandteknisk dokumentation, fordi jeg i min praktik periode fik til opgave at udarbejde en sådan. Emnet var for mig meget interessant og udfordrende. Jeg opdagede, at emnet brand ikke blot er noget man bør have et væsentligt kendskab til. I min optik er det et krav for at kunne arbejde og projektere som bygningskonstruktør. Den nødvendige viden bliver kun skærpet, hvis man, som jeg, har ambitioner om også at arbejde med større byggerier end blot enfamilieshuse. Den endelige beslutning om emnevalget tog jeg, da jeg for anden gang i mit praktikophold blev bedt om at lave en brandteknisk dokumentation til myndighederne. Jeg kunne se, at det var en opgave, der med jævnlige mellemrum kunne forekomme, når man, som jeg, gerne vil arbejde på en tegnestue. Jævnfør Bygningsreglementet 2010 vil det for mere komplekse byggerier ofte være en fordel at udføre en brandteknisk dimensionering. Jeg vil i dette speciale lave en brandteknisk dokumentation over et traditionelt erhvervsbyggeri. Jeg kan derfor, jævnfør Bygningsreglementet 2010, anvende eksempelsamlingen. Målet i dette speciale er at udarbejde et redskab, som jeg i fremtiden vil kunne læne mig op af, når jeg skal udarbejde en brandteknisk dokumentation. Jeg er fra myndighederne blevet gjort bekendt med, at en brandteknisk dokumentation kan udarbejdes ved at følge Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel ( Indhold af den brandtekniske dokumentation pkt Som udgangspunkt vil jeg følge dette i mit speciale. Jeg vil dog sideløbende anvende bogen Brandsikring af byggeri samt Bygningsreglementet 2010, som ligger til grund for de to førnævnte bøger. Disse 3 bøger bliver bærende i dette speciale. Jeg har i dette speciale valgt, at der for materialer, beklædninger, gulvbelægninger, tagdækninger, bærende, ikke-adskillende bygningsdele, bærende, adskillende bygningsdele, ikke-bærende adskillende bygningsdele og for brandøre benyttes de nye europæiske brandklasser. De hidtidige danske brandklasser angives i parentes. 2. Abstrakt Jeg har valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation på et konkret byggeri. Begrundelsen for mit emnevalg er, at jeg mener, at det er et værktøj, som jeg i fremtiden vil kunne bruge i erhvervslivet. Samtidig er brand et vigtigt element i arbejdet som projekterende bygningskonstruktør. Jeg har tidligere erfaret, at man ved arbejdet med brandprojektering ofte kan komme i nogle gråzoner rent lovgivningsmæssigt. Jeg går derfor i nogle tilfælde bevidst til grænsen i dette Klasse: BKHO71P-S13 2

4 speciale. Det skyldes, at jeg afslutter specialet med et interview med myndighederne, hvor denne problematik diskuteres. Formålet med emnevalget er at få et redskab til og viden om udarbejdelse af en fremtidig brandteknisk dokumentation samt at tilegne mig en generel viden om brand. Mit teoretiske grundlag vil hovedsageligt være Bygningsreglementet 2010, Eksempelsamlingen 2012 og Brandsikring af byggeri 3. udgave. Derudover vil jeg som førnævnt lave et interview med myndighederne. Interviewet har til formål at give mig viden om hvordan myndighederne behandler emnet brand ved byggesagsbehandlingen og herved også en brandteknisk dokumentation, som jeg vil tage udgangspunkt i i mit projekt. I have decided to prepare a fire-technical documentation on a concrete building. The reason for my choice of topic is that I believe it is a tool I will be able to use in business in the future. At the same time fire is a very important element to take into consideration in the work as a building constructor. Earlier, I have experienced that working with brand topics often causes grey zones legislatively. Therefore, I have chosen to go to the limit in some cases on purpose. This because I will finish the thesis with an interview with the authorities, where these issues will be discussed. The aim of my topic choice is to have a tool for and knowledge about the development of a future fire technical documentation and to acquire myself a general knowledge of fire. My thesis will theoretically be based on Bygningsreglementet 2010, Eksempelsamlingen 2012 and Brandsikring af byggeri 3rd edition. In addition, I will do an interview with authorities. The purpose of this interview is to provide myself with more knowledge of how the authorities are handling the fire issue at the building casework. Klasse: BKHO71P-S13 3

5 3. Indholdsfortegnelse 1. Forord Abstrakt Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation Begrundelse for emnevalg og præsentation af emne Problemformulering Afgrænsning Konkretisering Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og læsevejledning Brandteknisk dokumentation af Birkmosevej Indledning Bygningens anvendelse Placering af bygning på grunden Passivbrandsikringstilta Flugtvejsforhold Aktive brandsikringstiltag Redningsberedskabets indsatsmuligheder Drift og vedligehold Diskussion Interview med myndigheder Konklusion Perspektivering Billede liste Kilde og Litteraturliste Bilag Klasse: BKHO71P-S13 4

6 4. Indledning med problemformulering 4.1 Baggrundsinformation og præsentation Opgaven laves som et afgangs speciale i forbindelse med mit sidste semester i uddannelsen som bygningskonstruktør. Specialets røde tråd er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvej 5. Passiv brandsikring 6. Aktiv brandsikring 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligehold Jeg har i samarbejde med min vejleder valgt at bytte punkt 4 om med punkt 5. Jeg mener ikke, at jeg kan fastlægge flugtveje mv. før jeg har inddelt min bygning i brandsektioner og brandceller. For at få en brandteknisk dokumentation, som på alle tænkelige måder minder mest om det jeg kan blive udsat for i den virkelige verden, har jeg valgt et projekt fra mit praktiksted. Projektet jeg har valgt, er ikke et byggeri, som jeg har arbejdet med. Dette er en bevidst beslutning, da jeg mener, at et ubekendtskab til bygningen giver mig en større udfordring. Samtidig er jeg ikke på nogen måde præget, hvilket jeg ser som en fordel. Jeg kan udelukkende forholde mig til lovstof og vejledninger. 4.2 Begrundelse for emnevalg og præsentation af emne Jeg har valgt emnet Brandteknisk dokumentation fordi jeg to gange i min praktikperiode fik til opgave at udarbejde en brandteknisk dokumentation til myndighederne. Jeg har under hele uddannelsen som bygningskonstruktør betragtet emnet brand som et af de vigtigste elementer at have en grundviden om under projektering. Interesserne og forståelsen af vigtigheden er kun blevet skærpet i min praktikperiode. Specialeemnet brandteknisk dokumentation giver mig mulighed for at arbejde intenst med emnet i en længere periode. Jeg vil tilegne mig en væsentlig viden inden for emnet og derved få et kort mere på hånden, som forhåbentlig kan gøre mig mere attraktiv til et fremtidigt job. Selve projektet omhandler et erhvervsbyggeri i henholdsvis 1 og 2 plan på 3946 m² beliggende på adressen: Birkemose vej Ringkøbing. Byggeriet er opført i Jeg er i mit arbejde med brandteknisk dokumentation ofte stødt på eksempler, hvor bygningernes afstande, inddeling, materialevalg med videre efter min mening bevæger sig i en gråzone i forhold til lovgivning. Jeg har også oplevet, at myndighederne har givet lov til noget, som jeg mener ligger Klasse: BKHO71P-S13 5

7 på kant med lovgivningen. Derfor vil jeg bevidst forsøge at bevæge mig på grænsen til hvad jeg kan finder er ansvarligt i forhold til lovgivningen. Dette vil give anledning til en god og lærerig diskussion med myndighederne til sidst i specialet. 4.3 Problemformulering Analyse af brandforhold omkring en erhvervsejendom. Hvordan brandforhold er og/eller bør være og hvorfor. 4.4 Afgrænsning Mit speciale omhandler udelukkende ovennævnte traditionelle byggeri. Jeg er klar over, at der ved mere komplicerede og utraditionelle byggerier oftest anvendes en brandteknisk dimensionering i henhold til erhvervs- og byggestyrelsens information. Bygninger, hvor mange mennesker samles, bygninger med brandfarlig produktion eller brandfarlig oplagring er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. De forskellige typer af farlige virksomheder kan ses på beredskabsstyrelsens hjemmeside 1 Jeg har i samråd med min vejleder besluttet, at punkt 7 redningsberedskabets indsatsmuligheder og punkt 8 drift og vedligehold i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kun behandles overfladisk. 4.5 Konkretisering Jeg vil i dette speciale udarbejde en brandteknisk dokumentation på et erhvervsbyggeri beliggende på adressen Birkemose vej Ringkøbing. Specialet har til formål at give mig en generel og bred viden om brand ved traditionelt byggeri. Jeg vil som afslutning på mit speciale lave et interview af myndighederne om nogle konkrete og generelle problemstillinger, som jeg er stødt på under udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation. Jeg vil i mit interview erhverve mig viden om hvilke overvejelser myndighederne gør sig ved eventuelle afvigelser fra for eksempel eksempelsamlingens vejledninger. Jeg vil tage udgangspunkt i mit projekt. De spørgsmål jeg vil stille myndighederne i mit afsluttende interview er udarbejdet på baggrund af emner jeg er uforstående overfor eller ønsker løst på en anden måde end hvad der står i vejledende bøger. Det kan også være emner jeg blot finder interessant og lærerigt at diskutere. 4.6 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil i dette speciale anvende følgende litteratur (i prioriteret rækkefølge): 1. SBi- anvisning 230. Anvisning om Bygningsreglementet Kilde: BR10 s 151 Klasse: BKHO71P-S13 6

8 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Brandsikring af byggeri 3. udgave 1. oplæg April DBI 4. DBI vejledninger 30 Brandtekniske eksempler Der udover vil jeg, som før nævnt, lave et interview med myndighederne Jeg har etableret kontakt til Ringkøbing-Skjern kommune. Ovennævnte skal danne teknisk grundlag for min brandbehandling af bygningen. 4.7 Valg af metode og empiri Under mit praktikophold blev jeg af myndighederne gjort opmærksom på at kapitel i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kunne ligge til grund for en brandteknisk dokumentation. Derfor har jeg valgt at følge denne bog og anvende denne dokumentationsmetode til at dokumentere, at min bygning er indrettet, så brugeren opnår en tilfredsstillende tryghed mod brand, brandspredning samt en forsvarlig mulighed for rednings- og slukningsarbejderne. For at kunne lave dette speciale om brandteknisk dokumentation, vil jeg analysere og brandbehandle en erhvervskontorbygning i Ringkøbing. Denne bygning bliver grundlaget for min brandtekniske dokumentation. 4.8 Rapportens struktur og læsevejledning Specialet er delt op i 4 hovedkategorier. 1. Indledning med problemformulering. 2. Hovedafsnit, hvor den brandtekniske dokumentation fremtræder. Denne kategori skitseres i punktform efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Interview med myndighederne med delkonklusioner. 4. Konklusion. Litteraturliste med mere. Signatur forklaring af forkortelser Forkortelser Forklaring Klasse: BKHO71P-S13 7

