SportSSkoeneS Co aftryk 2 1
|
|
|
- Ingvar Johannsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sportsskoenes aftryk 1
2 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen,
3 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans 10 Badminton 11 Volley, basket 12 Indendørs fodbold og håndbold 13 Tennis 14 Fitness 15 Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans 16 Badminton 17 Yoga 18 Kampsport 19 Opsummering 20 Vurdering 22 Kilder 24 Bilag 26 3
4 4
5 Forord Denne rapport er udarbejdet for Lokale- og Anlægsfonden med henblik på at vurdere aftrykket ved udøvelse af forskellige idrætsgrene. En række af de mest populære idrætsgrene er blevet undersøgt under forhold svarende til en typisk idrætshal og gymnastiksal. Resultaterne er beregnet ud fra estimerede standardforhold og vil derfor ikke direkte kunne overføres til alle haller og idrætstimer. 5
6 Formål Formålet er at undersøge idrætsudøverens personlige aftryk ved forskellige idrætsgrene. Dette gøres i det følgende afsnit ved at beregne energiforbruget for den bygning, der bruges til idrætten, og derefter omregne til mængder. Energiforbruget kan beregnes på flere måder, og her er hovedspørgsmålet, om idrætsgrenene skal betragtes ud fra en enkelt time eller ud fra en hel dags brug. Hvis man kigger på en enkelt time, vil for eksempel håndbold formodentlig have en fordel i forhold til badminton, da der på grund af flere personer i hallen vil blive genereret mere varme og derfor ikke være behov for samme mængde opvarmning. Derudover vil der i løbet af en enkelt time formodentlig ikke opstå det store behov for ventilation eller køling. Deraf kan der dog ikke konkluderes, at håndbold er bedst og bør spilles hele tiden. En hal, der bliver brugt til håndbold hele dagen, vil formodentlig hurtigt få behov for ventilation og evt. køling og dermed udligne forskellen til badminton, som har lavere personbelastning og dermed større varmeforbrug og mindre ventilationsforbrug. 6
7 I denne rapport er der således for at fremme sammenligningsgrundlaget og bringe ventilation ind som en faktor taget udgangspunkt i et scenarie med fuld belastning af den enkelte idrætsgren i løbet af hele dagen. Energiforbruget i en bygning afhænger af utroligt mange faktorer, og det reelle aftryk vil derfor variere meget fra idrætshal til idrætshal. Denne undersøgelse kan derfor primært bruges til at sammenligne de forskellige idrætsgrene. Det er også relevant at undersøge mængden af materialeforbrug i de forskellige idrætsgrene, dette vil dog ikke blive behandlet dybtgående i denne rapport. Idrætsaktiviteter, som inderbærer brug af for eksempel svømmehal og skøjtehal, er ikke medtaget i denne undersøgelse på grund af bygningernes kompleksitet, selvom det formentlig er de største -udledere. 7
8 forudsætninger Resultaterne er udregnet i programmet BE06, som angiver et samlet energiforbrug for bygningen over et helt år angivet i kwh/m 2 /år. De angivne aktivitetsniveauer, angivet i MET, er antagne standardværdier, fastsat med udgangspunkt i artiklen At spise på den korrekte måde for muskelopbygning og fedtforbrænding af Joachim Bartoll fra det svenske blad EXHALE 2003, og kan selvfølgelig variere alt efter, hvor engagerede udøverne er. faktoren for el på 494,5 g/kwh og for fjernvarme på 132,8 g/kwh, der bliver brugt i beregningerne, stammer fra rapporten beregner beregningsforudsætninger, offentliggjort på Klima- og Energiministeriets hjemmeside Dette ikon står i det efterfølgende for det personlige aftryk, som for hver Co2 idrætsgren udregnes som aftrykket pr. person for en time ugentlig i ét år af den pågældende idrætsgren. Dette ikon står for materialer, der også bidrager til det samlede aftryk. Der er ikke medtaget omklædningsrum med bad og toilet, idet vandforbruget antages at være direkte knyttet til den enkelte bruger og dermed er ens på tværs af idrætsgrene. Desuden vil energiforbrug til belysning på de forholdsvis få ekstra m 2, fordelt på antallet af personer, ikke gøre den store forskel fra idrætsgren til idrætsgren. Luftskiftet er som udgangspunkt beregnet ud fra den atmosfæriske komfort, som omhandler -koncentrationen og lugtgener i rummet. I disse scenarier har det bevirket, at der ifølge BE06 ikke forekommer overtemperaturer, og der er derfor ikke behov for ekstra ventilation eller køling. 8
9 Hal Der er taget udgangspunkt i en hal uden vinduer, da det ofte er tilfældet for idrætshaller. Desuden kan forskellig placering af vinduer have stor indflydelse på energiforbruget. Hallen er bygget op i mursten med 190 mm isolering, denne mængde isolering er mere end, der er i hallerne fra 70 erne, men svarer til, hvad der typisk bruges for at overholde den gældende energiramme fra BR08. Det forudsættes, at hallen er opvarmet med fjernvarme og via ventilationsanlæg med varmegenvinding. Fakta Mål: 30 m x 45 m x 8 m Nettoareal 1350 m 2 Bruttoareal 1410 m 2 Ydervægge U: 0,17 W/m 2 K Tag U: 0,07 W/m 2 K Terrændæk U: 0,15 W/m 2 K Ventilation med 75 % varmegenvinding Komfort temperatur 17 o C Ingen naturlig ventilation Ingen vinduer Belysningsniveau: 200 lux med lysstofrør 16 W/m 2 Gymnastiksal Der er taget udgangspunkt i en sal med vinduesbånd mod sydøst og nordvest og med opvarmning med fjernvarme. Fakta Mål: 15 m x 30 m x 4 m Nettoareal 450 m 2 Bruttoareal 495 m 2 Vinduer, NV 25 m 2 Vinduer, SØ 25 m 2 Ventilation med 75 % varmegenvinding Komfort temperatur 17 o C Ingen naturlig ventilation Belysningsniveau: 200 lux med lysstofrør 16 W/m 2 Vindue Ydervægge Tag Terrændæk U: 3,0 W/m 2 K U: 0,17 W/m 2 K U: 0,07 W/m 2 K U: 0,15 W/m 2 K 9
