Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Transkript

1 Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de årige er på 49,7 pct. Samtidig føler 18 pct. af de unge, at det ikke gør en forskel, om de stemmer til kommunalvalget. Men hvis de unge alligevel oplever, at kommunalpolitik kun handler om ældrepleje og folkeskoler, så hvorfor egentlig stemme? Tal fra samme undersøgelse viser, at de unge hellere vil tale om transport og ungdomsarbejdsløshed. Måske er det på tide, at vi får inddraget de unge i kommunalpolitik og opprioritere de emner, der kan vække deres interesse for den kommunale politik Unge føler sig ikke inddraget i kommunalpolitik En repræsentativ survey foretaget af Analyseinstituttet Userneeds for Cevea viser, at unge ikke føler sig inddraget i kommunalpolitik. Kun 20,3 pct. i aldersgruppen de oplever, at kommunen aktivt inddrager dem i politiske beslutninger. Som det ses i figur 1, svarede hele 49,7 pct. i aldersgruppen år til sammenligning, at de føler sig aktivt inddraget i kommunal politik. De unge er altså ikke en del af de kommunalpolitiske diskussioner. FIGUR 1: BORGERINDDRAGELSE I KOMMUNALPOLITIK 1 "Jeg oplever, at min kommune aktivt inddrager borgerne i de politiske beslutninger" 6 56,1% 57,1% 49,7% 5 42,9% 4 31,2% 20,3% 23,6% 11,7% 7,4% enig uenig ved ikke 1 Kategorien enig dækker både svaret overvejende enig og enig. Mens kategorien uenig dækker over overvejende uenig og uenig Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfattere Jens Jonatan Steen, analysechef Maia Ebsen, analysepraktikant Sarah Richardt Schoop, analysestudent Notat Tema: Demokrati Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Desuden svarede ca. 23,6 pct. af de unge, at de ikke ved, om de oplever at blive inddraget i politiske beslutninger i kommunen. Så spørgsmålet er, hvad de unge egentlig betragter som inddragelse? I kvalitative interviews med en række unge borgere, foretaget af Cevea, beskrev en ung kvinde, at hun havde været utilfreds med et trafikkryds i den kommune, hun bor i. Hun havde efterfølgende skrevet, hvad hun kaldte en klage til kommunen, og mente dermed, at hun havde gjort kommunen en tjeneste. Derfor fortjente hun også en form for anerkendelse. Der var således to grunde til at hun ikke følte sig inddraget. Den første, at hun ikke følte sig hørt, da de ikke gav hende en ordentlig tilbagemelding. Den anden at hun egentlig betragtede det arbejde hun havde gjort, som en del af kommunens. Kommunalpolitik er en udefinerbar størrelse for de unge Den repræsentative survey viser også, at de unge er på hjemmebane i kommunalpolitisk viden. I undersøgelsen vurderede hele 30 pct. i aldersgruppen, at de ikke kender navnet på borgmesteren i deres kommune. Til sammenligning vurderede 9 pct. og 4 pct. i aldersgrupperne år og, at de ikke kender navnet på deres borgmester. Fordelingen ses herunder i figur 2. FIGUR 2: KENDER DU NAVNET PÅ DIN BORGMESTER? 35% 25% 15% 5% 9% 4% I de udførte interviews blev der også givet udtryk for, at de unge ikke finder det relevant at bekymre sig om kommunalpolitik. De mener ikke, at det har nogen betydning for deres liv. En fortalte, at kommunalpolitik kun handler om tiltag, der ikke vedkommer unge direkte som folkeskole og ældrepleje, og en anden at den politik, der blev diskuteret på Christiansborg, var langt mere relevant for hendes liv end kommunalpolitik. Denne tendens bakkes også op af data fra surveyen. Her blev danskerne spurgt til om forskellige områder hører under kommunerne eller ej. Svarfordelingen for områderne hospitaler, politiet og videregående uddannelser ses i figur 3. Her ses det, at flere i den unge aldersgruppe svarede ja til, at disse områder er kommunalt ansvar, hvilket ikke er rigtigt. Ved hospitaler svarede hele 14,8 pct., at det er en del af kommunernes arbejde, mens kun 5,9 pct. i aldersgruppen svarede ja. De unge ved altså ikke meget om det kommunale arbejde, og føler sig ikke forpligtigede til at følge med i hvilke områder, der bliver diskuteret. 2

3 FIGUR 3: VIDEN OM HVILKE OMRÅDER KOMMUNEN DÆKKER 2 Andel danskere der tror, at følgende institutioner hører under kommunen 14,8% 15% 11,8% 9,2% 5% 6,1% 5,9% 1,9% 4,5% 3,2% 3,5% Hospitaler Politiet Videregående uddannelser Hvorfor stemme, hvis man ikke ved, hvad man stemmer om? De unges manglende viden om kommunalpolitik stimulerer heller ikke en interesse for de kommunale diskussioner. Det blev tydeligt i surveyen, hvor fra tallene viser, at unge interesserer sig synligt mindre for kommunalpolitik end de ældre aldersgrupper gør, som det ses i figur 4. Til spørgsmålet I hvor høj grad interesserer du dig for kommunal politik? svarede hele 54 pct. af den unge aldersgruppe, at de kun i mindre grad eller slet ikke interesserer sig for lokalpolitik. Dette tal var mindre i både aldersgruppen, hvor 37 pct. svarede, at de kun i mindre grad eller slet ikke interesserede sig for kommunalpolitik, og i aldersgruppen, hvor samme tal var kun 20 pct. De unge skiller sig altså ud, som dem med mindst interesse for kommunerne. FIGUR 4: INTERESSE FOR KOMMUNALPOLITIK 3 Andel der i mindre grad eller slet ikke interesserer sig for kommunal politik % 37% 2 Figuren er baseret på spørgsmålet Hvilke af følgende områder varetages af kommunen? Angiv gerne flere svar.. Og svarmulighederne var Jobcentre, Dagsinstitutioner, Ældrepleje, Hospitaler, Politiet, Videregående uddannelser. Hvor der gerne måtte angives flere svar. 3 Figuren er baseret på spørgsmålet: I hvor høj grad interesserer du dig for kommunal politik?, hvor svarmulighederne var I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke og Ved ikke. I figuren er svarene I mindre grad og Slet ikke. 3

