ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 1142 endelig C7-0335/11 DA ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006 {KOM(2011) 615 endelig} {SEK(2011) 1141 endelig}

2 1. RESUMÉ Dette er et resumé af konsekvensanalysen af forslaget til forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006 (forordningen om fælles bestemmelser). Den omhandler spørgsmål vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden for programmeringsperioden efter Den suppleres af konsekvensanalyser vedrørende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Den indgår i pakken af konsekvensanalyser, som også omfatter konsekvensanalysen af forordningerne om EFRU, Samhørighedsfonden og europæisk territorialt samarbejde samt konsekvensanalysen af ESFforordningen. Der er gennemført omfattende offentlige høringer, f.eks. gruppen på højt plan vedrørende den fremtidige samhørighedspolitik, en taskforce om betingelser og en offentlig høring mellem den 12. november 2010 og 31. januar 2011 om konklusionerne i den femte samhørighedsrapport. 1 Den femte samhørighedsrapport og de efterfølgende evalueringer af de forskellige programmer for dokumenterer, at samhørighedspolitikken har ydet et betydeligt bidrag til at sprede vækst og velfærd i hele EU og opfylde de europæiske politiske prioriteter, samtidig med at den har reduceret de økonomiske, sociale og territoriale uligheder 2. Der er imidlertid en række problemer, der skal løses Problem vedrørende kapaciteten til at skabe europæisk merværdi a) Støttens geografiske fordeling Dette problem vedrører samhørighedspolitikkens optimale geografiske dækning. Der er nogle, der gør gældende, at fuld dækning fortsat er nødvendig for at støtte Europa 2020-strategien i alle regioner og yderligere reducere ulighederne i EU. Andre argumenterer for, at de ressourcer, der er tilført de mere velstående regioner, i lyset af det stadig stigende pres på de offentlige finanser, kan gøre større nytte andre steder. b) Koncentration om et begrænset antal prioriteter på linje med Europa strategien Der er meget, der taler for, at samhørighedspolitikken bør koncentreres om EU's prioriteter. Europa 2020-strategien indeholder både et sæt klare fælles målsætninger, herunder hovedmål og flagskibsinitiativer, samt en klar ramme for identifikation af finansieringsprioriteter. Samhørighedspolitikkens eksplicitte sammenkobling med Europa 2020 giver en reel mulighed for både at fortsætte med at hjælpe de fattigste dele af EU op på niveau med resten af EU og 1 "Resultaterne af høringen om konklusionerne i den femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SEK(2011) 590 endelig, Femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, november "Ex-Post Evaluation of Cohesion Policy programmes " samfinansieret af EFRU (mål 1 og 2), sammenfattende rapport udarbejdet af Applica, Ismeri, Vienna Institute for International Economic Studies, april Afsnit 2.5 indeholder en mere indgående drøftelse af samhørighedspolitikkens resultater og mangler med hensyn til at reducere uligheder. 2/10

3 videreudvikle samhørighedspolitikken til en vigtig vækstkatalysator for hele EU. For at dette kan ske, er der en række problemer, der skal løses. a) Manglende fokus på strategiske målsætninger. En række undersøgelser og efterfølgende evalueringer har afdækket problemer med utilstrækkeligt fokus på strategiske målsætninger, utilstrækkelig resultatorientering og manglende incitamenter til at styrke fokus på at levere resultater. Der har været gjort forsøg på at løse problemet med manglende fokus på strategiske prioriteter og målsætninger i perioden , men disse har kun haft en begrænset virkning. b) Manglende forudsigelighed med hensyn til finansieringsvolumenerne for ESF. På trods af betydningen af job og kompetencer for Europa 2020-strategien er vigtigheden af ESF i forhold til bevillinger (ESF, EFRU og Samhørighedsfonden) faldet