Vandløbsrestaurering Klitmøller Å AAL-1128 Detailprojektering

Transkript

1 Vandløbsrestaurering Klitmøller Å AAL Detailprojektering 1. udgave: 7. april 2017

2 Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: MTJ, JEJ, CHP RAB, CNH, TSJ, JEJ CHP Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 2 / 36

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning og baggrund Beskrivelse af indsatserne Nuværende forhold Jordbunds- og geotekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet Fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Ledninger Dræn Bygninger og anlæg Detailprojektering Projektforslag Projekterede tiltag Visualisering Etablering af arbejdsplads og oplagsareal Etablering af adgangsveje Rydning indenfor arbejdsbælte Etablering af nyt vandløbstracé Etablering af brinksikring Etablering af bundsubstrat Etablering af fosnakker og skyllehuller Strækning 1: Etablering af 160 meters tæt slynget vandløb opstrøms slugten Strækning 2: Etablering af 155 meters mæandrerende vandløb i slugten Terrænregulering Etablering af 45 meter plastspuns Etablering af midlertidigt sandfang Forlængelse af dræn- og rørtilløb Konsekvensvurdering Tekniske forhold Fremgangsmetode under anlægsfasen Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Afværgeforanstaltninger Etablering af strømningsspærrende plastspuns Forlængelse af eksisterende dræn og rør Etablering af sandfang nedstrøms projektområdet Biologiske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Projektøkonomi Tidsplan Referencer Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 3 / 36

4 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Oversigtskort over arbejdsplads og oplagsareal Oversigtskort over adgangsveje Oversigtskort for rydning af vegetation og betonopstemning Situationskort over projekterede tiltag Situationskort inkl. tværsnitsprofilers linjeføring Oversigtskort for strækning 1 med stationering og bundkoter Oversigtskort for strækning 2 med stationering og bundkoter Oversigtskort over hævning og afgravning af terræn Længdeprofil over nuværende forhold ift regulativ Længdeprofil over nuværende ift. projekterede forhold (omstationeret) Længdeprofil over modelleret afstrømning for nuværende og projekterede forhold Beskyttede naturtyper Bilag 13 Tværprofil 1 Bilag 14 Tværprofil 2 Bilag 15 Tværprofil 3 Bilag 16 Tværprofil 4 Bilag 17 Tværprofil 5 Bilag 18 Tværprofil 6 Bilag 19 Bilag 20 Geoteknisk stabilitetsberegning Geoteknisk datarapport 4AP-GEOTEKNIK A/S Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 4 / 36

5 1 Resumé Denne detailprojektering omfatter vandplansindsatsen med referencenummer AAL-1128 i Klitmøller Å. Indsatsen er en fjernelse af en spærring ved en opstemning ved en tidligere mølle, som er beliggende i Thisted Kommune. Klitmøller Å er en del af vandområdeplanen for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn Formålet med nærværende detailprojektering er at vurdere og detailprojektere de tiltag, der skal udføres for at gennemføre en realisering af indsatsen i Klitmøller Å. Under de nuværende forhold er passagemulighederne i Klitmøller Å langt fra optimale. Vandløbet løber i dag igennem en tidligere møllesø og over en vandopstemning til et 3,8 meters fald over en kort strækning. Opstemningen er en spærring for optrækkende fisk, hvilket har medvirket til, at Klitmøller Å er klassificeret som et vandløb med moderat økologisk tilstand. I henhold til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vandområdeplaner ( ) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer er Klitmøller Å målsat til at opnå god økologisk tilstand. I dette detailprojekt er der projekteret et nyt forløb af Klitmøller Å med en nyt mæandrerende tracé, som muliggør fremtidig fiskepassage. Vandløbet forlænges ca. 160 meter ift. nuværende forhold, og faldet reduceres betydeligt ved en jævn fordeling og opbygning af fosnakker. Grundet vandløbstracéets tætte placering på bygninger og andre tekniske anlæg, er der foretaget flere afværgeforanstaltninger som skal sikre upåvirkede arealer omkring indsatsen samt en fremtidssikret håndtering af vandet. Detailprojektet vurderes at opfylde gældende krav i bekendtgørelsen om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (Retsinformation, BEK nr. 954 af 27/06/2016). Anlægsarbejderne ved projektet er estimeret til kroner for at gennemføre de projekterede nødvendige tiltag. 1.1 Indledning og baggrund Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper med en række undertyper: 1. Mindre strækningsbaserede restaureringer: a. Udlægning af groft materiale b. Udlægning af groft materiale og træplantning. c. Udskiftning af bundmateriale. d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning. e. Etablering af træer langs vandløb. 2. Større strækningsbaserede restaureringer: a. Genslyngning. b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning. c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale. 3. Punktbaserede restaureringer: a. Fjernelse af fysiske spærringer. b. Sandfang. c. Okkerrensningsanlæg Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 5 / 36

6 Indsatsen AAL-1128 er beliggende i Hovedvandopland 1.1 Nordlige Skagerak og i vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Indsatsen er i Vandområdeplanen udpeget som spærringer, hvor der skal sikres fri passage for vandløbets fisk og øvrige fauna. I detailprojekteringen er der fokus på de krav, der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt på jf. 5 i Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (Retsinformation, BEK nr. 954 af 27/06/2016). Rapporten indeholder en beskrivelse af relevante nuværende forhold, en detailprojektering af tiltagene i indsatsen samt en konsekvensvurdering af tiltagene. 1.2 Beskrivelse af indsatserne Denne rapport omfatter en detailprojektering af indsatser omfattet af projekt 1 i vandløbet Klitmøller Å, som er udpeget i vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Beskrivelse af indsatsen fremgår af Tabel 1-1, mens den nærmere beliggenhed fremgår af Figur 1-1. Tabel 1-1 Beskrivelse af indsatsen. Indsatstitel og omfang MiljøGIS ref. Indsatstype Fjernelse af gammel opstemning ved en tidligere mølle. Vandspejlet over stemmet er ved opmåling i 2014 opgjort til 3,8 m. AAL-1128 Spærring Figur 1-1 Oversigtskort der viser beliggenheden af indsats AAL-1128 i Klitmøller Å. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 6 / 36

