Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9
|
|
- Peter Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419
2 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold Indledning Lovgivning Brandens opståen Brandens spredning Brandbelastning og brandforløb Gipspladers brandmodstandsevne Gyproc Håndbog 9
3 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning I BR 2010 kapitel 5.1 stk. 1 står: "Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet..." Dette krav medfører, at bygningens forskellige konstruktionsdele må besidde en vis modstand mod brandpåvirkning og brandspredning samt være sammenbygget på en sådan måde, at konstruktionerne kan bevare deres brandmodstandsevne i det antal minutter, der er angivet for bygningsdelen. Brug af bygningsdele med Gyproc gipsplader giver omfattende muligheder for opfyldelse af de lovmæssige brandkrav, idet såvel lodrette (bærende og ikkebærende) som vandrette (bærende og ikke-bærende) bygningsdele kan bygges med Gyproc Gipsplader. I BR 2010 henvises der, for så vidt angår traditionelt byggeri, til Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og, for så vidt angår mere utraditionel byggeri, til Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering. Se i disse publikationer for mere specifik beskrivelse af krav og foranstalter til brandsikring. Brandteknisk klassificering efter det europæiske system Der er i de senere år gennemført ændringer af de brandtekniske klassificeringer for byggematerialer og bygningsdele (konstruktioner), idet man har indarbejdet fælles europæiske klassificeringer på det brandtekniske område. Byggematerialer For byggematerialer gælder det at disse er omfattet af krav om CE-mærkning, hvilket bl.a. indebærer at byggematerialer skal være brandteknisk klassificeret iht. reglerne angivet i relevante produktstandarder. I denne udgave af Gyprochåndbogen er byggematerialernes brandklassificering derfor angivet med europæiske betegnelser. Bygningsdele For bygningsdele (sammensætninger af byggematerialer) er processen med at ændre de brandtekniske klassificeringer meget omfattende, og det må derfor forventes, at der går adskillige år før bygningsdele/ konstruktioner har opnået klassificeringer efter det nye europæiske system. I BR 2010 henvises til Erhvervs- og Byggestyrrelsens "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" og i denne angives derfor såvel de nye europæiske betegnelser som de gamle danske betegnelse på brandområdet. I Gyproc Håndbogen er brandklasser for bygningsdele/ konstruktioner angivet efter det hidtidige danske system, men Gyprocs løsninger må til enhver tid forventes at opfylde modsvarende krav som måtte være angivet efter det europæiske brandtekniske klassifikationssystem. Gyproc har gennem årene gennemført et omfattende antal brandprøvninger for at dokumentere vore produkters og konstruktioners brandmodstandsevne. Desuden har Gyproc fået udstedt en lang række MK-Godkendelser som dokumenterer vore systemers ydeevne mod brand. Se mere om Gyprocs gældende MK-godkendelser på vor hjemmeside eller på ETA Danmarks hjemmeside: En gipsplade er et brandhæmmende materiale, som indeholder krystallisk bundet vand (ca. 20 % af pladens vægt). I tilfælde af brand sker der en kraftig opvarmning som forårsager at gipspladen afgiver det krystallisk bundne vand i form af vanddamp. Derved holdes overfladetemperaturen nede, og brandspredningen forsinkes. For forklaring og sammenhæng mellem de europæiske og de hidtidige danske brandklassificeringer, se på de næste sider: Gyproc Håndbog 9 421
4 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning Brandtekniske klassificeringer Europæisk klasse: Hidtidig dansk klasse: Materialer A1 A2-s1,d0 B-s1,d0 D-s2,d2 Ubrændbart Ubrændbart Klasse A Klasse B Beklædninger K 1 10 B-s1,d0 Klasse 1 K 1 10 D-s2,d0 Klasse 2 Ikke-bærende og adskillende bygningsdele EI 30 A2-s1,d0 BS-30 EI 60 A2-s1,d0 BS-60 EI 120 A2-s1,d0 BS-120 EI 30 BD-30 EI 60 BD 60 Bærende og adskillende bygningsdele REI 30 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 REI 120 A2-s1,d0 REI 30 REI 60 BS-30 BS-60 BS-120 BD-30 BD Bærende bygningsdele, ikke-adskillende R 30 A2-s1,d0 R 60 A2-s1,d0 R 120 A2-s1,d0 R 30 R 60 BS-30 BS-60 BS-120 BD-30 BD Gyproc Håndbog 9