støt i løbet af de seneste fire programmeringsperioder fra 40 % i til 22 % i indeværende programmeringsperiode. c) Utilstrækkelig koordinering. Et spørgsmål, som hænger sammen med de to ovennævnte problemer, er utilstrækkelig koordinering og komplementaritet mellem de forskellige fonde (ESF, EFRU og Samhørighedsfonden) og andre EU-politikker og finansielle instrumenter samt medlemsstaternes nationale reformprogrammer. I forbindelse med koordinering klager aktørerne ofte over den kompleksitet, som de overlappende ordninger eller den manglende koordinering på strategisk plan skaber. 1.2 Problemer vedrørende politikkens resultater Som en politik, der er baseret på principperne om delt forvaltning, har samhørighedspolitikken ofte været karakteriseret ved en konflikt mellem et fokus på at skabe de bedst mulige resultater på den ene side og forudsigelige finansielle bevillinger over en syvårig periode med strenge tidsbegrænsede udgiftskrav på den anden side. Politiske, lovgivningsmæssige og institutionelle rammebetingelser Strukturfondenes effektivitet afhænger af fornuftige makroøkonomiske politikker, et gunstigt mikroøkonomisk miljø og en stærk institutionel ramme. Makroøkonomiske, finanspolitiske betingelser Den nuværende lovgivningsramme foreskriver makroøkonomiske, finanspolitiske betingelser i Samhørighedsfonden for at styrke gennemførelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne og undgå uforholdsmæssigt store underskud. Der er mulighed for at revidere de eksisterende regler og tilnærme dem de nye håndhævelsesforanstaltninger under stabilitets- og vækstpagten, som blev vedtaget i forbindelse med den sjette pakke om økonomisk styring. Resultater med hensyn til at opfylde de fastsatte målsætninger og mål Selv om de efterfølgende evalueringer af perioden viser, at samhørighedspolitikken har haft en betydelig og umiddelbar afsmittende virkning på de nationale politikker, navnlig på områderne strategisk planlægning, evalueringskultur og resultatorientering i nationale politikker, er der fortsat en række problemer med overvågning og evaluering, som gør det vanskeligt at bedømme resultaterne. 3/10

4 1.3. Problemer vedrørende politikkens gennemførelse En forsvarlig og effektiv styring af gennemførelsen af samhørighedspolitikkens ressourcer kræver passende, effektive og gennemsigtige strukturer i de nationale og regionale forvaltninger Begrundelse for EU's foranstaltninger EU's foranstaltninger støttes både på de mål, der er beskrevet i traktatens artikel 174, og på subsidiaritetsprincippet. Retten til at træffe foranstaltninger er knæsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union: "[Unionen] fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne" samt i EUF-traktatens artikel 175, hvor Unionen udtrykkeligt anmodes om at gennemføre denne politik gennem strukturfondene, og i artikel 177, som beskriver Samhørighedsfondens rolle. Formålene med Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden er fastlagt i artikel 162, 176 og MÅLSÆTNINGER Den overordnede målsætning er defineret i traktaten: at fremme en velafbalanceret og harmonisk udvikling af medlemsstaterne og regionerne og formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. De specifikke målsætninger er at bistå medlemsstaterne og regionerne med at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien ved at tage hånd om de specifikke problemer. I lyset af denne konsekvensanalyses anvendelsesområde er de specifikke målsætninger at sikre, at strukturfondene og Samhørighedsfonden bruges: på en måde, som skaber stor europæisk merværdi på en virkningsfuld måde hvilket betyder, at de skal bruges på en måde, der sikrer den bedst mulige virkning på en effektiv måde som minimerer ineffektiviteten i form af unødvendige administrative krav eller alt for komplicerede procedurer og skaber incitament til effektiv brug af ressourcerne. Disse generelle