Regelbogen Gældende fra revideret

Transkript

1 Regelbogen 2015 Gældende fra revideret Dette er regelbogen for den sportslige del af Dansk Western Forening. Regelbogen skal anvendes i sin helhed. Ved at scanne denne QR-code kommer du direkte ind på Her kan du finde regelbogen online, oplysninger om rytterlicens samt øvrige regler i DWF. Regelbogen 2015 Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 DEL 1: GENERELLE SHOWREGLER ETISKE REGLER OG HESTEVELFÆRD SIKKERHED LICENSREGLER HESTE RYTTERSTATUS REGLER VEDRØRENDE NEDKLASSIFICERING ÆNDRING AF RYTTERSTATUS DIVISIONER STÆVNETYPER OG DISCIPLINOVERSIGT ANTAL AF STARTER PR. DAG OPGØRELSE AF ANTAL STARTER UNDER RYTTER DANMARKSMESTERSKAB POINTTILDELING PRÆMIER OG PLACERINGER DWF TITLER STÆVNEGODKENDELSE STÆVNEOFFICIALS SHOWMANAGER STÆVNESEKRETÆR RINGSTEWARD DOORMAN GENERELLE DOMMEREREGLER UDSTYR, GENERELT WESTERNUDSTYR, HEST WESTERNUDSTYR, RYTTER HANDICAPRYTTERE GANGARTER VACCINATION DEL 2: STANDARDSEKTIONENS DISCIPLINER GENERELT OM STANDARDDISCIPLINER SHOWMANSHIP AT HALTER WESTERN PLEASURE WESTERN HORSEMANSHIP WESTERN RIDING WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN WESTERN RIDING PATTERN TRAIL TRAIL AT HALTER REINING REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN Regelbogen 2015 Side 2

3 REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN REINING PATTERN 12 (DIVISION 4) REINING PETTERN 13 (DIVISION 4) REINING PATTERN REINING PATTERN FREESTYLE REINING SUPER HORSE SUPER HORSE PATTERN SUPER HORSE PATTERN SUPER HORSE PATTERN SUPER HORSE PATTERN DEL 3: KVÆGSEKTIONENS DISCIPLINER GENERELT OM KVÆGDISCIPLINER GENERELT OM BEHANDLINGEN AF KVÆG WORKING COWHORSE WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COWHORSE PATTERN WORKING COW HORSE PATTERN WORKING COW HORSE PATTERN CUTTING VERSATILE RANCH HORSE RANCH RIDING RANCH RIDING PATTERN RANCH RIDING PATTERN RANCH RIDING PATTERN RANCH RIDING PATTERN RANCH TRAIL RANCH CUTTING WORKING RANCH HORSE WORKING RANCH HORSE PATTERN WORKING RANCH HORSE PATTERN DEL 4: SPEEDSEKTIONENS DISCIPLINER GENERELT OM SPEEDDISCIPLINER GENERELT OM BEHANDLINGEN AF KVÆG HOLDSAMMENSÆTNING TIL TEAMDISCIPLINERNE TEAM PENNING CATTLE PENNING TEAM SORTING DUMMY ROPING KLASSER DUMMY STOPPING DUMMY BREAK AWAY ROPING DUMMY ROPING DUMMY TYING BARREL RACE POLE BENDING ORDFORKLARING Regelbogen 2015 Side 3

4 FORORD Dansk Western Forening har haft det årlige serviceeftersyn på regelbogen. Verden omkring os forandrer sig hele tiden. Det gælder også for western verdenen. Derfor har Dansk Western Forening indledt et samarbejde med vores europæiske naboer Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Polen. I første omgang har DWF sammen med Holland, Tyskland og Schweiz indledt et nært samarbejde i European Western Equestrian Federation, som er et nyt organ i den europæiske westernsport. Danmark er med fra første færd og vi kan derfor være med til at præge udviklingen for westernsporten i Europa. Det fælles europæiske projekt skal bl.a. resultere i en fælles regelbog for Allbreed Westernsporten. Hvorfor ikke bare holde sig til det amerikanske regelsæt, er der sikkert mange der spørger. Det er trods alt dem der har opfundet westernsporten. Svaret er relativt enkelt. Lad mig bare nævne: NRHA, NSBA, AQHA, APHA, NVRHA, ARHA, RHAA, USTPA, NCHA osv. osv. Listen er lang og de har jo alle hver deres egen regelbog. Det fungerer i et land på 9.8 millioner km2 og med 310 millioner indbyggere. I Danmark har vi 5,6 millioner indbyggere fordelt på bare godt km2. Alene det gør en stor forskel. Overfører man forholdstallene fra USA til Danmark, vil vi have 2-3 ryttere pr. regelbog. Det ville ikke være ret meget anderledes i de andre europæiske lande. Alene derfor er der god mening i et tæt samarbejde mellem de europæiske lande. Planen er, at fra 2020 har vi en fælles europæisk regelbog. Her er alt det grundlæggende ens. Samme bedømmelser, samme bidregler, samme patterns osv. Der vil være et afsnit til hvert land, hvor der er plads til de nationale bestemmelser. Det vil f.eks. være bestemmelser omkring nationale eller regionale mesterskaber og bestemmelser om antallet af point, der skal til for at klassificere sig til de forskellige klasseniveauer. Vil vi starte stævner i Tyskland skal vi bare lige kigge i tyskernes tillæg og se om, der er afvigelser fra den danske regelbog. Vender vi blikket mod de danske forhold er billedet pt. lidt mere uklart. Der er ikke ensartede klassedelinger og man bruger forskellige benævnelser og definitioner fra sted til sted. Et uklart regelsæt efterlader rytteren en gråzone. Med et fælles europæisk regelsæt vil vi alle være stillet lige. Det er en kæmpe fordel for rytterne, arrangørerne, officials og dommere. Måden, der er arbejdet på i regelbogsgruppen er helt enkel. DWFs regelbog er først og fremmest afstemt med EWUs reglbog, som i øvrigt er afstemt med AQHA i forhold til klassebedømmelser. På denne måde har vi fået styr på hele standardsektionen og en god del af både kvæg, speed og de generelle bestemmelser. Har vi ikke fundet det, vi søger i EWU s regelbog, har vi tage fat på AQHA s regelbog og afstemt med den. Har vi stadig ikke fundet svar, har vi kigget hos andre specialforbund f.eks. ARHC. EWU, DWF og mange andre forbund er enige om de regler, der skal lægges til grund for selve bedømmelsen af de enkelte discipliner. I trail får man penalty 1 for at ramme en bom og i reining får man penalty 2 for tab af gangart. Den store forskel findes i de generelle bestemmelser. F.eks. er DWFs og EWUs syn på hestevelfærd og etik noget anderledes end det vi finder i USA. Vi ønsker ganske enkelt ikke se heste under 4 år under rytter og redet hårdt i konkurrencerne. Vi har med regelbogen for 2015 foretaget nogle justeringer i pointsystemet. Der er kommet flere point i omløb i klasserne. Det nye er, at man nu får point for det antal ryttere, man har vundet over i sin klasse. Er der f.eks. 8 startende i klassen og man vinder, så har man tjent 7 point. 4 Startende og man bliver nr. 2 har man vundet over 2 og får 2 point. Det kan man se mere om i 108. Nyt er også kombiklasser ( 107). Kombiklasser er klasser, der er åbne for både licensryttere og ryttere uden licens. Klassen udskrives med angivelse af division af hensyn bidregler, sværhedsgrad (tid, patterns etc.), udstyr for rytteren m.m. På den måde ved alle, hvad de skal forholde sig til og arrangøren behøves ikke fylde sine propositioner med lange forklaringer. Der er i disse klasser kun en præmieoverraskelse og et præmiesæt. Har man rytterlicens får man point og kvalificerer sig til DM og lignende. Har man ikke licens, får man sine præmier, som alle andre, men ingen point eller kvalifikationer. Frem mod 2020 vil vi løbende tilpasse os de fælles europæiske bestemmelser for antallet af starter. Se I team penning og team sorting vil I fortsat optjene point til High Point certifikaterne. Det nye er, at pointene ikke længere tæller med til at udklasse rytteren. Jeg vil takke de modige og utrættelige ildsjæle, der har lagt et enormt stort arbejde i denne regelbog og ønsker hermed alle en fantastisk og inspirerende sæson Lars Toftdahl, formand Dansk Western Forening Regelbogen 2015 Side 4

5 DWF SHOWREGLER Dette DWF stævnereglement træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter hermed hidtil gældende regler for afholdelse af stævner i Dansk Western Forenings (i det efterfølgende benævnt DWF) regi. Der udsendes hvert år et tillæg til regelbogen med Midlertidige Bestemmelser, hvor dispensationsregler, kvalifikationskrav, mesterskabsklasser og lignende anføres. De Midlertidige Bestemmelser indeholder derfor de bestemmelser, der kan ændres fra år til år og skal således altid ses i sammenhæng med regelbogens øvrige bestemmelser. DEL 1: Generelle showregler. 101 ETISKE REGLER OG HESTEVELFÆRD Alle heste skal til enhver tid behandles med værdighed, respekt og medfølelse. Ved alle stævne godkendt af DWF skal de grundlæggende regler i henhold til 101, 102, 104 og 107 altid overholdes under hele stævnet. Unødig eller voldsom anvendelse af bid eller sporer kan medføre diskvalifikation eller bortvisning fra stævnearealet. Ønsker man i forbindelse med et stævnet at indgive en klage over en rytters adfærd skal klagen indgives direkte til Showmanager i forbindelse med stævnets afholdelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal være fremsat overfor showmanager senest 1 time efter præmieoverrækkelsen ved sidste klasse dog senest ½ time efter præmieoverrækkelsen. Er der tale om adfærd af særlig voldsom karakter, kan indklagede rytter idømmes karantæne fra deltagelse i stævner afholdt i DWF regi i et af Sportsudvalget nærmere udmålt tidsrum. Sportsudvalget træffer afgørelse om karantæne ud fra showmanagers indstilling. Rytteren, der er klaget over, skal altid høres inden klagens afgørelse. Heste, hvor huden er gennembrudt på grund af brug af bid eller sporer, vil blive diskvalificeret. Start af halte heste vil ligeledes medføre diskvalifikation. Tydelig halthed er: a. Hesten skåner konstant et ben i begge retninger ved trav. b. Hesten nikker, slæber benet eller tydeligt afkorter skridtlængden på et af benene. c. Hesten støtter minimalt på benet i bevægelse, eller fra stilstand udviser ulyst til at bevæge sig. Klager vedrørende ovennævnte vil blive behandlet og afgjort af DWFs sportsudvalg. Sportsudvalgets afgørelse kan indbringes for DWFs bestyrelse, der træffer endelig afgørelse. Bestyrelsens afgørelse kan ikke påklages. Rytteransvar Alle deltagere i DWF stævner er forpligtet til at optræde hensynsfuldt, ansvarsfuldt og overholde ovenstående etiske regler om hestevelfærd. Ryttere kan, hvis de ikke overholder stævnereglerne eller ikke optræder sportsligt/etisk korrekt, nægtes starttilladelse i stævnet, bortvises fra stævneområdet eller idømmes karantæne. I disse tilfælde ydes der ikke kompensation eller refusion af nogen art (f.eks. startgebyrer, opstaldningsudgifter, kørselsudgifter mv). Begæring om karantæne behandles og afgøres af DWFs sportsudvalg. Sportsudvalgets afgørelse kan indbringes for DWFs bestyrelse, der træffer endelig afgørelse. Bestyrelsens afgørelse kan ikke påklages. Rytteren må ikke lade sig guide eller træne fra sidelinjen under klasseafviklingen. Overtrædelse af dette kan medføre at rytteren diskvalificeres fra klassen. Det er dommeren alene, der kan træffe afgørelse herom. Det er til enhver tid udelukkende rytterens ansvar at tilmelde sig i rette division og at sikre, at antal tilladte starter (jf ) ikke overskrides. Det er deltagerens eget ansvar at møde rettidigt op til en klasse. Deltagerne er forpligtet til at bære stævnenummer i klasserne og på opvarmningsbanen. Deltagerne skal også sørge for, at hesten eller deltageren bærer stævnenummeret over alt på stævneområdet, når hesten håndteres. I klasser, hvor der er flere deltagere på banen samtidig, skal stævnenumrene være synlige på begge sider af hesten. I klasser, hvor hesten præsenteres til fods skal deltageren bære stævnenummeret på ryggen. Hvis stævnenumrene ikke er synlige, får deltageren ingen score. Tallene på stævnenumrene skal være min. 90 mm høje. 102 SIKKERHED Stævnemanagement er ansvarlig for, at sikkerhedsreglerne overholdes på stævnearealet. Enhver deltager forpligter sig til at handle og opføre sig ansvarsfuldt på stævneområdet herunder i forbindelse med færdsel på området, opvarmning af heste, håndtering af heste, opsadling og lignende. Personer under 19 år skal bære godkendt sikkerhedsridehjelm, når disse færdes til hest på stævneområdet. På stævnearealet færdes både officials, deltagere og publikum på eget ansvar. DWF påtager sig intet ansvar for uheld eller skader på ryttere, publikum, heste eller materiel i forbindelse med stævner godkendt af DWF. Regelbogen 2015 Side 5

6 103 LICENSREGLER Alle, der starter i DWF pointgivende klasser, skal have en gyldig DWF rytterlicens eller licens fra et af sportsudvalget godkendt forbund. Kun medlemmer af DWF kan indløse rytterlicens. Deltagelse i division 5 og ikke-pointgivende klasser kræver ikke rytterlicens. En stævnearrangør kan stille særlige krav for deltagelse i ikke-pointgivende klasser. Rytterlicensen er opdelt i tre sektioner, én for standarddiscipliner, én for kvægdiscipliner og én for speeddiscipliner. En rytter kan have forskellig status i sektionerne. Eksempel: Rytterstatus 4A i standarddiscipliner, 3A i kvægdiscipliner og 2A i speeddiscipliner. Licensens gyldighedsperiode følger kalenderåret uanset, hvornår rytteren har løst sin licens. Priser med videre findes i tillægget Midlertidige Bestemmelser og på Der kan i forbindelse med danmarksmesterskaber og landsdelsmesterskaber i DWF stilles særlige krav for deltagelse. Dette fremgår af Midlertidige Bestemmelser. 104 HESTE 1. Hestens alder følger kalenderåret. En hest, som er født i 2011, bliver således 4 år den 1. januar Enhver hest uanset race og herkomst kan startes i DWF regi. Dog skal hesten være 4 år eller ældre for at kunne startes under rytter. a. Novice Horse* heste har status som Novice Horse til og med det år, de fylder 6. b. Heste har status som Novice Horse, uanset alder, de første 2 kalenderår de startes under rytter i DWF regi. 3. Hingste: a. En hingst er en hest af hankøn, der ikke er kastreret og er 1 år eller ældre. 105 RYTTERSTATUS Rytterens status afhænger af rytterens niveau og optjente point. Rytteren kan have forskellig status i de tre sektioner, standardsektionen, kvægsektionen og speedsektionen (se 403). Rytterens status følger kalenderåret. Dette gælder dog ikke for status 5. Se også Midlertidige Bestemmelser Hvor regelbogen omtaler ungdomsryttere menes der ryttere, som opfylder aldersbetingelsen, som beskrevet under rytterstatus 4B, 3B, 2B og 1B. Status 5: Status 5 gælder alle uanset alder. Der kræves ikke rytterlicens. En rytter med status 5 har denne status i alle 3 sektioner og skal derfor også overholde reglerne for status 5 i alle sektioner. Denne status følger ikke kalenderåret. En rytter, der opfylder et af nedenstående krav kan ikke opnå eller bevare status 5: 1. Har løst rytterlicens. 2. Har opnået 5 førstepladser i division 5 klasser med 3 eller flere startende. 3. Har tidligere startet i division 3 eller højere divisioner. 4. Har opnået point i DWF regi i de 3 foregående år. 5. Har amateur-/nonpro-/pro-licens i andre westernforbund. Undtaget er kombinationen Novice-Amateur. 6. Status 5 ryttere kan starte i division 5 klasser samt ikke pointgivende klasser (se 103). Status 4A: Status 4A gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år eller ældre. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har ikke optjent flere pønalitetsgivende point i de 3 foregående år end angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 4A ryttere er startberettiget i division 4A, 3A og Novice Horse* klasser. 5. Status 4A ryttere er kun startberettigede med hopper og vallakker, ikke med hingste. Status 4B: Status 4B gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har ikke optjent flere pønalitetsgivende point i de 3 foregående år end angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 4B ryttere er startberettiget i division 4B, 3B, og Novice Horse* klasser. 5. Status 4B ryttere er kun startberettigede med hopper og vallakker, ikke med hingste. Status 3A: Status 3A gælder ryttere, der opfylder følgende krav: Regelbogen 2015 Side 6

7 1. Er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år eller ældre. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 3A ryttere er startberettigede i division 3A, 2A, og Novice Horse* klasser. Status 3B: Status 3B gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 3B ryttere er startberettiget i division 3B, 2B og Novice Horse* klasser. 5. Status 3B ryttere er kun startberettigede med hopper og vallakker, ikke med hingste. Status 2A: Status 2A gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år eller ældre. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 2A ryttere er startberettigede i division 2A, 1A og Novice Horse* klasser. Status 2B: Status 2B gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 2B ryttere er startberettigede i division 2B, 1B og Novice Horse* klasser. Status 1A: Status 1A gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år eller ældre. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 1A ryttere er startberettigede i division 1A og Novice Horse* klasser. Status 1B: Status 1B gælder ryttere, der opfylder følgende krav: 1. Endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år. 2. Har løst rytterlicens. 3. Har optjent pønalitetsgivende point i de 3 foregående år som angivet i 0105 i Midlertidige Bestemmelser. 4. Status 1B ryttere er startberettigede i division 1B og Novice Horse* klasser. Pønalitetspoint* gælder kun for den sektion, hvor pønalitetspointene er optjent (se også 107) REGLER VEDRØRENDE NEDKLASSIFICERING Ryttere, der har opnået status 3A, 3B, 2A, 2B, 1A eller 1B, vil ikke kunne komme tilbage til status 4A eller 4B, uanset tab af point eller længerevarende periode uden licens/stævnedeltagelse. Kun under helt særlige omstændigheder kan ovennævnte princip fraviges. Der sendes en begrundet, skriftlig ansøgning om nedklassificering til formanden for DWF s sportsudvalg. Afgørelsen truffet af sportsudvalget er endelig ÆNDRING AF RYTTERSTATUS. Ved erhvervelse af rytterlicens angives rytterstatus. Såfremt du intet angiver og hvis ikke du har optjent point nok til at blive opklasset til en højere status, bliver du automatisk tildelt status 4. Såfremt du skønner, at din status burde være højere end den tildelte, kan du udfylde ansøgningsskemaet herfor. Man kan søge om at få ændret sin rytterstatus i alle eller enkelte sektioner. Ansøgningen skal være skriftlig og skal begrundes. Såfremt sportsudvalget finder ansøgningen godtgørende for en højere status vil denne automatisk blive ændret. Regelbogen 2015 Side 7

8 Såfremt ansøgningen ikke findes tilfredsstillende, og man stadig ønsker at forhøje sin rytterstatus, vil man blive bedt om en rideprøve. Er man først rykket op i rytterstatus, er det ikke muligt at falde tilbage i 4A eller 4B. Erfaringer, der kan lægges til grund for opgradering af rytterstatus; a. Ryttere, der har startet ved godkendte stævner i AQHA, APHA eller ApHC. b. Ryttere, som har erfaring fra DRF eller tilsvarende foreninger. c. Længere rideerfaring uden for registreret forbund. Rideprøven Rideprøven er en praktisk prøve, som i sit forløb minder om en Pleasure klasse. Ud over de ryttere, der ønsker at aflægge rideprøven skal der også være andre ryttere tilstede. Rytterne bliver bedt om at ride i alle tre gangarter i et ridehus/på en ridebane efter dommerens anvisning. Gangarterne bliver ikke vurderet, kun rytterens evne til at manøvrere på banen samtidig med andre for således at sikre, at rytteren ikke er til fare for andre ryttere, hesten, publikum eller officials. Den dommer eller anden kompetent person, udpeget af DWFs Sportsudvalg, der vurderer prøven, vil ikke nødvendigvis være bekendt med, hvilke af de deltagende ryttere, der er til prøve. Dommeren giver sin vurdering af rytterne videre til DWFs repræsentant, der formidler resultatet videre til rytterne. 106 DIVISIONER Der er 5 divisioner i DWF. Divisionerne 4, 3, 2 og 1 er opdelt i A (voksenryttere) og B (ungdomsryttere). Det er rytterens status, der afgør, hvilke divisioner rytteren kan deltage i. I Novice Horse* divisionen er det hestens status, der afgør, om en rytter kan deltage med den pågældende hest. Der er mulighed for at udbyde A og B sektionen hver for sig eller samlet som en AB-klasse. Er en klasse udbudt som en AB klasse tildeles High Points i divisonens kategori A. Division 5: 1. Division 5 er for nye westernryttere eller for ryttere, der vil prøve westernridningen for første gang. Følgende gælder for denne division: 2. Der kan afholdes de samme discipliner i denne division som i division 4. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hest og rytter. 3. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig bør der ikke være flere end 8 til 12 ryttere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 4. Der gælder ingen aldersgrænser i denne division. 5. Division 5 er kun åben for ryttere med status 5 (se 105): a. Ryttere, der starter i division 5, kan ikke starte i DWF pointgivende klasser. b. Ryttere, der er indehavere af en gyldig DWF rytterlicens, kan ikke starte i division I denne division skal der fortrinsvis afholdes Walk and Trot klasser. Speeddiscipliner egner sig derfor ikke til divisionen. 7. Der må ikke startes hingste i division Der stilles ikke krav om brug af westernudstyr hverken for hest eller rytter. Dog skal alt udstyr, der benyttes, være både sikkert og etisk forsvarligt for både rytter og hest. I denne division er det obligatorisk for ungdomsryttere, som defineret i 105 at ride med ridehjelm. 9. Der optjenes ingen DWF point i division 5. Division 4A: Division 4A er for westernryttere med relativt lille stævneerfaring. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hest og rytter. 2. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig bør der ikke være flere end 8 til 12 ryttere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 3. Division 4A er kun åben for ryttere med status 4A (se 403 vedr. teamdiscipliner). 4. Der må ikke startes hingste i division 4A. Division 4B: Division 4B er for ungdomswesternryttere med relativt lille stævneerfaring. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hest og rytter. 2. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig bør der ikke være flere end 8 til 12 ryttere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 3. Denne division er kun åben for ryttere, der endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar det pågældende år. 4. Division 4B er kun åben for ryttere med status 4B (se 403 vedr. teamdiscipliner). 5. Der må ikke startes hingste i division 4B. Regelbogen 2015 Side 8

9 Division 3A: Division 3A er for westernryttere med relativt stor stævneerfaring og som har opnået det antal point i de foregående perioder som anført i 0105 i Midlertidige Bestemmelser og for ryttere med status 4A, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hest og rytter. 2. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig bør der ikke være flere end 8 til 12 deltagere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 3. Division 3A er åben for ryttere med status 4A, 3A (se 403 vedr. teamdiscipliner). Division 3B: Division 3B er for ungdomswesternryttere med relativt stor stævneerfaring og som har opnået det antal point i de foregående perioder som anført i 0105 i Midlertidige Bestemmelser, og for ryttere med status 4B, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hest og rytter. 2. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig og et stort antal ryttere med status 4B bør der ikke være flere end 8 til 12 deltagere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 3. Denne division er kun åben for ryttere, der endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar i det pågældende år. 4. Division 3B er åben for ryttere med status 4B og 3B (se 403 vedr. teamdiscipliner). 5. Der må ikke startes hingste i division 3B. Division 2A: Division 2A er for ryttere med stor stævneerfaring, som har opnået det krævede antal point i de foregående perioder og for ryttere med status 3A, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der i klassen stilles passende høje krav til hest og rytter. 2. Division 2A er kun åben for ryttere med status 3A og 2A (se 403 vedr. teamdiscipliner). Division 2B: Division 2B er for ungdoms westernryttere med stor stævneerfaring, som har opnået det antal point i de foregående perioder som anført i 0105 i Midlertidige Bestemmelser og for ryttere med status 3B, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der i klassen stilles passende høje krav til hest og rytter. 2. Denne division er kun åben for ryttere, der endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar i det pågældende år. 3. Division 2B er kun åben for ryttere med status 3B og 2B (se 403 vedr. teamdiscipliner). Division 1A: Division 1A er for westernryttere med meget stor stævneerfaring, som har opnået det antal point i de foregående perioder som anført i 0105 i Midlertidige Bestemmelser og for ryttere med status 2A, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der i klassen stilles passende høje krav til hest og rytter. 2. Division 1A er kun åben for ryttere med status 2A og 1A (se 403 vedr. teamdiscipliner). Division 1B: Division 1B er for ungdomswesternryttere med meget stor stævneerfaring, som har opnået det antal point i de foregående perioder som anført i 0105 i Midlertidige Bestemmelser og for ryttere med status 2B, som gerne vil prøve kræfter med et højere niveau. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der i klassen stilles passende høje krav til hest og rytter. 2. Denne division er kun åben for ryttere, der endnu ikke er fyldt 19 år den 1. januar i det pågældende år. 3. Division 1B er kun åben for ryttere med status 2B og 1B (se 403 vedr. teamdiscipliner). Novice Horse*: I Novice Horse* er det hestens status, der afgør, om ekvipagen kan starte i denne division. Divisionen er for unge heste eller heste, der er relativt nye i westernsammenhæng jævnfør Denne division går på tværs af rytterens status. Følgende gælder for denne division: 1. Alle discipliner kan afholdes i denne division. Showmanageren og dommeren har dog ansvar for, at der ikke afvikles klasser, der stiller for høje krav til hesten. Regelbogen 2015 Side 9

10 2. Ved klasser med flere ryttere på banen samtidig og et stort antal ryttere med status 4B, bør der ikke være flere end 8 til 12 deltagere på banen. Der tages hensyn til banens størrelse. Klassen kan deles i flere afdelinger. 3. Der gælder ingen aldersgrænser for rytter i denne division. 4. Novice Horse* klasser er åben for alle undtagen division 5 ryttere (se 105). 5. Der gælder særlige regler vedrørende hestens udstyr (se 118, 119 og regler i del 2 og del 3). 6. I denne division er det obligatorisk for ungdomsryttere, som defineret i 105 at ride med ridehjelm. 107 STÆVNETYPER OG DISCIPLINOVERSIGT Arrangøren fastsætter, hvilke klasser denne ønsker afviklet. Der stilles dog særlige krav til Landsdelsmesterskaber og Danmarksmesterskab (se Midlertidige Bestemmelser og ). En rytter kan kun ride om at blive landsdelsmester i den landsdel, hvor rytterens medlemsklub befinder sig eller, hvor rytteren har fast bopæl. Ingen rytter kan ride om flere forskellige landsdelsmesterskaber i samme kalenderår. Danmarksmesterskab er åbent for alle westernryttere, som har gyldig DWF rytterlicens, fast bopæl i Danmark og som har kvalificeret sig i henhold til i Midlertidige Bestemmelser. Nedenstående tabel viser hvilke klasser, der er point og/eller pønalitetsgivende i DWF regi. Klasser markeret med ** er pointgivende, men ikke pønalitetsgivende i DWF regi. I pointgivende klasser samler rytteren point for sine placeringer for at opnå point til DWFs High Point Certifikater. Alle klasser på nedenstående liste er pointgivende. I pønalitetsgivende klasser samler rytteren både point til DWFs High Point Certifikater og point til sin status. Undtagelse hertil er point, som er optjent i klasserne Showmanship at Halter og Trail at Halter, som ikke tæller med til at ændre rytterens status. Klasser Divisioner 4A 4B 3A 3B 2A 2B 1A 1B NH Standardsektionens discipliner Showmanship at Halter** Trail at Halter** Western Pleasure Western Pleasure Walk & Trot Western Horsemanship Western Horsemanship Walk & Trot Reining Free Style Reining Trail Trail Walk & Trot Western Riding Super Horse Kvægsektionens discipliner Working Cowhorse Cutting Ranch Riding Ranch Trail Ranch Cutting Working Ranch Horse Speedsektionens discipliner Cattle Penning Team Penning** Team Sorting** Dummy Stopping Dummy Break Away Roping Dummy Roping Dummy Tying Barrel Race Pole Bending Tabel Disciplinoversigt Regelbogen 2015 Side 10

11 Pointgivende klassetyper: 1. Almindelig klasse: Der afvikles en almindelig klasse i en division med enten A, B eller AB. Der er en præmieoverrækkelse og et sæt point. 2. Klasse i klasse. Her afvikles en eller flere DWF klasser samtidigt med en eller flere tilsvarende ikke-dwf pointgivendeklasser. For hver klasse i klassen skal der holdes præmieoverrækkelse og der uddeles DWF point for hver klasse i klassen. 3. Kombiklasse: Der afvikles en klasse. Klassens niveau er angivet med divison og DWF nummer. Klassen er åben for ryttere med og uden licens. Der er en præmieoverrækkelse men kun point til ryttere med DWF licens. DWF point tildeles i den status rytteren har jf. rytterstatusoversigten på DWF s hjemmeside. Hvis klassen er annonceret som åben for alle og afvikles i f.eks. 4AB er alle ryttere, uanset status, startberettiget ANTAL AF STARTER PR. DAG I STANDARDSEKTION OG KVÆGSEKTION: En hest må maksimalt have 5 starter under rytter pr. stævnedag, dog tæller 2 goes i samme klasse kun som 1 start, hvis begge goes afholdes samme dag. Dette gælder uanset antal ryttere, der rider hesten og antallet af divisioner, der deltages i. 1. Klasser, der deles i flere afdelinger på grund af stort antal starter og som derfor kan føre til, at en hest kommer på banen flere gange i samme klasse, tæller kun som en start. Dette gælder dog kun, hvis alle afdelinger afvikles samme dag. 2. En hest har ret til at blive stillet til start/bedømmelse i samtlige af de finaler, den er kvalificeret til, uanset om den herved overskrider det tilladte antal starter/bedømmelser pr. dag. 3. I tilfælde af at stævnemanagement flytter en eller flere klasser fra én dag til en anden, har rytteren ret til at deltage i alle oprindeligt tilmeldte klasser, selvom antallet af starter overskrider det fastsatte maksimum. Bestemmelserne om hestevelfærd skal dog iagttages (Se 101). 4. Fravælger rytteren klasser som følge af ovenstående for at overholde det maksimalt tilladte antal starter, skal rytteren have tilbagebetalt startgebyr for frameldte klasser. Frem mod 2020 vil DWFs regel om tilladte antal starter pr. dag pr. hest blive tilpasset international standard, og derfor indføres følgende overgangsregel: Antal tilladte starter pr. dag pr. hest ÅR Hestens alder * * * * start i halterklasser = ½ start I SPEEDSEKTION: En hest må maksimalt tilmeldes/gennemføre 15 starter pr. dag. Det tæller én start, hver gang hesten kommer på banen til bedømmelse ved dommeren. F.eks. 3 goes samme dag = 3 starter, 4 teams i et go samme dag = 4 starter. 1. En hest har ret til at blive stillet til start/bedømmelse i samtlige af de finaler, den er kvalificeret til, uanset om den herved overskrider det tilladte antal starter/bedømmelser pr. dag. 2. I tilfælde af at stævnemanagement flytter en eller flere klasser fra én dag til en anden, har rytteren ret til at deltage i alle oprindeligt tilmeldte klasser, selvom antallet af starter overskrider det fastsatte maksimum. Bestemmelserne om hestevelfærd skal dog iagttages (Se 101) OPGØRELSE AF ANTAL STARTER UNDER RYTTER En start i speed svarer til 0,3 start i standard/kvæg. En start i standard/kvæg er lig med 3,0 speedstarter. Eksempelvis: En rytter starter 2 standard/kvægstarter, 2 x 3,0 = 6 speedstarter. Rytteren har altså 9 speedstarter til overs (6+9=15). En rytter starter 6 speedstarter, 6 x 0,3 = 1,8 standard/kvægstarter. Rytteren har altså 3 standard-/kvægstarter tilbage (1,8+3=4,8). Nøglen er, at enten man går den ene vej og omregner eller går den anden vej, så må man ikke overskride sit tal i de enkelte sektioner, når der er regnet sammen. Regelbogen 2015 Side 11

