RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

Transkript

1

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, VEJLEDER: Ove Bjerregaard Broch FORFATTER: Preben Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 28 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Skal smides ud 1

4 Forord Dettee speciale er lavet, som en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen. Jeg har valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation på p Gorms hotel i, som jeg vil udarbejde efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kapitell 1.12, dog uden punkt 8. Arbejdsformen har været bestående af gennemgang af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri kapitel 1.12, hvor punkternee 1 7 er undersøgt i projektet p ogg i nogle tilfælde har det været nødvendig at foretag ændringer, for at opfylde brandkravene. Der skal rettes en særlig tak til underviser Ove Bjerregaard Broch B og en stor tak til Ravn arkitektur for det udleverede tegningsmateriale. 2

5 Abstract In reference to the technical document on fire safety construction chapter 1.12, I will analyse the case study of Gorms hotell in, located between Vejle and Give. Throughout my education as a constructing architect in Horsens, I havee had a strong interest in fire technical documentation of buildings, and therefore I have chosen this subject to research for my final dissertation. In this report I am using the case studyy mentioned above to demonstrate how the existing rules and instructions of fire regulations are met, furthermore I will make necessary re design changes of the existing fire plans of the hotel in order to meet the requirements fro the fire authorities. I will examine What necessary changes will have to be made in order for the building to meet fire safety requirements? What problems are there in relation to personal safety in conjunction to evacuation procedures? In order for the building to meet the requirements of fire and safety, necessary changes will have to be made in relation to the existing fire plans and documentation. 3

6 Indhold Forord... 2 Abstract... 3 Indledning med problemformulering... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligtt formål... 7 Problemformulerings spørgsmål... 7 Afgrænsning... 7 Valg af metode og empiri... 8 Rapportens struktur og argumentat tion... 8 Læsevejledning Indledning Bygningens udformning Byggemetoder og materialer Personbelastning Bygningens anvendelse Delkonklusion Bygningens anvendelse Virksomhed Personbelastning Personerss placering i bygningenn Personerss kendskab til indretning og flugtveje Dagophold og natophold Anvendelseskategorii Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grunden Brandmæssig adskillelse til skel og til andre bygninger Brandvæg, brandkam eller brandkamserstatning Delkonklusion Flugtvejsforhold Flugtvejsstrategi

7 4.2 Placering af flugtvejee Flugtvejsgange Flugtvejstrapper Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre Redningsåbninger Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger Udvendige overflade og tagdækning Brandsektioner, brandceller og brandadskillende bygningsdele Brandsektioner Brandceller Brandadskillendee bygningsdele Indvendige overflade og gulvbelægninger Gennemføringer, branddøre og ventilationsanlæg Bærende bygningsdele Byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskab Skilte og markeringer Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brand og røgsikring af ventilationsanlæg Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs og panikbelysning Slangevinder og andet slukningsmateriel Delkonklusion Redningsberedskabets indsatsmuligheder

8 7.1 Adgangsveje Brandredningsarealer Brandhaner Stigrør Røgudluftning Brandmandselevatorr Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Delkonklusion Konklusion Kildeliste Billedliste Bilag

9 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Indenn jeg besluttede mig for mit valg, havde jeg mange mulige emner, men fandt frem f til min brandtekniske dokumentation, skulle laves på Gorms hotel,.. Hotellet består af restaurant, køkkener, festsale og 5 værelser på 2. sal.. Bygningen er opført i murstens ydervægge, mursten og gipsvægge somm skillevægge, betondæk som etageadskillelser, lofterne består af gips og et e tag som er udført med tagsten. Hotellet har et etageareal på 705 m 2, hvor det bebyggede areal er 266 m 2 og et grundareal på 429 m 2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg er i gang med 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, somm er det afsluttende semester. Min interesse for brand harr været stor siden starten på uddannelsen, så derfor besluttede jeg hurtigt, at det var brandteknisk dokumentation, som skulle være mit speciale. Jeg ville godt lave den brandtekniske dokumentation på et projekt, p hvor der er overnattende gæster, som ikke har kendskab til flugtveje, da jeg ikke har arbejdet a med det på de andre semestre. Problemformulerings spørgsmål Jeg vil undersøge hvordan hotellet lever op til gældende regler og anvisninger indenfor brand og hvis ikke, vil jeg lave den nødvendige omprojektering, så det kan godkendes af brandmyndighederne. Underspørgsmål Hvilke ændringer skal der foretages for at bygningen kan opfylde brandteknisk dokumentation? Hvilke problematikker er der i forhold til personsikke erhed ift. evakuering? Afgrænsning Da hotellet ikke er opført og kun udarbejdet i dispositionsfasen, vil der ikke blive behandlet pkt. 8 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, som omhandler drift og vedligehold, da disse oplysninger ikke kan udarbejdes endnu, da materialerne ikke er endelig valgt og der ikke er en driftsansvarlig person tilknyttet drift og o vedligehold. 7

10 Valg af metode og empiri For at jeg kan udarbejde en brandteknisk dokumentation af Gorms hotel skal jeg først anvendelseskategorisere bygningen ogg finde gældende vejledning, somm hovedsageligt gøres ud fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri I Eksempelsamling om brandsikring aff byggeri 2012 er der en 8 punkts vejledning til, t hvad en brandteknisk dokumentation kan indeholde, som vil blive fulgt med små rettelser og ændringer. Jeg vil holde de eksisterende tegninger op i mod de ændringer jeg foretager i bygningen for at den opfylder vejledningen i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Jeg har fået udleveret et projekt på Gorms hotel i, fra mit praktiksted i 6. semester, som skal danne grundlag for min brandtekniske dokumentat tion. Til mine brandtekniske undersøgelser skal jeg bruge love og vejledninger, da de kan danne grundlag for en godkendelse af brandteknisk dokumentation. Rapportens struktur og argumentation Specialet er opbygget efterr Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel som beskriver, hvad en brandteknisk dokumentation kan indeholde og så vil jeg beskrive ud fra den, hvilke ændringer der skal foretages i bygningen for at den opfylder gældende lov og vejledning. Læsevejledning Der vil hovedsageligt blive taget udgangspunkt i Bygningsreg glementet 2010 og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Der vil blive henvist til disse og andre publikationer med følgende forkortelser: BR 10 = Bygningsreglementet 2010 EKS = Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 BAB = Brandsikring af byggerii 2012 DBI 31 = DBI brandteknisk vejledning 31 Brandtætninger DMF = Driftmæssige forskrifter bekendtgørelse nr af 25. februar 2008 Eksempel: (BR stk. 1.) for bygningsreglementet 2010 punkt 5.3 stk. 1. (EKS 4.1 side 65) for Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012,, punkt 4.1 på side 65 (BABB side 203) for Brandsikring af byggeri 2012 punkt side 203 (BABB ret side 125) forr Brandsikring af byggeri 2012 rettelsesblad punkt side 125 8

11 1. Indledning I det følgende afsnit vil jeg undersøge om udformningen af bygningen b er komplekss eller skiller sig meget ud fra almindelig byggeri, hvorefter jeg vil undersøge u hvilke materialer der er anvendt, som senere kan komme til at betyde noget ift. brand b og til sidst vil jeg undersøge personbelastningen og anvendelse, for det skal bruges i mine senere undersøgelser. 1.1 Bygningens udformning Bygningen har en lidt utraditionel udformning, da den er meget smal i forhold til længden, men ellers er dens udformning mere eller mindre traditionel. 1 Bygningens udformning Hotellet er opført som en 3 etagers bygning, hvor stue og 1. sal er forbundet med en trappe mellem de 2 etager. Der err indrettet en stor restaurant på 141 m 2 i stueetagen med tilhørende køkkenfaciliteter. 1. sal indeholder 2 festsale på hhv. h 30 og 47 m 2 med tilhørende t anretter køkken, toiletter og depot. 2.. sal er indrettet til overnatning med 5 værelser med eget bad og toilet, et depotrum samt en gang som forbinderr alle rummene. Kælderen indeholder teknikrum, 2 depotrum samt en gang der forbinder alle rummene. Der findes parkeringsareale bagved hotellet. 9

