ÅRSBERETNING FOR RETTEN PÅ FREDERIKSBERG Foto: Bo Bolther

Transkript

1 ÅRSBERETNING FOR RETTEN PÅ FREDERIKSBERG 2015 Foto: Bo Bolther

2 1. Indledning kort præsentation af retten 2 er en af Danmarks 24 byretter. Retskredsen omfatter Frederiksberg kommune samt visse dele af Københavns kommune (Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn). Der bor i retskredsen ca personer. Rettens personale består af en præsident og p.t. 13 øvrige dommere samt et nogenlunde tilsvarende antal øvrige jurister og ca. 65 kontor- og servicemedarbejdere. Retten afsluttede i 2015 ca civile sager, straffesager, fogedsager, dødsboskiftesager og notarialsager (testamenter o.l.). Retten har i en årrække prioriteret anvendelse af driftsmidler til udbygning af digitale retssale samt tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Det har medført, at ca. 2/3 af alle retssale nu er indrettet til afvikling af digitale retssager. Dette findes p.t. at være tilstrækkeligt. Der er endvidere installeret åbent, trådløst netværk i alle rettens bygninger. Retten har i 2015 (forsøgsvist) indført adgangskontrol. 2. Resultater i 2015 Nedenfor gennemgås rettens resultater for 2015 opdelt på enkelte temaer. Resultaterne fremgår af retternes Årsnøgletal for produktivitet for 2015, en oversigt udarbejdet af Domstolsstyrelsen. Da der i 2015 er sket et databrud, som bl.a. indebærer ændrede vægte, ny opdeling af sagsområder og ændringer i indeksering, er der en øget usikkerhed forbundet med produktivitetsberegningerne i forhold til tidligere år. Udviklingen i produktivitet mm. skal derfor tolkes med forsigtighed. Resultat 1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet) Rettens aktivitet måles som vægtede afsluttede sager. Ved opgørelse af den samlede aktivitet sker der en vægtning inden for de enkelte sagsområder og derefter en samvægtning af aktiviteten på de enkelte sagsområder ud fra den gennemsnitlige tyngde af sagerne på disse områder. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. Der er sket en genberegning af de vægtede sager for 2014 baseret på en revideret vægtningsmodel, der trådte i kraft den 1. januar

3 3 I 2014 og 2015 var rettens aktivitet som følger: Samlet Straffesager Civile sager Øvrige Fogedsager Tvangsauktioner Insolvensskiftesager Dødsboskiftesager Notarialforretninger Der ses således samlet et lille fald i aktiviteten, for det meste koncentreret på notarialsager. Ved beregningen af den samlede produktivitet for retten, anvendes rettens samlede vægtede årsværksforbrug - dvs. også årsværksforbruget til generel ledelse og administration mv. Ved beregning af produktiviteten på de enkelte sagsområder er årsværksforbruget til generel ledelse og administration mv. nøgletalsfordelt, således at forskelle i andele i årsværksforbrug til generel ledelse og administration mv. ikke vanskeliggør en sammenligning med andre retter. "Retssager" svarer til den samlede produktivitet for straffesager og civile sager, "Fogedsager" til den samlede produktivitet for øvrige fogedsager og tvangsauktioner, "Skiftesager" til den samlede produktivitet for Insolvensskifter og Dødsboskifter. Resultatet er indekseret. For retten samlet, retssager, straffesager og civile sager svarer indeks 100 til gennemsnittet ved byretterne i For øvrige fogedsager, tvangsauktioner, insolvensskifter og dødsboskifter svarer indeks 100 til gennemsnittet for For fogedsager og skiftesager svarer indeks 100 til det pågældende år, da det i 2015 har været nødvendigt at samveje øvrige fogedager og tvansauktioner til fogedsager, og dødsboskifter til skiftesager. Denne samvejning kan ikke foretages for 2014, og tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Tal for 2014 er genberegnet med nye årsværksvægte samt nye nøgler for samvejningen af retssager, fogedsager og skiftesager og kan derfor ikke sammenlignes med årsnøgletallene for PRODUKTIVITETSINDEKS SAMLET FOR RETTEN Samlet Retssager Straffesager Civile sager Fogedsager Øvrige fogedsager Tvangsauktioner Skiftesager Insolvensskifter Dødsboskifter SAMLET BYRETTERNE 100,0 101,4 100,0 101,0 100,0 101,7 100,0 99,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 102,2 104,1 108,5 111,2 119,5 125,9 95,6 94,1 108,9 104,9 105,8 64,9 5,8 64,4 43,7 68,0 Som det fremgår af tabellen, er rettens samlede produktivitet i 2015 (på ny) steget ikke uvæsentligt i forhold til 2014, hvilket er yderst tilfredsstillende. Produktiviteten ligger i øvrigt fortsat pænt over landsgennemsnittet. En del af rettens årsværksforbrug må nødvendigvis anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. bør være. Procenten kan være for lille, så der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten. Men den kan også være for stor, så der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte udførelsen af rettens kerneydelser og samtidigt opretholde en høj kvalitet i sagsbehandlingen Det er således vigtigt at finde den rigtige 3