12 107.3 DANMARKSMESTERSKAB Der gælder særlige regler for danmarksmesterskab. Se i øvrigt også de midlertidige bestemmelser. 1. Hvis en rytter starter flere heste i samme klasse til danmarksmesterskabet er det kun rytterens bedste resultat, der tæller. Det betyder, at man kun kan få én placering i en danmarksmesterskabsklasse SAMMENLÆGNING AF KLASSER VED FOR FÅ STARTENDE. Følgende gælder for alle divisioner undtagen division 5 og Novice Horse. Har stævnearrangøren udskrevet en klasse i forskellige divisioner (f. eks. Western Horsemanship i divisioner 4A, 4B, 3A og 3B), men der ikke er nok startende i nogen af divisionerne til, at klassen kan blive DWF pointgivende, har stævnearrangøren følgende muligheder: 1. Stævnearrangøren kan på et ryttermøde eller efter alle anmeldelser er modtaget slå klasserne fra forskellige divisioner sammen: 2. Først forsøger man at slå division 4A og 4B sammen og så 3A og 3B sammen. Giver dette stadigvæk ikke nok startende til, at en klasse vil udløse DWF point, kan stævnearrangøren vælge at udbyde klassen som en åben klasse, hvor rytterne på tværs af divisioner deltager og konkurrerer mod hinanden (f. eks. en Western Horsemanship, hvor alle rytterne deltager uanset, hvilken status de har). Klassen vil være pointgivende ved mere end 3 startende og point fordeles efter 108 i DWF regelbog. Ved sådan en sammenlægning følger rytteren de bidregler, der gælder for den division, som rytteren oprindeligt anmeldte sig til. Vil rytteren ikke starte sådan en sammenlagt DWF åben klasse, har rytteren ret til at melde fra og få startpenge for denne klasse tilbage. Dog har rytteren ikke denne ret, hvis klassen kun bliver lagt sammen som f.eks. 4A+B eller 3A+B, da man i disse tilfælde kun konkurrere mod egen division blot uden hensyntagen til alder. Hvis klassen sammenlægges på tværs af divisioner, vil pointene følge rytterens status. 3. Stævnearrangøren kan vælge at gennemføre klasser i de forskellige divisioner, rytterne har anmeldt sig til, uden at de kan blive pointgivende på grund af for ringe tilslutning. 108 POINTTILDELING Ved udregning af point tildeles disse i forhold til antallet af deltagere i klassen. Der tildeles først point ved minimum 3 deltagere i klassen. En rytter får et point pr. ekvipage denne har vundet over. Ligeplacerede får samme point. Den eller de, der bliver sidst i klassen, får ingen point. Eksempel: Point i henhold til placeringer ved 4 startende Deltageren på 1. pladsen 3 point Deltageren på 2. pladsen 2 point Deltageren på 3. pladsen 1 point Deltageren på 4. pladsen 0 point Eksempel: Point i henhold til placeringer ved 4 placerede deltagere ud af 6 startende Deltageren på 1. pladsen 5 point Deltageren på 2. pladsen 4 point Deltageren på 3. pladsen 2 point Deltageren på 3. pladsen 2 point Deltageren DQ 0 point Deltageren DQ 0 point Pønalitetspoint (se 107) for bestemmelse af rytterstatus tælles på tværs af disciplinerne i hver sektion. 109 PRÆMIER OG PLACERINGER I alle afholdte klasser med 3 eller flere startende, skal der afholdes en præmieoverrækkelse. Denne kan finde sted umiddelbart efter klassens afholdelse eller på et andet tidspunkt i stævnet. Er det sidste tilfældet, skal dette annonceres, inden klassen starter og igen ved klassens afslutning. Delte placeringer er mulig i alle discipliner undtagen Western Pleasure. Dette gælder dog ikke for førstepladsen, hvor der i alle tilfælde skal findes en vinder. Ved præmieoverrækkelse skal ekvipagen være til stede. Ekvipagens udstyr skal være i henhold til gældende regler. Hvor vejrforholdene tilsiger det, kan hesten bruge dækken og rytteren overtøj. Arrangøren kan vælge at afholde præmieoverrækkelse til fods uden hest. Dette må annonceres i god tid. Ryttere, der uden gyldig grund ikke møder op til præmieoverrækkelsen, kan miste retten til præmierne herunder også sponsorgaver eller pengepræmier. Rytteren mister dog ikke optjente point. Arrangøren skal som et minimum uddele præmier i overensstemmelse med nedenstående placeringstabel. Arrangøren kan vælge at uddele flere præmier end her angivet. Regelbogen 2015 Side 12

13 Placeringstabel Antal startede Antal placeringer Tabel Placeringstabel Præmier kan være rosetter, plaketter, pokaler, medaljer eller buckles. Kombination af disse er også tilladt. Præmierne skal havde tydelig markering af placeringens niveau. Rosetter skal have følgende farver i forhold til placering: Blå = 1. plads Rød = 2. plads Gul = 3. plads Hvid = 4. plads Lyserød = 5. plads Grøn = 6. og lavere placeringer. 110 DWF TITLER All-Around Champion Der kan til et stævne uddeles All-Around Champion titler til den rytter, der har opnået flest point i hver division (Division 4A, 4B, 3A, 3B, 2A, 2B, 1A, 1B og Novice Horse). Kandidater til All-Around-titlen er kun de deltagere, der i mindst 3 DWF pointgivende disciplingrupper (se tabel 110.1) har optjent point. Dette gælder også, hvis klasser er slået sammen. All-Around-titlen tildeles den deltager med flest All-Around-Point. Alle point tildeles i den division, hvor man oprindeligt er tilmeldt. Kandidaterne tildeles All-Around-Points efter nedenstående princip. Alle placerede deltagere får point og vinderen får samme antal point, som der er deltagere i klassen. Se nedenstående eksempler: Eksempel: All-Around-point i henhold til antal startende Deltager på 1. pladsen 5 point Deltager på 2. pladsen 4 point Deltager på 3. pladsen 3 point Deltager på 4. pladsen 2 point Deltager på 5. pladsen 1 point Eksempel: All-Around-point i henhold til antal startende Deltager på 1. pladsen 6 point Deltager på 2. pladsen 5 point Deltager på 3. pladsen 4 point Deltager på 4. pladsen 3 point Deltager DQ 0 point Deltager DQ 0 point I tilfælde af pointlighed, gælder følgende: 1. Den deltager, der med én hest har optjent point i flest klasser udnævnes All-around Champion. 2. Den deltager, der har det største antal All-around-Champion-point i alt, udnævnes All-around Champion. Såfremt der stadig er "tie" udnævnes to All-around Champions. Præmier med videre uddeles i henhold til arrangørens beslutning. Regelbogen 2015 Side 13

14 Disciplingruppe Showmanship Gruppering af discipliner xx00 Showmanship at Halter* xx05 Trail at Halter* Trail Pleasure Horsemanship Reining Riding xx40 Trail xx45 Trail Walk & Trot xx92 Ranch Trail xx10 Western Pleasure xx15 Western Pleasure Walk & Trot xx20 Western Horsemanship xx25 Western Horsemanship Walk & Trot xx30 Reining xx35 Free Style Reining xx50 Western Riding xx59 Super Horse xx91 Ranch Riding xx60 Working Cowhorse xx94 Working Ranch Horse Cutting Penning xx65 Cutting xx93 Ranch Cutting xx70 Cattle Penning xx75 Team Penning xx80 Team Sorting xx85 Dummy Stopping Rope Race xx86 Dummy Break Away Roping xx87 Dummy Roping xx88 Dummy Tying xx98 Barrel Race xx99 Pole Bending Tabel Disciplingrupper Årets High Point Champion Der uddeles hvert år High Point Champion diplom til de ryttere, som har opnået flest point i løbet af kalenderåret i hver pointgivende klasse i hver division. High Point Champion titler udregnes efter de gennem kalenderåret tildelte point ifølge pointskema 108. Der uddeles High Point Champion diplomer i division 4A, 4B, 3A, 3B, 2A, 2B, 1A og 1B. Pointene følger rytteren. Årets High Point All-Around Champion Der uddeles hvert år High Point All-Around Champion titler i hver sektion med medfølgende diplom til den rytter, som har opnået det højeste antal point i løbet af kalenderåret i mindst tre forskellige pointgivende disciplingrupper (se tabel 110.1). Der uddeles High Point All-Around Champion titler i division 4A, 4B, 3A, 3B, 2A, 2B, 1A og 1B. I tilfælde af pointlighed vinder den rytter, der har de bedste placeringer. Pointene følger rytteren. 111 STÆVNEGODKENDELSE Stævner med DWF pointgivende klasser skal være godkendte af DWF. Godkendelse gives af formanden for DWFs sportsudvalg eller dennes stedfortræder. Propositionerne indsendes til formanden for DWFs sportsudvalg senest 30 dage før stævnedatoen og altid inden offentliggørelse af propositionerne. DWF forbeholder sig ret til 10 dages behandlingstid fra modtagelsen af propositionerne. Stævner kan afholdes af DWFs medlemsklubber eller enkeltpersoner, der i så fald skal være enkeltmedlem af DWF og være i besiddelse af en DWF rytterlicens. Det skal tydeligt fremgå af propositionerne, hvem der er hovedansvarlig for Regelbogen 2015 Side 14

15 stævnet. Hvis stævnet arrangeres af andre end DWFs medlemsklubber, er det arrangørens pligt at sørge for, at regler omkring skat og lignende, er overholdt. DWF kan i sådanne tilfælde ikke pålægges noget ansvar. Se oversigtskema over de forskellige stævnekombinationer (indsæt link), som du finder på DWFs hjemmeside. Stævner med gennemgående præmiering fordelt over 2 eller flere stævner skal, når de er fordelt over to kalenderår, afholdes i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts. Et sådant stævne afholdes efter den regelbog, der er gældende ved det første stævne i serien. Ved stævner afholdt efter dette princip skal der udfærdiges et sæt propositioner, der gælder alle stævner i serien. Rytterens startberettigelse ved det første stævne i serien er den samme ved de efterfølgende stævner i serien. Point og placeringer registreres efter samme princip. Arrangøren kan reservere en stævnedato i op til et år før stævnet er planlagt afholdt. Datoen er dog først garanteret ved godkendelsen af propositionerne. DWFs Danmarksmesterskab eller Landsdelsmesterskaber har forrang. Der godkendes ikke andre stævner på samme datoer, hvor der afholdes Danmarksmesterskab. Der godkendes ligeledes heller ikke andre stævner på samme datoer i samme landsdel, hvor der holdes Landsdelsmesterskaber. DWF pointgivende klasser skal være åbne for alle, som har rytterlicens i DWF eller et af sportsudvalget godkendt forbund. Stævnearrangøren kan frit afholde klasser, der ikke er DWF pointgivende. Arrangøren kan også tillade, at ryttere, der ikke er medlemmer af DWF, kan starte i ikke-pointgivende klasser. Dette skal præciseres i propositionerne. Dog skal DWFs grundlæggende regler altid overholdes i henhold til 101, 102, 104 og 107. Enhver klub eller management, der står for afholdelsen af et DWF stævne, som ikke kan gennemføre betalingen af faciliteter, dommerhonorarer, cattlecharges, dopingtests, præmiepenge mv. eller ikke overholder DWFs grundlæggende regler, kan blive nægtet fremtidig tilladelse til afholdelse af stævner i DWFs regi og miste retten til en hver art af økonomisk støtte fra DWF. Propositionerne skal indeholde de vigtigste informationer om showet. Følgende er obligatorisk og skal altid fremgå af propositionerne: 1. Ansvarlig arrangør 2. Stævnets navn 3. Dato/datoer for stævnet 4. Angivelse af dommer, showmanager, stævnesekretær og ringsteward 5. Klasseoversigt. Ved stævner over flere dage skal oversigten være opdelt i stævnedage. a. Afvikles der klasse i klasse ( 107) skal dette tydeligt fremgå af klasseoversigten. 6. Almindelige bestemmelser: a. Adresseangivelse for, hvor stævnet afholdes b. Arrangørens kontaktinformation c. Information om, hvortil anmeldelser sendes d. Sidste rettidige anmeldelsesfrist e. Deltagerbetaling (startgebyr, administrationsgebyr, opstaldningsgebyr mv.) f. Anden information af betydning for ryttere og officials g. Eventuelle All-Around Champion-titler h. Information om eventuelle afvigelser fra DWFs regelbog i. Arrangøren skal i propositionerne fastsætte, hvilken gruppe af patterns, der skal bruges i de enkelte klasser. Dommeren vælger blandt disse. j. Antal af goes for alle discipliner samt i hvilken rækkefølge evt. 2. go afvikles i (samme eller omvendt i forhold til det første go). Udbydes Team Penning, Team Sorting og Cattle Penning skal tidsgrænse også annonceres. 112 STÆVNEOFFICIALS En stævneofficial er enhver person, der har en defineret opgave ved et stævne. For eksempel dommer, showmanager, ringsteward, stævnesekretær og lignende. Alle, der har påtaget sig en opgave som stævneofficial ved et DWF stævne, er forpligtet til på en positiv og regelkonform måde at bidrage til stævnets afvikling. 113 SHOWMANAGER En showmanager forventes at være kompetent og at have den fornødne erfaring jævnfør nedenstående og være godt bekendt med DWFs gældende regelbog. En showmanager: 1. Er den person, der står for DWF delen i et stævne. Showmanageren må ikke optræde som stævnesekretær eller ringsteward i et stævne, som vedkommende er manager for. Regelbogen 2015 Side 15

16 2. Har pligt til at sikre overholdelsen af alle regler, der gælder for stævnet og kan udelukke enhver deltager fra stævnet. Det er endvidere showmanager, der indgiver begæring om rytterkarantæne til DWFs sportsudvalg. 3. Skal være til stede på stævnearealet under afholdelsen af stævnet. I tilfælde af en krisesituation, hvor showmanageren er ude af stand til at tage hånd om opgaven, skal en stedfortrædende manager kunne tage over. Den stedfortrædende manager skal også være til stede under afholdelsen af stævnet og skal kunne leve op til de krav, der stilles i DWFs regelbog. 4. Er ansvarlig for pæne og ordentlige forhold under afviklingen af stævnet. 5. Modtager eventuelle skriftlige klager fra udstillere, deltagere, trænere, hesteejere og medlemmer af DWF omkring brutal eller skadelig behandling af heste på stævnearealet og andre regelovertrædelser. Ved indgivelse af rapporter om mishandling skal hændelsen omgående undersøges. Alle klager skal videresendes til DWFs sportsudvalg. Ved klage over særligt voldsomme hændelser skal klagen følges af showmanagers indberetning om hændelsesforløbet og indstilling til stævneudvalget. 6. Har ansvaret for, at der udarbejdes tidsplaner. Disse skal være under hensyntagen til faciliteter og omstændigheder. 7. Har ansvaret for, at tidsplaner efter bedste evne bliver overholdt. Eventuelle afvigelser skal annonceres for publikum, deltagere og officials i god tid. 8. Kan beslutte om en klasse skal nedlægges på grund af manglende deltagelse eller om alle go-rounds skal afholdes. 9. Kan udpege en eller flere assisterende showmanagers. Den assisterende showmanager skal være kompetent og godt bekendt med DWFs etiske regelsæt herunder også rytteransvaret. En assisterende showmanager arbejder på vegne af showmanager, og det er alene showmanager, der har det overordnede ansvar for stævnet, og det er alene showmanager, der træffer eventuelle afgørelser. 10. Skal såfremt det observeres, at en rytter modtager guidning og/eller træning fra sidelinjen rapportere dette til dommeren. Showmanager vurderer, hvorvidt hjælpen kan få eller har haft indflydelse på placering/score og såfremt dette er tilfældet kan dommeren diskvalificere rytteren. 11. Enhver afvigelse fra denne regelbog eller stævnets propositioner skal indberettes skriftligt til DWFs Sportsudvalg senest 7 dage efter stævnets afholdelse. Har showmanageren ikke været i stand til at leve op til sine forpligtelser som showmanager, skal der indsendes en skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet til DWFs sportsudvalg. Hvis dette ikke overholdes kan det medføre, at showmanageren tildeles karantæne som official i en af DWFs Sportsudvalg nærmere fastsat periode. 114 STÆVNESEKRETÆR En stævnesekretær forventes at være kompetent, at have den fornødne erfaring og være godt bekendt med DWFs gældende regelbog. Stævnesekretæren er ansvarlig for: 1. At der føres lister over starter og stævneresultater og at der tjekkes rytterlicens, vaccinationer og lignende. 2. At Western Pleasure og Western Horsemanship med mange startende bliver delt i passende afdelinger. 3. At der ophænges scoresheets efter klasseafviklingen for følgende discipliner: a. Trail b. Western Riding c. Superhorse d. Reining e. Working Cow Horse f. Cutting g. Western Horsemanship h. Ranch Riding 4. At der indsendes stævneresultater og rapporter til DWFs sportsudvalg inden 16 dage efter stævnets afholdelse. 5. At der opbevares en kopi af resultaterne i mindst et år efter afholdelsen af stævnet. 115 RINGSTEWARD En ringsteward forventes at være kompetent, at have den fornødne erfaring og være særdeles godt bekendt med DWFs gældende regelbog. Ved stævnets start: 1. Skal møde til tiden ved stævnet og melder sin ankomst til showmanagement og sekretariat. 2. Skal være passende og nobelt klædt i western stil (lange bukser/slacks, langærmet skjorte/bluse og jakke). Ringsteward skal endvidere bære western hat og western støvler som beskrevet i 120. Opgaver og ansvar under stævnet: 3. Bistå og hjælpe dommeren omkring det praktiske i forbindelse med klassernes afvikling, Regelbogen 2015 Side 16

17 4. Fungerer som kommunikationsbindeled mellem dommer og deltagere, mellem dommer og speaker og til øvrige stævneofficials. 5. Ringsteward medbringer de nødvendige dokumenter: a. Gældende DWF regelbog b. Patterns til klasserne c. Startlister til klasserne (de endelige startlister skal være klar senest 1 time før klasseafvikling) d. Scoresheets e. Dommerkort Ringsteward bør i øvrigt også medbringe: 1. Skriveunderlag med klemme 2. Kuglepenne, blyanter og viskelæder 3. Elastikker, hæfteklammer, post-its 4. Regnemaskine 5. Stopur og fløjte 6. Regntøj, paraply, gummistøvler 7. Lommetørklæde 6. Kontrollere, at der rides efter de korrekte patterns, startlisten ved klassens start (fremmødte ryttere krydses af og ikke-fremmødte ryttere streges af startlisten), føre scoresheets under klasseafviklingen og udfærdige dommerkort efter klassens afvikling. Ringsteward underskriver startliste (afleveres til sekretariat) og afleverer dommerkort til speaker efter hver klasseafvikling. 7. Må på opfordring fra dommeren anmode en rytter om at forlade banen, hvis denne er til fare for sig selv eller andre, eller bortvise en deltager, som udviser usportslig optræden. Det er endvidere ringstewards ret og pligt at henlede dommerens opmærksomhed på usportslig optræden, hvis denne ikke er dommeren bekendt. 8. Skal være bekendt med, hvorledes klasserne afvikles og være behjælpelig med at opstille ekvipagerne efter dommerens anvisninger og i det hele taget medvirke til effektiv og smidig afvikling af klasser, så forsinkelse så vidt muligt undgås. 9. Må ikke samtidigt besidde andre poster ved stævnet. 10. Må ikke være rådgiver for dommer eller i øvrigt have nogen del i bedømmelserne. 11. Må ikke kommentere de deltagende heste, påklædning eller udstyr, hvis disse opfylder DWFs regler. Ringsteward skal afholde sig fra at ytre sin personlige mening eller holdning omkring hesteavl, hesteracer eller disses udseende eller formåen. Ringsteward skal som repræsentant for DWF udvise høflig, imødekommende og korrekt opførsel under hele stævnet Opgaver ved stævnets afslutning: 12. Påse at alle scoresheets og eventuelle dommerkort er afleveret 13. Eventuel afregning med stævneledelse sker senest ved stævnets afslutning. 116 DOORMAN Arrangøren af et stævne kan ved behov udnævne en doorman. Denne vil da være en official ved stævnet og forventes at varetage sine opgaver ansvarsfuldt og loyalt. 1. En doorman skal, på baggrund af de aktuelle startlister modtaget fra sekretariatet, samle deltagerne til den næste klasse og sikre sig, at alle er til stede. Skulle nogle mangle kan doorman bede stævnets speaker om at kalde deltagerne ind til klargøringsområdet. 2. I klasser med flere deltager på banen samtidig giver speakeren eller dommeren (ringsteward) besked og doorman sender deltagerne ind på banen. Efter at sidste deltager er kommet på banen eller efter sidste opråb til eventuelt manglende deltagere lukkes banen efter signal fra dommeren (ringsteward). 3. Der er ikke flere startberettiget i klassen efter, at banen er lukket. 4. Når klassen er overstået, åbner doorman banen og rytterne forlader denne. 5. Hvis der er opvarmning på banen mellem klasserne, er det doorman, der sammen med stævnets ledelse bestemmer omfanget af dette. Her skal tages hensyn til antal og tidsplaner. 6. En Doorman skal afholde sig fra kommenterer deltagerne og deres præstationer på og udenfor banen. Det er heller ikke passende at komme med råd og vejledninger ud over det, der er knyttet til den generelle stævneafvikling. 117 GENERELLE DOMMEREREGLER En person, der er i besiddelse af et gyldigt dommerkort fra en af følgende organisationer: APHA, ApHC, AQHA, WRAS, EWU, DWF eller tilsvarende organisationer, kan være dommer i DWF pointgivende klasser ved et stævne. Organisationer som NRHA og NCHA betragtes ikke som tilsvarende. 1. Enhver, der har accepteret et dommerengagement skal, så vidt det er muligt, fuldføre dette. Regelbogen 2015 Side 17

18 a. Forhindret i at dømme: En dommer skal omgående meddele showmanagement, at vedkommende er forhindret i at fuldføre sit engagement. Dette skal ske i så god tid, at showmanagement har mulighed for at finde en erstatning. b. Præcis ankomst ved stævner: En dommer skal straks melde sin ankomst til showmanagement. En DWF uddannet dommer, der uden gyldig grund, ikke ankommer rettidigt, risikerer inddragelse af sit dommerkort. 2. Enhver dommer, der er engageret som dommer ved et stævne, skal afholde sig fra følgende: a. At diskutere køb, salg eller leasing af hest med anden person på stævneområdet. b. At udstille-, fremvise-, ride egen hest eller andres heste. c. At varetage andre opgaver ved stævnet. d. At assistere, undervise, eller sælge og udstille varer af enhver art. e. At kommentere deltagernes heste, påklædning eller udstyr, hvis disse opfylder DWFs regler. f. At ytre sin personlige mening eller holdning omkring hesteavl, hesteracer eller disses udseende eller formåen. g. At bruge sin dommerstatus til at give fordele til familie, venner eller bekendte. 3. Alle dommere har pligt til: a. At indberette ethvert forhold, som er i strid med DWFs regler og vedtægter eller gældende dyreværnslove, som pågældende observerer ved et DWF stævne til DWFs sportsudvalg. b. At udelukke en hest, deltager eller ekvipage, også efter at en klasse er påbegyndt, hvis dommeren skønner, at det er uforsvarligt at lade ekvipagen deltage uanset årsagen. c. At dømme objektivt og undgå enhver interessekonflikt, der kan opstå mellem hvervet som dommer og egne personlige interesser. 4. Udelukkes en hest efter at en klasse er startet, skal denne medregnes i antallet af startende deltagere. En afgørelse om udelukkelse er alene dommerens afgørelse og kan ikke appelleres til DWFs sportsudvalg. 5. Når dommeren har dømt en klasse og dommerens scorekort er afleveret, kan der kun ændres i placeringerne som beskrevet i Når en deltager eller ekvipage er forsynet med stævnenummer, skal dommeren ikke træffe afgørelser om, hvorvidt deltageren eller ekvipagen er startberettiget ifølge DWFs regler. Dette påhviler udelukkende showmanagement. 7. En dommers afgørelse er altid endelig. En dommers beslutning repræsenterer dommerens egen bedømmelse og er en individuel vurdering af hest, deltager eller ekvipage. En dommers beslutninger kan ikke indbringes for DWFs sportsudvalg med mindre, der er tale om beslutninger, som er i strid med DWFs regler. 8. Dommeren alene er ansvarlig for korrektheden af afviklingen af en klasse. Ligeledes er dommeren ansvarlig for sammentællingen af score og at samtlige scorekort bliver afleveret til showmanagement i underskrevet stand. 9. Dommeren har til enhver tid ret til at foretage bidkontrol. 10. Ingen dommer behøver at konferere omkring tillæg af penalties eller manøvrescore inden scorekortet afleveres. 11. Dommeren kan diskvalificere en rytter der er blevet guidet eller trænet fra sidelinjen på en måde, hvor hjælpen kan få eller har haft indflydelse på placering/score. 12. Skal være passende og nobelt klædt i western stil (lange bukser/slacks, langærmet skjorte/bluse og jakke). Dommeren skal endvidere bære western hat og western støvler som beskrevet i 120. Klager over en dommer: Ønsker man at klage over en dommer, skal man indgive skriftlig, begrundet klage til showmanager med angivelse af, hvilken eller hvilke regler, man mener dommeren har overtrådt. Klagen skal være fremsat overfor showmanager senest 1 time efter præmieoverrækkelse ved sidste klasse dog senest ½ time efter præmieoverrækkelsen. Showmanager træffer afgørelse om klagen senest 2 timer efter afvikling af sidste klasse. Kan showmanager ikke træffe afgørelse (f.eks. ved inhabilitet) skal klagen indbringes for DWFs sportsudvalg senest 1 uge efter stævnets afholdelse. Ønskes showmanagers afgørelse påklaget skal dette også ske til DWFs Sportsudvalg senest 1 uge efter stævnets afholdelse. Ved indgivelse af en klage til DWFs Sportsudvalg skal der betales et depositum på 500,00 kr., som dog tilbagebetales, hvis der gives medhold i klagen. Det er kun muligt at indbringe en klage over en dommer, hvis klagen omhandler overtrædelse af paragraffer, der er beskrevet i DWFs regler. Der kan ikke indbringes klager, der omhandler en dommers bedømmelser Rettelse af placeringer Regne- eller registreringsfejl Regne-, skrive- eller registreringsfejl på resultatlister, scoresheets eller bedømmelsesark skal rettes. Opdager en deltager en regnefejl på et scoresheet, kan han bede om ændring hos showmanageren uden at indgive formel klage. Årsager til rettelse En efterfølgende rettelse af placeringerne kan kun ske af dommeren eller DWF og kun i følgende tilfælde: - der er sket en regne- eller skrivefejl i bedømmelserne - efter afholdelsen af klassen viser det sig, at en deltager eller en hest ikke har været startberettiget alligevel Regelbogen 2015 Side 18

19 - efter afholdelsen af klassen bliver enten en deltager eller en hest diskvalificeret i henhold en indgiven klage får medhold - klage over regnefejl på scoresheets skal ske senest en time efter scoresheets er hængt op i showsekretariatet. Rettelser efter præmieoverrækelsen Dommeren korrigerer dommerkort (resultatliste), scoresheets eller bedømmelsesark. Speakeren læser de ændrede placeringer op. Sekretariatet sørger for ombytning af sløjfer, gaver og evt. præmiepenge. Deltageren er forpligtet til ombytning. Rettelser efter stævnet DWF tager stilling til ændringerne og offentliggør det rettede resultat. 118 UDSTYR, GENERELT Deltagere, der mangler eller ikke bærer korrektsiddende, synlige numre vil blive diskvalificeret. Der vil ikke blive foranstaltet omridning af klassen som følge af mangelfuldt udstyr hos en rytter eller hest. Hvis en rytters manglende udstyr medfører forsinkelse eller stop af ridtet, kan dommeren diskvalificere rytteren. I alle godkendte klasser kan dommeren beordre usikkert, mishandlende eller farligt udstyr fjernet. 119 WESTERNUDSTYR, HEST I alle western rideklasser skal deltagerne ride i en westernsadel og med et passende hovedtøj (se figur og 119.6) med enten hackamore* (se figur 119.1), snafflebid* (se figur 119.2) eller stangbid* (se figur 119.3). Undtaget herfra er ryttere, som starter i division 5 jf. bestemmelsen om udstyr i division (Division 5, nr. 7). Sølvudsmykning på sadlen må ikke give fordel i bedømmelsen i forhold til en god arbejdssadel. 1. Enhver hest, uanset alder, må i Division 5, 4B, 4A, 3B og 3A rides i: a. Hackamore* (se 119, nr. 9) b. Snafflebid* (se 119, nr. 10) c. Stangbid* (se 119, nr. 11) 2. Heste på 7 år og derover, undtaget Novice Horse*, må i Division 2A, 2B, 1A og 1B kun rides i: a. Stangbid 3. Novice Horse* må rides i: a. Hackamore b. Snafflebid c. Stangbid Bosal Hackamore En Bosal Hackamore består af: 1. Bosalhanger eller hovedtøj med pandebånd (browband, one-, two- eller no-ear). Ved optrensning med Bosal Hackamore (Figur 119.1) kan trensen være med eller uden kæberem (Kæberem se Figur 119.5). 2. Bosal skal være fleksibel, flettet læder-, reb- eller råhud-bosal med en kerne af råhud. Maks. tilladt Ø af de dele, der rører ved hestens hoved er 1,8 cm (3/4 inch). Hård eller uelastisk materiale er ikke tilladt der hvor bosalen rører ved hestens hoved. Heller ikke, hvis delene er polstret. Bosals af hestehår er ikke tilladt. 3. Mecate, en lukket tøjle, hvor enden (lead rope) er fastgjort til sadlen. 4. En Fiador er tilladt. 5. En mekanisk Hackamore (bidløs trense med stænger, Roy-Hackamore), som virker efter vægtstangsprincippet, er ikke tilladt. 1. Heste, der rides med Bosal hackamore skal rides med to hænder på mecaten bortset fra: a. Cutting, Working Cowhorse, Working Ranch Horse og Ranch Cutting, hvor det er tilladt at støtte med hånden på hornet ind imellem, mens man stadig har mecaten i begge hænder. b. Speedevents, hvor det er tilladt at slippe tøjlen eller skifte hånd og/eller støtte på hornet ind imellem. Snafflebid 1. I alle referencer til snafflebid i westernklasser menes der konventionelle O-ringe, muffe-bid eller D-ringe (ikke større end 10 cm på bredeste led i diameter). Indersiden af ringene må ikke være beklædt med nogen former for udbygning, der kan fastholde tøjler, curb strap* eller trense. Endvidere må der ikke være udbygninger af ringen, som kan medføre en udvekslingsvirkning. Mundstykket skal være rundt eller ovalt i tværsnittet, glat og uden metalomviklinger. Andet metal må gerne være indlagt, men det skal være glat eller latexomviklet. Mundstykket skal være mindst 8 mm i diameter målt 25 mm fra ringen med en gradvis indsnævring mod midten. Mundstykket kan være i to eller tre dele. I en tredelt snaffle må det midterste led højst være 32 mm i diameter eller en forbindende flat-bar mm målt på højkant, med en maksimal længde på 50 mm, hvor stykket skal ligge fladt i hestens mund. 2. Heste, der rides med Snaffle skal rides med to hænder på tøjlen bortset fra: Regelbogen 2015 Side 19