4 Samtidig svarede 18 pct. i aldersgruppen, at de mener, at det egentlig er ligegyldigt, om de stemmer eller ej. Det betyder altså, at næsten en femtedel af de unge ikke føler, at deres stemme tæller, når det kommer til at skulle stemme ved kommunalvalget. Ved sidste kommunalvalg var det også synligt, at unge ikke ser det som en nødvendighed at stemme. Her stemte kun 44,5 pct. af de årige, og 47,1 pct. af de årige. Altså var det mindre end halvdelen af de unge, som fik sat et kryds på stemmesedlen (kilde??) De unge og unge temaer skal inddrages De unge føler sig altså placeret på sidelinjen, når det kommer til kommunalpolitik. De ved ikke, hvad der foregår, men føler samtidig heller ikke, at det betyder noget, hvorvidt de er aktive eller ej. Mere inddragelse kunne måske være en løsning. Det handler både om at inddrage de unge, men også om at gøre kommunalpolitik mere vedkommende for de unge ved i højere grad at inddrage de problemstillinger som de unge lægger vægt i de lokalpolitiske debatter. I surveyen blev der også spurgt til, hvilke emner, der er vigtigst at tale om op til kommunalvalget. Og her blev det synligt, at de unge ikke altid prioriterer det samme, som de ældre aldersgrupper. En liste over de fem vigtigste emner fordelt efter de tre aldersgrupper ses i figur 5. Her ses det, at emner som transport og kulturtilbud ligger relativt højt placeret på de unges interesseliste, mens det slet ikke er repræsenteret på de andre aldersgruppers lister. FIGUR 5: VIGTIGSTE EMNER OP TIL KOMMUNALVALGET 4 1 Kommunens økonomi Ældrepleje Ældrepleje 2 Folkeskole Folkeskole Kommunens økonomi 3 Transport Kommunens økonomi Folkeskole 4 Ungdomsarbejdsløshed og lærepladser Erhvervslivet i kommunen Erhvervslivet i kommunen 5 Kultur og fritidstilbud Kriminalitetsbekæmpelse Ungdomsarbejdsløshed og lærepladser Hvis man sammenholder den manglende inddragelse og de unges prioritering af emner, giver det en ide om, hvorfor de unge ikke engagerer sig i kommunalpolitik. De føler sig hverken inddraget i den politiske praksis eller at det der er vigtigt for dem bliver prioriteret i de politiske debatter. Samtidig kan de unge også have svært ved at identificere sig med de politikere, de kan stemme på som deres 4 De forskellige pct.satser er som følgende ige: Kommunens økonomi (40 pct.), Folkeskole (39,3 pct.), Transport (38,4 pct.), Ungdomsarbejdsløshed og lærepladser (35,7 pct.), Kultur og fritidstilbud (33,4 pct.) ige: Ældrepleje (51,3 pct.), Folkeskole (47,9 pct.), Kommunens økonomi (46,8 pct.), Erhvervslivet i kommunen (45,1 pct.), Kriminalitetsbekæmpelse (31,8 pct.) ige: Ældrepleje (74,4 pct.), Kommunens økonomi (55,9 pct.), Folkeskole (50,6 pct.), Erhvervslivet i kommunen (50,3 pct.), Ungdomsarbejdsløshed og lærepladser (37,1 pct.) 4

5 repræsentanter i kommunalbestyrelsen, idet gennemsnitsalderen for kommunalpolitikere er 50 år (kilde) En øget inddragelse og repræsentation af de unge både i debatten og i praksis kunne måske stimulere en øget interesse og følelse af reelt at have indflydelse på de lokale forhold og blive hørt blandt de unge, hvilket kunne få flere unge til stemmeurnerne fremover. METODE Survey og Analyseinstituttet Userneeds har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data personer har besvaret spørgeskemaet og panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 24/09-02/ Data består yderligere af fem etnografiske interviews med seks personer på mellem en til halvanden time. Etnografiske interviews kan beskrives som længere samtaler, hvor ikke kun det konkrete emne berøreres, men hvor den problemstilling der undersøges, placeres i en kontekst, hvor den enkelte persons hverdag danner rammen. Deltagerne var spredt aldersmæssigt fra år og bosiddende i både land og bykommuner på henholdsvis Fyn og Sjælland, for at få et få et så bredt datagrundlag, som muligt. Formålet med at lave interviews, var at skabe et mere detaljeret datagrundlag, samt at give borgere mulighed for at fortælle mere uddybende om deres forhold og holdning til kommunerne og kommunalpolitik. Citaterne i teksten, stammer fra disse interviews. Kilder: Stemmeprocent: 5