10 Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans Hal Co2 7,8 kg/år/person Evt. bolde, sjippetov eller andre redskaber, musikanlæg Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,9 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 25,8 kwh/m 2 år 41,2 kwh/m 2 år 149 g/h person 30 personer aktivitetsniveau: 6 met På grund af den atmosfæriske komfort ligger luftskiftet på 1,88 l/s m 2, dette bevirker, at der på trods af varmegenvinding i ventilationssystemet bliver et varmetab gennem ventilationen, desuden kræver det energi at drive ventilationsanlægget. Det høje antal brugere gør, at det samlede energiforbrug og dermed aftryk bliver fordelt på mange mennesker, og det individuelle aftryk bliver mindre. 10
11 Hal Badminton Co2 9,6 kg/år/person Fjerbolde, net, ketcher Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,1 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 14,8 kwh/m 2 år 23,7 kwh/m 2 år 184 g/h person aktivitetsniveau: 7 met 14 personer Ved badminton er der færre brugere i hallen, og dermed bliver luftskiftet, der opretholder den atmosfæriske komfort, mindre. Dette bevirker, at varmetabet gennem og energiforbruget til ventilation også bliver mindre, dermed kan den varme, som tilføres fra personerne, bedre udnyttes, og bygningens varmebehov reduceres. Dog er der færre personer at fordele det samlede aftryk til, og aftrykket for den enkelte bliver forholdsvis højt. 11
12 Volley og basket Hal Co2 9,5 kg/år/person Bolde, net Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 2,3 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 31,5 kwh/m 2 år 50,4 kwh/m 2 år 183 g/h person 30 personer aktivitetsniveau: 7 met Volley og lignende idrætsgrene medfører et højt deltagerantal og et højt aktivitetsniveau. Dette medfører igen et højt luftskifte og dermed et højt energiforbrug. Det store antal brugere bevirker, at det individuelle aftryk bliver lille i forhold til det samlede. 12
13 Hal indendørs fodbold Og Håndbold Co2 14,1 kg/år/person Bolde, net Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,7 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 23,3 kwh/m 2 år 37,3 kwh/m 2 år 271 g/h person aktivitetsniveau: 10 met 15 personer Håndbold og indendørs fodbold medfører et medium deltagerantal og et ekstra højt aktivitetsniveau. Luftskiftet og dermed det samlede energiforbrug bliver så højt, at det individuelle aftryk bliver meget højt. 13
14 Tennis Hal Co2 9,3 kg/år/person Bolde, net, ketcher Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 0,6 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 8,2 kwh/m 2 år 13,1 kwh/m 2 år 179 g/h person 8 personer aktivitetsniveau: 7 met Ved tennis bevirker det lave deltagerantal, at luftskiftet kan holdes på et lavt niveau, og dermed bliver det samlede energiforbrug lavt. Det lave energiforbrug og dermed aftryk skal dog kun fordeles på 8 personer, og det individuelle aftryk bliver derfor forholdsvis stort. 14
15 Hal Fitness Co2 5,4 kg/år/person Diverse maskiner og vægte, musikanlæg Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,3 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 17,8 kwh/m 2 år 28,5 kwh/m 2 år 104 g/h person aktivitetsniveau: 5 met 30 personer Ved fitness er der et højt deltagerantal, men det gennemsnitlige aktivitetsniveau er forholdsvist lavt. Dette medfører et forholdsvis lavt luftskifte, og idet det tilhørende energiforbrug skal fordeles over mange brugere, bliver det individuelle aftryk forholdsvis lavt. 15
16 Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans sal Co2 7,9 kg/år/person Evt. bolde, sjippetov eller andre redskaber, musikanlæg Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 3,8 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 52,1 kwh/m 2 år 83,3 kwh/m 2 år 194 g/h person 20 personer aktivitetsniveau: 6 met Et højt deltagerantal og et højt aktivitetsniveau giver et højt luftskifte og dermed et højt energiforbrug. Energiforbruget og dermed aftrykket bliver dog fordelt på mange brugere, og det individuelle aftryk bliver af medium størrelse. 16
17 sal Badminton Co2 10,1 kg/år/person Fjerbolde, net, ketcher Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,3 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 17,8 kwh/m 2 år 28,5 kwh/m 2 år 104 g/h person aktivitetsniveau: 7 met 6 personer Ved badminton i salen kan man på grund af det lave deltagerantal holde luftskiftet forholdsvis lavt, dog skal det samlede energiforbrug fordeles på et lille antal personer, og det individuelle aftryk bliver derved relativt stort. 17
