PETER LAMBERT IBEN GJESSING KILDE BESKYTTELSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Transkript

1 PETER LAMBERT IBEN GJESSING KILDE BESKYTTELSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

2 KILDEBESKYTTELSE

3 Peter Lambert & Iben Gjessing KILDEBESKYTTELSE Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

4 Peter Lambert & Iben Gjessing KILDEBESKYTTELSE 1. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2014 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 Indhold Indhold Forord Forkortelser Kapitel 1. Hvad er kildebeskyttelse? Vidnefritagelse Ordlyd Bestemmelsens interne struktur Bestemmelsens placering i retsplejeloven Undtagelse til vidnepligt Borgerlig og strafferetlig retspleje Vidneudelukkelse contra vidnefritagelse Ret til ikke at besvare spørgsmål Fritagelse for tvangsindgreb EMRK artikel Generelle principper Kildebeskyttelse Hvad omfatter beskyttelsen? Kapitel 2. Historik Vidneforklaring Retsplejeloven af 1909 og lovændringen lovændringen lovændringen lovændringen Edition Beslaglæggelse Ransagning

6 Kapitel 3. Hensyn Retsplejeloven Beskyttelse af den frie informationsstrøm Retsplejelovens forarbejder Modhensyn Retshåndhævelsen Magtmisbrug Manipulation Retssikkerhed Mediets formål Afvejning EMRK artikel Beskyttelse af den frie informationsstrøm Modhensyn Afvejning Kapitel 4. Retskilder Retsplejeloven Medieansvarsloven Hvad regulerer medieansvarsloven? Forholdet til kildebeskyttelsesreglerne Medieansvarsloven yder selvstændigt kildebeskyttelsesværn Kildebeskyttelse er anvendelig uden for mediets indhold EMRK artikel Øvrige retsakter fra Europarådet Recommendation No. R (2000) Recommendation 1950 (2011) Retskildeværdi EU-retten Grundloven Strafferet Aftaleret Presseetik De vejledende regler om god presseskik European Charter on Freedom of the Press Kapitel 5. Hvem kan påberåbe sig kildebeskyttelse? Retsplejelovens

7 1.1. De omfattede medier Personkredsen Redaktører og redaktionelle medarbejdere Andre med tilknytning til mediet Kildebeskyttelse uden for retsplejeloven Medieansvarslovens grænser Bogudgivelser Udenlandske medier Produktionsselskaber Åbne digitale net Korrigerende eller analog fortolkning Norsk ret Dansk retspraksis EMRK artikel Recommendation R (2000) (7) EMD s praksis Emne af samfundsmæssig interesse Personer, der agerer på samme måde som journalister Omgåelsestilfælde Sammenfatning Kapitel 6. Hvilke oplysninger omfatter beskyttelsen? Overordnet Terminologi Aktive kilder, jf. 172, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr Trykte skrifter, jf. stk. 1, nr Kilde til en oplysning Forfatter til artikel Fotograf eller fremstiller Skriftet er ikke offentliggjort Skriftet offentliggøres Elektroniske medier, jf. 172, stk. 2, nr Kilde til oplysning Forfatter til værk Fotograf eller fremstiller Materialet er ikke offentliggjort Materialet er offentliggjort Passive kilder, jf. 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr Trykte skrifter, jf. 172, stk. 1, nr Skriftet er ikke offentliggjort

8 Skriftet offentliggøres Elektroniske medier, jf. 172, stk. 2, nr Optagelsen er ikke offentliggjort Optagelsen er offentliggjort Nærmere om kilden Retsplejeloven Kilde til hvilket stof? Kildens funktion Kildens motiv Informationens karakter Kilden er anonym Journalistens egne iagttagelser Den konstruerede kilde Kildens kilde Et aftalegrundlag? Pressens brug af informationen EMRK artikel Kilden som formidler af information Betroelse Indholdet af kildens information Kildens funktion og motiv Kildens identitet er ukendt for mediet Beskyttelse af personer, som er kilde i anden sag Beskyttelsens rækkevidde Retsplejeloven Direkte identifikation Indirekte identifikation Risiko for identifikation Begæringens omfang Information, der ikke indentificerer kilden EMRK artikel Hvad er identificerende information? Hvilken sandsynlighed for identifikation må kræves? Identifikation til brug for anden sammenhæng end den kilden har givet oplysninger om Information, der ikke indentificerer kilden Kapitel 7. Undtagelser fra beskyttelsen Modifikationer til undtagelserne Medieansvarslovens ansvarsregler

9 1.2. Kildens samtykke Alvorlige repressalier foreligger ikke længere EMRK artikel EMD s prøvelse Nødvendighedskriteriet i praksis Særligt om tvangsindgreb Særligt om generelle indgreb Vidneførsel er afgørende for opklaring af en straffesag, jf. 172, stk Fængsel i 4 år eller derover Lovovertrædelse af alvorlig karakter Begrebet alvorlig karakter Vidneførslen har afgørende betydning for sagens opklaring Indikationskravet Dokumentationskravet Retspraksis Hensynet til opklaringen skal klart overstige behov for kildebeskyttelse Brud på tavshedspligt, jf. 172, stk Forarbejderne Betingelserne for vidnepligt Overtrædelse af straffelovens c Fritagelse fra vidnepligt Spørgsmål 1: Skal der foretages en afvejning? Spørgsmål 2: Hvilken rolle spiller kildens subjektive forhold for afgørelsen? Spørgsmål 3: Hvordan skal begrebet samfundsmæssig betydning forstås? EMRK artikel Kapitel 8. Særligt om tvangsindgreb Den lovtekniske løsning Henvisningsreglernes indhold Anvendelse af henvisninger Forholdet mellem tvangsindgreb og kildebeskyttelse Todelt prøvelse Ligeartede betingelser Regelhieraki Edition