9 BR10 SBi 230 Anvisning om bygningsreglementet 2010 Eks. B.a.b. F.eks. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandsikring af byggeri 3. udgave 1. oplæg april 2012 Udgivet af DBI For eksempel DBI 30 DBI vejledninger 30 Brandtekniske eksempler 2.udgave sep Pkt. Stk. Jf. Nr. Dvs. Mv. Pers. Punkt Styk Jævnfør Nummer Det vil sige Med videre Person Henvisninger til bilag vil blive gjort som følger: Se bilag x Kildehenvisninger sker ved, at sætningen afsluttes med et nummer og kildehenvisningen vil stå i bunden af siden. Nummeret er fortløbende antal kildehenvisninger. Jeg vil anvende denne metode når jeg sammenskriver regler og anvisninger ind i mit projekt eller blot vil begrunde mit valg med en henvisning. Grunden til dette er, at jeg i dette speciale vil berøre meget lovstof og mange retningslinjer, som jeg ikke ønsker at citere direkte, men blot sammenskrive eller henvise til. Ved at anvende denne metode kan jeg forholde mig mere konkret til mit projekt og blot lave en kort begrundelse med en sammenskrivning eller henvisning til hvad der ligger til grund for mit valg. Det er mit håb, at specialet bliver mere forståeligt og konkret ved brug af denne metode. Eksempel: Flugtvejsgangen mellem brandsektion 1 og 2 mod vest skal min have en fribredde på 130 cm 2 2 Kilde: BR10 s 160 figur 29 Klasse: BKHO71P-S13 8

10 Citater skrives med skrifttype Calibri kursiv med skriftstørrelse 11. Citater vil også afsluttes med en kildehenvisning lige efter citatets afslutning. Eksempel: Et bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse. BR10 kap stk. 1 Overskrifter skrives med skrifttype Constantia, fed med skriftstørrelse Brandteknisk dokumentation af Birkmosevej Indledning Den omhandlende bygning er beliggende på Birkmosevej 20, 6950 Rinkøbing. Bygningen er opført i henholdsvis 1 og 2 etager og etageadskillelsen er placeret ca. 4 meter over terræn. Bygningens grundplan er udformet som en regulær firkant. Total højden er ca. 8,5 meter over terræn. 1. sal er udformet med nogle udragende karnapper og 2 altaner. Bygningen er godkendt til erhverv, butik, lager og kontor. Der er ikke givet tilladelse til, at bygningen må anvendes til brandfarlig produktion eller oplagring. Stueplan er i hovedtræk indrettet med: Foyer, minielevator, erhvervsarealer, forretningsarealer, lager, kontor, trappeopgang, små depoter, og små kantiner. 1.sal er i hovedtræk indrettet med: Minielevator, åben kontorlandskab, kontorer, trappeopgang, depoter, arkiver, reception, mødelokaler, kopirum, små kantiner og ventilationsrum. Byggeriet er opført med velkendte traditionelle byggemetoder. Det bør nævnes at det bærende hovedsystem hovedsageligt består af beton. Fundament og terrændæk er udført med beton. Sokkel er udført med leca blokke Ydervægge er opført i sandwichelementer med for- og bagplade af beton Bærende skillevægge er opført i betonelementer. Letteskillevægge er opført i en let stålkonstruktion med isolering beklædt med gips Tagkonstruktionen er udført med bærende TTS elementer, imellem er der monteret tagkassetter. Udragende karnapper på 1.sal er lavet i en træ- og stålkonstruktion. 5.2 Bygningens anvendelse Virksomhed Bygningen er delt op i flere lejemål. Nedenfor har jeg dannet mig et overblik over de forskellige lejemål samt hvilke virksomhedstyper jeg tiltænker der. Se også bilag 2 og 2 Klasse: BKHO71P-S13 9

11 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 3 Figur 1 Inddeling af lejemål Stueplan Nr. 10 Nr. 11 Figur 2 Inddeling af lejemål 1. sal Klasse: BKHO71P-S13 10

12 Lejemål nr. 1: Erhvervslager med kontor samt lille velfærdsafdeling. Lejemål nr. 2: Erhvervslager med lille velfærdsafdeling. Lejemål nr. 3 Erhvervslager og butik med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 4 Erhvervslager og butik i ét med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 5 Erhvervslager og butik med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 10 kontor, mødelokal med velfærdsafdeling. Lejemål nr. 11 kontor, mødelokal med velfærdsafdeling. Personbelastning og personernes placering i bygningen. Personbelastningen i anvendelseskategori 1, 2, 4, 5 og 6 skal fastsættes af bygherre, det er dette antal personer bygningen bliver godkendt til. Personbelastningen i anvendelseskategori 3 kan fastsættes som følger: 1. Salgslokaler, Udstillinger, butikker mv. 0,3-1 pers. Pr. m² gulvareal 2. Restauranter mv., forsamlingslokaler, diskoteker, selskabslokaler, kirker mv. 1 pers. Pr. m² gulvareal 3. Dansegulve, områder foran scener, barer og lignende hvor der ikke er stoleopstillinger 3-5 pers. Pr. m² gulvareal 3 RUM NR M² Udregning Antal makspersoner: 1.01 lager kontor velfærd 11 I alt lager velfærd 30 6 I alt lager butik velfærd 22 3 Kilde: eks s 32 Klasse: BKHO71P-S13 11

13 I alt *0, lager/butik velfærd 30 I alt *0, Lager/butik *0, Kantine Kontorlandskan Ventilationrum EDB Arkiv 21, Kontor 24, Mødelokale Mødelokal 22, Kantine Kontor Kontor Kontor Kontor 21, Kontor Reception Kontorlandskab Chef kontor Mødelokal Kontor 15 3 Personers kendskab til bygningen Klasse: BKHO71P-S13 12

14 Personer på lagre og kontorer vil være faste brugere af huset og dermed kende bygningens indretning og flugtveje. Personer i butikslokaler vil ikke nødvendigvis være faste brugere af huset og dermed ikke nødvendigvis kende bygningens indretning og flugtveje. Personbelastning pr. brandsektion: Brandsektion nr. 1 (Anvendelseskategori 1) Brandsektionens maximale personbelastning er 27 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 2 (Anvendelseskategori 1) Ca. 15 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 3 (Anvendelseskategori 3) Ca. 80 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 4 (Anvendelseskategori 3) Ca. 0 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 5 (Anvendelseskategori 3) Ca. 233 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 6 (Anvendelseskategori 3) Ca. 180 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 7 (Anvendelseskategori 1) Ca. 31 personer jf. personbelastningsskema Brandsektion nr. 8 (Anvendelseskategori 3) 0 personer jf. personbelastningsskema I alt ca. 566 personer Klasse: BKHO71P-S13 13

15 Personers mobilitet Som udgangspunkt er bygningen indrettet handicapvenligt. Der vil på nuværende tidspunkt dog ikke være nogle brugere som lider af noget handicap. Der regnes derfor med, at alle personer kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Dette gælder for hele bygningen. Bygningen skal ikke anvendes til natophold. Fastsættelse af anvendelseskategori(er) Jvf. BR10 kap stk 1: Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgende anvendelseskategorier afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse. Jvf. B.a.b s 19 beskriver anvendelseskategori 1 som følger: Anvendelseskategori 1 indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til kontor, industri- og lagerbygninger. Karakteristisk for denne type af er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold. De personer som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, her kendskab til flugtvejene og kan bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0,1,7 og 8 i nærværende håndbog anvendes. Jvf. B.a.b s 20 beskriver anvendelseskategori 3 som følger: Anvendelseskategori 3 indeholder typisk bygningsafsnit som anvendes til butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved for eksempel indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler, og andre rum beregnet til mere end 50 personer. Karakteristisk for denne type af anvendelser er, at bygningsafsnittet er indrettet til dagophold for mange personer i hvert rum. De personer som opholder sig i bygningsafsnittet har ikke nødvendigvis kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men de kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. For brandsikring af denne type af byggeri skal kapitlerne 0, 3, 7 og 8 i nærværende håndbog anvendes. Ud fra ovenstående bestemmelser kan jeg nu fastlægge hvilke anvendelseskategorier de forskellige lejemål skal henføres til. Til anvendelseskategori 1 henføres: Lejemål nr. 1, 2 10 og 11 Til anvendelseskategori 3 henføres: Lejemål nr. 3, 4, og 5 Fastlæggelse af anvendelseskategorierne i lejemålende er dog ikke ensbetydende med, at det er denne anvendelseskategori lejemålet skal brandsikres efter. Det skyldes, at man ikke alene kan se på lejemålets anvendelse. Det er sektionsinddelingen og sammensætning der bestemmer den endelige anvendelseskategori. Det vil sige hvis f.eks. lejemål nr. 2 (Anvendelseskategori 1) og lejemål nr. 4 (anvendelseskategori 3) placeres i samme brandsektion skal hele sektionen indrettes efter reglerne i anvendelseskategori 3. herved opgraderes lejemål nr. 2 fra anvendelseskategori 1 Klasse: BKHO71P-S13 14

16 til anvendelseskategori 3 4. Da jeg ikke har fastsat sektionsinddelingen endnu kan jeg komme ud for en korrigering af anvendelseskategorierne på et senere tidspunkt. 5.3 Placering af bygning på grunden Da hovedparten af maximal antal personer i bygningen forekommer fra butikslokalerne følger jeg anvisningerne til anvendelseskategori 3 for placering af bygning på grunden 5. Situationsplan, herunder bygningens placering Bygningen er placeret 6 m fra skel som det nærmeste punkt (Se bilag 1), hvillet betyder mindste krav. 6 Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Denne bygning skal derfor have en udvendig overflade der mindst overholder klasse K1 10 d-s2,d2 (Klasse 2 beklædning) 7 Placering og udførsel af brandvægge Ingen krav til brandvægge i mit projekt pga. afstand til skel. Vinkelsmitte Jeg har 2 steder på 1.sal hvor jeg ved en karnap ikke kan overholde kravende på 2.5m for at undgå vinkel smitte imellem 2 sektioner. Her monteres brandgals EI 60( BD 60) i opl vinduesparti. Se også bilag 4 og 5. Ydervæggene der indgår i denne 2,5 m skal udføres mindst som klasse REI 60 eller EI 60 (BD-bygningsdel 60) 8 4 Kilde: Eks. s 20 5 Kilde: B.a.b s Kilde b.a.b s Kilde: B.a.b s 118 tabel Kilde: B.a.b s 70 Klasse: BKHO71P-S13 15

