Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Transkript

1

2 Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober Introduktion Kortlægningen viser det forventede nettovarmeforbrug. Energiforbruget nettovarmebehovet - er beregnet. Beregningerne er baseret på to nøgle-oplysninger for de enkelte boliger og bygninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). For det første den enkelte bygnings opvarmede areal (netto-areal) og for det andet bygningens byggeår. Bygningens byggeår anvendes til at anslå enhedsforbruget af varme. Enhedsforbruget angiver det forventede varmeforbrug pr. m 2 opvarmet areal (inklusiv brugen af varm vand). Hvis man kender enhedsforbruget (kwh pr. m 2 ) kan man let beregne nettovarmeforbruget ved at gange enhed forbruget med det opvarmede areal. Undersøgelser har vist, at der er en rimelig klar sammenhæng mellem bygningens alder og varmeforbruget. Jo ældre bygninger, jo større enhedsforbrug typisk op mod 200 kwh. Jo nyere bygninger er, jo lavere enhedsforbrug helt ned til kwh pr. m 2 pr. år. Det var det forventede nettovarmeforbrug. Nettovarmeforbruget skal dernæst omregnes til bruttoforbrug. Hvis den aktuelle virkningsgrad på et ældre oliefyr f.eks. er 65%, så skal der brutto bruges betydeligt mere varme end nettovarmebehovet. Hvis nettovarmeforbruget i et hus er f.eks. 14 MWh pr. år, så skal der bruges 21,5 MWh brutto for at få en nettovarme på 14 MWh, hvis oliefyrets virkningsgrad kun er 65%. Det er en vigtig beregning, fordi drivhusgasudledningen f.eks. fra fyring med olie ikke skyldes nettovarmeforbruget, men derimod med bruttovarmeforbruget altså olieforbruget. I praksis er der stor forskel på virkningsgraderne for de forskellige teknologier. Vi har anvendt en række standardfaktorer, som ikke nødvendigvis svarer til de faktiske forhold for den enkelte bolig eller bygning. Varmeforbruget i de efterfølgende dataark er for det første opdelt på de forskellige varmekilderne: fjernvarme, centralvarme (individuel) naturgas, centralvarme (individuel) oliefyr, fast brændsel, el-varme, varmepumper, og andet. Og for det andet er varmeforbruget opdelt på brugergrupperne: Husholdning, kommunale institutioner, øvrige offentlige, serviceerhverv, industri, landbrug. Søjlerne i dataarkene er baseret på følgende: Samlet areal: Oplyst opvarme areal efter BBR Antal bygninger: Oplyst opvarme areal efter BBR

3 Nettovarmebehov: Beregnet efter boligens alder og opvarmet areal som det samlede årlige nettovarmeforbrug Drivhusgas tons/år: Den årlige drivhusgasudledning for det pågældende nettovarmebehov omregnet til bruttovarmebehov ganget med drivhusgasemission fra det pågældende brændsel. Enhedsforbrug: Nettovarmeforbruget pr. m 2 for den pågældende varmekilde eller pågældende brugergruppe. Som sagt er varmebehovet beregnet. Tallene viser en god overensstemmelse med det faktiske energiforbrug generelt set; men i praksis kan der for den enkelte bygning være store forskelle. Oplysningerne i dataarkene kan anvendes som udgangspunkt. Men hvis det kommer til virkeliggørelsen af konkrete projekter, er det nødvendigt at supplere data erne fra BBR. 2. Olielandsbyer i Roskilde Kommune Med en olielandsby eller olieby forstås en landsby eller by, hvor hovedparten af opvarmningen kommer fra brug af olie (jordolie). Der er taget udgangspunkt i følgende liste: Som det fremgår af oversigten, så udgør oliens andel af varmeforsyningen typisk 60-86%. Der er dog afvigelser fra dette mønster. I en række tilfælde er olien blevet erstattet af el-varme, fast brændsel eller varmepumper. Det betyder at olieandelen typisk reduceres til 30-40% af opvarmningen. I de landsbyer/byer, hvor der også er adgang til naturgassen er oliens andel typisk reduceres til en tredjedel, og i nogle tilfælde er anvendelse af olie til opvarmning reduceret helt ned til 9%. Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 2

4 I den sidste kolonne til højre er der angivet de landsbyer/byer, hvor det umiddelbart skønnes, at der vil være et grundlag for etableringen af fjernvarme, baseret på vedvarende energikilder. Gasbyerne er medtaget, fordi der netop på disse gasbyer umiddelbart synes at være muligheder for omstilling til vedvarende energi. 3. Oversigt over bilagsdokumenter Oliebyer og olielandsbyer 1. Darup, side 4 2. Brordrup, side 5 3. Skalstrup, side 6 4. Snoldelev, side 7 5. Hastrup, side 8 6. Salløv, side 9 7. Søster Svenstrup, side Kirke Syv, side Øster Syv, side Ramsømagle, side Ramsølille, side Ørsted, side Gerdrup, side Tågerup, side Kirkerup, side Østrup, side Hvedstrup, side Lille Valby, side Herringløse, side Gundsølille, side 23 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 3

5 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 4

6 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 5

7 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 6

8 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 7

9 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 8

10 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 9

11 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 10

12 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 11

13 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 12

14 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 13

15 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 14

16 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 15

17 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 16

18 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 17

19 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 18

20 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 19

21 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 20

22 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 21

23 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 22

24 Olielandsbyer i Roskilde Kommune - Kortlægning 23