Tilladelse til boringer og midlertidig bortledning af m3 grundvand ved Islands Brygge 52, Felt D

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse CONDOR ISLANDS BRYGGE P/S Langelinie Allé København Ø Tilladelse til boringer og midlertidig bortledning af m3 grundvand ved Islands Brygge 52, Felt D 7. juni 2019 Sagsnr Dokumentnr Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed tilladelse til bortledning/oppumpning af grundvand fra Islands Brygge 52, felt D, i medfør af vandforsyningslovens 26, stk. 1 (LBK nr. 118 af 22. februar 2018). BlemJesse har på vegne af Condor Islands Brygge P/S den 1. april 2019 sendt ansøgning til Center for Miljøbeskyttelse om tilladelse til 26 stk. boringer samt midlertidig grundvandssænkning på Islands Brygge 52, matr. nr. 82 og 83, Eksercerpladsen, København. Der ønskes tilladelse til bortledning af op til m 3 grundvand i 1 år fra juni Resume af projektet På Islands Brygge 52, felt D skal der etableres både én og to-etages kælder under terræn samt to boligtårne. Der skal etableres midlertidig grundvandssænkning for at tørholde udgravningerne mens kældrene udføres. Grundvandet ønskes udledt til havnen. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt 1. Der må bortledes op til m 3 grundvand fra matr. nr. 82 og 83 Eksercerpladsen, København. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal underrettes senest 2 uger inden bortledningen påbegyndes og senest 1 uge efter ophør af bortledningen. 3. Bortledning af grundvand skal ophøre senest den 30. juni Etableringsvilkår Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Boringer 4. Boringerne oplistet i tabel 1, må udføres med de angivne boringsdybder, filtermagasin og formål. Boringerne placeres cirka som angivet på bilag 1 Tabel 1: boringsoversigt Formål Borings ID BO1 BO6 og BO9 BO19 BO7 BO8 BO20 BO21 B08 og B01 og B02 MON1 MON3 - Maks. borings dybde [mut] Filtermagasin Pumpe 15 Primære 82 Pumpe 15 Primære 83 Pejle evt. pumpe Monitering Er udført Monitering Primære 83 Sekundære og primære MON5 MON2 Monitering 12 Sekundære og Primære Matrikel (Eksercer pladsen, København) 80a 7000e 5. Alle boringer skal være tydelig markeret med boringernes identifikationsnummer og ejer/driftsansvarlig. 6. Senest 14 dage efter boringernes udførelse skal følgende oplysninger sendes til Center for Miljøbeskyttelse, vand@tmf.kk.dk : a. Boreprofil for hver boring, med tydelig angivelse af filterniveauer og vandspejl. b. En liste med boringernes ID-numre og tilhørende DGU nr. c. Kort over boringernes endelige placering, med angivelse af koordinat (EUREF89 UTMzone 32) og kotesætning. 7. Der skal kunne aflæses vandmængder og flow (ydelse) fra samlemanifold for alt oppumpet vand samt udtages vandprøve. Side 2 af 19

3 8. Boringerne skal sløjfes senest 1 måned efter at brugen er ophørt. 9. Sløjfningsskemaer skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 3 måneder efter sløjfning. Bortledningsanlæg 10. Den maksimale afsænkningsdybde i byggegruben må ikke være dybere end kote 5,5 m DVR90. Driftsvilkår Monitering af vandkvalitet 11. Der skal udtages vandprøver fra alle filtre til analyse, efter analyseprogrammet angivet i tabel 2. Tabel 2: Analyseprogram Boring/ Parametre prøvetagningssted (tilpasses det I hver anden boring (BO1 BO19) I alle moniterings boringer (B2, B8, MON1 MON5) enkelte projekt) ph, ledningsevne Tungmetaller (bly, cadmium, kobber, nikkel, zink og kviksølv) Oliekomponenter (BTEXN og total kulbrinte) Chlorerede kulbrinter* Frekvens Inden opstart af bortledning. MON5 Pesticider (22 stk.) Inden opstart af bortledning Indløb af vandbehandlingsan læg I alle filtre i moniteringsboringe rne (B2, B8, MON1 MON5) ph, ledningsevne Tungmetaller (bly, cadmium, kobber, nikkel, zink og kviksølv) Oliekomponenter (BTEXN og total kulbrinte) Chlorerede kulbrinter* Pesticider (22 stk.) ph, ledningsevne Tungmetaller (bly, cadmium, kobber, nikkel, zink og kviksølv) Ved opstart, efter 1 uge og herefter 14. dag** 1 uge efter opstart, herefter hver måned** Side 3 af 19