12 1.2 Byggemetoder og materiale er Der vil angiveligt blive anvendt traditionelle materialer og byggemetoder. Ydervæggene består af en bærende gennemmuret hulmur, med en ydervæg som blank mur og vandskurede vægge indvendig. Skillevæggene er udført somm murede vægge og som gipsvægge monteret på et træ/stålskelet. Terrændæk er udført af beton med en gulvbelægning som vinyl. Etageadskille elserne er udført af huldæk som danner en skive s effekt, med en gulvbelægning af vinyl og på værelserne på 2. 2 sal er der gulvtæppe. Taget er lavet som en skive og derfor er den også en del af det d bærendee system, med tagsten yderst oplagt på spær og gips som loft. Udenoms arealet er belagt med fortovsfliser som også er på terrasserne. 1.4 Personbelastning Da dette er et hotel vil antal af personer variere meget, hvorr der er flest om sommeren og et mindre antal om vinteren. Den størstee personbelastning vil være v i stueetagen, hvor den store restaurantt findes og den næststørste person belastning er på 1. sal, hvor de 2 festlokaler er og mindst vil personbelastningen være på 2. sal i de 5 værelser, men her er der til gengæld overnattende gæster. 1.5 Bygningens anvendelse Bygningen er et hotel, hvorr gæster kann overnattee i et værelse på 2. sal og med restaurant i stueetagen og festsale på 1. sal er derr mulighed for at holde fester, men også turister i byen kan spise i restauranten. 1.6 Delkonklusion Hotellet er udformet som en lidt utraditionel bygning, da den er meget t smal i forhold til længden. Bygningen er et hotel i 3 etager, med stor restaurant i stueplan, festsalee på 1. sal og de 5 værelser på 2. sal og parkering bagvedd hotellet. Materialern e er meget traditionelle og består primært af ydervægge som murværk, gips på skillevægge og loft, beton og huldæk bruges som henholdsvis terrændæk og etageadskillelse og en e tagkonstruktion med spær og tagsten. Der er stor forskel på personbelastningen, hvor den er størst på stueetagen, lidt mindre på 1. sal, da rummene er lidt mindre og så mindst på 2. sal med de 5 værelser, men der er der så overnattende gæster. 10

13 2. Bygningens anvendelse I dette afsnit vil jeg beskrive hvilken enn slags virksomhed projektet omhandler, så vil jeg komme lidt mere i dybden med personbelastning, som her vil v blive lidt mere specificeret. Har personerne, der bruger bygningen, kendskab til indretning og flugtveje og så skal s der undersøges, om der er tale om nat/dagophold og til sidst skal jeg have inddelt bygningen i anvendelseskategorier, for at kunne finde de gældende kravv og vejledninger for hele bygningen. 2.1 Virksomhed Som beskrevet skal bygningen anvendes som hotel. Der er mangel på restauranter og overnatningsmuligheder i og derfor er der lavet dettee oplæg til et hotel. Der vil være en del mennesker i hotellet, da det både skal betjene turister og arrangementer af en hver art. Hotellett er beliggende i det centrale. 2.2 Personbelastning 2 Eksempler på personbelastning i anvendelses kategori 3 (som er restauranten og festsalene) (BAB Tabel 3.2 side 120) Personbelastningen er som før beskrevet størst i stueetagen, nemlig i restauranten som med sine 141 m 2 har kapacitet til at rummee 141 personer (BAB side 120), når der er stoleopstilling. På 1. sal er der lavet 2 festlokaler på hhv. 29 og 46 m 2 såå der kan personbelastningen maksimalt være på hhv. 29 og 46 personer. 2. sal er indrettet med 5 værelser, hvor de 4 værelser har en størrelse og senge til 2 voksne v og en person i en slå udvoksne, seng, så 3 i alt og det sidste værelse err lidt større og har en størrelse s ogg senge til 2 men har plads til opstilling af 2 slå ud senge, personbelastning, da der ikke findes f opholdsrum i kælderen. 2.3 Personers placering i bygningen Personerne vil være placeret forskellige steder i bygningen, for der vil kunne være fyldt i så der i alt kan være 4 personer i værelset. I kælderen er der ikke nogen restauranten og tomt på de 2 andre etager og der kan også være v nogle e på værelserne, så man kan ikke fastsætte, hvor i bygningen personerne vil befinde sig. 111

14 2.4 Personers kendskab til indretning og flugtveje Da dette er et hotel, hvor der kommerr mange gæster, både til at holde fester, turister som kommer for at overnatte eller der skal holdes et arrangemen nt i festsalene, så er der det tilfælles, at de ikke har kendskab eller r kun delvis kendskab til flugtveje og indretning. Personalet har selvfølgelig kendskab til flugtveje og bygningens indretning. Bygningens indretning og flugtveje skal for dem uden kendskab til bygningen, være hurtig at danne sig et overblik over. Der er i trappe/ elev. rummet også indrettet en elevator, somm kan bruges af dem med nedsat mobilitet til at transporteree sig op/nedd gennem etagerne. 2.5 Dagophold og natophold Restauranten og festsalenee er lokaler,, som er beliggende på stueetagenn og 1. sal, hvor der kun er dagophold, forstået på den måde, at der ikke er mulighed for overnattendee gæster. 2. sal er med værelser, hvor der er overnattende gæster, da der forefindes senge på værelserne. 2.6 Anvendelseskategori For at en bygning kan sikres mod brand skal den opdeles i anvendelseskategorier, dvs. at man inddeler den efter, hvad bygningen bruges til og om den er indrettet til dag og/eller natophold. Bygningen kan godt indeholde flere anvendelseskategorier, hvis bare hver kategori opfylder krav til den. Jeg vil kun komme omkring de anvendelseskategorier der err aktuel for mit speciale. Et bygningsafsnit skal henføres til enn af følgende anvendelseskategorier afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse (BR stk.1) Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR stk.1) Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andree lignende rum beregnet til mere end 50 personer. (BRR stk.1) Restauranten på stueetagen er på 1411 m 2 og derved er personbelastningen på 141, dvs. over de 50 personer som kendetegner anvendelseskategori 3. Dem der vil benytte restauranten er personer, som ikke har kendskab til flugtveje, men de er selv i stand til at bringe sig i sikkerhed. Kælderen tilhører også anvendelseskategori 3, men da der ikke er opholdsrum dernede, gælder kravene til flugtvejee i anvendelseskategori 3 ikke. 12

15 De 2 festsale på 1. sal er på 29 og 46 m 2 så dervedd kan den anvendes aff hhv. 29 og 46 personer, hvor der er placeret en foldedør imellem lokalerne, så de kann betegnes som et rum, så de tilsammen kan rumme r 75 personer. Personerne som s brugerr festlokalerne har ikke kendskab til flugtvejene, men er selv i stand til at redde sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. (BR stk.1) Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. (BR stk.1) 2. sal ligger i anvendelseskategori 5, da den består af 5 værelser, hvor der vil være natophold, men personerne er selv i stand til at bringe sig i sikkerhed. s 2.7 Delkonklusion Bygningen er et hotel beliggende i dett centrale, som indeholder i restaurant,, festsale og overnatning. Personbelastningen er meget forskellig på de d 4 etager, hvor der i kælderen ikke er nogen personbelastning, da der ikke findes opholdsrum, på stueetagen er der en restaurant som er beregnet til 141 personer, på 1 sal er der 2 festsale som hver er indrettet til 29 og 46 personer og hvis begge sale slås sammen, kan rumme de 755 personer. 2. sal er indrettet med 5 værelser hvor personbelastningen er 3 4 person på hvert værelse. Person placeringen kan ikke fastsættes, da det er forskelligt hvor der er personer henne og hvornår. Personerne har ikke kendskab til indretning og flugtveje og der d vil væree både dag og natophold på hotellet. Bygningen ligger i 2 anvendelseskategorier, for restaurant er det anvendelseskategori 3, som er restauranter, hvor der kan opholde sig mere end 50 personer, for restaurantenn i stueetagen er indrettet til 141 personer og festsalenee på 1. sal er samlet indrettet til 75 personer, de har ikke kendskab til flugtvejen,, men er selv i stand til at redde sig i sikkerhed. 2. sal som består af værelser er i anvendelses s kategori 5, som er for dag og natophold, hvor personerne ikke kender flugtvejene, men er i stand til at redde sig i sikkerhed, så jeg kan allerede nu konkludere at der skal være brandtekniske installationer. 13