17 Figur 3 Vinkelsmitte ikke overholdt. 5.4 Passivbrandsikringstilta Afstande til andre bygninger på samme grund Der findes ingen andre bygninger på den aktuelle grund. Bygninger der opføres nærmere end 5 m fra anden bygning på samme grund betragtes brandmæssig som én bygning.( med hensyn til inddeling i brandsektioner og brandceller. 9 Figur 4 Krav til afstande mellem to bygninger på samme grund. Placering og udførsel af udvendige overflader I en bygning med mere end 1 etage skal de udvendige overflader udføres mindst som beklædnings klasse k1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning) b.a.b pkt s 127 Enhver tagdækning på enhver bygning skal udføres mindst som tagdækning klasse B roof(t2) (Klasse T beklædning) b.a.b pkt Hvis der er mere end 10 m. til skel må tagdækningen dog være ringere end B roof(t2) f.eks stråtag Eks. pkt s.104. Placering og udførsel af brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele 9 Kilde B.a.b s. 127 Klasse: BKHO71P-S13 16

18 Brandsektioner Bygninger skal opføres så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR 10 Pkt. 5.5 stk. 1 Som tidligere beskrevet har jeg i mit projekt flere anvendelseskategorier, anvendelseskategori 1 for kontor og lager og anvendelseskategori 3 for butikslokaler. I min konkrete inddeling vil jeg bruge eksempelsamlingen tabel 5.4. Klasse: BKHO71P-S13 17

19 Figur 5 Eksempler på udførsel af brandsektionsstørrelser. Eks. tabel 5.4 s Det maksimale areal for kontor afsnit (Anvendelseskategori 1) uden sprinkleranlæg er 2000 m² i en bygning med mere end 1 etage viser tabellen. Dette kan jeg overholde, da mit maksimale areal i Klasse: BKHO71P-S13 18

20 én brandsektion i denne anvendelseskategori er 1111 m². (Se Bilag 4) Bærende brandsektionsvægge skal her overholde bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0. Ikke bærende brandsektionsvægge skal overholde bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0. En brandsektionsvæg kan alternativt udføres som bygningsdel REI 60 D-s2.d2 eller bygningsdel EI 60 D-s2.d2 (BD-bygningsdel 60)(klasse B materiale) udført med beklædningsklasse K2 60 A2-s,d0 (60 minutters brand beskyttelsessystem) 10. Bygningen er inddelt i 8 brandsektioner (Se bilag 4 & 5) 3 Brandsektioner i anvendelseskategori 1. Sektions nr. 1, 2 og 7 alle under 2000 m² 5 Brandsektioner i anvendelseskategori 3. Sektions nr. 3,4,5 6 og 8 alle under 1000 m² Der stilles ved disse brandsektioners størrelser ingen krav til brandbelastningen ved hverken anvendelseskategori 1 eller anvendelseskategori 3 11 Brandsektionsvægge skal udføres med brandkarm eller brandkarmserstatning. Brandkarmserstatning føres min. 1 meter ud til hver side fra brandsektionsvæggen. Brandkarmserstatningen udføres mindst som en bygningsdel klasse EI 60 (BD-bygningsdel 60). I mit projekt anvender jeg begge metoder. Sektionsvægge i stueplan som går til etageadskillelse danner en brandkarmserstatning fordi etageadskillesen er udført i beton som overholder en bygningsdel klasse EI 60( BD-bygningsdel 60). Brandsektionsvæggene, der føres fra gulv til tagkonstruktion løses med brandkarm eller brandkarmserstatning, afhængigt af om de rammer midt i en TTS betonbjælke eller i en tagkassette. De vægge, der rammer midt i TTS bjælkerne skal gøres brandtætte hertil. TTS én kan her danne en brandkarmserstatning, da der er beton ca mm på hver side af brandsektionsvæggen. Brandsektionsvæggene, der rammer tagkonstruktionen i tagkassette, skal føres min 30 cm over tag, og derved danne en traditionel brandkarm. Jeg mener ikke det er praktisk fornuftig at udforme en brandkarmserstatning i en tagkassette. 12 Se bilag 6 og 7 Brandcelleinddelinger En brandcelle kan højst strække sig over 2 etager. Enhver brandcelle skal være adskilt fra omkringliggende brandceller, med bygningsdele mindst som bygningsdel klasse REI 60 eller EI 60 (BD-bygningsdel 60). Dog kan væg- og loftkonstruktion mod tagrum, der ikke er udnyttet, udføres 10 Kilde: B.a.b. pkt s Kilde: B.a.b. s 67 & s Kilde: B.a.b s 130 Klasse: BKHO71P-S13 19

21 som bygningsdel klasse EI 30 (BD-bygningsdel 30) 13 Eksempler på enheder, hvor det anbefales at udføre rummet som en selvstændig brandcelle 14. Gang, der er flugtvej. Kontorlokale Et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m² hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej. Butik med mindre lagerrum Lagerrum Personalerum Kantine Teknikrum, ventilationsrum, rum med større El-tavle Brandcelle inddelingen af mit projekt kan ses på bilag 4 & 5 Brandsektion Nr. 1 Anvendelseskategori 1 Brandcelle Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Brandcelle Nr m² Max 10 pers jf. kap. 5.2 Lager Brandcelle Nr m² Max 15 pers jf. kap. 5.2 Lager Brandcelle Nr m² Max 6 pers jf. kap. 5.2 Velfærd 13 BR 10 s Kilde: Eks pkt s. 90 Klasse: BKHO71P-S13 20

22 Brandsektion Nr. 2 Anvendelseskategori 1 Brandcelle Nr m² Max 34 pers jf. kap. 5.2 Kontor Brandsektion Nr. 3 Anvendelseskategori 3 (Brandsektion) & Brandcelle Nr m² Max 80 pers jf. kap. 5.2 Butik og lager Brandsektion Nr. 4 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 130 * Fælles flugtvej *Personbelastningen vil jeg vurdere bliver: halvdele fra brandcelle nr. 3.1 ca. 40 pers. Halvdelen fra brandcelle nr. 1.3 ca. 8 pers. Og en tredjedel fra brandcelle nr. 5.1 ca. 80 pers. Tilsammen ca. 130 pers. Brandsektion Nr. 5 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 233 pers jf. kap. 5.2 Butik Nr m² Max 6 pers* Velfærd Vurderet andel af de 233 pers Brandsektion Nr. 6 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 233 pers jf. kap. 5.2 Butik Brandsektion Nr. 7 Anvendelseskategori 1 Nr m² Max 12 pers jf. kap. 5.2 Velfærd Nr m² Max 12 pers jf. kap. 5.2 Åben kontor Nr m² 0 Ventilationsrum Klasse: BKHO71P-S13 21

23 Nr m² 0 EDB rum Nr ,5 m² 0 Arkiv Nr ,5 m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 10 pers jf. kap. 5.2 Stormødelokale Nr ,5 m² Max 5 pers. jf. kap. 5.2 Lille mødelokale Nr m² Max 15 pers jf. kap. 5.2 Køkken og kantine Nr m² Max 4 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 4 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr m² Max 2 pers jf. kap. 5.2 Kontor Nr ,5 m² Max 31 pers* Flugtvejsgang *Sammentælling fra brandcellerne flugtvejsgangen betjener. Brandsektion Nr. 8 Anvendelseskategori 3 Nr m² Max 100 pers* Flugtvejstrappe * Jeg vurdere at max personbelastningen vil blive ca halvdelen fra brandsektion nr. 7 ca. 16 pers. Og en tredje del af personbelastningen fra brandsektion nr. 6 ca. 80 pers. Tilsammen ca. 100 personer. Klasse: BKHO71P-S13 22

24 Placering og udførsel af indvendige overflader og gulvbelægninger Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudvikling i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at få sig i sikkerhed. BR 10 pkt stk 1 Anvendelseskategori 1: Brandsektion 1,2, og 7 Vægoverflader Beklædning klasse: Loftoverflader Beklædning klasse: Gulvoverflader Klasse: Flugtveje og flugtvejstrapper. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 1 K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) Brandsektion nr. 2 K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV INGEN KRAV Brandsektion nr. 7 dog ikke brandcelle nr. 7.2 K1 10 B-s-2,d2 (klasse 2 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV Brandcelle nr. 7.2 (Brandsektion nr. 7) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) INGEN KRAV 15 Industri og lagerbygninger med ydervægge, som udelukkende består af materiale klasse B-s1,d0 (klasse A materiale), anses at opfylde de brandtekniske krav til ydervæggene. B.a.b. Pkt s.73 tabel 1.4 & 1.5 Anvendelseskategori 3: Brandsektion 3,4,5 og 6 Vægoverflader Beklædning klasse: Loftoverflader Beklædning klasse: Gulvoverflader Klasse: Flugtveje og flugtvejstrapper. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 3,5 og 6 (Brandcellerne er større end 150 m²) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Brandsektion nr. 4 & 8 Fælles flugtvejsgang. K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) K1 10 B-s-1,d0 (klasse 1 beklædning) D fl-s1 (klasse G gulvbeklædning) Kilde: b.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s 135 Klasse: BKHO71P-S13 23

25 I rum hvor der er behov for beklædningsklasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) på enten væg eller loft kan op til 20% af både væg og loftoverflade udføres som beklædningsklasse K1 10 D-s2,d0 (klasse 2 beklædning) såfremt beklædningen er jævnt fordelt. B.a.b pkt s 135 -Køkkener og lignende skal udføres med beklædningsklasse k1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) og gulvbelægning mindst som klasse Dfl-s1 (klasse G gulvbeklædning) -Nedhængte lofter inklusiv ophængningsmaterialer skal af materiale mindst som klasse B-s1,d0 (Klasse a materiale) 17 Placering og udførsel af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Døre Døre i en brandsektionsvæg skal som udgangspunkt udføres med samme brandmodstandsevne som væggen (60 minutter) Dvs. generelt skal dørende udføres mindst som dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60). Dog må man fra flugtvejsgange til en flugtvejstrappe montere mindst som klasse E 30-C (F-dør 30). B.a.b s 129 Jeg vil herunder opridse krav til branddøre. Herudover vil jeg skrive kravene ved alle branddøre på plantegninger. Se bilag 4 og Kilde. B.a.b pkt s 135 Klasse: BKHO71P-S13 24

