K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg for ændret anvendelsesbestemmelser og byggemuligheder ved Strandvejen m.m Byrådet vedtog den 14. juni 2010 kommuneplantillæg for ændret anvendelsesbestemmelser og byggemuligheder for området ved strandvejen m.m. Planforslaget består af: Redegørelse for tillæg Kommuneplanramme 1.1.D1 Strandvejen, Slotspladsen m.fl. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her Side 1 af 10

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 10

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 10

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg 1.010, ændret anvendelse og byggemuligheder ved Brohuset m.m. Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanen for Midtbyen og omfatter området ved Brohuset m.m. (rammeområde 1.1.D1). Området er er udlagt til blandet bolig erhvervsformål. Kommuneplantillægget giver mulighed for en mere intensiv udnyttelse af en del af rammeområdet samt flere anvendelsesmuligheder. Tillægget er tidligere blevet godkendt på byrådets møde 15. juni Offentlighedsperioden var delvist sammenfaldende med offentliggørelsen af Kommuneplan09. Fra indsigere er der udtrykt tvivl om tillægget forholder sig til Kommuneplan 05 eller Kommuneplan09. Med vedtagelsen af Kommuneplan09 er der skabt et entydigt plangrundlag og kommuneplantillæg fremlægges som erstatning for det tidligere fremlagte. Der gøres opmærksom på det af byrådet tidligere vedtagne lokalplanforslag (15. juni 2009) samt VVMscreening. Planforslagets baggrund Som begrundelse for ændringen til en mere intensiv udnyttelse samt mulighed for udvidelsen af anvendelseskategorier, gælder: Hensigten er, at et fremtidigt nybyggeri på arealet skal rumme blandede bymæssige funktioner. Formålet med planen er muliggøre en omdannelse af arealet under og umiddelbart øst for brofæstet på Aalborg-siden. Arealet rummer Aalborg Havns tidligere administrationskontor samt den bygning, der tidligere anvendtes som brokontor for Limfjordsbroen. Hensigten er, at et fremtidigt nybyggeri på arealet skal rumme blandede bymæssige funktioner, og herunder at der etableres mindst 100 offentligt tilgængelige parkeringspladser. Samtidig er det et formål, at nyt byggeri skal fremtræde med en markant nutidig arkitektur, der afspejler den unikke placering helt tæt ved broen og fjorden. Lokalplanen giver derfor mulighed for, et nyt byggeri, hvor den højeste del (mod øst) kan opføres i 10 etager med en højde på op til næsten 35 m over terræn ved Strandvejen. Miljøvurdering "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen og kommuneplantillægget er omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10 b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser Planerne er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen/kommuneplantillægget er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering (Miljørapport), da planens muligheder for at opføre et nybyggeri på op til m2 fordelt på 7-10 etager er en væsentlig ændring i forhold til det bestående miljø, der omfatter det gamle havnekontor (3½ etager) med tilhørende parkeringsareal. Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) Side 4 af 10

5 I henhold til VVM-bekendtgørelsen (nr af 6. dec. 2006), bilag 2, pkt. 11a, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), skal forvaltningen foretage en vurdering af, om projektet har en væsentlig negativ indvirkning på miljøet og således om projektet er VVM-pligtigt. På baggrund af en gennemført screening af projektet, vurderes det, at der ikke er VVM-pligt. VVM-screeningen foreligger som et separat dokument Side 5 af 10

6 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 1.1.D1 Strandvejen, Slotspladsen m.fl. Anvendelse Boliger (etage) Butikker* Butikslignende formål Restaurant o.l. Hotel o.l. Klinikker mv. Kontorer Service Kulturelle formål Undervisning Fritidsformål Rekreative formål Tekniske anlæg** Anvendelsen er specificeret i Bilag A * Kun syd for Strandvejen. Bruttoetageareal: Max m² pr. dagligvarebutik og max m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinje ** Bl.a. P-hus til min. 100 offentlig tilgængelige P-pladser Mål Området er en del af et højt prioriteret byomdannelsesområde. Der er udarbejdet en helhedsplan for havneområdet mellem Limfjordsbroen og Korn- og Foderstofvirksomhederne, som ligger til grund for kommuneplanen og den efterfølgende planlægning i området. Målet er at få skabt et samlet, attraktivt byrum langs havnefronten, hvor helheden, det grønne, det rekreative og det publikumsorienterede, er gennemgående temaer. Området skal indeholde en lang række af varierede aktivitetspunkter og muligheder for ophold og pauser, hvor havnepromenaden spiller en væsentlig rolle. Arkitektoniske værdier i området skal bevares. Aalborghus Slot skal synliggøres som byens og havnefrontens centrum, og der skal skabes bedre forbindelser mellem fjorden og den bagvedliggende by. Parkeringsfaciliteterne for midtbyen og havnefrontsområdet skal sikres ved etablering af et parkeringsanlæg under brorampens niveau mellem Strandvejen, Toldbodgade og Limfjordsbroen. Her bliver også mulighed for at etablere en bebyggelse, der markerer indgangen til Vesterbro. I forhold til lyssætning er det intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronten Byggemuligheder Bebyggelsesprocent, se Bilag K Byggemulighed: Nord for Strandvejen: Etager: Max. 2 Højde: max. 11 m Syd for Strandvejen: Etager: Øst for Limfjordsbroen max. 10 målt fra Strandvejen. Højde: max. 35 m målt fra Strandvejen. Husdybde: tilpasset nabobygninger og særlige funktioner. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Side 6 af 10