5 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning Byggevarers og bygningsdeles reaktion på brand: A1 - byggevarer som ikke medvirker til brand, kan ikke kombineres med tillægsklasser. A2 - byggevarer hvis medvirken til brand er yderst begrænset, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3). B - byggevarer hvis medvirken til brand er meget begrænset, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3). C - byggevarer som i begrænset udstrækning medvirker til brand, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). Beklædninger brandbeskyttelsesevne - K En beklædning kan være sammensat af flere for-skellige materialer. En beklædning eller et brandbeskyttelsessystem skal beskytte de bagvedliggende materialer mod antændelse inden for en bestemt tid. Beklædningens brandmodstandsevne og beklædningens reaktion ved brand angives i et interval på f.eks 10, 30 eller 60 minutter suppleret med materialernes egenskaber for reaktion ved brand. Den hidtidige danske betegnelse for Klasse 1 beklædning er efter det europæiske system K 1 10 B-s1,d0. Såfremt der er tale om et brandbeskyttelsessystem er klasserne K 2 10, K 2 30 og K 2 60 efter det europæiske system kombineret med egenskaber for materialernes reaktion på brand. D - byggevarer hvis medvirken til brand kan accepteres, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). E - byggevarer som i stor udstrækning med virker til brand, kan enten stå alene eller kan kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). F - betyder at det ikke kan dokumenteres at produktet lever op til nogen klassificeringskrav, kan ikke kombineres med tillægsklasse. Tillægsklasser for røg (s) og brændende dråber (d). s1 - meget begrænset mængde af røg- udvikling. s2 - begrænset mængde af røgudvikling. Bygningsdeles brandmodstandsevne R - Bæreevne for en bygningsdel. Bygningsdelen skal kunne optage de laster som den udsættes for i tilfælde af brand. Kravet suppleres med i et interval på typisk 30, 60 eller 120 minutter. E - Integritet for en bygningsdel. Bygningsdelen skal bevarer sin adskillende funktion i tilfælde af brandpåvirkning. Kravet suppleres med et interval på typisk 30, 60 eller 120 minutter. I - Isolation for en bygningsdel. Bygningsdelen skal kunne isolere mod varmetransport i tilfælde af brand." I " kombineres altid med "E" suppleret med et interval på typisk 30, 60 eller 120 minuttter s3 - intet krav til mængde af røgudvikling. d0 - ingen brændende dråber eller partikler. d1 - brændende dråber eller partikler i begrænset mængder. d2 - intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler. Gyproc Håndbog 9 423
6 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Gældende dansk lovgivning er: 1. Byggeloven. 2. Bygningsreglement Beredskabsloven. Brandfarlige viksomheder Med hensyn til de bygningsbrandtekniske forhold for brandfarlige virksomheder er der udarbejdet en lang række Tekniske Forskrifter. Se mere på Beredskabstyrelsens hjemmeside: Brandtekniske informationslitteratur: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri udgivet af Erhvervs og Boligstyrrelsen, april 2006 Information om brandteknisk dimensionering udgivet af Erhvervs og Boligstyrrelsen, april 2004 Brandsikring af byggeri udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, december 2004 Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand version 2-3, september 2006 findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Brandteknisk Vejledning 30, Brandtekniske eksempler udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, september 2000 Brandteknisk Vejledning 31, Brandtætninger udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, april 2005 Brandteknisk Vejledning 33, Træbygninger udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, oktober 1999 Brandteknisk Vejledning 35, Brandvægge og brandsektionsadskillelser udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, december Gyproc Håndbog 9
7 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Bygningsreglementets eksempelsamling Bygningsreglementerne havde tidligere en række eksempler på bygningsdele mv., der uden særlig dokumentation eller prøvning tilfredsstillede de brandtekniske krav. Dette indgår ikke længere i Bygningsreglementet, men eksempler på opbygning af bygningsdele kan læses i Brandteknisk Vejledning 30, BTV 30. Godkendelser Erhvervs- og Byggestyrelsen har bemyndiget ETA Danmark til at udstede nationale godkendelser (MK-godkendelser) for byggeprodukter og konstruktioner. Godkendelsesordningen omfatter primært de materialer og konstruktioner m.v., der ikke kan bedømmes alene på grundlag af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger, normer og standarder, som bygningsreglementerne henviser til, og forskrifter eller anvisninger, der er udarbejdet i tilknytning til bygningsreglementet. MK-godkendelserne skal lægges til grund for kommunalbestyrelsernes behandling af byggesager på samme måde som bestemmelserne i bygningsreglementerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af godkendelsen Gyproc Håndbog 9 425
