Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede
|
|
|
- Victor Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator
2 Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Byggeri Byggeri Bioenergi Vind Transport Øvrige VE-kilder 100 % VE Bioenergi Øvrige VE Transport Vind
3 Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering Biogas Central/Decentral Bioethanol, biodiesel 5,7% i 2010; 10% i 2020 Biobrændsel Jordbunden Humus 2,3 mio. tons Gylle Raps olie Transport Flis Pil 300 ha (1500 ha) Halm Affald: Husholdning, ESØ, Industri: Slagteri, kartofler Energiafgrøder: Majs, kartofler, korn Gylle EU s affaldsdir. Træ Energi afgrøder: Majs, korn, kartofler, pil Flis Affald Vådområder Halm Halm Halm Afgrøder Slam Affald Rapspiller Fiberfraktion Fiberfraktion Blå biomasse Blå biomasse
4 Grønt Vækst Laboratorium Udvindingen af fossilt gas og olie er begrænset, planter vil derfor i stigende grad blive energikilde og råvare for industrielle komponenter. Formålet med Grønt Vækst Laboratorium A/S er gennem planteproduktion at blive uafhængig af fossile brændsler, udvikle landbruget, minimere miljø- og klimapåvirkninger samt skabe erhvervsudvikling med eksport potentiale. Udgangspunktet er i samarbejde med: Forskningsinstitutioner, Private virksomheder og andre Kommuner at udvikle, koordinere og drive igangværende indsatsområder som RKSK-modellen for biogas 80% udnyttelse af husdyrgødningen i hele kommunen Udnytte og optimere anvendelse af bioressourcer som pil, slam, affald osv.
5 Grønt Vækst Laboratorium Bio-raffinaderier, der erstatter olie som råstof for f.eks. nylon og plastik Op/Ned-graderingsstation af biogas/naturgas, så fleksibiliteten og anvendelses muligheder af biogas forøges Helhedsorienteret landbrugsproduktion med fokus på vækst og miljø Bæredygtig landbrugsproduktion i Nationalparkregi Tekniske løsninger der reducerer klima og miljø påvirkninger, Cleantech Biomasse testcenter af planter og energiudnyttelse Biomasse som lager af energi Med mere
6 Kvalitativ vurdering af en række biomasseteknologi Varme, El, Biobrændstof Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag Energiudbytte Centrale/Decentrale Direkte afbrænding V, E *** *** *** C/D Termisk forgasning V, E ** *** *** C/D Omsætning til brint V, E, B * ***? C/D Biogas V, E, B *** *** ** D/C Biomass to liquid B * *** ** C Rå planteolie V, E, B *** * * D/C Biodiesel (RME) V, E, B *** * * C Ethanol fra stivelse (1. gen.) B *** ** * C Ethanol fra lignocellulose (2. gen.) V, E, B * *** ** C Rapport: Jorden - en knap ressources Fødevareministeriet jan 2008
7 Indsats i forhold til CO 2 Rapport: Landbrug og Klima Fødevareministeriet Dec. 2008
8 RKSK-Modellen Gammel kendt biogasteknologi Decentral og central biogasproduktion (uden motor) Biogasledningsnet, der binder biogasanlæg og fjernvarmeværkerne (høj virkningsgrad) Gylletransporten på vejene minimeres, når biogassen blæses Landbrugets miljøpåvirkning reduceres, hvormed landbrugsproduktionen opretholdes/udbygges Vestjysk Landboforening, Fjernvarmeværkerne, Erhvervslivet og Ringkøbing-Skjern Kommune samarbejder om værdifastsættelsen i åbne kalkulationer.
