Medieansvar for anonyme uredigerede debatindlæg et retligt tomrum?

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Specialeafhandling: Medieansvar for anonyme uredigerede debatindlæg et retligt tomrum? Fagområde: Medieret Problemformulering: Afhandlingen søger at afklare retstilstanden for den medieretlige ansvarsplacering for anonyme uredigerede debatindlæg, herunder hvilke pligter og ansvar et internetmedie er pålagt. Navn Latifa Mahdaoui KU-brugernavn jhd289 Vejleder: Trine Baumbach Antal tegn: (ekskl. mellemrum) Afleveringsdato: 22. juli 2016 Må benyttes på Det Juridiske Fakultets bibliotek med karakter (sæt kryds). Må ikke benyttes på Det Juridiske Fakultets bibliotek (sæt kryds). X Karakter:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning og metode Systematik Retten til ytrings- og informationsfrihed Indledning EMRKs status i dansk ret Særligt om EMRK og pressefrihed Ytringsbegrebet i EMRK art Prøvelseskonceptet efter EMRK art. 10(2) Indgreb ( interference ) Foreskrevet ved lov ( prescribed by law ) Legitimt hensyn ( legitimate aim ) Nødvendigt i et demokratisk samfund ( necessary in a democratic society ) Det presseretlige ansvarssystem Indledning Andre massemedier Anmeldelsesordningen Ansvaret for internetmedier Navngivne og unavngivne artikler Redaktørens redigeringsret Pressenævnet Organisation Klageadgang Pressenævnets praksis E-handelslovens ansvarsfrihedsregler Sag C-291/ Domsanalyse Delfi AS v. Estonia (2015) Konktesten Kommentarforfatternes ansvar Foranstaltninger truffet af Delfi Konsekvenserne for Delfi Rækkevidden Magyar Tartalomszolgáltatók Egyesülete and Index.hu Zrt v. Hungary (2016) Kommentarernes kontekst Kommentarforfatternes ansvar Foranstaltninger truffet af MTE og Index Konsekvenserne af kommentarerne Paralleller til Delfi-dommen Anonyme uredigerede debatindlæg et retligt tomrum? Kan et medie være delvist omfattet af MAL? Er mediebegrebet i MAL tidssvarende? Teknologineutral definition af mediebegrebet Hensynet til kildebeskyttelsen Anmeldelsesordningen Selvregulering og privatlivsbeskyttelse Perspektivering til den norske model Sammenfatning af retspolitiske overvejelser Konklusion Litteraturliste... 66

3 Abstract The boundaries between the print and audiovisual media have been diluted by the media convergence. In this changing media environment, Internet news portals offer new opportunities for democratic participation, enabling and encouraging readers to post comments with immediate publication even anonymously. Media now operate in contexts that are different from those that prevailed when the media regulation was first adopted, thus new legal implications have become apparent. The ECtHR has affirmed in its jurisprudence that the ECHR is fully applicable to the Internet; accordingly, the freedom of speech and the right to respect of private life enjoy the same level of protection online as offline. Through a legal dogmatic analysis, the thesis seeks to clarify media liability for anonymous unedited comments on Internet news portals, and the duties and responsibilities associated with freedom of expression in accordance with Art ECHR. The first part of the thesis examines the freedom of expression enshrined in Art. 10 ECHR, e.g. press freedom. The liability rules in the Danish Media Liability Act with regards to other mass media as specified in Section 1(3) of the Act are scrutinized, and selected cases from the Danish Press Council are included. Furthermore, the limitations of the liability of intermediary service providers established in Directive 2000/31/EC on electronic commerce and the judgment of the CJEU in case C-291/13 are analysed. Subsequently, the judgments of the ECtHR in the cases of Delfi AS v. Estonia (2015) and Magyar Tartalomszolgáltatók Egyesülete and Index.hu Zrt v. Hungary (2016) are examined in order to clarify the duties and responsibilities of Internet news portals in accordance with Art ECHR. Thirdly, the media definition in Section 1(3) of the Media Liability Act, the registration system according to Section 8(1) for the media referred to in Section 1(3), and the current Danish state of the law in the area of media liability will be discussed with a perspective on the Norwegian media regulation. The thesis points out that there is a legal vacuum with regards to media liability for anonymous unedited comments on Internet news portals. The CJEU confirms that the limitations of civil liability specified in Arts. 12 to 14 of Directive 2000/31/EC do not apply to newspaper publishing companies. The ECtHR has developed four criteria in assessing the liability of Internet news portals: 1) The context of the comments, 2) liability of the authors of the comments, 3) measures taken by the Internet news portal, and 4) consequences for the Internet news portal. Further, the ECtHR stresses that Internet news portals shall remove from their websites, without delay after publication, comments amounting to hate speech and speech inciting violence. The main recommendations of the thesis are to amend the media definition in Section 1(3) of the Media Liability Act to be technology neutral and, in connection thereto, to include a paragraph in the Danish Press Ethical stating that Internet news portals must promptly delete comments contravening sound press ethics, and that complaints concerning omissions of the duty can be lodged with the Press Council. Side 2 af 69

