Dag 2: Vejret: solrigt med en lille bitte sky og grader.

Transkript

1 Dagbog fra Vinklubbens tur til Mosel. Mosel Fransk:Moselle, Tysk Mosel fra latin Mosella betyder en lille Meuse, en flod som flyder gennem Frankrig, Luxembourg og Tyskland. Den har sit udløb i Rhinen ved Deutsches Eck i Koblenz. Floden har givet navn til to franske departementer: Moselle og Meurthe-et-Moselle. På stejle skrænter (De var virkelig stejle ) på begge sider af Mosel dyrkes store mængder af vin overvejende hvidvin (lækker, lækker hvidvin) som har taget navn efter floden. Vi skulle bo i byen Trier, som er Tysklands ældste by. Trier er en gammel romersk katolsk by og i år 259 til 274 var Trier regionshovedstad for den galliske del af romerriget. Byen er i dag kendt for sine velbevarede romerske bygninger, bl.a Porta nigra (den bedst bevarede byport nord for alperne), et fuldstændigt Amfiteater, ruiner af romerske bade og den store Basilika, som er en stor kirke, i dag dog en luthersk kirke. Trier har i dag ca indbyggere og et areal på 117 km2. Dag 1: Vejret: let overskyet regn på vej 14 grader. Vi mødtes i Brugsens kantine kl 6.00 til morgenkaffe/te og nybagte varme brød. Kl startede bussen på P-pladsen og vi var på vej. Allerede kl 6.45 havde vi fået fyldt noget i de små glas (Det var da en god start). Vi havde en frisk servitrice Hanne, som serverede øl, vand, slik hele tiden, som vi nu havde brug for det. Vi holdt lidt pauser undervejs, hvor vi kunne strække benene lidt og et hurtigt lille besøg på det lille hus noget ind.. noget ud. Vi fik serveret 120 sandwich til deling og de røg på ca. 20 min. Vi mødte en del vejarbejde undervejs og kom derfor et par timer forsinket til Hotel Römerbrücke kl Vi parkerede hurtigt bussen, lod bagagen stå og gik direkte ind i restauranten, hvor der ventede os en lækker 3 retters menu (normalt har restauranten lukket om søndagen, men de havde åbnet for os ). Vinkortet var der nu ikke så meget at råbe højt for men vi klarede os. Så kom der tumult, da vi skulle have udleveret nøgler, hente bagage og finde værelser for det var samme personale, som var i restauranten og som lige skulle modtage penge for diverse drikkevarer ved bordene. Nogen var mega heldige, at få de dejligste værelser med balkon eller udsigt til Moselfloden. Andre lidt mere uheldige og få værelser til baggården eller meget uheldige at få værelser til et larmende lyskryds. Godt de havde ørepropper i det lokale supermarked. (Eller også måtte de drikke lidt ekstra om aftenen, så de kunne sov godt). Nogle gik rundt og så lidt på hinandens værelser, eller gik en lille tur over broen, som lå lige ved hotellet. Der var nogle der gik tidligt til ro, mens andre lige smagte en lokal øl i baren til at sove på.

