RKSK-Modellen for biogas

Transkript

1 RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk Lars Byberg, Bioenergikoordinator

2 Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri Byggeri Transport Vind

3 Afsættet er: En høj husdyrintensitet og landbrugsproduktion Store sårbare naturområder som Skjern Å og Ringkøbing Fjord Ledige kvalificerede hænder Behov for samspil mellem naturgas og biogas Behov for bioenergi til fjernvarme Dynamiske og udviklingsparate landmænd En engageret landboforening Region Midtjylland, Landbrugsraadet og Naturgas Midt-Nord er samarbejdspartnere Mange landbrugsorienterede produktionsvirksomheder Et erhvervsliv med pionerånd En samarbejdende og imødekommende kommunalforvaltning Politisk vilje til at gå den grønne vej kommunens målsætning er at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020 kommunen har etableret et Sekretariat for Vedvarende Energi kommunen har nedsat et Energiråd

4 Fundamentet for Grønt Vækstlaboratorium Regeringens Grøn Vækst Implementering af RKSK-Biogas modellen i kommunens Energiplan 80% udnyttelse af husdyrgødningen i hele kommunen Målsætning om tilplantning af 1500 ha med pil til flis produktion Miljø Ministeriets demonstrationslandbrug Reduceret næringsstof-udvaskning og drivhusgas-emission samt optimeret udbytte

5 Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering Biogas Central/Decentral Bioethanol, biodiesel 5,7% i 2010; 10% i 2020 Biobrændsel Jordbunden Humus 2,3 mio. tons Gylle Raps olie Transport Flis Pil 300 ha (1500 ha) Halm Affald: Husholdning, ESØ, Industri: Slagteri, kartofler Energiafgrøder: Majs, kartofler, korn Gylle EU s affaldsdir. Træ Energi afgrøder: Majs, korn, kartofler, pil Flis Affald Vådområder Halm Halm Halm Afgrøder Slam Affald Rapspiller Fiberfraktion Fiberfraktion Blå biomasse Blå biomasse

6 RKSK-Modellen Gammel kendt biogasteknologi Fælles og decentral biogasanlæg (uden motor) Forbindes i et biogasledningsnet med fjernvarmeværker (høj virkningsgrad) Biogassen blæses i ledninger, hvormed den tunge gylletransport minimeres Samarbejde mellem Landboforeningen, Fjernvarmeværkerne, Erhvervslivet og Ringkøbing-Skjern Kommune

7 Biogas organisering Katalysatoreffekt gennem koordinering og initiering Sekretariatet for Vedvarende Energi Energibehovsanalyse. Integrering af bioenergi i varme/energiplanen Processtyring og finansiering: Blue Planet Innovation Skitseundersøgelse og implementering Plan Action

8 Skitserapport: Biogas Potentialet i Ringkøbing-Skjern Kommune Groft vurderet kan biogas dække 20% af kommunens samlede energibehov Energipotentialet i biogas er stort Biogas kan substituere hele kommunens nuværende forbrug af naturgas Potentialet svare til knap 60 mio. m 3 CH 4 om året Gylle udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året mens Energiafgrøder udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året Det øgede gas forbrug om vinteren dækkes af energiafgrøder Energiafgrøder er nemme at lagre, fylder relativt lidt og optager ikke nævneværdi kapacitet i anlæggene 5% af kommunens landbrugsareal dyrket med energiafgrøder fordobler gasproduktionen i vintermånederne Udnytteligt potentiale m3 CH4/år Husdyrgødning % af total Fiber fra afgasset gylle % separeret Energiafgrøder Anslået sæsonregulering Fiber fra afgasset energiafgrøder % separeret Naturaffald - Ikke opgjort Have/park affald - Ikke opgjort Husholdningsaffald I alt udnytteligt potentiale