4 1. Indledning Internettet har medført omfattende ændringer af mediebilledet. 1 De traditionelle trykte aviser er gået støt tilbage i antal og oplagstal, hvorfor flere trykte aviser nu drives i tilknytning til internettet. 2 Internetmedier vinder fortsat indpas hos danskerne både med hensyn til udbredelse og tidsforbrug, og digitaliseringen af nyhedsmedierne, herunder af de traditionelle trykte aviser til netaviser, har betydet, at informationer offentliggøres, tilgås, deles og ikke mindst kommenteres hurtigere end nogensinde før. 3 Denne mediekonvergensudvikling, hvorved de traditionelle trykte medier integreres med internettet til netaviser, har vundet særligt indpas i Danmark ikke mindst på grund af fleksibiliteten, forbundet hermed. De digitale medier er mere umiddelbart tilgængelige, og det er nu ikke alene muligt at læse de seneste nyheder på adskillige platforme, men også at give sin egen mening til kende. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. 4 Adskillige nyhedsmedier har åbnet muligheden op for, at enhver ufiltreret ved et enkelt klik kan fremkomme med debatindlæg på nyhedsmediernes åbne debatfora med redigeret nyhedsformidling. Sondringen mellem medier og privatpersoner er blevet mere uklar i lyset heraf, da andre end professionelle i stigende grad leverer indhold til medierne. De Vejledende regler for god presseskik 5 sondrer i den forbindelse mellem to typer af indlæg; redigerede og uredigerede debatindlæg. Redigerede debatindlæg er gennemlæst og eventuelt prioriteret af redaktionen inden offentliggørelsen. Efter de vejledende regler for god presseskik omfattes de redigerede debatindlæg udtrykkeligt af medieansvarslovens regler, og der vil såfremt internetmediet har indgivet anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens 8, stk. 1, kunne klages til Pressenævnet over disse indlæg. Uredigerede debatindlæg er indlæg, som kommentarforfatteren selv offentliggør på mediets hjemmeside uden forudgående redigering af mediet. De uredigerede debatindlæg omfattes efter de vejledende regler for god presseskik ikke af medieansvarslovens regler, og den nye mediebrug rejser dermed retlige udfordringer i relation til den medieretlige ansvarsplacering i den situation, hvor der fremkommes med et anonymt uredigeret debatindlæg med krænkende eller strafbart indhold hvem bærer ansvaret? 1 Jakobsen, Medieret i Informationssamfundet (2004), s Jørgensen, Mediejura det handler om informations- og ytringsfrihed (2013), s Rapport om danskernes brug af internettet, Danske Medier (2012), s. 6 4 Vejledende regler for god presseskik, Grundlæggende synspunkter, s. 1 5 Vedtaget på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde april 2013 samt på Danske Mediers generalforsamling 22. maj 2013 Side 3 af 69

5 1.1 Problemformulering Nærværende afhandling søger at afklare retstilstanden for den medieretlige ansvarsplacering for anonyme uredigerede debatindlæg med krænkende eller retsstridigt indhold. Afhandlingen vil gennem en analyse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis samt Pressenævnets praksis belyse, hvilke pligter og ansvar et internetmedie er pålagt i relation til at reagere over for krænkende eller retsstridige anonyme uredigerede debatindlæg. Afhandlingen vil diskutere, hvorvidt det nuværende mediebegreb i medieansvarslovens 1, nr. 3, herunder anmeldelsesordningen i medieansvarslovens 8, stk. 1, er hensigtsmæssige set i lyset af den nuværende retstilstand med en afsluttende perspektivering til den norske model. 1.2 Afgrænsning og metode Afhandlingen udarbejdes ud fra den retsdogmatiske metode, hvor der vil blive foretaget en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret (de lege lata). 6 Endvidere vil dele af afhandlingens diskussion være retspolitisk (de lege ferenda) med stillingtagen til, hvorvidt den nuværende retstilstand er hensigtsmæssig. Til afklaring af den nuværende retstilstand for den medieretlige ansvarsplacering for anonyme uredigerede debatindlæg inddrages den danske retlige ramme og den europæiske menneskeret, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), medieansvarsloven (MAL) og E- handelsloven (EHL). Afhandlingen vil have særligt fokus på mediebegrebet i MAL 1, nr. 3, om andre massemedier og ansvaret for disse medier. Til belysning af det nærmere indhold og udfyldelse af bestemmelserne i MAL inddrages betænkning 1990 nr om medieansvar. EMRK art. 10 tillægges i afhandlingen betydelig vægt dels ud fra den betragtning, at Danmark på grundlag af betænkning nr. 1220/1991 inkorporerede EMRK i dansk ret i og dels fordi, at EMRK art. 10 yder en materiel ytringsfrihedsbeskyttelse. Inkorporeringen af EMRK skete med henblik på at gøre konventionen til en del af dansk ret og dermed styrke den faktiske anvendelse af konventionsbestemmelserne. Herved fik EMRK lovrang, hvorefter de danske domstole og retsanvendende myndigheder er forpligtet til at efterleve EMRK. 8 Domstolens afgørelser er bindende 6 Evald og Schaumburg-Müller, Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære (2004), s Lov nr. 285 af 29. april med ikrafttræden den 1. juli Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s. 52 Side 4 af 69

6 for den indklagede stat, jf. EMRK art. 46, men i praksis må andre stater end den indklagede efterleve Domstolens fortolkning af rettighederne indeholdt i EMRK, som udmønter sig i afgørelserne. 9 Det udvalgte retskildegrundlag udgøres i øvrigt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i sagerne Delfi AS v. Estonia og Magyar Tartalomszolgáltatók Egyesülete and Index.hu Zrt v. Hungary, samt udvalgte kendelser fra Pressenævnet. Dommene og kendelserne vil blive analyseret med henblik på at afdække linjen for ansvarsplaceringen af internetmediers videreformidling af anonyme uredigerede debatindlæg med krænkende eller retsstridigt indhold. Fælles for de udvalgte domme og kendelser er, at de angår ytringsfrihedens retlige grænser for så vidt angår internetmedier. Dommene og kendelserne indeholder forskellige konkrete momenter, som har betydning for sagernes udfald, hvilket vanskeliggør en præcis fastlæggelse af gældende ret på området. Kendelser fra Pressenævnet er kendetegnet ved at være særdeles konkret begrundede og kortfattede, hvilket besværliggør en principiel læsning af disse. I modsætning til Pressenævnet anvender Domstolen en dynamisk fortolkningsstil. EMRK anses for at være et living instrument, som fortolkes i lyset af present day conditions and social norms, hvilket også udmønter sig i Domstolens afvejninger. 10 Der er tale om en ekspansivt-dynamisk fortolkning, der foretages i lyset af den teknologiske, sociale og moralske samfundsudvikling. 11 Særligt princippet om effektiv rettighedsbeskyttelse er et bærende fortolkningsprincip for Domstolen, hvorefter rettighederne fortolkes, så de giver en reel og tidssvarende beskyttelse. 12 Domstolen har endvidere udviklet et særligt prøvelseskoncept, som anvendes på de konventionssikrede rettigheder, der ikke er absolutte og dermed kan gøres indgreb i. Pressenævnet og Domstolen adskiller sig også i relation til deres reaktionsmuligheder. Pressenævnet har kompetence til at udtale kritik af det indklagede medie med afsæt i de vejledede regler for god presseskik, herunder hvorvidt den retlige standard god presseskik er tilsidesat, samt at bestemme, hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder genmælets indhold, form og placering, jf. MAL 43, stk. 1. I modsætning hertil fungerer Domstolen som det juridiske kontrolorgan, som skal påse, at de pågældende medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til EMRK, jf. EMRK art Rytter, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret (2006), s Letsas, The ECHR as a living instrument: its meaning and legitimacy (2013), s Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s Rytter, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret (2006), s. 63 Side 5 af 69