2 Dag 2: Vejret: solrigt med en lille bitte sky og grader. Morgenmad fra kl 7.00, for de morgen friske. Der manglede bestemt ikke noget. Diverse brød og kager, flere slags syltetøj, pålæg, laks og diverse oste, frugt, morgenmadsprodukter som havregryn, müesli, cornflakes og yoghurt, æg, røræg, pølser og bacon samt Champagne. Kl. 9 samles vi ved bussen, fik en lille morgen bitter til at starte dagen på. Derefter kørte vi den lange vej til centrum som dog viste sig kun at være en lille kilometer. Der stod Lene og Jørgen Bybjerg og tog imod os på p-pladsen. Bussen måtte dog kun parkere der i 4 timer og det var mønter som skulle i parkometeret. UPS så dem der lige var omkring fandt hurtigt mønter op af lommerne og hjalp chaufføren, så vi kunne holde der lovligt. Der blev spurgt, om nogen ville have bussen skulle køre tilbage om eftermiddagen eller om folk bare ville gå hjem, da vi nu boede så tæt på. Der var nogen der meget gerne ville have bussen blev, så de kunne køre med tilbage om eftermiddagen igen men det viste sig så, at det skulle de så ikke alligevel bussen kørte tom hjem. Da parkometeret var blevet fyldt op, gik vi hen for at besøge Bischofliche Weingüter, som er en vinkælder på godt kvadratmeter under Trier by. Den er eget af kirken, som er de største vinbesidder i Mosel. Der tog Hr. Karsten Weyand imod os og var vores guide på turen i kælderen. Jørgen Bybjerg var vores tolk. Vi blev vist ind i en lager bygning, som lignede ingenting udefra.vi gik videre ind i et stort baglokale, hvor de stod og pakkede noget vin i kasser. Det var også der, hvor de puttede mærkater på flaskerne. Vi tog en stor vareelevator ned i kælderen og der skal jeg love for, at det så noget anderledes ud. Kælder så lang øjet rakte, med de flotteste træ tønder. Der blev fortalt om vinen, skrænterne hvor vinen voksede, om kirken og samarbejdet med diverse vinbønder. Vi smagte en lidt tør Riesling vin og blev ført videre ned af de lange gange og fik fortalt noget mere historie og smagte noget mere Riesling. Vi kom ind i forskellige vinkældre hvor der var en ny slags vin og smagte og smagte vinene blev sødere og sødere efterhånden som vi kom længere derind af. Til sidst endte vi i en hyggelig bar, hvor der var lidt forskellige brochurer og endnu en smagning. Vi smagte 6 stk. dejlige Riesling vine. En mere end lovet, Peder beklagede fejlen. Efter endt smagning, takkede vi af for den flotte rundvisning og Lene og Jørgen Bybjerg glædede sig til, at se os igen snart, når vi skulle ud og spise sammen.

3 Derfra gik folk på egen hånd rundt i Trier og så på de forskellige seværdigheder, shoppede, gik på diverse fortovscafeer og smagte lidt vin og øl her og der. Nogle var gået tidligt hjem og andre en meget lang, men hyggelig og smuk omvej hjem. Vi mødtes igen kl i restauranten, hvor der igen blev serveret endnu en lækker 3 retters menu. Nogle gik derefter til ro efter en god og oplevelsesrig dag, andre gik ud på terrassen. Da den lukkede kl 22 (fordi personalet skulle gøre klar til næste dag), blev vi sendt i baren. Den lukkede så allerede kl 23, det synes vi var lidt tidligt, så Jette var på charme offensiv med tørklæde om hovedet, og ned på knæ for natportieren for, at tigge om 3 øl mere til dem, der var løbet tør. Han gav efter, for det søde smil og gik bag baren sammen med Jette. Da Jette så skulle betale, sagde natportieren 6 (glemte at sige 6 euro).. og så råbte Jette højt.vil DU HAVE SEX. Ha ha ha der forstod han godt, at han havde dummet sig og vi skreg af grin alle sammen. Så var den stil lagt. Dejligt med et sjovt grin, inden vi alle gik hver til sit, efter en dejlig dag og aften. Dag 3: Solrigt, skyfri himmel grader. Ud af fjerene og ned til morgen mad og champagne og en ny og hyggelig dag i vente. Vi mødtes ved bussen kl. 9.00, fik vores sædvanlige morgenbitter og drog mod Trittenhein. Vi måtte kørte over en bro, og hen af en anden vej for at