9 RKSK-Modellen Baggrund: Landbruget: Energileverandør = ny indtægtskilde. Øget gødningsværdi af gylle => reduceret miljøpåvirkning => reducerede harmonikrav. Producerer vedvarende energi Fjernvarmeværkerne: Billig energi på lang sigt => stabile afregningspriser. Forsyningssikkerhed. Skifte fra fossilt brændsel til vedvarende energi. Kommunen: Selvforsynende med energi. Erstatte fossilt brændsel med vedvarende energi. Fastholde en stor landbrugsproduktion. Reducerer miljøpåvirkningerne. Skabe erhvervsudvikling og knowhow med eksport potentiale
10 Biogas organisering Katalysatoreffekt gennem koordinering og initiering Sekretariatet for Vedvarende Energi Energibehovsanalyse. Integrering af bioenergi i varme/energiplanen Processtyring og finansiering: Blue Planet Innovation Skitseundersøgelse og implementering Plan Action
11 Skitserapport: Biogas Potentialet i Ringkøbing-Skjern Kommune Groft vurderet kan biogas dække 20% af kommunens samlede energibehov Energipotentialet i biogas er stort Biogas kan substituere hele kommunens nuværende forbrug af naturgas Potentialet svare til knap 60 mio. m 3 CH 4 om året Gylle udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året mens Energiafgrøder udgør 30 mio. m 3 CH 4 om året Det øgede gas forbrug om vinteren dækkes af energiafgrøder Energiafgrøder er nemme at lagre, fylder relativt lidt og optager ikke nævneværdi kapacitet i anlæggene 5% af kommunens landbrugsareal dyrket med energiafgrøder fordobler gasproduktionen i vintermånederne Udnytteligt potentiale m3 CH4/år Husdyrgødning % af total Fiber fra afgasset gylle % separeret Energiafgrøder Anslået sæsonregulering Fiber fra afgasset energiafgrøder % separeret Naturaffald - Ikke opgjort Have/park affald - Ikke opgjort Husholdningsaffald I alt udnytteligt potentiale
12 Delkonklusioner fra skitserapporten Gassen kan forventes afsat til en pris der svarer til en varmeproduktionspris på ca. 250 kr./mwh svarende til ca. 4,00 kr./m3 CH4. Distributionssystemet kan hvile i sig selv med et bidrag på 0,50 kr./m3 CH4. Både de decentrale og det centrale biogasanlæg kan opnå en tilfredsstillende økonomi med salg af gas til 3,50 kr./m3 CH4
13 Økonomi fra skitserapport Gastransmission: Ca M kr. Decentrale anlæg: Ca M kr. Fællesanlæg: Ca M kr. I alt: Ca M kr. Ved fuld udbygning salg af gas (ca. 60 M m 3 CH 4 ) for ca. 240 M kr./år De årlige driftsudgifter er estimeret til: Decentrale anlæg ca. 117 M kr./år Centrale anlæg: ca. 28 M kr./år Transmissionssystem: ca. 4 M kr./år Til forrentning ca. 91 M kr./år Simpel tilbagebetaling uden tilskud: ca. 9 år
14 PlanAction s Skitserapport Decentrale biogasanlæg Baseret på gylle og energiafgrøder 1-3 Centrale biogasanlæg (service anlæg) Fiberfraktion Have park affald Slam Grøde osv
15 Biogas anlægsstørrelser Anlægsinvesteringer Type Gylle 1. reaktor 2. reaktor t/år m3 m Type Biogas 1000 kr
16 130 km Biogas transmissionssystem inkl. 6 lagertanke Lokaliseringen af biogasanlæggene fleksibel Sikre biogasleverancerne til fjernvarmeværker Sikre afsætningen af overskuds biogas Investering 135 mio. kr inkl. 6 lagertanke.
17 Arbejdsgruppe Organisering Landmandsgruppe Erhvervsgruppe Fjernvarmegruppe Kommunalgruppe RKSK-Biogas Styregruppe 2 fra Landmandsgruppe 2 fra Fjernvarmegruppe 2 fra Kommunen
18 RKSK-Biogas gruppernes arbejdsopgaver Landmandsgruppens opgaver Indspil til omkostninger, årsproduktion og biogas anlægsudbygningen RKSK-Biogas styregruppen Koordinere og samle arbejdet i og fra grupperne. Prissætning og afregningsmodel, finansieringsmodel, udbygningsplan Fjernvarmegruppens opgaver Indspil til omkostninger ved ombygning, gas efterspørgsel og anlægsudbygning Erhvervsgruppens opgaver Indspil til den teknologiske sammensætning af anlæg samt priser Kommunes opgaver Godkendelses procedure Energi planlægning Ledningsnet-placering
19 RKSK-Biogas selskab Beslutningsdygtig arbejdsgruppe Fjernvarmeværkerne, Landbruget og Kommunen Opgaverne er: 1. Definerer rammer, regler og ejerstruktur 2. Danne grundlag for prissætning gennem åbne kalkulationer 3. Krav til levering og variation i gas volumen (dimensionering af gasnettet) 4. Krav til gaskvalitet 5. Tidsplan for udbygning
20 Styregruppen Jesper Skovhus Andersen Bjarne Bødker Ole Kjær Kristian Andreassen Hans Østergård Niels Erik Kjærgård Projektleder Lars Byberg Energirådet er en Tænke-tank, der rådgiver Landmandsgr. Ole Kjær Kim Heiselberg Fjernvarmegr. Jesper Skovhus Andersen Bjarne Bødker Kommunegr. Hans Holt Poulsen Lars Byberg Erhvervsgr. Kent Skaanning Transmissionsgr Lars Byberg