aspekter udmøntes i følgende operationelle politiske målsætninger: Samhørighedspolitikkens ressourcer skal koncentreres om udarbejdelse af rammebetingelserne for bæredygtig udvikling og vækst for at opnå den største europæiske merværdi Der skal etableres passende mekanismer i forordningen til at sikre fuld overensstemmelse med Europa 2020-strategien, målsætninger og overordnede mål Der skal sikres optimal koordinering mellem fondene og med andre finansielle instrumenter. Der skal fastsættes klare og målbare mål. Der skal findes den rette balance mellem lave administrative omkostninger/lille administrativ byrde for forvaltningsmyndighederne og modtagerne på den ene side og minimering af risikoen for EU's budget på den anden. 4/10

5 3. LØSNINGSMODELLER, ANALYSE OG SAMMENLIGNING Den 29. juni 2011 vedtog Kommissionen et forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden , hvori den opfordrede til at styrke samhørighedspolitikkens effektivitet. Der er udarbejdet en række løsningsmodeller til imødekommelse af dette forslag Europæisk merværdi Med hensyn til geografisk koncentration af støtten omfatter løsningsmodel 1 en uændret politik med koncentration af støtten på de mindst udviklede regioner, og de nuværende konvergensregioner, som har nået målet på 75 %, vil drage fordel af en udfasning af støtten. Løsningsmodel 2 ligner den første, men den største forskel er, at der vil blive oprettet en overgangskategori som erstatning for de nuværende statistiske udfasnings- og indfasningsordninger. Løsningsmodel 3 er en mere radikal fremgangsmåde, hvor der ikke ydes støtte under samhørighedspolitikken til andre end medlemsstater med et gennemsnitligt BNI pr. indbygger på mindre end 90 % af Unionens gennemsnit pr. indbygger. I løsningsmodel 3 vil indfasnings- og statistiske udfasningsregioner samt konkurrenceevneregioner ikke være berettiget til intervention under samhørighedspolitikken. Tabel 1: Budgetbevilling til de enkelte løsningsmodeller Model 1 Model 2 Model 3 Mindre udviklede regioner 70,3 % 67,9 % 100 % Overgangsregioner 8,4 % 13,5 % 0 % Mere udviklede regioner 21,3 % 18,6 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Løsningsmodel 1 og 2 vil sikre, at hele befolkningen i EU, ved forskellige støtteintensiteter, vil blive dækket. Derfor vil alle EU-regioner modtage støtte under samhørighedspolitikken, mens løsningsmodel 3 vil sikre, at samhørighedspolitikkens ressourcer kun koncentreres om de mindst udviklede regioner. Det er kun løsningsmodel 2, som har en større dækningsgrad gennem kategorien af regioner i mellemgruppen og sikrer den højeste BNP-vækst af alle løsningsmodellerne, samtidig med at den sikrer høje støtteintensiteter for de mindst udviklede regioner. Med hensyn til koncentration om EU-prioriteter omfatter løsningsmodel 1 øremærkning af udgifter til Europa 2020-målsætninger med Fællesskabets strategiske retningslinjer på EU-plan. Løsningsmodel 2 går endnu længere med en række tematiske målsætninger, der har direkte tilknytning til Europa 2020-strategien, og som opstiller investeringsprioriteter for fondene. Koncentrationen om EU's prioriteter vil blive styrket ved at fastsætte, hvor stor en andel af støtten under strukturfondene der mindst skal ydes til visse politiske områder. I lyset af den begrænsede geografiske dækning ved løsningsmodel 3 vil der kun blive fokuseret på EU-prioriteter i de mindst udviklede medlemsstater. Løsningsmodel 1 er en mere fleksibel fremgangsmåde for medlemsstaterne med øremærkning af bevillingerne, mens løsningsmodel 2 giver en mere synlig og stærkere forbindelse til Europa strategiens overordnede mål og de integrerede retningslinjer. Løsningsmodel 3 koncentrerer sig kun om EU-prioriteter i mindre udviklede lande. Derfor bidrager løsningsmodel 2 mest til de overordnede mål, mens løsningsmodel 1 vil føre til en fragmentering af de samhørighedspolitiske interventioner. 5/10