20 a. Cutting, Working Cowhorse, Working Ranch Horse og Ranch Cutting, hvor det er tilladt at støtte med hånden på hornet ind imellem, mens man stadig har tøjlerne i begge hænder. b. Speedevents, hvor det er tilladt at slippe tøjlerne eller skifte hånd og/eller støtte på hornet ind imellem. 3. Ved optrensning med snafflebid skal trensen være med kæberem (Kæberem se Figur 119.5). 4. Curb strap* er påkrævet ved optrensning med snafflebid. 5. Heste, der rides med snafflebid skal rides med 2 hænder. Der skal rides med splittøjler og skal tøjlerne skal krydse over halsen på hesten og tøjleenderne hænge ned på de modsatte sider (tøjlebro). 6. Lukkede tøjler må ikke bruges sammen med et snafflebid, undtagen i speeddiscipliner og i Working Cowhorse, hvor mecate er tilladt. 7. Ved optrensning med snafflebid må følgende pandebåndstyper benyttes; Browband, two ear eller one ear. Stangbid 1. I alle referencer til stangbid i western rideklasser menes der brug af stangbid med et helt eller delt mundstykke. Biddet skal have stænger (shanks) og skal have en udvekslingsvirkning. Alle stangbid skal være fri for mekaniske indretninger og skal ligge indenfor standarden af westernbid. Lovlige standardwesternbid inkluderer: a. 215 mm er maksimum længden på stængerne målt fra bidstykket til nederste del af tøjle-ringen. b. Stængerne må være faste eller bevægelige. c. Mundstykket skal være formet ovalt eller rundt i tværsnittet, glat og uden metalomviklinger. Diameteren må være mellem 8-20 mm målt 25 mm fra stangen. Det er tilladt at have metalindlæg på mundstykket, men det skal være glat og afrundet eller latexomviklet. Horisontalt skal mundstykket være det laveste punkt (se figur 119.7) og derfor er nedadvendte buler eller lignende ikke tilladt. d. Mundstykket kan være i 1, 2 eller 3 dele. I et tredelt bid må det midterste led være højst 32 mm i diameter og en forbindende flat-bar mm målt på højkant med en maksimal længde på 50 mm, der ligger fladt i hestens mund. e. Porten må ikke være højere end 90 mm med accepterede ruller og overtræk inkluderet. Delte mundstykker og spadebid (fig ) regnes som standard stangbid. f. Ikke tilladt: Slipbid, Gagbid, Donutbid og flat polo mundstykke. 2. Når der rides med stangbid er det obligatorisk at ride med curb strap* eller curb chain* og den skal være mindst 12,5 mm bred og ligge fladt til hestens kæbe med plads til to fingre under (udenpå hinanden). Curb strap* eller curb chain* skal monteres samme sted som kindstykkerne i biddet. 3. Heste, der rides med stangbid skal rides med én hånd og tøjlerne skal hænge løs ned til samme side som rytterens tøjlehånd. 4. Hånden skal holdes omkring tøjlerne og ingen eller kun pegefingeren er tilladt at holde imellem. Overtrædelse af denne regel medfører automatisk diskvalifikation. 5. Der må ikke skiftes hånd under ridtet bortset fra Speeddiscipliner og Trailklasser, hvor specielle forhindringer må forceres med håndskift. 6. Ved optrensning med stangbid må følgende pandebåndstyper benyttes; Browband, two ear eller one ear. Romal* I alle referencer til romal menes der lukkede tøjler, hvorpå en forlængende tøjle af flettet eller sammensyet læder eller råhud er påsat. Denne forlængertøjle skal bæres i den frie hånd med et mellemrum på mindst 40 cm mellem den styrende hånd og hånden, der holder romalen. Hvis rytteren rider med romal, skal den styrende hånd holdes på højkant og afslappet om begge tøjler med tommelfingeren til at lukke grebet fra oven. Det er ikke tilladt at have nogen finger mellem romaltøjlerne. Romal er kun tilladt i forbindelse med stangbid. Romalen må ikke bruges foran gjorden eller som signalgivende til hesten på nogen måde. Enhver overtrædelse af denne regel skal straffes hårdt af dommeren. Westernsadel En westernsadel er iflg. denne regelbog defineret med følgende kendetegn: 1. et sadelhorn, som er fast forbundet med forken 2. fender For alt udstyr gælder at udstyr med sølvbeslag, som f.eks. på showsadler, ikke skal bedømmes bedre end solid, velplejet arbejdsudstyr. Tilladt udstyr i forbindelse med speeddiscipliner: 1. Heste, der rides med stangbid må rides med 2 hænder. 2. Der må rides i snaffelbid og 2 hænder uanset hestens alder og rytterens status. 3. Almindelig martingal er tilladt, dog kun ved brug af split reins. 4. Tie Down er tilladt i klasser uden kvæg. 5. Næsebånd er tilladt. 6. I Barrel Race, Pole Bending og Roping klasser må rytteren frit vælge mellem splittøjler, romal eller en lukket tøjle. 7. Baggjord er obligatorisk i alle Roping klasser Regelbogen 2015 Side 20

21 Valgfrit udstyr: 1. Lasso eller riata (hvis medtaget som udstyr skal lasso eller riata være pænt rullet op og sat fast til sadlen). 2. Hobbles sat fast på sadlen. 3. Hovstøvler. 4. Ørebeskyttere og fluepandebånd. Begrænset tilladt: 1. Beskyttelsesgamacher og bandager er kun tilladt i følgende disciplingrupper: Horseman, Reining, Super, Working, Cutting, Penning, Rope og Race (se tabel 110.1) 2. Ingen former for bid er tilladt i Showmanship at Halter eller Trail at Halter. Ikke tilladt udstyr: (udstyr, der ikke er tilladt i klasserne er heller ikke tilladt under opvarmning og håndtering på stævnepladsen): 1. Curb chain* lavet af stålwire uanset hvor godt omviklede de er. 2. Curb chain*, der er smallere end 12,5 mm. 3. Pisk eller sticks af enhver art (undtaget herfor er ryttere omfattet af 121). 4. Rebgrimer, War bridles eller lignende anordninger. 5. Lukkede tøjler (bortset fra romal). Se også tilladt udstyr i forbindelse med speed discipliner) Figur Bosal hackamore Figur Snafflebid Figur Stangbid Figur Spadebid Nakkestykke / Hovedstykke Reins/Tøjler Pandebånd Browband, One ear el. Two ear Kæberem Kindstykke Curb Strap Bid (Stangbid) Figur Eksempel på Westerntrense Figur Westerntrense med curb chain Figur Illustration til 119 punkt 11.c Regelbogen 2015 Side 21

22 120 WESTERNUDSTYR, RYTTER I alle pointgivende DWF klasser er det obligatorisk at bære passende westernbeklædning. 1. Det er obligatorisk for alle ungdomsryttere (som defineret under 105) at ride med godkendt sikkerhedsridehjelm. Endvidere skal alle ryttere, der starter i walk & trot klasser bære ridehjelm uanset rytterens alder. 2. En passende formet westernhat eller ridehjelm. Westernhatten skal være af enten filt (eller filtlignende), strå (eller strålignende) og med følgende facon Cattelmann s Crease, Quarter Horse Crease eller Cutter Crease eller tilsvarende. 3. En passende overdel med lange ærmer og krave. 4. Jeans eller slacks i westernsnit og med passende længde (skal dække anklen når rytteren sidder på hesten). 5. Westernstøvler f.eks. roper, laceup eller Texas-style (støvler eller støvletter med skaftelængde over anklen) af læder. 6. Chinks er valgfrit. Begrænset tilladt: 1. Chaps er tilladt i rideklasser. 2. Westernsporer er tilladt i rideklasser (western hjulsporer fig.120.1, ballspurs fig og bumperspurs fig.120.3). Sporerne må ikke bruges foran gjorden 3. Attrapvåben: a. Freestyle klasser (udklædning) b. Versatile Ranch Horse 4. Overtøj er kun tilladt i tilfælde af tilladelse fra dommeren. 5. I Ranch klasserne Ranch Riding, Ranch Trail, Ranch Cutting, Working Ranch Horse er Vaquero dress udstyr (California style: kort jakke, vest, skirts og lignende) tilladt. Ikke tilladt: 1. Våben af enhver art. Dommeren kan diskvalificere en deltager ved grovere tilsidesættelser af beklædningskravene. Figur Hjulsporer Figur Ballspurs Figur Bumperspurs 121 HANDICAPRYTTERE En rytter med et fysisk handicap kan starte i alle westerndiscipliner på lige vilkår som alle andre. En rytter med et fysisk handicap kan benytte sig af relevante hjælpemidler. Der skal dog tages hensyn til, at dette ikke er en konkurrencemæssig fordel. Generelt er der 2 måder: 1. En handicappet rytter, der er klassificeret i henhold til reglerne i DRF, DIF, DHIF eller lignende forbund, modtager et testkort. Dette angiver graden og typen af handicap samt hvilke hjælpemidler, rytteren kan benytte sig af. Kortet skal forevises i sekretariatet ved ankomst på stævnepladsen og altid bæres på sig ved opvarmningen og ved konkurrence. Det er sekretariatets pligt at oplyse dommeren og andre officials om rytterens tilstedeværelse samt indholdet i testkortet. 2. En handicappet rytter, der ikke er klassificeret, skal allerede ved tilmeldingen til stævnet gøre opmærksom på dette, hvis det måtte havde betydning for afviklingen af klassen eller betinger brugen af hjælpemidler. Har rytteren lægeattester eller anden skriftlig dokumentation af relevans må dette medbringes og vises på samme måde som nævn under stk. 1.. Showmanageren skal havde mulighed for at vurdere relevansen i brugen af hjælpemidler. Først herefter er rytteren startberettiget. Showmanageren giver besked til dommer og andre officials. Regelbogen 2015 Side 22

23 122 GANGARTER Følgende gælder for alle western klasser: 1. Walk* (skridt) skal være en naturlig, fladt bevægende, firtaktet gangart. Hesten skal bevæge sig lige frem og træde igennem. Gangarten skal være frisk med en skridtkadence af fornuftig længde i forhold til hestens størrelse. 2. Jog* (kort trav) er en blød, jordvindende, totaktet, diagonal gangart. Hesten arbejder fuldkommen jævnt fra det ene diagonale benpar til det andet. Jog skal være regelmæssig, balanceret og med en lige fremadgående bevægelse. Heste, der traver på forbenene og skridter på bagbenene, bliver ikke betragtet som udførende jog korrekt. Forlanges extended* jog* (øgning i trav), forventes en øgning, hvor hesten bevæger sig frem på samme bløde måde som i jog. 3. Lope* (kort galop) er en behagelig, rytmisk tretaktet gangart. Heste, der bevæger sig venstre om, skal gøre det i venstre galop. Heste, der bevæger sig højre om, skal gøre det i højre galop. Heste, der bevæger sig i en firtaktet gangart, bliver ikke anset for at bevæge sig i korrekt lope. Hesten skal bevæge sig i lope med naturlig kadence og fremstå som afslappet og smidig. Den skal rides i en hastighed, der er naturlig for den. Hovedet skal bæres i en position, der er naturlig og passende for dens eksteriør i alle gangarter. Følgende gælder for Western Pleasure klasser. Denne bedømmelse bliver også langt til grund i de klasser, hvor der er en Pleasure-del i. Walk (skridt) 1. Dårlig skridt: En hest med uregelmæssigt tempo og uden takt. Den viser mekaniske bevægelser og går tøvende. Den har intet flow eller giver indtryk af at være kuet. Eller den går for hurtigt fremad. 2. Middel skridt: En hest der går i en regelmæssig firtaktet gang og med rolig overlinje. Dermed ses et løsgjort udtryk. 3. God skridt: Hesten skridter i regelmæssig firtakt gang og har en rolig overlinje. Dermed ses et løsgjort, men dog vågent og opmærksomt udtryk. Hesten bevæger sig flydende og adræt. Jog (kort trav) 1. Ekstremt dårlig jog: Hesten er ikke i stand til at holde en totaktet jog. Den går vaklende eller uden balance og giver indtryk af at være ubekvem at sidde på. 2. Meget dårlig jog: En hest, som går vaklende og tøvende og falder ud af takt igen og igen. Den viser ingen ensartet og afbalanceret bevægelse med rolig overlinje. Eller hesten ser ud som om den sjosker. 3. Dårlig jog: En hest med middel bevægelseskvalitet, som fremviser negative karakteristika i sin præstation. Nogle negative karakteristika kunne være: bagbenene går i skridt, tåen på baghovene slæbes hen ad jorden eller ujævn skridtlængde med for- og bagben. 4. Middel jog: En hest med middel bevægelseskvalitet med en klar og regelmæssig diagonal totakt, hvori de diagonale benpar sætter af samtidigt. Den viser en rolig overlinje og er løsgjort, mens den villigt lader sig dirigere og fremvise. 5. God jog: En hest med middel bevægelseskvalitet, som fremviser positive karakteristika i sin præstation. Nogle af de positive karakteristika kunne være: den går balanceret og bærer sig med en aktiv bagpart med ens skridtlængde på for- og bagben. 6. Meget god jog: En hest, som giver et indtryk af at være behagelig at ride. Den viser en regelmæssig totakt, lader sig villigt dirigere og går løsgjort med en rolig overlinje. Den må fra tid til anden lade hasernes afsæt række en smule bagud eller vise en smule knæaktion, men er tydeligvis adræt. 7. Umådelig god jog: En hest, som formidler et indtryk af at bevæge sig ubesværet og effektivt. Den svinger let benene frem og rammer jorden blødt. Hesten har flad knæ- og hasefremføring med en let affjedring i koderne. Dens udtryk er vågent og opmærksomt. Den bærer sig selv med løftet skulder med en god ind under gribende bagpart og en rolig overlinje. Extended jog 1. Dårlig extended jog: Hesten forlænger ikke sine skridt, men selve gangarten bliver bare hurtigere. Den taber sin rytme, har en urolig overlinje og giver indtryk af at være svær at sidde på. 2. Middel extended jog: Hesten øger tempoet en anelse, men er stadig behagelig at sidde på. 3. God extended jog: Hesten forlænger tydeligt sine travtrin (udvider sin ramme) uden væsentlig øgning af tempo. Endvidere bevæger denne hest sig elastisk og jordvindende. Regelbogen 2015 Side 23

24 Lope (kort galop) 1. Ekstremt dårlig lope: Hesten viser ingen klar tretakt. Den bevæger sig uden rytme, balance og takt og er vaklende og tydeligvis ubekvem at sidde på. 2. Meget dårlig lope: Hesten viser tilsyneladende en tretaktet lope, men bærer sig ikke og hænger i skulderen. Den sjosker, løber vaklende og rokker med hovedet. Hesten giver indtryk af at gangarten er anstrengende at udføre. Den fremstår som ubekvem at sidde på. 3. Dårlig lope: En hest med middel bevægelseskvalitet, men viser negative karakteristika i sin præstation. Nogle negative karakteristika kan være: rokken med hovedet, springene med forbenene er korte og bagparten træder ikke ind under tyngdepunktet. En overbøjet (skrå/skæv) hest viser generelt disse karakteristika. 4. Middel lope: Hesten har en ensartet tretaktet lope, med rolig overlinje og begrænset bevægelse i hoved og hals. Den har en komfortabel bevægelse og er relativt ligeud stillet (ikke skæv/skrå). Den bevæger sig elastisk og har et løsgjort udtryk. 5. God lope: Hesten har en middel bevægelseskvalitet, som viser positive karakteristika i sin præstation. Nogle positive karakteristika kan være: god balance og bæring, en rolig overlinje, reagerer villigt på rytterens hjælpere og har et løsgjort udtryk. 6. Meget god lope: Hesten viser en flydende og adræt bevægelse bedre end en gennemsnitshest. Den bærer sig med en aktiv og adræt bagpart. Den må vise en smule knæaktion og dens udvendige bagben må række en smule bagved linjen, der går i lod fra haleroden til jorden. Men den har altid en rolig overlinje og bærer sig med et løsgjort udtryk og synes at være behagelig at sidde på. 7. Umådelig god lope: Hesten har en stærk, dyb lope med løftet ryg og flad fremføring af forben. Den har en meget rolig overlinje. Dens bagben placeres langt inde under tyngdepunktet og de træder ikke bagved linjen, der går i lod fra haleroden til jorden. Hesten har et løsgjort, vågent og tilfreds udtryk. Det er en fremragende hest, der går korrekt og elastisk. Den viser en høj grad af lethed gennem bæring. Tilbagetrædning 1. Dårlig tilbagetrædning: Hesten synes uregerlig eller tung på forparten. Den åbner munden, slår med hovedet eller bakker skævt. 2. Middel tilbagetrædning: Hesten bakker lige og jævnt mindst en hestelængde med lille tøjlehjælp og uden tøven. 3. God tilbagetrædning: Hesten viser balancerede og bløde bevægelser med en aktiv bagpart og ser ud som om den er behagelig at sidde på. Den skal roligt og med lukket mund bakke mindst en hestelængde. Dette skal ske villigt ved minimal tøjlehjælp og uden tøven. Galopskifte (Leadchange) 4. Simpelt galopskifte (simple leadchange) rides enten gennem skridt eller trav 5. Flyvende galopskifte (Leadchange): for- og bagpart skifter samtidig. Hestens overlinje i gangarterne 1. Dårlig overlinje: Hesten holder hovedet for højt eller for lavt. Hvis hovedet konsekvent bæres højere end den position, som passer til hestens eksteriør, trykkes rykken nedad og hesten mister skubbet fra bagparten. Bæres hovedet konsekvent lavere end den position, som passer til hestens eksteriør, bliver den tung på forparten og mangler lethed og flow. I begge tilfælde kan hesten ikke bære sig selv og ser ud til at være besværet. 2. Gennemsnitlig overlinje: Hesten viser som udgangspunkt en rolig overlinje, med hoved og hals i en flad og afslappet holdning, der passer til hestens eksteriør, dog er hovedets position ubestandig. 3. God overlinje: Hesten viser en rolig overlinje, hoved og hals i en flad og afslappet holdning, der passer til hestens eksteriør. Den viser en ensartet overlinje og er god til at bære sig selv. Regler vedrørende hjælperne Rytterens indvirkning (hjælperne) er kun tilladt som: 1. Schenkelhjælp: Bag gjorden. Schenkler, stigbøjler og sporer ikke bruges foran saddelgjorden. 2. Tøjlehjælp: I henhold til foreskreven tøjleføring, som skal overholdes mens man rider klassen. Skift af tøjlehånd, en hånd eller to hænder, er kun tilladt ved lågen i disciplinerne Trail og Superhorse eller, hvis det er udtrykkeligt tilladt på andre forhindringer. Start af et ridt Deltagerens ridt, som skal bedømmes, starter når vedkommende kommer ind i arenaen eller det afmærkede område. Regelbogen 2015 Side 24

25 Diskvalifikation Følgende diskvalifikationsårsager gælder for alle discipliner og klasser: 1. Forsættelig mishandling af hesten 2. Overdreven skoling eller træning af hesten, brug af kunstige hjælpemidler 3. Brug af forbudt udstyr 4. Forbudt brug af udstyr 5. At glemme eller at nægte at ride til bidkontrol eller kontrol af hest og udstyr. 6. Hvis deltageren ikke bærer korrekt, synligt nummer. 7. Respektløshed eller dårlig adfærd fra rytterens side 8. Hvis hesten falder eller rytter falder af. 9. Hesten er såret 10. Hesten er halt 11. Manipulation (f.eks. medicin/doping), elektriske anordninger, manipulation af halen). 123 VACCINATION Rytteren skal på forlangende under showet kunne dokumentere gyldige, årlige vaccinationer tilbage til en gyldig basisvaccination. DWF følger de almindelige vaccinationsregler i henhold til Dansk Rideforbund (DRF). Se mere på eller læs reglerne ved at scanne QR-koden. Regelbogen 2015 Side 25

26 DEL 2: Standardsektionens discipliner. 201 GENERELT OM STANDARDDISCIPLINER Reglerne i del 2 er gældende for standarddiscipliner. De her anførte regler er kun undtagelser eller tilføjelser til del SHOWMANSHIP AT HALTER I denne klasse skal deltageren føre hesten ved hånden i grime (at halter). 1. En Showmanship at Halter klasse skal bedømmes udelukkende på deltagerens evne til at klargøre og fremvise (showe) en halterhest. Hesten er redskabet, hvormed deltageren demonstrerer sine færdigheder. Hestens eksteriør bedømmes ikke. 2. Den ideelle showmanshippræstation viser den deltager, der optræder høfligt, fuld af selvtillid, velsoigneret og nydeligt påklædt. Deltageren fremviser en veltrimmet og velplejet hest, der hurtigt og effektivt udfører det forlangte pattern* (program) med smidighed og præcision. 3. Alle patterns skal være opslået mindst en time før klassens start. 4. Dommeren har ret til at bede deltagerne udføre yderligere manøvrer i forbindelse med rangeringen af placeringerne. 5. Et Showmanship pattern skal være designet med det formål at vise deltagerens evne til effektivt at præsentere sin hest for dommeren. 6. Ved pointlighed er det op til dommeren at afgøre den endelige placering. Der skal altid findes en vinder af klassen, men på efterfølgende placeringer kan der forekomme ties (delte placeringer). Klasse proceduren: 1. Indkaldelse til klassen kan ske kollektivt eller individuelt. Ved kollektiv indkaldelse er alle deltagerne til stede på banen (i en line up) og gennemfører derefter programmet individuelt. Ved individuel indkaldelse befinder deltagerne sig udenfor banen og bliver derefter indkaldt enkeltvis til at gennemføre programmet. Når deltageren har gennemført sit pattern skal deltageren tage opstilling efter ringstewards anvisning. Hvis deltagerne bedømmes fra indgangen, skal de kaldes ind i enten nummerorden eller ifølge stævneprogrammet. 2. Følgende manøvrer betragtes som acceptable: a. Hesten kan føres i walk*, jog*, extended jog*, trot eller extended trot. b. Bakke i en lige eller kurvet linje eller i en kombination. c. Stop. d. Drejning (turn*) til højre på henholdsvis 90 (1/4), 180 (½), 270 (3/4), 360 (helt turn) grader (se figur 205.1). e. Der kan forlanges enhver kombination eller flere af disse turns. 3. Dommeren skal forlange hesten opstillet til inspektion, (stående lige på benene (squarely) på et givet tidspunkt under klassen. Bedømmelse Deltageren vil blive bedømt både på det samlede helhedsindtryk af deltager og hest og på udførelsen af det foreskrevne pattern. Der kan gives fra point, hvor 70 betragtes som gennemsnitlig score. Point kan deles ned til ½ point. Den samlede præsentation vil blive bedømt som følger: + (plus) = over middel (flueben) = middel (minus) = under middel Et yderligere +/- kan tildeles for meget god eller meget dårlig præstation Det overordnede helhedsindtryk af hest og deltager: Gennem klassen bedømmes deltagerens opførsel, fattethed, kropsholdning og selvtillid og hestens fysiske fremtoning, trimning og pleje. Deltagerens position og fremtoning. 1. Deltageren skal være iført passende, rent westernpræget beklædning. Deltageren skal fremtræde nydelig og velsoigneret. 2. Enhver brug af kunstige hjælpemidler såsom lightere, hø, jord, skarpe genstande og lignende vil medføre diskvalifikation. 3. Enhver deltager skal udvise høflig opførsel, udstråle selvtillid og udvise sportsmanship gennem hele klassen. 4. Deltageren skal hurtigt opdage og korrigere fejl i hestens position og opstilling. 5. Deltageren er under bedømmelse indtil klassens placering er fastsat, dommeren har givet lov til at deltagerne kan forlade arenaen eller der foreligger andre instrukser fra dommeren. Regelbogen 2015 Side 26

27 6. Deltageren skal fremstå selvsikker, stå og bevæge sig oprejst på en naturlig måde. Der skal undgås overdrevne, unaturlige og påtagede kropsholdninger. Overdreven stive, kunstige eller unaturlige bevægelser vil blive bedømt som fejl 7. Deltageren skal have hesten på sin højre side, og grimeskaftet holdes i højre hånd nær ved grimen, men deltagerens hånd må ikke røre karabinhagen eller kæden. Hvis deltageren holder på grimeskaftets karabinhage eller kæde, vil det blive bedømt som fejl 8. Enden af grimeskaftet holdes løst i en løkke med venstre hånd. Enden af grimeskaftet må hverken være foldet eller opløkket stramt. Hvis grimeskaftet er rullet for stramt op eller slæber hen ad jorden vil det blive bedømt som fejl. Skift af hænder på grimeskaftet er ikke tilladt, medmindre dommeren ønsker at få forevist hestens tænder. 9. Når deltageren fører hesten, skal deltageren være placeret mellem venstre øje og midtpunktet af hestens hals. Der refereres til denne position som leading-positionen* (se figur 205.2). Dårlig eller ukorrekt position af deltager vil blive bedømt som fejl 10. Begge deltagerens arme skal være bøjede med albuerne holdt tæt ind til siden og underarmene i en naturlig position. 11. Højden armene holdes i varierer efter hest og deltager, men de må aldrig holdes ud i en vandret position med låste albuer. 12. Deltagerens position i forhold til udførelsen af et turn skal være den samme, som når hesten føres. Deltageren skal i leading-positionen vende sig med front mod siden af hoved og få hesten til at bevæge sig væk fra sig mod højre. 13. Under udførelsen af en tilbagetrædning, skal deltageren fra leading-positionen* vende fronten mod hestens bagpart med højre arm tværs over brystet, alt imens deltageren bevæger sig fremad samtidig med, at hesten bevæger sig tilbage. 14. Når hesten stilles op til inspektion, skal deltageren stå imellem hestens øje og mule og må ikke forlade hestens hoved. 15. Deltageren skal bruge Quarter-metoden* når hesten præsenteres (se figur 205.3). Deltageren skal hele tiden indtage den position, der er sikrest for dommeren og vedkommende selv. Deltagerens position må ikke forstyrre dommerens udsyn til hesten og skal tillade deltageren selv at kunne holde øje med dommeren under hele bedømmelsen. 16. Deltageren skal sørge for at holde afstand til andre deltagere, så det er muligt for dommeren frit at passere mellem hestene. 17. Når deltageren skifter fra side til side foran hesten, skal det ske med så få skridt som muligt, og deltageren skal genoptage den samme position på venstre som på hestens højre side. 18. Hesten skal føres, bakkes, drejes og opstilles fra dens venstre side. På intet tidspunkt må deltageren stå direkte foran hesten. Deltageren må ikke berøre hesten med hænder eller fødder eller på nogen måde signalere synligt til hesten med fødderne under opstillingen. Hestens fremtoning: 1. Hestens fitness og kropskondition skal bedømmes. 2. Hesten skal være ren og velstriglet og i god fysisk tilstand. 3. Der må ikke indflettes bånd, sløjfer eller ornamenteringer i man, hale og pandelok - der må dog flettes efter western fremgangsmåde og afsluttes med elastik. 4. Længden af man og hale må variere, så længe hårene ikke er filtrede og er rene og velplejet. Manen kan være trimmet lige eller være studset helt ned, dog skal pandelokken og lokkerne på lansemærket sidde tilbage. 5. Bridlepath (nakkehår) og lange hår på benene må være klippet. 6. Hovene skal være forskriftsmæssigt trimmede eller skoede. Skoene skal passe korrekt og vejningerne skal være pæne. 7. Hovene skal være rene og kan være påsmurt hovlak, hovfedt, hovolie eller vises naturlige. 8. Alt udstyr skal være pænt, velpudset og i god stand. Udførelse Deltageren skal i klassen arbejde smidigt, præcist og akkurat i en passende hastighed. Jo hurtigere der arbejdes desto større sværhedsgrad, dog må det ikke ske på bekostning af akkuratesse og præcision. Hesten skal villigt og prompte lade sig føre, stoppe, bakke og vende med parathed og uden synlige hjælp. Hestens fremføring: 1. Hesten skal føres direkte mod og direkte væk fra dommeren i en lige eller kurvet linje og sætte benene friskt og taktfast i den forlangte gangart. 2. Hestens hoved og hals skal være på linje med kroppen. 3. Stoppet skal være lige, prompte og lydigt og hestens krop skal forblive lige. 4. Hesten skal bakke villigt med hoved hals og krop på linje eller bøjet, som det forlanges i pattern. Regelbogen 2015 Side 27

28 5. Ved vendinger til højre på 90 grader og derover, er det ideelle, at hesten stiller sit højre bagben (pivot)* og krydser med venstre forben foran højre. 6. Deltageren vil ikke få penalty point, hvis hesten laver pivot en på venstre bagben. Deltageren vil, hvis hesten udfører pivot`en korrekt få tilskrevet pluspoint. 7. Hesten skal opstilles lige med hovene direkte neden under kroppen. Hvis hesten ikke opstilles lige eller der skal bruges overdreven meget tid til at få den stillet op, vil dette blive bedømt som fejl. 8. Deltageren behøver ikke at genopstille hesten, hvis den efter stoppet står korrekt. Fejlklassificering: Fejl klassificeres som mindre, større eller grove. Dommeren vil bestemme den nøjagtige grad af forseelsen baseret på grad og hyppighed af forekomsten. En mindre fejl kan blive til en større og en større fejl til en grov fejl, såfremt forekomsten af fejlen tiltager i hyppighed og grad. Mindre fejl: 1. At bryde gangarten i walk eller jog/trot 1 skridtlængde (stride)* 2. Hvis pivotbenet glider eller hesten løfter og genplacerer ben samme sted Større fejl 1. Manglende visning af foreskrevet gangart eller undladelse af at stoppe inden for en radius af 3 meter fra markøren. 2. At bryde gangarten i walk eller jog/trot af mere end 1 skridtlængde (stride)* 3. "Splitting the cone" hvor deltageren er på den rigtige side af keglen og hesten på den forkerte side af keglen. 4. Træde ud af pivoten eller flytter bagparten markant under et turn eller pivot. 5. Hvis hesten bevæger sig efter opstilling til inspektion. 6. Over/under drejer mellem 1/8 og op til 1/4 af det anførte turn. Grove Fejl 0-score undgås, men pågældende deltager bliver placeret lavere end de deltagere, der ikke har begået grove fejl. 1. Forkert udførelse af "quarter-metoden" ved inspektion, herunder at stå i vejen for dommeren 2. Deltageren står direkte foran hesten. 3. Tab af grimeskaftet, 2 hænder på grimeskaftet eller at holde på karabinhage eller kæde. 4. Grov ulydighed fra hesten ved f.eks. at hesten stejler, bukker, skraber, slår med forbenene, slår efter andre heste eller dommeren eller den konstant cirkler om deltageren. 7. Over/under drejer mellem 1/4 og op til 1/2 af det anførte turn. Ingen bedømmelse 0-score: 1. Tab af kontrol over hesten, der medfører fare for deltageren, andre heste, deltagere eller dommeren; inkluderet at hesten stikker af fra deltageren. 2. Forkert udstyr hos hesten eller deltageren 3. Deltageren berører, peger på med fødderne eller sparker på hesten under opstillingen. 4. Hvis kegle/markør væltes eller deltageren er Off pattern*. 5. Undladelse og/eller tilføjelse af manøvrer 6. Fuldstændig undladelse af visning af foreskreven gangart 7. Drejer mere end ½ turn af foreskreven turn Endelig score: Scoring er baseret på point fra 0-100, med en omtrentlig opdeling som følger: : Fremragende showmanship præstation. Deltageren fuldfører pattern akkurat, hurtigt, smidigt og præcist og demonstrerer herved et højt niveau af professionalisme. Hesten er fit og velstriglet. Deltageren er pæn og velsoigneret og passende klædt : Meget god præstation over gennemsnittet med en mindre fejl i udførelsen af pattern* eller helhedsindtrykket af hest eller deltager. Helheden i udførslen af pattern er fremragende og deltageren er meget professionel : God gennemførelse af pattern og en gennemsnitlig deltager, hvor der mangler tilstrækkelig stil og professional præsentation til at kunne nå det højere bedømmelsesniveau. En god deltager over gennemsnittet, der begår en eller to mindre fejl i præstation eller helhedsindtryk af hest eller deltager. Regelbogen 2015 Side 28

29 60-69: En rimelig udførelse af pattern, hvor udførelsen mangler hurtighed og præcision. Hesten er konstant usamarbejdsvillig eller deltageren har åbenlyse fejl i position og/eller præsentation som modvirker effektiv showmanship. En god deltager, som begår to mindre fejl i udførelsen af pattern. En fremragende deltager, som begår en større fejl : En større fejl eller flere mindre fejl i præstationen, positionen eller i helhedsindtrykket af hest eller deltager, der forhindrer effektiv kommunikation med hesten : En grov fejl, to større fejl eller mange små fejl i præstationen eller udførelsen af pattern som viser manglende evne til fremvisning eller manglede viden om korrekt kropsposition : Deltageren begår mere end en grov fejl eller flere større fejl i præsentation eller position af hest eller deltager. Deltageren demonstrerer tydelig mangel på professionalisme i at fremvise hesten, men fuldfører klassen og undgår diskvalifikation. Figur Turn Figur Førerpositionen Figur Quarter-metoden: Til inspektion af hesten under Showmanship at Halter Regelbogen 2015 Side 29