4 balance med henblik på at anvende ressourcerne mest effektivt. mener fortsat at have opnået en rimelig fordeling af personaleressourcerne mellem generel ledelse og administration og sagsrelateret arbejde, idet man har fastholdt målsætningen om ikke at anvende uforholdsmæssigt mange ressourcer på generel ledelse og administration. I øvrigt ligger rettens procentuelle andel af årsværksforbrug til generel ledelse og administration i 2015 på ny under landsgennemsnittet: 4 ÅRSVÆRKSFORBRUG ANVENDT TIL GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION MV. SAMLET BYRETTERNE Årsværk til generel ledelse og administration %-del til generel ledelse og administration Jurister 36,4 37,3 35,6 8,1% 8,4% 8,3% Kontor 155,3 135,8 123,1 18,1% 16,5% 15,4% Elev 15,7 10,6 7,2 18,2% 12,6% 9,0% Fleks 23,0 21,5 21,7 46,9% 42,6% 44,0% Øvrige 74,8 71,8 70,9 81,3% 82,6% 81,1% Samlet 305,1 276,9 258,6 19,9% 18,6% 17,8% Jurister 1,8 1,9 2,0 7,4% 7,2% 8,1% Kontor 8,6 7,3 5,8 19,2% 17,0% 13,5% Elev 0,6 0,7 0,4 20,9% 21,4% 9,8% Fleks 0,0 0,0 0,0 0,4% 0,8% 0,8% Øvrige 4,8 4,0 4,1 79,8% 71,8% 89,0% Samlet 15,7 13,9 12,3 19,7% 17,2% 15,5% Resultat 2: Sagsbehandlingstid (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid) Der er som led i domstolsreformen af domstolene selv fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved retterne. De aktuelle mål trådte i kraft 1. januar "Målopfyldelsen" for 2014 er derfor kun vist for at have tal at sammenligne resultaterne for 2015 med. Sammensatte mål i 2015 er vægtet på baggrund af den fordeling af sagerne, retterne havde for alle byretter i Målene for voldssager og voldtægtssager er fastsat eksternt. Mulighederne for at realisere de opstillede mål afhænger naturligvis bl.a. af domstolenes ressourcemæssige situation. Udviklingen er umulig at forudsige, hvilket naturligvis vanskeliggør udtalelser om den fremtidige udvikling mht sagsbehandlingstider. For udviser tallene vedr. målopfyldelse i 2014 og 2015 (i procent) som følger inden for de enkelte sagsområder: 4

5 CIVILE SAGER 5 Alle alm. sager, boligsager, småsager og forbud/påbuds sager Hfh. almindelige sager og boligsager Hfh. småsager Alle forældreansvarsog ægtefællesager <6 MDR. <15 MDR. <9 MDR. <6 MDR. MÅL (procent) SAMLET BYRETTERNE 67,4 68,5 60,8 61,8 63,7 62,9 77,7 74,5 63,7 63,6 49,8 49,0 47,5 56,7 61,1 44,8 STRAFFESAGER Alle alm. straffesager Nævninge- og domsmandssager (hfh.) Tilståelsessager og sager uden domsmænd (hfh) Voldssager Voldtægtssager <4 MDR. <3 MDR. <2 MDR. <37 DG. <37 DG. MÅL (procent) SAMLET BYRETTERNE 78,9 79,9 69,2 66,2 69,3 68,1 47,7 39,7 35,4 32,6 80,9 79,1 47,9 47,3 44,0 46,6 26,5 27,8 40,0 9,1 Mht voldtægtssager er statistikken præget af, at retten kun har haft enkelte sager af den omhandlede type. 5