7 2 Nuværende forhold Det følgende afsnit beskriver relevante nuværende forhold. For øvrige oplysninger om de eksisterende forhold langs projektstrækningen henvises der til vedlagte forundersøgelse (Bilag 20). Klitmøller Å er et offentligt vandløb, og der foreligger et gældende regulativ vedtaget af tidligere Hanstholm Kommune i Jordbunds- og geotekniske forhold Terrænoverfladen i og omkring Klitmøller er præget af havklitter og deres efterfølgende omdannelse. I projektområdet er der en erosionsrende, der er opstået ved, at Møllebækken gennem årene har skåret sig ned i terrænet og ned i de underliggende aflejringer af havaflejret sand. Den centrale del af projektområdet udgøres af en tidligere mølledam (Mellemmøllen). Mølledammen er i dag fyldt op af materiale fra åen, der er aflejret i møllesøen. Opstrøms vejbroen over Vester Møllevej er erosionsrenden formentlig ligeledes fyldt op med sedimenter fra åen og stillestående vand. I forbindelse med detailprojekteringen har Atkins fået udført en geoteknisk undersøgelse med sigte på at få fastlagt jordbunds- og vandspejlsforhold på i og omkring projektområdet. Primo marts 2017 er der udført 3 geotekniske boringer til 5 og 6 m under terræn og herudover 5 korte boringer med håndgrej op ad ejendomme tæt op ad projektområdet. Håndboringerne er ført 1,5-3,0 m under terræn, hvilket var så dybt det kunne lade sig gøre pga. fritstående vandspejl. I forbindelse med borearbejdet er der indsamlet prøver i de gennemborede lag og etableret pejlerør, udført vandspejlsmålinger m.m. Vandspejlene er efterfølgende pejlet flere gange. De indsamlede prøver er geologisk bedømt i henhold til dgf-bulletin 1. Som supplement til bedømmelsen er der foretaget standardklassifikationsforsøg i form af vandindholdsbestemmelser, og der er endvidere udført glødetabsanalyser til fastlæggelse af udvalgte aflejringers organiske indhold samt bestemmelser af kornstørrelsesfordeling (sigteanalyser) for nærmere vurdering af jordarternes egenskaber. Sammenfattende viser undersøgelserne, at de øvre lag i og omkring projektområdet primært består af postglaciale sø- og havaflejringer - overvejende sand og tørvedynd, men der er også som forventet konstateret vindaflejret sand (flyvesand). Sandet har stedvist et begrænset organisk indhold. Under den postglaciale lagserie er truffet senglaciale smeltevandsaflejringer af sand. Den postglaciale lagserie er ikke gennemboret i forbindelse med undersøgelsen. Det primære grundvandsspejl er målt mellem kote 3,38 og 4,8 m DVR90. I boringerne B1, B2, B3, B4, B7 og B8 er der dog konstateret højtliggende, sekundære vandspejl mellem kote 6,0 og 6,6 m, som er nogenlunde svarende til vandspejlet i åen umiddelbart opstrøms vejbroen. Placering af boringerne B1, B2, B3, B4, B7 og B8 fremgår af Figur Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 7 / 36

8 Figur 2-1 Tørvedynd i ca. 1 meters dybde langs skrænterne i den nedre del af projektområdet. I størstedelen af undersøgelsespunkterne i den geotekniske undersøgelse og også tæt op ad naboejendommene er der konstateret tørvedynd i de øverste ca. 2 m af lagserien. Tørvedyndet forekommer i varierende tykkelse, og også i flere lag. Tørvedyndet må betegnes som stærkt sætningsgivende, og følsomt overfor grundvandssænkning og dræning. Tørvedyndet ses tydeligt i ca. 1 meters dybde i skrænterne på den nedre del af projektstrækningen jf. Figur Biologiske forhold i vandløbet Den samlede økologiske tilstand i Klitmøller Å gennem projektområdet, er jævnfør MiljøGis for Vandområdeplanerne vurderet til moderat, og målsætningen for Kiltmøller Å er således ikke opfyldt. De nuværende forhold ved AAL-1128 udgør en totalspærring for fisk og øvrig vandløbsfauna. Med henvisning til forundersøgelsen, vurderes det at Klitmøller Å med de nuværende forhold, ikke at kunne nå målsætningen for fisk og smådyr. Tabel 2-1 Økologiske tilstand i Klitmøller Å, Kilde MiljøGis. Økologisktilstand Smådyr (DVFI): Økologisktilstand Fisk: Økologisktilstand Planter: Økologisktilstand Samlet: Moderat Ukendt Ukendt Moderat Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 8 / 36

9 2.3 Biologiske forhold omkring vandløbet Siden den tekniske forundersøgelse i juli 2015 har Thisted Kommune registeret det meste af projektområdet som 3 område. Ifølge Thisted Kommunes vurdering er det dog maks. 20 % af arealet, der reelt er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen vil lave en endelig vurdering og udpegning i forbindelse med dispensationsansøgning af nærværende projekt. 2.4 Fysiske og hydrologiske forhold Klitmøller Å begynder som afløb fra Vandet Sø og har en samlet længde på meter inden det udløber i Vesterhavet. Fra Klitmøller Ås regulativmæssige station forløber vandløbet igennem Klitmøller by og indeholder flere vandplansindsatser. I st er der et betonstemmeværk og et tilhørende stenstyrt, hvor vandet falder 3,8 meter og udgør en faunaspærring (AAL-1128). Opstemningen har tidligere haft et formål i forbindelse med en møllesø og tilhørende vandmølle. En fjernelse af spærringen AAL-1128 åbner jf. forundersøgelsen op til meter vandløb opstrøms i Klitmøller Å (Orbicon A/S, 2015). Det topografiske opland ved Klitmøller Ås afløb fra Vandet Sø er ca. 28 km 2 og ved udløbet i Vesterhavet ca. 34 km 2. På baggrund af statistiske beregninger på vandføringsdata fra målestation beliggende i Hvidbjerg Å er følgende karakteristiske afstrømninger fundet, se Tabel 2-2. I målestationen er der foretaget daglige vandføringsmålinger i over 23 år fra perioden via Q/H-relation. Tabel 2-2 Karakteristisk afstrømning og tilsvarende vandføring ved vandløbsindsats AAL-1128 i Klitmøller Å. Karakteristik afstrømning Afstrømning Vandføring [l/s/km 2 ] [l/s] Medianminimum 4,6 154 Sommermiddel 7,8 262 Sommermedianmaksimum 21,6 724 Vintermiddel 17,8 597 Medianmaksimum 50, års hændelse 55, års hændelse 61, Klitmøller Å blev opmålt i november 2014 i forbindelse med forundersøgelserne for vandplansindsats AAL og AAL På Figur 2-2 ses opmålingen ift. den regulativmæssige bund for Klitmøller Å fra Vandløbet har en regulativmæssig bundbredde på 2,0 meter og anlæg 1:1. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 9 / 36