26 Placering i en brandsektionsvæg Brandteknisk klasse Generelt Dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60) Mellem rum, trapperum og elevatorskakt Dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30) Mellem flugtvejsgange Dør klasse E 60-C (F-dør 60) Mellem flugtvejsgang og trapperum eller elevatorskakt Dør klasse E 30-C (F-dør 30) Placering i en brandcellevæg Brandteknisk klasse Generelt Dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30) Mellem flugtvejsgang og baderum, WC-rum og lignende rum med ubetydelig brandbelastning Mellem flugtvejsgang og rummene, som flugtvejsgangen betjener Mellem flugtvejsgang og rum med oplags- eller depot-funktion (køkken, kopirum og lignende) INGEN KRAV Dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M) Dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30) 18 Vinduespartier i brandcellevægge udføres med som EI 30 (BD 30 glas). Begrundelse for mit valg: Mindre åbninger som for eksempel vinduer, døre, porte og lemme i brandcelleadskillende bygningsdele kan ofte udføres med en brandmodstandsevne, som svarer til halvdelentidsmæssig- af den brandadskillende bygningsdel brandmodstandsevne. Eks. pkt s. 96 Jeg vurderer dog ud fra dette at vinduer i sektionsvægge skal overholde det samme som væggen i øvrigt. Se i øvrigt bilag 4 & B.a.b pkt & Klasse: BKHO71P-S13 25

27 Gennemføringer i brandcelle og brandsektionsvægge. Gennemføringer i en brandsektionsvæg skal udføres så de adskillende egenskaber ikke forringes. Ved gennembrydninger f.eks. kabler, rør, ventilationskanaler og andre installationer skal der derfor udføres brandtætninger 19 Jeg blev i min praktikperiode gjort bekendt med et brandtætningssystem til gennemføringer som man kan anvende til et projekt som mit. Scandi supply er navnet på firmaet, der har specialiseret sig i passiv brandsikring. Jeg vil herunder kort beskrive hvilke produkter fra Scandi supply jeg tænker anvendt i mit projekt. 1. Nullifire brandpakninger. Denne løsning er tiltænkt synlige gennemføringer. Pakningen klæbes fast til røret ved hjælp af en selvklæbende strimmel. facadematerialet afsluttes pænt og tæt til røret. Herved ligger pakningen skjult og beskyttet. Ved brand expanderer pakningen kraftigt, efterhånden som røret smelter lukkes åbningen fuldstændig for ild og røggasser. Pakningen fås til rørdimensioner fra 45 mm 160 mm. Brandlukningen er godkendt af ETA Danmark til anvendelse af lukning til følgende rørtyper: PE,PP, ABS/ASA/PVC og aluplex med udvendig diamenter fra 45 mm 160 mm i mindst 140 mm tykke homogene vægge og mindst 150 mm tykke homogene etageadskillelser af murværk, letbeton eller beton hvortil der er krav om bygningsdel klasse R 120 A2-s1,d0 (BS 120). Ulemper: Jeg har erfaret at denne løsning er en forholdsvis bekostelig løsning. Figur 6 Nullifire brandpakninger. 2. Nullifire brandbøsninger. Denne løsning er tiltænkt skjulte gennemføringer. Brandbøsningen fastgøres i den gennembrudte bygningsdel. Bøsningen vil under brand ekspandere, hvorved gennembrydningen udfyldes og lukkes fuldstændig. Ved gennembrydninger af vægge skal der monteres en brandbøsning på hver side af væggen. Ved gennembrydninger af en etageadskillelse skal der monteres en brandbøsning i etageadskillelsens underside. Brandbøsningen fås til rørdimensioner fra 45 mm 160 mm. Brandlukningen er godkendt af ETA Danmark til anvendelse til lukning af følgende rørtyper: PE,PP, ABS/ASA/PVC og aluplex med udvendig diamenter fra 45 mm 160 mm i mindst 19 Kilde: b.a.b s 129 Klasse: BKHO71P-S13 26

28 140 mm tykke homogene vægge og mindst 150 mm tykke homogene etageadskillelser af murværk, letbeton, eller beton hvortil der er krav om bygningsdel klasse R 120 A2-s1,d0 (BS 120). Figur 7 Nullifire brandbøsninger 3. Fire free intulist. Dette produkt kunne være en løsning på brandtætning mellem en sektionsvæg og TTSer eller betondæk i netop et projekt som mit. Ved netop denne samling oplever jeg ofte en problematik. Jeg syntes det er en knudepunktsdetalje, der er svær at løse. Specielt når man gerne vil have teori og praksis til at gå hånd i hånd. Den største udfordring ved netop denne samling er den store forskydning, der ofte er ved anvendelse af TTS bjælkesystem eller betondæk. Jeg syntes scandi supply s produkt lyder som den optimale brandsikrings løsning på dette problem. Produktet fire free intulist er en brandsikker fugestrimmel til anvendelse af fuger på +20/-50%. Fire free intulist består af en selvslukkende stabil skumkerne, med et mellemlag af opskummende materiale, der ved en temperaturpåvirkning på over 170 C begynder at ekspandere og lukker hermed effektivt fugen. Fire free intulist er en brandteknisk kvalifikation på Bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) eller Bygningsdel klasse R 120 A2-s1,d0 (BS-Bygningsdel 120) Figur 8 Fire free intulist 4. Den sidste løsning jeg vil beskrive og tænker anvendt i et projekt som mit er Nullifire brandpuder. Brandpuderne skal anvendes ved ventilationskanaler større end Ø 160 mm. Brandpuderne kan bruges både vertikal og horisontal. Ved en åbning i en etageadskillelse skal puderne bæres af et galvaniseret tråd gitter af minimum 4 mm tråd med maskestørrelse 50x50 mm. Der kan brandsikres omkring følgende installationstyper - El- kabler uden dimension begrænsning. Klasse: BKHO71P-S13 27

29 - Stålrør uden dimension begrænsning. - Kobberrør uden dimension begrænsning. - Ventilationskanaler uden dimension begrænsning. - Plastikrør max Ø 40 mm. Figur 9 Nullifire brandpuder 20 Placering og udførsel af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Dette afsnit omhandler de bærende bygningsdele, som endnu ikke er blevet klassificeret. Dvs. bærende vægge, der ikke er blevet berørt ved udarbejdelsen af brandsektionsinddeling eller brandcelleinddelingen. Mit projekt er som tidligere beskrevet inddelt med forskellige anvendelseskategorier. Nogle bygningsafsnit er udformet i 1 plan, og andre bygningsafsnit i 2 plan. Jeg vurderer på bagrund af eks. og b.a.b at man i dette punkt skal tage udgangspunkt i den samlede bygning. Det vil sige, at det bliver højeste fællesnævner der bestemmer i dette afsnit. Min vurdering bunder i at, der i samtlige benævnelser står Bygningens og ikke sektionen eller enheden. F.eks. i B.a.b s 139, hvor der som overskrift til en tabel, står: krav til brandteknisk klasse for bærende bygningsdele for så vidt angår bæreevne i en bygning med mere end 1 etage. Jeg hænger mig i ordet bygningen. Sådan benævnes kravende generelt, både i eks. og b.a.b., altid med ordet bygningen. Jeg tolker som følger: Hvis jeg nogle steder i min bygning har mere end én etage skal jeg anvende denne tabel til hele min bygning. F.eks. I en brandsektion med 1 plan må den bærende væg udføres som R 30 (BD- bygningsdel 30) jf. eks og b.a.b. Men hvis nabo brandsektionen er i 2 plan med en gulvhøjde max 5,1 m over terræn skal den bærende væg i stueplan udføres som en R 60 (BD- bygningsdel 60). På 1.sal udføres den bærende væg som R 30 (BD- bygningsdel 30) jf. eks. og b.a.b. Dette vil betyde at før omtalte bærende væg nu bliver opgraderet til en R 60 (BD- bygningsdel 60). (højeste fællesnævner for hele bygningen) Bærende bygningsdele, som jeg på nuværende tidspunkt mangler at få kvalificeret er: Yderægge og etageadskillelse Altaner 20 Kilde: Klasse: BKHO71P-S13 28

30 Trapper Tagkonstruktion Søjler Udragende karnapper på 1 sal. Jeg vil herunder dokumentere/ begrunde mine valg. Ydervægge og etageadskillelse. 21 Figur 10 Bærende bygningsdele ydervæg. 21 Kilde: Eks. pkt. 3.3 tabel 3.1 s 59 Klasse: BKHO71P-S13 29

31 Stueplan og rum uden etageadskillelse: Alle bærende eller stabiliserende ydervægge udføres som R 60 (BD- bygningsdel 60) Etageadskillelse udføres ligeledes som R 60 (BD- bygningsdel 60) 1.sal: Alle bærende eller stabiliserende ydervægge udføres som R 30 (BD- bygningsdel 30) Altaner Altaner skal udføres mindst med samme brandmodstandsevne som gælder for det etageniveau, som altanen betjener, dog maksimalt som bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60) B.a.b pkt s 141 Jeg har i mit projekt 2 altaner. Altan nr. 1 betjener 3 forskellige brandceller og skal derfor bygges efter de mest skærpede krav for en altan, R 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) Altan nr. 2 betjener kun én brandcelle og må derfor bygges som R 60 (BD-bygningsdel 60) 22 Generelt: Altanplader som ikke består af materiale klasse A2-s1.d0 (u brændbart materiale) skal udføres mindst med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (Klasse 1 beklædning) b.a.b pkt s. 142 Trapper Trapper som betjener gulve i en max højde på 5,1 m skal udføres som klasse D-s2,d2 (klasse B materiale) Gælder såvel udvendige som indvendige trapper. b.a.b pkt tabel 3.13 s 143. Alle trappe i mit projekt betjener gulve under 5.1 m de skal derfor udføres som klasse D-s2,d2 (klasse B materiale) Tagkonstruktion TTS bjælker skal overholde R 30 (BD- bygningsdel 30), da de hver bærer ca. 200 m² tag. Der er ingen krav til tagkassetterne. 23 Søjler Da søjlerne midt i bygningen skal bære tagkonstruktionen og virke stabiliserende på nogle brandsektionsvægge, antager jeg, at disse også skal overholde R 60 (BD- bygningsdel 60) 22 Kilde: b.a.b pkt tabel 3.12 s Kilde : Eks s 58 Klasse: BKHO71P-S13 30