8 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Brandmæssige enheder En bygning kan f.eks. bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed medfører, at der er en uacceptabel risiko for personer eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Det afhænger af bygningens størrelse og anvendelse, hvorledes den brandmæssige opdeling udføres. Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådan område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning, hvor der er den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning, som har et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang. Et bygningsafsnit vil ofte udgøre en selvstændig brandsektion. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering samt for redningsberedskabets indsats. For yderligere at sikre, at en brand i et rum ikke spreder sig hurtigt til andre rum, er det ofte hensigtsmæssigt yderligere at opdele en bygning i mindre brandmæssige enheder, som f.eks. udgør et eller flere rum. Normalt kan denne opdeling udføres som brandceller. En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og for redningsmandskabets redning af personer i tilstødende brandceller. Se mere i Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandceller og brandsektion Anvendelseskategorier BR 2010 definerer 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier er bl.a. konsekvensen af en brand, herunder antal personer, som kan blive påvirket af en brand, og personernes mobilitet samt evne til at erkende og reagere på en brand. Når antallet af personer i et bygningsafsnit skal fastlægges, bør der ses på hvert enkelt rum uanset brandmodstandsevnen af de omgivende konstruktioner. Bygninger kan indeholde rum, som tilhører flere forskellige anvendelseskategorier. BR 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2. foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Derfor skal bygninger ofte opdeles i brandmæssige enheder, således at rum, som hører til samme kategori, vil udgøre en brandmæssig enhed adskilt som en brandcelle eller en brandsektion. Der er dog en del tilfælde, hvor opdeling efter dette princip vil være uhensigtsmæssigt. Man vil så ofte i stedet kunne anvende et princip, hvor den brandmæssige enhed kan bestå af flere rum med to eller flere forskellige anvendelseskategorier. Hele den brandmæsige enhed skal så opfylde alle kravene for alle de pågældende anvendelseskategorier. Eksempelvis kan kontorer (anvendelseskategori 1) placeres i samme brandsektion som ét eller flere møderum til mere end 50 personer (anvendelseskategori 3). Her vil en tilstrækkelig sikkerhed f.eks. kunne opnås, hvis hele brandsektionen indrettes efter reglerne for anvendelseskategori 3. Se mere i Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandcelle Brandsektion 426 Gyproc Håndbog 9
9 Teknik / Brandisolering / Brandens opståen Brandens opståen Ild og brand Ild opstår ved en forbrændingsproces, der forløber under udvikling af lys og varme - i praksis også under udvikling af røg. Brand er ild, der er opstået og brænder uden kontrol. Brændstof Brændbart materiale, hvor brændbarheden defineres ud fra materialets antændelighedsgrad: 1. Selvantændelige materialer: Materialer, der kan antændes uden medvirken af ydre varmekilder. Der er standardiserede metoder til bestemmelse af ubrændbarhed, antændelighed, flammespredning, varmeudvikling, røgudvikling samt andre brandtekniske egenskaber. 2. Letantændelige materialer: Materialer, der for eksempel ved tilstrækkelig findeling kan antændes med en tændstik, og som formår at brænde videre i luft. Brand En brand forudsætter tilstedeværelsen af tre samtidige faktorer: a) Brændstof (brændbart materiale) b) Luft (ilt) c) Varme (antændelsestemperatur, energi) Dette symboliseres ofte ved brandtrekanten. Stoppes en af faktorerne, stopper branden. 3. Sværtantændelige materialer: Materialer, der ved lokal opvarmning kan antændes og brænde, så længe opvarmningen fortsættes, og som ikke kan brænde videre i luften af sig selv, når opvarmningen afbrydes. Ubrændbart materiale kan i princippet ikke antændes og er bl.a. byggematerialer såsom gips (ikke gipskarton), beton, tegl, eternit, m.m. Brandtrekanten Luft Den ilt, der er nødvendig til forbrændingen, kommer normalt fra luften. En brands intensitet er afhængig af ilttilførslen. Begrænsninger af ilttilførslen kan slukke eller begrænse en brand. Luft Varme Varme Når temperaturen i et brændbart materiale hæves til antændelsestemperaturen, starter en forbrænding. Den varme, der er nødvendig for antændelsen, kan opnås ved åben ild, lysbue, brændglas, friktion etc. Brændstof Den brandtemperatur, der opnås i et rum, afhænger af mange forskellige faktorer, bl.a. rummets termiske karakteristika, mængden af brændbart materiale (brandbelastningen) og lufttilførslen Gyproc Håndbog 9 427