16 3. Placering af bygningen på grundenn Bygningens placering på grunden har stor betydning iht. brand, da der er krav til afstande til skel, vej og stimidte, hvorefter væggenn skal dimensioneres for at den err modstandsdygtig over for brand, så brandspredning undgås. Der er i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, samt s i BR 100 opstillet kravene som skal overholdes, for att sikre mod brandspredning. 3.1 Bygningens placering på grunden Placeringen er vedlagt som bilag 1 Bygningen er placeret på Gormsgade 19,, som er beliggende medd indgang fra fortovet på Gormsgade. Der er tæt bebygget ved syd og nordfacade n, men frit udsyn fra øst facaden, hvor der er udsigt til højene. Vestfacaden har udsyn til parkeringsarealet, hvor der også er en gangsti. Der er i bygningsreglementet et krav om afstanden til skel, vej v og stimidte for at undgå brandspredning og eksempler på hvorledes brandspredningen kan undgås, med forskellige konstruktionsløsninger, som sikrer mod brandspredning. 3.2 Brandmæssig adskillelse till skel og til andre bygningerb r På østfacaden (hovedindgangen) er der en afstand på 6,5 m til vejmidte, så kravet til over 2,5 m er overholdt. Vestfacaden har en afstand på 2,,7 m til skel,, som derved kan overholde de 2,5 m, også sydfacaden harr mere end de 2,5 m til skel, så dee 3 facader ikke skal sikres med en brandvæg. (EKS side 105) Nordsiden er der et problem med at overholde de 2,5 m til skel, s så der skal opføres en brandvæg som skal kunne modstå brand fra begge sider af væggen v og kan bevare sin stabilitet i 120 minutter. (EKS side 106) Væggen skal laves for at sikre mod brandspredning til nabobygningen. Brandvæggenn skal kun være i stueetagen, da køkkenet er lavet som en udbygning som s kun ligger i stueetagen og er mindre endd 2,5 m fra skel, men også taget skal, der hvor det er tættere end 2,5 m på skel, udføres så det kan modstå brand i 60 minutter (EKS side 107) og skal ikke være i 120 minutter, da sandsynligheden ikke er så stor for brandspredning den vej, daa afstanden til skel er længere vækk end væggen. 3.3 Brandvæg, brandkam eller brandkamserstatning Som beskrevet ovenfor skal der udføres en brandvæg på noget af nordvæggen, nemlig det der er placeret tættere end 2,5 m til skel, som kan ses på tegningen ovenover. Det havde også været muligt at udfører brandvæggen som en e brandkamm eller brandkamserstatning, hvorr brandkammen/brandkamserstatningen skal være så høj, at afstanden på de 2,5 m fra skel s til tagfladen opfyldes, når derr måles vandret fra skel til tagfladen. 14

17 3.4 Delkonklusion Hotellet er beliggende på Gormsgade i, hvor det er placeret medd 2 facader, som ligger i tætt bebyggelse, da der er bygninger placeret tæt på syd ogg nordfacaden. Øst og vestfra f vest kan facaden ligger åben, hvor man fra øst facaden har udkig over til højene og man kigge ned på parkeringspladsen. I forhold til placering i forhold til skel, vej og stimidte er der ingen problemer på syd, vestog østfacaden hvor afstanden på meree end 2,5 m til skel, vejj og stimidte nemt kan overholdes. På nordfacaden er der på dele af den et problemm med at overholde de 2,5 m til skel, så der skal noget af ydervæggen opføres som en brandvæg som skal kunne modstå brand fra beggee sider af væggen og kan bevarer sin stabilitett i 120 minutter, hvor taget t der er tættere end 2,5 m fra skel skal udføres, så det kan bevarer sin stabilitet i 60 minutter. Det er ikke nødvendigt at udføre en brandkam eller brandkamserstatning, da der i stedet vil blive udført en brandvæg. 4. Flugtvejsforhold En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske viaa flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 1) I det følgende er en udgang: En dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, v eller En dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhedd som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dørr til det fri eller til trappe, der er flugtvej, ellerr En dør til trappe, der er flugtvej. En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri.(eks 2.2 side 25) Lige meget hvor du befinder dig i bygningen, skal du kunne flygte, f så duu ikke bliverr fanget af ilden. Hvis ikke der er mulighed for at flygte til det fri skal man kunne give sig til kende i en redningsåbning, så redningsberedskabet kan redde en den vej v ud. Det er vigtigt, at flugtveje er dimensioneret til det antal personer som skal benyttee dem og så skal gangarealet som benyttes som flugtvej, altid være adskilt fra derr hvor branden hærger og der må ikke være mere endd 25 m til nærmeste udgang. (EKS 2.1 side 23) Flugtveje skal være lette att identificere, nå og anvende. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 2) De personer der skal benytte flugtvejen, skal nemt kunne identificere den, så de ikke skal bruge tiden på at finde den, så derfor skal det på evakueringsplanen som skal hænge på alle værelserne og i anvendelseskategori 3 være nemt at overskue, hvad der er flugtvejsgange og hvad der ikke er. Flugtveje må ikke bruges som oplagringsplads 15

18 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gangee og gårdarealer m.v., men ikke trapper, anvendes til andre formål end e trafik, såfremt 1) det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastb tning, 2) funktionen som flugtvej ikke reduceres, 3) den på indretningstidspunktett fastsatte mindste flugtvejsbredde ikke reduceres, 4) opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinie (DMF 5.1 side 4) Flugtvejene må ikke føre ud, hvor der er mulighed for parkerede biler, oplag, beplantning eller lign. som kan blokere flugtvejen til det fri. (DMF 5.2 side 5) I det tidsrum, hvorr flugtvejenee skal anvendes til evakuering, måå der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller e andre forhold, som hindrer evakueringen. (BR 10 pkt. 5.2 stk. 4) I flugtvejsgangen må der ikke være væg og loftoverflader eller gulvbelægning som bidrager til brand og røgspredning. 4.1 Flugtvejsstrategi Ethvert bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 og 5 skal indrettes, såå personer ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand (BABB side ) I kælderen er der lavet mulighed for at man kan flygte til 2 af a hinanden afhængige flugtveje, men gangen bliver ikke betegnet som en flugtvejsgang, da der ikke er ophold i kælderen. Der kan fra kælderen flygtes til trappe/elev. rum eller til kælder trappen, som fører direkte til det fri. Brandceller, som er indrettet til mere end 50 personer (i anv.. Kat. 3), skal udføres med to udgange eller to af hinanden uafhængige flugtveje. (BAB side 122) Stueetagen med restauranten har plads til 141 personer og skal derfor have 2 af hinanden uafhængige flugtveje. Der er ikke nogen flugtvejsgang på stueetagen, fordi der er 9 flugtveje, som er til det fri eller fører til det fri. På 1. sal er der lavet en flugtvejsgang, som har flugtvejsmulighed til trappe/elev. rum og derfra direkte til det fri. I den modsatte ende af gangen er der en flugtvejstrappe som s fører direkte til det fri, og så er der lavet redningsåbninger i modsatte væg aff flugtvejsgangen, så det vil være muligt at kunne give sig til kende over for redningsberedskabet. 2. sal har en flugtvejsgang som s er placeret lige over flugtvejsgangen på 1. sal, hvorr der også er udgang til trappe/elev. rum r som fører direkte til det fri ogg flugtvejstrappen som også fører til det fri. Fra alle værelser er der en redningsåbning som vil kunne benyttes i tilfælde af, flugtvejsgangen ikke er farbar, så kan man give sig til kende over for redningsberedskabet og reddes den vej ud. 16

19 4.2 Placering af flugtveje Som beskrevet ovenfor er der krav om flugtveje i kælderen, men den er blevet udført med 2 af hinanden uafhængige flugtveje. Derr er en flugtvej som er ud ved kældertrappen og derfra har man direktee adgang via den til dett fri. Den anden flugtvej fører til trappe/elev. rum hvor der via trappen føres op til en gang som har dør til det fri. Stueetagen har som beskrevet i sidstee kapitel 9 flugtveje, hvor der er placeret 5 adgange til det fri i sydfacaden, så er der hovedindgangen som kan bruges til flugtvej og i modsatte endee er der udgang til stisystem som er i det fri. Det er også muligt at bruge døren som fører ud i køkkenet, hvor der er adgang til det fri, endelig kan der flygtes igennemm trappe/elev. rum via en gang som har adgang direkte til dett fri. Der er 2 festsalee på 1. sal, her er der mulighed for at flygte via v flugtvejsgangen til den ene endee af gangen flugtvejstrappen, som på stueetagen har adgang til det fri, men i den anden endee af flugtvejsgangen er der mulighed for at flygte gennemm trappe/elev. rum som på stueetagen har en gang som har dør til dett fri. Fra værelserne på 2. sal er flugtvejenee placeret som på 1. sal, dvs. at der er en flugtvejstrappe i den ene ende af gangen og et trappe/elev rum r i den anden ende,, hvor flugtvejstrappen har direkte adgang til det fri og fra trappe/elev. rum skal man igennem en gangg som fører direkte til det fri. 17

20 4.3 Flugtvejsgange Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den d planlagte brug og skal kunne passeress uhindret i deres fuldee bredde. Den fri bredde skal væree mindst 1,3 m. (BRR 10 pkt stk. 1) Der er flugtvejsgange på 1. og 2. sal, som har en bredde på mm, såå de over holder kravet i BR 10 og Eksempelsamlingen som begge siger 1,3 m (EKS 2.3 side 31) I forbindelse med trappe/elev. rum err blevet flyttet, har det været nødvendig at forlænge flugtvejsgangen på 1. og 2. sal. 3 Eksisterende flugtvejsgang 1. 1 sal 4 Ny flugtvejsgang 1. sall Som det ses ovenfor er den blevet lidtt længere på bekostning af en ny trappe og lidt mindre plads i forrummet til den lille festsal. Flugtvejsgangenn på 1. sal betjener de 2 festsale, anretterkøk kkenet og depotrummet og så er der flugtmulighed fra flugtvejsgange til trappe/elev. rum og flugtvejstrappe. 18