4 Oliekomponenter (BTEXN og total kulbrinte) Chlorerede kulbrinter* MON5 Pesticider (22 stk.) 1 uge efter opstart, herefter hver måned** *Di-, Tri-, Tetrachlormethan, Chlorethan, Di- og trichlorethan, DCE, TCE og PCE, VC, 1,2-dibromethan ** Prøvefrekvensen kan nedsættes alene efter godkendelse af CMB 12. Resultatet af vandanalyserne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 13. Der skal udtages vandprøver i moniteringsboringerne jf. vilkår 11 indtil effekten af bortledningen relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør hvornår effekten af bortledningen anses for ophørt. Monitering af vandstanden 14. Inden opstart af bortledningen skal der være gennemført mindst én synkron pejlerunde for samtlige pumpe-, pejle- og moniteringsboringer. 15. Grundvandsstanden skal pejles, som angivet i pejleprogrammet i tabel 3. Tabel 3: Pejleprogram Boringer Filtre Frekvens MON1 MON4 Alle Dagligt via logger, samt ugentlige håndpejlinger* BO20 BO21 Primære (nedre) Ugentlige *Når vandstanden er stabiliseret (godkendes af Center for Miljøbeskyttelse) kan håndpejlingerne nedsættes til månedlige. 16. Vandstanden pejles indtil effekten af bortledningen relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen relateret til oppumpningen anses for ophørt. 17. Den samlede vandmængde og flow (ydelse) for pumpeboringerne skal aflæses mindst 1 gang om ugen. Side 4 af 19

5 Styringsniveau 18. Følgende styringsniveauer for moniteringsboringerne skal overholdes i det primære magasin: Boring Niveau 1 (normal) m DVR90 Niveau 2 (advarsel) m DVR90 Niveau 1 (alarm) m DVR90 Low Low Low MON1-0,2-0,7-1,2 MON2-0,2-0,7-1,2 MON3-0,8-1,3-1,8 MON4-0,2-0,7-1,2 19. Falder vandstanden til niveau 2 eller 3, skal Center for Miljøbeskyttelse straks orienteres. Falder vandstanden til niveau 3, skal orienteringen indeholde en beskrivelse af hvilke afhjælpende foranstaltninger der iværksættes samt en tidsplan. Rapportering 20. Senest 6 uger efter opstart af bortledning skal Center for Miljøbeskyttelse modtage første rapport for de første 4 uger indeholdende: Pejledata for alle filtre i form af grafoversigt for hver moniteringsboring i vilkår 18 Samlet oversigt over analyseresultater i excel Total oppumpet vandmængder Gennemsnitlig ydelse (m 3 /t) pr. uge illustreret med graf Den maksimale ydelse total Evt. uregelmæssigheder Oversigt over nye og sløjfede boringer. Alle indsamlede data beskrives og tolkes i forhold til stillede vilkår. 21. Herefter skal der afrapporteres 3 måneder efter start af bortledningssystemet og herefter hver 3. måned med indhold som jf. vilkår 20. Side 5 af 19