7 Afhandlingen vil endvidere kort behandle EU-Domstolens dom i sagen C-291/13 til belysning af anvendelsesområdet for E-handelsdirektivets ansvarsfrihedsregler. Afhandlingen vil ikke behandle medieansvar på de sociale medier og private blogs, og for at holde en stringens i den følgende fremstilling afgrænses afhandlingen til ikke at vedrøre de strafferetlige ansvarsbetingelser, herunder medvirkenansvaret i straffelovens 23. Straffelovens bestemmelser vil dog kort berøres i gennemgangen af ansvaret for internetmedier. 1.3 Systematik Indledningsvis redegøres for ytrings- og informationsfriheden, herunder særligt om pressefriheden (afsnit 2). Dernæst gennemgås det særlige presseretlige ansvarssystem efter MAL med særligt fokus på fastlæggelse af begrebet andre massemedier i MAL 1, nr. 3, redaktørens redigeringsret samt Pressenævnets praksis (afsnit 3). Herefter behandles ansvarsfrihedsreglerne i EHL og EUDs dom i sagen C-291/13 (afsnit 4), hvorefter Domstolens domme i sagerne Delfi AS v. Estonia og Magyar Tartalomszolgáltatók Egyesülete and Index.hu Zrt v. Hungary analyseres (afsnit 5). Endelig diskuteres den medieretlige ansvarsplacering for anonyme uredigerede debatindlæg, samt hvilke pligter og ansvar et internetmedie er pålagt (afsnit 6), med perspektivering til den norske model (afsnit 7). Side 6 af 69

8 2. Retten til ytrings- og informationsfrihed 2.1 Indledning Retten til ytrings- og informationsfrihed er tilstedeværende i alle større menneskerettighedsinstrumenter og er i internationalt konventionsregi foreskrevet i bl.a. FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (UDHR) art. 19 og FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) art. 19. I dansk kontekst indeholder Grundlovens (GRL) 77 efter ordlyden alene et forbud mod censur og andre forudgående indgreb. Den betegnes som en kompetenceforskrift, der forhindrer lovgiver i at udøve forudgående kontrol eller forbud. 13 Grl 77 yder efter herskende statsretlig teori alene en formel ytringsfrihedsbeskyttelse, jf. [ ] dog under ansvar for domstolene 14, hvorfor det er relevant at inddrage EMRK art EMRKs status i dansk ret Danmark ratificerede EMRK af 1950 den 31. marts 1953, og i løbet af 1980 erne begyndte de danske domstole aktivt at inddrage EMRK art. 10 i vurderingerne. 15 Det store gennembrud i Danmark skete i 1990 erne, efter EMRK på grundlag af betænkning nr. 1220/1991 blev inkorporeret i dansk ret i Inkorporeringen skete med henblik på at gøre konventionen til en del af dansk ret og dermed styrke den faktiske anvendelse af konventionsbestemmelserne. 17 Herved fik EMRK lovrang, hvorefter de danske domstole og retsanvendende myndigheder er forpligtet til at anvende bestemmelserne indeholdt i konventionen. 18 EMRK er af særlig vigtighed, da konventionen foreskriver en bindende retlig ramme for at sikre realiseringen af menneskerettighederne indeholdt i konventionen, og EMRK art. 1 fortolkes til at pålægge både negative og positive forpligtelser på staterne. 19 Herudover er EMRK det første retlige instrument, som fordrer en effektiv håndhævelsesmekanisme Domstolen som modtager klager vedrørende staters krænkelser af rettighederne indeholdt i EMRK. 20 EMRK art. 10 yder en materiel ytringsfrihedsbeskyttelse, men bestemmelsen er ikke absolut, hvorfor ytringsfriheden kan underkastes formaliteter og restriktioner, jf. EMRK art. 10(2). EMRK art. 10 yder ikke direkte en reel ytringsfrihed, men anskues bestemmelsen i sammenhæng med forbuddet mod 13 Lauridsen, Pressefrihed og personlighedsret (1988), s Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s Jørgensen, Mediejura det handler om informations- og ytringsfrihed (2013), s Lov nr. 285 af 29. april med ikrafttræden den 1. juli Rytter, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret (2006), s Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s Harris, D., O Boyle, M., Bates, E. and Buckley, C., Law of the European Convention on Human Rights (2014), s Smith, Textbook on International Human Rights (2012), s. 98 Side 7 af 69