32 Stålsøjlerne som står i de udragende karnapper antager jeg skal overholde R 30 (BD- bygningsdel 30) da de står i en R 30 (BD- bygningsdel 30) ydervæg, samt skal bære tagkonstruktionen som skal overholde R 30 (BD- bygningsdel 30). Udragende karnapper 1.sal Min vurdering af denne bygningsdel er taget på bagrund af de krav der stilles til altaner, etageadskillesen og ydervægge. Dvs. gulv konstruktion i de udragende karnapper skal udføres med R 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60) (Som etageadskillelsen og altaner) Da ydervæggene i karnapperne er bærende, skal disse som øvrige ydervægge på 1.sal udføres som R 30 (BD- bygningsdel 30) (Som resten af ydervæggene på 1.sal) Der må som underbeklædning anvendes materiale som klasse A2-s1.d0 (ubrændbart materiale). Ellers skal underbeklædningen udføres mindst med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (Klasse 1 beklædning) (Som underbeklædning til altanerne) Anvendte byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Jeg vil i dette afsnit dokumentere mine bygningsdeles brandmæssige egenskaber ved hjælp af DBI vejledning nr. 30 brandtekniske eksempler. Herudover vil dette blive et væsentligt emne i mit interview af myndighederne. Sektionsvægge skal i dette projekt overholde R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60) og bliver udført i 150 mm betonelementer. R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60) kan overholdes af 120 armeret beton op til 3 m jf. DBI Jeg kan ikke dokumentere, at et betonelement som har en dim. På 150 mm kan overholde R 60 A2- s1,d0 (BS- bygningsdel 60) når elementer er 7,8 m højt. Jeg antager dog, at elementet kan holde. Hvis myndighederne er uenig i denne antagelse, skal jeg have konstruktionen brandteknisk dimensioneret. Brandcellevægge og ydervægge skal i dette projekt overholde REI 60 (BD 60) / EI 60 (BD 60) ydervægen er opbygget af beton sandwichelementer med bagmur af 180 mm beton, 170 mm isolering og 70 mm for plade af beton. Brandcellevægge udført med 150 mm betonelementer. Jf. DBI 30 kan en let væg opbygget med 45x95 mm træstolpe c/c max 600mm, beklædt med 2x 13 mm gipskartonplade på begge sider, opfylde kravende til BD-60 væg. 25 På den bagrund vil jeg vurdere, at mine ydervægge og brandcellevægge også overholder en BD-60 væg. Jeg kan dog ikke dokumentere, at min konstruktion kan overholde kravende. 24 Kilde: DBI 30 s 7 25 Kilde: DBI 30 s 7 Klasse: BKHO71P-S13 31

33 Bærende betonsøjler midt i bygningen skal ved mest skærpede omstændigheder i dette projekt overholde R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60). Ved mest skærpede omstændigheder menes i sektionsvægge. Jf. DBI 30 kan en armeret betonsøjle med et tværsnit på 240x240 mm op til 3 m. overholde R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60) 26. På bagrund af dette, vil jeg vurdere, at mine søjler trods en højde på 7,8 m kan overholde R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60). Søjlerne i mit projekt har et tværsnit på 480x480 mm. Jeg kan dog ikke dokumentere, at mine søjler kan overholde R 60 A2-s1,d0 (BS- bygningsdel 60) Bærende stålsøjler i ydervæg skal overholde REI 60 (BD-60). Jf. DBI 30 kan en stålsøjle beklædt med minimum 3 lag (Min 48 mm) klasse 2 beklædning opsat med forskudte samlinger overholde en BD- 60 Søjle. 27 Beklædningen omkring stålsøjlerne sker som beskrevet i DBI 30. Etageadskillelse skal overholde REI 60 (BD-60) Jf. DBI 30 overholder følgende konstruktion REI 60 (BD-60) 95x170 mm træbjælker c/c 600 mm med min. 95 mm mineraluld i pladeform. Overside beklædt med 21 mm gulvbredder eller 18 mm spånplade/ krydsfinér. Underside beklædt med 2 lag af min 12 mm klasse 2 beklædning. 28 På bagrund af dette, vurderer jeg at etageadskillelsen i mit projekt holder REI 60 (BD 60) da denne er opbygget som 220 mm huldæk af beton. Jeg kan dog ikke dokumentere dette ud fra DBI 30. Tagkonstruktion. TTS skal overholde R 30 (BD-30). Tagkassetter ingen krav. Jeg kan dog ikke finde noget om tagkonstruktionsopbygning i DBI 30. Jeg vil vurdere at TTS lavet af beton kan overholde R 30 (BD-30). Det kan være meget problematisk at finde de brandmæssige egenskaber på en konkret konstruktion. Dette emne tror jeg kommer til at ændre sig i de kommende år. Dette skyldes at det danske klassifikationssystem inden 2020 vil udgå og blive erstattet af et nyt europæisk system. Man kan ind til det nye system træder i kræft dog stadig anvende det danske system 29. Den eneste vejledning jeg kender til, hvori man kan forholde sig konkret til konstruktionerne, er DBI vejledning nr. 30. fra år 2000 som jeg i dette speciale har anvendt. Jeg tænker vejledningen anvendt som et opslagsværk, hvor man kan få en retningsgivende vejledning om hvilke brandmæssige egenskaber en given konstruktion kan overholde. Som bygningskonstruktør syntes jeg det er meget vanskeligt at skal finde byggevarernes brandmæssige egenskaber. Nogle producenter kan hjælpe et stykke hen af vejen, men ofte består 26 Kilde: DBI 30 s 8 27 Kilde: DBI 30 s 9 28 Kilde: DBI 30 s Eks. pkt 1.2 s Klasse: BKHO71P-S13 32

34 en konstruktion af forskellige produkter. Dette emne ser jeg frem til at snakke med myndighederne om. Jeg er spændt på om myndighederne har en måde at beregne og vurdere diverse konstruktioner på. Skiltning og markering Flugtveje skal være lette at identificere. Dette kan medføre krav til, at flugtvejene skal skiltes. Flugtvejsskilte og henvisningsskilte kan udføres som belyste, gennemlyste eller selvlysende(efterlysende) skilte. Over eller umiddelbart ved udgangsdør placeres flugtvejsskilte suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang. B.a.b pkt s 144 Omfang I lager/industri i Anvendelseskategori 1 skal der fra et vilkårligt punkt kunne ses mindst én henvisning til en udgang eller flugtvej. Fra brandceller i anvendelseskategori 3 skal der fra et vilkårligt punkt kunne ses mindst én henvisning til en udgang eller flugtvej. Generelt: Skilte skal kunne opfylde betingelserne i DS 734 Sikkerhed på arbejdspladsen. 5.5 Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien. Bygningen skal ved brand totalevakueres, hvilket svarer til ca.565 personer ved max belastning i hele bygningen. Placering af flugtveje Jeg vil beskrive hvilke beslutninger jeg truffet omkring placering af flugtveje i hver enkelt brandcelle. Beskrivelsen skal sammenholdes med bilag 4 og 5 (plantegninger). Ved brandcelle Nr. 1.1 lavede jeg følgende vurdering: Det er tilstrækkelig med én flugtvej til det fri via dobbelt facadedør. Min vurdering er taget ud fra eks. pkt.2.2 s 26 Ved brandcelle Nr. 1.2 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen udformes med to uafhængige flugtveje. Den ene har fra brandcellen direkte adgang til det fri. Den anden flugtvej går igennem brandcelle nr. 1.1 og herved adgang til det fri. Jeg er opmærksom på, at jeg her skal have en dialog med myndighederne omkring flugtvej igennem anden brandcelle. Jeg mener dog at dette er forsvarligt, da personbelastningen er så lav og brugerne der opholder sig i brandcellen kender Klasse: BKHO71P-S13 33

35 bygningen og hermed flugtvejene. (Anvendelseskategori 1) Denne brandcelle har en personbelastning på max 10 personer. Ved brandcelle Nr. 1.3 lavede jeg følgende vurdering: Det er tilstrækkeligt med to uafhængige flugtveje. Den ene flugtvej er direkte adgang til det fri via facadedør. Den anden flugtvej er til fælles flugtvejsgang. Ingen steder er der mere end 25 m til en flugtvej. Min vurdering er lavet på bagrund af B.a.b s Denne brandcelle har en personbelastning på max 15 personer. Ved brandcelle Nr. 1.4 lavede jeg følgende vurdering: Velfærdsområdet er slået sammen i en brandcelle med direkte adgang til det fri via redningsåbning samt flugtvejsadgang via brandcelle nr Min vurdering er lavet på bagrund af B.a.b s Ved brandcelle Nr. 2.1 lavede jeg følgende vurdering: Denne brandcelle på 222 m² i 2 plan har to uafhængige flugtveje. Den ene i stueplan i form af facadedør til det fri. Den anden er på 1. sal hvor der er adgang til brandsektion Nr. 4. Personbelastningen er max 34 jf. personbelastningsskema kap Jeg er opmærksom på, at der her er en brandcelle der er over 150 m² men personbelastningen er kun 2/3 af hvad der må til en lille brandcelle. Jeg vil i mit interview senere i specialet diskutere med myndighederne om dette vurderes værende en forsvarlig løsning. Ved brandcelle Nr. 3.1 lavede jeg følgende vurdering: Hele brandsektionen udformes som én brandcelle på 199 m² med to flugtveje. Én til det fri via dobbelt facadedør, én til fælles fordelingsgang/flugtvejsgang i en anden brandsektion. Herfra er der direkte adgang til det fri. Brandsektionen har jf. personbelastningsskema kap. 5.2 en personbelastning på 80 pers. Min vurdering er taget udfra eks. pkt. 2.2 s Brandceller, der er beregnet til mere end 50 personer bør have 2 uafhængige flugtveje i modstående retninger. Dvs. flugtveje, der ikke er ført til den samme flugtvejsgang. Der må dog være max 25 m. fra et vilkårligt sted i bygningen til nærmeste flugtvejsdør, hvilket her overholdes. Ved brandsektion nummer 4.1 lavede jeg følgende vurdering: Hele brandsektionen udformes som én brandcelle på 97 m² med én flugtvej. Brandcellen fungerer som flugtvejsgang. Flugtvejen er via dobbelt facadedør. Flugtvejsgangen skal max betjene 130 pers. Ved brandcelle Nr. 5.1 lavede jeg følgende vurdering: Denne brandcelle er det rum i bygningen med den størst mulige personbelastning. Jævnfør personbelastningsskema kap kan der max blive 233 personer i denne 730 m² store brandcelle. Jævnfør eks. pkt. 2.2 s 28 kræver de mange mennesker ekstra fokus på antallet af flugtveje. En brandcelle som denne kræver 3 uafhængige flugtvejsdøre og 2 uafhængige flugtveje. Dette løses med to flugtveje i modstående facader, og en flugtvej til brandsektion nr. 4 (flugtvejsgang). Herudover er der fra 1.sal (åben kontormiljø) flugtvej til brandsektion nr. 4 (Flugtvejsgang). Ved brandcelle Nr. 5.2 lavede jeg følgende vurdering: Velfærdsområdet er slået sammen i en brandcelle med direkte adgang til det fri via redningsåbning, samt flugtvejsadgang via brandcelle Klasse: BKHO71P-S13 34