6 22. Senest 4 uger efter bortledningen er ophørt, skal der fremsendes en rapport til Center for Miljøbeskyttelse, som indeholder: Samme data som i vilkår 20 for hele perioden. Beskrivelse af de udførte aktiviteter med en risikovurdering af den samlede påvirkning af grundvands- og forureningsforholdene på det berørte område Plan med dato og metode for sløjfning af boringer. Øvrige oplysninger Adressat for tilladelsen kan til enhver tid kontakte Center for Miljøbeskyttelse for en drøftelse af vilkårsændringer, hvis der er nye oplysninger vedr. af vandstanden eller vandkvaliteten Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, der lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt, jf. vandforsyningsloven 26, stk. 3. I henhold til vandforsyningslovens 28 er den for hvis regning eller i hvis interesse bortledningen m.v. foretages, erstatningspligtig for skade, der voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Center for Miljøbeskyttelse og naboer skal i henhold til byggelovens 12 orienteres skriftligt om startdato senest 2 uger, inden bortledningen igangsættes. Boreentreprenør/boringsejer skal senest 10 arbejdsdage før borearbejdet påbegyndes, underrette Center for Miljøbeskyttelser og mindst 14 dage inden sløjfning af boringerne anmelde det til Center for Miljøbeskyttelse, jf. 6, stk. 3 og 26 i boringsbekendtgørelsen. Flytning af jord fra udførelse af boringer skal anmeldes via Jordweb. Grundlag for behandling af sagen: Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: Side 6 af 19

7 /1/ Ansøgning om bortledning Condor Islands Brygge P/S PDEFELTD, Midlertidig grundvandssænkning, marts 2019 udarbejdet af BlemJesse, modtaget den 1. april /2/ Mail fra 1. april 2019 Ansøgning om A-boringer, Felt D, Islands Brygge 52 med bilag 1, 23 og 25 /3/ Notat sendt den 26. april 2019 Besvarelse af spørgsmål stillet af CFM i forbindelse med deres gennemgang af ansøgningsmaterialet /4/ Mail af 15. maj 2019 fra BlemJesse SV: Felt D. Placering af moniteringsboringer og afsænkning i de enkelte byggegruber /5/ Mail af 20. maj 2019 fra BlemJesse Felt D. Revideret bilag 23 med moniteringsboringer + sænkningsniveauer etc Partshøring Udkast til tilladelsen har været i partshøring i 14 dage, hos ansøger/bygherre. KLAGEVEJLEDNING Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. vandforsyningslovens 75 og 77. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 5. juli Hvem kan klage? Det er fastlagt i vandforsyningslovens 80, hvem der er klageberettiget. Det fremgår af lovens 80, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 75, stk. 4, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende Side 7 af 19

8 klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 75, stk. 3. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på Opsættende virkning Hvis udnyttelsen af tilladelsen forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3. Påklages tilladelsen før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet under behandling af klagesagen afgøre andet jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3 og 4. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse af afgørelsen, jf. vandforsyningsloven 81, stk. 1. Side 8 af 19

9 PROJEKTET Condor Islands Brygge P/S ønsker at etablere både én- og to-etages kældre på byggefelt D, matr. nr. 82 og 83, Eksercerpladsen, København, på Islands Brygge 52. Kældrene skal anvendes som parkering, depotrum, sprinkler- og ventilationsrum, for to boligtårne der bygges ovenpå. Der skal foretages udgravninger i flere dybder indenfor en række byggegrubeindfatninger, som hver er adskilt fra de øvrige med en omkransende spuns af stål, således at alle felterne udgør en række isolerede celler. På figur 1 er vist placering af byggegruberne, og i tabel 4 ses en oversigt over kælderareal og udgravningsdybder. K3/K1 K2 Kælder under bygning Syd Kælder under bygning nord Figur 1: Placering af byggegruberne Tabel 4: Oversigt over kælderareal og udgravningsdybder Kælderen under bygning syd vil blive forbundet med kælder K1, der ligger over kælder K3, med en forbindelsesgang. På grund af Side 9 af 19