7 skal medvirke til at danne en visuel helhed og styrke byens identitet. Anvendelse Hovedanvendelsen skal være publikumsorienterede og rekreative funktioner. Havnestrækningen anvendes til besøg af Kongeskibet, krydstogtskibe og flådebesøg, hvilket der fortsat skal være mulighed for. Herudover skal der være mulighed for etablering af et havnebad i området og en udvidet slotsplads. Indplacering af butikker i området skal ske i overensstemmelse med helhedsplanerne for havnefronten. Butikkernes maksimale bruttoetageareal kan for at sikre intentionerne i helhedsplanerne skærpes i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning. Området er en del af den afgrænsede bymidte - Aalborg City, der er vist med lilla farve på nedenstående kort. Strøggader er vist med gul farve. Byggemuligheder For enden af Jomfru Ane Gade er der mulighed for opførelse af et transparent hus til publikumsorienterede formål som fx en restaurant. Der sikres mulighed for at opføre ny bebyggelse på arealet mellem Strandvejen, Toldbodgade og Limfjordsbroen. Bebyggelsen kan mod Limfjordsbroen bygges i op til 8 etager. Mod øst ved Strandvejen og Toldbodgade kan bygges i 10 etager. Den mellemliggende bebyggelse må ikke være højere end 5 etager. Så de bagvedliggende funkishuse kan ses fra Limfjordsbroen/Nørresundby. Arkitektur - Byrum og landskab Ved om- og tilbygning af bevaringsværdig bebyggelse skal oprindelig materialevalg, overflade og udformning opretholdes/genskabes. Ny bebyggelse nord for Strandvejen skal placeres vinkelret på kajkanten og gives et let og maritimt udtryk. Ny bebyggelse syd for Strandvejen skal opføres som en nutidig og tidssvarende arkitektur. Generelt skal der ved nybyggeri samt omog tilbygninger sikres et højt arkitektonisk niveau. Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt. Udsigten til Limfjorden fra Vesterå, Jomfru Ane Gade, Maren Turis Gade, Østerågade og Lille Kongensgade må ikke sløres. Lyssætning: særlige hensyn til den samlede oplevelse fra fjordsiden samt til områdets helhed. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Ved opførelse af ny bebyggelse syd for Strandvejen er det vigtigt at de bagvedliggende funkishuse fornemmes. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres. Se illustrationsplan. Ingen parkering på Havnefronten. Parkeringshus mellem Strandvejen og Toldbodgade med mindst 100 offentligt tilgængelige p- pladser. Side 7 af 10

8 Miljø Området er belastet af trafikstøj fra Vesterbro/Limfjordsbroen, Strandvejen, Toldbodgade og Slotspladsen. Arkitektur - Byrum og landskab Området er en del af Aalborgs centrale havnefront, og ligger i overgangen mellem Limfjorden og den tætte by. Med undtagelse af det bevaringsværdige pakhus, Strandvejen 6, forudsættes eksisterende bebyggelse nord for Strandvejen fjernet. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone Den nuværende udformning af Strandvejen og Slotspladsen forstærker vejens barrierevirkning mellem de to områder. Den kommende udformning med 2 spor og cykelstier skal nedsætte hastigheden og forbedre muligheden for at krydse vejen for bløde trafikanter. Beplantning langs Strandvejen og på Slotspladsen skal placeres på en måde, der muliggør udsigten fra den tætte bykerne gennem de smalle gader til fjorden. Det eksisterende vestligst beliggende pakhus, som i dag benyttes til restaurant og fødevaremarked, er vurderet til at have bevaringsværdi, som det fremgår af bilag I. Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning, ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes. Området syd for Strandvejen rummer Havnevæsenets gamle administrationskontor "Havnehuset" samt brokontor. Den østligste del af dette område har karakter af restareal. Her kan området bebygges i en arkitektur, der spiller op til havnefrontsområdet og brolandingen - dog under hensyntagen til den bagvedliggende byfront med funkisbebyggelse. Bebyggelsen skal udformes så der bliver kik gennem bebyggelsen. Trafik - Veje og stier Ombygning af Strandvejen og Slotspladsen er ifølge vejudbygningsplanen for Aalborgområdet et af de projekter, der knytter sig til den fremtidige bymæssige udvikling og sammenbinding af byen og fjorden. Der skal sikres offentlig adgang til havnearealer/-promenade som led i en ubrudt, rekreativ stiforbindelse langs fjorden. Der er planlagt et fremtidigt parkeringshus i bebyggelsen syd for Strandvejen Side 8 af 10

9 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 9 af 10

10 Side 10 af 10