36 nr Min vurdering er taget ud fra eks. pkt.2.2 s 26. Jeg vurderer, at personbelastningen her vil blive max. 6 pers. Ved brandcelle Nr. 6.1 lavede jeg følgende vurdering: Denne brandcelle her en personbelastning. jf. personbelastningsskema kap på max 180 personer. Jf. eks. pkt. 2.2 s 28 kræver dette ekstra fokus på antal flugtveje. En brandcelle som denne kræver 3 uafhængige flugtvejsdøre og 2 uafhængige flugtveje. Dette løses med to flugtveje i modstående facader og en flugtvej til foyer (Flugtvejsgang). Ved brandcelle nr. 7.1 lavede jeg følgende vurdering: Da personerne kender bygningen og flugtvejene har jeg valg at denne celle skal have sine flugtveje igennem brandcelle nr som har to uafhængige flugtveje. Min vurdering er lavet ud fra eks. pkt.2.2 s 28 Ved brandcelle nr. 7.2 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er større end 150 m² og skal derfor have to uafhængige flugtveje. Dette er løst på følgende måde: Én flugtvej via flugtvejstrappe med direkte adgang til det fri. Den anden flugtvej er via flugtvejsgang til trappeopgang i foyer og videre til det fri. Min vurdering er lavet ud fra eks. pkt.2.2 s 25 (figur 2.1) Ved brandcelle nr. 7.3 lavede jeg følgende vurdering: Lille brandcelle (ventilationsrum) uden personophold med direkte adgang til flugtvejsgang. Det vil sige hvis her skulle opstå en brand har beredskabet let adgang til brandcellen via flugtvejsgang. Ved brandcelle nr. 7.4 lavede jeg følgende vurdering: Lille brandcelle (EDB rum) uden personophold med direkte adgang til flugtvejsgang. Det vil sige, at hvis her skulle opstå en brand har beredskabet let adgang til brandcellen via flugtvejsgang. Ved brandcelle nr. 7.5 lavede jeg følgende vurdering: lille brandcelle (arkiv) med direkte adgang til flugtvejsgang. Det vil sige, at hvis her skulle opstå en brand, har beredskabet let adgang til brandcellen via flugtvejsgang. Ved brandcelle nr. 7.6 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er et lille kontor med lille personbelastning. Jævnfør personbelastningsskema kap må der være max 2 personer i dette kontor. Jeg vurderer ud fra dette, at én flugtvej til flugtvejsgang er tilstrækkelig til at personer i cellen kan redde sig selv i sikkerhed. Skulle der opstå en brand foran flugtvejen er der via dør mulighed for at flygte til flugtvejsgang via brandcelle nr eller flygte til brandcelle nr Her kan man gøre sig til kende og reddes ud igennem redningsåbningerne. Ved brandcelle nr. 7.7 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er et mødelokale. Jævnfør personbelastningsskema kap. 5.2 må der være max 10 personer i denne celle. Jeg vurderer ud fra den lave personbelastning at én flugtvej til flugtvejsgang er tilstrækkelig til at personer i cellen kan redde sig selv i sikkerhed. Skulle der opstå en brand foran flugtvejen er der via dør mulighed for at Klasse: BKHO71P-S13 35

37 flygte til flugtvejsgang igennem brandcelle nr eller flygte til brandcelle nr og her gøre sig til kende og reddes ud igennem redningsåbningerne. Ved brandcelle nr. 7.8 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er et lille mødelokale. jf. personbelastningsskema kap må der være max 5 personer i denne brandcelle. Jeg vurderer ud fra den lave personbelastning, at én flugtvej til flugtvejsgang er tilstrækkelig til at personer i cellen kan redde sig selv i sikkerhed. Skulle der opstå en brand foran flugtvejen er der via dør mulighed for at flygte til flugtvejsgang igennem brandcelle nr eller flygte til brandcelle nr og her kan gøre sig til kende og redes ud igennem redningsåbningerne. Brandcelle Nr. 7.9 lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er en kantine. jf. personbelastningsskema kap må der max være 15 personer i denne celle. Jeg vurdere ud fra den lave personbelastning at én flugtvej til flugtvejsgang er tilstrækkelig til at personer i cellen kan rede sig selv i sikkerhed. Skulle der opstå en brand foran flugtvejen er der via dør mulighed for at flygte til flugtvejsgang igennem brandcelle nr Eller flygte til brandcelle nr Her kan man gøre sig til kende og reddes ud igennem redningsåbningerne. GENERELT for brandceller nr. 7.6, 7.7, 7. 8 og 7.9. Jeg kan i disse brandceller ikke følge vejledningerne 100 %. Jeg mangler en redningsåbning i alle disse rum. Som beskrevet er der mulighed for anden udvej i tilfælde af brand foran flugtvejsdøren. Den anden udvej skal i mit projekt erstatte redningsåbningerne. Jeg befinder mig her klart i en gråzone i forhold til vejledningerne. Jeg er spændt på hvordan myndighederne, som er den øverste instans, ser på denne problemstilling. Jeg kan ikke lave denne løsning uden godkendelse fra myndighederne, da jeg ikke kan dokumentere mit valg ud fra vejledningerne. -Mit argument for denne løsning er, at jeg mener, at den er fuldt forsvarlig idet personbelastningen i disse brandceller ligger mellem 2 og 15 pers. Hvis brandcellen var udført med én flugtvej og én redningsåbning max 2 m. over terræn måtte der være 50 pers. i hver brandcelle. Jeg mener, at der i brandcellerne er så få personer, der skal reddes, at de godt kan bevæge sig ca. 20 m igennem flere brandceller til redningsåbningerne. Alternativet er, at disse kontorer slås sammen til én brandcelle. Så vil det pludseligt være lovligt uden nogen forandring ud over at væggene er blevet mindre brand-modstandsdygtige. Ved brandceller nr.7.10, 7.11, 7.12, 7.13 og lavede jeg følgende vurdering: Brandcellerene er kontorer, hvor der fra hver af brandcellerne er én flugtvej til flugtvejsgang og én redningsåbning. Vurderingen er lavet udfra eks. pkt. 2.2 s 26. Det skal dog godkendes af myndighederne, at redningsåbningen er placeret mere end 2 m over terræn. Personbelastningen i disse rum bliver imellem 2 og 4 personer jf. personbelastningsskema kap Ved brandcelle nr lavede jeg følgende vurdering: Brandcellen er en flugtvejsgang med flugtvej ud i en trappeopgang, som er en selvstændig brandsektion (nr. 8). Personbelastningen er max 31 pers jf. personbelastningsskema kap Flugtvejen har 2 uafhængige flugtveje. Den ene Klasse: BKHO71P-S13 36

38 til brandsektion nr. 8 (flugtvejstrappe), den anden flugtvej via brandcelle nr. 7.2 til forbindelsestrappe med adgang til det fri. Ved brandsektion nr. 8.1 lavede jeg følgende vurdering: Hele brandsektionen laves i én brandcelle 76 m² med én flugtveje. Brandcellen/brandsektionen fungerer som flugtvejsgang. Flugtvejen er via dobbelt facadedør Generelt: - Alle flugtveje til terræn skal udføres med niveaufri adgang. Udformning af flugtvejsgange En flugtvej skal udformes som sin egen brandcelle og have en minimum fribredde på 1 cm pr. pers. Dog min. 130 cm. Flugtvejsgange skal udføres med udgange i hver sin retning, og der må maksimalt være 50 m mellem udgangene. 30 Jeg har ikke nogle steder en flugtvejsgang på mere end 50 m. Se bilag 4 og 5 Udformning af flugtvejstrapper En flugtvejsstrappe for en bygning hvor øverste etage er beliggende højst 5,1 m over terræn kan placeres udendørs (ikke brandmæssigt adskilt fra bygningen) eller i trapperum som udgør sin egen brandsektion. En flugtvejstrappe skal have en bredde på min. 1 cm. Pr pers. Dog min. 100 cm. 31 Jeg har i dette projekt to flugtvejstrapper. Begge er beliggende i brandsektioner, der kun har flugtveje til formål. Det omhandler brandsektion nr. 4 og 8. Øvrige trapper er forbindelsestrapper. Gangafstande Gangafstande i en brandcelle til nærmeste udgang eller dør til flugtvej må ikke overstige 25 m. fra et vilkårligt punkt i en brandcelle. Gangafstanden i en flugtvej må max være 25 m. fra en brandcelles dør til nærmeste udgang. 32 Jeg har ingen steder mere end 25 m. til udgang eller flugtvej. Hverken i brandceller eller flugtveje. Se bilag 4 og 5 30 Kilde: B.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s 62 Klasse: BKHO71P-S13 37

39 Dørbredder En udgangsdør og en flugtvejsdør skal dimensioneres efter det antal personer som benytter den pågældende dør. Her regnes med 1 cm pr. pers. Dog min. 77 cm i fribrede. 33 Åbningsretninger for døre og lignede Under flugt ved lovlig benyttelse af de rum, som flugtvejende har tilknytning til, skal udgangsdøre og flugtvejsdøre kunne åbnes uden brug af nøgle eller særlig værktøj. Udgangsdøre eller flugtvejsdøre, som skal benyttes af højst 150 pers. kan åbnes i vilkårlig retning, mens døre der skal benyttes af mere end 150 personer, skal åbne i flugtretning. 34 Redningsåbninger Anvendelseskategori 1 Der skal være en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Hvis der fra et rum er to uafhængige flugtveje, kan redningsåbninger undlades. For rum beregnet til mere end 50 personer benyttes ikke redningsåbninger, idet der stilles krav om to uafhængige flugtveje. 35 En redningsåbning har 3 funktioner, som de skal kunne opfylde: - Personer i bygningen skal have mulighed for at give sig til kende overfor redningsmandskabet. - Redningsberedskabet skal kunne redde personer ud gennem redningsåbningen. - Redningsberedskabet skal kunne ventilere røgen ud i forbindelse med efter-slukningsarbejde. En redningsåbning skal udføres med en frihøjde på min. 60 cm og en fribredde på min. 50 cm. Summen skal dog min. være 1500 cm. Underkant max 1200 cm over gulvbelægning. 36 Anvendelseskategori 3 33 Kilde b.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s Kilde: B.a.b pkt s Kilde: B.a.b s 40 Klasse: BKHO71P-S13 38