18 Yoga sal Co2 3,7 kg/år/person Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 1,2 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 16,5 kwh/m 2 år 69,5 kwh/m 2 år 72 g/h person 20 personer aktivitetsniveau: 3 met Det lave aktivitetsniveau ved yoga bevirker, at luftskiftet kan holdes lavt, og idet det samlede energiforbrug fordeles på mange personer, bliver det individuelle aftryk ikke særlig stort. 18
19 sal Kampsport Co2 9,5 kg/år/person Beregnet luftskifte for atmosfærisk komfort: 4,6 l/s m 2 Bygningens energiforbrug, el: Bygningens energiforbrug, fjernvarme: forbrug pr. person pr. time: 63,1 kwh/m 2 år 100,8 kwh/m 2 år 183 g/h person aktivitetsniveau: 7 met 20 personer Den høje personbelastning (både antal og aktivitetsniveau) kræver et højt luftskifte og dermed et højt energiforbrug. Selvom energiforbruget bliver fordelt på et stort antal deltagere, bliver det personlige aftryk forholdsvis stort. 19
20 Opsummering 16 CO aktivitetsniveau: 10 met aktivitetsniveau: 10 met Grafen her viser tydeligt, at det individuelle aftryk afhænger proportionalt af aktivitetsniveauet. Dette grunder i, at når luftskiftet stiger med antallet af brugere, skal energiforbruget også deles ud på flere brugere, og dermed bliver det individuelle aftryk forholdsvis konstant ved samme aktivitetsniveau. Det kan derved konkluderes at idrætsaktiviteter med lavt aktivitetsniveau (i haller med variabelt luftskifte) giver det mindste aftryk pr. bruger. 20
21 Idrætsgrene hal Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans Badminton Volley og basket Indendørs fodbold og håndbold Tennis Fitness aftryk 35 kg/år person 44 kg/år person 43 kg/år person 64 kg/år person 44 kg/år person 24 kg/år person Idrætsgrene sal Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans Badminton Yoga Kampsport 35 kg/år person 43 kg/år person 11 kg/år person 43 kg/år person Til sammenligning udleder en flyrejse til Tenerife ifølge Informationscenter for miljø og sundhed 340 kg, og 1000 km i en gennemsnitlig dansk bil 260 kg. 21
22 Vurdering Ifølge resultaterne giver en ugentlig træningstime et personligt aftryk på mellem 3,7 kg/år for Yoga-dyrkere og 14,1 kg/år for håndboldspillere. Resultaterne skal dog, som tidligere nævnt, ses i lyset af den forudsatte idrætshal, og kan være meget forskellige under andre forudsætninger. Man kan derfor primært bruge disse resultater til at sammenligne de forskellige idrætsgrene med hinanden. Der er desuden udarbejdet en finsk rapport Energianvändning i idrottsanläggningar, som uddyber emnet yderligere. Bygningen Hvis der i stedet for den forudsatte idrætshal er tale om en hal med meget dårlig isolering og intet ventilationsanlæg, vil varmetilførslen fra brugerne formentlig spille en større rolle i det samlede energiforbrug, idet bygningens varmebehov vil falde og energiforbrug og varmetab gennem ventilationsanlæg ikke vil være en faktor. Derimod vil der nok være tale om et særdeles dårligt indeklima. Ventilation Hvis man har en hal hvor ventilationsanlægget ikke kan variere luftskiftet, vil det være mere energirigtigt med mange brugere, idet bidraget til opvarmningen vil være den eneste energimæssigt relevante forskel. I dette tilfælde vil der være et unødigt stort energiforbrug og dermed aftryk ved de ellers lavt belastende idrætsgrene, og et mindre end her antaget aftryk ved de hårdere belastende idrætsgrene. Luftskiftet bør derfor så vidt muligt tilpasses den aktuelle brug, så idrætsudøverne får den bedste oplevelse af indeklimaet og der ikke spildes unødig energi på at overventilere. I sommerhalvåret kan man reducere energiforbruget til el væsentligt, hvis bygningen er optimeret til naturlig ventilation, og hvis for eksempel ovenlys kan overflødiggøre kunstig belysning. Derved kan også det indiviuelle aftryk yderligere reduceres. 22
23 Brugerne Mange mennesker giver et højt energiforbrug, som bliver fordelt på mange mennesker, få mennesker giver lavt energiforbrug, som bliver fordelt på få mennesker det individuelle aftryk ligger derfor næsten konstant. Dog er der stor forskel på det samlede aftryk for de forskellige idrætsgrene. For eksempel giver kampsportstræning i disse udregninger på grund af det høje luftskifte en bygning med et samlet energiforbrug på 164 kwh/m 2 /år, hvor tennistræning med lavt luftskifte giver en bygning med et samlet energiforbrug på 21 kwh/m 2 /år. Det ville være interessant at arbejde med den optimale sammensætning af aktiviteter i en hal i løbet af dagen. Sådan vil de mindre belastende aktiviteter antagelig kunne udjævne den pukkel af dårligt indeklima, som ellers ville ophobe sig ved konstant høj belastning, og der vil ikke være behov for at skrue så højt op for ventilationsanlægget. Man vil på den måde formentlig kunne udligne temperatursving og indeklimabelastninger over dagen og dermed optimere energiforbruget. Transport Udover ovenstående bør også transporten til og fra idrætshallen tælle med i den enkeltes aftryk, da det vil gøre en stor forskel, om man kører en halv time i bil eller blot tager cyklen for at komme til træning. Konklusion Der er således en lang række af faktorer, der spiller ind, når idrætudøverens personlige aftryk skal udregnes, men under de forudsætninger der er brugt til de i rapporten præsenterede resultater, viser det sig, at det er de idrætsgrene med højest aktivitetsniveau, der giver det største personlige aftryk på grund af det medfølgende høje luftskifte. 23