21 Det var også nødvendigt att forlænge flugtvejsgangen på 2. sal for at denn kunne betjene trappe/elev. rum efter det var blevet flyttet. 5 Eksisterende flugtvejsgang 2. sal 6 Ny flugtvejsgangg 2. sal Som det kan sess ovenfor, har den længere flugtvejsgang taget lidt pladss fra det store værelse, så der kan være udgang til trappe/elev. rum. Flugtvejsgangenn på 2. sal betjener de 5 værelser og depot. For at flugtvejsgangene ikke medførerr en væsentlig forøget brandbelastning er der følgende krav til indvendige overflader i flugtveje (EKS tabel 5.2 side 83) 8 7 EKS tabel 5.2 Der må maksimalt være 25 m i en flugtvejsgang til nærmeste dør till det fri eller dør til flugtvej. (EKS 2.6 side 36) 19

22 Der er 9,5 m imellem døren til flugtvejstrappe og trappe/elev. rum og derved må kravet om maks. 25 m til dør til det fri eller dør til flugtvej, anses for opfyldt. En flugtvejsgangg skal udformes som sin egen brandcelle (BAB side ), Flugtvejsgangene er derforr opdelt som deres egen brandcelle for at sikre man ved flugt via flugtvejsgangen er sikret mod brand fra andre rum. En flugtvejsgangg kan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejsgangen har adgang til flugt fra f rummet vejstrapper i modstående ender, og der i flugtvejsgangen mellem m de too udgange er en adskillelse med bygningsdel klasse EI 60 [BD bygningsdel 60] med en dør udført som mindst dør klasse EI2 60 C [BD dør 60] sikret med et ABDL anlæg. (EKS 2.2 side 27) Da der på 1. sal er festsale med plads til 75 personer, som alle skal havee udgang til fælles flugtvejsgang, har det været nødvendig at opdelee flugtvejsgangen med en dør EI2 60 C+ABDL, så det sikres, at det altid vil være muligt at benytte et af trapperummene som flugtvej uden at hele flugtvejsgangen er fyldt med røg. 4.4 Flugtvejstrapper Der var problem med at flugtvejstrappen og trappe/elev. rum lå for tæt, for at kunne opfylde kravet om at der skal være 2 af hinanden uafhængige flugtveje, for somm det var før lå de 2 trapperum for tæt på hinanden, så der var mulighed for at nogle n ikke vil have mulighed for at flygte. Derforr blev trappe/elev. rum flyttet længere væk fra flugtvejstrappen, så det næsten vil blive betragtet som s 2 af hinanden uafhængige flugtveje. 8 Eksisterende trappe/elev. rum F 9 Ny trappe/elev. rum 20

23 Flugtvejstrappen havde jeg også til hensigt at flytte mod værelse nr. 1, men efter en masse forsøg på at få den flyttet kunne jeg konstatere, at det kun var v muligt, hvis værelsee nr. 1 fik fjernet toilettet, men så vil det jo ikke være muligt at bruge værelset, v da ingen gæster vil leje et hotelværelse uden toilet. En flugtvejstrappe, hvor gulv i øverste etage er beliggende mere m end 5,11 m over terræn, skal placeres i trapperum, som udgør sin egen brandsektion (BABB side ) Flugtvejstrappens øverste gulv er placeret 5,7 m over terræn, så derforr skal flugtvejstrappen udføres som sin egen brandsektion, dvs. væggene skal udføres som EI 60 A2 s1,d0, som kan holde en brandmodstand på 60 minutter. (EKS side 93) ) Benyttes flugtvejstrappen af færre endd 100 personer, skal flugtvejstrappen have en fri bredde på mindst 1,0 m. (BAB sidee ) Da 2. sal er beregnet til 16 personer og 1. sal er beregnet til 75 personer, er det 91 personer som skal benytte trappernee og dervedd er en bredde på 1,0 m tilstrækkelig. Flugtvejstrappen er en spindeltrappe, med en fri breddee på 1,0 m og som også trappen i trappe/elev.rum opfylder. Spindel og vindeltrapper bør så vidt muligt ikke indgå i flugtvejen (EKS 2.8 side 42) I det udleveredee materiale var flugtvejstrappen udført som en e spindeltrappe, selvom det frarådes, som jeg fik analyseret en dell på, hvorefter jeg komm frem til, att var muligt at ændre den til en trappe som den i trappe/elev. rum. Dette kan gøres ved at lave depotrummene som er på stue, 1. sal og 2. sal lidt mindre end de oprindelig var, men derved bliver trappe bedre som flugtvej, da bl.a. faldrisikoen på en spindeltrappee er meget større, hvis personer skal flygte ned af den. 11 Eksisterende flugtvejstrappe 10 Ny flugtvejstrappe 21

24 Afstanden i mellem 2 trapper beregnet som flugtvej må ikkee overstige 50 m (BAB side ) Afstanden i mellem flugtvejstrappen og trappe/elev. Rumm er på 9,5 m, så derved overholdes kravet til t maks. 50 m. 4.5 Gangafstande Gangafstandenn i en brandcelle til nærmeste udgang eller till dør til flugtvej må ikke overstige 25m målt fra et vilkårligt punkt i brandcellen. (BAB side ) Den længste afstand der err på flugtvejsgangen fra dør til dørr til trappe som fører til det fri er på 2. sal fra værelse 4, hvor der er 4,5 m til flugtvejstrappen og hele flugtvejsgangen er på 15 m. 4.6 Dørbredder En udgangsdør og en flugtvejsdør skal dimensioneres efter det antall personer, som s skal benytte den pågældendee dør. I praksis regnes med 0,01 m fri bredde per person, som skal benytte døren, dog mindst 0,77 m. (BAB side ) Skemaet nedenfor viser døre i bygningen og dør D12 som kun er 632 mm bred er en redningsåbning, så alle døre har en bredde på mere end kravet på de 0,77 m. Nr. Antal Dør bredde Dørskema Dør højde Brand D01 4 D02 7 D03 2 D04 1 D05 8 D06 5 D07 1 D08 4 D09 7 D10 3 D11 5 D12 2 D13 1 D14 1 D15 1 D16 2 D17 3 D18 1 D19 1 D20 2 D21 1 D22 1 D23 1 D24 1 Grand total: EI2 30 C + ABDL EI2 30 C Ingen krav Ingen krav Ingen krav EI2 30 Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav EI2 30 C EI2 30 C + ABDL EI2 30 C Ingen krav EI2 30 C EI2 30 C Ingen krav EI2 60 C + ABDL EI

25 4.7 Åbningsretning for døre Udgangsdøre eller flugtvejsdøree fra rum større end 150 m 2 eller udgangsdøre og flugtvejsdøre fra rum, som benyttess af mere end 50 personer, skal åbne i flugtretningen i anvendelses kategori 3. (BAB ret side 125) 12 Flugtvejsretning (EKS figur 2.8. side 34) Åbningsretning Nr. Antal Åbningsretning D011 D022 D033 D044 D055 D066 D077 D088 D099 D100 D111 D122 D133 D144 D155 D166 D177 D188 D199 D200 D211 D222 D233 D Udadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Indadgående døre Skyde døre Indadgående døre Indadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Udadgående døre Indadgående døre Indadgående døre (redningsåbning) Udadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Indadgående døre Udadgående døre Udadgående døre Dør i mellem de 2 flugtvejsgang Indadgående døre Restauranten i stueetagen med plads til 141 personer er allee døre til flugtveje eller til det fri som er udadgående. Festsalene på 1. sal har plads til 75 personer tilsammen og derfor d skal kravet om at flugtvejsdørene åbner i flugtvejsretningen være opfyldt, derfor har det været nødvendigt at ændre åbningsretningen på de 2 døre. 23

26 13 Eksisterende døre til flugtvejsgang 14 Eksisterende døree til flugtvejsgang 4.8 Redningsåbninger En redningsåbnr ning har tre funktioner: Give personer, der opholderr sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende overr for redningsberedskabet. Personredning, eventuelt via redningsberedskabets stiger, s hvis flugtvejenee i bygningen er blokeret. Røgudluftning. (EKS 2.7 side 37) 1 redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer, så er rummet beregnet til 21 personer, skal der være 3 redningsåbninger. (BAB( side 184) Redningsåbninger kan undlades, hvis der er 2 af hinanden uafhængige flugtveje, som kan være dør til det fri, dør til flugtvejsganf ng, som skal være placeret i eller i umiddelbar nærhed af rummets to modståendee ender. (BAB side 184) Da brandceller i anvendelseskategori 3 altid mindst skal være to af hinanden uafhængige udgange eller flugtveje kan redningsåbninger undlades. (BAB side 125) Redningsåbninger er udelukkende et supplement til flugtvejene fra brandcellen og kan derfor ikke erstatte en flugtvej. For at sikre at man kan redde personer ud af en redningsåbn ning er der nogle krav som s redningsåbningen skal overholde, både dimensionerne på vinduet og højden op til bunden af vinduet kan afgøre, om dett kan bruges som redningsåbning.. 24