30 206 WESTERN PLEASURE Denne klasse vil blive bedømt på hestens præstation, kondition og gangarter under hensyntagen til hestens race. En god pleasurehest skal skridte godt igennem med en fri og flydende gang, som er i overensstemmelse med hestens bygning (gangarter se 122). Den bør have god fremdrift uden anstrengelse. Ideelt bør den have en god balance, flydende bevægelser under udførelse af korrekte gangarter i den rigtige kadence. Der vil blive lagt meget vægt på kvaliteten af hestens bevægelser og dens stabilitet i de respektive gangarter. Hesten bør bære sit hoved og hals i en afslappet naturlig stilling med nakken i niveau med eller lidt over det højeste punkt på manken. Den må ikke bære næseryggen bag lod, hvilket kan være et tegn på kuethed eller strække hovedet for langt frem, hvilket kan være et udtryk for modstand. Næseryggen holdes ideelt lidt foran lodret og hesten bør give udtryk af at være vågen og opmærksom. Hesten skal fremvises for en rimelig løs tøjle men med let kontakt og kontrol. Den skal være lydig og blød i overgange. Skal hesten øge i gangarten, bør dens bevægelser stadig være flydende. Der gives maksimum point til den villige hest med en flydende gang, god balance og som giver indtryk af at være i god form og i det hele taget en fornøjelse at ride. Rides der med to hænder, skal tøjlerne være krydset sådan, at hver tøjle hænger ned på modsat side af hestens hals (i en tøjlebro se 119, 6). Rytterens hænder bør være placeret nær forsvidslen, og hver hånd må ikke være mere end 10 cm ud til hver side fra hornet. Rytterens hænder bør være rolige med kun små bevægelser. Hestene skal rides i begge retninger på hovslaget i alle tre gangarter for at demonstrere deres evne på begge volter. Efter dommerens ønske kan hestene blive bedt om at øge (lengthen strides) i walk*, eller lope* i den ene eller begge retninger i arenaen. Der skal vises moderat extended jog* i mindst en retning, undtagen i Novice Horse* og divisionerne 5, 4A og 4B. Dommeren kan dog forlange det, hvis det skønnes forsvarligt. Moderat extended jog er en klar totaktet gangart med en forlænget kadence på skridtene. Kadence balanceret med behagelige bløde bevægelser regnes for vigtigere en hastighed. Lope med fremdrift er den eneste gangart, der vil blive godkendt som lope. Dommeren vil dog aldrig bede flere end de 12 bedste heste om at øge i lope. Der må ikke rides letridning i Western Pleasure. Hestene skal kunne bakke lydigt og stå stille. Overhaling er tilladt og må ikke tildeles penalties, så længe hestene bibeholder en korrekt stabil kadence og rytme. Hestene skal vende (reverse) til indvendig side (væk fra barrieren). Efter dommerens ønske, kan man blive bedt om at vende hestene i walk eller jog men ikke i lope. Hestene skal rides i walk, jog og lope for en rimelig løs tøjle eller med let kontakt uden unødig tilbageholdelse. Dommeren kan bede ekvipagen om yderligere udførelse af klassens opgaver, dog aldrig andre opgaver end angivet i Western Pleasure (angivet som ovenfor). Rytteren vil ikke blive bedt om at stige af hesten, medmindre dommeren ønsker at kontrollere udstyr. Klasser med stort antal deltager kan deles i flere afdelinger med efterfølgende finale blandt de bedste. Klasser i division 5, 4A og 4B bør deles ved flere end 8-12 startende under hensyntagen til banens størrelse. Deles klassen, må dette annonceres senest 1 time før klassens planlagte start. Walk & Trot er en Pleasureklasse, hvor lope udelades, men den bedømmes efter samme principper som en almindelig pleasureklasse. Følgende fejl vil blive bedømt i forhold til hyppighed og grad: 1. Ukontrolleret høj hastighed (i enhver gangart). 2. At være i forkert lope. 3. At bryde gangart (inklusiv ikke at skridte, når man bliver bedt om at skridte). 4. At ride overdrevent langsomt (mangel på fremdrift) i enhver gangart (hvilket resulterer i en kunstig gang). 5. Ikke at komme i (være i) den rigtige gangart, når der bliver bedt om det. I overgange vil yderligere forsinkelse blive straffet. 6. At røre hesten eller sadlen med den frie hånd. 7. Hesten bærer hovedet for højt. 8. Hesten bærer hovedet for lavt (spidsen af hestens øre under det højeste punkt på manken). 9. Overbøjning eller overstrækning af hals/hovedholdning så næseryggen er bag lod. 10. Næsen (hovedet) strakt meget langt frem (nosing out). 11. Overdreven åbning af mund. 12. Hesten snubler. 13. Brug af sporer foran gjorden. 14. Hesten virker sur, sløv, udmattet, stiv eller overtræt. Regelbogen 2015 Side 30

31 15. Hurtige, stampende eller trippende benbevægelser. 16. Hvis tøjlerne hænger slapt, så let kontakt ikke bibeholdes 17. At hindre eller genere andre deltagere i klassen 18. Takturenhed 19. At ride en volte eller en cirkel 20. At ride på to eller flere hovslag i lope, dvs. hesten går ikke lige Ingen bedømmelse 0-score gives ved: - Tab af kontrol, ekstrem ulydighed Fejl som vil resultere i diskvalifikation, undtagen i 5, 4A og 4B, hvor de vil være fejl, som vil blive bedømt i henhold til hyppighed og grad: 1. Hvor hovedet bæres for lavt (spidsen af hestens ører konstant under det højeste punkt på manken). 2. Overbøjning eller overstrækning af hals/ hovedholdning, så næseryggen konstant er bag lod. 207 WESTERN HORSEMANSHIP I Western Horsemanship klassen skal rytterens vise sin evne til at udføre forskellige øvelser i fuld harmoni med hesten. Klassen består af to dele et individuelt pattern* og et efterfølgende railwork* (Pleasure-del). 1. Øvelserne er foreskrevet af dommeren og bør fuldføres med præcision i et jævnt roligt ridt, hvor der udvises sikkerhed og tillid alt imens rytteren bevarer en balanceret funktionel og fundamentalt korrekt kropsposition. 2. Det ideelle horsemanship pattern bør udføres med den største præcision, hvor rytter og hest samarbejder og hvor hesten udfører øvelserne ved hjælp af rytterens hårfine hjælpemidler og anvisninger. 3. Hesten bør bære hoved og hals i en afslappet naturlig stilling med nakken i niveau med eller lidt over det højeste punkt på manken. 4. Hesten må ikke bære næseryggen bag lod. 5. Patterns skal være slået op mindst en time inden klassens start. Dommeren har dog ret til at bede deltagerne udføre yderligere manøvrer i forbindelse med rangeringen af placeringerne. Ved pointlighed er det op til dommeren at afgøre den endelige placering. Klassens fremgangsmåde: 1. Indkaldelse til klassen kan ske kollektivt eller individuelt. Ved kollektiv indkaldelse er alle deltagere til stede på banen (i en line-up) og gennemfører derefter programmet individuelt. Ved individuel indkaldelse befinder deltagerne sig udenfor banen og bliver derefter indkaldt enkeltvis til at gennemføre programmet. Når ekvipagen har gennemført sit program skal ekvipagen tage opstilling efter ringstewards anvisning. Hvis deltagerne bedømmes fra indgangen, skal de kaldes ind i enten nummerorden eller ifølge stævneprogrammet. 2. Efter hver rytters udførelse af pattern, bør rytterne instrueres i enten at forlade arenaen, stille sig på linje, eller placere sig langs barrieren (rail). 3. Følgende øvelser kan indgå i et pattern (listen er ikke udtømmende): a. Walk* b. Jog* c. Trot* d. Extended trot* e. Lope* f. Extended lope* g. Gangarter kan vises i en lige linje, buet linje, slangegang, cirkel eller ottetal h. En hver kombination af disse gangarter og øvelser i. Stop j. Bakke i en lige eller buet linje. På et eller andet tidspunkt under klassens forløb, bliver man bedt om at bakke sin hest k. Vende eller pivot* l. Spin* m. Rollback* n. Forpartvendinger o. Sidepass* p. Leg-yield* q. Two-track* r. Flyvende eller simpelt galopskift (hesten tages ned i trot eller walk 1-3 skridt inden changement) s. Kontragalop t. At ride uden stigbøjler Regelbogen 2015 Side 31

32 4. Hele klassen eller kun finalisterne, skal demonstrere alle tre gangarter i mindst en retning på hovslaget (railwork*). Bedømmelse: Deltageren vil blive bedømt både på det samlede helhedsindtryk af ekvipagen og på udførelsen af det foreskrevne pattern og railwork. Der kan gives fra point, hvor 70 betragtes som gennemsnitlig score. Point kan deles ned til ½ point. Den samlede præsentation vil blive bedømt som følger: + (plus) = over middel (tjek) = middel (minus) = under middel Den generelle præsentation og position af rytteren Deltagerens generelle sikkerhed, tillid, fremtoning og position under ridtet såvel som hestens fysiske fremtoning, (herunder sundhed, hårlag, foderstand, strigling og trimning) vil blive vurderet. 1. Korrekt westernudstyr skal benyttes. Rytteren skal være iført passende, rent og pænt western beklædning (se 120). 2. Rytteren bør have et naturligt sæde og ride velafbalanceret, funktionelt og med korrekt kropsholdning og opstilling uanset, hvilke øvelser eller gangarter, der udføres. Under railwork* og udførelsen af pattern* bør rytteren have en stærk, sikker og korrekt kropsholdning og opstilling. Rytteren bør sidde i alle gangarter og bibeholde en rank overkrop. 3. Rytteren bør sidde i midten af sadlen. Benenes placering bør være således, at man kan følge en lige linje fra øret gennem midten af skulderen og hoften og til det bageste af hælen. 4. Hælene bør være lavere end tæerne, og knæet bør være bøjet let, og underbenet bør være lige under knæet. 5. Rytterens ryg bør være flad, afslappet og smidig. En meget stiv eller meget krum/svajet lænd vil resultere i strafpoints. 6. Skuldrene bør være tilbage, vandret og lige. 7. Rytterens sæde skal opretholde sikker kontakt med sadlen fra sædet til inderlåret. Fra knæet og ned til midten af læggen(underbenet) bør der bibeholdes en let kontakt med sadlen og hesten 8. Knæet bør pege fremad og forblive i tæt kontakt med sadlen, ingen luft mellem rytterens knæ og sadel. Såfremt rytterens ben placeres for meget bagved, for meget foran lodret stilling, vil der blive givet strafpoint. 9. Uanset type af stigbøjle, skal fødderne placeres så langt fremme i stigbøjlen, at støvlehælen rører stigbøjlen, eller hvor fodballen placeres i midten af stigbøjlen. Rytterens tæer bør pege lige frem eller en lille smule udad med lige ankler eller en smule indadvendt. Har rytteren kun tæerne i stigbøjlerne, tildeles der strafpoint. 10. De deltagere, som er i stand til at opretholde en korrekt kropsholdning gennem alle øvelserne vil blive tildelt flest point. Rides der uden stigbøjler, bør rytteren bibeholde samme kropsholdning, som beskrevet før. 11. Både hænder og arme bør være afslappede og i en naturlig stilling med overarmene i en lige linje med kroppen. Den arm, som holder i tøjlerne, skal være bøjet ved albuen og danne en linje fra albuen til hestens mund. Den frie hånd og arm må være buet ved albuen som den hånd, der holder tøjlerne, eller også lige ned langs rytterens side. Såvel overdreven stivhed som pumpen af den frie arm vil der blive tildelt strafpoint. 12. Rytterens håndled skal være lige og afslappede og holdes i en vinkel på ca. 30 til 45 grader fra lodret. Tøjlehånden bør være umiddelbart over eller en smule foran sadelhornet. Tøjlerne bør justeres således, at rytteren har let kontakt med hestens mund og på intet tidspunkt må tøjlerne bruges mere end, at rytteren kan kontrollere hesten fuldt ud ved en ganske lille bevægelse med hænderne. For stramme eller for løse tøjler vil medføre strafpoint. 13. Rytterens hoved bør holdes, så hagen er vandret og blikket fremadrettet, og der må kigges en anelse i den retning, man rider. Overdreven drejning af rytterens hoved til indvendig side af cirklen eller ned mod hestens hoved eller skulder vil resultere i strafpoint. 14. Deltagere må ikke mase sig på eller trænge sig ind på en anden deltager ved siden af eller foran sig, når der rides på hovslaget og skal overhale til indvendig side af arenaen. 15. Når der skal vendes på hovslaget, skal deltageren altid vende til indvendig side. Hestens præsentation og fremtoning 1. Hestens kondition og generelle sundhed og fitness vil blive vurderet. 2. Hesten skal være i form og bære vægt passende til dens størrelse. 3. En hest, som virker vrangvillig, træg, sløv, mager, anspændt eller overtræt bør tildeles strafpoint i henhold til i forhold til hyppighed og grad. 4. Udstyret bør passe hesten ordentligt og være pænt, rent og i god stand. Udførelse af pattern og railwork Regelbogen 2015 Side 32

33 Rytteren skal udføre opgaven omhyggeligt, præcist, flydende og med en vis grad af hurtighed. Sværhedsgraden af øvelserne tiltager ved tiltagende hurtighed under udførelse af øvelserne. Dog må omhyggelighed og præcision ikke ofres for hurtighed. Deltagere, som udfører pattern* trægt og lader deres heste bevæge sig uden omhyggelig tilskyndelse, samling, eller kadence vil blive tildelt strafpoint. Hesten skal villigt udføre alle øvelserne i pattern prompte, beredvilligt og med anvisninger, som næsten ikke kan ses eller høres. 1. Grov ulydighed vil ikke resultere i en diskvalifikation, men vil blive straffet hårdt og ekvipagen vil blive placeret lavere end den ekvipage, som udfører pattern korrekt. 2. Mislykkes det at udføre pattern som foreskrevet, eller ekvipagen vælter eller arbejder på den forkerte side af keglerne, udøver overdreven skoling, træning eller overlagt mishandling af hesten, vil dette være grund til diskvalifikation. 3. Hesten skal gå på lige spor, frit og i den rigtige kadence i den foreskrevne gangart. Overgange skal være jævne og prompte i pattern og på hovslaget. Hestens hoved og hals skal være lige og på linje med dens krop, når der udføres lige linjer, - og en smule bøjet til indvendig side, når der udføres buede linjer eller cirkler. Cirkler skal være runde og udført i passende hastighed, størrelse og samme sted, som anført i pattern. 4. Kontragalop skal udføres jævnt uden ændring i kadence eller skridtlængde, medmindre det er specificeret i pattern. 5. Stoppet skal være lige, prompte og flydende, så hesten bibeholder en lige kropsposition gennem øvelsen. 6. Hesten skal bakke jævnt og lydigt. 7. Turns* skal være flydende og uafbrudte. Under udførelse af et turn, bør hesten udføre pivot en på indvendige bagben og træde over med forbenene. 8. Et rollback* er et stop og et 180 grader turn* på bagparten uden ophold. At bakke under turns vil blive straffet hårdt. 9. Under udførelse af sidepass*, leg-yield* og two-track* skal hesten træde over med både forben og bagben. Sidepass skal udføres så hestens krop er lige, alt imens den bevæger sig direkte sidelæns i den ønskede retning. Under udførelse af leg-yield, skal hesten bevæge sig fremad og sidelæns i en diagonal retning, hvor hestens krop er i en bue modsat den retning, hesten bevæger sig. I two-track skal hesten bevæge sig fremad og sidelæns i en diagonal retning, hvor hestens krop holdes lige eller bøjet i den retning, hesten bevæger sig. 10. Et simpelt galopskift eller flyvende galopskift skal udføres præcist med de specificerede antal skridt og på angivne sted. Et simpelt galopskift udføres ved at bryde galoppen til skridt eller trav fra et til tre skridt. Flyvende galopskift sker med forpart og bagpart samtidig. Alle skift skal være jævne og afpassede. 11. Rytterens kropsholdning og opstilling og udførelsen af ekvipagens railwork* skal tages i betragtning ved placeringen af vinderen. Fejl Fejl klassificeres som mindre, større eller grove. Dommeren vil bestemme den nøjagtige grad af forseelsen baseret på grad og hyppighed af forekomsten. En deltager, der udøver en grov fejl, undgår at blive diskvalificeret, men vil blive placeret lavere end alle de deltagere, der har udført deres pattern korrekt. En mindre fejl kan blive til en større fejl og en større fejl til en grov fejl, såfremt forekomsten af fejlen tiltager i hyppighed og grad. Mindre fejl 1. Tab af gangart i walk eller jog/trot op til 2 skridtlængder (stride)* 2. Over/under drejer op til 1/8 af det anførte turn. 3. Hesten bærer sit hoved for højt. 4. Hesten bærer sit hoved for lavt (spidsen af øre under det højeste punkt på manken). 5. Overbøjning eller overstrækning af hals/hovedet, så næseryggen er bag lod 6. Hesten strækker næsen meget langt frem (nosing out). Større fejl 1. Forkert galop, tab af galop eller manglende galop i op til 1-2 skridtlængder (stride)* 2. Forkert gangart, tab af gangart i walk eller jog i mere end 2 skridtlængder (stride)* 3. Hvis hesten undlader at stoppe inden for en radius af 3 meter fra den foreskrevne markør. 4. Drejer mere end 1/8 men mindre end 1/4 af det anførte turn. 5. Rytteren åbenlyst kigger ned for at kontrollere om hesten er i korrekt galop 6. Manglende kontakt mellem fodballe og stigebøjle Grove fejl 0-score undgås, men pågældende ekvipagen bliver placeret lavere end de deltagere, der ikke har udøvet grove fejl. 1. Tab af stigbøjle eller tøjle 2. Manglende galopanspring i mere end 2 skridtlængder (strides)* 3. At røre hesten. 4. At gribe fat i sadelhornet eller en anden del af sadlen 5. At lave anvisning med enden af romal. 6. At spore hesten foran gjorden. Regelbogen 2015 Side 33

34 7. Hvis hesten sparker mod andre heste, deltagere eller dommer. 8. Grov ulydighed eller modstand fra hesten f.eks. bukke, stampe, skrabe eller stejle. Ingen bedømmelse 0-score 1. Vælter en kegle eller rider på den forkerte side af keglen. 2. Hvis ekvipagen er off pattern 3. Grov ulydighed eller 2 refuseringer 4. Manglede korrekt udførelse af pattern inklusiv manglende visning af korrekt galop eller gangart, som anført i pattern. 5. Dreje mere end 1/4 af det anførte turn. Fejl, som vil medføre 0-score, undtagen i division 5, 4A eller 4B, hvor det vil være fejl som skal dømmes i forhold til hyppighed og grad: 1. Bærer hovedet for lavt (spidsen af øre, konstant under det højeste punkt på manken). 2. Overbøjer halsen så næsen konstant er bag lod. Endelig scoring: Scoring er baseret på point fra 0-100, med en omtrentlig opdeling som følger: : Fremragende ridning inklusiv kropsholdning og opstilling og brug af hjælpere. Pattern er udført prompte, præcist og flydende og med en høj grad af professionalisme : Meget god gennemførelse af såvel pattern som korrekt horsemanship og brug af hjælpere. En fremragende rytter som begår en mindre fejl : God gennemførelse af pattern og gennemsnitlig horsemanship, hvor der mangler tilstrækkelig stil og professional præsentation til at kunne nå det højere bedømmelsesniveau. En god rytter over gennemsnittet, der begår en mindre fejl : En rimelig gennemførelse af pattern, som dog mangler hurtighed eller præcision eller rytteren har åbenbar holdnings- eller fremtoningsfejl, som forhindrer effektiv horsemanship; eller en god rytter, som begår 2 mindre fejl i udførelse af pattern. En fremragende rytter, som begår en større fejl : En større fejl eller flere mindre fejl i præstation. Rytteren demonstrerer manglende ridefærdigheder og kendskab til korrekt kropsholdning : Rytteren begår en grov fejl, to større fejl eller mange mindre fejl i udførelsen af pattern eller rytteren demonstrerer mangel på ridefærdigheder og manglende kendskab til kropsholdning og opstilling : Mere end en grov fejl eller mange større fejl i udførelse af pattern eller ved rytterens opstilling og kropsholdning. Deltageren demonstrerer fuldstændig manglende ridefærdigheder, men rytteren gennemfører klassen og undgår diskvalifikation. 208 WESTERN RIDING Western Riding er en disciplin, hvor hesten bliver bedømt på kvaliteten af gangarterne, galopskift, lydighed, manerer og temperament. Hesten skal arbejde i et rimeligt tempo, være lydig med gode manerer, fri og let i bevægelserne. 1. Der skal tilgodeses og lægges vægt på smidighed, ensartet kadence i gangarterne og hestens evne til at skifte galop præcist ubesværet og simultant på for og bag - præcist i centerpunktet midt mellem markørerne. 2. Hesten bør bære sit hoved og hals i en afslappet naturlig stilling med nakken i niveau med eller lidt over det højeste punkt på manken. Den må ikke bære næseryggen konstant bag lod. 3. Hesten må rides med en let kontakt til biddet eller på en relativt løs tøjle. 4. Hesten skal forcere bommen i både lope* og jog* uden at bryde gangarten eller forlænge kadencen mærkbart. 5. Dommeren vælger et af de patterns*, der er angivet her i regelbogen 6. Showmanagement skal sørge for, at det aktuelle pattern er slået oppe senest 1 time før klassens start. 7. Pattern: a. De små cirkler symboliserer de markører, der forlanges. Disse skal være opstillet med en afmålt lige lang afstand på ikke mindre end 9 meter eller mere end 15 meter på den ene langside med 5 markører (se pattern). I pattern 1 skal de 3 markører være opstillet nøjagtigt i midten overfor markørerne på den anden side. Markørerne skal opstilles mindst 4½ m fra rail* og med meter bredde i pattern, som nu arenaen tillader. b. Der skal bruges en solid bom på mindst 2½ meter i længden. Regelbogen 2015 Side 34

35 c. Den lange slangegangslinje indikerer rideretningen og gangarterne hesten skal bevæge sig i. Det skyggede areal viser arealet mellem markørerne, hvori galopskiftene skal foregå. De prikkede linjer betyder walk*, de stiplede linjer betyder jog*, de uafbrudte linjer betyder lope*. d. En kegle skal placeres ved barrieren for angivelse af, hvor deltageren skal påbegynde walk. I pattern 1 skal keglen placeres minimum 4,5 m før den første markør. I pattern 2,3,4 and 5, skal keglen placeres lige for den første markør. Den følgende/næste ekvipage må ikke ride frem til startkeglen før ekvipagen på banen har forladt banearealet ved start-keglen for sidste gang. Bedømmelse Klassen bedømmes på basis af med 70 som en gennemsnitspræstation. Hver manøvre vil blive bedømt ud fra en manøvrescore, der vil blive fratrukket eller tillagt de 70 point. Manøvrescores skal bestemmes uafhængigt af penalty/strafpoint. Hver manøvre vil blive bedømt på følgende basis: + 1½ = Fremragende. + 1 = Meget godt. + ½ = Godt. 0 = Gennemsnitligt. -½ = Dårligt. -1 = Meget dårligt. - 1½ = Ekstremt dårligt. Der tilgodeses for og dømmes som manøvrescore: 1. Galopskiftets kvalitet. 2. Gangarternes kvalitet 3. Et akkurat og flydende udført pattern. 4. Regelmæssig fart gennem hele pattern. 5. Når hesten er nem at guide og kontrollere med tøjler og ben. 6. Hestens manerer og temperament. 7. Hestens generelle fremtoning og fitness. Følgende vil blive karakteriseret som fejl og dømmes som manøvrescore: 1. Overdreven åbning af munden. 2. Hesten foregriber forventet signal. 3. Hesten snubler. 4. Anspændt hest, der ikke tager imod rytterens hjælpere 5. Overbøjning eller overstrækning af hals/hovedet, så næseryggen er bag lod 6. Tydelig brug af sporer Følgende forseelse, som medfører ½ penalty point: 1. Let berøring af bommen. 2. Hvis bagbenet er et skridt forsinket eller træder ned samtidig under et galopskift. 3. Hvis for og bagben ikke skifter samtidigt (forben til bagben eller bagben til forben). Følgende forseelse, som medfører 1 penalty point: 1. Hvis hesten rammer eller ruller bommen. 2. Forkert (out of lead) lope mere end en skridtlængde (stride*) på hver side af centerpunktet og mellem markørerne. 3. Hvis hesten lander med bommen mellem to forben eller to bagben i lope (splitting the log). 4. Tab af gangarten (break of gait) i walk eller jog op til 2 skridtlængder (strides)* Følgende forseelser, som medfører 3 penalty point: 1. Hesten går i forkert gangart (jog eller lope), eller stopper ikke i henhold til pattern indenfor 3 meter af det foreskrevne areal. 2. Simpelt Galopskift. 3. Forkert lope (Out of lead) ved eller før markøren i forhold til det foreskrevne skifteareal og forkert galop efter markøren efter det foreskrevne skifteareal. 4. Ekstra galopskift på vilkårlige steder i pattern undtagen, hvis der korrigeres et ekstra galopskift eller forkert galop. 5. I pattern nr.1 og 3, hvis der ikke er startet i lope indenfor 9 meter efter bommen er forceret. 6. Tab af gangarten (break of gait*) på mere end 2 skridtlængder (strides)* i walk* eller jog*. 7. Tab af gangarten (break of gait) i lope. Regelbogen 2015 Side 35

36 Forseelser, som medfører 5 penalty point: 1. Forkert galop overskridende arealet for næste galopskift (manglende galopskift inkluderer også krydsgalop). To fortløbende, manglende galopskift efter hinanden medfører, at der gives 2 gange 5 penalty point. 2. Åbenlys ulydighed inklusiv hesten sparker ud, bider eller bukker. 3. Berøre sadlen med en eller to hænder 4. Brug af hånden til at rose eller straffe Ingen bedømmelse 0-score: 1. Off pattern*. 2. Hesten vælter markørerne. 3. Der rides ikke over bommen. 4. Større refusering stop og bak mere end 2 skridtlængder (strides)* eller 4 skridt med forbenene. 5. Manglende galopanspring i forhold til endemarkøren i pattern Fire eller flere simple galopskift eller manglende udførelse af galopskifte (undtagen i division 4 og Novice Horse). 7. Overdrejning mere end ¼ turn. 8. Manglende galopanspring inden for 9 meter af det foreskrevne område i patterns 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Fejl, som vil medføre 0-score, undtagen i division 5, 4A, og 4B, hvor det vil være fejl, som skal dømmes i forhold til hyppighed og grad. 1. Overbøjer halsen så næsen konstant er bag lod. 2. Bærer hovedet for lavt (spidsen af øre konstant under det højeste punkt på manken). Skema der viser, hvorfra strafpoints gives under skift. Regelbogen 2015 Side 36

37 WESTERN RIDING PATTERN 1 1. Start i skridt, overgang til jog, jog over bommen. 2. Overgang til venstregalop og lope gennem kortsiden. 3. Første galopskift mellem linjemarkørerne. 4. Andet linjeskift. 5. Tredje linjeskift. 6. Fjerde linjeskift og rid gennem kortsiden. 7. Første krydsende skift. 8. Andet krydsende skift. 9. Lope over bommen. 10. Tredje krydsende skift. 11. Fjerde krydsende skift. 12. Lope op gennem midterlinjen, ud for centermarkøren stop og bak. Regelbogen 2015 Side 37

38 WESTERN RIDING PATTERN 2 1. Start i skridt, overgang til jog, jog over bommen. 2. Overgang til venstregalop (lope). 3. Første krydsende skift. 4. Andet krydsende skift. 5. Tredje krydsende skift. 6. Cirkel og første linjeskift. 7. Andet linjeskift. 8. Tredje linjeskift. 9. Fjerde linjeskift og cirkel. 10. Lope over bommen. 11. Lope til markøren stop og bak. Regelbogen 2015 Side 38

39 WESTERN RIDING PATTERN 3 1. Start i skridt, overgang til jog, jog over bommen. 2. Overgang til venstregalop (lope). 3. Første krydsende skift. 4. Lope over bommen. 5. Andet krydsende skift. 6. Første linjeskift. 7. Andet linjeskift. 8. Tredje linjeskift. 9. Fjerde linjeskift. 10. Tredje krydsende skift. 11. Fjerde krydsende skift. 12. Lope op gennem midterlinjen, efter centermarkøren, stop og bak. Regelbogen 2015 Side 39

40 WESTERN RIDING PATTERN 4 1. Start i skridt, overgang til jog, jog over bommen. 2. Overgang til højregalop (lope). 3. Første linjeskift. 4. Andet linjeskift. 5. Tredje linjeskift. 6. Fjerde linjeskift. 7. Første krydsende skift. 8. Andet krydsende skift. 9. Tredje krydsende skift. 10. Lope over bommen. 11. Fortsæt lope, stop og bak. Regelbogen 2015 Side 40

41 WESTERN RIDING PATTERN 5 Anbefalet til små arenaer 1. Skridt, overgang til jog, jog over bom 2. Overgang til venstre galop 3. Første linjeskift. 4. Andet linjeskift 5. Tredje linjeskift 6. Fjerde linjeskift 7. Første krydsende skift. 8. Lope over bommen. 9. Andet krydsende skift. 10. Tredje krydsende skift 11. Fjerde krydsende skift 12. Fortsæt lope, stop og bak. Regelbogen 2015 Side 41

42 WESTERN RIDING PATTERN 6 1. Walk mindst 15' og jog over bom 2. Overgang til venstre galop og lope langs kortsiden af arena 3. Første linje skift 4. Andet linje skift lope langs kortsiden af arena 5. Første krydsende skift 6. Andet krydsende skift 7. Lope over bom 8. Tredje krydsende skift 9. Fjerde krydsende skift 10. Lope op af midterlinjen til center, stop & back. Regelbogen 2015 Side 42

43 WESTERN RIDING PATTERN 7 1. Walk, overgang til jog, jog over bom 2. Overgang til venstre galop 3. Første krydsende skift 4. Andet krydsende skift 5. Tredje krydsende skift 6. Cirkel og første linje skift 7. Andet linje skift og cirkel 8. Lope over bom 9. Stop og back Regelbogen 2015 Side 43

44 WESTERN RIDING PATTERN 8 1. Walk, overgang til jog, jog over bom 2. Overgang til højre galop og lope langs kortsiden af arena 3. Første linje skift 4. Andet linje skift, lope langs kortsiden af arena 5. Første krydsende skift 6. Andet krydsende skift 7. Tredje krydsende skift 8. Lope over bom 9. Lope, stop og back Regelbogen 2015 Side 44