6 Hvad angår synlighed og forudsigelighed i finansieringen til ESF, er det kun løsningsmodel 2 og 3, som vil sikre minimumsandele til ESF, mens løsningsmodel 1 vil give medlemsstaterne fleksibilitet til at forhandle deres ESF-bevilling i overensstemmelse med deres behov. Med hensyn til koordinering med andre af EU's politikker og finansielle instrumenter sikrer løsningsmodel 1 og 2 en gradvis strategisk tilnærmelse til Europa Løsningsmodel 1 sikrer begrænset tilnærmelse baseret på Fællesskabets strategiske retningslinjer, som ikke er bindende, mens løsningsmodel 2 sikrer en mere omfattende tilnærmelse til Europa 2020-målsætningerne gennem den fælles strategiske ramme og partnerskabskontrakten, mens løsningsmodel 3 ikke sikrer nogen tilnærmelse ud over formel overholdelse. Bidraget til de overordnede Europa 2020-mål er størst med løsningsmodel 2 som følge af dens mere bindende strategiske ramme, mens den er lavere med løsningsmodel 1 og lavest med løsningsmodel 3 på grund af dens ikke-bindende karakter og den mindre geografiske dækning. Med hensyn til geografisk koncentration gennem koordinering med andre af EU's politikker og finansielle instrumenter giver løsningsmodel 2 den største europæiske merværdi Forbedring af politikkens resultater Løsningsmodel 1 Status quo Ved løsningsmodellen med uændret politik ville følgende betingelser fortsat være gældende: de makroøkonomiske, finanspolitiske betingelser under Samhørighedsfonden (selv om dette til dato aldrig er blevet håndhævet) proceduremæssig overholdelse overholdelse af EU's sektorlovgivning, som finder direkte anvendelse på investeringer, og nogle tematiske betingelser knyttet til strategiske rammer. Den største fordel ved denne løsningsmodel er, at der ikke stilles nye krav til forvaltningsmyndighederne. Den største ulempe er, at ineffektiviteten knyttet til lav institutionel kapacitet, utilstrækkelig overholdelse af EU's lovgivning, utilstrækkelig finanspolitik og utilstrækkelige strategiske rammer fortsat ville eksistere. Samhørighedsfondens makroøkonomiske, finanspolitiske betingelse vil fortsat være fakultativ. Manglen på et system, som belønner og giver incitament til at skabe resultater, begrænser virkningerne af politikkens effektivitet Løsningsmodel 2 Forudgående betingelser Forudgående betingelser er knyttet sammen med opfyldelse af forudsætninger vedrørende strategiske, lovgivningsmæssige og institutionelle rammer samt politikkens gennemførelse i overensstemmelse med EU's politiske retningslinjer. Forudsætningerne er ofte opfyldt, før den nye generation af programmer vedtages. I nogle tilfælde, afhængigt af den specifikke situation, kan det imidlertid være nødvendigt med yderligere ændringer og justeringer med en bindende tidsplan for medlemsstaterne og regionerne. Den faktiske gennemførelse af bevillingerne vil blive overvåget. Den største fordel ved denne løsningsmodel er, at den vil øge virkningen af udgifterne under samhørighedspolitikken ved at opstille lovgivningsmæssige, strategiske og institutionelle forudsætninger, som er nødvendige for, at investeringerne kan skabe resultater. Den største ulempe ved denne løsningsmodel er risikoen for forsinkelser i iværksættelsen af programmer samt en større administrativ byrde. 6/10

7 Løsningsmodel 3 Resultatramme og resultatreserve Der vil blive udstukket en resultatramme, som angiver tidshorisonten for opfyldelse af de målsætninger og mål, der blev fastsat i starten af perioden, ved at fastsætte foreløbige mål "milepæle". De ville knytte sig til forpligtelser, output og, hvor det er relevant, udgifter og resultater. Resultatrammen vil blive aftalt i partnerskabskontrakterne og programmer. Resultatreserven vil blive tildelt medlemsstaten til programmer/indsatsområder, som har nået milepælene. Den største fordel ved denne løsningsmodel er, at den omfatter en mekanisme, som giver incitament til at bruge midlerne på at nå