21 Estimering af værdien for alle delelementer i RKSK-modellen for udviklingen af biogas Enhed kr/m 3 biogas (Kvalitet i henhold til aftale) Landboforening, Decentrale anlæg Biogasnet, Transmission Fjernvarmeværkerne, X = B A Y = D C Z = F E A B X > 0 Anlægsudgifter til det decentrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring Service Forrentning + afskrivning Salg af biogas Øget gødningsværdi Reducerede harmonikrav C Y > 0 Anlægsudgifter til biogasnettet Service efter formåls- Forrentning + afskrivning E Z > 0 Anlægsudgifter til drift osv. Anlægsservicering vedr. biogas Konsulentbistand Forrentning + afskrivning D Transmissionsindtægt F Indtjening ved salg af Varme el
22 Centralanlæg Gas produceret på det centrale anlæg U = H G U > 0 G H Anlægsudgifter til det centrale anlæg: Reaktor, ledninger, konsulentbistand, osv. Gylle, energiafgrøder, fiberfraktion Transport af biomasse og fiberfraktion Opbevaring Overvågning og styring Service Forrentning + afskrivning Problem-restprodukt Salg af biogas Tørstof egnet til spredning Håndtering af special-affald
23 Udgangspunktet for arbejdet i RKSK-Biogas styregruppen er: Etape 1. med decentrale biogasanlæg samt en biogasledning fra Lyne til Ådum
24 1. Etape 15 km gasledning Placering af decentrale biogasanlæg Kim Heiselberg Kent Skaanning Dirk Streffkerk DE Kim Heiselberg Svineproduktion 400 Kent Skaanning Svineproduktion Brosbølgård Søer + smågrise Dirk B.Streefkerk kvæg 500 Frank Madsen svin 400 Arne Damgaard Svineproduktion 320 Bent Nielsen kvæg 110 Aftager Aadum Kraftvarmeværk
25 RKSK-Scope Ultimo 2010 Landmænd AP3 Decentral model Etape 1 Central model Etape 2 Gasledning AP4 Kraftvarmeværker AP5 Biogasselskab AP1 AP0 Virksomhedsgruppen AP2
26 Her samles data, referater, viden, osv. Fora et giver mulighed for at stille spg. til biogasmodellen, biogasanlæg, udbygningen osv. Samtidig giver fora et mulighed for at debattere modellen. Link på Vestjysk Landboforenings hjemmeside
27 Udfordringer for Biogas Finansiering Organisering Ejerskab Biogasanlægs servicering Videreudvikling af biogas-modellen samt løbende optimering i alle led
28 RKSK-Biogas opgaver Udvikling afd. Info afd. Jura afd. RKSK Bogholderi Plan afd. Drift afd.
29 RKSK-Biogas Udvikling af decentrale biogasanlæg, ledningsnet, optimering af biogasproduktion og anvendelse m.m. Udbygge og udvikle nye grønne teknologier, minimerer miljøpåvirkninger, reducerer energiforbruget m.m. Finansierer hele biogasanlægs pakken via Grøn vækst (20%), kommunegaranti (60%), aktiesalg, salg af CO 2 kvoter, salg af rådgivning. Udfærdige leje/leasing-aftaler for: Decentrale og Central biogasanlæg, ledningsnettet, Biogasmotorer osv Info afd. Udvikling afd. Jura afd. Placering af anlæg og ledning. Udbygningsplan RKSK Lave ansøgninger til miljøgodkendelser af biogasanlæg o.l. Bogholderi Plan afd. Servicering af biogasanlæg og ledningsnet Måle biogas kvalitet og kvantitet evt. gyllens gaspotentiale Drift afd. Fakturering og afregning af biogas, transmission, leje/leasing aftaler osv. Rådgivning til offentlige og privat Presse information
RKSK-Modellen for biogas
RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
National strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Ringkøbing-Skjerns kommunes Biogas og Bioenergi Vest BIOENERGI VEST
Ringkøbing-Skjerns kommunes Biogas og Bioenergi Vest Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering Biogas Central/Decentral Bioethanol, biodiesel 5,7%
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
21. maj 2013. Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune
21. maj 2013 Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Energi2020,
Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?
Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, [email protected] Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Det danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Biobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Biogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018
Biogasanlæg i Hjørring Kommune 13. Juni 2018 Biogasanlæg i Hjørring Kommune Grøngas Hjørring Gårestrupvej 179 Produktion 50.000 t/år Ønsker udvidelse til 100.000 t/år Anlægget har lokalplan. Skal have;
Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Fremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk [email protected] I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Bioselskabet ApS, Foersom
PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 [email protected] Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse
Morsø Kommune. Energi i balance
Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Borgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Biogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet
Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Statusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Årets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Afgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen [email protected] Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