45 209 TRAIL Denne klasse vil blive bedømt efter hestens præstationer på forhindringsbanen med vægten lagt på manérer, eftergivenheden overfor rytteren og kvaliteten af gangarterne. 1. Den hest, der går til forhindringen med stil og en vis grad af hurtighed godskrives under forudsætning af, at det ikke går ud over korrektheden. Hesten skal godskrives for at have opmærksomhed på forhindringen og for at have evnen til selv at finde vejen igennem, når det er påkrævet. Den skal villigt give efter for tegn fra rytteren under udførelse af vanskelige forhindringer. 2. Hesten skal tilskrives strafpoint for enhver unødig forsinkelse under tilridningen til eller udførelsen af en forhindring/opgave. Heste, der udviser en kunstig holdning overfor en forhindring tilskrives strafpoint. 3. I en trailklasse kan der ikke forlanges railwork*. 4. Trailbanen skal designes, så deltagerne kan vise hesten i walk*, jog* og lope*, så det falder naturligt ind i opgavernes sammenhæng. Kvaliteten og kadencen i gangarter vil blive bedømt under manøvrescoren. I division 5, 4A og 4B er der ikke krav om, at lope indgår. 5. Når der rides på linje mellem forhindringerne, bør hesten være i balance, bære sit hoved og hals i en afslappet naturlig stilling med nakken i niveau med eller lidt over det højeste punkt på manken. Den må ikke bære næseryggen konstant bag lod. 6. Gangarterne mellem forhindringerne planlægges af dommeren. 7. Plan over trailbanen skal være opslået mindst en time før klassens planlagte start. 8. Manøvrescoren skal tilskrives uafhængigt af tildelingen af strafpoint/penalties. 9. Penalties tildeles efterhånden, som de opstår. Bedømmelse Klassen bedømmes på basis af 0 til uendeligt med 70 som en gennemsnitlig præstation. Hver forhindring vil blive bedømt ud fra en manøvrescore, der vil blive fratrukket eller tillagt de 70 point. Hver forhindring vil blive bedømt på følgende basis: + 1½ = Fremragende. + 1 = Meget godt. + ½ = Godt. 0 = Gennemsnitligt. -½ = Dårligt. -1 = Meget dårligt. - 1½ = Ekstremt dårligt. Fejl, som kan opstå, mens der rides på linje mellem forhindringerne, vil blive bedømt ud fra graden af forekomsten. a. Bærer hovedet for lavt (spidsen af øre under højeste punkt på manken). b. Bærer hovedet for højt c. Overbøjer eller overanstrenger halsen så næsen er bag lod. d. Hesten strækker næsen meget langt frem (nosing out). e. Overdreven åbning af munden. Følgende forseelse, som medfører 1/2 penalty point: 1. Enhver let berøring af en bom, pæl, plante, markør eller en hvilken som helst del af forhindringen. Følgende forseelse, som medfører 1 penalty point: 1. Ved hver berøring af bom, plante, markør eller enhver del af en forhindring. 2. Tab (break of gait*) af eller forkert gangart i walk* eller jog* ved 2 skridtlængder (strides)* eller mindre. 3. Hvis hesten har begge for eller bagben i et mellemrum samtidig, hvor det er beregnet, at hesten skal træde med et ben enkeltvis i walk eller jog. 4. Springe over eller undlade at træde ned i et foreskrevet område. 5. Split pole - Hvis hesten får bommen mellem enten for eller bagben i lopeover*. 6. Ukorrekt antal skridt, hvis antallet er specificeret i pattern. Følgende forseelse, som medfører 3 penalty point: 1. Ukorrekt eller tab af gangarten i mere end 2 skridtlængder (strides)* ved walk eller jog. 2. Forkert galop (out of lead) eller tab af gangarten (undtaget ved korrektion af forkert galop). 3. Hvis der væltes en forhøjet bom, en markør, tønde, plante, forhindring eller ved at forårsage grov uorden i en forhindring. 4. Falde eller spring af broen eller træde ud af vandboksen med 1 ben fra det øjeblik, hesten er påbegyndt forhindringen 5. Træde ud af det afmærkede område af forhindringen (f.eks. Bakke gennem, 360 boks og side pass) med en fod fra det øjeblik, hesten er påbegyndt forhindringen. Regelbogen 2015 Side 45

46 6. Miste eller undvige en bom med en fod, hvor bommen er en del af en serie i en forhindring. Følgende forseelse, som medfører 5 penalty point: 1. Tab af regnfrakke eller hvilket som helst objekt, det er meningen, der skal bæres på trailbanen. 2. Første og anden gentagne refusering eller forsøg på at slippe udenom en forhindring ved at hesten undviger eller bakker. 3. Miste grebet på lågen eller tabe reblåge. 4. Manglende forsøg på at gennemføre forhindringen efter første refusering. 5. Brug af hånd til at indgyde frygt eller ros. 6. Falde eller spring af broen eller træde ud af vandboksen med 2 eller flere ben fra det øjeblik, hesten er påbegyndt forhindringen. 7. Træde ud af det afmærkede område af forhindringen (f.eks. bakke igennem, 360 boks, broen og side pass) med 2 eller flere ben fra det øjeblik, hesten er påbegyndt forhindringen. 8. Miste eller undvige en bom med 2 eller flere ben, hvor bommen er en del af en serie i en forhindring. 9. Åbenlys ulydighed (f.eks. sparke bagud, bukke, stejle, slå eller skrabe med forbenene). 10. Berøring af sadel med en eller begge hænder. Ingen bedømmelse 0-score: 1. Brug af mere end en hånd på tøjlen, med mindre der rides med foreskrevet og tilladt snafflebid eller hackamore, - eller i tilfælde af, at der skal skiftes hånd i forbindelse med en forhindring. 2. Enhver berøring af hesten ud over schenklerne 3. Udførelse af forhindringerne i forkert rækkefølge 4. Manglende forsøg på at gennemføre en forhindring på den korrekt, foreskrevne måde 5. Manglende evne til at påbegynde, afslutte eller gennemføre en forhindring fra den korrekt foreskrevne side eller retning inklusiv overdrejning med mere end ¼ turn*. 6. Hvis rytteren kommer udenfor de foreskrevne grænser for trailpattern/bane refusering (vægring ved at undvige eller bakke fra forhindringen) gældende for hele pattern. 8. Manglende evne til overhovedet at vise korrekt lope* eller gangart som foreskrevet i pattern. 9. Manglende evne til at følge den korrekte linje mellem forhindringerne. Fejl, som kan opstå, mens der rides på linje mellem forhindringerne, som vil medføre diskvalifikation, undtagen i division 5, 4A, 4B og Novice Horse*, hvor det vil være fejl som skal dømmes i forhold til hyppighed og grad: 1. Bærer konstant hovedet for lavt (spidsen af øre konstant under det højeste punkt på manken). 2. Overbøjer halsen, så næsen konstant er bag lod. Trailbanen: Når showmanagement planlægger en trailbane, skal man holde sig for øje, at det ikke drejer sig om at få deltagerhestene i fælden, eller at eliminere nogen ved at gøre forhindringen for svær. Alle forhindringer skal konstrueres under forudsætning af at sikkerheden prioriteres højest for at udgå enhver ulykke. 1. Hvis sværhedsgraden ved et stævne er høj, skal sværhedsgraden i division 5, 4A, 4B og Novice Horse* være mindre. 2. Når afstand og rum måles mellem forhindringerne, skal afstanden måles fra inderside til inderside og tage højde for den normale ridelinje (traveling path). Der skal levnes nok plads til, at hesten kan vise jog mindst 10 meter og lope mindst 20 meter for at dommeren kan bedømme hestens gangarter. 3. Forhindring, der bringes i uorden, skal genoprettes efter hver deltager har været på banen. I tilfælde af brug af forhindringskombinationer må genopretningen ikke ske, før deltageren har fuldført hele forhindringen. 4. Dommeren skal gå trailbanen igennem og har ret og pligt til at korrigere enhver uregelmæssighed. Dommeren har ret til at udelukke enhver forhindring, som dommeren ikke mener, er sikker eller passerbar. 5. Dommeren kan til enhver tid skønne en forhindring i uorden eller ikke sikker. I givet fald skal forhindringen enten flyttes ud af banen eller repareres. Kan den ikke repareres, og der er deltagere, som har fuldført banen, skal pointene for den forhindring fratrækkes på samtlige scores i den klasse. 6. Der skal bruges mindst 6 forhindringer, hvoraf 3 skal være fra den obligatoriske liste og mindst 3 andre fra den valgfrie liste. 7. Obligatoriske forhindringer: a. At åbne, passere og lukke en gate* (låge). Mistes kontrollen over lågen, tildeles strafpoints. Brugen af lågen må ikke udsætte hverken hest eller rytter for fare. Bredde af lågen skal være minimum 2,5 meter. Hvis lågen er understøttet i åbningen af en metal-, træ- eller plasticliste eller barre skal lågen åbnes og passeres forfra. Regelbogen 2015 Side 46

47 b. At ride over mindst 4 bomme eller pæle. Disse kan ligge på lige linje, kurvet linje, zigzag eller hævet over jorden. Mellemrummet mellem bommene skal måles og afstanden skal måles der, hvor den i pattern angivne linje (path) er angivet. c. Trotover* og lopeover* må ikke være hævet over jorden i Division 5, 4A, 4B og Novice Horse*. Alle forhøjede elementer skal placeres i en cup eller blok, eller skal på anden måde være sikrede, så de ikke kan rulle. Højden på løftede bomme skal måles fra jorden til overlinjen. Afstand (og/eller intervaller) mellem og højde på walkover*, trotover* og lopeover* skal være som følger: i. Walkover: afstanden mellem bommene skal være cm. Walkover kan hæves til maksimalt 30 cm. Ved hævede walkover skal afstanden mellem bommene være mindst 55 cm. ii. Trotover: afstanden mellem bommene skal være cm og må maksimalt hæves til 20cm. iii. Lopeover: afstanden mellem bommene skal være cm og må maksimalt hæves til 20 cm. a. Ved forhindring med tilbagetrædning, skal der være mindst 100 cm mellem bommene. Følgende kan foreslås: i. Bak igennem og rundt om mindst 3 markører. ii. Bak igennem et L,V, U eller i lige linje. Disse må hæves til maksimum 30 cm. Der må ikke forlanges, at rytteren skal bakke over noget stationært, såsom en pæl af træ eller metal. 8. Valgfrie forhindringer, men ikke begrænset til: a. Vandgrav/boks- herunder må ikke bruges vandbokse af metal eller af glat materiale. b. Slangegangsforhindringer i skridt eller jog. Her skal ved jog være mindst 250 cm mellem markørerne. c. At bære et objekt fra et punkt til et andet. Her må kun vælges objekter man med rimelighed kan komme ud for at skulle bære på et trailride. d. At ride over en træbro. Minimumsbredden er 90 cm. Minimumslængen er 250 cm. Broen skal fremstå som solid og sikker og må kun forceres i skridt. e. Tage en regnfrakke eller et regnslag på og af. f. Tage en avis eller lignende ud og ind af en postkasse. g. Sidepass*. Bomme til sidepass må højst hæves 30 cm. h. Kvadraten. Forhindring bestående af 4 bomme lagt som et kvadrat med minimumsbredde på 180 til 210 cm. Ekvipagen rider ind i firkanten, ved at ride over en af bommene, som anført i pattern og når alle 4 ben er inden for firkanten skal ekvipagen udfører en vending eller turn som anført i pattern og ride ud igen. i. Spring over en forhindring på max 45 cm. j. Enhver anden sikker og egnet forhindring som man med sandsynlighed kan forvente at møde på en trailride og som dommeren kan godkende, kan benyttes. k. En kombination flere forhindringer er acceptabel. 9. Ikke tilladte forhindringer: a. Dæk. b. Dyr af enhver art. c. Skjul. d. PVC Rør. e. Afstigning. f. Vandbokse med flydende eller bevægelige objekter. g. Vippende eller bevægelige broer. h. Flammer, tøris, ildslukkere etc. i. Bomme eller pæle, der er hævet på en måde, så de kan rulle. j. Ground tying*. Regelbogen 2015 Side 47

48 Regelbogen 2015 Side 48

49 210 TRAIL AT HALTER Trail at Halter er en blanding mellem disciplinerne Showmanship at Halter og Trail. Man trækker sin hest gennem en trailbane i stedet for at ride. Der vil være walk* og jog* i klassen, og der vil være en forhindringsbane, som ved en Trail klasse. DWFs generelle regler for Trail ( 209) er gældende, hvor intet andet herunder er anført. 1. Dommeren har ansvaret for banen, og den skal være tilgængelig for inspektion til fods i passende tid før klassens start. 2. Plan over trailbanen skal være opslået mindst en time før klassens planlagte start. 3. Trailbanen skal designes således, at deltagerne kan vise hesten i walk og jog, så det falder naturligt ind i opgavernes sammenhæng. 4. I Trail at halter benyttes forhindringer og patterns som beskrevet i Trail ( 209). Der skal dog tages hensyn til at denne klasse udføres at halter*. Bedømmelse: Denne klasse vil blive bedømt efter hestens præstationer på forhindringsbanen, med vægten lagt på manerer og eftergivenheden overfor deltageren. 1. Som ved Showmanship at Halter klassen er hesten redskabet", hvormed deltageren demonstrerer sine evner og forberedelser til klassen. Hesten skal dog stadig som i en trailklasse gennemgå banen villigt og forcere forhindringerne bedst muligt. 2. Den ideelle Trail at halter præstation viser den deltager, der optræder høfligt, er fuld af selvtillid, velsoigneret og nydeligt klædt. Deltageren fremviser (shower) en veltrimmet og velplejet hest, der hurtigt og effektivt udfører det forlangte pattern med smidighed og præcision. 3. Der godskrives til hesten, der går til forhindringen med stil og en vis grad af hurtighed under forudsætning af, at det ikke går ud over korrektheden. 4. Hesten skal godskrives for at have opmærksomhed på forhindringen og for at have evnen til selv at finde vejen igennem, når det er påkrævet. Den skal villigt give efter for tegn fra deltageren under udførelse af vanskelige forhindringer. 5. Penaltypoint tilskrives som beskrevet under 209 Trail 6. Hesten skal tilskrives penaltypoint for enhver unødig forsinkelse under fremførelse til eller udførelsen af en forhindring/opgave. 7. Heste, der udviser en kunstig holdning overfor en forhindring, tilskrives strafpoints. 8. Kvaliteten og kadencen i gangarter vil blive bedømt under manøvrescoren. Bedømmelse Klassen bedømmes med 70 som en gennemsnitlig præstation. Hver forhindring vil blive bedømt ud fra en manøvrescore, der vil blive fratrukket eller tillagt de 70 point. Hver forhindring vil blive bedømt på følgende basis: + 1½ = Fremragende. + 1 = Meget godt. + ½ = Godt. 0 = Gennemsnitligt. -½ = Dårligt. -1 = Meget dårligt. - 1½ = Ekstremt dårligt. 211 REINING Reining er en klasse, som viser de atletiske evner hos hesten i showarenaen. I klassen skal ekvipagen udføre et af flere godkendte patterns. Hvert pattern indeholder små, langsomme cirkler, store hurtige cirkler, flyvende galopskift, rollbacks over the hocks, serier af 360 grader spins og sliding stop. At Reine* en hest er ikke kun at guide den, men også at kunne kontrollere hver eneste bevægelse, den udfører. Den bedst reinede hest, skal villigt lade sig guide og kontrollere med meget lidt eller ingen synlig modstand og modtage alle tegn og hjælpere fuldstændigt. Enhver bevægelse hesten gør af sig selv skal opfattes som mangel på kontrol. Alle afvigelser fra det korrekte pattern*, skal opfattes som midlertidig mangel på kontrol, og straffes derfor i forhold til, hvor slem afvigelsen er. Der tilgodeskrives for smidighed, finesse, attitude, hurtighed og rytterens autoritet i måden rytteren udfører de forskellige manøvrer på, mens der udøves kontrolleret hastighed. 1. Ethvert af de i denne regelbog angivne reiningpatterns kan vælges af dommeren og skal rides af alle deltagere i klassen: a. Pattern 1 til 13 bruges i division 3A, 3B, 2A, 2B, 1A og 1B. b. Pattern 1 til 13 kan ligeledes bruges i division 4A, 4B og Novice Horse*, dog må dommeren og showmanageren sikre sig, at niveauet, der kræves i disse patterns, ikke i væsentlig grad overskrider divisionens niveau. c. Pattern 14 til 15 bruges i division 4A, 4B og Novice Horse*. Regelbogen 2015 Side 49

50 d. Arrangøren kan i propositionerne fastsætte, hvilken gruppe af patterns, der skal bruges i de enkelte klasser. Dommeren vælger blandt disse. 2. Der udsættes 6 obligatoriske markører ved barriere/væggen (rail). 3. Dommeren skal sikre sig, at der er opstillet markører, der indikerer længden af pattern. 4. Endemarkører opstillet indenfor længden af pattern er ikke tilladt. 5. Hver ekvipage rider det udvalgte pattern individuelt. 6. Rytteren kan under ophold/hesitation* benytte lejligheden til at udrede tøjleenderne. Ligeledes, når hesten er bragt til ro, kan rytterens frie hånd bruges til at genfatte grebet om romalen* på den korrekte måde. 7. I patterns, hvor der forlanges en run-around*, skal rytteren være i rigtig galop fra det moment ekvipagen drejer ind på kortsiden. 8. Alle heste vil blive bedømt fra det øjeblik, de kommer ind i arenaen. Bedømmelsen slutter efter den sidste manøvre. Bedømmelse Klassen bedømmes med 70 som en gennemsnitlig præstation. Hver manøvre vil blive bedømt ud fra en manøvrescore, der vil blive fratrukket eller tillagt de 70 point. Hver manøvre vil blive bedømt på følgende basis: + 1½ = Fremragende. + 1 = Meget godt. + ½ = Godt. 0 = Gennemsnitligt. -½ = Dårligt. -1 = Meget dårligt. - 1½ = Ekstremt dårligt. Følgende giver 1/2 penalty point: 1. At starte en cirkel i jog op til 2 skridtlængder (strides)* 2. At hesten ud af rollback traver op til 2 skridtlængder (strides)*. 3. At over- eller underspinne op til 1/8 spin. 4. At undlade at holde mindst 6 meters afstand fra barrieren/rail til sliding stop eller rollback. 5. Forsinkelse af galopskifte med 1 skridtlængde (stride)* fra det i pattern angivne sted for skiftet. Følgende vil resultere i 1 penalty point: 1. Start eller udførelse af cirkler eller 8-taller i forkert galop, vil blive bedømt som følger: a. Hver gang en hest starter i forkert galop eller krydsgalop, gives 1 penalty point. b. For hver 1/4 cirkel, hvor hesten fortsætter i forkert galop, vil rytteren yderligere blive påført 1 penalty point. 2. At over- eller underspinne fra 1/8-1/4 omgang. 3. Forsinket galopskift. 4. I patterns med en foreskreven run-around, hvor der mangler korrekt galop på den første halvdel af arenaens kortside Følgende vil resultere i 2 penalty point: 1. Tab af gangart. 2. Standsning/frysning i rollback* eller spin*. 3. Ved walk-in-patterns*, undladelse af at stoppe eller skridte før galopanspringet. 4. Ved run- in-patterns* undladelse af at være i galop før den første markør. 5. Hvis hesten ikke er helt forbi den afgørende markør, før den begynder at stoppe. 6. I patterns med en foreskreven run-around hvor der fortsættes i forkert galop i run-around udover den første halvdel af kortsiden. 7. Ved jog i mere end 2 skridtlængder (strides)*, men mindre end 1/2 cirkel eller 1/2 banelængde. Følgende vil resultere i 5 penalty* point: 1. Brug af sporer foran gjorden. 2. Brug af hånd til at indgyde frygt eller ros. 3. Hånd på sadlen. 4. Grov ulydighed, som inkluderer, at hesten sparker bagud, bider, bukker, stejler, skraber eller slår ud med forbenene. Regelbogen 2015 Side 50

51 Følgende vil resultere i en penalty 0-score* (ingen bedømmelse): 1. Gennemførelse af pattern på anden vis end foreskrevet. 2. Udførelse af manøvrer i forkert rækkefølge. 3. At udføre manøvrer, der ikke indgår i pattern inklusive men ikke begrænset til: a. Tilbagetrædning mere end 2 skridtlængder (strides)*. b. Vende/dreje mere end 90 grader. 4. Udstyrsfejl, som forsinker gennemførelse af pattern såsom tab af en tøjle, så den rammer jorden, mens hesten er i bevægelse. 5. Lydighedsnægtelse, der medfører forsinkelse af pattern. 6. Hvis hesten løber løbsk eller ikke vil lade sig styre, så det bliver umuligt at afgøre om hesten følger pattern eller ej. 7. Trav i mere end en halv cirkel, eller en halv banelængde. 8. Overspin mere end 1/4 omgang. Hverken en diskvalifikation eller en penalty* 0-score giver berettigelse til en placering i en klasse. Dog vil en penalty 0-score give ret til at fortsætte, hvor der er flere go-rounds, i modsætning til diskvalifikation, som ikke giver ret til at fortsætte i 2. go. En deltager, der har en 0-score kan ikke kvalificere sig til eventuel finale. Fejl hos hesten, der påvirker manøvrescoren, men ikke medfører en 0-score: 1. Overdreven åbning af munden, overdreven tyggen på bidet, åbner munden eller rejser hovedet ved stop. 2. Mangel på smidig ligeudrettet stop på bagparten, hoppende eller skæve stop. 3. Hvis hesten på egen foranledning lægger an til en forventet manøvre. 4. Hvis hesten snubler. 5. Hvis hesten bakker skævt/sidelæns 6. Hvis hesten pisker overdrevent med halen 7. Hvis hesten vælter markør. Rytterfejl der påvirker manøvrescoren, men ikke medfører 0-score: 1. Tab af stigbøjle. 2. Undladelse af at holde cirklerne inden for markørerne bliver ikke regnet for en fejl, men kommer an på arenaens størrelse og forhold. Undladelse af at placere sig rigtigt i forhold til markørerne i forbindelse med stop og rollback, bliver betragtet som en fejl og scores derefter. Regelbogen 2015 Side 51

52 REINING PATTERN 1 1. Rid ad midterlinjen i hurtig galop forbi endemarkøren i modsatte ende og udfør et rollback til venstre - ingen Hesitation 2. Rid igennem midterlinjen forbi endemarkøren i den anden ende og udfør roll back til højre - ingen hesitation 3. Rid igennem midterlinjen forbi centermarkøren og udfør et sliding stop. Back up til midten af arenaen eller mindst3 meter - Hesitation 4. Udfør 4 spin til højre. 5. Udfør 4 1/4 spin til venstre, så hesten slutter med front mod venstre bande. - Hesitation. 6. Spring an i venstre galop og udfør tre cirkler til venstre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig, skift galop på midten af arenaen. 7. Udfør 3 cirkler i højre galop, den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. Skift galop i midten af arenaen. 8. Start en stor hurtig cirkel til venstre. Men undlad at lukke denne cirkel. Rid lige op af højre langside forbi centermarkøren og udfør et sliding stop mindst 6 meter fra barrieren. Ophold/hesitation - for at demonstrere at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 52

53 REINING PATTERN 2 Hesten skal skridte (walk) eller stoppe før pattern påbegyndes. Start på midten af arenaen med front mod venstre bande. 1. Spring an i højre galop og udfør tre cirkler til højre; den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop på midten af arenaen. 2. Udfør tre cirkler til venstre; den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop på midten af arenaen. 3. Forsæt rundt i den forrige cirkel til højre. I toppen af cirklen vendes ned igennem midterlinjen, forbi endemarkøren og udfør et rollback til højre - ingen hesitation 4. Rid op igennem midterlinjen, forbi endemarkøren. Udfør et roll back til venstre - ingen hesitation 5. Rid forbi centermarkør og udfør et sliding stop. Backup til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Hesitation 6. Udfør 4 spin til højre 7. Udfør 4 spin til venstre. Hesitation for at demonstrere, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 53

54 REINING PATTERN 3 Begynd med at stå 6 meter fra barrieren i venstre side af arenaen. 1. Rid lige op ad langsiden, fortsæt igennem et Run-around lige ned ad langsiden i modsat side (6 meter afstand), forbi centermarkøren og udfør et roll back til venstre, - ingen ophold/hesitation 2. Fortsæt lige op ad langsiden i højre side, (6 meter afstand til barrieren), gennem et Run-around og lige ned ad venstre langside (6 meters afstand til barrieren), forbi centermarkøren og udfør et roll back til højre - ingen ophold/hesitation 3. Fortsæt op ad venstre langside til centermarkøren. Ved centermarkøren skal hesten være i højre galop. Guide hesten til midten af arenaen og fuldfør tre cirkler i højregalop; de første to store og hurtige den tredje lille og langsom. Skift galop i midten af arenaen. 4. Udfør tre cirkler til venstre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Skift galop på midten af arenaen. 5. Start en stor hurtig cirkel til højre, men undlad at lukke denne. Forsæt op igennem venstre side af arenaen med 6 meter afstand til barrieren. Rid igennem en Run-around og rid lige ned ad højre langside (6 meter afstand til barrieren), forbi centermarkøren og udfør et sliding stop. Back up mindst 3 meter. 6. Udfør 4 spin til højre. 7. Udfør 4 spin til venstre. Ophold/hesitation for at demonstrere at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 54

55 REINING PATTERN 4 Hesten skal skridte (walk) eller stoppe før pattern påbegyndes. Begynd i midten af arenaen med fronten vendt mod venstre bande. 1. Spring an i højre galop, udfør tre cirkler til højre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 2. Udfør 4 spin til højre. Ophold/hesitation 3. Spring an i venstre galop, udfør tre cirkler til venstre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 4. Udfør 4 spin til venstre. Ophold/hesitation. 5. Spring an i højre galop, rid en stor hurtig cirkel til højre, skift galop i midten af arenaen, rid en stor hurtig cirkel til venstre, skift galop i midten af arenaen. 6. Fortsæt i den forrige cirkel til højre, afbryd cirklen på toppen, rid ned gennem midterlinjen, forbi endemarkøren og udfør et rollback til højre- Ingen hesitation 7. Rid op gennem midterlinjen forbi modsatte endemarkør og udfør rollback til venstre - ingen hesitation 8. Rid ned gennem midterlinjen forbi centermarkøren og udfør et sliding stop! Back up til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Ophold/hesitation for at vise at programmet er gennemført! Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 55

56 REINING PATTERN 5 Hesten skal skridte (walk) eller stoppe før pattern påbegyndes. Begynd i midten af arenaen med front mod venstre bande. 1. Spring an i venstre galop, udfør tre cirkler til venstre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 2. Udfør 4 spin til venstre. 3. Spring an i højre galop, udfør tre cirkler til højre, de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 4. Udfør 4 spin til højre. 5. Spring an i venstregalop, udfør en stor hurtig cirkel til venstre, skift galop i midten af arenaen og rid en stor hurtig cirkel til højre, skift galop i midten af arenaen. 6. Forsæt i den forrige cirkel til venstre, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad højre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør rollback til højre, mindst 6 meter fra barrieren - ingen hesitation 7. Forsæt ned i forrige cirkel, men undlad at lukke den. Rid op ad venstre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør rollback til venstre, mindst 6 meter fra barrieren - ingen hesitation 8. Fortsæt ned i forrige cirkel, men undlad at lukke den. Rid op ad højre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør et sliding stop mindst 6 meter fra barrieren. Back up mindst 3 meter. Ophold/hesitation for at demonstrere, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 56

57 REINING PATTERN 6 Hesten skal skridte (walk) eller stoppe før pattern påbegyndes. Begynd i midten af arenaen med front mod venstre bande. 1. Udfør 4 spin til højre. 2. Udfør 4 spin til venstre - ophold/hesitation. 3. Spring an i venstregalop, udfør tre cirkler til venstre; de første to store og hurtige, den sidste lille og langsom. Skift galop i midten af arenaen. 4. Spring an i højregalop, udfør tre cirkler til højre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Skift galop i midten af arenaen. 5. Fortsæt i en stor hurtig cirkel til venstre, men undlad at lukke denne cirkel, rid op ad højre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør et roll back til højre, mindst 6 meter fra barrieren. ingen ophold/hesitation 6. Fortsæt tilbage ind i forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad venstre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør roll back til venstre, mindst 6 meter fra barrieren, - ingen ophold/hesitation 7. Fortsæt tilbage ind i forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad højre side i arenaen, forbi centermarkøren og udfør et sliding stop, mindst 6 meter fra barrieren. Back up mindst 3 meter. Ophold/hesitation for at demonstrere, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 57

58 REINING PATTERN 7 1. Rid op ad midterlinjen i hurtig galop forbi endemarkøren i modsatte ende og udfør et rollback til venstre - ingen ophold/hesitation 2. Rid ned ad midterlinjen forbi endemarkøren i den anden ende og udfør et rollback til højre - ingen ophold/hesitation 3. Rid at midterlinjen forbi centermarkøren og udfør et sliding stop. Back up til midten af arenaen elle mindst 3 meter - ophold/hesitation 4. Udfør 4 spin til højre. 5. Udfør 4 1/4 spin til venstre, så hesten ender med front mod venstre bande - ophold/hesitation 6. Spring an i højre galop, udfør 3 cirkler i højregalop; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Skift galop i midten af arenaen. 7. Fortsæt i tre cirkler i venstregalop; de første 2 cirkler store og hurtige, den tredje lille og langsom. Skift galoppen i midten af arenaen. 8. Fortsæt i en stor hurtig cirkel til højre, men luk ikke denne cirkel, rid lige ned ad højre langside forbi centermarkøren og udfør et sliding stop, mindst 6 meter fra barrieren. Ophold/hesitation for at vise, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 58

59 REINING PATTERN 8 Hesten skal skridte (walk) eller stoppe før pattern påbegyndes. Begynd i midten af arenaen med fronten mod venstre bande. 1. Udfør 4 spin til venstre. 2. Udfør 4 spin til højre. - ophold/hesitation 3. Spring an i højre galop, udfør 3 cirkler til højre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. Skift galoppen i midten af arenaen. 4. Fortsæt i tre cirkler til venstre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. Skift galoppen i midten af arenaen. 5. Fortsæt i en stor hurtig cirkel til højre, men luk ikke denne cirkel. Rid lige ned ad højre langside, forbi centermarkøren og udfør rollback til venstre, mindst 6 meter fra barrieren - ingen hesitation. 6. Fortsæt tilbage i den forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel, fortsæt ned ad venstre langside, forbi centermarkøren og udfør et rollback til højre, mindst 6 meter fra barrieren - ingen ophold/hesitation 7. Fortsæt tilbage i den forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel, fortsæt nedad højre langside, forbi centermarkøren og udfør et sliding stop, mindst 6 meter fra barrieren. Back up mindst 3 meter Ophold/hesitation for at demonstrere at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 59

60 REINING PATTERN 9 1. Rid ad midterlinjen forbi centermarkøren og udfør et sliding stop. Back up til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Ophold/hesitation 2. Udfør 4 spin til højre. 3. Udfør 4 1/4 spin til venstre så hesten ender med front mod venstre bande. Ophold/hesitation 4. Spring an i venstregalop, udfør tre cirkler til venstre; den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop i midten af arenaen. 5. Fortsæt i tre cirkler til højre; den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop i midten af arenaen. 6. Fortsæt i en stor hurtig cirkel til venstre, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad højre langside, forbi centermarkøren og udfør roll back til højre, mindst 6 meter fra barrieren, - Ingen ophold/hesitation 7. Fortsæt tilbage i den forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad venstre langside, forbi centermarkøren og udfør rollback til venstre mindst 6 meter fra barrieren, - Ingen ophold/hesitation 8. Fortsæt tilbage i den forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid op ad højre langside, forbi centermarkøren og udfør sliding stop mindst 6 meter fra barrieren. Ophold/hesitation, for at demonstrere, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 60

61 REINING PATTERN Rid op ad midterlinjen, forbi centermarkøren og udfør et sliding stop! Back up til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Hesitation 2. Udfør 4 spin til højre. 3. Udfør 4 1/4 spin til venstre, så hesten ender med front mod venstre bande - hesitation 4. Begynd i højre galop, udfør tre cirkler til højre; de første to store og hurtige, den tredje lille og langsom. Skift galop i midten af arenaen. 5. Udfør tre cirkler til venstre; den første cirkel lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop i midten af arenaen. 6. Begynd en stor hurtig cirkel til højre, men luk ikke denne cirkel. Rid ned ad højre langside, forbi centermarkøren og udfør roll back til venstre mindst 6 meter fra barrieren. - Ingen hesitation 7. Fortsæt op i forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid ned ad venstre langside, forbi centermarkøren og udfør roll back til højre mindst 6 meter fra barrieren, - Ingen hesitation 8. Fortsæt tilbage i forrige cirkel, men luk ikke denne cirkel. Rid ned ad højre langside, forbi centermarkøren og udfør sliding stop mindst 6 meter fra barrieren. Hesitation for at demonstrere, at programmet er gennemført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 61

62 REINING PATTERN 11 Rid ind i trav til midten af arenaen. Hesten skal enten stå stille eller gå skridt i midten af arenaen. Start pattern i midten af banen med blik mod venstre barriere. 1. Udfør 4 spins til venstre. Ophold/hesitation 2. Udfør 4 spins til højre. Ophold/hesitation. 3. Spring an i højre galop og udfør tre cirkler til højre, den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop i midten af arenaen. 4. Udfør tre cirkler til venstre, den første lille og langsom, de næste to store og hurtige. Skift galop i midten af arenaen. 5. Rid en stor hurtig cirkel til højre, men undlad at lukke den. Rid ned ad midterlinjen, forbi endemarkøren, rollback til højre, ingen ophold/hesitation 6. Hurtig galop ned ad midterlinjen til modsat ende af arenaen forbi endemarkøren, rollback til venstre, ingen ophold/hesitation. 7. Hurtig galop ned ad midterlinjen forbi centermarkøren og lav sliding stop og back up til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Ophold/hesitation. Regelbogen 2015 Side 62