10 Teknik / Brandisolering / Brandens spredning Brandens spredning En brand spredes ved: Varmestråling Varmeledning Konvektion Varmestråling Varmestråling sker altid fra varmere legemer til koldere. Varmestrålingen er hovedsagelig usynlig (infrarød stråling) og aftager med kvadratet på afstanden. Anvendelsen af ubrændbart materiale mindsker risikoen for brandspredning forårsaget af stråling. Varmestråling Konvektion Ved en brand opvarmes de dannede forbrændingsgasser og den omgivende luft. Da de opvarmede forbrændingsprodukter er lettere end den kolde luft, opstår konvektive luftstrømninger af den varme luft. Sådanne strømninger af varme forbrændingsprodukter kan give anledning til sekundære brande i stor afstand fra det oprindelige brandsted. Dels ved at brændbare overflader opvarmes til antændelsestemperaturer af de hede røggasser, dels ved at ufuldstændigt forbrændte forbrændingsprodukter på grund af manglende ilttilførsel antændes et andet sted, hvor der er tilstrækkeligt ilt til stede. I korridorer og i trappehuse forebygges brandspredningen blandt andet gennem anvendelse af ubrændbare og svært antændelige bygningsmaterialer. Sekundære brande i andre lokaler efter røggasspredning gennem ventilationskanaler eller åbne døre kan lettere begrænses, hvis der anvendes ubrændbare og svært antændelige materialer til vægge og lofter Varmeledning Varmeledning foregår gennem et materiale (fast legeme, væske eller luft) eller fra et materiale til et andet ved direkte kontakt. Metaller er de bedste varmeledere. Væsker er dårlige ledere, og luftarter er ringere ledere. Ved brand kan varme spredes ved ledning, selv gennem ubrændbart materiale. En tynd væg af f.eks. beton er ikke nogen sikker hindring mod brandspredning. Eftersom metaller er gode varmeledere, kan metalrør, elektriske kabler, bjælker og lignende gennemføringer i en brandadskillende konstruktion udgøre en risiko for brandspredning. Varmeledning Konvektion 428 Gyproc Håndbog 9
11 Teknik / Brandisolering / Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning Bygninger skal beskyttes mod brand under hensyn til brandcellestørrelse, brandbelastning og andre karakteristika, der har betydning for brandforløb og brandvarighed. Brandbelastningen er den varmemængde, der frigøres ved en fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale i brandrummet. Det normerede brandforløb Standardbrandkurven Brandtemperatur ( C) Brandbelastningen angives ofte som kg træ pr. m 2 gulvareal eller som MJ pr. m 2 gulvareal, idet 1 kg træ svarer til ca. 17 MJ. 400 Brandforløb Ved brandforløbet i en brandcelle forstås sammenhængen mellem temperaturer og tid. Brandvarigheden bestemmes ved standardkurven som en normeret varighed af branden. Ved varmebalanceberegninger bestemmes en varighed afhængig af brandbelastning og lufttilførsel og af det beregnede brandforløb Brandvarighed i minutter Gyproc Håndbog 9 429
12 Teknik / Brandisolering / Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning og brandforløb Beregningsmæssig bestemmelse af brandforløb Gips hæmmer brandspredningen Q V Q K Q S Q F Q V Q V Temperaturen under en brand er pr. tidsenhed bestemt ved følgende udtryk: Q F = Q L + Q V + Q S + Q K hvor Q F = frigjort varme Q L = varmetabet på grund af luftskifte Q V = varmetabet gennem vægge, gulv og loft Q S = varmetabet ved stråling gennem vinduer Q K = varme anvendt til opvarmning af luft, vægge og loft samt eventuelt andet i brandrummet Et brandforløbs faser Q L Fase 1 kaldes også det tidlige brandforløb, og her brænder det lokalt og med begrænset varmeudvikling. Brandmodstand og brandsektionering er i denne fase af ringe betydning. Det vigtige er, at branden ikke udvikles, så der sker en overtænding i rummet. For at hindre dette er overfladematerialernes egenskaber af afgørende betydning, og der er i den sammenhæng stor forskel på om en beklædning er klasse 1 beklædning (K 1 10 B2-s1,d0) eller klasse 2 beklædning (K 1 10 D-s2,d2). Ved beklædning af vægge og lofter med gipsplader forsinkes brandudviklingen, og mange brande når ikke længere end til fase 1, før slukningsarbejdet kan sættes ind. Under brand i fase 1 kan brandfolk fortsat redde personer, som findes i rummet. I fase 2 sker en overtænding, og der bliver så varmt i rummet, at alle brændbare overflader afgiver gasser. Der er ikke tilstrækkeligt med ilt i rummet til, at gasserne kan forbrænde det sker først når der tilføres ilt udefra. Det er her, konstruktionens brandmodstand er vigtig. Gipspladebeklædning på vægge og især lofter har stor betydning for hindring af brandspredning. Derved kan der reddes liv og ejendom. Temperatur Tiden 1. Antændelsesfase 3. Glødefase 2. Flammefase 4. Afkølingsfase 430 Gyproc Håndbog 9