vende, da der er mange ensrettede gader. Det viste sig dog hver dag, at vi måtte køre lidt frem og tilbage over de forskellige broer, nogen gange op til flere gange, men ud af byen kom vi dog I dag skulle vi ud og sejle med en turist flodpram kl På vej dertil, lige før byen, møder vi igen lidt vejarbejde og bussen var for stor til at komme forbi så alle steg af bussen og gik om på den anden side af byen, hvor båden sejlede fra. En lille kilometer længere fremme, når vi i meget god tid pladsen. Heldigvis var der er restaurant, som havde åben, hvor vi kunne købe kaffe, øl og vin dog var servitricen ikke helt stået op endnu og klar til et ryk ind så tidligt på dagen. Så det tog lidt tid, at få trykket på de rigtige knapper på kaffemaskinen. Godt vi ikke alle var gået derhen, for så var det da gået helt galt for hende Nå men vi nåede at drikke ud, gik hen til pladsen, hvor Peder var ved at blive bortført af en dame, som ville have

4 en masse kontanter, inden vi skulle ud og sejle. Så mange kontanter havde Peder dog ikke fået lov at gå rundt med hjemmefra. Så hun ville putte ham ind i bilen og køre til den nærmeste bank så han kunne hæve og nåede de ikke tilbage til båden inden den var sejlede, ville hun køre ham til den næste holdeplads, hvor båden ville ligge til. Heldigvis var der nogle af gæsterne, som lå inde med mange kontanter, som Peder så lige kunne låne. For vi vidste jo ikke, om vi nogensinde fik ham at se igen, hvis vi havde sendt ham af sted med den tyske dame. Båden kom og vi steg om bord. De fleste fik pladser udenfor og nød vejret og den utrolige flotte udsigt og den ene servitrice, som var ombord styrtede rundt, op og ned af trapperne og serverede kolde øl, vand og vin. Hun kunne have lært den tidligere servitrice, et eller andet, vi havde mødt tidligere på dagen en hel del. Turen tog godt et par timer, hvor vi havde været igennem en sluse som pumpede 5 til 7 meter vand, ud under os på 10 min en lidt vild og spændende oplevelse. Vi nåede til Bernkastel/Kues kl ca , hvor vi på egen hånd kunne gå en tur, spise frokost eller hvad man nu havde lyst til. Der lå en by på hver side af floden, men det skulle være Bernkastel der skulle være hyggeligst og smukkest. Det var en meget meget hyggelig by med en masse små bindingsværks huse, mange små gader og en masse små souvenirs butikker. En masse fortovs cafeer med lettere menu kort og lidt restauranter. Der skulle dog have været et lille tog, som kørte op til en borgruin, men den var desværre lukket denne dag. Igennem de små gade, kunne man se vinmarkerne der lå lige ned til byen. Vi gik rundt på opdagelse i gaderne og spiste en lille frokost og fik selvfølgelig også lidt koldt at drikke. Bussen hentede os igen kl 16.30, hvor vi kørte hjemad. Vi holdte en lille kaffe/kage pause på vejen, lige ved siden af en vinmark. Hjemme på terrassen, mødtes nogle til en kold øl i det dejlige vejr, andre trak sig tilbage til en lille morfar inden vi alle skulle spise sammen i restauranten igen kl Efter maden, var der igen lidt liv på terrassen og lidt i baren. Nogle gik en tur ind til byen på torvet og hyggede med en kold øl.

5 Dag 4: Høj solskin grader I dag efter morgenmaden, mødtes vi igen ved bussen kl 9 (selvfølgelig lige lidt før, så vi kunne få vores morgen bitter ). Busturen denne dag gik til byen Thörnich (efter lidt kørsel over broer og ensrettede gader ). Vi skulle besøge Jørgen og Lene Bybjerg`s naboer, Weingut Familien Rauen. De er de største vindyrkere i byen, med godt 10 hektarer vinmarker på skrænterne til Moselfloden. De har dyrket vin i flere generationer og sidst er deres søn, nu også blevet vinbonde. Dog på en lidt mere moderne måde end sine forfædre. (Men sikke god vin han kan lave ). Nå, men da vi ankom med bussen tog Familien Rauen og Hr. og Fr. Bybjerg pænt imod os, med et dejligt glas kold mousserende vin. Vi blev delt op i to hold. Det ene hold kom ud og køre i