63 REINING PATTERN 12 (division 4) Rid ind i skridt eller jog til midten af arenaen. Start pattern i midten af banen med blik mod venstre barriere. 1. Spring an i venstre galop og udfør to cirkler til venstre. Stop i midten af arenaen. Ophold/hesistation. 2. Udfør to spins til venstre. Ophold/hesitation. 3. Spring an i højre galop og udfør to cirkler til højre. Stop i midten af arenaen. Ophold/hesitation. 4. Udfør to spins til højre. Ophold/hesitation. 5. Spring an i venstre galop, rid en stor hurtig cirkel til venstre, men undlad at lukke den. Rid op ad højre side af arenaen, forbi centerrmarkøren, lav sliding stop mindst 6 meter fra barrieren og rollback til højre. 6. Fortsæt i en stor, hurtig cirkel til højre, men undlad at lukke denne cirkel. Rid op ad arenaens venstre side, forbi centermarkøren, lav sliding stop mindst 6 meter fra barrieren. Back up mindst 3 meter. Ophold/hesitation. Regelbogen 2015 Side 63

64 REINING PETTERN 13 (division 4) 1. Stå på højre side af arenaen mindst 6 meter fra barrieren og spring an i venstre galop. Udfør en cirkel til venstre, men undlad at lukke den. Rid op ad venstre side af arenaen, forbi centermarkøren og lav rollback til højre. 2. Udfør en stor cirkel til højre, men undlad at lukke den. Rid op ad højre side af arenaen, forbi centermarkøren og lav rollback til venstre. Fortsæt i galop op ad højre side, forbi midtermarkøren og drej til venstre mod midten af banen. 3. Udfør to cirkler til venstre, den første stor og hurtig, den anden lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 4. Udfør tre spins til venstre. Ophold/hesitation. 5. Spring an i højre galop, rid to cirkler til højre, den første stor og hurtig, den anden lille og langsom. Stop i midten af arenaen. 6. Udfør tre spins til højre. 6. Spring an i venstre galop og påbegynd en cirkel til venstre, men undlad at lukke den. Rid ned ad midterlinjen, forbi centermarkøren, lav sliding stop. 7. Back up mindst 3 meter. Ophold/hesitation. Regelbogen 2015 Side 64

65 REINING PATTERN 14 Start fra midten med front mod venstre side af arenaen. 1. Udfør 1 spin (i langsomt tempo) til venstre. 2. Udfør 1 spin (i langsomt tempo) til højre. 3. Ophold/hesitation. 4. Spring an i galop til højre, udfør 2 cirkler den første stor den anden lille. 5. Før midten, ned i trav 6-8 trin, på midt spring an i galop til venstre. 6. Udfør 2 cirkler den første stor den anden lille. 7. Før midten, ned i trav 6-8 trin, på midt spring an i galop til højre. 8. Påbegynd cirkel til højre men luk ikke denne, fortsæt ned af højre langside (afstand til bande 6 meter) forbi centermarkøren, stop, (ikke sliding stop), reverse hesten (lav lille volte tilbage), spring an i venstre galop. 9. Rid tilbage af højre langside, påbegynd cirkel men luk den ikke, fortsæt ligeud af venstre langside, forbi centermarkør, stop (ikke sliding stop), back up ca. 3 meter. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 65

66 REINING PATTERN 15 Start fra midten med front mod venstre side af arenaen 1. Jog en lille cirkel til højre. 2. På midt spring an i galop til højre, rid en stor cirkel. 3. På midten, ned i jog, rid en lille cirkel til venstre. 4. På midten, spring an i galop til venstre, rid en stor cirkel. 5. Ved midten, ned i jog, påbegynd cirkel til højre men luk ikke denne, fortsæt ned af ad midterlinjen forbi centermarkøren, stop, (ikke sliding stop), reverse hesten (lav lille volte tilbage). 6. Rid tilbage ad midterlinjen, forbi centermarkøren, stop, (ikke sliding stop), reverse hesten (lav lille volte tilbage). 7. Rid ad midterlinjen forbi centermarkøren stop (ikke sliding stop) 8. Back up ca. 2,5 meter. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 66

67 212 FREESTYLE REINING Freestyle Reining giver ekvipagen mulighed for at bruge reiningmanøvrerne kreativt ved at udføre dem til musik ved hjælp af koreografi. 1. Rytterne opfordres til at bruge musik, som tillader dem at vise hestens atletiske evner på en måde, der tiltaler og fanger publikum. 2. DWFs generelle regler for Reining ( 211) er gældende, hvor intet andet herunder er anført. 3. Følgende manøvre skal som minimum udføres: a. Minimum 4 på hinanden følgende spin til højre. b. Minimum 4 på hinanden følgende spin til venstre. c. Minimum 3 stops. d. Minimum 1 galopskifte fra venstre til højre. e. Minimum 1 galopskifte fra højre til venstre. 4. Rytteren vil kun blive bedømt til hest. 5. Rytteren må bruge to hænder (såvel som en eller ingen hænder) og ethvert godkendt bid, både stangbid, snaffle bid/trense bid og bosal ( 119). 6. Manglende opfyldelse af alle de krævede manøvrer eller manglende færdiggørelse af pattern inden for tidsgrænsen på 4 minutter, vil resultere i en 0-score. 7. Yderligere manøvrer såsom rollback, backups, forskel i hastighed, og ikke-typiske Reining manøvrer såsom sidepass* er passende i Freestyle og skal anerkendes i scoren. Yderligere gentagelser af krævede manøvrer er hensigtsmæssige, men vil kun tilføje eller trække fra den eksisterende score allerede givet for den krævede manøvrer (ikke som ekstra point). 8. Udstyr, som anvendes i Freestyle skal overholde følgende normer: a. Alt udstyr skal være hestevenligt, og må ikke være i strid med DWFs etiske regler (se 101). b. Anvendes der udstyr som ikke er specifikt beskrevet i denne regelbog, og som af dommeren vurderes som ikke hestevenligt, kan dette medføre diskvalifikation. 9. Tidsgrænse: a. Minimum 1 minut og højst 4 minutter inklusiv eventuelle introduktioner. b. Tidstagning begynder ved musikkens start eller fra begyndelsen af indridningen (afhængigt af hvad der kommer først) og vil slutte med musikken. 10. Kostumer er tilladt, men ikke påkrævet. 11. Der lægges vægt på at udføre reiningmanøvrer afstemt til musikken. 12. Redskaber er tilladt, men må på intet tidspunkt hindre dommernes udsyn til hest og rytter. Brugen af rekvisitter vil ikke føre til højere score. 216 SUPER HORSE Disciplinen er en samling af disciplinerne Trail, Western Riding, Western Pleasure og Reining. På grund af klassens høje krav til hesten med hensyn til at kunne bestå enkeltdisciplinerne, skal hesten være over 6 år for at være startberettiget i klassen. Novice Horse kan ikke starte i disciplinen Super Horse. På grund af rytterens nødvendige alsidighed er klassen forbehold division 3A, 3B, 2A, 2B, 1A og 1B. Dette retfærdiggør titlen Superhorse. Hesten skal følge rytteren villig og skal kunne rides og kontrolleres med ganske lidt eller usynlig hjælp fra rytteren. Enhver selvstændig bevægelse fra hesten skal betragtes som manglende eller delvis manglende kontrol og der tilskrives penalties i henhold til fejlens størrelse. Positivt bedømmes smidighed, lethed, holdning, hurtigt og præcist udførelse af de forskellige øvelser under opretholden af en kontrolleret hastighed. Hesten bedømmes ud fra gangarternes kvalitet, galopskifte, manerer, temperament og lydighed (harmoni mellem rytter og hest). Bedømmelsen af klassens enkelte discipliner følger bedømmelsens regler af disciplinen i denne regelbog. Med hensyn til bidkontrol henvises til 117, som betyder at dommeren kan foretage bidkontrol. Banestørrelse Banen skal min. være 20 x 45 m, undtagen til SUHO pattern 4, som er lavet til en 20 x 40 bane. Bedømmelse Basis for pointgivning er 70 point. Regelbogen 2015 Side 67

68 Hver manøvre bedømmes i halve point-skridt fra 1,5 som det lavest til + 1,5 som det højeste. Penalties og 0-score Penalties gives i henhold til de enkelte discipliner. Det gælder også 0-scoren, med undtagelse i Western Riding delen: såfremt der ikke vises mindst et flyvende galopskifte, medfører det en 0-score. I pattern 2 kræves der under pkt. 5 overgang fra galop til walk. Sker overgangen gennem trav eller et stop, medfører dette penalty 1. Pluspoint i manøvre-scoren 1. Eksakt og korrekt pattern 2. Lydighed over for tøjle- og schenkelhjælp (passende løse tøjler), god kontrol over hesten 3. Manerer og disposition (smidig og harmonisk) 4. Gangarternes kvalitet 5. Galopskiftenes kvalitet (simultant) 6. Eksterieur og sundhed/fitness (udstråling) Minuspoint i manøvre-scoren 1. Ekstrem åbning af munden, overdrevent tygning på bidet, hovedrysten 2. Manglende afventning af rytterens hjælp, manglende kontrol over hesten 3. snublen 4. Anspændt hest, manglende accept af hjælperne 5. Hestens næse bag lod 6. Tydelig brug af sporene Regelbogen 2015 Side 68

69 SUPER HORSE PATTERN 1 Superhorse Pattern 1 1. Åbn, passer og luk gaten 2. Back gennem L 3. Venstre galop, lope over, spring over max. 35 cm høj bom 4. Flyvende galopskifte på langsiden 5. Extended jog fra A til B Jog fra B til C Extended jog fra C til D 6. 1 ½ stor, hurtig cirkel til højre 1 lille, langsom cirkel til højre 7. Stop, 2 spins til højre 8. 1 lille, langsom cirkel til venstre Stop, 2 spins til venstre 9. ¾ cirkel til højre, run down, sliding stop efter midterste markør, tilbagetrædning min. 3 m. Regelbogen 2015 Side 69

70 SUPER HORSE PATTERN 2 Superhorse Pattern 2 1. Åbn, passer og luk gaten 2. Back gennem L 3. Venstre galop, lope ned ad langsiden, lope over ved den korte side 4. Galopskift med sideskift, 1 sideskift uden galopskift, 2 galopskift i et otte-tal, som ikke lukkes 5. Ved midtermarkøren overgang til walk. Ved endmarkøren overgang til jog 6. Vend om i jog, ½ langside jog, ved midtermarkøren vend af i jog mod midten af banen- 7. Højregalop, 1 stor hurtig cirkel og 1 lille langsom cirkel, stop 8. 2 spins til højre, 2 spins til venstre, 1 lille cirkel i venstregalop, som ikke lukkes. Run-down forbi endmarkøren, stop, rollback til højre, run-down forbi midtermarkøren, stop, tilbagetrædning min. 3 m. Regelbogen 2015 Side 70

71 SUPER HORSE PATTERN 3 Superhorse Pattern 3 1. Åbn, passer, og luk gaten 2. Back gennem L 3. Skridt, venstre volte til midtermarkøren, anspring i venstre galop, lope over ved den korte side 4. Flyvende galopskifte ned ad langsiden 5. Extended jog indtil midtermarkøren, jog til midten af den korte side, galop 6. 2 ½ cirkler til venstre, 1 ½ stor og hurtig, 1 lille og langsom 7. Stop, 2 spins til venstre, 2 spins til højre 8. 1 ¾ hurtig cirkel til højre, run-down forbi midtermarkøren, stop, rollback til venstre, min. 6 m fra barrieren 9. Tilbage til cirklen, run-down forbi midtermarkøren, sliding stop Regelbogen 2015 Side 71

72 SUPER HORSE PATTERN 4 Superhorse Pattern 4 1. Åbn, passer og luk gaten 2. Back udenom markørerne 3. Jog gennem markørerne og over bommene 4. Efter bommene højregalop 5. 2 galopskift ned ad langsiden, 2 galopskift med sideskift, drej af ved den korte side 6. Overgang til jog ved den første markør, fortsat til den korte side, drej til højre, fortsæt på hovslaget indtil midtermarkøren, drej af mod midten 7. Stop, 2 spins til højre 8. 2 cirkler til højre, 1 stor og hurtig, 1 lille og langsom 9. Stop, 2 spins til venstre ¾ cirkel til venstre, lille og langsom, run-down forbi midtermarkøren, stop, rollback til højre (min. 3 m fra barrieren) 11. Tilbage på cirklen, run-down forbi midtermarkøren, stop, tilbagetrædning min. 3 meter. Regelbogen 2015 Side 72

73 DEL 3: Kvægsektionens discipliner. 301 GENERELT OM KVÆGDISCIPLINER. Reglerne i del 3 er gældende for Kvægdiscipliner. De anførte regler er kun undtagelser eller tilføjelser til del 1. Kvægsektionen indeholder disciplinerne Working Cowhorse, Cutting, Ranch Horse Pleasure, Ranch Trail, Ranch Cutting og Working Ranch Horse. Ved stævner skal antal af goes for alle discipliner annonceres i propositionerne for stævnet. Samtidig skal det offentliggøres om 2. go afvikles i samme eller omvendt rækkefølge i forhold til det første go. For at kåre en Danmarksmester i en Kvægdisciplin skal der afvikles mindst 2 goes. Andet go kan afvikles som en finale med kun de bedste fra 1. go. Hvis der ikke kan afvikles mindst 2 goes, kan der ikke kåres en Danmarksmester. 302 GENERELT OM BEHANDLINGEN AF KVÆG. Der skal tages mest mulig hensyn til det kvæg, som bruges til et show. Uddrag af Dyreværnsloven: 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Stævnearrangørerne bør tilstræbe at kalvene er mindst 8 måneder gamle. Det er showarrangørens ansvar, at kvæget bliver behandlet forsvarligt og inden for lovens rammer. 1. Når der rides efter kvæget, skal rytterne sikre, at kvæget ikke lider overlast. 2. Rytteren skal gøre dommeren opmærksom på syge eller ubrugelige kalve også hvis dette opdages under ridtet. 3. Når der rides i kvægflokken, må der ikke rides så hårdt, at kvæget går i panik. 4. Rytterne må ikke presse kalvene så meget, at de løber ind i barrieren eller i pennens sider eller forsøger at springe over disse eller lægger sig ned af udmattelse. 5. Hvis en kalv går i panik eller lægger sig skal rytteren trække sig væk fra kalven. Ved overtrædelser skal dommeren give advarsler (gult flag og eventuelt penalty sekunder) og i gentagne eller grove tilfælde diskvalifikation. Showmanagement er forpligtet til at informere dommeren om disse regler. 305 WORKING COWHORSE I division 3 og Novice Horse, er der mulighed for at udbyde klassen i en udgave hvor kvæg-delen kun består af boxing delen. Dette skal annonceres i propositionerne. 1. I denne disciplin er både cow work og reined work obligatorisk. a. I cow work delen skal vægten lægges på, at hesten hele tiden opretholder kontrol over koen, mens den udviser sublim cowsense og en naturlig evne til at arbejde med koen uden, at rytteren udøver overdreven brug af tøjler eller sporer. b. Manglende forsøg fra en deltager på at fuldføre enten cow work eller reined work i en klasse, vil resultere i, at deltageren betragtes som ikke startet. c. En ekvipage, der forsøger at fuldføre sit cow work og som ikke er blevet diskvalificeret, vil blive bedømt herefter efter dommerens skøn. d. Hvis rytteren i reined work rider Off pattern*, bliver denne tildelt 0-score. Hvis deltageren har forsøgt sig i både reined work og cow work, men får en 0-score i den ene afdeling, vil vedkommende alligevel blive placeret efter tildelte points. Eksempel: Hvis rytteren får 0 score for sit reined work, men deltager i sit cow work og f.eks. scorer 70 points, er hans samlede pointtal 70 og han er dermed kvalificeret til en placering. e. Hvis hesten styrter, diskvalificeres ekvipagen og kan således ikke kan placeres. 2. Der bruges et godkendt pattern og hver deltager rider til udgangen for at indikere færdiggørelsen af hver del af klassen. 3. Ethvert af de otte godkendte Working Cowhorse-patterns må bruges i en godkendt DWF Working Cowhorseklasse. Dommeren udvælger et pattern, der derefter rides af alle deltagere i klassen. 4. Ved et udvist ideelt cow work skal rytteren, når koen kommer ind i arenaen, vise hestens evne til at holde koen i en passende tid i den foreskrevne ende af arenaen. Efter en rimelig tid skal rytteren drive koen op af den ene Regelbogen 2015 Side 73

74 langside og udføre mindst en vending af koen mod hegnet til hver side. Rytteren skal nu tage koen ud på midten af arenaen og drive den ind på en cirkel, mindst en gang i hver retning. Det foreskrevne pattern for cow work består af boxing, fence turns og cirkler i den nævnte rækkefølge. Det er dommerens ansvar at kontrollere banen og måden kvæget behandles på. 5. Dommeren skal i sin bedømmelse tage hensyn til størrelsen af arenaen, bundens beskaffenhed, kvægets temperament og sværhedsgraden, som kvæget afstikker for udførelsen af cow work delen. 6. Dommeren afgør om cow work delen skal rides umiddelbart efter hvert udførte reined work eller om alle rytterne rider reined work først og cow work bagefter. 7. Rytteren skal i cow work delen blive ved med at arbejde til dommeren fløjter. Hvis rytteren stopper før dommeren fløjter, tildeles rytteren 0 score. 8. Hvis tiden og antallet af køer tillader det, kan der ud fra dommerens skøn bevilges en ny ko til rytteren, så hesten kan vise sin evne til at arbejde med en ko på behørig vis. Bevillingen sker efter følgende kriterier: a. Koen vil ikke eller kan ikke løbe. b. Koen vil ikke forlade enden af arenaen. c. Koen er blind eller vil ikke vige for hesten. d. Koen forlader arenaen. 9. I cowwork-delen er det tilladt at holde i hornet. Scoringen er efter en basis fra med 70 som en gennemsnitlig præstation. Grundlæggende gælder samme metode for bedømmelsen af begge afdelinger. Dog gælder det i tilfælde af en tie*, at rytteren med det bedste cow work vinder. Der tildeles rytteren strafpoints/penalties på følgende basis: 1 strafpoint/penalty 1. Hvis rytteren mister sin working advantage* (udgangsposition for at påvirke koen). 2. For hver hestelængde hesten passerer koen, tildeles 1 strafpoint. Når hestens bagdel passerer koens hoved, med en hestelængde, er hesten 1 længde forbi. 3. Hvis centermarkøren ikke passeres før 1. vending af koen på hegnet. 4. Hvis hjørnet eller enden af arenaen bruges til at vende koen, under arbejdet på langsiden. 5. Hver gang arenamidten krydses for at bruge den modsatte langside til at vende koen. 2 strafpoint/penalty 1. Hvis koen passerer hjørnemarkøren efter langsiden før den vendes. 2. Manglende stop før galopanspring ved trot-in patterns 3 strafpoint/penalty 1. Hvis hesten bider eller slår efter koen. 2. Hvis hesten hænger på hegnet (dvs. nægter at vende). 3. Hvis rytteren udmatter eller overarbejder koen før cirkelarbejdet. 4. Hvis koen rides ned, uden at rytteren har en working advantage*(udgangsposition for at påvirke koen). 5 strafpoint/penalty 1. Manglende vending af koen mod hegnet i hver retning (5 points hver vej). 2. Overlagt sporing eller brug af romalen* foran gjorden. 0 Score 1. Turning tail (hvis hestens bagpart vendes mod koen). 2. Hvis ekvipagen forlader banen før reined work eller cow work er fuldført 3. Hvis hesten er ude af kontrol, mens der arbejdes på koen og derved bringer rytteren i fare eller krydser koens spor, skal den fløjtes af. 4. Hvis hesten render koen ned og derved forårsager fald af hesten og/eller rytteren skal den fløjtes af. 5. Hvis rytteren stopper med at arbejde før dommeren fløjter. 6. Dommeren må til hver en tid fløjte rytteren af for at stoppe ridtet. 7. Hvis programmet ikke er fuldført, når der fløjtes. Følgende karakteristika hos hesten betragtes som fejl og vil medføre fradrag i manøvrescoren: 1. Overdreven åbning af munden. 2. Hvis hesten er hård i munden eller hænger på biddet. 3. Nervøs kasten med hovedet. 4. Hvis hesten standser eller tøver mens den bliver fremvist (showet), især når den skal løbe stærkt, hvilket viser at den foregriber at blive sat for meget op. Regelbogen 2015 Side 74

75 5. Hvis rytteren mister koen eller er ude af stand til at fuldføre et pattern på grund af en dårlig ko, skal han gives strafpoint efter dommerens skøn. 6. Hvis rytteren rører ved hest eller sadel med den frie hånd, undtaget under cow work delen hvor rytteren har lov til at holde om hornet. Det karakteristiske ved en god Working Cowhorse er: 1. Gode manerer. 2. Hurtig til bens og smidig, mens den hele tiden har benene under sig i alle manøvrer. Når den stopper skal den føre bagbenene langt ind under sig. 3. Den skal vise, at den har en blød mund og den skal reagere villigt på en let tøjle, især ved vendinger. 4. Hovedet skal blive i en naturlig holdning. 5. Hesten skal kunne arbejde i en rimelig høj fart og stadig være under fuld kontrol af sin rytter. Se nedenstående baneinddeling! Regelbogen 2015 Side 75

76 WORKING COWHORSE PATTERN 1 1. Start for enden af arenaen. Spring an i galop og rid ad midterlinjen forbi midtermarkøren og udfør et sliding stop. 2. Tilbagetrædning 3-4½ meter til midten af arenaen og udfør ¼ turn til venstre. 3. Spring an i højre galop. Udfør 2 cirkler til højre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom. 4. Skift galop til venstre, udfør en stor hurtig og en lille langsom cirkel i venstre galop. 5. Skift galop til højre og påbegynd en cirkel, men luk ikke denne cirkel. 6. Fortsæt langs højre langside (afstand mindst 6 meter til barrieren), passér midtermarkøren og udfør et sliding stop. 7. Udfør 3½ spin til højre. 8. Fortsæt tilbage ad langsiden og igennem til den anden side, forbi midtermarkøren og udfør et sliding stop. 9. Udfør 3½ spin til venstre. 10. Ophold/hesitation for at vise at pattern er fuldført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 76

77 WORKING COWHORSE PATTERN 2 Trav til midten af arenaen, stop. Start pattern med front mod dommeren. 1. Spring an i venstre galop. Udfør 3 cirkler til venstre; den første stor og hurtig, den næste lille og langsom, den sidste stor og hurtig, 2. Skift galop i midten af arenaen. 3. Udfør 3 cirkler til højre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. 4. Skift galop i midten af arenaen. 5. Fortsæt i hurtig galop langs barrieren til midten af kortsiden og fortsæt direkte med rundown. 6. Rid op ad midterlinjen, forbi endemarkøren og udfør et sliding stop. Ophold/hesitation. 7. Udfør 3½ spin til venstre. Ophold/hesitation. 8. Rundown tilbage ad midterlinjen forbi endemarkøren og udfør et sliding stop. Ophold/hesitation. 9. Udfør 3½ spin til højre. Ophold/hesitation. 10. Tilbagetrædning mindst 3-4½ meter til midten af arenaen. 11. Ophold/hesitation for at vise at pattern er fuldført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 77

78 WORKING COWHORSE PATTERN 3 Trav til midten af arenaen. Stop. Start pattern med front mod dommeren. 1. Spring an i højregalop. Udfør 3 cirkler; to store hurtige, den sidste lille og langsom. 2. Skift galop til venstre. 3. Udfør 3 cirkler i venstregalop; to store og hurtige, den sidste lille og langsom. 4. Skift galop til højre. 5. Fortsæt med at galopere rundt i enden af arenaen, uden at bryde gangarten. 6. Rid ned ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et sliding stop. 7. Udfør 2½ spin til højre. 8. Rundown tilbage ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et sliding stop. 9. Udfør 2½ spin til venstre. 10. Rundown tilbage til midten af arenaen, passér midtermarkøren og udfør et sliding stop. 11. Tilbagetrædning 3-4½ meter i en lige linje. 12. Ophold/Hesitation for at vise at pattern er slut. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 78

79 WORKING COWHORSE PATTERN 4 1. Start for enden af arenaen. 2. Rid i galop op ad midterlinjen, forbi endemarkøren og udfør et sliding stop. 3. Udfør 2½ spin til venstre. 4. Rid i galop ad midterlinjen, forbi endemarkøren til modsatte ende af arenaen og udfør et sliding stop. 5. Udfør 2½ spin til højre. 6. Rid ad midterlinjen, passér midtermarkøren og udfør et lige sliding stop. 7. Tilbagetrædning mindst 3-4½ meter i en lige linje til midten af arenaen. 8. Udfør ¼ vending til venstre. Ophold/hesitation. 9. Spring an i højre galop. Udfør 2 cirkler til højre; den første lille og langsom den anden stor og hurtig. 10. Skift galop på midten til venstre. 11. Udfør 2 cirkler til venstre; den første lille og langsom, den anden stor og hurtig. 12. Skift galop på midten til højre. 13. Begynd en cirkel til højre, men luk ikke denne. Fortsæt langs højre langside (mindst 6 meter fra hegnet), udfør et sliding stop. 14. Ophold/hesitation for at demonstrere fuldførelsen af pattern. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 79

80 WORKING COWHORSE PATTERN 7 Trav til midten af arenaen. Stop. Start pattern med front mod dommeren. 1. Spring an i højregalop og udfør 3 cirkler til højre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. 2. Skift galop til venstre. 3. Udfør 3 cirkler til venstre; den første stor og hurtig, den anden lille og langsom, den tredje stor og hurtig. 4. Skift galop til højre. 5. Fortsæt i højregalop, uden at bryde gangarten til enden af arenaen. 6. Rid op ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et sliding stop. Ophold /hesitation. 7. Udfør 3½ spin til højre. 8. Rundown tilbage ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et sliding stop. Ophold/hesitation. 9. Udfør 3½ spin til venstre. 10. Rundown tilbage ad midterlinjen, passér centermarkøren, udfør et sliding stop. 11. Tilbagetrædning mindst 3 meter. 12. Ophold/ hesitation for at demonstrere at pattern er fuldført. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 80

81 WORKING COWHORSE PATTERN 8 Trav til midten af arenaen. Stop. Start pattern med front mod dommeren. 1. Spring an i venstregalop. Udfør 3 cirkler; de første 2 store og hurtige, den sidste lille og langsom. 2. Skift galop til højre. 3. Udfør 3 cirkler til højre; de første 2 store og hurtige, den sidste lille og langsom. 4. Skift galop til venstre. 5. Fortsæt i venstregalop til enden af arenaen uden at bryde gangarten, rid op ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et lige sliding stop. 6. Udfør 3½ spin til venstre. 7. Rundown tilbage ad midterlinjen, passér endemarkøren og udfør et lige sliding stop. 8. Udfør 3½ spin til højre. 9. Rundown tilbage op ad midterlinjen, passér midtermarkøren og udfør et lige sliding stop. 10. Tilbagetrædning mindst 3 m. 11. Ophold/hesitation for at demonstrere at pattern er færdiggjort. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 81

82 WORKING COW HORSE PATTERN 9 Trot to center of arena, stop. Start pattern facing toward judge. 1. Beginning on the right lead complete 3 circles to the right; the first circle small and slow followed by two large fast circles. Change leads at the center of the arena. 2. Complete 3 circles to the left, the first circle small and slow followed by two large fast circles. Change leads at the center of the arena. 3. Continue around end of arena without breaking gait or changing leads, run down center of arena past end marker, and execute a square sliding stop. 4. Complete 3 1/2 spins to the left. 5. Run down center of arena past end marker, and execute a square sliding stop. 6. Complete 3 1/2 spins to the right. 7. Run down center of arena past center marker, and execute a square sliding stop. 8. Back up at least 10 feet. 9. Hesitate to complete pattern. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 82

83 WORKING COW HORSE PATTERN 10 Trot to center of arena, stop. Start pattern facing away from judge. 1. Beginning on the left lead, complete 2 circles to the left; the first circle small and slow, the second circle large and fast. Change leads at the center of the arena. 2. Complete 2 circles to the right; the first circle large and fast, the second circle small and slow. Change leads at the center of arena. 3. Continue around end of arena without breaking gait or changing leads, run down center of arena past end marker, and execute a square sliding stop. 4. Complete 3 1/2 spins to the left. 5. Run down center of arena past end maker, and execute a square sliding stop. 6. Complete 3 1/2 spins to the right. 7. Run down center of arena past center marker, and execute a square sliding stop. 8. Back up at least 10 feet. 9. Hesitate to complete pattern. Der rides herefter til bidkontrol. Regelbogen 2015 Side 83

84 306 CUTTING DWFs generelle udstyrsregler gælder i Cutting både for deltager, Turnback* og Herdholdere* (Se ). 1. En cuttinghest skal bevæge sig ind i flokken med lethed, og være koncentreret om at få sit arbejde gjort. Den må ikke kigge over baghegnet, bide eller sparke. Opmærksom, men stille skal den bevæge sig i flokken uden at skræmme kvæget op. 2. Hesten bør ikke stoppes hårdt, når den nærmer sig flokken. At skridte eller jogge til flokken er acceptabelt, under forudsætning af, at hesten tages roligt op, før den nærmer sig, så den ikke skræmmer kvæget. Hesten må ikke udvise modvilje, væve eller på anden måde tøve, når den bliver redet ind i flokken. 3. Hver rytter har 2½ minut til sin rådighed. Det er ikke ønskeligt, at der cuttes over 3 kalve pr. rytter. Hvis en rytter kan vise det samme ved at bruge 2 kalve, som en anden rytter bruger 3 kalve på, bliver rytteren med de 2 kalve placeret højest, fordi han ikke har brugt så meget tid i flokken. 4. Rytteren må opretholde en let tøjlekontakt, når der rides ind i flokken, og man arbejder med at skille den ønskede kalv fra. Når kalven er skilt fra, overlades arbejdet til hesten, og der skal være tilstrækkeligt slæk i tøjlen til, at det er åbenlyst for dommeren, at hesten arbejder selv. 5. Cuttinghesten skal blive på en rimelig afstand af kalven og om muligt udvise et ivrigt udtryk, dog ønskes ingen uhensigtsmæssig adfærd mod kalven, der arbejdes med. Med uhensigtsmæssig adfærd menes: bide, sparke bagud, slå med forbenene eller deciderede angreb. Hestens ansigtsudtryk må ikke signalere aggressivitet. Den skal være på tæerne, udøve kontra bevægelser til kalvens, uanset på hvilken afstand kalven arbejdes. Hesten skal ikke forhaste sig eller skubbe kalven, når den udskilles fra flokken, med mindre kalven vender rundt og forsøger at komme tilbage til flokken. Deltageren skal bringe kalven ud på passende afstand, så flokken ikke skræmmes under arbejdet. 6. Den udskilte kalv bør være så langt ude på midten af arbejdsarealet som muligt, så hesten kan udføre kontrabevægelser ud for kalven, hvilket gør den i stand til at kontrollere kalven. Dette betyder ikke, at hesten skal bevæge sig, hvis kalven står stille. Når kalven bevæger sig, skal hesten bevæge sig endnu hurtigere, så den er i stand til at holde kalven i skak. Hesten skal ikke kun forhindre kalven i at vende tilbage til flokken, men også hindre den i at gå fra side til side ud til hegnet uden overdreven hjælp fra turn back rytterne. 7. Tabet af working advantage* (at komme ud af den ideelle arbejdsposition), er ikke et spørgsmål om afstanden mellem hest og kalv, men er et spørgsmål om den respons, der udøves af hesten når kalven bevæger sig. Hesten må ikke have vanskeligheder ved at opretholde idealpositionen i forhold til en langsomt arbejdende kalv. En hest, der kan opretholde sin idealposition i forhold til en kalv, som byder på større udfordringer, skal godskrives for sin præstation. 8. Der tildeles ikke strafpoint til en hest, der omgående er i position igen efter at have passeret en ko for at få den til at vende. 9. Der tildeles ikke strafpoint, hvis kalvene uopfordret forlader flokken, så længe det ikke er forårsaget af rytterens ridning. 10. Rytteren må kun kvitte kalven, hvis den er åbenlyst stoppet, vendt væk (modsat flokken) eller bagved turnback hestene samtidig med at turnback hestene er bagved tidslinjen. Alle andre kvits er Hot Quits*! 11. Det er tilladt at holde i hornet under ridtet. Bedømmelser: 1. Hesten forventes at ride ind i flokken passende dybt for at vise sin evne til at udføre et cut. Et sådant deep cut* vil kunne tilfredsstille kravene i denne regel. Mangel på udførelse af dette krav vil medføre 3 strafpoint. Rytteren vil blive godskrevet for hestens evne til at ride ind i flokken, på en stille og rolig måde, hvor flokken ikke forstyrres synligt ej heller den kalv, der cuttes fra. 2. Når en kalv er cuttet fra flokken, er det mest ønskeligt, at den bringes til midten af arenaen (cuttingarealet). Der bliver godskrevet for dette. Yderligere godskrivning vil blive givet til den hest der kan holde kalven på passende afstand af flokken, så denne ikke bliver forstyrret af hestens arbejde, og hesten herved viser sin evne til at arbejde med kalven. 3. Der godskrives for at ride med en løs tøjle gennem hele ridtet. 4. Der godskrives for at sætte kalven op på midten af arenaen og holde den i arbejdsposition så tæt på midten som muligt. 5. Hvis cuttinghesten eller dens rytter skaber uro i flokken på noget tidspunkt, vil der blive tilskrevet strafpoint. a. Enhver lyd eller støj fra deltageren, der rettes mod kvæget, vil blive tilskrevet med 1 strafpoint. b. Hver gang hesten løber ind i en kalv, spreder flokken under arbejdet eller der vælges en kalv på grund af fejl fra hesten, vil deltageren blive tilskrevet med 3 strafpoint. c. Dommeren skal stoppe ethvert ridt, hvor rytteren træner eller straffer sin hest, eller hvor han skaber panik blandt kvæget. 6. Deltageren vil blive tilskrevet 3 strafpoint hver gang, det er baghegnet (backfence), som stopper eller vender kalven, eller hvis kalven arbejdes indenfor 1 meter fra hegnet (sidehegnet). Hvis banen ikke er firkantet (f.eks. oval) trækker dommeren en imaginær linje fra punkt til punkt, hvorfra baghegnet gælder. Regelbogen 2015 Side 84

