Landlige tekstiler. 'drfidil. tirdfi. [* F $+rrlt. h.-* ffi. Fra Himmerland og Ki xr Herred

Transkript

1 Landlige tekstiler 'drfidil tirdfi [* F $+rrlt h.-* ffi Fra Himmerland og Ki xr Herred

2 Gitte Nodskov Landlige tekstiler fra Himmerland og Kix,r Herred fra midten af 1,700-hrene til midten af 1800-irene udgivet af Historisk Samfund for Himmerland og Kjer Herred Aalborg Historiske Museum Danske Folkedansere t992

3 Bogen er udgivet af: Danske Folkedansere Historisk Samfund for Himmerland og Kjer Herred Aalborg historiske Museum, Aalborg 1992 O Gitte Nsdskov ISBN: Sat med Garamond og trykt hos Specialrlrykkeriet Viborg a-s Papir: Unomat 100 g Indbinding: Th. Jensen & Son, Hjorring Oplag: 800 eksemplarer

4 Indhold Indledning 7 Brug og sammens&tning af dragtdelene 10 Kilder til bestemmelse af tojets alder.. 13 Modejournaler og portretmalerier 13 Stofprovesamlinger. 14 Skifter. 14 Skgtsboger 32 Stoffernes oprindelse og videre forarbejdning Bondedagboger. 43 Hjemmegjortetrojer 46 Kobetajer 53 Kildehenvisninger.. 57 DE BEVAREDE DRAGTDELE Mandstoj 59 Skjorter 59 Halsklude 67 Stromper og hosebind 67 Fodtaj Bukser Nattrojer 77 Brystduge og veste 80 Trojer. 102 Kioler og kofter 109 Hovedbekledning 116 Kildehenvisninger(mandstoj) Farvebilleder Kvindetoj Srrke. Stromper og hosebind Fodtoj Nattrojer Snsreliv Skorter 123 t , l4't 1,41,

5 Trajer. K;'oler. Forkleder Loslomme Tarkle.d,er. Hovedtojer Andre former for hovedtoier. Kildehenvisninger (kvindetoj) Smykker Kildehenvisninger (smykker) Efterskrift

6 Indledning Hensigten med denne bog er at vise nogle af de landlige tekstiler, der er bevaret i Himmerland og Kjer Herred, ogfolge dem gennem de skiftende modepivirkninger fra aristokrati og borgerskab fra midten af irene til midten af 1800-irene. Interessen for de landlige tekstiler skyldes, at det er dem, man normalt forbinder med ordet folkedragt. Slir man ordet op i "ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG", stir der: "Dragt, som er karakteristisk for landalmuen (hos en bestemt nation eller en bestemt provins)". Begrebet er i teorien ikke tidsbegr nset. Det gir tilbage i tid, si lange der har eksisteret en landalmue. I praksis vil det dog ikke vere muligt at gi lengere tilbage end til sidste halvdel af tz}}-lrene, da materialet for den tid er si spinkelt, at det ikke er muligt at danne sig et troverdigt billede af landalmuens bekladning. I sidste halvdel af 1800-irene er den landlige kladedragt kraftigt modepivirket, men for kvindernes vedkommende kan man stadig tale om landligt preg, si lange de barer de egnspragede hovedtojer. I Himmerland og Kjar Herred er der enkelte dragtdele, der kan gi tilbage til midten af 1700-irene. Nir jeg har valgt at slutte ved midten af 1800-irene, skyldes det fsrst og fremmest materialets art. For kvindernes vedkommende ville man ogsi efter denne periode kunne se aldre kvinder med egnens karakteristiske hovedtoj. Hovedparten af de bevarede dragtdele fra omridet findes pi de lokale museers magasiner i Aalborg, Hobro, Hadsund, AIs og Aars. Der er dog ogsi meget fra dette omride pi Nationalmuseet og Kobstadmuseet "Den Gamle By" i Arhus. Endvidere findes en del i privat eje. Antallet a{ bevarede dragtdele vil jeg, med den usikkerhed der er vedrorende antallet af privatejede ting, ansli til ^t v&re omkring 600 stk. Hver eneste genstand rummer en gide: - Hvem (hvor mange) har brugt den? - Hvilke andre dragtdele har det veret brugt sammen med?

7 Kort ooer Aalborg Amt, Tegnetaf Th. Gliemann. (Aalborg Hist. Museum nr. 7026).

8 - Til hvilke lejligheder har de varet brugt? - I hvilken tidsperiode er det brugt? - Hvor har man fiet stoffet fra? - Hvem har syet det? Lad os prove at se pi, hvilke kilder der kan belyse nogle af disse sporgsmil. Brugerne Hvad angir det farste sporgsmil, kan det kun besvares i meget fi tilfrlde. Selv om giveren har opgivet, hvem tojet har tilhort, er det ofte usikkert om vedkommende selv har brugt det eller blot arvet det. I bedste fald ved man, hvilken landsby eller sogn, tojet stammer fra. Undersoger man skifter fra perioden, vil man erfare, at toj var vardigenstande, der enten gik i arv til bornene eller blev solgt pi auktion, hvor det blev opkabt af egnens beboere. Det var ingen skam at gi i brugt toj. Den velhavende bonde Christen Andersen (se side 43) kobte f.eks. i 1796 afdsde Jens Sorensens bedste kiol for 3 Rd 10 Sk. Brug og sammens tning af dragtdelene Storsteparten af de oplysninger, der findes om dragtdelenes brug og sammensatning kommer fra xldre mennesker, der husker tilbage til ungdommen eller miske barndommen, hvor foraldre eller bedsteforrldre gik kladt efter gammel dragtskik. Disse beretninger er nodvendigvis prtget af de ting, der har sat sig fast i hukommelsen - meget er glemt, og intervieweren kan med sine sporgsmil lede den spurgte frem til de snskede svar. Mange af disse beretninger stammer fra slutningen af irene og begyndelsen af dette irhundrede og er pragede af tidens romantiske holdning til "nationaldragter", som de blev kaldt. Skal man finde noget mere nuanceret og med stsrre kildevrrdi, mi man soge beretninger, der er skrevet af personer, der har levet i bondesamfundet, og som har skrevet deres beretninger, mens tojet var i brug. Dem er der ikke mange af, men jeg vil her nrvne to personer, som opfylder de navnte krav. Den ene er provst CASPAR SCHADE, der i sit "Idioticon" fra