10 underliggende ledninger vil denne udgravning blive foretaget som fri udgravning. Den dybeste kælder, K3 har en generel udgravningskote til -4,1 m DVR90, svarende til ca. 6,5 m under terræn. Dog med lokale udgravninger ned til kote 5,1 m DVR90. Boringerne forventes udført i juli 2019 og sløjfet igen juni Geologi og hydrogeologi Terræn ved byggefelt D er i kote 2,0-2,3 m DVR90. Området var tidligere en del af havnen men blev i opfyldt med byfyld. Den gamle havbund er beliggende ca. 2 4 m.u.t. (kote ,0 m DVR 90). Under havbunden ligger de intakte aflejringer, som består af istidsaflejringer, med moræneler og -sand, ned til oversiden af kalken, der traffes i kote m DVR 90. Generelt er toppen af kalken meget hård. Med en afstand på 7 65 meter fra havnen forventes et øvre grundvandsspejl omkring samme niveau som i havnen. Vandstanden varierer mellem 0,0 0,8 m.dvr90. Trykniveauet i det primære grundvandsmagasin, kalkformationen og overliggende sand- og gruslag, forventes at være omkring kote 0 m DVR 90, men er også påvirket af havnen. Der er i januar 2019 udført pumpetest. Testen viste at der ikke var nogen direkte hydraulisk kontakt mellem de sekundære og det primære magasin. Dette indikerer at morænelerlaget i området udgør en tæt barriere. Også andre projekter i området, bl.a. på nabofelterne E og B, tyder på en meget tæt lerbund. Grundvandets naturlige strømningsretning i området er rettet ud mod havnen. Rådhusdalen (en erosionsdal), som er meget vandholdigt ligger nordøst for projektområdet, og forventes ikke at få indflydelse på projektet. Modelberegning På baggrund af de udførte pumpetest, er der beregnet transmissiviteter, som varierer fra 1,17 x 10-3 til 4,4 x 10-3 m 2 /s afhængig af hvilken beregningsmetode der anvendes. Dette giver en variation for pumpeydelsen på mellem 50 m 3 /t til 210 m 3 /t og en påvirkningsradius på meter. Side 10 af 19

11 På Havnevigen, som er placeret ca. 200 m sydøst for byggefelt D, var ydelsen ca. 70 m 3 /t. På baggrund af disse data, giver det er påvirkningsradius på ca. 200 meter, som vist på bilag 2. Jord- og grundvandsforurening samt drikkevandsinteresser Hele området ved Islands Brygge er gammelt havneareal, som er blevet fyldt op med byfyld, byggeaffald, dagrenovation og industriaffald siden år Opfyldning ved området omkring byggefelt D skete i perioden Inden opfyldningen har den tidligere Sojakagefabrik udledt kviksølvog nikkelholdigt spildevand/slam i området gennem en årrække, hvilket har medført aflejringer af oven på den oprindelige havbund. Byggefelt D er delvis kortlagt både på V1 og V2, da det bl.a. har ligget en l olietank. I forbindelse med miljøundersøgelser i 2004 blev der konstateret oliekomponenter, bly, klorerede opløsningsmidler samt tjærestoffer i jorden, på en del af grunden. I forbindelse med pumpetest blev der udtaget vandprøver fra det primære magasin bl.a fra PU1 og PU2 (placeringerne fremgår af bilag 4). Der er truffet spor af cis-1,2-dichlorethylen på 0,13 µg/l i PU1 og på 0,14 µg/l i PU2. I filtrerede vandprøver udtaget i marts 2019 er der fundet op til 3,0 µg/l nikkel. Derudover er grundvandet meget saltholdigt på op til 9600 mg/l chlorid, hvilket bekræfter interaktionen med havnevandet. I vandprøver udtaget fra det sekundære magasin, er der konstateret vinylchlorid (op til 3,1 µg/l), trans- og cis 1,2- dichlorethylen (op til hhv. 0,54 µg/l og 0,99 µg/l) BTEX (benzen op til 0,42 µg/l). Derudover er der målt pesticider, hvor de højeste koncentrationer var 0,70 µg/l hydroxyatrazin og 0,61 µg/l hexazinon. Det stammer sandsynligvis fra en pesticidfabrik på matr. nr. 115, Eksercerpladsen, syd/sydøst for byggefelt D. På byggefelt B (Islands Brygge 40 50) er der ved forklassificeringen i 2017 fundet indhold af tungmetallet bly, oliekomponenter og tjærestoffet benz(a)pyren i jorden. I en vandprøve fra en boring på matrikel 72 er der endvidere konstateret indhold af oliekomponenter. I forbindelse med boligbyggeri på byggefelt E, er jorden delvist oprenset. I vandprøver udtaget i det sekundære magasin efter oprensning er der mål vinylchlorid på 0,44 µg/l og total kulbrinte på 140 µg/l. Side 11 af 19