prærie vogn og det andet hold fik lidt historie om familie Rauen vindrift. Vi kom ned i deres vinkælder og så, hvor de opbevarer deres vin i store ståltanke. Man blev lidt overrasket over, hvor meget vin der kan stå på ca 450m2 Her blev Jørgen og Lene Bybjergs vin også lagret. Vi spurgte lidt om, hvordan man høstede vin på så stejle marker om der var sikkerheds line osv men nixen. Der var små veje mellem stykkerne på bjergene, som man kørte op på i bil eller traktor. Så tager man nogle gode vandrer støvler på, holder fast med den ene hånd og med den anden klipper man og holder fast i kurven. De fik dog hjælp af nogle bulgarer, da det var et stort arbejde. Vi så også en sort kat komme frem bag en af tankene.jokede og spurgte om han dyrkede Der schwartze kat, men det gjorde han dog ikke i dette område. Hi hi hi Derefter byttede vi plads, og så var det vores tur til, at komme ud og køre i prærie vogn denne gang var vi lidt flere, måske vi fyldte lidt mere, for vi kunne ikke være der.. så Lene Bybjerg satte sig ind i traktoren med chaufføren og sønnen Mathias Rauen kørte bagefter i bil. Vi kørte bare op og op af de små veje, godt at vi ikke mødte modkørende. Det var nogle meget stejle skrænter både op og ned, men til gengæld en enorm flot udsigt. Sikke en oplevelse Højt oppe holdt vi en pause, hvor vi fik serveret en dejlig Rosè vin som familien Rauen have produceret og en skøn hvidvin som var sønnen Mathias første baby som han selv udtrykte det. Dertil ostehaps og små røget pølser. Vi nød udsigten og gik lidt rundt på de stejle skrænter, inden turen gik ned igen, hvor vi alle mødtes og fik en fantastisk dejlig porre Riesling suppe med brød til. Derefter var der vinsmagning af 7 vine mere, samt bestillingslister, hvis nogen havde lyst til, at købe noget af deres vin med hjem. Og det var svært at begrænse sig, da de havde så meget god vin og den dyreste kostede ca. 60 danske kroner (Det er nogle høje afgifter vi har herhjemme, siden vinene er så dyre ). Til sidst kunne vi købe kaffe og kage, hvis man have lyst til det. Da bussen kørte hjem, var vi alle i et mægtigt godt humør. Det havde været en skøn tur, med masser af gode oplevelser. Vi kunne lige slappe af i 2 timer, inden vi skulle af sted igen, for at tage ud og spise ved en flyve plads som Jørgen og Lene Bybjerg havde anbefalet. Nogen nåede en lille morfar andre hyggede videre på terrassen Kl drog bussen mod Casino-Rastaurant Flugplatz Föhren, hvor igen Jørgen og Lene Bybjerg tog i mod os kl ca Vi kom ud og sidde på en dejlig overdækket terrasse, hvor vi kunne se de små fly lette og lande. Der var bestilt et glas Cava til velkomst til alle, et glas hvidvin til forretten og et glas rødvintil maden til alle. Det var hyggeligt så længe det varede. For det første, var de slet ikke gearet til, at tage imod så mange gæster på en gang. Den Cava som var bestilt til velkomst, havde de ikke glas nok til at servere

6 i så nogen fik det i hvidvins glas, og en enkelt fik det serveret i et stort snapseglas. Tilfældigvis var det formanden og allerede der var han ved, at være lidt lyserød i hovedet. Nå, men ca kl blev der serveret noget suppe og noget hvidvin det går nogenlunde men så går det helt galt igen kl Der kom rødvin ind på nogen af bordene, og nogen af stederne får de rigeligt af den nogle andre er desværre så uheldige at få en dårlig flaske vin Derefter kommer der en skål salat ind kl ca 21, og der går så yderligere en halv time, før der begyndte, at komme mad ind.. folk var ved, at være i tvivl om, om det var en mellem ret eller om det hørte til hovedretten, så nogle begyndte at spise, da de var ved at dø af sult og der var der stadig ikke kommet rødvin ind på alle bordene Kl får det sidste bord, deres meget lækre ventede bøf og yderligere 10 minutter går, inden der kommer rødvin på sidste bord og der mangler stadig glas så nogen får champagne glas at drikke af Formanden er nu helt