40 Da brandceller i anvendelses kategori 3 altid skal have 2 af hinanden uafhængige udgange kan redningsåbninger undlades Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) Industri- og lagerbygninger med et etageareal større end 2000 m² skal installeres med automatisk brandalarmanlæg (ABA- anlæg) Dog ikke hvis bygningsafsnittet er forsynet med automatisk sprinkler anlæg (AVS- anlæg) B.a.b pkt s 85 Jeg har ingen bygningsafsnit større end 2000 m². Derfor skal der ikke installeres automatisk brandalarm i mit projekt. Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) Ingen krav 38 Automatisk sprinkleranlæg Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) -I Bygningsafsnit større end 5000 m² skal der installeres automatisk sprinkleranlæg (AVS- anlæg). -Der skal ligeledes installeres AVS-anlæg i bygningsafsnit større end 2000 m², som anvendes til industri og lager, hvis denne har en brandbelastning større end 200 MJ/m² - Rum med etageareal større end 1000 m² som ikke er forsynet med automatisk brandventilation (ABVanlæg) skal udføres med AVS-anlæg - Garageanlæg med et etageareal større end 2000 m² skal forsynes med AVS- anlæg. B.a.b pkt s 85 Et bygningsafsnit kan jf. BR 10 pkt. V( stk. 1) være en eller flere brandceller. Det har i mit projekt en stor betydning hvordan jeg tolker dette. 1)Hvis jeg slår brandcelle (Brandsektion nr m²) sammen skal jeg installere automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg). (hvis jeg ikke installerer automatisk brandventilation). 2) Hvis jeg inddeler bygningsafsnittene som mine brandceller skal jeg ikke installere automatisk 37 Kilde: B.a.b pkt s Kilde: b.a.b. s 144 Klasse: BKHO71P-S13 39

41 sprinkleranlæg (AVS-anlæg). Dvs. at det har en stor økonomisk betydning for mit projekt hvordan ordet bygningsafsnit tolkes. Jeg vil i denne situation mene, at det er forsvarligt at udføre bygningen efter metode nr. 2) Dvs. uden (AVS-anlæg). Se også BR 10 s 175 figur 36 Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) I bygningsafsnit og garageanlæg større end 2000 m² skal der installeres automatisk sprinkler anlæg (AVSanlæg) Rum med et etageareal større end 1000 m², som ikke er forsynet med automatisk brandventilation, skal udføres med automatisk sprinkleranlæg (AVS- anlæg). B.a.b pkt s 144 Der er i dette projekt ingen rum større end 1000 m². dvs. at der ikke skal installeres automatisk sprinkleranlæg (AVS- anlæg). Røgalarmanlæg Der stilles normalt kun krav til røgalarm i boliger. Derfor er der ingen krav om røgalarm i disse anvendelseskategorier. 39 Varslingsanlæg Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) Ingen krav Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. B.a.b pkt Der skal i dette projekt installeres varslingsanlæg i brandceller nr. 5.1 og 6.1 pga. personbelastningen er større end 150 pers. Brandventilation & Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) & Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) - Rum med etageareal større end 1000 m², som ikke er forsynet med automatisk sprinkleranlæg (AVSanlæg) skal udføres med automatisk brandventilation (ABV- anlæg) med et aerodynamisk frit åbningsareal på 10 m² per røgzone. Brandventilationen skal være jævnt fordelt, og afstanden fra et vilkårligt sted til ventilationsåbningen bør ikke overstige 12 m. 39 Kilde: BR 10 pkt. V( 5.4 stk. 11) Klasse: BKHO71P-S13 40

42 brandventilationen kan udføres som mekanisk ventilation, hvis brandventilationsåbninger til det fri ikke er mulig. Omfanget af den mekaniske brandventilation vil normalt fastsættes ved en brandteknisk dimensionering. B.a.b pkt s 85 /B.a.b pkt s 145 Se også eks. pkt s Jeg vælger her igen at forholde mig til BR 10 pkt. V( stk. 1), hvor et bygningsafsnit kan være en eller flere brandceller. Jeg vælger at inddele bygningsafsnittene som mine brandceller, og derfor har jeg ikke bygningsafsnit større end 1000 m². Derfor skal der ikke installeres automatisk brandventilation (ABV- anlæg). Placering og udførsel af automatisk branddørlukningsanlæg Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) & Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) Døre i flugtveje, der forventes at blive benyttet meget, samt døre, vinduer og lemme der i brandcelle/ brandsektionsvægge ønskes at holdes åbne. B.a.b pkt s. 86 Jeg har enkelte døre i flugtveje mellem brandsektion nr. 7 og 8 hvor jeg har vurderet, at der kommer en væsentlig persontrafik. Se bilag 4 og 5 Flugtvejs- og panikbelysning Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) Kun krav i et garageanlæg. 40 Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer, og opholdsrum til mere end 150 personer skal udføres med flugtvejs- og panikbelysning. b.a.b s 146 Der skal i dette projekt installeres panikbelysning i brandceller nr og 6.1. pga. personbelastning større end 150 pers. Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriale Anvendelseskategori 1 (Brandsektion nr. 1,2 og 7) I bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger med et etageareal større end 1000 m² skal der installeres slangevinder. Antallet af slangevinder skal beregnes for hver brandsektion, idet der ikke må regnes med gennemføringer af slanger til anden brandsektion. 40 Kilde: B.a.b pkt s 86 Klasse: BKHO71P-S13 41

43 For kontorbygninger kræves normalt ikke slangevinder. B.a.b pkt s 86 Jeg har ingen bygningsafsnit større end 1000 m², hvorfor der ikke skal installeres slangevinder i nogle brandsektioner i anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 3 (Brandsektion nr. 3,4,5,6 og 8) Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer, og opholdsrum til mere end 150 personer skal udføres med slangevinder. Der skal installeres slangevinder i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt punkt maksimalt er 25 m til nærmeste slangevinder under hensyn til ruminddeling placering af maskiner, inventar mv. b.a.b s 146 Der skal installeret slangevindere i brandceller nr. 5.1 og 6.1 pga. Anvendelseskategori 3 personbelastning større end 150 pers. 5.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Relevante krav opridses herunder: Kilde: B.a.b kap. 7. -Max 40 m. fra offentlig vej eller befæstet vej til enhver dør i terræn. (Målt i ganglinje) -Ved etablering af brandveje skal det sikres at redningskøretøjerne kan færdes på vejen. -Brandvejen skal min være 2.8 m bred og min 3.4 høj. -Håndstiger kan anvendes på etager op til 9,6 m over terræn. -For bygninger, hvor øverste etage ligger mere end 22 m over terræn skal der installeres stigrør i trapperum. - Brandsektionsvægge og brandcellevægge, hvis placering ikke klart fremgår af bygningens ydre, (F.eks sektionsvægge, der er udført med brandkarmserstatning) skal markeres tydelig. 5.8 Drift og vedligehold Relevante krav og vejledninger opridses herunder: -Det skal sikres, at bygningens brandsikkerhed opretholdes i hele bygningens levetid. Dette kan løses med udarbejdelse af en drift- og vedligeholdelsesplan. Se hvad en sådan skal indeholde i b.a.b pkt Brandvægge skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Brandsektionsvægge skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/ eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Brandcellevæggene skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Branddøres lukkefunktion bør kontrolleres hver dag. Gælder også branddøre med ABDL. Min en gang i kvartalet skal brandøre efterses og smøres mv. Klasse: BKHO71P-S13 42

44 - Gennembrydninger af brandadskillende bygningsdele skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Bærende bygningsdele skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Skilte og markeringer af brandvægge og brandsektionsadskillelser skal kontrolleres visuelt min. én gang årligt, og/eller hver gang der har været håndværkere i bygningen. - Sammenkobling og funktionsafprøvning af aktive brandsikringstiltag skal udføres i henhold til retningslinje 006 sammenkoblede brandsikringstiltag udgivet af DBI. - Varslingsanlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Èn gang om året bør det kontrolleres at varslingsanlægget er serviceret. - Flugtvejs- og panikbelysning skal dagligt kontrolleres og min. en gang om året bør flugtvejsog panikbelysningen serviceres af en autoriseret elinstallatør. - Slange vinder skal tilses en gang om måneden. Eftersyn skal foretages hvert år. Trykprøvning skal udføres hvert 5. år. Der henvises i øvrigt brandteknisk vejledning 15 Vandfyldte slangevinder udgivet af DBI. Kilde: B.a.b kap Diskussion 6.1 Interview med myndigheder. Jeg har valgt at afslutte mit speciale med et interview med myndighederne. Jeg har valgt at placere interviewet i slutningen af mit speciale, fordi jeg gerne vil snakke om konkrete problemstillinger jeg er stødt på i mit projekt. Jeg har i min praktikperiode oplevet, at myndighederne ikke er så håndfaste omkring lovgivningen. Det er min oplevelse, at de går ind og vurderer i den enkelte sag. Denne viden syntes jeg ikke er uvæsentlig når man skal brandprojektere. Som tidligere beskrevet, har jeg bevidst taget beslutninger på kant med hvad der står i BR 10, eks. eller B.a.b. Målet med interviewet er at få en viden om hvordan en sagsbehandler vurderer brandsikkerheden i et byggeri, og på den baggrund træffer sine beslutninger om hvilke brandsikringstiltag der er nødvendige og hvilke der ikke er. Klasse: BKHO71P-S13 43