10 Figur 2-2 Længdeprofil over nuværende forhold i forhold til den regulativmæssige bund Det ses hvordan vandet efter udløbet under Vestermøllevej har et stuvningspåvirket forløb igennem den tidligere møllesø, hvorfra det falder 3,8 meter over styrtet og videreføres i en dyb slugt indtil rørlægningen ledende til udløbet i Vesterhavet. På Figur 2-3 ses et billede af betonstyrtet ved AAL Figur 2-3 Betonstyrt ved udløbet af den tidligere møllesø. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 10 / 36

11 2.5 Tekniske forhold Ledninger Der er i forbindelse med detailprojektering gensøgt oplysninger i Ledningsejerregisteret. Jævnfør de indkomne oplysninger finde der følgende potentielle ledningsejere nær projektområdet, se Tabel 2-3. Tabel 2-3 Ledningsejere og ledninger omkring projektområdet. Ledningsejer TDC Thisted Vand Thisted Vandværk Thisted Varmeforsyning Thy-Mors Energi Fibernet Thy-Mors Energi Service Bemærkning Ledninger nær projektområdet, men ingen indenfor arbejdsbæltet. Udløb fra et overløb af spildevandskloakken til Klitmøller Å indenfor projektområdet. Tracéet er usikkert, og LER oplysningerne svarer ikke til hvad der kan observeres i projektområdet. Forsyningsledning forløber under Klitmøller Å indenfor projektområdet. Ledninger nær projektområdet, men ingen indenfor arbejdsbæltet. Ingen ledninger nær projektområdet. Ledning forløber langs den vestlige side af Vestermøllevej indenfor arbejdsbæltet Dræn Der var i forbindelse med forundersøgelsen ikke fundet drænplaner eller registreret drænudløb i projektområdet. I forbindelse med udarbejdelse af detailprojektet har en lodsejer oplyst at ejendommene Ørhagevej 78, 80, 84 skulle have dræn som afvander til projektområdet. I forbindelse med besigtigelser af projektområdet er der registret et aktivt drænudløb fra Ørhagevej 78. Der blev endvidere fundet et tørt/inaktivt udløb ved projektstation Bygninger og anlæg Projektområdet er beliggende i den centrale del af Klitmøller by. Ejendommene Ørhagevej 80, 82 og 84 og Vestermøllevej 46 ligger umiddelbart tæt på projektområdet. Ligeledes løber Vestermøllevej langs projektområdet. Den nuværende stuvningszone fra det gamle betonstemmeværk, som udgør spærring AAL-1128, fortsætter et stykke opstrøms Vestermøllevej. Som det fremgår under Afsnit 2.1, vurderes stuvningszonen opstrøms vejbroen over Vestermøllevej at være en tidligere erosionsrende fyldt op med sedimenter fra åen. På den baggrund er der også foretaget en geoteknisk vurdering ved ejendommen Vestermøllevej 33, 35 og 37, Ifølge BBR har ejendommene Ørhagevej 78 og 80 kælder. Der er ikke kendskab til fundering af vejbroen over Klitmøller Å. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 11 / 36

12 3 Detailprojektering 3.1 Projektforslag Projektforslaget er baseret på en forundersøgelse udarbejdet af Orbicon A/S og tager udgangspunkt i en udligning af vandløbstracéets fald (Orbicon A/S, 2015). Udligningen af Klitmøller Ås fald foretages ved en regulering af vandløbets bundkote, og en forlængelse af vandløbstracéet. Forlængelsen foretages ved en etablering af tætte slyngninger af vandløbet umiddelbart omkring den tidligere vandopstemning nedstrøms Vestermøllevej. Forundersøgelsens projekterede vandløbstracé er ændret væsentligt under detailprojekteringen. Ændringerne er foretaget på grund af vandløbstracéets tidligere nære placering på tekniske anlæg og bygninger, vandløbets dybde ift. omkringliggende grundvandsmagasiner og den projekterede mængde af spuns nær ejendomme, som kan være skrøbelige mod vibration. Det beskrevne projektforslag er af denne grund valgt, da det ligger bedre i placering og dybde ift. omkringliggende anlæg, og samtidig forventes at have en stor positiv effekt på de biologiske forhold i vandløbet og i særdeleshed ørredbestanden. Det nye vandløbstracé er godkendt af bygherre. 3.2 Projekterede tiltag Etablering af arbejdsplads og køreveje. Rydning af vegetation indenfor arbejdsbæltet. Etablering af 315 meter tæt slynget vandløb. Vandløbet anlægges med en bundbredde på 2,0 meter, et brinkanlæg på 1:2 og et jævnt fald på mellem 9,4 12,4. o Udlægning af sikringssten i vandløbsbrinken i en tykkelse af 40 cm. Stenene skal have en fraktion svarende til 20 % singels (32 64 mm), 20 % håndsten ( mm) og 60 % marksten ( mm). o Udlægning af bundsubstrat på hele vandløbstrækningen i en tykkelse af 30 cm. Bundsubstratet skal have en fraktion svarende til 40 % singels (32 64 mm), 60 % håndsten ( mm). o Etablering af 12 fosnakker med sten i fraktionen 25 % håndsten ( mm) og 75 % marksten ( mm) samt tilhørende skyllehuller. Skyllehullerne etableres med en længde på 3 meter, en bredde på min. 1 meter og en dybde på 30 cm. Etablering af 45 meters plastspuns med dybde på 3 meter. Opgravning og fjernelse af stenopstemning og betonbygværk. Tilkobling og forlængelse af eksisterende dræn- og afløbsrør til det projekterede tracé. Afgravning, flytning og udlægning af m 3 jord indenfor projektområdet. Etablering af et 15 meter langt midlertidigt sandfang med en bundbredde på 4 meter og en dybde på 0,5 meter. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 12 / 36

13 3.3 Visualisering I forbindelse med udarbejdelsen af detailprojekt er der lavet en visualisering af de projekterede forløb omkring den gamle mølledam og betonstemmeværk. Figur 3-1 Håndtegnet Isometri af projekteret forløb af Klitmøller Å gennem det øver projektområde. Figur 3-2 Fotocollage af de projekterede forhold ved det nuværende betonstemværk. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 13 / 36