europæiske overordnede og specifikke mål samt overvåger og rapporterer om de opfyldte mål. Den største ulempe er en større administrativ byrde, udfordringen med at finde velfunderede måleteknikker samt usikkerhedsmomenter, der skyldes suspension af programmer Løsningsmodel 4 Styrket makroøkonomisk, finanspolitisk betingelse Samhørighedspolitikkens makroøkonomiske, finanspolitiske betingelse kunne styrkes i to trin: i) Effektiv anvendelse af den eksisterende betingelse i Samhørighedsfonden kunne sikres ved at revidere de gældende bestemmelser om gennemførelse, som f.eks. eventuelt tidligere anvendelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, gradvis suspension af alle eller dele af bevillingerne i tilfælde af gentagne overtrædelser af stabilitets- og vækstpagten baseret på objektive og gennemsigtige forudgående bestemmelser. ii) Disse reviderede regler om Samhørighedsfondens makroøkonomiske, finanspolitiske betingelse kan udvides til strukturfondene, idet deres effektivitet også afhænger af sunde makroøkonomiske politikker og finanspolitikker, som bidrager til væksten Løsningsmodel 5 Kombination af løsningsmodel 2, 3 og 4 Denne løsningsmodel er en kombination af alle elementerne i løsningsmodel 2, 3 og 4, herunder følgende elementer: i) forudgående betingelser, ii) resultatrammen og resultatreserven og iii) styrket makroøkonomisk, finanspolitisk betingelse, herunder udvidelse til at omfatte strukturfondene. Den største fordel ved denne løsningsmodel vil være, at den løser alle de afdækkede problemer med hensyn til politikkens resultater. Den vil sikre tilstrækkelige strategiske, lovgivningsmæssige og institutionelle betingelser samt sunde makroøkonomiske, finanspolitiske politikker. Den vil skabe incitament og overvåge programmernes resultater med hensyn til at opfylde målsætningerne og målene. Den største ulempe ved denne løsningsmodel vil være en øget administrativ byrde som følge af behovet for at opfylde de nødvendige betingelser og etablere resultatrammen Sammenligning af løsningsmodellerne vedrørende resultater Løsningsmodellerne er vurderet på grundlag af deres bidrag til at løse problemerne vedrørende i) strategiske, lovgivningsmæssige og institutionelle betingelser, ii) makroøkonomiske, finanspolitiske betingelser og iii) resultater med hensyn til opfyldelse af overordnede og specifikke mål. For at 7/10

8 opfylde de nødvendige betingelser for effektive investeringer er løsningsmodellerne blevet vurderet i overensstemmelse med Verdensbankens konditionalitetsprincip 3. Løsningsmodel 1 gør ikke meget for at sikre de nødvendige forudsætninger for effektiv støtte og skabe incitament til programmernes resultater. Løsningsmodel 2 omhandler kun de forudsætninger, der er nødvendige for effektiv støtte, men skaber ikke ret meget incitament for programmerne, mens løsningsmodel 3 kun fokuserer på sidstnævnte. Den foretrukne løsningsmodel er kombinationen af løsningsmodel 2, 3 og 4, som vil tage hånd om alle problemerne vedrørende resultater Strømlining af gennemførelsen og minimering af fejlrisikoen Forenkling reduktion af administrative omkostninger og minimering af fejlrisikoen Løsningsmodel 1 Uændret politik Godtgørelse af faktiske udgifter, visse valgfri forenklede udgiftsmuligheder Ingen omfattende vejledning om e-governance 4 på EU-plan for gennemførelse af samhørighedspolitikken National godkendelse af forvaltnings- og kontrolsystemer med 100 % revision ved Kommissionen Løsningsmodel 2 Fleksibel metode Fleksible betalingsmuligheder efter operation, som fastlægges af modtagerne Vejledningsbaseret strategi for e-governance Medlemsstaternes ansvar for forudgående vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer (ren national godkendelse) Løsningsmodel 3 Normativ metode Betalinger baseret på projektets resultater Obligatorisk e-governance på EU-plan Kommissionens revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne 3 World Bank (2005), "Review of World Bank Conditionality, Operations Policy and Country Services", World Bank, Washington DC, september. 4 E-governance i samhørighedspolitikken vil sikre, at modtagerne ikke anmodes om at indsende de samme oplysninger mere end én gang, og at oplysningerne er tilgængelige og fremsendes elektronisk. 8/10