24 Kilder Klima- og Energiministeriet: CO2 beregner beregningsforudsætninger Bartoll, Joachim (2003): At spise på den korrekte måde for muskelopbygning og fedtforbrændning. Artikel fra det svenske blad EXHALE nr. 3w Informationscenter for miljø og sundhed: Køb af ny bil biler_om_miljo_transport.pdf Statens energimyndighet (2009): Energianvändning i idrottsanläggningar 24
25 25
26 26 Hal rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 6 met olf pr. person= 11,0 olf 9384 W fra personer V= m 3 gc= 330,0 olf 7,0 W/m2 personer= 30 stk Cc,i= 1,4 dp q= 3,1 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,4 h^-1 Q= 0,8 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,9 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 25,8 41,2 67,0 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 34830, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 95,4 152,4 247,8 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 6,4 10,2 16,5 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,2 0,3 0,6 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 104,9 45,0 149,8 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 7,8 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal Badminton luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf 5069 W fra personer V= m 3 gc= 189,0 olf 3,8 W/m2 personer= 14 stk Cc,i= 1,4 dp q= 1,7 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,2 h^-1 Q= 0,5 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,1 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 14,8 23,7 38,5 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 19980, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 54,7 87,7 142,4 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 3,6 5,8 9,5 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,4 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 128,9 55,4 184,3 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 9,6 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal Volley og basket luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf W fra personer V= m 3 gc= 405,0 olf 8,0 W/m2 personer= 30 stk Cc,i= 1,4 dp q= 3,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,5 h^-1 Q= 1,0 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 2,3 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 31,5 50,4 81,9 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 42525, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 116,5 186,4 302,9 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 7,8 12,4 20,2 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,4 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 128,0 55,0 183,0 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 9,5 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal Bilag Håndbold og indendørs fodbold luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 10 met olf pr. person= 20,0 olf W fra personer V= m 3 gc= 300,0 olf 11,3 W/m2 personer= 15 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,4 h^-1 Q= 0,8 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,7 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 23,3 37,3 60,6 kwh/m2 år
27 q= 3,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,5 h^-1 Q= 1,0 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 2,3 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 31,5 50,4 81,9 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 42525, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 116,5 186,4 302,9 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 7,8 12,4 20,2 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,4 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 128,0 55,0 183,0 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 9,5 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal Håndbold og indendørs fodbold luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 10 met olf pr. person= 20,0 olf W fra personer V= m 3 gc= 300,0 olf 11,3 W/m2 personer= 15 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,4 h^-1 Q= 0,8 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,7 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 23,3 37,3 60,6 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 31455, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 86,2 138,0 224,1 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 5,7 9,2 14,9 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,4 0,6 1,0 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 189,4 81,4 270,8 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 14,1 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal tennis luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf 2897 W fra personer V= m 3 gc= 108,0 olf 2,1 W/m2 personer= 8 stk Cc,i= 1,4 dp q= 1,0 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,1 h^-1 Q= 0,3 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 0,6 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 8,2 13,1 21,3 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 11070, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 30,3 48,5 78,8 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 2,0 3,2 5,3 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,4 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 125,0 53,6 178,6 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 9,3 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Hal fitness luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 1350 m 2 m= 5 met olf pr. person= 7,5 olf 7905 W fra personer V= m 3 gc= 225,0 olf 5,9 W/m2 personer= 30 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,4 h^-1 Q= 0,6 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,3 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 17,8 28,5 46,3 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 24030, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 65,8 105,4 171,2 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 4,4 7,0 11,4 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,1 0,2 0,4 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 72,3 31,1 103,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 5,4 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 6 met olf pr. person= 11,0 olf 6256 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 220,0 olf 13,9 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,0 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 1,7 h^-1 Q= 3,4 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 3,8 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 52,1 83,3 135,4 kwh/m2 år 27
28 q= 2,6 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,4 h^-1 Q= 0,6 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,3 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 17,8 28,5 46,3 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 24030, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 65,8 105,4 171,2 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 4,4 7,0 11,4 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,1 0,2 0,4 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 72,3 31,1 103,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 5,4 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh 28 Sal rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 6 met olf pr. person= 11,0 olf 6256 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 220,0 olf 13,9 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,0 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 1,7 h^-1 Q= 3,4 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 3,8 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 52,1 83,3 135,4 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 23445, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 64,2 102,7 166,9 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 4,3 6,8 11,1 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,2 0,3 0,6 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 105,9 45,5 151,3 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 7,9 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal Badminton luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf 2173 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 81,0 olf 4,8 W/m2 personer= 6 stk Cc,i= 1,4 dp q= 0,7 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,6 h^-1 Q= 1,2 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,4 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 19,3 34,5 53,8 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 8685, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 23,8 42,5 66,3 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 1,6 2,8 4,4 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,5 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 130,7 62,8 193,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 10,1 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal yoga luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 3 met olf pr. person= 3,5 olf 3298 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 70,0 olf 7,3 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 1,0 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,9 h^-1 Q= 1,1 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,2 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 16,5 69,5 86,0 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 7425, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 20,3 85,7 106,0 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 1,4 5,7 7,1 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,1 0,3 0,4 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 33,5 37,9 71,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 3,7 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal kampsport luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf 7242 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 270,0 olf 16,1 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,4 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 2,0 h^-1 Q= 4,2 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 4,6 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 63,1 100,8 163,9 kwh/m2 år