9 Anlægs opbygning De decentrale biogasanlæg er simple anlæg. De betjener en eller flere gårde sluttet sammen via gyllerør og producerer gas der afsættes via et gasrørsystem. De(t) centrale anlæg opbygges som et traditionelt fællesanlæg og modtager gylle fra nærområdet samt vanskelige biomasse så som fiberfraktionen fra de decentraleværker, naturaffald, have/park affald og evt. husholdningsaffald

10 Biogas anlægsstørrelser Anlægsinvesteringer Type Gylle 1. reaktor 2. reaktor t/år m3 m Type Biogas 1000 kr

11

12 130 km Biogas transmissionssystem - gør Lokaliseringen af biogasanlæggene fleksibel Sikre biogasleverancerne til fjernvarmeværker med gas-motor (Forbrug 59,2 M m 3 Bio -CH 4 om året) Sikre afsætningen af overskuds biogas til procesvarme, til nedgraderede gasnet eller til opgradering af biogas til på naturgas og afsætning på naturgasnettet mv. Investering 135 mio. kr inkl. 6 lagertanke.

13 Naturgasnet

14 Delkonklusioner fra skitserapporten Biogasudbygningen kan varetages af dels landbruget selv (decentrale anlæg) og dels to nye selskabet dannet til formålet (transmissionsselskab og centrale biogas-selskab). Gassen kan forventes afsat til en pris der svarer til en varmeproduktionspris på ca. 250 kr./mwh svarende til ca. 4,00 kr./m3 CH4. Distributionssystemet kan hvile i sig selv med et bidrag på 0,50 kr./m3 CH4. Både de decentrale og det centrale biogasanlæg kan opnå en tilfredsstillende økonomi med salg af gas til 3,50 kr./m3 CH4

15 Kommunens rolle Godkendelse og placering Kommunegaranti Biogas fra have-/parkaffald Biogas fra spildevandsslam

16 Biogas Åbne kalkulationer Organisering Ejerskab: Anlæg Ledningsnet Drift

17 Estimering af værdien for alle delelementer i RKSK-modellen for udviklingen af biogas Enhed kr/m 3 biogas (Kvalitet i henhold til aftale) Landboforening, Decentrale anlæg Biogasnet, Transmission Fjernvarmeværkerne, X = B A Y = D C Z = F E X > 0 Y > 0 Z > 0 A Anlægsudgifter til det decentrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring C Anlægsudgifter til biogasnettet Service efter formåls- Forrentning + afskrivning E Anlægsudgifter til drift osv. Anlægsservicering vedr. biogas Konsulentbistand Forrentning + afskrivning Service Forrentning + afskrivning B Salg af biogas Øget gødningsværdi Reducerede harmonikrav D Transmissionsindtægt F Indtjening ved salg af Varme el

18 Centralanlæg Gas produceret på det centrale anlæg U = H G U > 0 G H Anlægsudgifter til det centrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder, fiberfraktion Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring Service Forrentning + afskrivning Problem-restprodukt Salg af biogas Tørstof egnet til spredning Håndtering af special-affald

19 RKSK-Biogas selskab Beslutningsdygtig arbejdsgruppe Dannet af Fjernvarmeværkerne Landbruget og Kommunen Opgaverne er: 1. Definerer rammer og regler 2. Danne grundlag for prissætning 3. Krav til levering og variation i gasvolumen (dimensionering af gasnettet) 4. Krav til gaskvalitet 5. Tidsplan for udbygning

20 Etape 1. Biogasledning fra Lyne til Ådum

21 1. Etape 15 km gasledning Placering af decentrale biogasanlæg Kim Heiselberg Kent Skaanning Dirk Streffkerk DE Kim Heiselberg Svineproduktion 400 Kent Skaanning Svineproduktion Brosbølgård Søer + smågrise Dirk B.Streefkerk kvæg 500 Frank Madsen svin 400 Arne Damgaard Svineproduktion 320 BentNielsen kvæg 110 Aftager Aadum Kraftvarmeværk

22 Debat og dialogforum for RKSK-Modellen for Biogas Præsentationerne kan ses Stilles spørgsmål til indlæggene De kan kommenteres Nye ideer