13 Teknik / Brandisolering / Gipspladers brandmodstandsevne Gipspladers brandmodstandsevne Temperaturmålinger efter to timers brand med prøvelegeme af gips Først når krystalvandet forsvinder fra hele kernen, kan temperaturen på gipspladens bagside overskride det kogende vands temperatur ca. 100 C Temperaturen på ildsiden ca C 2. Temperaturen 25 mm fra ildsiden ca. 510 C 3. Temperaturen 50 mm fra ildsiden ca. 104 C 4. Temperaturen 100 mm fra ildsiden ca. 82 C 5. Temperaturen på luftsiden ca. 54 C 6. Efter 2 timers prøvning var gipsen kalcineret til en dybde af 50 mm Eftersom gipsen ikke bidrager til at sprede branden, men i stedet hæmmer den ved at afgive det kemisk bundne krystalvand, kan man sige, at gipspladen indeholder en passiv brandbeskyttelse, som træder i kraft ved brandens udbrud. PROTECT F brandgipsplade er specielt udviklet til konstruktioner med høje brandkrav. Pladen er tilsat dimensionsbevarende lermineraler og glasfibre, der bevirker, at pladen kryber mindre under brandpåvirkning end en almindelig gipsplade og derved bliver fastholdt på konstruktionen i længere tid. Pladen fungerer som fastholdelse af isolering (også granulat) i såvel vandrette som lodrette konstruktioner. PROTECT F anvendes som beklædning på bærende træskeletvægge i fleretageshuse, etagedæk, skaktvægge, indervægge, brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner og som indvendig beklædning på ydervægge. Gipskernen Gipspladens kerne består hovedsagelig af gips og krystallisk bundet vand, svarende til formlen CaSO 4 + 2H 2 O En gipsplade indeholder ca. 20 % kemisk bundet krystalvand (svarende til ca. 2 liter for en normal gipsplade). Hvis gipspladen udsættes for høje temperaturer, frigøres det krystalbundne vand i form af vanddamp. En Gyproc PROTECT F brandgipsplade har en brandmodstandsevne på mindst 25 minutter, men bliver siddende på konstruktionen i op til minutter. En Gyproc Normal gipsplade har en brandmodstandsevne på 20 minutter, hvorefter den falder af konstruktionen. Overfladekartonen Da der ingen luft findes mellem kartonen og gipskernen, brænder den ikke ved ildpåvirkning, men forkuller blot bort. Som følge heraf medvirker kartonen kun ubetydeligt til flammespredning Gyproc Gipsplader er efter det europæiske klassifikationssystem "A2-s1,d0" dvs. de har en brændværdi som er mindre end 3,0 MJ/kg og dermed i kategorien "ubrændbart materiale". Gyproc Håndbog 9 431
14 432 Gyproc Håndbog 9
Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:
Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker
Læs mereTillæg 4 til Bygningsreglement 1995
1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den
Læs mereBRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
Læs mereTillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998
1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Læs mereBygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereHvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn
MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
Læs mereVejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR
Læs mereFordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.
William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering
Læs mereBrandisolering af ventilationskanaler
Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering
Læs mereBrand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer
Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger
Læs mereTRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget
1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på
Læs mereBrandteknisk Vurdering
Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE
Læs mereDe nye europæiske brandklasser
December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg
Læs mereIDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING
IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 15.08.2019 Sagsnr. : 19.04.076 Udarbejdet af :
Læs mereBeklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereTagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereREDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD
REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens
Læs mereBrandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereGastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS
Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.