14 3.4 Etablering af arbejdsplads og oplagsareal I forbindelse med anlægsarbejdet skal der etableres en arbejdsplads og oplagsareal til oplagring af materialer og maskiner samt til placering af en skurvogn med sanitære faciliteter. Det foreslås, at arbejdsplads og oplag placeres syd for indsatsområdet, hvor der er adgang til hele projektstrækningen fra kommunens matrikel, se Figur 3-3. Arealet som er foreslået som arbejdsplads og oplagsareal er indenfor kommunens matrikel. Figur 3-3 Forslag til placering af arbejdsplads og oplagsareal indenfor projektområdet. (Kortforsyningen, 2017) (Arealinfo, 2017) Hvis entreprenøren vælger at anlægge oplag og arbejdsplads på privat matrikel, er det entreprenørens ansvar at indgå de nødvendige aftaler med lodsejere forud for etablering af arbejdsplads og oplag. Entreprenøren skal ligeledes selv indgå nødvendige aftaler om tilkobling eller egen etablering af vand, el Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 14 / 36

15 samt afledning af spildevand, samt andre forhold, der er nødvendige ved etablering af en arbejdsplads. Det bemærkes, at arbejdspladsens foreslåede placering er beliggende tæt ved privat bebyggelse. Det forudsættes, at entreprenør anvender autoriserede virksomheder ved tilslutning og afrigning af midlertidige installationer. Efter afsluttet anlægsarbejde, skal alle midlertidige installationer fjernes, og de berørte arealer skal reetableres inden området forlades. Det bemærkes, at hele projektområdet er registret som 3 beskyttet natur. I forbindelse med behandling af 3 dispensation, vil den præcise udstrækning af 3 beskyttelsen blive fastlagt. Selve dispensationen forventes at blive meddelt på, vilkår om reetablering af klitvegetationen, de steder den er gået i stykker. Entreprenøren skal stille en skurvogn til rådighed for byggemøder og lignende. 3.5 Etablering af adgangsveje Der er adgang til projektarealet og foreslået arbejdsplads fra Vestermøllevej såvel nord som syd for vandløbet. Plateauet omkring Klitmøller Å er generelt højtliggende og tørt og har et fast underlag. Slugten langs Klitmøller Å kan forventes sumpet med steder, hvor der står blank vand på terræn. Ved etablering af det nye slyngede vandløbs tracé afskæres adgangsvejen fra Vestermøllevej til den området syd for Klitmøller Å. Det er her muligt at tilgå arealet og arbejdsplads fra Skægshøj, som ligger vest for projektområdet. Ved adgang til stisystemet fra Skægshøj skal der fjernes enkelte buske. Ved adgang til slugten fra den nordlige side af Klitmøller Å kan den private matrikel 10a, Klitmøller Huse, V. Vandet benyttes. Det er entreprenørens ansvar at indgå nødvendige aftaler med lodsejer om etablering af adgangsveje samt nærmere forhold angående benyttelsen heraf. På Figur 3-4 ses et oversigtsbillede over adgangsveje til projektområdet. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 15 / 36

16 Figur 3-4 Adgangsveje til projektområdet. (Kortforsyningen, 2017) (Arealinfo, 2017) Ved adgang ned til slugten er det nødvendigt at etablere en stabil adgangsvej ned af den stejle skråning (anlæg 1:2 1:3). Det forventes at denne adgangsvej kan etableres i forbindelse med den øvrige terrænregulering i området. Terrænet i slugten forventes at være vådt, men består primært af et fast underlag af sand. Hele området er omfattet af natur, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der forventes meddelt dispensation til det projekterede anlægsarbejde. Arbejde i 3-området skal foretages i overensstemmelse med evt. vilkår i en dispensationen fra 3. Entreprenøren skal vurdere det nødvendige omfang af køreplader. Tilstanden af adgangsveje, arbejdsplads mv. dokumenteres med fotografi før og efter projektets gennemførsel, således der ikke hersker tvivl om vejenes krævede tilstand. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 16 / 36

17 3.6 Rydning indenfor arbejdsbælte Ved anlægsarbejdets påbegyndelse foretages den nødvendige rydning indenfor arbejdsbæltet. Der forekommer ikke et større behov for rydning af arealerne, da det primært består af lav vegetation og buske, se Figur 3-5. Vegetationen beskæres/fjernes. Der skal ryddes et samlet areal på ca m 2. Figur 3-5 Vegetation ved den nordlige betonkonstruktion (tv.) og i slugten nedstrøms (th.). Umiddelbart opstrøms stenstyrtet er der en betonkonstruktion, som tidligere har haft en funktion i forbindelse med møllesøen. Betonkonstruktionen skal fjernes. Bygherre har godkendt, at betonkonstruktionen kan nedknuses og indgå i terrænreguleringen i området, såfremt den ikke er synlig efter endt anlægsarbejde. Det bemærkes, at betonkonstruktionen tidligere har haft et formål i forbindelse med møllesøen, og at den sandsynligvis fungerer som en strømningshindrende barriere. Det vides ikke hvor dybt betonkonstruktionen er støbt. For den nordlige betonkonstruktion nedknuses og fjernes kun beton over kote 6,1 m DVR90, og for den sydligere betonkonstruktion kun beton over kote 3,8 m DVR90. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 17 / 36

18 Figur 3-6 Rydning i projektområdet. Vegetation består af buske af blandt andet rynket rose, som er en invasiv art. Betonkonstruktionen og bagvedliggende betonmur mod den tidligere møllesø er også illustreret. (Kortforsyningen, 2017) 3.7 Etablering af nyt vandløbstracé Umiddelbart nedstrøms Klitmøller Ås krydsning af Vestermøllevej begynder indsatsen ved etableringen af et nyt vandløbstracé. Indsatsen deles i denne rapport op i disse to strækninger; hhv. en øvre strækning, hvor der etableres et tæt slynget vandløbstracé opstrøms det nuværende betonstemmeværk og en nedre strækning, hvor der etableres et mæandrerende vandløbstracé. For at udligne faldforholdene i vandløbet, gælder det generelt, at den øvre strækning etableres ved afgravning af eksisterende terræn, mens den nedre strækning etableres ved opfyldning og hævning af det eksisterende terræn og vandløbsbund. Vandløbet anlægges med en bundbredde på 2,0 meter og et brinkanlæg på lige strækninger på 1:2. I sving etableres brinkanlæggene med et fladere anlæg på indersiden på 1:3 og et stejlere anlæg på 1:1,5 i Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 18 / 36

