Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Transkript

1 Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

2 Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige, stabile og langsigtede rammevilkår Politisk ambition 50% af husdyrgødning anvendt til biogas i 2020 fra 1,1 til 5,5 TWh biogas Energiaftalen 22. marts 2012 Markant forbedrede betingelser for produktion af biogas Afregningsprisen for biogas hævet med 46% i forhold til prisen i 2012 Biogas kan opgraderes til naturgaskvalitet og sendes ind i naturgasnettet

3 Gode forudsætninger for biogas i Danmark Produktion Råvarer & organisk affald fra landbruget til produktion Stor husdyr tæthed Virksomheder med ekspertise & knowhow Distribution Mulighed for at fastholde selvforsyning og forsyningssikkerhed på energiområdet Vidtforgrenet og udbygget gasnet til distribution

4 Organisering dannet i november 2011 Sønderjysk Biogas a.m.b.a Ejerandel 51% Levere biomasse: Gylle Energiafgrøder Afsætte afgasset gylle Ejerandel 49% Afsætte gassen

5 Sønderjysk Biogas et stærkt Vision & Mål projekt & partnerskab Forberede etableringen og driften af et af de største og mest effektive biogasanlæg i Danmark Producere CO 2 -neutral bionaturgas til naturgasnettet samt begrænse miljøbelastningen lokalt Årlig produktion af ca. 20 mio. kubikmeter metangas, svarende til opvarmning af ca husstande med CO 2 -neutral gas, og bidragende med en CO 2 -reduktion på omkring ton Partnerskab & Realisering Sønderjysk Biogas a.m.b.a. vil tilføre biomasse, afsætte den afgassede biomasse og tilføre viden om næringsstofudnyttelse E.ON bidrager med viden om projektudvikling, etablering, opgradering af biogassen samt efterfølgende drift og afsætning af den opgraderede biogas Med Miljøgodkendelse (VVM) og finansiering forventes anlægget at være realitet i

6 Kumulation med andre anlæg - 20 km radius Ribe Biogas Nr. 6

7 Undersøgelse af 6 lokaliteter i erhvervsområde og åbent land Nr. 7

8 Undersøgelse af de miljømæssige forhold Miljømæssige forhold Fravalg af lokalitet 1. Lugt og støj Mastrup, Toftlund, Over Jerstal, Uldal er fravalgt pga. enten boligområder eller nabobeboelser inden for m. 2. Landskab Gabøl er fravalgt. Meget synlig fra nord. 3. Natur Ingen fravalgt: Inden for afstand af 500 m ligger 3 områder. Begrænset påvirkning fra anlæg pga. anlæggets renseevne i forhold til ammoniak. 4. Vandløb Ingen fravalgt: Hjartbro og Toftlund har vandløb inden for 300 m. Minimal risiko pga. indretningsforhold og beredskabsplan. 5. Grundvand Ingen fravalgt: Gabøl, Hjartbro og Over Jerstal ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. 6. Bygge- og beskyttelseslinier Ingen fravalgt 7. Jordforurening Ingen fravalgt Nr. 8

9 Undersøgelse af de driftsøkonomiske forhold Driftsøkonomiske forhold Beskrivelse 1. Afstand til leverandører Hjartbro har størst gyllepotentiale inden for 16 km ( DE). Til sammenligning ligger der DE inden for Mastrup (tal fra 2010) 2. Afsætningsmuligheder Kraftvarmeværk, egenproduktion af strøm som afsættes til el-nettet eller fjernvarme, naturgasnet Fra Gabøl, Hjartbro og Over Jerstal kan der afsættes gas til kraftvarmeværk i Vojens og Toftlund. Mastrup ligger ved kraftvarmeværk. Toftlund har kraftvarmeværk, kan dog ikke modtage daglig biogasproduktion. Ved afsætning til naturgas er det mindst rørledning fra Hjartbro. 3. Transport tilkørselsforhold og afstand til leverandører tons biomasse. ca. 95 læs om dagen i hverdagene. Hjartbro ligger ud til vej med gode tilkørselsforhold 4. Placering i forhold til øvrige anlæg Hjartbro har størst gyllepotentiale - lidt overlap med Linkogas og Ribe Biogas Nr. 9

10 Location Nr. 10

11 Nr. 11

12 Input sammensætning Input Biomass Metan produktion Type Volume TS Nm3/kg VS Nm3/år t/år t/d 365 of input Kvæggylle % 7,5% 0, Svinegylle % 5,3% 0, Majsensilage % 30,0% 0, Halm % 80,0% 0, Roer % 22,0% 0, Sum Nr. 12

13 Location Nr. 13

14 Barrierer/risici mht. biomasseleverancer Usikkerheder ift. om der fremover er tilstrækkeligt biomassegrundlag til driften af biogasanlægget. Risici ift. prisstigninger på biomasseinput Risici ift. samarbejde med biomasseleverandører der efterlyses effektive organisationsmodeller og standardkontrakter Der er et enormt potentiale i energiafgrøder som f.eks. roer, dybstrøelse, kyllingemøg, slagteriaffald, hestemøg, husholdningsaffald og halm er nogle af de energikilder, vi kan håndtere i anlæggene sammen med husdyrgødning. Der er også andre muligheder, vi skal blive dygtigere til at udnytte. Det kunne eksempelvis være afklip fra slåede rabatter, dårlig ensilage og lignende Nr. 14

15 Barrierer/risici mht. energiafsætning Betydelige risici for faldende naturgaspriser over tid. Byrden herved mindskes ved, at en del af tilskuddet varierer med naturgasprisen. Biogasanlæg, der leverer til formål, hvor naturgas ikke er referencen, har derimod ikke glæde af en stigende naturgaspris, men rammes alligevel af et faldende tilskud, når naturgasprisen stiger. Manglende sikkerhed for afsætningen og prisniveauet anses desuden for en problem for biogasanlæg, der leverer til varmeforsyningsformål. I dette tilfælde falder tilskuddet ved stigende naturgaspris ligeledes, men uden af biogasanlægget af den grund er sikker på at få en højere pris fra det lokale kraftvarmeværk. Der vurderes derfor at være behov for langsigtede prisaftaler, når der leveres til lokal varmeforsyning. Nr. 15

16 Barrierer/risici mht. støttemæssige rammevilkår Det er meget vanskeligt at opnå finansiering, selv efter vedtagelsen af energiaftalen og de forhøjede støttesatser Långivere og kapitalinvestorer er generelt af den opfattelse, at der er store risici for bortfald af tilskud efter 2020, hvor energiaftalen ophører. Få synes at være klar over, at der kun er den mindre sprinterbonus (starttilskuddet), der gradvis bortfalder. Med mindre støttevilkårene forandres gennem en lovændring vil grundtilskuddet og det variable tilskud således være gældende i hele biogasanlæggets levetid. En del af de finansielle investorers bekymring kan hænge sammen med at støtten ligger i aftagerleddet og ikke i produktionsleddet (som for vindmøller). Nr. 16

17 Initiativer til fremme af biogasinvesteringer Statsgaranti til lån i biogasanlæg som alternativ. Det kan overvejes, om det bedre vil kunne betale sig at kanalisere en del af den statslige støtte til biogas over i en kreditpulje, der anvendes til at udstede statsgarantier for lån optaget i biogasanlæg. Ændring og udvidelse af kommunegarantien som alternativ. Der typisk ikke vil være tilstrækkelig forretning på biogasanlæg i fravær af anlægstilskud. Der er derfor behov for, enten nye anlægstilskuds-puljer fra 2014, eller en forøgelse af driftstilskuddet. Nr. 17