9 diskrimination og lighedsprincippet indeholdt i EMRK art. 14, er det muligt at udlede, at staten er underlagt en forpligtelse til at sikre ligelige informations- og ytringsmuligheder. Denne reelle ytringsfrihed er dog ikke en must-carry forpligtelse for staten Særligt om EMRK og pressefrihed Begrebet pressefrihed dækker over informations- og ytringsfrihed for medier og journalistik. I den forbindelse spiller EMRK art. 10 en betydelig rolle for både medieretten og pressefriheden. 22 Domstolen har i sin retspraksis gentagende gange understreget vigtigheden af pressefriheden og fremhævet, at pressen spiller en betydelig rolle i en stat styret af retsstatsprincipper. 23 Pressen indtager en særlig rolle som offentlighedens vagthund public watchdog, i hvilken kerneprincippet er den undersøgende journalistik. 24 Pressen og den undersøgende journalistik er med til at lette borgernes deltagelse i beslutningsprocesser og har dermed en demokratifremmende funktion. Pressen udfører sin demokratiske funktion ved at holde staten og andre offentlige institutioner til ansvar og afsløre magtmisbrug. 25 Medlemsstaternes skønsmargen er følgelig begrænset på dette område. 26 Domstolen har konsekvent understreget, at EMRK art. 10 ikke alene garanterer retten til at videregive informationer, men også retten til for offentligheden at modtage informationer. 27 Pressen ville ellers ikke kunne spille sin vitale rolle som public watchdog. Der foreligger derfor et bærende sammenspil mellem pressens rolle til at videregive information og borgernes ret til at modtage information: It is incumbent on the press to impart information and ideas on political issues and on other subjects of public interest. Not only does the press have the task of imparting such information and ideas: the public also has a right to receive them. 28 I kraft af mediernes særlige rolle dækker den journalistiske frihed også over anvendelsen af en vis grad af overdrivelse eller endda provokation: [ ] the Court is mindful of the fact that journalistic freedom also covers possible recourse to a degree of exaggeration, or even provocation. 29 For en nærmere gennemgang af grænserne for ytringsfriheden, se afsnit Werlauff, Europæiske menneskerettigheder en praktisk indføring (2006), s Jørgensen, Mediejura det handler om informations- og ytringsfrihed (2013), s Castells v. Spain, pr Thorgeirsdóttir, Journalism Worthy of the Name (2005), s Edgar, Shouting Fire. From the Nanny State to the Heckler s Veto: The New Censorship and How to Counter It (2009), s Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Observer and Guardian v. The United Kingdom, pr Centro Europa 7 S.r.l. and Di Stefano v. Italy, pr Prager and Oberschlick v. Austria, pr. 38 Side 8 af 69

10 Denne udvidede ytringsfrihed, som indrømmes medierne, giver ikke carte blanche for dem til at offentliggøre, hvad de vil. 30 Medierne skal nemlig undgå at blive [ ] a vehicle for the dissemination of hate speech and the promotion of violence. 31 Pressen skal ikke gå videre end nødvendigt og må ikke overskride de fastsatte grænser af hensyn til bl.a. beskyttelsen af andres gode navn og rygte. 32 Pressen kan derfor godt gøres ansvarlige for retsstridige ytringer som Oluf H. Krabbe udtrykker det: Det har altid været anerkendt, at en lovstridig Ytring ikke bliver mindre lovstridig, fordi den fremsættes paa Tryk. 33 Domstolen har i den forbindelse fastslået, at journalister ikke kan undtages et eventuelt strafferetligt ansvar med henvisning til EMRK art. 10, og at journalister som alle andre samfundsborgere i princippet skal overholde lovgivningen: While recognising the vital role played by the press in a democratic society, the Court stresses that journalists cannot, in principle, be released from their duty to obey the ordinary criminal law on the basis that Article 10 affords them protection. Indeed, paragraph 2 of Article 10 defines the boundaries of the exercise of freedom of expression. 34 Det skal dog bemærkes, at Domstolen har understreget, at pålæggelsen af enhver strafferetlig sanktion omend af mindre betydning kan medføre en chilling effect på journalisters ytringsfrihed. Det vigtigste er ikke alvoren af straffen påført, men det faktum, at de er blevet dømt. 35 Med ytringsfriheden følger pligter og ansvar, jf. EMRK art. 10(2). Dette gælder navnlig for medierne i lyset af deres rolle som public watchdog. Redaktøren har et særligt ansvar for, hvad der offentliggøres i det pågældende medie. Det er derfor ikke i strid med EMRK at foretage indgreb over for en redaktør på baggrund af en artikel indeholdende udtalelser, der berettiger et indgreb, selvom redaktøren ikke personligt identificerer sig med indholdet. 36 Et generelt krav for pressen til systematisk og formelt at tage afstand fra fornærmende eller provokerende udtalelser fremkommet fra andre er dog ikke foreneligt med pressens rolle om at informere om aktuelle begivenheder, meninger og ideer Edgar, Shouting Fire. From the Nanny State to the Heckler s Veto: The New Censorship and How to Counter It (2009), s Erdogdu and Ince v. Turkey, pr Lingens v. Austria, pr Krabbe, Dansk Presseret (1939), s Fressoz and Roire v. France, pr Harris, D., O Boyle, M., Bates, E. and Buckley, C., Law of the European Convention on Human Rights (2014), s. 640 ff. 36 Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Ibid., s. 761 Side 9 af 69

11 2.4 Ytringsbegrebet i EMRK art. 10 EMRK art. 10 beskytter retten til at meddele ytringer og retten til at modtage information, som bl.a. sikres gennem medierne. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling. Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. Ytrings- og informationsfriheden tilkommer efter ordlyden enhver, og personkredsen er herefter enhver person, ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner. 38 Visse grupper, herunder journalister, kan siges at have Domstolens særlige bevågenhed. 39 Ytringsbegrebet i EMRK art. 10 dækker bredt, hvorefter det ikke alene er verbalytringer, men også non-verbale ytringer, som omfattes af anvendelsesområdet. 40 Ytringerne kan således formidles og modtages gennem et hvilket som helst medium. 41 Ytringsfriheden omfatter herefter både formidlingen af egne ideer og meninger og videreformidlingen andres ideer og meninger. 42 Den negative ytringsfrihed, herunder retten til ikke at afsløre kilder til oplysninger, omfattes også af ytringsbegrebet. 43 For så vidt angår udøvelsen af ytringsfriheden på internettet fastslår Europarådets Ministerkomité i anbefaling CM/Rec(2016)5, at EMRK finder anvendelse offline såvel som online : The European Convention on Human Rights (ETS No. 5, hereinafter the Convention ) applies both offline and online. The Council of Europe member States have negative a positive obligations to respect, protect and promote human rights and fundamental freedoms on the Internet. 44 Det kan udledes heraf, at medlemsstaterne har en positiv forpligtelse til at respektere, beskytte og fremme rettighederne indeholdt i EMRK på internettet. Denne opfattelse støttes også af FNs Menneskerettighedsråd, som i flere resolutioner har fremhævet, at individets rettigheder også er 38 Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (2011), s Ibid., s Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (2011), s Recommendation CM/Rec(2016)5[1] on Internet freedom Side 10 af 69