19 ydersiden. Anlægget i ydersiden på 1:1,5 etableres udelukkende i den brinksikrede dybde af vandløbet. Anlæg som etableres i råjord må aldrig etableres stejlere end 1:2. Ydersiden af sving etableres med et høl nær brinken, med en dybde på ca. 20 cm i forhold til den projekterede vandløbsbund. På Figur 3-7 ses en principskitse af vandløbsprofilet på hhv. lige strækninger og i sving. Figur 3-7 Principskitse af det projekterede vandløbsprofil hhv. på en lige strækning og i et sving. På Figur 3-8 og Figur 3-9 ses et længdeprofil og oversigtskort over de to definerede strækninger ift. det nuværende vandløbstracé og vandløbsbund. Figur 3-8 Længdeprofil over nuværende og projekterede forhold. Nuværende vandløbsbund er omstationeret iht. den projekterede linjeføring med fikspunkt ved hhv. start, og slut af projektstrækning samt ved betonstemmeværket. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 19 / 36

20 Figur 3-9 Oversigtstegning over eksisterende og projekteret vandløbstracé og inddelingen af det projekterede tracé i 2 delstrækninger. (Kortforsyningen, 2017) Etablering af brinksikring På begge de projekterede strækninger er det vigtigt at vandløbets forløb ikke ændres over tid. Der er således behov for at fastlåse profilet ved brug af sten og grus. Dette gøres ved at brinksikre hele forløbet med sten i fraktionen 20 % singels (32 64 mm), 20 % håndsten ( mm) og 60 % marksten ( mm). Brinken skal fores/pakkes med singels og håndsten således den står stabilt med minimal risiko for erosion eller skred. Der brinksikres i 40 cm tykkelse i begge brinker på hele forløbet. På strækning 1 brinksikres der til 60 cm over vandløbsbunden, mens der på strækning 2 brinksikres til kronekant (ca. 50 cm over vandløbsbunden). Ved etablering af vandløbstrace gennem den gamle mølledam, kan der ved arbejde i særligt blødt materiale vælges at udlægge geotekstil under ovenstående brinksikring. Dette vil blive vurderet og afklaret i forbindelse med byggeledelsen. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 20 / 36

21 3.7.2 Etablering af bundsubstrat For at sikre mod erosion og nedsætte vandhastigheden i det nye vandløbstracé udlægges et 30 cm tykt lag bundsubstrat på hele vandløbsstrækningen. Bundsubstratet udlægges i sten med en fraktion på 40 % singels (32 64 mm) og 60 % håndsten ( mm). Der udlægges skjulesten med varierende størrelse ( mm) på hele strækningen i en koncentration af ca. 2 stk. pr. meter. Disse sten har til formål at skabe strømlæ for optrækkende fisk og smådyr og sænke vandhastigheden Etablering af fosnakker og skyllehuller Langs begge strækninger foretages en etablering af fosnakker, som har til formål at afvikle en andel af faldet ved en række mindre stryg, og efterligne fordelingen af faldet i naturlige vandløb med høje faldforhold. Fosnakkerne etableres, således der afvikles et fald på 10 cm over en række større sten marksten ( mm) gående på tværs af vandløbstracéet. Figur 3-10 Eksempel på en fosnakke, som etableres for at afvikle et mindre fald. Ved etablering bygges fosnakken op og efterpakkes med singels og håndsten. Der ønskes fuld faunapassage over fosnakkerne, hvor vandet falder over i en blød bue. Umiddelbart nedstrøms fosnakkerne udgraves et skyllehul i vandløbet på 30 cm, således der forekommer en vanddybde på minimum 50 cm nedstrøms fosnakken, og som vil hjælpe optrækkende fisk under passagen, da de vil fungere som hvilebassiner. Skyllehullerne skal have en længde på 3 meter og en bredde på mindst 1 meter Strækning 1: Etablering af 160 meters tæt slynget vandløb opstrøms slugten. På strækningen opstrøms betonstemmeværk skal der afvikles et samlet fald på 2,2 meter, fra kote 6,2 4,0 DVR90. Der etableres et 160 meter langt tæt slynget vandløbstracé med en bundbredde på 2,0 meter, et generelt anlæg på 1:2 og et gennemsnitligt fald på ca. 13,8. På Figur 3-11 ses en oversigtstegning over strækning 1 s projekterede linjeføring, bundkoter og udbredelse til terræn. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 21 / 36

22 Den øvre indsats starter umiddelbart efter udløbet under Vestermøllevej og slutter ca. 3 meter nedenfor overkanten af det eksisterende stenstyrt. Med det nye vandløbstracé anlægges vandløbet fjernere fra bygninger og tekniske anlæg i dets dybeste tracé, og der er en betydelig reduktion i den nødvendige mængde af spuns. Der er desuden taget hensyn til et ønske om muligheden for, at der fortsat skal være plads til en trampesti syd for Klitmøller Å. Det nye omløb anlægges med en dybde på 1,00 meter og kan således lede op til ca l/s før vandet overskrider vandløbets brinker. Vandløbsdybden er valgt fordi overskridelse af vandløbsbrinken kan forårsage betydelige erosionsskader på det øvre forløb, som er tæt beliggende på bygninger og tekniske anlæg. I Tabel 3-1 ses en oversigt over karakteristiske afstrømninger for Klitmøller Å og de resulterende vandføringer og naturlige vanddybder på indsatsstrækningen. Med en vandløbsdybde på 1,00 meter sikres det, at der er en meget lille sandsynlighed for, at vandet løber over vandløbets brinker. Der er i analysen antaget et manningtal på 12 m 1/3 /s under en sommerhændelse og 20 m 1/3 /s under en vinterhændelse. Tabel 3-1 Vandføring og tilsvarende naturlig vanddybde ved forskellige karakteristiske afstrømningshændelse ved indsatsområdet AAL Karakteristik Manningtal Afstrømning Vandføring Naturlig vanddybde [m 1/3 /s] [l/s/km 2 ] [l/s] [m] Medianminimum 12 4, ,17 Sommermiddel 12 7, ,23 Sommermedianmaksimum 12 21, ,41 Vintermiddel 20 17, ,28 Medianmaksimum 20 50, ,49 5 års hændelse 20 55, ,51 10 års hændelse 20 61, ,54 Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 22 / 36