6 FOGEDSAGER 6 Alm. fogedsager og betalingspåkrav Særlige fogedsager Tvangsauktion solgt efter 1. auktion <3 MDR. <2 MDR. <5 MDR. MÅL (procent) SAMLET BYRETTERNE 85,5 81,9 83,9 82,1 83,7 83,3 77,3 73,8 87,3 83,8 38,5 14,3 Fogedafdelingen har fortsat vanskeligheder med forkyndelse. Afdelingen er derfor i gang med forskellige tiltag på området. Således har man fra slutningen af 2015 i stigende grad anvendt e-boks forkyndelse samt sendt remindere hver fredag til alle skyldnere, som skal møde ugen efter. Ligeledes har man øget brugen af telefonforkyndelse. Dette har allerede givet positive resultater. Målopfyldelsen steg i januar/februar 2016 til 77 % (fra 73,8 for 2015). Gennemløbstiden og målopfyldelsen er fortst meget tilfredsstillende f.s.v.a. gruppen af særlige fogedsager. For så vidt angår tvangsauktionssagerne, er sagsantallet faldet voldsomt i de sidste par år. I januar/februar 2016 er målopfyldelsen steget til 100 %. For sagsbehandlingstiderne i 2014 og 2015 ser resultaterne således ud (gennemsnitlig sagsbehandlingstid i antal dage): CIVILE SAGER Hovedforhandlede almindelige sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forhandlingsmaksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager SAMLET BYRETTERNE

7 STRAFFESAGER 7 Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager SAMLET BYRETTERNE Udviklingen i sagsbehandlingstiden for civil- og straffesager må fortsat - set i lyset af embedets generelt høje produktivitet og opprioritering af afviklingen af straffesager - anses for tilfredsstillende. Det er stort set lykkedes for straffesagernes vedkommende at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt. En enkelt domsmandssag, der afsluttedes i 2015, varede i ca. 1½ år og er dermed medvirkende til at trække den samlede afviklingstid i langdrag. Behandlingen af mindre alvorlige straffesager har hidtil af denne grund periodisk haft en længere sagsbehandlingstid end fastlagt i målene for byretternes sagsbehandlingstider. Retten modtog i 2015 fortsat et stort antal straffesager. Mange af sagerne har været tunge, og har enten skullet behandles ved nævningeting eller som domsmandssager over mange dage. Endelig spilder embedet fortsat betydelige ressourcer som følge af, at en række af allerede berammede straffesager må omberammes på grund af udefra kommende omstændigheder, f.eks. forsvarerskifte og manglende forkyndelser. Ligesom det undertiden er meget vanskeligt at få berammet en sag inden for kort tid som følge af, at anklagemyndigheden og/eller forsvareren ikke kan møde på det af retten foreslåede tidspunkt. I 2015 er der sket en styrkelse af ledelsen af retsafdelingen, bl.a. sådan, at sager, som viser sig særligt vanskelige at beramme, bliver samlet hos få af rettens jurister med henblik på hurtig stillingtagen til spørgsmål efter retsplejelovens 733, stk. 2, samt flytning af sager mellem rettens dommere. Retten ser derfor frem til - inden udgangen af 2016 med en vis sandsynlighed at kunne overholde målene også for straffesager. FOGEDSAGER Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner SAMLET BYRETTERNE Faldet i i sagsbehandlingstiden for tvangsauktioner er meget tilfredsstillende. I øvrigt er sagsbehandlingstiden i fogedafdelingen fortsat rimelig. 7

8 SKIFTESAGER 8 Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte SAMLET BYRETTERNE For skiftesager har udviklingen i sagsbehandlingstiden i 2015 fulgt gennemsnittet af resten af landets skifteretter. Det må samtidigt påpeges, at afslutningen af en række skiftesager ligger uden for rettens kontrol. For de (alm.) privatskiftede boers vedkommende kan en række af boerne således rent faktisk ikke afsluttes hurtigt som følge af problemer med salg af boets faste ejendom på grund af den på boligområdet fortsatte (om end aftagende) økonomiske krise. Dertil kommer, at retten for de sidstnævnte boers vedkommende ikke har direkte indflydelse på, hvornår arvingerne ønsker boet afsluttet (inden for de gældende frister). Det samme er tilfældet for uskiftede boer, hvor retten er uden indflydelse på, hvornår den efterlevende ægtefælle inden for den gældende 6 måneders frist vælger at indsende den formueoversigt, der afslutter boets behandling. Resultat 3: Faglig kvalitet Indkaldelse af lægdommere (domsmænd og nævninger) sker fortsat hurtigt og billigt via mails til e-boks, kombineret med en sms-erindringsprocedure, således at lægdommerne erindres om et retsmøde får dage, før end det afholdes. Alle retssale i rettens nye bygning er i dag indrettet med avanceret teknisk udstyr til brug for afvikling af digitale retssager, f.eks. via brug af multimedia og tablets. Resultat 4: Trivsel og motivation samt udvalgte HR-nøgletal Ledelsen ved retten på Frederiksberg lægger meget stor vægt på de ansattes trivsel, som er af afgørende betydning for embedets opnåede resultater. I 2013 blev der gennemført trivselsundersøgelse ved retterne. Undersøgelsen var meget tilfredsstillende. har således på mange områder en trivsel og tilfredshed blandt medarbejderne, der ligger over landsgennemsnittet. Ikke desto mindre er embedet stadig præget af en del sygdom blandt medarbejderne. Det gennemsnitlige sygefravær opgøres i dage pr. ansat (årsværk). Sygefravær inkluderer deltidssygdom, men ikke barns sygdom, omsorgsdage og særlige feriedage. Ansatte under socialt kapitel indgår ikke i opgørelsen. Personaleomsætningen viser andelen af afgåede medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk over året. 8