45 Jeg valgte at ringe til Ringkøbing-Skjern kommune. Jeg fik fat i Knud Astrup, en byggesagsbehandler som har speciale i brand. Han ville meget gerne snakke med mig. Udover svar på følgende spørgsmål fik vi en generel god snak om hvordan samarbejdet mellem myndigheder og projekterende bygningskonstruktører fungerer eller kunne fungere. Interviewet fandt sted D kl Ringkøbing- Skjern kommune Byg & miljø, byggetilladelser. Toften Tarm Varighed: 90 min. Spørgsmål: 1. Der stilles krav til beklædningsoverflader i en facade. Men hvorfor stilles der ingen krav til vinduer og døre udover ved vinkelsmitte? Svar: Det er rigtigt at der ingen krav er til vinduer og døre i facaden. (Foruden vinkel smitte) Jeg kan ikke give et klart svar på hvorfor der ikke er nogle krav til vinduer og døre. De fleste brandkrav er fastsat ud fra erfaringer, og måske har der ingen problemer været med brandsmitte igennem vinduer og døre endnu. Delkonklusion. Jeg kan godt forstå at man ikke skal lovgive om noget, der ikke er noget problem. Det undrer mig bare, at man må placere et maskinhus 6 m fra en bygning, hvor beklædningen på både maskinhuset og bygningen skal overholde en beklædningsklasse k1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning), men at maskinhusets vinduer må udføres med f.eks plexiglas. Jeg fik ikke et direkte svar på dette spørgsmål. Jeg må gå ud fra at det ikke er noget problem og derfor ingen krav. Jeg vil dog slå fast at jeg stiller mig undrende heroverfor. 2. Hvordan beregnes brandbelastningen? Svar: I Eurocode 1 del 1-2 Last Brandlast findes der tabeller samt en beregningsmetode på denne udregning. Det er dog ved traditionelle byggerier som dit sjældent brugt. Brandbelastningen vurderes/regnes ofte af myndighederne. Man skal være OBS på at brandbelastningen regnes med rummets overflader dvs. gulv, væg og loft. Har man et byggeri hvor man er i tvivl om brandbelastningen er mit råd klart: Få en tidlig dialog i gang med myndighederne, brandbelastningen kan her fastsættes og det kan afgøres, om bygningen kan udformes som et traditionelt byggeri eller skal følge div. bekendtgørelser og tekniske forskrifter. Delkonklusion. Det er en god idé at få myndighederne med ind over projektet på et tidligt stadie, specielt ved komplekse eller større byggerier hvor man kan være i tvivl om brand belastningen. Klasse: BKHO71P-S13 44

46 3. Som konstruktør mangler jeg nogle klare retningslinjer, der overholder en given konstruktions opbygning. Hvordan tolker i f.eks vejledning 30 fra DBI? Svar: Man kan godt bruge DBI vejledning 30 til at vurdere ud fra. Hvis man er i tvivl om en konstruktion kan overholde et givent brandkrav, kan dette vurderes af myndighederne. Ligeledes kan myndighederne stille krav om, at konstruktionen skal brandteknisk dimensioneres. Dette sker dog oftest ved komplekse og/eller ved større byggerier. Ved en træstolpe kan der regnes 5 mm fra alle sider pr min. Delkonklusion. Jeg kan godt vurdere konstruktioner ud fra DBI vejledning 30. Konstruktionerne skal dog godkendes af myndighederne. Herudover kan man ved trækonstruktion eller træstolper regne med 5 mm per minut fra alle sider. Jeg mener at der i dag er alt for få værktøjer til bygningskonstruktører når man skal finde ud af hvad en konstruktion han overholde. 4. Inddeling af brandceller. Jeg er i tvivl om inddelingen af brandcellerne i sektion nr. 7 er ok. Jeg har ikke en direkte redningsåbning i alle kontorafsnit. I stedet for er der skabt mulighed for at flygte til en anden brandcelle, hvor der er redningsåbninger. Disse redningsåbninger er dog over 2 fra terræn. Personbelastningen er her ca. 31 pers. Svar: Der mangler redningsåbninger. Men jeg vil godkende denne indretning da der er mulighed for at flygte, som du siger til anden brandcelle med redningsåbninger. Herudover er personbelastningen lav. Til gengæld vil jeg kræve varslingsanlæg i hele brandsektionen, simpelthen som erstatning for de manglende redningsåbninger. Dette kaldes brandteknisk bytte. Herudover vil jeg tilføje, at vi normalt godkender F glas i brandcellevægge i bygninger uden nat ophold. 5. Hvordan vurderer du min inddeling af brandcellen nr. 2? Svar: Det vigtigste er, at der er en flugtvej på begge etager. Denne store brandcelle vil vi godkende pga. gode flugtvejsmuligheder. Der er dog et problem, fordi cellen er tilsammen større end 150 m².jeg vil her kræve et varslingsanlæg i hele brandsektionen. Her går jeg ind og vurderer den konkrete sag. I denne celle vurderer jeg, at flugtvejene er gode. Man kan orientere sig fra kontorafsnittene pga. de store vinduespartier. Men der er for mange m². Derfor varslingsanlæg, kaldet brandteknisk bytte Delkonklusion på spørgsmål 4 og 5. Denne beslutning fra sagsbehandleren viser med alt tydelighed at myndighederne ofte tolker/vurderer hvad der i den enkelte sag er forsvarligt. Jeg må igen konstatere, at det er en god idé at få en tidlig dialog med myndigherderne. Ang. tilføjelsen om glas fra EI 30 (BD 30) til F 30 (flammestoppende) glas. Jeg vil vurdere, at der er en ikke uvæsentlig økonomisk fordel. Dvs. at jeg nu har sparet bygherren for penge ved kontakten til myndighederne. 6. Kan min flugtvej i brandsektion 7 godkendes da den har flugtvej igennem anden brandcelle? Klasse: BKHO71P-S13 45

47 Svar: Jeg vil godkende dette, pga. at dette er samme lejemål flugtvejen betjener og der er en lav personbelastning. Man må gerne flygte igennem et storrumskontor som brandcellen her er. Sidst men ikke mindst er afstanden kort til flugtveje, og i kraft af at sektionen er udført med varslingsanlæg, vil alle i sektionen hurtigt blive varslet og derved i god tid flygte. Delkonklusion. Udformning af flugtvejsgange bliver også i nogle tilfælde vurderet af myndighederne. 7. Tolkes min trappe i brandsektion 2 som en flugtvejstrappe? Svar: Denne trappe er en forbindelsestrappe, og derved stilles der ikke de samme krav til den, som hvis det var en flugtvejstrappe. Dette skyldes, at det betjener én brandcelle i max 2 plan. Delkonklusion: En trappe, der skal bruges som flugtvej i én brandcelle, er ikke en flugtvejstrappe men en forbindelsestrappe. 8. Må man montere en uklassificeret dør i en flugtvej hvis dens eneste formål er bygherres ønske. Svar: Ja det må man, så længe kravene i øvrigt er opfyldt. 9. Hvordan tolkes et bygningsafsnit og en brandmæssig enhed? se. BR 10 V( stk. 1) Svar: Som hovedregel må der ikke være forskellige anvendelseskategorier i det samme bygningsafsnit. Ellers er det en fortolkning af BR10 pkt stk. 1. Man skal dog være opmærksom på, at hvis flere afsnit fører til samme flugtvej skal disse afsnit ses som ét afsnit pga. fælles flugtvej. Delkonklusion. Det er lovligt som jeg har gjort. Det er tolkning. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandceller. En brandmæssig enhed kan bestå af en eller flere brandsektioner. Klasse: BKHO71P-S13 46

48 7. Konklusion Jeg har nu udarbejdet brandtekniske dokumentation af Birkmosevej nr Rinkøbing. Jeg er ved hjælp af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri pkt er kommet omkring hele byggeriet. Generelt har jeg fået en god almen viden om brand. Jeg syntes bøgerne eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Brandsikring af byggeri supplerer hinanden godt. -Jeg har fundet ud af at brandbøgernes regler og vejleder kan gradbøjes af myndighederne. Jeg kan konstatere at en forhåndsdialog med myndighederne er at foretrække ved større byggerier som f.eks. mit projekt. Jeg er meget overrasket over at myndighederne kan komme med forslag der går direkte imod vejledninger i brandbøgerne. F.eks. ved mine branddøre, hvor der er krav om en EI 30 (BD-30) dør, men myndighederne foreslog i stedet F 30 døre. Hvis jeg havde fulgt vejledningerne havde jeg pålagt bygherre en økonomisk merpris. - Bandteknisk bytte er et begreb jeg først efter interviewet med myndighederne er blevet bekendt med. I mit tilfælde byttede jeg redningsåbningerne i nogle kontorafsnit med et varslingsanlæg. -Slut konklusionen. 1) Ved udarbejdelse af brandteknisk dokumentation, anvend eksempelsamling om brandsikring af byggeri pkt understøttet af brandsikring af byggeri. 2) Få en dialog med myndighederne, tidligt i projekteringsfasen. Det kan give flere muligheder indretningsmæssigt samt der kan være penge at spare. 8. Perspektivering Jeg har i dette speciale hovedsageligt anvendt eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Brandsikring af byggeri. Jeg har fundet ud af, at det også er muligt at opfylde kravene på anden vis, blot skal man kunne dokumentere at sikkerhedsniveauet er opfyldt, f.eks med hjælp fra myndighederne. Hvis jeg ingen anslagsbegrænsninger havde i dette speciale, ville jeg gerne have udvidet mit interview med myndighederne. Jeg ville være gået mere i dybden med samarbejdet mellem projekterende og myndigheder. Jeg ville gerne have undersøgt hvor ofte og i hvilket omfang myndighederne afviger fra eksempelsamlingerne. Herudover er min interesse for konstruktionernes brandmæssige modstandsevne blevet skærpet. Jeg ville gerne have gået mere i dybden med hvordan konstruktionernes brandmodstandsevne kan beregnes osv. Jeg har erfaret, at der er 3 hovedprincipper når man skal brandprojektere et byggeri. 1. Bygningens anvendelse 2. Bygningens inddeling. Og 3.flugtvejs muligheder. Klasse: BKHO71P-S13 47

49 9. Billede liste Figur 1 Inddeling af lejemål Stueplan Figur 2 Inddeling af lejemål 1. sal Figur 3 Vinkelsmitte ikke overholdt Figur 4 Krav til afstande mellem to bygninger på samme grund Figur 5 Eksempler på udførsel af brandsektionsstørrelser. Eks. tabel 5.4 s Figur 6 Nullifire brandpakninger Figur 7 Nullifire brandbøsninger Figur 8 Fire free intulist Figur 9 Nullifire brandpuder Figur 10 Bærende bygningsdele ydervæg Kilde og Litteraturliste - SBI 230 Anvisning om bygningsreglementet Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (Energistyrelsen) - Brandsikring af byggeri 3. udgave 1. oplag april 2012 udgivet af DBI - Brandtekniske eksempler brandteknisk vejledning 302. udgave september 2000 udgivet af DBI. Klasse: BKHO71P-S13 48

50 11. Bilag Bilag 1: Tegning af: Situationsplan. Bilag 2: Tegning af: Inddeling af lejemål og facadebeklædning. Stueplan Bilag 3: Tegning af: Inddeling af lejemål og facadebeklædning. 1. Sal.1-21 Bilag 4: Tegning af: Inddeling af brandsektioner, brandceller, flugtveje og branddøre. Stueplan Bilag 5: Tegning af: Inddeling af brandsektioner, brandceller, flugtveje og branddøre. 1. Sal Bilag 6: Tegning af: Brandsnit A-A 1-50 og Tegning af: Brandsnit B-B 1-51 Bilag 7: Tegning af: facader 1-40 Klasse: BKHO71P-S13 49

51

52

53

54

55

56

57