12 beskyttelsesværdige på internettet, herunder særligt ytringsfriheden i overensstemmelse med UDHR art For så vidt angår grovheden af ytringerne, vil ytringer, der fornærmer, chokerer og forstyrrer også være omfattet af beskyttelsesområdet: Freedom of expression constitutes one of the essential foundations of such a society, one of the basic conditions for its progress and for the development of every man. Subject to paragraph 2 of Article 10 (art. 10-2), it is applicable not only to "information" or "ideas" that are favourably received or regarded as inoffensive or as a matter of indifference, but also to those that offend, shock or disturb the State or any sector of the population. Such are the demands of that pluralism, tolerance and broadmindedness without which there is no "democratic society". 46 Som det stadfæstes i Handyside-dommen, er pluralisme, tolerance og frisind en forudsætning for et demokratisk samfund. Der er dog grænser for hvilke ytringer, der omfattes af anvendelsesområdet. Ytringer, som er af særlig grov karakter og beløber sig til hate speech, falder som hovedregel helt uden for beskyttelsesområdet i EMRK art. 10: [T]here is no doubt that any remark directed against the Convention s underlying values would be removed from the protection of Article 10 [freedom of expression] by Article 17 [prohibition of abuse of rights] (...). 47 Der findes ikke nogen universelt accepteret juridisk definition af hate speech. 48 Ministerkomité har søgt at definere begrebet i anbefaling 97(20): Europarådets [ ] the term "hate speech" shall be understood as covering all forms of expression which spread, incite, promote or justify racial hatred, xenophobia, anti-semitism or other forms of hatred based on intolerance, including: intolerance expressed by aggressive nationalism and ethnocentrism, discrimination and hostility against minorities, migrants and people of immigrant origin. 49 Anbefalingen er ikke juridisk bindende, hvorfor den alene fungerer som pejlemærke for, hvad der forstås ved hate speech. Anbefalingen rummer en bred definition af hate speech, hvorefter der ved hate speech forstås ytringer, som tilskynder, fremmer eller retfærdiggør racehad, xenofobi, antisemitisme eller andre former for had baseret på intolerance. Domstolen har i sin retspraksis også søgt at definere begrebet, hvorefter hate speech karakteriseres som ytringer, der spreder, tilskynder, fremmer eller retfærdiggør had baseret på intolerance: 45 A/HRC/32/L.20, A/HRC/RES/26/13 og A/HRC/RES/20/8 46 Handyside v. The United Kingdom, pr Seurot v. France 48 Weber, Manual on hate speech (2009), s. 3 og A/HRC/28/64) 49 Recommendation 97(20) on Hate speech Side 11 af 69

13 ... [T]olerance and respect for the equal dignity of all human beings constitute the foundations of a democratic, pluralistic society. That being so, as a matter of principle it may be considered necessary in certain democratic societies to sanction or even prevent all forms of expression which spread, incite, promote or justify hatred based on intolerance..., provided that any formalities, conditions, restrictions or penalties imposed are proportionate to the legitimate aim pursued. 50 Domstolen har udviklet to tilgange til prøvelsen af hate speech sager: 1) ytringerne kan enten afskæres beskyttelsesområdet i medfør af EMRK art. 17, hvis de sigter på at eliminere de grundlæggende værdier i konventionen, eller 2) der kan sættes restriktioner på beskyttelsen efter EMRK art. 10(2). Sidstnævnte tilgang anvendes i de tilfælde, hvor ytringen karakteriseres som hate speech, men ikke er egnet til at ødelægge de grundlæggende værdier i konventionen. 51 Således afskæres hate speech i visse tilfælde beskyttelse efter forbuddet mod misbrug af rettigheder i EMRK art. 17, og i andre tilfælde inddrages EMRK art. 17 som fortolkningsbidrag. Forholdet mellem ytringsfriheden og hate speech er særligt interessant set i en medieretlig sammenhæng, navnlig i relation til et internetmedies pligter og ansvar i relation til anonyme uredigerede debatindlæg, der beløber sig til hate speech. Afsnit 5 vil søge at afklare internetmediernes ansvar, der følger af EMRK art. 10(2) for sådanne indlæg. 2.5 Prøvelseskonceptet efter EMRK art. 10(2) Domstolen har udviklet et prøvelseskoncept anvendeligt på de bestemmelser, der ikke er absolutte, herunder bl.a. ytringsfriheden. Efter prøvelseskonceptet skal der 1) foreligge et indgreb, som er 2) foreskrevet ved lov, 3) forfølger et af de opregnede legitime hensyn i EMRK art. 10(2), og 4) er nødvendigt i et demokratisk samfund. Prøvelseskonceptet vil i det følgende blive gennemgået. Indledningsvist skal det fastslås, hvorvidt sagens faktum er omfattet af EMRK art. 10, jf. afsnit 2.5 om ytringsbegrebet. Der skal følgelig være tale om en ytring, som ikke beløber sig til hate speech. Herefter er det et krav, at klager er direkte og personligt påvirket af den handling eller undladelse, der påstås at udgøre en krænkelse af EMRK, og som kan henregnes til en medlemsstat Indgreb ( interference ) Et indgreb i ytringsfriheden skal besidde et vist minimum af intensitet for at udgøre et indgreb. Domstolen fortolker indgrebsbetingelsen bredt. 53 Det er et krav, at vedkommende klager hævder at være blevet krænket af en medlemsstat og dermed opfylder det såkaldte offerkrav. Klager skal herefter 50 Erbakan v. Turkey, pr Factsheet on Hate speech, ECtHR Press Unit (2016), s Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Rytter, Individets grundlæggende rettigheder (2016), s. 96 Side 12 af 69