Læs mereØstjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation
Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...
Læs mereTræ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
Læs mereBilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg
Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 01-02-2019 Bilag 9 til
Læs mereMyndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE
Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS
Læs mereBrandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer
Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret
Læs mereVejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk
2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................
Læs mereFacadeløsning med polystyren og puds
APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning
Læs mereBYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE
BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES
Læs mereVEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam
Læs mereMK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8
Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger
Læs mereKaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet
BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side
Læs mereISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side
Læs mereTagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3
Læs mereDe nye europæiske brandklasser
De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg
Læs mereC. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet
Læs mereINTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION
INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + IGANGVÆRENDE MASTER I BRANDSIKKERHED+ ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION
Læs mereAnvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
Læs mereIndretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.
Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde
Læs mereBOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision
Læs mereTagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter
Læs mereBrandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer
Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer ANDERS BACH VESTERGAARD BRANDRÅDGIVER MASTER I
Læs mereDS/EN 428:5. Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg. Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen
DS/EN 428:5 Introduktion til den nye standard for brandsikring af ventilationsanlæg Master i Brand, Kenneth Hougaard Jensen - Ventilationsdagen, 17. januar 2019, Introduktion til den nye standart for brandsikring
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som
Læs mereBrandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE
Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30
Læs mereBR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer
BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 OG VEJLEDNINGER SIDEN 1. JULI 2018 GÆLDER KUN BR18 OVERGANG MED TEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING OG CERTIFICERINGSORDNING
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.
Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI
Læs mereRØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
Læs mereUd over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:
Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven
Læs mereHvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles
Læs mereBrandtætning af el-installationer
Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i
Læs mereNÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES
NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring
Læs mereEksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S
beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.
Læs mereMK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S
MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereNetværk for bindingsværk
Brandsikring i teori og praksis Netværk for bindingsværk Træ i dansk byggetradition er det brandsikkert? Skal brandsikring vurderes, er der 3 vigtige begreber vi skal kende Reaktion på brandgenskaber brandbeskyttelsesevne
Læs mere(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER
Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mere3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning
Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige
Læs mereTillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri
TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereBrandforløb og overtænding. Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik
Brandforløb og overtænding Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik Hvad er overtænding? Overtænding er: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum Video Typer af
Læs mereBrand. Branddimensionering
Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske
Læs mereBygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye
Læs mere~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri
~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 HVORFOR ISOLERE STÅL 4 STÅLETS
Læs mere5.1 Gyproc Gipsplader
5.1 5.1 Gyproc Håndbog 9 483 5.1 Indhold... 485 Gyproc GN 13 Normal... 485 Gyproc GNE 13 Normal Ergo... 486 Gyproc GS 6 Super... 487 Gyproc GSE 6 Super Ergo... 488 Gyproc GRE 13 ROBUST TM Ergo... 489 Gyproc
Læs merePilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur
Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas
Læs mereLuftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)
Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereInnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer
InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:
Læs mereDette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.
Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse
Læs mereISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: August 2006. Erstatter: Blad 890 s.1-12, August 2003 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Hvad sker der ved en
Læs mereog at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.
BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er
Læs mereFunktionsbaserede brandkrav
Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004
Læs mere1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.
1. udgave, maj 2014 Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer Udvikling, Viden & Innovation Matchmaking Brandteknisk Klassifikation Indholdsfortegenelse Indholdsfortegnelse
Læs mereBrandklasser. Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer
Brandklasser Klasser: Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Gammel (dansk) betegnelse Klasse 1 Klasse 2 Ny europæisk betegnelse K1 10 B-s1,dO K1 10 D-s,d2 Både klasse
Læs mereHar du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces
Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering
Læs mereRANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse
RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels
Læs mereVersion: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand
Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...
Læs mereVEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.
Læs mereOvernatning i skurvogne på byggepladser
Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning
Læs mereFacadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.
Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...
Læs mereTekniske forskrifter for brændbare faste stoffer
Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 3 Lagerafsnit i bygning... 3.1 Generelle bestemmelser... 3 3.2 Brandmæssige adskillelser... 4 3.3 Konstruktive
Læs mereIndledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).
Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen
Læs mere5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund
Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2
Læs mereBranddokumentation. Børnehaven Troldebo
Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mere5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )
MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske
Læs mereBrandteknisk dokumentation UCH Tilbygning
Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens
Læs mere