12 Monitering og beredskab I ansøgningen /1/ er der planlagt monitering af grundvandsstanden og vandkemien efter nedenstående tabel 5. Tabel 5: Moniteringsprogram fra ansøgningsmaterialet Center for Miljøbeskyttelse har skærpet moniteringen for nogle af parametrene jf. vilkårene. Derudover pejler de vandstanden i MON5, som er placeret tættere på felt D, og således påvirket af sænkningstragten. Ansøger forventer ingen påvirkning af hverken bebyggelse, naturområder og vandindvinding i forbindelse med oppumpning i byggegruben, idet der generelt ikke synes at være hydraulisk kontakt mellem det primære og de sekundære grundvandsmagasiner. Hele grundvandsanlægget bliver forsynet med en nødstrømsgenerator, der afprøves 1 gang om ugen. Der monteres højvandsalarmer i alle pumpe- og pejleboringer og 24 timers overvågning. Kommunens vurdering I dette projekt ønsker man at etablere 4 isolerede byggegruber, der hver er omkranset af spunsvæg. Dybden af grundvandssænkningen varierer i de enkelte byggegruber, men i den dybeste ønsker man at sænke til maks. kote 5,5 m DVR90. Vandstanden I de fremsendte beregninger, er der stor variation af transmissiviteten og dermed radius på sænkningstragten. Den store usikkerhed gør det svært at fastlægge en pumpeydelse samt hvor stort et område, der reelt påvirkes ved oppumpningen. Der er tidligere udført grundvandssænkninger i området bl.a. ved Havnevigen, som tyder på en ydelse omkring 50 m 3 /t, hvis man omregner til projektet ved byggefelt D. Side 12 af 19

13 Dette er brugt som udgangspunkt for fastsættelse af sænkningstragten ved byggefelt D, som danner baggrund på placering af de 3 af moniteringsboringer (MON1, MON2 og MON4) (se bilag 2). Det er hensigten at vandstanden i disse 3 moniteringsboringer skal være stort set upåvirket, og dermed grænse for hvor stort et areal der påvirkes af bortledningen. Styringsniveauerne er derfor fastsat, så de svarer til minimumsvandstanden i det primære grundmagasin målt ved tidligere projekter ved bl.a Havnevigen og Silver Arrow. Moniteringsboring MON3 er placeret tættere på felt D, så den også kan bruges til overvågning af eventuel spredning af forurening fra forureninger, der ligger opstrøms. Den vurderes dog fortsat at være relevant at pejle i forhold til sænkningstragten. Hvis styringsniveauerne overskrides, skal der redegøres for hvilke afhjælpende foranstaltninger der iværksættes. Der er installeret dataloggere i boringerne, som måler hver time. For at verificere at dataloggerne måler korrekt, er der sat krav om håndpejlinger ugentligt. Generelt vurderer Center for Miljøbeskyttelse at Byggefelt D og de omkringliggende arealer på Islands Brygge ikke er særlig sætningsfølsomme. Dels fordi de eksisterende bygninger er af nyere dato, og dels fordi der stort set ikke er observeret hydraulisk kontakt mellem det primære og sekundære magasin pga. et tæt lerlag. Vandkvalitet For vandkvaliteten er der sat krav om analyser fra hver anden pumpeboring og alle 5 moniteringsboringer inden opstart af oppumpningen (bortledningen), for at have et udgangspunkt for vandkvaliteten inden sænkningen starter. Moniteringsboring MON3 er placeret nedstrøms de forurenede grunde øst for Vilhelm Buhls gade. Dermed overvåger de eventuel spredning af forurening fra disse grunde i forbindelse med bortledningen, da der ikke sker reinfiltration. Moniteringsboring MON5 er placeret nedstrøms den tidligere pesticidfabrik ved Hilmar Baunsgaards Boulevard, for at overvåge en eventuel spredning af forureningen. De øvrige 3 moniteringsboringer har mere generel overvågning, og er primært placeret af hensyn til sænkningstragten. Idet forureningsniveauet forventes at være beskeden, og ikke at ændre sig væsentligt, vurderes det tilstrækkeligt, fremefter at måle Side 13 af 19