27 Redningsåbninger i hotellet: 15 Udformning af redningsåbning (BAB ret side 5) Nr. V1 V2 D06 D11 D Antal Vindues bredde Vindues højde 4.9 Delkonklusion Evakuering kan ske med en dør til det fri, en dør til flugtvejsgang, som fører til det fri, en dør til trappe der er flugtvej som har udgang til det fri. Der må aldrig være mere end 25 m til nærmeste udgang og flugtvejene skal være lette at identificere. En flugtvej må ikke bruges som oplagringsplads, med enkelte undtagelser som kan godkendes af redningsberedskabet og endelig må flugtvejene ikke i fører til steder, hvor dørene kan k være blokeret, som f.eks. parkerede biler, oplag, beplantning eller lign. Der må i flugtvejene ikke findes væg og loftbeklædning eller gulvbelægning som bidragerr til brand eller røgspredning. Personerne i bygningen skal ved egen hjælp kunne bringe sigg i sikkerhed. Kælderen har ikke opholdsrum, men der er alligevel mulighed for at flygte til too af hinanden uafhængige døre. Flugtvejsgangenn er på 1. sal blevet opdelt med en dør EI2 60 C for at sikre at der ikke er nogen der ikke kan flygte, fordi f hele flugtvejsgangen er fyldtt med røg. Der er i stueetagen flugtveje direktee til det fri, hvor det påå 1. og 2. sal er muligt at a flygte viaa en flugtvejsgang til et trapperum som har adgang til det fri. Flugtvejsgangene har en bredde på 1332 mm som overholder kravet på de 1300 mm. Det har været nødvendigg at forlænge flugtvejsgangene på 1. og 2. sal, da trappen i trappe/elev. rum er blevet flyttet. Væg V og loftbeklædning samt gulvbelægningen må ikke medvirke till væsentlig forøget brandbelastning. Trappe/ /elev. rum er blevet flyttet længere ned mod Gormsgade for at der bliver en størree afstand imellem de 2 flugtvejstrapper. Flugtvejstrappen som var tænkt som en spindeltrapps pe, som frarådes i Eksempelsamlingen er blevet ændret til en almindelig trappe, som er nemmere at flugte på, da trinene er bedre at benytte. Trapperummene er udført som sin egenn brandsektion og trappebredden er på 1,0 m, som iht. Brandsikring af byggeri er kravet. Gangafstanden er på højst 4,5 m, som nemt holder sig indenfor de 25 m, som er kravet. k Alle døre har en bredde på mere end de krævede 0,77 m. Det var nødvendigt at ændre åbningsretningen på 2 af flugtvejsdørene fra festsalene, da rummet er dimensionerett til mere end 50 personer. 25

28 5. Passive brandsikringstiltag Passive brandsikringstiltag er nogle af de tiltag man kan gøree inden bygningen bliver opført mht. konstruktioner, overflader og brandsmitte, hvor de kann tages medd i beslutningerne om materialevalg i projekteringen. Der er dog nogle flere ting der har indflydelse på det, bl.a. bygningensanvendelse, personbelastningen og udformningen er vigtigee faktorer i brandsikringstiltag. 5.1 Afstand til andre bygninger r To bygninger, som opføres på samme grund med en fri afstand imellem bygningerne, som mindst svarerr til summen af deres indbyrdes afstandskrav til naboskel, vej eller stimidte, betragtes brandmæssigt som to selvstændige bygningsafsnit. (BAB side ) Der er på grunden ikke placeret andree bygninger, for depotet som er beliggende ved baggården er en del af den samme bygning. 5.2 Udvendige overflader og tagdækningg 16 Krav til brandvæg og udvendige overflader (BAB tabel 3.1 side 118) 26

29 17 Eksempel på brandmæssige krav til udvendig beklædning (BAB figur side 128) Der er på syd og vestfacaden krav om beklædning K1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning), da afstanden til stimidte på vest og anden bygning mod syd er under u 5 m. På øst 2 beklædning) fordi der er over 5,0 m ud til t vejmidte. Nordfacaden har beklædning K11 10 B s1,d0, men det facade(gormsgade) er der kun et kravv om beklædning k1 100 D s2,d2 (klasse der er farvet med lille har under 5,0 m til skel og derfor skal det være en brandvæg EI 120 A2 s1,d0 som automatisk opfylder kravet til en beklædning K1 10 B s1,d0. Som vist på billedet ovenfor kan op til 20 % af den øverste beklædning udføres som beklædning k1 10 D s2,d2 (klasse( 2 beklædning). Enhver tagdækning på enhver bygningg skal udføres mindst som tagdækning klasse B roof (t2) (klasse T tagdækning). (BAB side ) 27

30 5.3 Brandsektioner, brandceller og brandadskillende bygningsdelee Et bygningsafsnit vil ofte udgøre en selvstændig brandsektio on. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner indenn for den tid, der er nødvendig forr evakuering samt for redningsberr redskabets indsats. i (EKS 1.5 side 19) Eksempler på bygningsafsnit, som dett anbefales at udføre som selvstændige brandsektioner: et eller flere soverum i et hotel, med tilhørende gange, vestibule, depotrum og andre rum med direkte tilknytning til l det pågældende soverumsafsnit Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. (BR( 10 pkt stk. 3) Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. s 3, at installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder adskilt fra andre delee af bygningen for dermed at begrænse risikoen for brand og røgspredning samt sikre, at evakuering er mulig. (EKS side 94) Brandsektioner Brandsektion 1: Er trappe/elev. rum som skal udføres som sin egen brandsektion jvf. ovenstående,, derved sikres det at personer som benytter trappen som flugtvej, err sikret modd at brand og røg fylder trappeopgangen. Brandsektion 2: Teknikskakten skal iht. BR 10 kapitel stk. 3 udføres somm en selvstændig brandsektion for at sikre en brand som er opstået i teknikskakten ikke pludselig kan fylde hele trapperummet med røg og branden spreder sig til hele trapperummet. Brandsektion 3: Her er det flugtvejstrappen som er udført som en selvstændig brandsektion, som er kravet i BR 10 og dervedd skal sikre de personer som ved en brand vil benytte flugtvejstrappen. Brandsektion 4: Den anden teknikskakt har jeg valgt att udføre som en brandsektion, da jeg ikke er helt sikker på hvad der skal føres i den, så kan der ikke opstå et problemm senere med at den ikke er udført som en selvstændig brandsektion. Brandsektion 5: Jeg har valgt at sektionere kælderen som en selvstændig brandsektion, da der er teknikrum og 2 depotrum på over 60 m 2 tilsammen, som kan medføre en e væsentlig øget brandbelastning. 28

31 Brandsektion 6: et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældendee afsnit. (EKS sidee 91) Derfor er stueetagen udført som egenn brandsektion, som skal sikre at en brand ikke kan brede sig til de ovenfor liggende etager inden personerne err evakueret og vigtigt at gulvet ikke kollapser inden personerne er evakueret. Brandsektion 7: 1. sal er ligesom stueetagen udført som en selvstændig brandsektion, for at sikre branden i at sprede sig til 2. sal indenn personerne der er på 2. sal er evakueret Brandceller Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandceller, er: gang, der er flugtvej Forsamlingslokale Lagerrum Storkøkken Hotelværelse Teknikrum, ventilationsrum ogg større eltavlerum (EKSS side 90) Kælderen: I kælderen er de 2 depotrum og teknikrummet udført som hver h sin brandcelle, så brandspredning imellem rummene undgås, da det er rum med en væsentlig øget brandbelastning. Gangen i kælderen bliver derved også en brandcelle, b så selvom det ikke er en flugtvejsgang, da der ikke er opholdsrum dernede, så er det d sikkert at bruge den i tilfælde af brand dernede. Stueetage: Køkkenet som har en væsentlig øget belastning skal udføress som sin egen brandcelle, hvor de 2 depotrum der har forbindelse med køkkenet også skal udføres somm sin egen brandcelle. Gangen som fører direkte til t det fri er også sin egen brandcelle, da den skal brugess ved flugt. 1. sal: Som på stueetagen er der også her et køkken, godt nok et anretterkøkken, men da køkkenet har en størrelse, hvor det vil være muligt at have friture og lign. som vill kunne være med til at øge brandbelastningen væsentlig, skal det udføres som sin egen brandcelle. De 2 festsale er udført som en brandcelle, da det går ind under forsamlingslokale. Flugtvejsgangen udgør også sin helt egen brandcelle, da den skal kunne benyttes ved flugt uden at man udsættes for røg og brand. Depotrummet som ligger på flugtvejsgangen er også en brandcelle, som især har stor betydning, da den ligger i en flugtvejsgang. 29