23 Figur 3-11 Oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring og dybde. Vandløbets udbredelse til terræn er ligeledes angivet, og det bemærkes at der fortsat er plads til en trampesti syd for vandløbet. Placeringen af 7 fosnakker og tilhørende hvilebassiner kan desuden ses. (Kortforsyningen, 2017) På strækningen er det projekteret 7 fosnakker og tilhørende skyllehuller. Fosnakkerne afvikler samlet ca. 70 cm fald, hvilket har den resulterende effekt at reducere faldet på den øvrige vandløbsstrækning fra et jævnt fald på 13,8 til 9, Strækning 2: Etablering af 155 meters mæandrerende vandløb i slugten På strækningen nedstrøms betonstemmeværk skal der afvikles et samlet fald på 2,4 meter, fra 4,0 1,6 meter DVR90. Der etableres et 135 meter langt mæandrerende vandløb med en bundbredde på 2,0 meter, et generelt anlæg på 1:2 og et gennemsnitlig fald på 15,6. Den nedre indsats begynder ca. 3 meter nedenfor overkanten af det eksisterende betonstemmeværk og slutter 155 meter nedstrøms, hvor den projekterede bund når samme kote som den opmålte bund. Tracéet Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 23 / 36

24 af det projekterede vandløb følger det nuværende vandløbs linjeføring med undtagelse af et enkelt yderligere sving, som er tilføjet omkring st Vandløbsbunden hæves ift. nuværende forhold, således det faldet over betonstemmeværket afvikles over en længere strækning. Vandløbsbunden hæves op til 2 meter over nuværende bund ved begyndelsen af strækning 2 og hævningen aftager jævnt langs forløbet. På Figur 3-12 ses en oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring, dybde og udbredelse. Figur 3-12 Oversigtstegning af vandløbets projekterede linjeføring og dybde. Vandløbets udbredelse til terræn er ligeledes angivet, og det bemærkes at generelt følger den nuværende linjeføring af Klitmøller Å. Placeringen af 5 fosnakker og tilhørende hvilebassiner er også illustreret. (Kortforsyningen, 2017) På strækningen er der projekteret 5 fosnakker og tilhørende skyllehuller. Fosnakkerne afvikler samlet ca. 50 cm fald, hvilket har den resulterende effekt at reducere faldet på den øvrige vandløbsstrækning fra et jævnt fald på 15,6 til 12,4. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 24 / 36

25 3.7.6 Terrænregulering I forbindelse med etableringen af det nye vandløbstracé skal der foretages en terrænregulering i området. Terrænreguleringen består indenfor strækning 1 hovedsageligt af afgravning af det eksisterende terræn, og indenfor strækning 2 udelukkende af terrænhævning. Slugten skærer delvist ind i strækning 1, og der skal af denne grund også her foretages en mindre hævning af terræn. På Figur 3-13 ses en oversigt over terrænreguleringen indenfor projektområdet. Der skal samlet afgraves ca m 3 jord på den øvre strækning ved etablering af det nye tracé. Der skal benyttes ca m 3 jord under den øvrige hævning af terræn og vandløbstracé i den samlede indsats. Det vurderes, at al jord som afgraves kan udlægges indenfor projektområdet under den øvrige indsats. I forbindelse med afgravning af terrænet omkring strækning 1 skal det øverste ca. 20 cm tørv, placeres i depot og anvendes til reetablering af det endelige terræn omkring strækning 1. Figur 3-13 Terrænregulering ved afgravning indenfor strækning 1 og hævning indenfor strækning 2. (Kortforsyningen, 2017) Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 25 / 36

26 Hovedparten af jorden som graves i projektområdet skal udlægges indenfor samme matrikel og flyttes under 50 meter fra hvor det er gravet. Det forventes ikke at være nødvendigt at flytte jorden mere end maksimalt 100 meter fra opgravningens placering. Der er ikke kendskab til jordforurening i området. Hvis der mod forventning opgraves ildelugtende eller på anden vis tydeligt forurenet jord, kontaktes bygherre eller dennes rådgiver. 3.8 Etablering af 45 meter plastspuns Ifm. med terrænreguleringen og etableringen af det nye vandløbstracé anlægges der en 45 meter lang plastspuns langs det dybe tracé mod nordøst. Plastspunsen har to formål; hhv. at forhindre at det dybe vandløbstracé vil forårsage en dræning af det sekundære grundvandsspejl på de omkringliggende arealer, og som et stabiliserende element imellem vandløbets slyngninger og mod Vestermøllevej. Plastspunsen anlægges fra betonkonstruktion nord for Klitmøller Ås nuværende tracé og følger kronekanten rundt til de tætte slyngninger længst opstrøms i det projekterede forløb. På Figur 3-14 ses et oversigtskort over plastspunsens placering i forhold til det projekterede vandløbstracé. Det er valgt at projektere med plastspuns, da det er en omkostningseffektiv løsning, som opfylder betingelserne for indsatsen. Plastspunsen skal grundet de geotekniske forhold med jordlag af sand formentlig nedvibreres med lille energi. Der skal etableres vibrationsmålere på nærtliggende bygninger iht. DIN 4150, således eventuelle vibrationer på bygninger moniteres i forbindelse med etableringen. Plastspunsen anlægges kontinuerligt på hele den projekterede strækning, men ligger i forskellige højder på 2 strækninger jf. Figur Strækningen markeret med en sort streg ligger med en topkote i 6,00 m DVR90 og har det primære formål at forhindre dræning af arealer i nord og østlig retning af det projekterede tracé. Vandløbet kan forventes at have en vandstand under middelafstrømninger i ca. kote 4,80 5,00 m DVR90, mens der i boring B1, B7 og B8 er registreret et grundvandsspejl ca. 1 meter højere. Strækningen markeret med en rød streg på Figur 3-14 etableres med en højere topkote i 6,70 m DVR90 og har det primære formål at sikre de to tætte slyngninger imod erosion og uønskede strømninger igennem jordmatricen. Den geotekniske boring i B7 indikerer, at der forekommer et impermeabelt lag af tørvedynd i ca. kote 5,4 m, og der er registreret et sekundært grundvandsspejl. Det vurderes også at være det sekundære grundvandsspejl, som er registreret i boring B1 og B5, da der også her er registreret et lag tørvedynd under grundvandsspejlet imellem kote 5,4 og 5,6 m. Den tætte plastspuns anlægges med en dybde på 3 meter således den penetrerer laget af tørvedynd, og at den sammen med laget af tørvedynd danner en tæt barriere, som forhindrer at vandløbets dybe tracé dræner arealerne. Plastspunsen etableres af typen GW-610 / 9,0 fra Lesanco ApS eller lign. Plastspunsen etableres under terræn på hele strækningen og skal ikke være synlig efter endt anlægsarbejde. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 26 / 36