85 7. Hvis hesten vender den forkerte vej fra kalven, der bliver arbejdet, dvs.: Tail to cow, (halen mod koen), gives der automatisk en score på Under ridtet vil deltageren blive tildelt 1 strafpoint, hver gang tøjlen bliver løftet eller brugt til styring af hesten, uanset om tøjlerne bliver holdt højt eller lavt. 1 strafpoint gives også, så snart der gives synligt tegn til hesten på nogen måde. Hvis tøjlerne er stramme nok til at der bumpes i biddet på nogen måde, skal der tildeles 1 strafpoint, hver gang det sker, selvom hånden ikke bevæger sig. a. Hesten skal slippes lige så snart den ønskede kalv er fri af resten af flokken. Yderligere styring, tegngivning til hesten eller positionering af hesten vil resultere i 1 strafpoint, for hver gang det sker. b. Rytteren skal holde tøjlerne i en hånd, (her er undtaget Novice Horse* Cutting). Hvis den anden hånd rører tøjlen tildeles 3 strafpoint, her er dog undtaget, hvis det er for at rette dem op. c. At spore bag skulderen regnes ikke for at være et synligt tegn til hesten. Der gives 3 strafpoints, hver gang hesten bliver sporet på skulderen. d. En tå, fod eller stigbøjle på hestens skulder regnes som et synligt tegn. Der tildeles 1 penalty point, hver gang forseelsen optræder. 9. Hvis hesten mister den kalv der arbejdes tilbage til flokken, vil der blive tildelt 5 strafpoint (Lost cow). 10. Hvis rytteren synligt skifter kalven efter åbenlyst at have besluttet sig for en anden, vil der blive tildelt 5 strafpoint. 11. Hvis hesten bevæger sig forbi kalven i en grad, hvor den mister sin ideelle arbejdsposition (working advantage), vil deltageren blive tildelt 1strafpoint hver gang. 12. Unødvendig aggression fra hesten vendt mod kvæget såsom: slåen ud med forbenet, hvis den bider eller sparker bagud, bliver straffet med 3 strafpoint. 13. Deltageren må kvitte kalven, når den er åbenlyst stoppet, har drejet sig væk, eller er bagved turnbackhestene og turnbackhestene er bagved tidslinjen. Der tilskrives 3 strafpoint, hvis kalven kvittes under nogen anden omstændighed (Hot Quit). 14. Hvis hesten kvitter koen, tildeles 5 strafpoint. 15. Hvis hesten kommer fri af flokken med to eller flere kalve, uden at kunne separere en enkelt kalv før den kvitter, tildeles 5 strafpoint. Der gives ikke strafpoints, hvis tiden udløber. 16. I Cutting gælder DWFs generelle udstyrsregler. 17. Hvis en deltager falder af hesten gives automatisk 60 points. 18. Enhver deltager, der tillader sin hest at stoppe arbejdet eller forlader arenaen før tiden er udløbet, tildeles en 0- score for den go-round. 19. Dommeren scorer deltagerne fra points. ½ point er tilladt. Rytteren starter ridtet med 70 points og scores så herefter op eller ned efter fortjeneste. 20. Hvis dommeren er i tvivl om et strafpoint, skal tvivlen altid komme rytteren til gode. 1 strafpoint/penalty 1. Hvis hesten taber sin working advantage*. 2. Hvis hesten styres eller der gives synlige tegn. 3. Hvis deltageren retter lyde eller støj mod kvæget. 4. Tå, fod eller stigbøjle på skulderen. 5. At blive for længe på samme cut/kalv. 6. Hvis hesten er ude af position. 3 strafpoint/penalty 1. Hot quit. 2. Hvis hesten spreder flokken eller selv vælger en kalv ved en fejltagelse. 3. Den anden hånd på tøjlen. 4. Sporing i skulderen. 5. Hvis hesten bider eller sparker kvæget. 6. Undladelse af at udføre et deep cut. 7. Back fence. 5 strafpoint/penalty: 1. Hvis hesten kvitter en kalv. 2. Hvis hesten mister en kalv. 3. Hvis der skiftes kalv efter rytteren har bestemt sig. 4. Manglende evne til at udskille en kalv efter dyrene har forladt flokken. 60 strafpoint/penalty: 1. Hvis hesten drejer den forkerte vej (turn tail). 2. Hvis hesten styrter. 3. Hvis rytteren falder af. Regelbogen 2015 Side 85

86 0 score tildeles 1. Hvis der skabes panik i flokken. 2. Hvis arenaen forlades eller rytteren tillader sin hest at stoppe arbejdet, før tiden er udløbet. Novice Horse* 1. Novice Horse Cutting er en klasse, der bruges til ungheste og uerfarne heste. 2. Der må rides med 2 hænder såfremt der rides med snafflebid eller hackamore. 3. Rides der med 2 hænder, er det tilladt at holde i hornet med en hånd, dog uden at slippe tøjlerne. 4. Det er tilladt til en vis grad at anvende tøjle- og schenkelhjælp. Dommeren skal derfor se bort fra tildeling af strafpoint i den forbindelse. 5. Udover nævnte undtagelser bedømmes der efter Cutting regler, idet den hest, der viser mest cowsense bliver den bedste. 6. En Novice Horse, som viser bare få tegn på at ville cutte skal belønnes. 307 VERSATILE RANCH HORSE Generelle regler, herunder udstyr. 1. Versatile Ranch Horse klasser kan afholdes samlet, med det formål at finde en Allround Ranch hest. Disse klasser kan dog også afholdes hver for sig. 2. Trimning ved hovedtøj (bag ørene) er tilladt, også trimning af hovskæg eller ekstra langt hovedhår. 3. Bid og udstyrsregler, er de normalt gældende DWF regler. 4. Rytteren behøver ikke at gennemføre alle klasser med det samme bid, rytteren kan frit vælge bid til forskellige Versatile Ranch Horse klasser. Show opdeling Versatile Ranch Horse klasser kan udbydes ved alle stævner, men er specielt interessant ved afholdte kvægstævner (Se Generelle Showregler) Ranch Riding Formålet med klassen er at vise den arbejdende ranchhests alsidighed, attitude og bevægelser. Hestens performance bør afspejle en working Ranch Horse, som den ville bevæge sig udenfor showarenaen. Denne klasse skal vise hestens evne til at arbejde i en fremadskridende hastighed (working speed) under rytterens kontrol. Let kontakt på tøjlen belønnes, og hesten bør ikke vises med en helt løs tøjle (full drape of reins). Det er hestens overordnede manérer og lydighed under udførelsen af manøvrer og kvaliteten af hestens bevægelser, der primært bedømmes. Bedømmelse: Hver hest arbejder individuelt og skal udføre både foreskrevne og valgfrie manøvrer og scores på basis af med 70 som den gennemsnitlige score Klasseprocedure: 1. Obligatoriske manøvrer omfatter walk, jog, og lope i begge retninger, extended jog og lope i mindst en retning, stops, turn (retningsskifte) og back. 2. Tre valgfrie manøvrer som kan være sidepass, turns på 360 grader eller mere, simpelt eller flyvende galopskifte, walk, jog eller lope over bomme, eller rimelige kombinationer af manøvrer som er forventelige for en ranch horse at udføre. 3. Manøvrerne kan arrangeres i forskellige kombinationer og dommeren har den endelige godkendelse 4. Den overordnede kadence og udøvelse af gangarterne skal være som beskrevet 120 med vægt lagt på fremadgående, fri og jordvindende bevægelse i alle gangarter. Overgange skal være smidige, præcise og prompte 5. Klassen er ikke på tid 6. Et af 4 patterns skal bruges. 7. Manglende udførelse af en foreskrevet manøvre vil medføre at ekvipagen placeres efter alle andre ekvipager, som udfører alle foreskrevne manøvrer. Udstyr rytter og hest: 1. Hovlak er tilladt men ikke ønsket 2. Fletninger i man og hale-ekstensions er tilladt men ikke ønsket 3. Trim af hår i hestens indvendige ører frarådes. 4. Det er tilladt at trimme hestens bridle path eller overflødige (lange) hovedhår. 5. Udstyr med sølv skal ikke tælle mere end solidt arbejdsudstyr. Sølv på hovedtøj og sadel frarådes. Fejl, som vil blive tildelt ekvipagen, hver gang fejlen forekommer: Regelbogen 2015 Side 86

87 Følgende vil resultere i 1 penalty point: 1. Hesten bevæger sig for langsomt i gangarterne 2. Overbøjning eller overstrækning af hals/ hovedholdning, så næseryggen konstant er bag lod. 3. Hesten falder ude af sin ramme (out of frame). 4. Tab af gangart i walk eller jog for 2 skridtlængder (strides*) eller mindre 5. Hvis hesten lander med bommen mellem to forben eller to bagben i lope (split log). Følgende vil resultere i 3 penalty point: 1. Tab af gangart i walk eller jog for mere end 2 skridtlængder (strides*) 2. Tab af gangart i lope 3. Forkert lope eller manglende lope (out of lead) 4. Hvis tøjlerne hænger slapt, så let kontakt ikke bibeholdes. Følgende vil resultere i 5 penalty point: 1. Åbenlys ulydighed, som inkluderer, at hesten sparker bagud, bider, bukker, stejler, skraber eller slår ud med forbenene Følgende vil medføre lavere placering end ekvipager, der udfører alle manøvrer: 1. Undladelse af manøvre 2. Manglende fuldførelse af manøvre Regelbogen 2015 Side 87

88 RANCH RIDING PATTERN 1 1. Walk 2. Jog 3. Extend jog, på toppen af arena stop turn til venstre 5. Venstre galop ½ cirkel, lope til center 6. Skift galop (simpel eller flyvende) 7. Højre galop ½ cirkel 8. Extended lope langs arenaens langside (højre galop) 9. Saml tilbage i lope rundt toppen af arena og tilbage til center 10. Skift til jog 11. Walk over bomme 12. Stop og back Regelbogen 2015 Side 88

89 RANCH RIDING PATTERN 2 1. Walk 2. Jog 3. Stop, 1 ¼ turn til højre 4. Lope lille cirkel i højre galop 5. Skift galop, (simple eller flyvende) lope i venstre galop rundt forbi toppen af arena 6. Extend lope venstre galop 7. Stop, 2 ½ turns til højre 8. Lope lige ud i højre galop 9. Extend jog rundt forbi toppen af arena over bomme/logs 10. Extend lope højre galop 11. Stop, 2 turns venstre 12. Back Regelbogen 2015 Side 89

90 RANCH RIDING PATTERN 3 1. Walk til venstre rundt hjørnet af arena 2. Jog 3. Extend jog på langsiden af arena og rundt hjørnet til center 4. Stop, side pass højre turn i hver retning (rækkefølge underordnet (h/v eller v/h)) 6. Extend jog 7. Lope i venstre galop 8. Extend the lope 9. Skift galop (simpel eller flyvende) 10. Saml til lope 11. Extend lope 12. Stop and back Regelbogen 2015 Side 90

91 RANCH RIDING PATTERN 4 1. Jog serpentiner 2. Lope venstre galop rundt toppen af arena og derefter diagonalt på tværs af arena 3. Skift galop (simpel eller flyvende) og lope I højre galop rundt toppen arena 4. Extend lope på den lige strækning og rundt hjørnet til center af arena 5. Extend jog rundt hjørnet af arena 6. Saml til jog, jog over bomme 7. Stop, 360 turn i hver retning (rækkefølge underordnet (h-v eller v/h)) 8. Walk

92 307.2 RANCH TRAIL Denne klasse indeholder en bane med mindst seks forhindringer som skal vise hestens evner og villighed til at udføre forskellige øvelser, som kan være krævet af en hest på en normal ranch arbejdsdag. Der opfordres til, at klassen ikke afholdes på normale ridebaner, men i varieret terræn, når dette er muligt. 1. Hesten vil blive bedømt på de tre gangarter walk*, trot* og lope* vist i forbindelse med 6 forskellige forhindringer, som er bestemt af dommeren. Rytteren scorer højere point, hvis de tre gangarter gennemføres korrekt, og i rigtig galop. a. Hesten skal fremføres i en rummelig walk, trot, og lope. Hesten skal arbejde med rimeligt løse tøjler, hvor der stadig er konstant kontakt til hesten. Der skal være en distance på mindst 10 meter mellem de forskellige forhindringer for at evaluere hestens reaktion inden næste forhindring. 2. Hesten skal udstråle, at den er klar, smidig og villig. Klassen scores pointmæssigt efter det ordinære Trail score system. Forhindringer Der skal være mindst seks forhindringer, hvor af de tre er obligatoriske og der kan vælges mellem otte valgfrie forhindringer. Kombination af to eller flere forhindringer er muligt. Hvis tre kombinationer sættes sammen, skal der være ekstra afstande til næste forhindring, så hesten kan nå at vise to gangarter. Alle forhindringer skal godkendes af dommeren. Ligeledes vil det under gennemgangen af banen eller på klasseopslaget tydeligt fremgå, hvordan de forskellige forhindringer ønskes forceret. Obligatoriske forhindringer: 1. Lågen (gate). Åbne, passere gennem og lukke en låge. Benyt en låge som hverken kan skade rytter eller hest. Styrehånden må skiftes under arbejdet med lågen, uden at rytteren får strafpoint, dog skal tøjlerne være i styrehånden før og efter arbejdet med lågen. 2. Dummy kalv. Denne forhindring skal vise hestens evne til at stå stille, når en lasso bliver kastet fra sadlen. Dommeren vil give point, hvis hesten står helt roligt, når deltageren svinger lassoen og kaster den mod en Dummy kalv. Hvis hesten bliver bange/skræmt/reagere på kast af lassoen, får rytteren strafpoint. Rytteren får ikke strafpoint, hvis Dummyen ikke rammes. 3. Bjælketræk. Hesten skal være villig til at trække en tømmerbjælke over en kort distance. Enten i en lige linje eller gennem en markeret rute. Lassoen skal vikles (dally) rundt om sadelhornet og holdes med den frie hånd og må ikke være bundet fast. Valgfrie forhindringer: 1. Vandgraven. Hesten skal vise villighed og ro til at krydse en smal grøft eller vandgrav (eller andre lignende vandforhindringer). 2. Ground tying*. Hesten skal blive stående med tøjleende hængende ned (se ordforklaring på tøjletyper), mens deltageren sidder af og laver noget normalt rancharbejde så som at flytte en bjælke, stable en stak halmballer osv. 3. Tage en frakke på fra sadlen. Rytteren skal tage en frakke, som er fastspændt på sadlen, løsne den, tage den på, tage den af og spænde den fast igen. 4. Flytte og bære genstande. Rytteren skal opsamle, transportere og aflevere en genstand, som benyttes i det daglige arbejde. F.eks. postsæk, sadeltasker, lasso, riffel osv. 5. Broen. Hesten skal vise evne til roligt at krydse en forhindring, der er designet som en bro. 6. Krydse forhindringer. Rytteren skal kunne ride hesten over nogle forhindringer med en maksimal højde på 45 cm. 7. Krydse mindst 4 tømmerstokke. Tømmerstokkene skal ligge fladt og jævnt med ens afstand. Afstanden beregnes efter om hesten skal fremføres i trot eller lope. Trot: cm. Lope cm. Hvis de ligger med skæve vinkler i forhold til hinanden må hesten kun fremføres i skridt. Der idømmes strafpoint, hvis en tømmerstok rammes eller hvis hesten ikke vil over eller er utryg. 8. Hestetrailer. Der stilles en hestetrailer op med åben bagklap. Hesten skal læsses og aflæsses nemt og uden tøven i en normal overdækket hestetrailer. Det er valgfrit for rytteren at gå med ind i traileren. Point vil blive givet til hesten, der læsses og aflæsses frivilligt og smidigt. Dommeren er forpligtet til at kontrollere banen og fjerne alle genstande som frembringer fare for enten hest eller rytter. 1. Alle forhindringer skal fremstilles sikkert, så de ikke frembringer nogen fare eller kan forårsage ulykker. 2. Det er tilladt at skifte styrehånd for at arbejde med en forhindring. 3. Hvis en rytter ikke fuldfører en forhindring, kan rytteren ikke placeres højere end ryttere, som fuldfører. Regelbogen 2013/2014 Side 92

93 307.3 RANCH CUTTING I Ranch Cutting har rytteren 2 ½ minutter til sin rådighed. En nummereret kalv skal cuttes ud fra flokken og hesten skal vise sin evne til at arbejde med kalven. Når hesten har vist at den kan cutte en kalv og udvist evne til at holde den væk fra flokken, skal hest og deltager drive kalven til den modsatte ende af banen. 1. Der skal være minimum 10 nummererede kalve I en flok. 2. Målet vil være at cutte en udpeget kalv fra flokken, med hjælp fra 2 Turnback-ryttere. 3. Kalvene skal stå samlet I den ene ende af banen. En pen vil være opsat ved siden i den modsatte ende af banen med en vinge ind mod midten. En markør sættes med en afstand mellem 6 12 meter fra siden af banen og hjørnet af pennen. 4. Alle kalve skal være tydeligt mærkede med numre. Kalvens nummer udtrækkes for rytteren. 5. Der må højst bruges 2 ½ minut på ridtet. Der vil blive fløjtet, når der er gået 60 sekunder, så rytteren ved, at der er 1½ minut tilbage. Tiden startes når rytteren krydser en angivet linje, umiddelbart før arbejdet med flokken påbegyndes. Når tidslinjen krydses bliver nummeret på kalven udråbt. Rytteren skal herefter stille og roligt udskille sin kalv fra flokken. Unødvendig hårdhed eller forstyrrelse af flokken, kan medføre diskvalifikation. 6. Når rytteren har vist sine Cutting-evner, flytter de 2 hjælperyttere sig ud til siden og giver plads til, at rytteren kan drive sin kalv forbi dem. De 2 hjælperyttere rider nu ned til flokken og bliver Herdholdere*. Deltageren skal drive kalven mellem hjørnet af pennen og markøren og derefter fortsætte med at drive kalven ind i pennen. 7. Når kalven er i pennen, skal deltageren placere sig i pen-åbningen, minimum med hestens mule indenfor og maksimum til gjorden, med hånden rejst, og der vil tiden blive stoppet. 8. Rytteren starter ridtet med 70 points og scores så herefter op eller ned efter fortjeneste. 9. Der gives points til den, hvis hest udviser evnerne til kvægarbejde ved at drive kalven i position til at cutte på midten af banen, idet der indbefattes vanskeligheden af den udtrukne kalv, samt evnen til at drive og penne kalven indenfor 2½ minut. Der gives ikke strafpoint, hvis rytteren reiner hesten under cuttingdelen, men den skal udvise naturlige evner for at cutte. 10. Rytteren får en 0 score, hvis kalven ikke drives mellem markøren og hjørnet af pennen, inden penning af kalven starter. 11. Rytteren har herefter en score og en tid. Rytteren med den højeste score vinder. Ved pointlighed vinder hurtigste tid. 12. En deltager som afslutter banen med at få kalven i pennen, kan ikke rangeres under en deltager, som ikke får afsluttet banen. 13. Det er tilladt at holde i hornet under ridtet. 1 strafpoint 1. Taber arbejdsterræn. 2. Tå, fod eller stigbøjle på skulderen. 3. Arbejde i forkert arbejdsposition. 3 strafpoint 1. Hvis hesten spreder flokken selv eller selv udvælger en kalv. 2. Sporing i skulderen. 3. Hvis hesten bider eller sparker efter kvæget. 5 strafpoint 1. Hvis hesten kvitter en kalv. 2. Hvis hesten mister en kalv. 3. Undlade at penne kalven indenfor 2½ minut. 0-score 1. Undlade at drive kalven mellem markøren og hjørnet af pennen, inden rytteren begynder at penne kalven. 2. Udtalt forstyrrelse af flokken, således at rytteren bliver bedt om at forlade arenaen. Point: Der vil alene blive bedømt efter hestens præstation og naturlige evner. 1. Heste vil ikke blive tilskrevet strafpoint for at rytteren reiner den under cuttingdelen, men det afspejler hestens naturlige cowsense, i hvor stor en grad behovet er der. 2. Hvis tiden og antallet af kalve tillader det, kan dommeren hvis dommeren skønner det påkrævet, bede om en ny kalv, så rytteren har mulighed for bedre at vise sin hests evner til at arbejde med kalven efter følgende kriterier hvis: a. Kalven ikke vil eller ikke kan løbe. b. Kalven ikke vil forlade enden af banen. c. Kalven er blind eller ikke reagerer på hesten. d. Kalven forlader banen. Regelbogen 2013/2014 Side 93

94 En markør vil blive sat med en afstand på 6-12 meter fra siden af banen og hjørnet af pennen WORKING RANCH HORSE I denne klasse kombineres hestens reining-evner og hesten cowsense og der vil blive dømt efter hestens præstation, cowsense og smidighed. Hver deltager konkurrerer enkeltvis. Først vises et reining pattern og derefter kommer der en kalv ind på banen. 1. Hver deltager vil få maksimum 8 minutter til at gennemføre sit ridt. Efter 6 minutter, vil der blive markeret med et 2 minutters advarselsfløjt. Når 8 minutters tidsgrænsen bliver nået, bliver deltageren bedt om at forlade banen. Hver rytter leder sin hest ind i arenaen sadlet. Rytteren tager herefter hovedtøjet helt af hesten og lægger det på igen. Hesten Ground ties* og alle 4 hove tages op og kigges efter, en for en. 2. Rytteren stiger op og påbegynder sit reining pattern 3. Efter at rytteren har gennemført sit reining program, skal rytteren bede om at få kalven ind på banen. 4. Når rytteren modtager sin kalv, skal rytteren på tilfredsstillende vis kunne holde kalven i en af speakeren udråbt ende af banen i et stykke tid for at demonstrere hestens evner til at kontrollere kalven. Herefter skal rytteren styre kalven langs den ene langside, hvor rytteren skal få kalven til at vende mindst en gang i hver retning. 5. En rytter, som afslutter hele programmet skal placeres over en rytter, som ikke gennemfører hele programmet. 6. Hvis tiden og antallet af kalve tillader det, kan dommeren, hvis dommeren finder det rigtigt, bede om en ny kalv, så rytteren har mulighed for bedre at vise sin hests evner på kalven ud fra følgende kriterier: a. Kalven ikke vil eller ikke kan løbe. b. Kalven ikke vil forlade enden af banen. c. Kalven er blind eller ikke reagerer på hesten. Regelbogen 2013/2014 Side 94

95 d. Kalven forlader banen. 7. Scoresystemet er som i Working Cowhorse, og med den indledende øvelse under punkt 1- aftrensning og groundtying - som en komponent i programmet. 8. I cowwork-delen er det tilladt at holde i hornet. Regelbogen 2013/2014 Side 95

96 WORKING RANCH HORSE PATTERN 1 1. Start på midten af arenaen, spring an i højregalop. Udfør 2 cirkler til højre, væk fra dommeren, i moderat tempo og størrelse. 2. Skift galop til venstre på midten, udfør 2 cirkler til venstre, begge i moderat størrelse og tempo. 3. Skift galop til højre på midten. 4. Rid videre til enden af arenaen uden at stoppe eller bryde gangarten og udfør rundown op ad midterlinjen, passer endemarkøren. 5. Udfør et lige sliding stop. Ophold/hesitation. 6. Drej (turn) til venstre, rid tilbage ad midterlinjen, passer endemarkøren. 7. Udfør et lige sliding stop. Ophold/hesitation. 8. Drej (turn) til højre, rid tilbage ad midterlinjen, passer endemarkøren. 9. Udfør et sliding stop og bak til midten af arenaen eller mindst 3 meter. Lad hesten falde til ro i det omtrentlige areal, hvor den er bragt til stop. 10. Udfør 2 spin til højre. 11. Udfør 2 spin til venstre. 12. Ophold/hesitation for at demonstrere at pattern er fuldført. 13. Rid til dommeren for inspektion. Regelbogen 2013/2014 Side 96

97 WORKING RANCH HORSE PATTERN 2 1. Start i galop højre side af arenaen og rid til den modsatte ende. 2. Stop og roll back til højre. Fortsæt tilbage til modsatte ende. 3. Stop og roll back til venstre. Fortsæt til midten af arenaen. 4. Udfør lille langsom cirkel til venstre (i galop). Skift galop til højre. 5. Fortsæt i lille cirkel til højre med medium hastighed. Skift galop til venstre. 6. Fortsæt stor hurtig cirkel til venstre. Skift galop til højre. 7. Fortsæt stor hurtig cirkel til højre. Skift galop til venstre. 8. Fortsæt ned ad venstre langside. 9. Stop og bak 3 4½ meter. 10. Udfør et 360 grader spin til hver side i vilkårlig rækkefølge. 11. Ophold/hesitation for at demonstrere fuldførelse af pattern. Regelbogen 2013/2014 Side 97

98 DEL 4: Speedsektionens discipliner. 401 GENERELT OM SPEEDDISCIPLINER. Reglerne i del 4 er gældende for speeddiscipliner. De her anførte regler er kun undtagelser eller tilføjelser til del 1. Speedsektionen indeholder disciplinerne Team Penning, Cattle Penning, Team Sorting, Dummy Stopping, Dummy Break Away Roping, Dummy Roping, Dummy Tying, Last Man Standing, Barrel Race, Pole Bending. Ved stævner skal antal af goes annonceres i propositionerne for stævnet. Samtidig skal det offentliggøres om 2. go (og evt. flere) afvikles i samme eller omvendt rækkefølge i forhold til det første go. For Team Penning, Cattle Penning og Team Sorting skal tidsgrænser offentliggøres i propositionerne. For at kåre en Danmarksmester i en Speeddisciplin skal der afvikles mindst 2 goes. Andet go kan afvikles som en finale med kun de bedste fra 1. go. Hvis der ikke kan afvikles mindst 2 goes, kan der ikke kåres en Danmarksmester. Flagregler: Grønt flag betyder start. Gult flag betyder advarsel + tidspenalty. Tidspenalty fremgår ved de enkelte discipliner. Rødt flag betyder diskvalifikation, ridtet skal straks stoppes. Dommeren skal instruere flag- og tidtagere, inden klassen starter. 402 GENERELT OM BEHANDLINGEN AF KVÆG. Der skal tages mest mulig hensyn til det kvæg, som bruges til et show. Uddrag af Dyreværnsloven: 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Stævnearrangørerne bør tilstræbe, at kalvene er mindst 8 måneder gamle. Det er showarrangørens ansvar, at kvæget bliver behandlet forsvarligt og inden for lovens rammer. 1. Når der rides efter kvæget, skal rytterne sikre, at kvæget ikke lider overlast. 2. Rytteren skal gøre dommeren opmærksom på syge eller ubrugelige kalve også, hvis dette opdages under ridtet. 3. Når der rides i kvægflokken, må der ikke rides så hårdt, at kvæget går i panik. 4. Rytterne må ikke presse kalvene så meget, at de løber ind i barrieren eller i pennens sider eller forsøger at springe over disse eller lægger sig ned af udmattelse. 5. Hvis en kalv går i panik eller lægger sig, skal rytteren trække sig væk fra kalven. Ved overtrædelser skal dommeren give advarsler (gult flag og eventuelt penalty sekunder) og i gentagne eller grove tilfælde diskvalifikation. Showmanagement er forpligtet til at informere dommeren om disse regler. 403 HOLDSAMMENSÆTNING TIL TEAMDISCIPLINERNE I teams skal minimum 50 % af rytterne have den status, som er startberettiget i klassen. De resterende 50 % af rytterne på et team kan have en hvilken som helst status, dog ikke status 5. Dog må status A ryttere ikke starte i division 4B og 3B. I Division 1 skal samtlige ryttere have status 2 eller 1. I teamdiscipliner, der afvikles over flere goes, kan der ikke ændres i teamsammensætningen, hverken hvad angår heste eller ryttere, efter første go er afviklet. 405 TEAM PENNING Et team udgør 3 ryttere, der i samarbejde skal udskille 3 kalve med samme nummer/farve fra en flok. 1. Showmanagement må bruge 90 til 180 sekunders tidsgrænse for hver division. Det skal annonceres i propositioner, hvor meget tid, der er til rådighed. 30 sekunder før tiden er brugt, skal teamet adviseres af speakeren. 2. Al kvæget skal være samlet i en flok på kvægsiden af tidslinjen, før tidtagningen starter. Flagmanden vil holde flaget i vejret, når arenaen er klar. Rytterne får deres kvægnummer eller farve på halsbåndet, og flagmanden sænker flaget, når den første hests mule krydser tidslinjen. Tiden er startet, så snart tidslinjen brydes. Enhver forsinkelse vil betyde diskvalifikation. Regelbogen 2013/2014 Side 98