32 Stueetagen og 1. sal. Er udført som en brandcelle i 2 etager. 2. sal. Alle værelser udgør sin egen brandcelle, som det anbefales i EKS, hvor også flugtvejsgangen er sin egen brandcelle, samt depotet som ligger i forbindelsee med flugtvejsgangen Brandadskillende bygningsdele 18 Bygninger, hvor der ved brandsektionsadskillelse er forskellige bygningshøjder (EKS figur 5.9 side 102) 1 For at undgå brandspredning fra tagett over køkkenet og op til 1. sal skal taget i sin fulde bredde på 2,9 m udføres som REI 60 konstruktionn (BD 60), da kravet som vist ovenfor er 5 m. 30

33 5.4 Indvendige overflader og gulvbelægninger 19 Eksmepler på udførelse af beklædning (EKS tabel 5.1 side 82) 20 Eksempler på udførelse af beklædning i flugtveje (EKS tabel 5.2 side 83) Kælderen som tildeles den samme anvendelseskategori somm stueetage, er den i anvendelse kategori 3, så vægge og lofter dernedee udføres som K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) med en gulvbelægning D fl s1 (klasse G gulvbelægning) ). Stue og 1. sal er også i anvendelseskategori 3, så derfor skal alle vægge og lofter udføres som K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) med en gulvbelægning D fl s1 (klassee G gulvbelægning). Flugtvejene skal efter figur 20 udføress med vægge og lofter som K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) med en gulvbelægning D fl s1 (klasse G gulvbelægning). 2. sal er i anvendelseskategori 5 hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn, så derfor skal alle vægge udføres som K 1 10 D s2,d2 (klasse 1 beklædning),, loft udføres med en beklædning K 1 10 B s1,d0 ( klasse 1 beklædning) og en gulvbelægning D f fl s1 (klasse G gulvbelægning). Flugtvejene skal efterr figur 20 udføres med vægge og lofter som K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) med en gulvbelægning D fl s1 (klasse G gulvbelægning) ). 31

34 5.5 Gennemføringer, branddøre e og ventilationsanlæg Da jeg ikke er bekendt med gennemføringer og ventilationsanlæg kan jeg ikke komme i dybden med det, men som det står skrevet nedenfor, skal den bygningsdel som brydes opfylde kravet til det der gennembrydes, men vil komme indd på nogle af kravene. Et brandtætningssystem skal kunne tilvejebringe en brandmodstandsevne mod brand svarende til den bygningsdel, som det monteres i. Derfor er det d de funktionskrav. Som bygningsdelene skal opfylde, der ogsåå gælder for brandtætningssystemer.(dbi 31 side s 21) 21 Branddøre i brandsektionsvægge anvendelseskategori 3 (BAB side 136) 22 Branddøre i brandcellevægge anvendelseskategori 3 (BAB sidee 136) 32

35 23 Branddøre i brandsektionsvægge anvendelseskategori 5 (BAB side 195) 24 Branddøre i brandcellevægge anvendelseskategori 5 (BAB sidee 195) Jeg er ikke bekendt med hvilket et ventilationsanlæg der installeres i bygningen, men det skal sikres, at branden ellerr røgen ikkee kan spredes i ventilationsanlægget og det kan forhindres med røg/brandspjæld som beskrevet i Dansk Standard 428 s

36 5.6 Bærende bygningsdele For at undgå pludselig svigt i konstruktionerne i en bygning, b er det vigtigt, at konstruktionerne udføres på en sådan måde, at de ikke understøttess eller stabiliseres af andre konstruktioner,, der har en utilstrækkelig brandteknisk klassifikation/brandmodstandsevne. En lavere del af en bygning kan udføres med en mindre brandmodstandsevne end resten af bygningen, hvis den højere del af bygningens bæreevne og stabilitet er uafhængig af den lavere del. (EKS 3.3 side 56) 25 Eksempel på udførelse af bærende bygningsdele (EKS 3.3 tabel 3.1 side 59) Som det fremgår af tabel 3.1 fra EKS skal de bærende væggee udføres som R 60 A2 s1,d0, med undtagelsee af øverste etage og i bygningen er alle facadevægge bærende fra kælder til tagkonstruktionen, men det er kun fraa kælder til og med 2. sal s der skal udføres som R 60 A2 s1,d0 og skal derfor bestå af ubrandbare materialer som bl.a. vil kunne være mursten, beton eller lign. De dele af en tagkonstruktion, som kun skal bære sig selv og o naturlasten kan udføres uden brandmodstandsevne medmindre et svigt i disse dele af tagkonstruktionen har indflydelse i på bygningens afstivende system overfor vandrette laster eller e på andre bærendee eller ikkeat bærende bygningsdeles brandmodstandsevne. Det betyder forr eksempel, spærkonstruktioner kun err en bærende bygningsdel, hvis der er risiko for progressivt kollaps, 34

37 eller hvis spærkonstruktionen har indflydelse på andre bærende bygningsdeles stabilitet. (EKS 3.3 side 57) Iflg. ovenstående tekst skal de bærende vægge, samt tagkonstruktionen udføres som R 60, så der ikke sker kollaps efter 30 minutter, som vil medføre at hele bygningen vil kollapse efter 30 minutter og personerne derfor ikke har den fornødne tid til at bringe sig i sikkerhed. Tagkonstruktionn og den øverste etage, må i modsætning til de d andre facade vægge udføres af brandbare materialer, som kan modstå brand i 60 min. Den kan væree udført som letkonstruktion med træskelet og en tagkonstruktion med træspær. Den gennemgående skillevæg, som ligger parallel med syd og o nordfacade, skal også være bærende, da den nok skal bruges til att lægge dækelementerne af på. Flugtvejstrappen og trappe/elev. rum bliver selvstændige brandsektioner og bliverr udført med bærende vægge EI 60 A2 s1,d0 (EKS tabel 5.4 sidee 93) 5.7 Byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskabb Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri f eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for f slukningsarbejde. (BR 10 pkt. 5.3 stk. 1) Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet, overholder de gældende krav. (EKS 1.2 side 15) Det er vigtigt, at der findes dokumentation på, at de brugte byggevarerr kan leve op til kravene, så de ved en brand ikke kan overholde de gældende krav og derved kan ske s kollaps, som kan få katastrofale følger. Derfor er det vigtig at byggevarerne er mærket med en CE eller en mærkning, en beregning, brandprøvni ing, MK godkendelse eller e tilsvarende ordning kommisionsbeslutning omhandlende byggevarer (EKS 1.2 side 15) 5.8 Skilte og markeringer Flugtveje skal være lette att identificere. Dette kan medføre krav k til, at flugtvejene skal s skiltes. Flugtvejsskilte og henvisningsskilte kan udføres som belyste, gennemlyste eller selvlysende (efterlysende) skilte. Over eller umiddelbart ved udgangsdøre placeres flugtvejsskilte suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang. For køkkener samt større teknikrum anses det for tilstrækkeligt, at derr fra et vilkårligt sted i rummet kan ses mindst én henvisning til en udgang eller e flugtvej. I brandceller i anvendelseskategori 3 skal der fra ett vilkårligt punkt kunnee ses mindst én henvisning til en udgangg eller flugtvej. (BAB side ) 35

38 Kælderen er som beskrevet i anvendelseskategori 3 og derfor er der flugtvejsskiltee i begge depotrum, teknikrummet, indgang til trappe/elev. Rum som flugtvej ogg endelig er der ved dør til det fri. Stueplan har flugtvejsskiltee ved udgange til det fri og alle flugtveje der fører til det fri, samt over udgange i alle brandceller er der skilte, som gør det nemt at identificere flugtvejen. 1. sal har flugtvejsskilte til flugtvejsganf ng, så det er nemt at identificere flugtvejene og fra flugtvejsgangen er der skilte som tydeligt markerer flugtvejstrappe og trappe/elev. Rum, som begge har udgang til det fri, trapperum igennem en gang. 2. sal har også skilte fra alle rum som tydeligt markerer flugtvejen fra rummene og derfra er der som på 1. sal tydelig skilte markering til flugtvejstrappe og o trappe/elev. rum. Der opsættes markeringer af brandslukningsudstyr og lignende. 5.9 Delkonklusion Der er på grunden ikke placeret andree bygninger, da depotet som ligger i gården er en del af den samme bygning. Beklædningen skal på syd,, nord og vestfacaden være K1 100 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) da afstanden til stimidte og bygningenn mod syd og nord er under u 5 m. Mod nord er der steder, hvor afstanden til nabohuset er under de 2,5 m og derved skal noget af væggen udføres som en brandvæg EI 120 A2 s1,d0 som opfylder kravet til en K11 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). På østfacaden er afstanden mere end 5 m ud til t vejmidte og skal derfor kun udføres som beklædning K1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning). Bygninger er blevet opdelt i 7 brandsektioner som er trappe/elev. Rum,, begge teknikskakter, flugtvejstrappen, kælderen, stueetagen og 1. sal er blevet udført som selvstændige brandsektioner. Der er også en masse rum som s vil kunne medvirke til øget brandbelastning og derved er udført som selvstændig brandcelle, i kælderen er det depotrummene og teknikrummet, på stueetagen er det køkkenet med depotrum og gangen som skal s bruges som flugtvej, på 1. sal er det køkkenet, de 2 festsale, flugtvejsgangen og depotrummet og på 2. sal er dett værelserne der udgør sin egen brandcelle, samt flugtvejsgan ngen og depotet. For at sikre mod brandspredning fra køkkenet i stuen og op til 1. sal skal tagkonstruktionen udføres som REI 60 konstruktion (BD 60). Kravene til indvendig beklædning er afhængig af i hvilken enn anvendelseskategori bygningen er. I anvendelseskategori 3 er kravenee vægbeklædning K1 100 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) som er det samme for loftet og gulvett skal udføres som D fl s1 (klasse G belægning). I anvendelseskategori 5 skal vægbeklædningen være K1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning) og for loft K1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning), men der er ikkee krav til gulvbelægningen, kun i flugtvejsgangene, hvor det skal udføres som D fl s1 (klasse G belægning) og vægbeklædningen skal være K1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). De bærende vægge skal med undtagelse af 2. sal udføres som R 60 A2 s1,d0, men 2. sal kan 36