bordeaux farvet i hovedet Som gammel tjener han nu er. De havde bare ikke styr på denne situation og vi kunne hjemme i vinklubben servere for 110 personer på 20 min så alle havde fået mad og der var vi ikke engang uddannet tjenere.. Nå, vi små griner lidt af det hele. Maden er der bestemt ikke noget at klage på.. Det er en fantastisk dejlig bøf med pomfritter og kroketter til. Derefter får vi en dejlig is dessert, serveret i små glas med lidt frugt til. Aftenen endte dog ikke endnu. Dem der havde bestilt vand, skal selvfølgelig lige betale særskilt for det men heller ikke dette havde de styr på nogle blev hevet ud af bussen igen (mens vi sad og ventede på formanden, som diskuterede med personalet i restauranten om regningen). Nu var han helt blå i hovedet og skulle snart have første hjælp. Vi kom alle mætte ud til bussen og tog pænt afsked med Lene og Jørgen Bybjerg, som forståeligt nok, var slået lidt ud af situationen, da det jo var dem, der havde anbefalet stedet Men pyt, det er jo en oplevelse, vi kan se tilbage på og grine og det var jo fantastisk mad, som de havde lovet. Vi kørte hjem til Hotellet kl og kunne desværre ikke fortsætte, da baren lukkede allerede kl 23, så ingen godnat bajer til os. Godt vi havde en god flaske vin på værelset. Dag 5: Vejret: Solrigt 33 grader. Peter bød godmorgen og beklagede hændelsen i aftes, men vi grinte lidt af det hele og skidt pyt.. vi havde ferie og nød bare alt den dejlige vin, som bliver serveret for os her og der. Bussen ventede som sædvanligt på os, dog i dag kl 8.30 da turen går til Luxembourg. Efter morgen bitteren kørte vi, en dejlig tur over land til Luxembourg, hvor vi landede kl 11. Vi bliver alle sat af ved en stor

7 busterminal og bliver sluppet fri på egen hånd i ca. to timer. Vi gik lidt rundt på må og få, da ingen havde kort og kunne finde rundt vi fandt dog et sted, hvor man kunne få lidt, at drikke og lidt at spise for dem der ville det. Nogen havde dog lige nået, at se lidt seværdigheder. Vi mødtes ved bussen igen kl og tog videre til vinfirmaet Caves Saint Martin. Hvor vi skulle til en Grand Cru smagning og se deres underjordiske grotter. Da vi ankom til Caves Saint Martin, havde de desværre glemt, at vi skulle komme Datteren skulle giftes om en uge og alle var på den anden ende men de ville skaffe os en ny guide inden for 10 minutter. Vi fik taget et stort gruppebillede imens, og så kom der den mest kedelige dame, at se på med små fedtet hår, stor sweater og halstørklæde (husk det var 33 grader). Men jeg skal lige fortælle, at vi tog grueligt fejl. Hun fortalte, at det nok så mærkeligt ud, at hun stor der i en stor sweater, men det var fordi vi jo skulle ind i grotten (et bjerg der var hugget ud så det nu var en vin tunnel) og der var kun 12 grader derinde. Hun var Hollænder og nu bosat i tyskland. Hun vidste os rundt, fortalte på en så livs bekræftende og levende måde om Cava hvordan man først producerede hvidvin og så gærede det igen og om, hvordan man drejede flaskerne i gamle dage. Først ca 2 streger på bunden lidt til højre hver dag i 12 dage og så fire streger i nogle dage og til sidst en kvart omgang. Hele processen i ca en måned. Derefter skulle man have det skidt ud (Som hende den Hollandske guide udtrykte det), der var i toppen af flasken. De havde nogle flasker der hang under noget lys, så vi rigtig kunne se, hvordan processen foregik. Til sidst kom vi hen til nogle gamle maskiner, hvor man kunne se, hvordan man kunne fryse flaskehalsen til is, fjerne bundfaldet og sætte prop i uden at kulsyren kom ud. Det var så fantastisk at se og opleve. Til sidst kom vi ud i deres butik og fik smagt 4 forskellige lækre Cava vine. Der var her igen mulighed for, at købe vin med hjem. En rigtig god oplevelse, selv om de havde glemt os Bussen kørte retur kl og nogle mødtes igen på terrassen til en kold øl, andre tog en lille lur, et bad eller gik en lille tur i området.