14 have været udsat for et indgreb, være konkret særligt berørt eller være i særlig risiko for at blive berørt af handlingen eller undladelsen. 54 Såfremt der er tale om konsekvenser ved en lovgivning, er det udgangspunktet, at den er blevet bragt i anvendelse i forhold til klager, eller at klager risikerer at blive direkte berørt af lovgivningen. 55 Et indgreb kan rette sig mod den, der fremsætter egne ytringer, men også mod den, der formidler andres ytringer, såsom udgivere, redaktører mv. 56 Der sondres almindeligvis mellem forudgående indgreb og efterfølgende indgreb. Ved forudgående indgreb forstås anvendelsen af foranstaltninger allerede inden ytringerne er blevet fremsat, og ved efterfølgende indgreb forstås negative konsekvenser ved udnyttelsen af ytringsfriheden. 57 EMRK art. 10(2) tillader både forudgående og efterfølgende indgreb, men forudgående indgreb kræver tungtvejende grunde. Forudgående indgreb på pressen er ikke i sig selv i strid med EMRK art. 10, men udgør den alvorligste trussel mod ytrings- og informationsfriheden og meningsfuld debat i offentligheden. 58 Adgangen til at afskære offentliggørelse er dermed snæver Foreskrevet ved lov ( prescribed by law ) Hjemmelskravet skal sikre mod arbitrær retsanvendelse, hvorfor ethvert indgreb skal være foreskrevet ved lov. 60 Efter Domstolens retspraksis knyttes der to krav til denne betingelse: 1) hjemlen skal være tilstrækkelig tilgængelig, der stilles således et tilgængelighedskrav, og 2) en norm vil ikke kunne blive betragtet som lov i EMRK art. 10s forstand, medmindre den givne norm er formuleret tilstrækkeligt præcist til, at individet kan regulere sin adfærd herefter. 61 Individet skal således efter omstændighederne og i en rimelig grad være i stand til at kunne forudse de retlige konsekvenser ved en given adfærd. Der stilles derfor ikke et krav om absolut sikkerhed, men snarere et krav om forudsigelighed. Sammenfattende skal retssikkerhedsprincippet om tilgængelighed og forudsigelighed i hjemmelskravet være opfyldt. Ved lov forstås ikke alene lovbekendtgørelser i dansk rets forstand, men også anden skreven samt uskreven ret, forudsat at den uskrevne ret opfylder retssikkerhedsprincippet. Domstolen 54 Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s. 88 ff. 55 Ibid., s. 91 ff. 56 Ibid., s Ibid., s. 750 ff. 58 Harris, D., O Boyle, M., Bates, E. and Buckley, C., Law of the European Convention on Human Rights (2014), s Rytter, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret (2006), s Baumbach, Strafferet og menneskeret (2014), s The Sunday Times v. The United Kingdom, pr. 49 Side 13 af 69

15 har dog udtalt, at det forhold, at en given regel efter hvilken et indgreb hjemles, ikke er formuleret i loven, klart strider imod intentionen bag konventionen Legitimt hensyn ( legitimate aim ) Det er endvidere et krav, at indgrebet forfølger et af de opregnede legitime formål i EMRK art. 10(2). Opregningen er udtømmende. Ytringsfriheden kan følgelig alene begrænses af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed Nødvendigt i et demokratisk samfund ( necessary in a democratic society ) Indgreb i pressefriheden kræver tungtvejende grunde for, at det kan anses for nødvendig i et demokratisk samfund. 63 Adjektivet nødvendigt i EMRK art. 10(2) indebærer et krav om, at der skal foreligge et presserende socialt behov for, at indgrebet kan berettiges. 64 Ytringsfriheden er en fundamental rettighed, hvorfor indgrebet skal dække et virkeligt samfundsmæssigt behov. 65 Domstolen ser i denne forbindelse på sagen vurderet i sin helhed ( the case as a whole ), herunder indholdet og konteksten ( content and context ), om de angivne grunde er relevante og tilstrækkelige ( relevant and sufficient ), samt hvorvidt indgrebet er proportionalt i forhold til det forfulgte formål ( proportionate to the legitimate aim pursued ). 66 I afvejningen af ytringsfriheden over for det legitime hensyn kan både hensyn og modhensyn være beskyttelsesværdige. Staten kan have en legitim interesse i at gøre indgreb i ytringsfriheden, da individet kan have en modstående interesse i beskyttelse af sin ret til respekt for sit privatliv efter EMRK art. 8. I disse tilfælde skal rettighederne afgrænses over for hinanden. Der foretages en efterprøvelse af, hvorvidt indgrebet er for vidtgående i forhold til det forfulgte formål i et demokratisk samfund. I denne vurdering indgår forhold såsom hvor intensivt indgrebet har været, det konkrete formål med indgrebet, hvilket felt sagen angår samt hvilke alternativer, der stod til statens rådighed The Sunday Times v. United Kingdom, pr Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere (2010), s Lindon, Otchakovsky-Laurens and July v. France, pr Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (2011), s Lindon, Otchakovsky-Laurens and July v. France, pr Baumbach, Strafferet og menneskeret (2014), s. 105 Side 14 af 69