39 udføres som R 60. For at sikre byggevarers brandmæssige egenskab skal de være CE mærket, beregnes, brandprøves, MK godkendes eller en tilsvarende ordning. I anvendelseskategori 3, som er kælderen, stueetagen og 1. sal skal derr opsættes skilte s som gør det nemt at identificeree flugtveje. 6. Aktive brandsikringstiltagg Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.4, at det for forskellige anvendelseskategorier er nødvendigt at supplere den passive brandsikring med aktive brandsikringstiltag (EKS 4. side 65). Aktive brandsikringstiltag er tit afhængig af størrelsen på rummet/bygningsafsnittet. 6.1 Automatisk brandalarmanlæg I anvendelseskategori 3 er der ikke krav om automatisk brandalarmanlæg, kun hvis der installeres automatisk varslingsanlæg,, som kun skal installeres, hvis bygningsafsnittet er beregnet til mere end 150 personer (BAB side 144). I anvendelseskategori 5 skal s der kun installeres automatisk brandalarmanlæg såfremt der er mere end 10 soverum eller 50 sovepladser (EKS 4. 2 tabel 4.1 side 76 77). Der skal dermedd ikke installeres automatisk brandalarmanlæg i bygningen. 6.2 Automatisk sprinkleranlægg I anvendelseskategori 3 er der krav om automatiske sprinkleranlæg, hvis bygningsafsnittet er på mere end m 2 ellerr i rum som har et gulvareal størree end m 2 og i anvendelseskategori 5 skal der ikke være automatiske sprinkleranlæg (EKS 4. 2 tabel 4.1 side 76 77). 2 Da der ikke er bygningsafsnit større end m eller gulvareal større end m 2 skal der ikke installeres automatiske sprinkleranlæg. 6.3 Røgalarmanlæg Der er i anvendelseskategori 3 ikke krav om røgalarmanlæg, men i anvendelseskategori 5 er der et krav såfremt der er højst 10 soverum eller højst 50 sovepladser (EKS 4. 2 tabel 4.1 side 76 77). Så der skal på de fem værelser og i flugtvejsgangen installeres røgalarmanlæg 37

40 6.4 Varslingsanlæg Der er i anvendelseskategori 3 et krav v om varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittet med tilhørende flugtveje er beregnet til mere end 150 personer og o i anvendelseskategori 5, hvis der er mere end 10 sovepladser eller mere end 50 sovepladser (EKS 4. 2 tabel 4.1 side s 76 77). Der skal ikke installeres varslingsanlægg i bygningen. 6.5 Brandventilation Brandventilationn skal installeres i anvendelseskategori 3, hvis der er et gulvareal større end m 2, hvis ikke der er installeret automatisk sprinkleranl æg. Der er i anvendelseskategori 5 slet ikke stillett krav om brandventilation (EKS 4. 2 tabel 4.11 side 76 77). Da der ikke er et gulvareal større end m 2 skal der ikke være brandventilation. 6.6 Brand og røgsikring af ventilationsanlæg Da jeg ikke ved noget om ventilationsa anlægget, andet end at det nok skal stå i kælderen, kan jeg ikke beskrivee brand og røgsikring af ventilationsanlæg andet end at det skal udføres efter gældende lovgivning som er BR 10 og Dansk Standard 428 norm for brandtekniskee foranstaltninger ved ventilationsanlægg 6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL anlæg) er anlæg, som holder selvlukkende døre i åben stilling og ved en given røgkoncentration lukker dørene. (EKS side 72) Døren der opdeler flugtvejsgangen på 1. sal er udstyret medd ABDL da den normaltt ville stå åbent, men automatisk vil lukke i tilfælde af brand. Dørene til t flugtvejstrappen og trappe/elev. Rum er ligeledes udstyrett med ABDL, da de også forventess at ville stå åbent, men automatisk vil lukke i tilfælde af brand. 6.8 Flugtvejs og panikbelysning Flugtvejs og panikbelysning skal installeres i anvendelseskategori 3, hviss flugtveje er beregnet til mere end 150 personer ogg i anvendelseskategori 5 er det kun aktuelt, hvis bygningsafsnittet med flugtveje har ett etageareal større endd m 2 (EKS 4. 2 tabel 4.1 side 76 77). Da flugtvejene i anvendelseskategori 3 ikke er beregnet til mere m end 150 personerr og anvendelseskategori 5 ikke har et etageareal større end m 2 skal der ikke installeres flugtvejs og panikbelysning. 38

41 6.9 Slangevinder og andet slukningsmateriel Slangevinder skal være i anvendelseskategori 3, hvis flugtveje eller opholdsrum er beregnet til mere end 150 personer. I anvendelseskategori 5 skal der være v slangevinder i bygningsafsnit med tilhørende flugtveje, så der skal installeres en slangevinder ved opgangen fra trappe/elev. Rum (EKS 4. 2 tabel 4. 1 side 76 77). I køkkener skal der anbringes mindst 1 egnet håndildslukker,, samt i køkkener med frituregryder anbringes et brandtæppe e (DMF pkt. 6.4 side 5) Da der ikke forelægger en beskrivelse af hvad der skal være i køkkenet og anretterkøkkenet, har jeg besluttet at installere både håndildslukker og brandtæppe i begge køkkener Delkonklusion Det er i nogle tilfælde nødvendigt at supplere de passive brandsikringstiltag med de passive brandsikringstiltag for at bygningen kan sikres. Det er ikke nødvendigt at anvende allee brandsikringstiltag påå hotellet, for automatisk brandalarmanlæg, automatiske sprinkleranlæg, varslingsanl æg, brandventilation og flugtvejs og panikbelysning skal ikke installeres på hotellet. Derimod skal der på 2. sal installeres røgalarm, som skal monteres på hvert værelse ogg i flugtvejsgangen. Automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL) skal monteres på døre som normalt n vil stå åbne, men som automatisk skal lukke under brand, det skal monteres på døren på 1. sal som opdeler flugtvejsgangen i 2, endvidere er dørene til flugtvejstrappen og trappe/ /elev. Rum udstyret med ABDL, da disse døre normalt vil stå åbne. Der skal på 2. sal installeres slangevinder, som bliver placeret lige ved opgangen fra trappe/elev. Rum og såå monteres der håndildslukker og brandtæppe i anretterkøkkenet og køkkenet. 39

42 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, att redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, r, dyr og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det nødvendigee udstyr til slukning og redning af personer og dyr. (BR 10 pkt. 5.6 stk. s 1) Der stilles nogle krav for at redningsberedskabet har den fornødne plads til slukningsarbejdet og redning af personerne. For at redningsberedskabets materiel skal kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri, må der ikke fra den offentlige vej væree mere end 40 m i ganglinjen. (BRR 10 pkt stk. 1) 7.1 Adgangsveje Brandveje skal mindst have en fribredde på 2,8 m for at redningskøretøjer kan passere den og er der port m.m. skal bredden ogsåå være mindst 2,8 m ogg højden være 3,4 m (BAB side 233) Der er ikke nogen brandvejj ved Gormshotel i, da det vil v være denn offentligee vej som vil skulle bruges ved slukningsarbejde,, så der vil ikke være noget problem med at overholde bredden på 2,8 m og der err ingen porte eller lign. der skal passeres, somm vil kunne forhindre redningsberedskabet i at komme frem. 7.2 Brandredningsarealer Redningsberedskabet skal kunne rejsee stigerne til enhver redningsåbning i bygningen. Redningsåbninger der er beliggende højst 9,6 m over terrænn kan nås med håndstiger. Hvis gulvet i øverste etage er beliggende mere end 9,6 m og højst 22 m overr terræn skal redningsberedskabet bruge deres motorstiger, som kræver at pladsen nedenfor er dimensioneret til tunge køretøjer. (BAB 7.2 side 233) Da gulvet i øverste etage kun er beliggende 5,7 m over terræn, så redningsåbningerne på 2. sal kan nås med håndstiger, så derfor skal der ikke være plads til redningsberedskabets køretøj på sydsiden, ligesom terrænett ikke skal dimensioneres til tungee køretøjer. 7.3 Brandhaner Efter en inspektion på området er derr ikke brandhaner som ligger i nærheden af Gormshotel i. 7.4 Stigrør Der skal installeres stigrør hvis gulvet i øverste etage er beliggende mere end 22 m over terræn eller trappen har en lysning som er mindre end 200 mm. m (BAB 7.3 side 235) Lysningen i trappeopgangen er 289 mm i begge trapperum, så derfor kan stigrør undlades. 40