9 Løsningsmodel 4 Forholdsmæssig metode Betalinger baseret på enten faktiske udgifter eller forenklede udgiftsmuligheder Obligatorisk e-governance på medlemsstats- eller regionsniveau Forholdsmæssig metode for den forudgående vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemerne De største forskelle mellem løsningsmodellerne vedrører graden af Kommissionens deltagelse i evalueringen af forvaltnings- og kontrolsystemerne, hvorvidt der er mulighed for godtgørelse knyttet til resultater, samt mekanismerne for fremme af e-governance inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Løsningsmodel 4, den forholdsmæssige metode, foretrækkes, fordi den giver en betydelig potentiel reduktion i omkostningerne til kontrol og nedsættelse af arbejdsbyrden. For forvaltningerne vil den forholdsmæssige metode nedsætte arbejdsbyrden med ca. 4 % i forhold til løsningsmodellen med uændret politik. Den overholder også i højere grad subsidiaritetsprincippet. Endvidere kan der opnås en yderligere reduktion på 5-10 % ved at forenkle nationale regler og procedurer for gennemførelsen af EU's forordninger og ved at reducere national gold-plating (dvs. indførelse af nationale krav, der går videre end EU-lovgivningen) Koordinering mellem samhørighedspolitikkens instrumenter Løsningsmodel 1 Uændret politik Programmeringen af EFRU og ESF er enkeltfondsprogrammer. Afgrænsningen af fondene sker i det væsentlige på grundlag af investeringstypen. På operationelt plan er "krydsfinansiering" af visse investeringer tilladt takket være en fleksibilitetsklausul Løsningsmodel 2 Fremme af integreret programmering Ved denne løsningsmodel vil medlemsstaterne blive opfordret til at anvende flerfondsprogrammer med fælles processer for forberedelse, forhandling, forvaltning og gennemførelse. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der blive tale om at udpege en "ledende fond" på basis af den eller de politikker, programmet drejer sig om. Denne ledende fonds foranstaltninger skal så suppleres med foranstaltninger fra de andre strukturfonde for derved at sikre sammenhæng i støtten til samhørighedspolitikkens forskellige tematiske målsætninger Løsningsmodel 3 Én politik, én fond Ved denne løsningsmodel kan programmeringen af EFRU og ESF tage form af enkeltfondsprogrammer eller flerfondsprogrammer og skabe en klar afgrænsning mellem fondene. Løsningsmodel 2 giver de største effektivitetsforbedringer samt den største fleksibilitet. Løsningsmodel 1 skaber en yderligere administrativ byrde (som følge af krydsfinansieringsbestemmelserne), og løsningsmodel 3 vil skabe klare afgrænsninger. 4. OVERVÅGNING OG EVALUERING Løsningsmodellerne i denne konsekvensanalyse beskriver, hvordan målsætningerne for og udformningen af politikken kan ændres for at tage hensyn til tre bestemte aspekter. I denne 9/10

10 forbindelse spiller overvågning og evaluering en vigtig rolle. I alle løsningsmodeller vil overvågnings- og evalueringssystemerne blive styrket i forhold til den aktuelle situation. De foreslåede ændringer af overvågnings- og evalueringssystemerne vil styrke fokus på resultater og tilnærmelse til Europa 2020-strategien. Alle programmer vil have en tydeligere interventionslogik, som klart beskriver, hvordan brugen af ressourcer (input) til bestemte interventioner (output) vil bidrage til resultaterne. Hvor det er relevant, vil et sæt fælles indikatorer, som er tilpasset Europa 2020-målsætningerne, blive anvendt i alle programmer. Disse indikatorer vil primært omfatte output, men også visse foreløbige resultater. 10/10