9 9 Tabellen nedenfor viser det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel, barns sygdom, omsorgsdage og særlige feriedage, men inkl. deltidssygdom) samt rettens personaleomsætning i Lønsumsforbruget er angivet i mio. kr. og inkluderer egentlig løn, over- og merarbejde, stævningsmænd, refusioner og pensionsbidrag: Gnst. antal sygedage pr. ansat Personaleomsætning (%) Lønsumsforbrug (mio.) 5. BEDSTE RET 6,3 5, SAMLET BYRETTERNE 9,3 9,1 13,8 10,0 31,6 31,3 13,0 17,0 15,6 4,5 40,7 42,7 Sygefraværet er i 2015 steget væsentligt og er fortsat relativt højt. Dette skyldes bl.a. en hel del langtidssyge medarbejdere. Området er et væsentligt indsatspunkt i Resultat 5: Omdømme mv. (kommunikation og PR-indsats) har også i 2015 anvendt betydelige ressourcer på at udbygge og vedligeholde embedets hjemmeside, der næsten dagligt opdateres med pressemeddelelser om afsluttede sager af offentlig interesse o.l. Hjemmesiden har ud fra besøgstallene meget stor offentlig interesse. Derudover anvender embedets medarbejdere fortsat en del tid på undervisning/folkeoplysning med henblik på at udbrede kendskabet til retsvæsenet og arbejdet ved retten på Frederiksberg. Herunder via skolebesøg med foredrag og processpil. 3. Udviklingsaktiviteter i 2016 Retten har fra primo 2016 haft rimeligt tilfredsstillende sagsbehandlingstider i civile sager (herunder småsager), fogedsager (herunder betalingspåkrav) og sager vedrørende dødsboskifte. Retten vil derfor i 2016 have særligt fokus dels på en hurtigere omberammelse af udsatte straffesager samt på at 37- dages fristen i voldssager overholdes i større omfang end hidtil. Retten vil i 2016 først og fremmest anvende driftsmidler med fokus på bygningssikkerhed samt medarbejdernes generelle trivsel og uddannelse. Overskydende lønsumsmidler vil blive anvendt på ansættelse af personale fast eller midlertidigt til behandling af rettens primære opgaver, herunder med fokus på nedbringelse af embedets sidste sagsbunker samt sagernes generelle gennemløbstid, jf. ovenfor. Retten forventer at få implementeret det digitale civile sagsbehandlingssystem i slutningen af Der vil dog allerede i foråret 2016 ske en stor opdatering af rettens it-udstyr, blandt andet således, at hver bruger ustyres med to PC-skærme. I løbet af anden halvdel af 2016 vil der blive udpeget 9

10 superbrugere både blandt jurister og kontorfunktionærer. Der vil i den forbindelse blive afsat tid til, at superbrugerne bliver uddannet i Domstolsstyrelsen, så de kan bestride deres funktion på tilfredsstillende vis. Retten vil i 2016 fortsat arbejde på yderligere at fremme afholdelse af digitale retsmøder og især brugen af tablets i straffesager. Retten vil også i 2016 have stort fokus på sikkerheden for rettens brugere samt medarbejdere. Sikkerhedsbrister i 2015 har således vist et behov for udvidelse af de tekniske sikkerhedsforanstaltninger, således at overvågningen af adgangsmulighederne til retten forøges. Endvidere vil retten som en del af forsøget med permanent adgangskontrol anvende de tilførte vagtressourcer til en forøget tilstedeværelse af vagter i retslokalerne under alle former for retsmøder (uagtet sikkerhedsvurderingen) for yderligere at øge brugernes og medarbejdernes tryghedsfølelse. Derudover påtænkes det at gennemføre forsøg med vagters medvirken på udkørende fogedforretninger, således at sikkerhedsepisoder forebygges og ellers så vidt muligt håndteres professionelt, med størst mulig tryghedsfølelse for fogedforretningens deltagere til følge. Torben Goldin Retspræsident 10 10