27 Figur 3-14 Placering af geotekniske boringer omkring indsatsområderne. Vandstanden i boringerne er moniteret igennem marts måned Moniteringen fortsætter frem til anlægsfasens afslutning (Kortforsyningen, 2017). 3.9 Etablering af midlertidigt sandfang Det kan i forbindelse med anlægsarbejdet, hvor der foretages en betydelig mængde jordhåndtering, forventes en øget sandtransport under og efter anlægsfasen. Nedstrøms for projektområdet er Klitmøller Å rørlagt inden udløbet i Vesterhavet. Der er tidligere erfaret voldsomme stuvningshændelser i slugten i tilfælde af at røret tilsander. Risikoen for tilsanding af røret under eller efter anlægsarbejdet skal derfor minimeres. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 27 / 36

28 Det skal påregnes at der skal etableres et midlertidigt sandfang nederst i indsatsområdet forud for anlægsarbejdets udførelse. Sandfanget har til formål at minimere påvirkningen fra fluvialt materiale nedstrøms indsatsområdet. Sandfanget etableres med en længde på 15 meter og udvides i tværsnittet med til en bundbredde på 4 meter. Bunden i sandfanget etableres 0,5 meter under vandløbsbunden op- og nedstrøms. Ved sandfangets udløb indsnævres vandløbsprofilet til en bundbredde svarende til vandløbet nedstrøms med en ca. 2 meters bundbredde og anlæg 1:1. Indsnævringen udføres i en stenblanding lignende det benyttet som brinksikring, 20 % singels (32 64 mm), 20 % håndsten ( mm) og 60 % marksten ( mm). Sandfanget forventes af være funktionsdygtigt i cirka ét år, hvorefter det forventes at være fyldt til naturlig vandløbsbund. Såfremt sandfanget fyldes under anlægsarbejdet eller er delvist opfyldt ifm. med anlægsarbejdets afslutning, skal det oprenses Forlængelse af dræn- og rørtilløb I forbindelse med besigtigelse og samtale med lodsejere i området er rørudløb til Klitmøller Å fastlagt. Der forekommer et dræntilløb fra den østlige side af Vestermøllevej og et rørtilløb til kloaksystemet nord for Klitmøller Å. Rørudløbet fra kloaksystemet blev ifølge lodsejer tidligere benyttet som overløb fra pumpestationen ved Vestermøllevej, men er blevet omlagt til at håndtere overfladevand under en kloakrenovering for år siden. Ifølge de indhentede LER-oplysninger og kontakt til Thisted Vand fremgår det stadig som en spildevandsledning som har til formål at fungere som overløb. I forbindelse med terrænreguleringen og hævningen af vandløbsbunden kan det forventes, at disse rør skal udskiftes/forlænges. På Figur 3-15 ses et oversigtskort over rørenes placering og den foreslåede forlængelse af drænene. Det har i forbindelse med besigtigelse og opmåling ikke været muligt at fastlægge det præcise ledningstracé og dybde af rørene, og kortmaterialet er derfor kun vejledende. For drænet øst for Vestermøllevej kendes drænets linjeføring ikke. Det vides at der er en dræntilkobling fra huset på Ørhagevej 78 med udløb til slugten i kote 5,93 m. Drænet kan lægges med udløb til det nye tracé ved omtrentligt samme udløb som under nuværende forhold, dog skal det bemærkes at udløbskoten af drænet indikerer, at drænet ligger i en dybde som er meget tæt på at skærer med det eksisterende tracé opstrøms, som har en bundkote i ca. 6,00 m. Det vurderes af denne grund, at drænet med stor sandsynlighed skal udskiftes til et plastrør uden dræningseffekt og muligvis ligges med et højere fald og derved dybere tracé end under nuværende forhold. Rørets dimension skønnes at være Ø100 mm og skal udskiftes på en 15 meters strækning. For spildevandsrøret nord for Klitmøller Å kendes den præcise rørdybde ikke. LER oplysninger for brønden indikerer dog en estimeret kote i 3,80 m. Eftersom der foretages en hævning af terræn og vandløbsbund i slugten ved drænets nuværende udløb, skal drænet forlænges således udløbet flyttes ud i Klitmøller Å. Forlængelsen er ca. 10 meter lang. Der er modstridende oplysninger på rørets dimensioner, men skønnes at være mellem Ø mm. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 28 / 36

29 Figur 3-15 Omtrentlig placering af ledninger med tilløb til Klitmøller Å, og forslag til forlængelse/udskiftning af således nuværende afvandingsforhold genskabes. (Kortforsyningen, 2017) Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 29 / 36

30 4 Konsekvensvurdering Nærværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne, såfremt projektet gennemføres. 4.1 Tekniske forhold I forbindelse med genslyngningen af å-løbet vil hovedparten af grave- og opfyldningsarbejderne forventes at ske i sand, der stedvist har begrænset organisk indhold. Sandet er som udgangspunkt velegnet at gennemføre anlægsarbejdet i under forudsætning af, at udgravningssiderne etableres med anlæg 2 og det konstruktivt sikres, at erosion fra vandløbet og udgravningssiderne imødegås. På baggrund af den geotekniske undersøgelse er der gennemført en stabilitetsberegning (bilag 19), som viser at de projekterede skråninger vil være stabile. Gravning under vand skal undgås for at undgå grundbrud og udskridning af udgravningssiderne. Om nødvendigt må der etableres midlertidig dræning for fiksering af vandspejlet. I størstedelen af undersøgelsespunkterne i den geotekniske undersøgelse og også tæt op ad naboejendommene er konstateret tørvedynd i de øverste ca. 2 m af lagserien. Tørvedyndet forekommer i varierende tykkelse, og også i flere lag. Tørvedyndet må betegnes som stærkt sætningsgivende, og følsomt overfor grundvandssænkning og dræning. Ved etablering af genslyngningen skal der således tages hensyn til, at grundvandssænkning og dræning omkring projektområdet i videst muligt omfang skal undgås, dvs. at grundvandforholdene skal søges bibeholdt i den nuværende situation ved konstruktioner og bygninger, der måtte være funderet over eventuelle lag af tørvedynd. I den forbindelse skal der særligt fokuseres på, at der ved undersøgelsen er konstateret flere vandspejl et øvre (sekundært) vandspejl, og et nedre (primært) vandspejl. Disse vandspejl skal fremadrettet søges bibeholdt adskilt for at begrænse en eventuel (ugunstig) påvirkning på omgivelserne fra det ændrede vandløbstracé Fremgangsmetode under anlægsfasen Under projektets anlægsfase skal der også tages hensyn til, at grundvandssænkning og dræning omkring projektområdet i videst muligt omfang skal begrænses. Dette gælder særdeles indenfor strækning 1, hvor der foretages en afgravning af det eksisterende terræn, og vandløbet anlægges i et dybere tracé. Følgende fremgangsmetode foreslås for at begrænse dræning og grundvandssænkning omkring projektområdet. 1. Udgravning og etablering af strækning 1 fra st Kan etableres tørt, da vandet løber i det nuværende tracé. Etablering af et midlertidigt udløb til slugten ved ca. st Kobling af vand til den udgravede delstrækning (1). Der udlægges jord som afskærer det nuværende tracé og fører vandet til det nye tracé st med udløb til slugten. 3. Etablering af plastspuns. 4. Udgravning og etablering af strækning 1 fra st Kan etableres tørt, da vandet løber i den tidligere udgravede delstrækning (1). 5. Kobling af vand til den samlede strækning 1 ved sammenkobling af (1) og (4) og nedlæggelse af det midlertidige udløb til slugten i ca. st. 70 (1). 6. Hævning og etablering af strækning 2. Kan formodentlig ikke etableres tørt, da der ikke er plads i slugten til at lægge vandet udenom det projekterede forløb. Det kan være muligt at foretage en pumpning af vandet for at tørlægge strækningen. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 30 / 36