43 7.5 Røgudluftning Der skal være muligheder for røgudluftning af redningsberedskabets primære indtrængningsveje samt af kældre, skakte, trapperum og tagrum i forbindelse med og efter redningsberedskabets slukningsarbejde (BAB 7.4 side 235). Det vil være tilstrækkeligt, hvis røglemmen i trapperummet har et geometrisk frit åbningsareal på mindst 1,0 m². (EKS side 111). Trapperummene kan udluftes på øverste etage, hvor der err placeret ett vindue på 1830 mm 915 mm og derved nemt opfylder kravet på 1,0 m 2. Vinduet kan aktiveres manuel ved indgangen til trapperummet, så redningsberedskabet kan åbne det vedd ankomsten. I det modtagne forslag var der et problem med at få udluftet kælderen og det kan kun lade sig gøre ved, at der udluftes igennem trapperummet, som joo skal bruges som flugtvej og til redningsberedskabets indtrængen. Efter en del granskning kunne k det løses ved, att der isættes et vindue i modsatte ende og en kanal der kan føre røg r ud til vejen, så der ikke skal udluftes igennem trapperummet. 22 Eksisterendee kælder 23 Ny kælder 41

44 7.6 Brandmandselevator Brandmandselevator/redningselevator skal installeres i højee bygninger eller hvis personerne har nedsat mobilitet. (BAB 7.5 side 236). Da personerne der vil benytte hotellett forventes ikke at have nedsat mobilitet og bygningen ikke er en høj bygning, kan den undlades. 7.7 Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Brandcentralen og betjeningspaneler skal placeres efter aftale med redningsberedskabet (BABB 7.6 side 237) 7.8 Delkonklusion For at redningspersonalet har den fornødne plads til slukningsarbejdet og til redning af personer, må der ikke være mere end 40 m i ganglinje, så deres slukningsmateriel kan nå, ligeledes, skal der for at redningskøretøjet kan passere væree en breddee på mindst 2,8 m og en højde på mindst 3,4 m. Højde til øverstee redningsåbning er beliggende 5,,7 m over terræn og derved kan redningsberedskabet bruge håndstigee til redning af personer og derfor skal terrænet omkring bygningen ikke dimensioneres til tunge køretøjer. Der er ikke nogen brandhaner i nærheden af hotellet og der skal ikke installeres stigrør, da lysningen på trappen er mere end 2000 mm. Røgudluftningenn kan ske gennem de øverste vinduer i trappe/elev. Rumm og flugtvejstrapperummet. Kælderen blev ændret så der er mulighed for gennemtræk, så den ikke skal røgudluftes gennem trappe/elev. Rum som er flugtvej, men i stedet gennem en kanal som er ført ud til vejen. Da personerne i bygningen ikke forventes at have nedsat mobilitet, kann brandmandselevatoren undlades. Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende skal ske efter aftale med edningsberedskabet. 42

45 Konklusion Jeg kan konkludere i min brandtekniske dokumentation, at hotellet, h somm har en udformning der er atypisk og placeret i tæt bebyggelse i midtby, ikke lever opp til gældende regler og anvisning uden ændringer i bygningen, selvom nogle punkter kan overholdes uden ændringer. På det udleverede tegningsmateriale er det kun muligt at røgudlufte gennem trappe/elev. rum og da den skal bruges som en flugtvej i tilfælde af brand, har jeg været nødt til at ændre indretningen af kælderen, så det nu er muligt at røgudlufte i kælderen igennem en betontunnel som føres ud til t vej. Inden den ændring var der mulighed for at blive fanget f i kælderen under en brand, men med ændringen er der nu flugtveje i hver sin ende af kælderen, så ingen vil blive fanget dernede. Der er tegnet en flugtvejstrappe som i tilfælde af en brand, hvor h trappe/elev. rum er blokeret vil kunne redde personerne ud af bygningen, men den d er tegnet som en spindeltrappe, som frarådes til flugtvej, da den under en flugt vil personerne nemtt kunne falde på den. Ved bl.a. at lave et mindre depot til køkkenet er e det muligt at ændre spindeltrappen til en halvsvingstrappe. I køkkenet, hvor der er en forøget f brandbelastning med bl.a. friture, vil der inden ændringer være risiko for, at en person vil kunnee blive fanget under en brand, menn ved at lave en ekstra dør til køkkenet som flugtvej er der ikke risiko for, at nogen vil blive fanget under en brand. Festsalene på 1. salen er tilsammen beregnet til 75 personerr og derfor er der krav om døre der åbner i flugtvejsretningen, så derfor har det været nødvendigt at ændre åbningsretningen på dørene fra festsalene, og da alle 75 personer har udgang til fælles flugtvejsgang, er flugtvejsgangen blevet delt med en dør EI 2 60 C med ABDL som vil sikre, at flugtvejsgangen ikke bliver blokeret under en brand inden alle personerr er kommet ud. For at der kan være 2 af hinanden uafhængige flugtveje på flugtvejsganf ngene er trappe/elev. rum blevet flyttet, så der nu fra flugtvejsgangen er adgang til trappe/elev. rum og flugtvejstrappen i næsten hver sin ende af gangen, men villee have haft placeret flugtvejstrappen hvor toilettet til værelse 1 er, men så ville værelse v 1 være uden toilet, og det vil ikke kunne forsvaress over for bygherre. Min vurdering er, at projektet ikke harr gennemgået en brandanalyse ogg ikke vil blive godkendt af brandmyndighederne uden at der skal om projekteres medd nogle af de ændringer, som jeg har lavet i denne brandtekniske dokumentation og hvis man har myndighedernee med i en dialog og på den måde få fastlagt de d endeligee planer, som vil sikre en bygning med et højt brandsikkerhedsniveau og sikkerheden for de personer som opholder sig i bygningen. 43

46 Kildeliste DBI, Brandteknisk Vejledning red. s.l. :Dansk Brand og sikringsteknisk Institut. Energi styrelsen, Eksempelsamling om brandsikring aff byggeri København K: Klima, Energi og Bygningsministeriet. Ernst Jan de Place Hansen, SBI anvisning red. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Rolf Knudsen, Brandsikring af byggeri. 3. red. s.l.:dbi BrandrådgivB vning. Schydt, F. C., Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller.. s.l.:beredskabsstyrelsen. 444

47 Billedliste 1 Bygningens udformning Eksempler på personbelastningg i anvendelses kategori 3 (som err restauranten og festsalene) (BABB Tabel 3.2 side 120) Eksisterende flugtvejsgang 1. sal Ny flugtvejsgang 1. sal Eksisterende flugtvejsgang 2. sal Ny flugtvejsgang 2. sal EKS tabel Eksisterende trappe/elev. rum Ny trappe/elev. rum Ny flugtvejstrappee Eksisterende flugtvejstrappe Flugtvejsretning (EKS figur 2.8. side 34) Eksisterende døre til flugtvejsgang Eksisterende døre til flugtvejsgang Udformning af redningsåbning (BAB ret side 5) Krav til brandvæg og udvendige overflader (BAB tabel 3.1 side 118) Eksempel på brandmæssige krav til udvendig beklædning (BABB figur 3.13 side 128) Bygninger, hvor der ved brandsektionsadskillelse err forskelligee bygningshøjder (EKS figur 5.9 side 102) Eksmepler på udførelse af beklædning (EKS tabel 5. 1 side 82) Eksempler på udførelse af beklædning i flugtveje (EKS tabel 5.22 side 83) Branddøre i brandsektionsvægge anvendelseskategori 3 (BAB side 136) Branddøre i brandcellevæggee anvendelseskategori 3 (BAB side 136) Branddøre i brandsektionsvægge anvendelseskategori 5 (BAB side 195) Branddøre i brandcellevæggee anvendelseskategori 5 (BAB side 195) Eksempel på udførelse af bærende bygningsdele (EKS 3.3 tabel 3.1 side 59)

48 Bilag Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Originale tegningerr Bilag 3: Brandplaner og snitt 46