16 3. Det presseretlige ansvarssystem 3.1 Indledning Medieansvarsloven (MAL) trådte i kraft den 1. januar 1992 som lov nr. 348 af 6. juni og bygger i sit væsentligste på betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar. MAL udbyggede presseloven fra 1938 således, at det særlige presseretlige ansvarssystem nu ikke alene omfatter trykte periodiske skrifter, men tillige radio- og fjernsynsudsendelser og andre massemedier. 69 Hovedformålet med loven er at sikre ytrings- og informationsfriheden og samfundsdebatten de bedst mulige vilkår. 70 Loven hjemler et særligt ansvarssystem, som afgrænser kredsen af ansvarssubjekter med henblik på at gøre ansvar gældende for mediernes indhold, og denne begrænsning af den ansvarlige personkreds udgør en central del af det presseretlige ansvarssystem, da der altid er én, der kan gøres ansvarlig for mediernes indhold: [ ] at der altid findes én nemlig redaktøren der i sidste ende er ansvarlig for mediernes indhold, og at der er en let adgang for borgerne til at få identificeret redaktøren og andre, især navngivne forfattere, der kan ifalde et ansvar. 71 Loven regulerer ikke den materielle afgrænsning af ytringsfriheden og afviger dermed fra dansk rets almindelige ansvarsregler. MAL bygger netop på selvregulering, hvorefter det er Pressenævnet og ikke domstolene, som tager stilling til, hvorvidt et indklaget medie har handlet i strid med god presseskik. I relation hertil spiller de vejledende regler for god presseskik en særlig rolle. Netop en sådan klageadgang til Pressenævnet for læsere, lyttere og seere anbefaler Europarådets Parlamentariske forsamling i en resolution. 72 Mediernes selvregulering er med til at sikre mediernes uafhængighed og har den særlige funktion at sikre, at mediernes adfærd er i overensstemmelse med god presseskik samt at beskytte andres rettigheder. 73 Betingelserne for anvendelsen af det særlige presseretlige ansvarssystem beror navnlig på, om mediet omfattes efter lovens 1, og om der er tale om et materielt pressedelikt. Begrebet materielt pressedelikt betegner overtrædelser i MAL kap. 3 og 4, hvorefter ytringsfrihedens grænser skal være overtrådt gennem et af de i MAL 1, nr. 1-3, nævnte medier. Knud Aage Frøbert definerer begrebet som følger: Et materielt pressedelikt foreligger altså, hvor en lovovertrædelse manifesterer sig i den del af indholdet i et massemedie, som retter sig til hele bladets læserkreds eller til radio- eller 68 Nugældende lovbekendtgørelse nr Frøbert, Massemediernes frihed og ansvar (2000), s Frøbert og Paulsen, Medieansvarsloven med kommentarer (1997), s Lorenzen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (2011), s Resolution 2066 (2015) on Media responsibility and ethics in a changing media environment 73 Thorgeirsdóttir, Journalism Worthy of the Name (2005), s. 461 Side 15 af 69

17 fjernsynsstationens kreds af lyttere eller seere eller dog til større ubestemte grupper inden for kredsen, og hvor lovovertrædelsen kan erkendes gennem læsning eller aflytning m.v. 74 Begrebet materielt pressedelikt dækker således over det forhold, at en lovovertrædelse fuldbyrdes gennem offentliggørelse i et medie omfattet af MAL. MAL 1, opregner tre former for medietyper i bestemmelsens nr Disse udgøres af: 1) indenlandske periodiske skrifter, jf. 1, nr. 1, 2) radio- og fjernsynsudsendelser, jf. 1, nr. 2, og 3) andre massemedier, jf. 1, nr. 3. Idet afhandlingens emnefeltet er ansvar for internetmedier, vil den følgende fremstilling alene berøre MAL 1, nr Andre massemedier Medieansvarsudvalget drøftede i betænkning 1990 nr om medieansvar spørgsmålet om, hvorvidt loven skulle udvides til at omfatte andre elektroniske informationssystemer : Udvalget er således af den opfattelse, at visse andre medier end de i lovforslagets 1, nr. 1 og 2, nævnte bør være omfattet af de særlige ansvarsregler. Udvalget finder imidlertid ikke, at et enkelt kriterium hverken af formel eller materiel karakter kan afgrænse disse medier. Efter udvalgets opfattelse bør dette afgøres ud fra en samlet vurdering, hvori indgår elementer af både materiel og formel karakter. 75 Udvalget lagde i den forbindelse vægt på, at afgrænsningen ikke kunne ske ud fra et enkelt kriterium, men at mediet skal have det blandede, fra forskellige kilder hidrørende indhold, der typisk karakteriserer aviser, tidsskrifter, radio- og fjernsynsudsendelser, som begrunder reglerne om et særligt redaktøransvar. 76 Herefter foreslog udvalget, at MAL 1, nr. 3, skulle indføres med samme gældende ordlyd: 3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog 8, stk. 1. I den følgende fremstilling vil betegnelsen internetmedier blive anvendt i stedet for andre massemedier. Efter ordlyden af MAL 1, nr. 3, udstikkes der krav for, hvornår et internetmedie omfattes af lovens anvendelsesområde. Kravet om periodisk udbredelse til offentligheden fastlægges ikke nærmere i loven. Udvalget har anført, at begrebet periodisk anvendes på en anden måde end ved de i 1, nr. 1, jf. 2, stk. 3 nævnte medier. 77 Kravet om periodisk udbredelse afgrænses negativt til ikke 74 Frøbert, Massemediernes frihed og ansvar (2000), s Betænkning 1990 nr om medieansvar, s Ibid., s Ibid., s. 109 Side 16 af 69