99 3. Når tidtagningen er startet, er teamet eneansvarlig for de kalve, de er blevet tildelt. Teamet kan, hvis de opdager en syg, ubrugelig eller halt kalv, stoppe og gøre dommeren opmærksom på dette, og et omridt kan tildeles efter dommerens skøn. a. Hvis en kalv forlader arenaen, enten over, under eller gennem hegnet, kan teamet diskvalificeres for unødvendig hasarderet ridning, eller kan blive tilbudt et omridt såfremt dommeren skønner teamet uden skyld. b. Hvis der dømmes omridt, må det først rides når den totale go-round er færdig. Er der ikke flere friske kalve til omridtene, er det dommeren og showmanagement, der afgør, hvilke dyr der skal bruges. Dømmes der mere end et omridt i en go-round, skal de rides i den rækkefølge de er opstået. c. Hvis en kalv presses så hårdt, at den lægger sig ned, må teamet penne de tilbageværende kalve. Med mindre noget helt særligt gør, at teamet ikke er ansvarlig for, at kalven giver op, tildeles intet nyt ridt, da dette normalt vil være tegn på at den er presset for hårdt. I tilfælde af, at der er en forkert kalv i pennen må en rytter gerne ride derind for at skille den ud. Kalvene bør ikke presses mere end nødvendigt i pennen. 4. For at få tiden stoppet skal en rytter placere sig i pen-åbningen minimum med hestens mule indenfor og maksimum til gjorden med hånden rejst. 5. Teamet kan bede om time, selv om der kun er en eller 2 kalve i pennen. Dog tæller antallet af kalve i pennen højere end tiden. Hvor der er flere go-rounds og i tilfælde af, at alle teams kun får kalve ind i det ene go, vinder den hurtigste tid. Hvor der er flere goes, vil det team vinde, der får kalve i flest goes, uanset antallet af kalve eller tid. I klasser med flere goes akkumulerer man tiden for at fastslå placeringerne. 6. No-time tildeles: a. Hvis alle i teamet ikke befinder sig på pen-siden af startlinjen, når der lukkes. b. Hvis den rytter, der lukker overtræder i pennen. c. Hvis en kalv bliver skubbet eller cuttet ind i pennen, efter flaget er gået ned. d. Hvis der kaldes for tid med kalve på pen-siden af tidslinjen. e. Hvis en kalv flygter idet, teamet har hånden oppe for tid (et dyr er flygtet uanset hvilken part af dyret, der kommer ud først). f. Hvis teamet, der rejser hånden for tid, har en kalv med forkert nummer/farve i pennen. g. Hvis 5 eller flere kalve krydser tidslinjen på noget tidspunkt (enhver del af den 5. kalv der krydser linjen tæller). h. Hvis et team udviser unødvendig hårdhændet omgang med kvæget 7. Dommeren kan efter skøn tildele 15 penalty sekunder ved gult flag. 8. Penalties vil blive tillagt en kvalificeret deltagelse, også selvom det betyder, at den fastsatte tidsgrænse overskrides. 9. Teamet diskvalificeres ved: a. Enhver kontakt med kvæget med hænder, hatte, ropes, piske eller andet udstyr. Romal eller reins må svinges eller slås mod chaps. b. Hvis dommeren skønner, at teamet udviser unødvendig hårdhed overfor kalve eller heste, - eller for usportslig opførsel. c. Hvis en hest styrter, eller rytteren falder af, og der forsøges arbejde fra jorden med kalvene. d. Diskvalifikation af en enkelt rytter på teamet, vil resultere i diskvalifikation af hele teamet. 10. I tilfælde af en tie, der har indflydelse på placeringerne, vil hvert team få lov til at penne en nummereret kalv. Den hurtigste tid vinder tie en. 11. Med mindre dette anvises tydeligt af showledelsen må ingen fra teamet selv tømme pennen eller på anden måde ride ind i pennen, når runnet er slut. 12. Numrene på kvæget skal være mindst 15 cm høje, og farvede halsbånd skal være minimum 5 cm brede. Der skal være numre på begge sider af dyrene højt oppe på siderne, så de kan ses fra oven. Numrene vil blive trukket af dommeren. 13. Det optimale antal i en flok er på kalve. Alle dyr skal være mærkede i grupper på Der skal være to flagmænd - en ved indgangen til pennen og en ved tidslinjen. Dommeren skal være ud for tidslinjen og kan faktisk agere som en af flagmændene, hvis dommeren ønsker det. Der skal være mindst 2 tidtagere. Den første tidtager skal være den officielle tid. Den anden tidtager skal være backup tid i tilfælde af, at den første tidtager gør en fejl, eller uret går i stykker. 15. Tidslinjen skal være markeret med synlig markering på hegnet og skal være let overskuelig for dommeren og deltagerne. 16. Startlinjen/tidslinjen skal have % afstand fra kvægenden af arenaen. Pennen skal have 25 % afstand til baghegnet. Dommeren kan til enhver tid dømme specielle situationer og dennes afgørelse kan ikke omstødes. Dommeren bør instruere flag- og tidtagere, inden stævnet starter. Regelbogen 2013/2014 Side 99

100 Ovenstående mindstemål. Regelbogen 2013/2014 Side 100

101 406 CATTLE PENNING Cattle Penning minder i store træk om Team Penning, dog med den undtagelse, at det her er én rytter, der skal penne en kalv. 1. Showmanagement må bruge 60 eller 120 sekunders tidsgrænse for hver division. Det skal annonceres i propositioner, hvor meget tid, der er til rådighed. 30 sekunder før tiden er brugt, skal deltageren adviseres af speakeren. 2. Al kvæget skal være samlet i en flok på kvægsiden af tidslinjen, før tidtagningen starter. Flagmanden vil holde flaget i vejret, når arenaen er klar. Deltagerne får deres kvægnummer eller farve på halsbåndet, og flagmanden sænker flaget, når hestens næse passerer tidslinjen. Tiden er startet, så snart tidslinjen brydes. Enhver forsinkelse betyder diskvalifikation. 3. Når tidtagningen er startet, er rytteren ansvarlig for den kalv, der er blevet tildelt. Deltageren kan, hvis vedkommende opdager en syg, ubrugelig eller halt kalv stoppe og gøre dommeren opmærksom på dette og et omridt kan tildeles efter dommerens skøn. a. Hvis en kalv forlader arenaen, enten over, under eller gennem hegnet, kan deltageren diskvalificeres for unødvendig hasarderet ridning, eller kan blive tilbudt et omridt, såfremt dommeren skønner at deltageren er uden skyld. b. Hvis der dømmes omridt, må det først rides når den totale go-round er færdig. Er der ikke flere friske kalve til omridtene, er det dommeren og showmanagement, der afgør hvilke dyr, der skal bruges. Dømmes der mere end et omridt i en go-round, skal de rides i den rækkefølge, de er opstået. c. Hvis kalven presses så hårdt at den lægger sig ned, tildeles deltageren No-time, da dette normalt vil være tegn på, at kalven er presset for hårdt. Med mindre noget helt særligt gør at deltageren ikke er ansvarlig for, at kalven giver op, tildeles intet nyt ridt. I tilfælde af at der er en forkert kalv i pennen, må en rytter gerne ride derind for at skille den ud. Kalvene bør ikke presses mere end nødvendigt i pennen. 4. For at få tiden stoppet skal rytteren placere sig i pen-åbningen, minimum med hestens mule indenfor og maximum til gjorden, med hånden rejst. 5. Hvor der er flere goes og i tilfælde af, at alle ryttere kun får kalv ind i det ene go, vinder den hurtigste tid. Hvor der er flere goes, vil den rytter vinde, der får kalve i flest goes, uanset tiden. I klasser med flere goes akkumulerer man tiden, for at fastslå placeringerne. 6. No-time tildeles: a. Hvis rytteren ved lukning overtræder i pennen. b. Hvis en kalv bliver skubbet eller cuttet ind i pennen, efter at flaget er gået ned. c. Hvis en kalv flygter idet rytteren har hånden oppe for tid (et dyr er flygtet uanset hvilken part af dyret, der kommer ud først). d. Hvis rytteren rejser hånden for tid og har en kalv med forkert nummer/farve i pennen. e. Hvis 5 eller flere kalve krydser tidslinjen på noget tidspunkt (enhver del af den 5. kalv, der krydser linjen tæller). f. Hvis en rytter udviser unødvendig hårdhændet omgang med kvæget. 7. Dommeren kan efter skøn tildele 10 penalty sekunder ved gult flag sekunders penalty pr. kalv idømmes, hvis der kaldes for tid med kalv/kalve mellem pennen og tidslinjen. 9. Penalties vil blive tillagt en kvalificeret deltagelse, også selvom det betyder, at den fastsatte tidsgrænse overskrides. 10. Rytteren diskvalificeres ved: a. Enhver kontakt med kvæget med hænder, hatte, ropes, piske eller andet udstyr. Romal eller reins må svinges eller slås mod chaps. b. Hvis dommeren skønner, at rytteren udviser unødvendig hårdhed overfor kalve eller hest, - eller for usportslig opførsel. c. Hvis en hesten styrter eller rytteren falder af og der forsøges arbejde fra jorden med kalvene. 11. I tilfælde af en tie, der har indflydelse på placeringerne, vil hver rytter få lov til at penne en nummereret kalv. Den hurtigste tid vinder tie en. 12. Med mindre dette anvises tydeligt af showledelsen må rytteren ikke selv tømme pennen eller på anden måde ride ind i pennen, når runnet er slut. 13. Numrene på kvæget skal være mindst 15 cm høje, og farvede halsbånd skal være minimum 5 cm brede. Der skal være numre på begge sider af dyrene højt oppe på siderne, så de kan ses fra oven. Numrene vil blive trukket af dommeren. 14. Det optimale antal i en flok er Alle dyr skal være mærkede. 15. Der skal være to flagmænd, en ved indgangen til pennen og en ved tidslinjen. Dommeren skal være ud for tidslinjen og kan faktisk agere som en af flagmændene. Der skal være mindst 2 tidtagere. Den første tidtager skal være den officielle tid, den anden tidtager skal være backup tid, i tilfælde af, at den første tidtager gør en fejl, eller uret går i stykker. Tidslinjen skal være markeret med synlig markering på hegnet og skal være let Regelbogen 2013/2014 Side 101

102 overskuelig for dommeren og deltagerne. Startlinjen/tidslinjen skal have % afstand fra kvægenden af arenaen. Pennen skal have 25 % afstand til baghegnet. Dommeren kan til enhver tid dømme specielle situationer og dennes afgørelse kan ikke omstødes. Banen og pennens størrelse og inddeling er efter samme kriterier som i Team Penning, dog skal pennen stilles op mod hegnet til den ene af siderne med vingen mod midten. Ovenstående er mindstemål. Regelbogen 2013/2014 Side 102

103 407 TEAM SORTING 1. Et team består af 2 ryttere. 2. Der skal være mindst 10 kalve i arenaen nummereret fra 0-9. Der kan yderligere være 2 blanke kalve (uden nummer) altså 12 kalve i alt. 3. Banen består af 2 penne med en diameter på 15,24 meter 18,29 meter. De skal være lige store og kan være helt runde eller firkantede med afrundede hjørner. Startlinjen er en 3,66 m åbning mellem de to penne. 4. Der er en maksimums tidsgrænse på 120 sek. Det skal annonceres i propositioner, hvor meget tid der er til rådighed. 30 sekunder før tiden er brugt, skal teamet adviseres af speakeren. 5. Kvæget vil inden starten være placeret i den ene pen modsat åbningen/startlinjen. Alle teams skal altid sortere fra den samme pen i samme go. I andet go rider man i modsat startrækkefølge af første go. Det besluttes af showmanagement, om kun de hurtigste teams fra første go skal gå videre til andet go og evt. til finalen. 6. Tiden starter, når mulen på den første hest krydser startlinjen, og dommeren lader flaget falde. Nummeret på den kalv, der skal startes med, vil blive annonceret umiddelbart efter, flaget falder. 7. Teamet skal sortere kvæget i numerisk rækkefølge startende med det annoncerede nummer. Det vil sige, hvis de får nr. 8, skal de sortere nr. 8, 9, 0, 1, 2, osv. En ko er sorteret, når den har krydset linjen mellem de to penne helt. Hvis en del af en kalv, der er sorteret, krydser linjen igen, bliver teamet diskvalificeret. Hvis en kalv krydser linjen mellem de to penne, og den ikke følger den numeriske orden, vil teamet blive diskvalificeret. 8. Det team, der hurtigst kan sortere flest kalve vinder. Afgørelsen på mellemtider er den tid, den sidste kalv blev sorteret på. Derfor skal der tages mellemtid hver gang, en kalv bliver sorteret. Et team, der har sorteret kalve i to goes, vil altid slå et team, der kun har sorteret kalve i et go. Et team med kalve i tre goes, vil altid slå et team med kun en eller to goes. Hvis to teams står lige, vil begge hold gå videre eller de kan ride et omridt. Dette besluttes af dommeren. 9. Dommeren kan dømme omridning hvis et af følgende sker: a. Hvis en non-sorted kalv slipper ud fra arenaen. b. Hvis dommeren mener, at en kalvs liv eller helbred er i fare. c. Hvis en kalv bliver uidentificerbar under ridtet (f.eks. taber sit nummer). d. En menneskelig eller mekanisk fejl. Hvis et af ovenstående sker, kan teamet vælge en af følgende muligheder: a. Acceptere det antal kalve, der er sorteret som teamets score. b. Omgående anmodning om omridning 10. Hvis et team observerer en kalv, der er skadet eller uidentificerbar, skal der straks gives besked til dommeren, og denne bestemmer hvad, der skal ske. Dommerens afgørelser er endelig. 11. Når dommeren afgør, at en kalv er skadet eller uidentificerbar før et ridt starter, vil kalven blive erstattet. Alle de tider, der er redet på samme flok vil forblive de samme. 12. Unødigt grove tilråb fra deltagere kan medføre diskvalifikation efter dommerens vurdering. Dommerens afgørelse er endelig. Regelbogen 2013/2014 Side 103

104 Regelbogen 2013/2014 Side 104

105 408 DUMMY ROPING KLASSER 1. I Ropingklasser skal rytteren starte fra en ropingbox. Denne skal være konstrueret, så den ikke kan vælte eller udgøre nogen risiko for hest og rytters sikkerhed. Den skal være cirka 3 x 5 meter og tilstrækkelig høj. a. Ropingboxen skal være udstyret med en startline, som er konstrueret således, at den højst kan give sig 15 cm, hvorefter den synligt brister, hvis hesten forsøger at ride igennem inden dummyen har udløst startlinen. Alternativt kan bruges laser eller linjedommer. Hvis startlinjen brydes for tidligt markeres dette ved et signal. b. Bryder rytteren igennem startlinen medfører det 10 sekunders straftillæg til sluttiden. Ligeledes er påmonteret en scoreline, med hvilken dummyens forspring justeres (den udløser startlinen). c. Forspringet bestemmes af showmanagement i samråd med rytterne inden klassen og skal være i forhold til ropingboxen og banens længde. 2. I Ropingklasser anvendes en dummy (kalveattrap) som ligner og kan antages for en kalv. a. Den skal være konstrueret således, at den ikke udgør en fare for deltageren. b. Den skal veje mellem 30 og 60 kg. c. Den skal være koblet til et passende trækkøretøj, ATV, bil eller lign. d. Der skal være påmonteret en sikkerhedskobling, som ved fejl eller uheld omgående frikobler dummyen. e. Dummyen trækkes normalt med en hastighed af km/t. I division 4 og 3 kan hastigheden sænkes helt ned til 10 km/t. 3. Lassoen skal kastes indenfor en bestemt zone, der markeres med markører. Kastes der efter, at dummyen har passeret endemarkørerne, idømmes No time. Fanger rytteren dummyen inden denne har passeret endemarkøren, er dette et godkendt kast. 4. Der anvendes elektronisk tidtagning eller 2 stopure. Tiden startes fra startlinen udløses og indtil banedommeren/dommeren stopper den ved at sænke sit flag. 5. Rytteren må ikke kaste rebet, før startlinen er udløst. Rytteren skal placere sig i en position, som ikke muliggør, at han fanger dummyen, uden at hesten forlader ropingboxen. Overtrædelse heraf medfører No time. Hesten må ikke komme op på siden af dummyen. Hvis hestens forben passerer dummyens bagben vil der blive dømt No time. 6. Når ropingboxen er klar, skal ekvipagen være på plads deri senest 1 minut efter klarmelding. Såfremt dette ikke overholdes, skal rytteren idømmes No time. 7. Rytteren angiver med et nik til føreren af trækanordningen, når dummyen må startes. 8. Banedommer kan forefindes på banen enten til hest eller til fods. Han afgør, hvornår tiden skal stoppes og viser dette ved at sænke sit flag. Han skal herefter ride/gå frem og afgøre om kastet er godkendt og vise dette med et grønt flag. Er kastet ikke godkendt, vises et rødt flag. Om kastet er godkendt eller ej, afgøres af dommeren. 9. Banedommeren skal have hjælp af en kontrollant ved ropingboxen. Kontrollanten tilkendegiver, hvis rytteren gennembryder startlinen. Banedommeren skal være udrustet med kniv i tilfælde af, at lassoen skal skæres over. Yderligere skal der forefindes to kompetente personer til fods på banen, som kan hjælpe i tilfælde af eventuelt opståede problemer. 10. Rytteren har ret til omstart i tilfælde af tekniske problemer eller fejl på tidtagning, ropingbox, dummyen eller trækanordningen. 11. Dummy Roping klasserne er discipliner på tid, men antallet af indfangninger er i første omgang afgørende for placeringerne. 12. I tilfælde af lige antal indfangninger er bedst sammenlagte tid afgørende. 13. Normalt køres 2-3 Go Rounds, men stævnemanagement kan her gøre undtagelser. Dette skal i så fald tydeligt fremgå af propositionerne DUMMY STOPPING 1. Rytteren har to forsøg til at fange dummyen efter, den er sat i gang. Mislykkes begge kast, opnås der ingen tid (No time). 2. Kun kast, hvor løkken rammer rundt om halsen på dummyen, kan godkendes. 3. Når rytteren har fanget dummykalven, skal rytteren udføre en dally* med mindst en omgang rundt om sadelhornet. 4. Lassoen skal blive siddende rundt om halsen på dummyen, indtil hesten har trukket den omkuld og holder rebet strakt. 5. Dommeren stopper herefter tiden. Hvis lassoen løsner sig fra dummyen, inden rytteren rider frem for at løsne den, opnås ingen tid DUMMY BREAK AWAY ROPING 1. Enden af lassoen forsynes med en farvet klud/tørklæde og er bundet fast til hornet med en snor, der kan springe når lassoen strammes fra dummyen. Hvis fastbindingen af lassoen til hornet brydes før der er foretaget et kast, dømmes No time. Lassoen skal ikke gå gennem et neckrope. Regelbogen 2013/2014 Side 105

106 2. Alle kast, hvor løkken rammer rundt om halsen eller hornene på dummyen, kan godkendes, herunder også halfhead kast (rundt om det ene horn). Eneste betingelse er, at der kan præsteres et træk stærkt nok til at trække lassoen af hornet. 3. Kast på andre dele af dummyen, herunder ben eller hele dummyen, godkendes ikke. 4. Dommeren stopper tiden, når enden af lassoen med den farvede klud trækkes af sadelhornet DUMMY ROPING 1. Rytteren må udføre 2 kast efter, at dummyen er begyndt at bevæge sig. Såfremt 2. kast udføres, skal rytteren have lasso nr. 2 fastsat på sadlen og denne lasso anvendes til 2. kast. Lykkes det ikke for rytteren at indfange dummyen tildeles han ingen tid (No time). Kastet er kun godkendt, såfremt løkken ligger rundt om halsen på dummyen. Hovedet på dummyen skal vende imod hesten, når rebet er strakt. Lassoen skal blive rundt om halsen på dummyen, til rytteren har været af hesten, har berørt dummyen med hånden og sidder tilbage på hesten igen. Hvis lassoen løsner sig inden rytteren atter sidder i sadlen og rider frem for at løsne den, opnås der ingen tid. 2. Fishing er ikke tilladt. Fishing er defineret som ikke umiddelbart at stramme rebet efter kastet for at flytte rebets placering på dummyen. Det er dommeren, der skønner om fishing har fundet sted, og dommerens afgørelse er endelig. 3. Hvis rytteren kun har én lasso og fejler 1. kast, skal han forlade banen og opnår ingen tid (No time). Lassoen skal løbe igennem et såkaldt neckrope rundt om hestens hals og kan, hvis rytteren ønsker det, trækkes igennem en såkaldt keeper. Anvendes en keeper skal den være fastgjort ved næsebåndet på den faste martingal (tiedown), men må ikke fastgøres til biddet eller på trensen. I Dummy Roping er det tilladt at anvende en såkaldt jerk line. 4. Rytteren kan stå af til valgfri side, når han skal af for at røre dummyen. Tiden stoppes, når rytteren berører dummyen med hånden, og hesten holder rebet strakt DUMMY TYING Samme regler som Dummy Roping bortset fra: 1. For at få godkendt et kast skal dummyens hoved være passeret gennem loopen. Lassoen må herefter ligge på enhver del af dummyen, der kan trække den dummy en af slæden, så længe lassoen sidder fast på dummyen, når rytteren når frem til dummyen. Lassoen behøver ikke sidde på dummyen, når benene er bundet. 2. Rytteren skal have en såkaldt Piggin String med hvilken tre ben skal krydses og bindes sammen med mindst en omgang og en halv hitch. Når benene er bundet sammen, strækker rytteren armene i vejret og tiden stoppes. Sammenbindingen af benene kontrolleres herefter af dommeren, før kastet godkendes. Hvis dommeren ikke godkender sammenbindingen, opnås ingen tid. 409 BARREL RACE Barrel Race er en klasse, der afgøres på tid. 1. Opstillingen af banen skal foregå i overensstemmelse med de foreskrevne mål, som vist på nedenstående figur. Banen kan dog, hvis arenaen er for lille, formindskes. Afstanden mellem tønde nr. 3 og tidslinjen behøves ikke at reduceres, hvis der er rigelig plads til at hesten kan stoppe. Det anbefales, at der er mindst 5 meter fra tidslinjen til de første 2 tønder. Der skal være passende afstand mellem tønderne og barrieren (mindst 3 meter) fra tønde nr. 1 og 2, og 5 meter fra tønde 3 til enden af arenaen. 2. Tønderne skal være ca. 200 liter metaltønder eller tilsvarende tønder i plastic eller gummi, der er malede i lyse eller klare farver (i kontrast i forhold til baggrund) og med begge ender intakte. Det er vigtigt, at tønderne er stabile. 3. Markørerne, der indikerer start/tidslinjen, skal være placeret op mod barrieren. Hvis der ikke haves en elektronisk tidtager, skal der bruges mindst to 2 tidtagere med stopure. Den første tidtager skal være den officielle tid. Den anden tidtager skal være backup tid i tilfælde af, at den første tidtager gør en fejl, eller uret går i stykker. Tidtagningen startes så snart at hestens mule når startlinjen og skal stoppes, når hestens mule bryder slutlinjen. 4. Deltageren må vælge en løbende start. Når starteren giver signal, må rytteren ride til tønde 1, passere venstre om den og udføre en 360 grader vending om den. Herfter der rides til tønde 2, passere højre om den i en 360 grader vending. Derefter rides til tønde 3, der passeres højre om i en 360 grader vending. Derefter sprintes til slutlinjen. Banen kan også rides fra den anden side, så der startes med at passere højre om tønde 1 og venstre om tønde 2 og Væltes der en tønde tilskrives der 5 penalty sekunder. Hvis banen ikke rides rigtigt, betyder det diskvalifikation. Deltageren må godt berøre tønden med hånden penalty sekunder kan tildeles ved gult flag fra dommer. 7. Dommeren kan efter skøn diskvalificere en rytter for overdreven brug af hjælperne. Regelbogen 2013/2014 Side 106

107 Start - Tidslinje Regelbogen 2013/2014 Side 107

108 410 POLE BENDING Pole Bending er en klasse, der afgøres på tid 1. Deltageren starter med tilløb, og tiden starter og slutter, når hestens mule bryder tidslinjen. Startlinjen skal være synligt markeret. Der skal enten bruges digital timer eller to tidtagere med stopure. Den første tidtager skal være den officielle tid. Den anden tidtager skal være backup tid i tilfælde af, at den første tidtager gør en fejl, eller uret går i stykker. 2. Pole Bending skal rides rundt om 6 pæle. De skal være opstillede med 6,3 meters afstand fra startlinjen og med 6,3 meters mellemrum. Pælene skal rage 1,8 meter over jorden og må ikke være stillet i en støtte, der er mere end 35 cm i diameter. 3. Rytteren kan starte enten fra højre eller venstre i pattern og ride resten af pattern derefter. 4. Væltes en pæl tilskrives 5 penalty sekunder. Hvis pattern rides forkert, betyder det diskvalifikation. Deltageren må berøre pælene med hænderne. 5. Dommeren kan efter skøn diskvalificere en rytter for overdreven brug af hjælperne penalty sekunder kan tildeles ved gult flag fra dommer. Eller Start - Tidslinje Regelbogen 2013/2014 Side 108

109 Ordforklaring (Ord markeret med *) ApHC Appaloosa Horse Club. Den Amerikanske Appaloosaforening ApHCDK Appaloosa Horse Club Denmark. Den danske Appaloosa forening AQHA American Quarter Horse Association. Den Amerikanske Quarterheste forening. Back up Tilbagetrædning. Barrel Race Klasse, hvor der rides på tid i trekløvermønster om tre tønder. Bit Bid. Se forklaring i 119) Bosal Flettet næsebånd af Latigo (blødt læder) eller råhud (se 119). Break of gait Tab af gangart Brow band Pandebånd. Canter Arbejds/middel galop. Cantle Bagsvidsel (på sadel). Caveson Næsebånd af læder eller reb. Cinch Gjord. Cow Work Er den del af klassen Working Cowhorse, hvor der arbejdes med en ko. Curb bid Stangbid, der både kan være delt og helt. Curb chain Bidkæde til fastgørelse på bit (må kun anvendes ved stangbid). Curb strap Bidrem af læder må bruges i forbindelse med både snafflebid og stangbid Cutting At udskille og afskære en ko eller kalv fra flokken. Dally Lasso vikles rundt om hornet på sadlen. Deep Cut Bruges i Cutting, når rytteren skal vise, at han kan få det meste eller hele flokken ud fra hegnet. DKQHA Danish Quarter Horse Association. Den danske Quarterheste forening. DRF Dansk Ride Forbund. Dummy Roping Klasse, hvor rytteren på tid fanger en bevægelig attrap, som forestiller en kalv. Extended Svag øgning i fremaddriften (extended walk, extended jog, extended trot eller extended lope) Fender Kraftig bred stigrem på westernsadel. Fork Forsvidslen (på sadel). Free Style Reining Reiningklasse, hvor rytteren selv komponerer sit program og selv vælger musikken. Gate Låge. Når der rides med split tøjler skal rytteren stille hesten fra sig med den ene tøjleende hængende ned og den anden tøjleende viklet om hornet. Hesten skal så blive stående tøjret Ground Tying til jorden. Hvis der rides med romal skal romalen afmonteres fra den ene side af bidet og den afmonterede tøjledel vikles rundt om hornet og tøjleenden hænger ned. Når der rides med mecate reins skal tøjleløkken vikles rundt om hornet og lead tøjledelen hænge ned Hackamore En western hackamore består af bosal, hanger* og mecate* reins. Halter Grime Hanger Simpelt hovedtøj til en bosal. Herdholdere Hjælperyttere i Cutting Hesitation Pause/Ophold. Hot Quit Jog Bruges i Cutting, når rytteren kvitter koen, før den har vendt sig helt væk, eller er passiviseret. Meget kort, langsom 2-taktet trav, der oprindeligt stammer fra behovet for at kunne følge en kvægdrift i luntetrav. Jogovers Kvægklasser/ Kvægdiscipliner Jog over bomme Working Cowhorse, Cutting, Cattle Penning, Team Penning, Team Sorting, Dummy Stopping, Dummy Roping, Ranch Riding, Ranch Trail, Ranch Cutting, Working Ranch Horse, Se i øvrigt 107 Regelbogen 2013/2014 Side 109

110 Latigo Leading position Leg yield Lope Lopeovers Lost Cow McCarthys Mecate NCHA Blødt meget smidigt læder, normalt rødbrunt. Bruges bl.a. til stropper på sadel og tøjler, gjordremme, hanger. Den position som deltageren har når hesten føres. Deltageren skal være placeret mellem venstre øje og midtpunktet af hestens hals Under udførelse af leg-yield, skal hesten bevæge sig fremad og sidelæns i en diagonal retning, hvor hestens krop er i en bue modsat den retning, hesten bevæger sig. Behagelig afslappet og flad galop. Galop over bomme Når rytteren mister kalven tilbage til flokken i Cutting. Tøjler til Snafflebid af flettet hestehår fra man eller hale. Tøjler til bosal af flettet hestehår fra man eller hale. National Cutting Horse Association. Den verdensomspændende forening for Cutting. Novice Horse Unghest/nylig omskolet hest, se 104 NRCHA National Reined Cow Horse Association. Den verdensomspændende forening for Working Cowhorse. NRHA National Reining Horse Association. Den verdensomspændende forening for Reining. Off pattern One ear headstall Pattern Penalty point Pivot Pivotben At ride forkert i mønster eller program medfører diskvalifikation Hovedtøj, hvor der i stedet for pandebånd, er en strop om det ene øre. Program, mønster. Strafpoint ¼ turn/vending. Det indvendige ben i forhold til drejeretningen. Pole Bending Klasse, hvor der rides på tid, i slalom om 6 pæle. Pønalitetspoint Optjente point, der indgår i beregningen af rytterstatus. Pønalitetspoint medgår kun i den sektion, hvor pønalitetspointene er optjent. Quarter metoden Se 205, figur Rail Hegn, barriere eller hovslag Railwork Ridningen på hovslaget i Western Pleasure og Horsemanshipklasser. Ranch Klasser Klasser, hvor man tilstræber at vise den arbejdende cowboys ridestil. Reine Se Reining Reined Work Reining Reverse Rigging Roll Back Romal Rope Roping Run in Pattern Run-around Score Show Showmanship at Halter Sidepass Sliding Stop Er den del af Working Cowhorse, hvor deltageren udfører et reiningpattern. Er betegnelsen for en klasse, men ordet betyder styring/tøjling. Det er afledt af ordet rein = tøjle. Ordet bruges i Western Pleasure klasser, når rytterne skal vende i den modsatte retning (volte tilbage). Ringene hvori gjordremmene fastgøres. Er en obligatorisk reiningmanøvre, en 180 gr. vending, hvor hesten bringes til standsning på bagparten fra galop og vender i sit eget spor, hvorefter den genoptager galoppen i modsat retning. Rundflettede tøjler af råhud eller Latigo, der efter ca. 1 meters længde bliver samlet og flettet sammen til en tøjle. Lasso. Klasser, hvor man fanger kvæg med lasso. Reining pattern, hvor rytteren starter fra enden ad midterlinjen i lope. Halvcirkel på kortsiden af arenaen. Bedømmelse, tildeling af point. Stævne Mønstringsklasse, hvor deltageren bedømmes for sin evne til at håndtere og fremvise hesten i grime (se 205) Sidepass skal udføres så hestens krop er lige, alt imens den bevæger sig direkte sidelæns i den ønskede retning. Hesten stoppes glidende på baghovene. For at sliding stoppet regnes for at være godt, skal hesten være løs og afslappet fortil, ikke åbne munden eller slå op med hovedet. Regelbogen 2013/2014 Side 110

111 Snaffle bit Spadebid Speedklasser / speeddiscipliner Spin Split reins Standardklasser / standarddiscipliner Stride Tail to Cow Tie Tiedown Trail Trot Turn Turnback (Ryttere) Two Ear headstall Two-track Walk Walk in Patterns Walkovers Working advantage Tyndt trensebid med O eller D ringe, der kan være delt i to eller tre dele. Et specielt Californiastyle stangbid, med en skeformet struktur i midten af mundstykket. Cattle Penning, Team Penning, Team Sorting, Dummy Stopping, Dummy Roping, Barrel Race og Pole Bending. Se gr. vendinger, som oftest 4 på hinanden følgende, er en reiningmanøvre, som er obligatorisk. Hesten skal dreje om indvendige bagben i drejeretningen. Denne manøvre kan udføres i meget stor hastighed. Oprindeligt stammer den fra kvægarbejdet. Lange, delte tøjler, splittøjler. Showmanship at halter, Trail at halter, Trail, Reining, Freestyle Reining, Western Horsemanship, Western Pleasure, Western Riding, Super Horse. Se stride svarer til 2 skridt. I jog tæller man skridtene på bagbenene hver fod tæller som 1 skridt. Ved back up tæller man forbenene hver fod tæller som 1 skridt. Når hesten vender halen mod koen i Working Cowhorse eller Cutting. Uafgjort. Indspændingstøjle, som er ført mellem forben og forbundet til hestens gjord Er en klasse, hvor hesten viser sin evne til at forcere forskellige forhindringer man måtte møde under et ridt i terrænet. Trav Vending/drejning på bagparten (indvendige bagben). Er de to ryttere, der sørger for under Cutting, at koen, som holdes væk fra flokken, ikke forsvinder bag tidslinjen. Hovedtøj, hvor der i stedet for pandebånd, er en strop om hvert øre. I two-track skal hesten bevæge sig fremad og sidelæns i en diagonal retning, hvor hestens krop holdes lige eller bøjet i den retning, hesten bevæger sig. At skridte (gangart) Reining pattern, hvor rytteren starter fra enden ad midterlinjen i skridt. Skridt over bomme Udgangsposition for at påvirke koen Regelbogen 2013/2014 Side 111