29 q= 0,7 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,6 h^-1 Q= 1,2 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,4 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 19,3 34,5 53,8 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 8685, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 23,8 42,5 66,3 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 1,6 2,8 4,4 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,5 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 130,7 62,8 193,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 10,1 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal yoga luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 3 met olf pr. person= 3,5 olf 3298 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 70,0 olf 7,3 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 1,0 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 0,9 h^-1 Q= 1,1 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 1,2 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 16,5 69,5 86,0 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 7425, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 20,3 85,7 106,0 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 1,4 5,7 7,1 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,1 0,3 0,4 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 33,5 37,9 71,5 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 3,7 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh Sal kampsport luftskifte i forhold til Co2 luftskifte i forhold til olf Varmetilførsel areal= 450 m 2 m= 7 met olf pr. person= 13,5 olf 7242 W fra personer V= 1800 m 3 gc= 270,0 olf 16,1 W/m2 personer= 20 stk Cc,i= 1,4 dp q= 2,4 m3/h Co2 Cc,u= 0,1 dp n= 2,0 h^-1 Q= 4,2 h^-1 Q er højest dvs. et luftskifte på: 4,6 l/s m 2 energiforbrug fra Be06 63,1 100,8 163,9 kwh/m2 år energiforbrug pr. år 28395, , ,0 kwh/år energiforbrug pr. dag 77,8 124,3 202,1 kwh/dag energiforbrug pr. brugstime 5,2 8,3 13,5 kwh/h energiforbrug pr. person pr. time 0,3 0,4 0,7 kwh/h person Co2 forbrug pr. person pr. time 128,2 55,0 183,2 g/h person Co2 forbrug pr. person pr. år 9,5 kg/år person Co2 faktor 494,5 132,8 g/kwh 29
Hvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Spar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER
Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger
Screening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 [email protected]
BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning
Beregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Bygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1
Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning
INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1 Energimærkningsskala 0 1 BILAG ENERGIMÆRKNINGSSKALA Skala for boliger A er det opvarmede areal i m2. Energimærkningsskala for en og flerfamiliehuse gældende Grænseværdi i
Vejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5
Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet
ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP
ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Checkliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I
NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbrogade 29 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001290 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Energikrav til nybyggeriet 2020
Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne
Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
CO₂ regnskab for 2010
CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Foreningsundersøgelsen Fynslund Boldklub 2014
Foreningsundersøgelsen Fynslund Boldklub 214 Lone Olsen 1. Svarpersoner 2. Anbefalinger 3. Handling her og nu 4. Gennemgang af undersøgelsen Svarpersoner Antal 383 gennemført Relation til foreningen 62
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar
Gedser Idræts og Kulturhus Workshop 1 Torsdag d. 09. februar Brugerinddragelse 1. workshop 9. februar 2. workshop 18. april kl. 17.00 19.30 Gennemgang af teammøder. 3. workshop 09. maj kl. 17.00 19.00
Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2
HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME
KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Den almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - [email protected] Baggrundsinformation
Tekniske spørgsmål og svar - SOS
Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.
Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