18 at omfatte en konstant uforanderlig eller enkeltstående formidling. 78 Ved periodisk udbredelse forstås herefter, at formidlingen skal være varierende og dermed ikke statisk. Den periodiske udbredelse skal ske til offentligheden, hvilket indebærer, at alle eventuelt mod betaling skal kunne få adgang til stoffet. 79 En virksomheds interne informationssystemer vil næppe omfattes af begrebet, da der er en formodning imod, at stoffet udbredes til offentligheden. 80 Internetmediets indhold skal endvidere have karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der sker gennem de trykte medier eller de af loven omfattede radio- og fjernsynsudsendelser for at omfattes af loven. Kravet om nyhedsformidling er ikke emnemæssigt begrænset, hvorfor nyhedsformidlingen kan vedrøre forskellige forhold af samfundsmæssig betydning. 81 I kravet om, at nyhedsformidlingen skal kunne ligestilles med den formidling, der foretages af den trykte presse eller af radio- og fjernsynsudsendelser, indlægges et krav om, at mediet skal have foretaget en selvstændig bearbejdning af nyhederne, og at nyhederne skal være sammensat af en flerhed af informationer fra forskellige kilder. 82 Herefter vil informationssystemer, der blot teknisk formidler nyhedsstof, ikke være omfattet. For så vidt angår nyhedsformidlingens lødighed stilles der ikke noget kvalitativt krav hertil, hvorfor indholdet ikke skal have en bestemt seriøsitet eller være af høj kvalitet. 83 Endelig er det et kriterium, at der er skal være tale om envejskommunikation. Herefter omfattes informationssystemer, hvor modtageren umiddelbart kan korrigere eller supplere informationen, ikke. 84 Internetmedier, som opfylder kravet om periodisk udbredelse til offentligheden, kravet om nyhedsformidling og kravet om envejskommunikation, omfattes dog ikke automatisk af det presseretlige ansvarssystem. Anvendelsen af 1, nr. 3, forudsætter, at mediet har indgivet anmeldelse herom til Pressenævnet, jf. MAL 8, stk. 1. Denne anmeldelsesordning, som alene gælder for de i 1, nr. 3 nævnte medier, vil blive gennemgået i det følgende. 78 Ibid., s Ibid., s Frøbert, Massemediernes frihed og ansvar (2000), s Betænkning 1990 nr om medieansvar, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 16 Side 17 af 69

19 3.3 Anmeldelsesordningen Opfylder internetmediet de materielle betingelser i 1, nr. 3, omfattes det først af det presseretlige ansvarssystem, når mediet har indgivet anmeldelse til Pressenævnet i medfør af MAL 8, stk. 1: Stk. 1. Foretagender, der udgiver de i 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Anmeldelsesordningen er baseret på et frivillighedsprincip, hvorefter det enkelte internetmedie selv kan bestemme, hvorvidt det ønsker at være omfattet af det presseretlige ansvarssystem. Medieansvarsudvalget forudsatte ikke, at Pressenævnet skal foretage nogen realitetsprøvelse af, om et anmeldt internetmedie opfylder betingelserne i MAL 1, nr. 3. Pressenævnet forudsættes dog at kunne afvise en anmeldelse, såfremt det finder, at internetmediet ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af MALs regler. 85 Pressenævnets eventuelle afslag på at anerkende en anmeldelse vil kunne indbringes for domstolene Ansvaret for internetmedier Det følger af MAL 24, at internetmedier efter lovens 1, nr. 3, ifalder ansvar efter reglerne i lovens 9-15, eller 16-23, afhængigt af mediets karakter. Det er således internetmediets karakter, som er afgørende for, hvilket sæt af ansvarsregler, der skal finde anvendelse. 87 Det må ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt den nyhedsformidling, der hidrører fra internetmediet, bedømmes, om mediets karakter har størst lighed med formidlingen fra de trykte medier eller fra radio- og fjernsynsudsendelser. Internetmedier, som driver en elektronisk version af deres nyhedsavis med tekst og billeder, har formentlig størst lighed med de trykte medier, hvorfor det er ansvarsreglerne i 9-15, der finder anvendelse. Såfremt mediet ikke er omfattet af MAL, skal en eventuel ansvarsplacering ske ud fra dansk rets almindelige ansvarsregler, herunder straffelovens (videregående) ansvarsregler. Et ansvar beror herefter på en konkret vurdering af, om de objektive og subjektive gerningsbetingelser er opfyldt. Retstillingen er således, at kredsen af mulige ansvarlige ikke er begrænset, men som udgangspunkt omfatter enhver, der medvirker til udarbejdelsen og videreformidlingen af ytringerne, jf. STRFL Ibid., s. 111 ff. 86 Ibid., s Ibid., s. 18 Side 18 af 69

20 3.4.1 Navngivne og unavngivne artikler Afhandlingen søger at afklare retstilstanden for den medieretlige ansvarsplacering for anonyme uredigerede debatindlæg. Det er i denne henseende relevant at sondre mellem ansvaret for navngivne og unavngivne artikler dermed også navngivne og anonyme uredigerede debatindlæg i MALs forstand. MAL 10 regulerer forfatterens ansvar for navngivne artikler, og MAL 11 regulerer redaktørens ansvar for unavngivne artikler og visse navngivne artikler. Bestemmelserne vil i det følgende blive gennemgået enkeltvist Navngivne artikler Forfatteren til en navngiven artikel er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige regler, hvilket indebærer, at de almindelige objektive og subjektive straffrihedsgrunde finder anvendelse, jf. MAL 10, stk. 1. Bestemmelsens stk. 2-6 angiver de nærmere regler for, hvornår en artikel kan anses for navngiven. Efter MAL 10, stk. 2, anses en artikel for navngiven, såfremt den med forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede, eller når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym eller mærke, og det er alment kendt, hvilken person der anvender det pågældende pseudonym eller mærke. Udvalget fandt det afgørende for navngivelseskriteriet, om angivelsen af navnet er så præcis, at det for læseren uden større undersøgelser vil være muligt at identificere forfatteren. 88 Ved navngivne artikler kan redaktøren stadig pådrage sig medansvar i medfør af MAL 13. Redaktøren kan i visse tilfælde efter MAL 11, stk. 2 gøres ansvarlig for indholdet af en navngiven artikel, hvis ansvar af særlige grunde ikke kan gøres gældende mod forfatteren. Dette gør sig efter bestemmelsen gældende i de tilfælde, hvor forfatteren ikke har den fornødne tilknytning til riget, eller fordi forfatteren på grund af utilregnelighed ikke kan drages til ansvar. Redaktøren er i disse tilfælde objektivt ansvarlig for indholdet af artiklen, hvilket indebærer, at redaktøren er ansvarlig, selvom lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom, jf. MAL 11, stk. 2, 2. pkt. Redaktøren kan imidlertid påberåbe sig objektive ansvarsfrihedsgrunde som f.eks. sandhedsbevis efter STRFL 269, hvorefter redaktøren er straffri, hvis der kan føres sandhedsbevis i injuriesager, eller en videregivelse af private oplysninger er berettiget. 88 Ibid., s. 160 Side 19 af 69