K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag til kommuneplantillæg for en ændring af rammeområde 1.1.D9, Hotel Hvide Hus godkendt af byrådet. Planforslag Lokalplan I perioden 31. august oktober 2011 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Kommuneplanramme 1.1.D9 Hotel Hvide Hus Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan , Hotel og konferencefaciliteter, Aalborg Midtby. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Annette Rosenbæk, tlf Hvis du har indsigelser eller bemærkninger til forslaget skal de inden den fremsendes til: Teknik- og Miljøforvaltningen Plan & Byg Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Eller på plan.byg@aalborg.dk Side 1 af 8

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 8

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 8

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg 1.015, Udvidelse af Hotel Hvide Hus Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanramme 1.1.D9, Hotel Hvide Hus. Tillægget følger lokalplan , Hotel og konferencefaciliteter, Aalborg Midtby. Hovedformålet med tillægget er at justere byggemulighederne med henblik på at fremme et konkret ønske om mulighed for at udvide Hotel Hvide Hus. De tidligere kommuneplanrammer gav mulighed for at 1.1.D9 kan anvendes til hotel og restaurant, kulturelle formål, rekreative formål og tekniske anlæg. Med tillæget tilføjes også undervisning som en anvendelsesmulighed med henblik på at præcisere at området også kan anvendes til kurser, konferencer o.l. Hidtil har bebyggelsesprocenten for området været 182. Med nærværende tillæg hæves bebyggelsesprocenten til 310 og det maksimale etageantal øges fra 15 til 16. Planforslagets baggrund Baggrunden for lokalplan og kommuneplantillæg er et konkret ønske fra ejeren af Hotel Hvide Hus om mulighed for at udvide og kvalitetsudvikle det eksisterende hotel. Hotellet har en god placering i byen - dels set ifht. Aalborg Kultur- og Kongrescenter - dels på grund af nærheden til det kollektive trafikknudepunkt. Jf kommuneplanens højhuspolitik og retningslinie skal der foretages en højhuskonsekvensvurdering, når der planlægges for udvidelse af eksisterende højhuse. Dette er også sket for udvidelsen af Hotel Hvide Hus. Konsekvensvurderingen viste at projektet kan få såvel positive som negative konsekvenser for byen og lokalområdet. Det vil medføre øget skyggekast blandt andet i Kildeparken og der er fx risiko for indbliks- og vindgener for naboer. Der er dog først og fremmest tale om at allerede kendte konsekvenser af det eksisterende hotel øges i omfang. Arkitektonisk og funktionelt vurderes projektet at være en gevinst for byen. På baggrund af konsekvensvurderingen besluttede Teknik- og Miljøudvalget at der skulle arbejdes videre med projektet i form af et lokalplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg for højhusudvidelsen. Det blev også besluttet at der i lokalplanarbejdet skulle sættes særligt fokus på hensynet til Kildeparkens rekreative kvaliteter og ønsket om at mininimere gener for naboerne langs Gl. Kærvej. Miljøvurdering I henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" er der truffet beslutning om at lokalplan - og kommuneplanforslag skal miljøvurderes. Miljørapporten fremgår af lokalplanens redegørelse Side 4 af 8

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 1.1.D9 Hotel Hvide Hus Anvendelse Hotel og restaurant Kulturelle formål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: max Etager: max. 16. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål Målet er at fastholde områdets anvendelse til hotel og restaurant m.m. Miljø Området er belastet af trafikstøj fra Vesterbro. Arkitektur - Byrum og landskab Med sit markante bygningsvolumen i overgangen mellem Hobrovejs forstadsbebyggelse og Kildeparkens grønne byport udgør Hotel Hvide Hus et markant fikspunkt. En sådan synlighed forpligter, og der skal ved behandling af såvel facader som udearealer sikres en høj standard. For at styrke oplevelsen af den grønne byport skal udearealerne sikres et grønt udtryk. Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsens karakter af punkthus i et grønt område skal styrkes. Ved facadeændringer, om- eller tilbygninger skal et højt arkitektonisk niveau sikres. Opholdsarealer, parkeringspladser og forarealer skal fremstå grønne. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for facader, skilte, udearealer mv. Udendørs oplag kun på tæt hegnede bagarealer. Trafik - Veje og stier Side 5 af 8

6 områder. Se "Din facade - byens ansigt". Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt". Stiforbindelse skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Bygningen udgør et markant fikspunkt i overgangen mellem den tætte midtby og forstadsskalaen langs Hobrovej Side 6 af 8

7 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 7 af 8

8 Side 8 af 8