14 vandkvaliteten i det samlede oppumpede vand. Ved at udtage vandprøver for samlevandet 1 uge efter grundvandssænkningens opstart og herefter hver 14. dag, er det muligt at følge om der sker nogle ændringer i vandkvaliteten. I de 5 moniteringsboringer, er der vilkår om vandprøver én uge efter opstart for at se om grundvandssænkningen har tiltrukket nogle omkringliggende forureninger. Anlægget forventes at være justeret ind efter ca. 1 uge, og herefter kører stabilt, så påvirkningen af vandstanden i moniteringsboringerne er konstant og ligger over styringsniveauerne. Der er sat vilkår om måling af ph og ledningsevne, som samleparametre til at vurdere eventuelle ændringer i vandsammensætningen. Derudover er der krav om analyser for de mest almindelige miljøfremmede stoffer i form af kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter og tungmetaller, da området er gammel opfyld, hvor der kan være stor variation i fyldindholdet. Flere at stofferne er fundet i mindre koncentrationer i området. Syd for byggefelt D på matr. nr. 115/119, Eksercerpladsen har der ligget en pesticidfabrik. I tidligere undersøgelse, og i boring GB6 i forbindelse med forundersøgelserne er der udtaget vandprøver i det sekundære magasin. Her er fundet udvalgte pesticider, herunder 0,70 µg/l hydroxyatrazin og 0,61 µg/l hexazinon. Derfor er der også stillet vilkår om analyse af pesticider i moniteringsboring MON5, som etableres mellem den tidligere pesticidfabrik og byggefelt D. Afhængig af analyseresultaterne kan analyseprogrammet tilpasses. Vilkårene er sat ud fra de forudsætninger og data, der fremgår af ansøgningen. Hvis grundvandsanlægget viser sig at påvirke vandstand så styringsniveauerne ikke kan overholdes eller vandkvaliteten ændres, vil Center for Miljøbeskyttelse overveje om der skal ændres på vilkårene, herunder målefrekvenserne. Naturbeskyttelse af områder og arter Der er ingen Natura 2000-områder indenfor relevant afstand, som kan påvirkes af projektet. De arealer, der påvirkes udgør ikke egnede levesteder for bilag IV-arter, og der er heller ikke kendskab til forekomster af sådanne. Der fældes ingen træer i forbindelse med projektet. Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat vilkår om monitering af vandstanden i området omkring sænkningstragten, for at sikre at vandstanden opretholdes, og der ikke sker uacceptabel påvirkning af de omkringliggende arealer. Side 14 af 19

15 Der er sat krav om måling af miljøfremmede stoffer fra moniteringsboringerne og ved indløb til vandbehandlingsanlægget, for at kunne følge en eventuel ændring af vandkvaliteten som følge af grundvandssænkningen. Resultaterne afrapporteres til Center for Miljøbeskyttelse, der vurderer om vilkårene er opfyldt. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at sænkningen af grundvandet ved byggefelt D kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende arealer med de fastsatte vilkår. Henvendelser i sagen bedes rettet til Dorthe Tirsgaard, tlf. nr , mail: vand@tmf.kk.dk. Med venlig hilsen Dorthe Tirsgaard Civilingeniør Camilla Nathan Geolog Bilag Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Udbredelse af sænkningstragt og pumpeboringernes placering Bilag 3: Placering af pumpeboringer på byggefelt D Bilag 4: Placering af tidligere pumpeboringer PU1 og PU2 på byggefelt D Kopi til: BlemJesse Arkil Miljøteknik Side 15 af 19

16 Bilag 1: Oversigtskort med placering af Islands Brygge 52, felt D Side 16 af 19

17 Bilag 2: Udbredelse af sænkningstragt og placering af moniteringsboringerne. Side 17 af 19

18 Bilag 3: Placering af pumpeboringer på byggefelt D Side 18 af 19

19 Bilag 4: Placering af tidligere pumpeboringer PU1 og PU2 på byggefelt D Side 19 af 19