8 Kl var vi igen i restauranten til en sidste 3 retters menu på hotellet, og som sædvanlig noget lækkert mad. Efter maden var vi ude og nyde den meget varme aften på terrassen, 23 grader. Da den lukkede var der nogle der gik i baren, nogle en tur i byen, andre op på et af værelserne og hyggede med et glas rødvin indtil natportieren kom forbi og sagde at vi skulle dæmpe os lidt og lukke døren (vi have gennemtræk fordi det var så varmt). Nå,men alle havde vist en hyggelig afslutning, på en dejlig og oplevelsesrig dag. Dag 6: Vejret solrigt med en lille sky 30 grader. I dag var det sidste hele dag i byen Trier. Efter morgenmaden ville bussen køre over en lille bro eller 2 og ind til Amfiteateret og sætte dem af der ville med der, andre drog selv en tur indtil byen. Kl kørte bussen af sted til Vin festival til i Thörnich. Vi kom over de rigtige broer. I bussen fik vi alle, leveret en lille hvid konvolut af Peder, som indeholdt 20 Euro, som vi kunne bruge i løbet af aftenen på festivalen. Vi ankom til Thörnich og blev inviteret indenfor hos Lene og Jørgen Bybjergs private hjem som de åbnede for os 50 mennesker. Sikke en flot gestus. Der var sat stole og bænke rund i hele haven, og vi fik serveret 2 af deres egne helt fantastiske dejlige hvidvine. De havde fået datter, svigersøn og børnebørn på besøg også og havde bagt nogle lækre små snacks til os. Det var rigtig hyggeligt. Kl gik vi alle derhen, hvor velkomst talen skulle holdes af borgmesteren. Der fik vi alle serveret et glas mousserende vin og der var musik og glade dage. Ingen tvivl om, at det var deres festdag. Da det var overstået, gik vi rundt hos de små forskellige vin bønder, som havde opsat borde, stole telte og musik ved hver deres huse. Man kunne købe forskellige lækre retter og smage deres egen produktion af vine. Det var enormt hyggeligt. Vi mødtes alle lidt på kryds og tværs. Vi fik et hæfte udleveret og hvis man fik et stempel fra alle 13 steder, kunne man vinde sin egen vægt i vin. Vinderen ville blive udtrukket søndag når festivalen var slut. Vi sluttede alle af, hos Familien Rauen og fik sagt tusind tak for denne gang, til både Familien Rauen og ikke mindst tak for den store gæstefrihed og hjælpsomhed vi havde fået af Lene og Jørgen Bybjerg. De havde været en stor mentor for, at denne tur havde været så fantastisk. En stor tak til dem. Der var et mægtigt højt humør hjem i bussen, nogle af os havde været alle 13 steder og det kunne høres på det gode humør og vi blev lovet både sang og mavedans af betjeningen på vej hjem i bussen. Det ville vi glæde os meget til. Bussen landede ved hotellet kl ca og så var det vist godnat for de fleste.

9 Dag 7 hjemturen: Overskyet og regn og torden på vej, 15 grader. Vi afleverede vores kufferter ved bussen kl 7.30 og gik ind og spiste morgenmad. Peder og chaufførerne var lige forbi supermarkedet og hente de aftalte sandwich og frugt. Det viste sig, at de havde stillet så meget frugt til side, at det nåede fra gulv til loft. En sprog misforståelse, som heldigvis kunne rettes. Men tilbage med det og ind i bussen. Så var det også tid for morgenmad til dem, som havde knoklet med alle vores ting. Kl 9.00 kørte bussen igen mod Danmark lige over den sidste bro. Der var meget stille i bussen på vej hjem, de første par timer, ingen mave dans eller sang men nogle meget trætte vinklubmedlemmer. Vi holdt den første pause til frokost og fik de lækre sandwich, som var købt lokalt tidligere. Der blev serveret lidt øl, vand og slik undervejs og folk var gode til, at tage med ind i bussen når vi alligevel holdt pauser. Mavedansen har vi så til gode, men der blev lidt sang undervejs. Det var hyggeligt. Alle havde samlet ind til noget lækkert vin til Peder og han fik nogle flotte rosende ord med på vejen, for endnu en flot og vellykket vin rejse fra os alle sammen. Kl ca 22 var vi tilbage på P pladsen ved Brugsen, alle fik deres bagage og fik sagt og krammet farvel og tak for denne gang. Endnu en stor tak til Peder og chauffører (og frue) for en fantastisk dejlig og oplevelsesrig tur.