31 4.2 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Ved de projekterede tiltag ændres de fysiske vandløbsforhold så faldet i Klitmøller Å fordeles mere jævnt, end det er tilfældet i dag. Det 3,8 meters fald over betonstemmeværket afvikles over en 315 meters strækning, hvor faldet er projekteret liggende mellem 9,4 12,4. Det vurderes, at det naturlige fald i området generelt har været over 10 flere steder. Der er derfor ikke efterstræbt, at presse fald ned til under 10, men nærmere at genskabe de naturlige forhold som menes at have eksisteret tidligere. Det vurderes derfor, at projektet lever op til kravene i bekendtgørelsen vedrørende faldforhold. Brinkanlæggene i det projekterede forløb er projekteret til at være 1:2 med en smule stejlere brinkanlæg i ydersiden af sving på maksimalt 1:1,5. De lever således op til kravene i bekendtgørelsen. (Retsinformation, BEK nr. 954 af 27/06/2016) Det udlagte bundsubstrat skaber varierende bundforhold og strømningsmønstre. Der skal udlægges en betydelig mængde skjulesten, som har til formål at skabe strømlæ og skjul for faunaen og har samtidig det formål at sænke vandhastigheden. Stenudlægningen vurderes at have et større omfang end hvad der kan forventes autentisk under vandløbets naturlige forhold. Det har dog været en nødvendighed i projektet grundet vandløbets tætte placering på bygninger og tekniske anlæg at fastlåse og sikre profilet mod erosion. Det er dog sandsynligt, at strækningen oprindeligt har været præget af store mængder hårdt substrat. Vandløbet er inddelt i 2 strækninger med forskellige grad af slyngning, vandløbsdybde og faldforhold. Strækning 1 er projekteret med en vandløbsdybde på 1 meter, og er således tilstrækkelig dyb til at der er minimal risiko for at en ekstrem afstrømning overskrider vandløbets brinker. På strækning 2 anlægges vandløbet med en dybde på 0,5 meter, og der kan af denne grund forekomme vand på terræn under hændelser over ca. en medianmaksimum afstrømning. Vandløbstracéet er desuden hævet på strækning 2, hvilket har den resulterende effekt, at afvandingen omkring vandløbet er forringet. Strækning 2 forløber dog i en slugt med højtliggende terræn på begge sider, og denne forringelse af afvandingen vil ikke have nogen afvandingsmæssig betydning for markarealet nord for eller engarealet syd for Klitmøller Å. Selv små ændringer i faldforholdene og vandløbets beliggenhed, kan i nogle tilfælde påvirke afvandingen lokalt og dermed skabe en ændring af grundvandsstanden. I dette projekt har der været et særligt fokus på at minimere ændringen af afvandingsforholdene omkring projektområdet, da der foretages en regulering i et vandløb med tæt beliggenhed på bygninger og tekniske anlæg. Der forekommer et lag af vandmættet tørvedynd i området, som efter indsatsens gennemførsel fortsat skal have samme afvandingsforhold. Der er af denne grund projekteret en række afværgeforanstaltninger såsom plastspuns og forlængelse af eksisterende dræn for at opnå dette. Grundvandsstanden omkring indsatsen er moniteret løbende over projekteringsforløbet således, at det har været muligt at bibeholde de eksisterende afvandingsforhold i den projekterede indsats. På Figur 4-1 ses en oversigt over boringerne, hvor grundvandsstanden er målt samt afværgeforanstaltningerne, som har til formål at bibeholde en uændret afvanding omkring Klitmøller Å. Ved boring B1, B5 og B2 er der målt et grundvandsspejl i et øvre magasin ovenpå et lag af tørvedynd, som ligger over det nærmeste vandløbstracé i ca. st Vandløbet ligger i denne station relativt dybt, og for at undgå en drænende effekt fra vandløbet er det projekteret at der etableres en plastspuns med en overkant svarende til den eksisterende grundvandsstand i ca. kote 6,10 m (fra boring B7). Der er også registreret en højtliggende grundvandsstand i boring B3 og B4. Det nærmeste vandløbstracé (st. 0 30) er dog relativ højtliggende og vil ikke være afvandende i forhold til de nuværende forhold. Der går desuden et dræn fra huset ved Ørhagevej 78, som er projekteret til at have de samme afvandingsforhold som tidligere. Ved boring B6 og B8 er der registreret et dybere grundvandsmagasin, og der er ikke observeret det samme lag af tørvedynd, som der er ved de øvrige boringer. Det lave grundvandsspejl skyldes arealernes tætte beliggenhed på den dybe slugt ved strækning 2, som har haft en drænende effekt. Vandløbstracéet vil ikke forårsage en forandret afvanding i disse områder. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 31 / 36

32 Figur 4-1 Afværgeforanstaltninger som er projekteret for at bibeholde de eksisterende afvandingsforhold omkring bebyggelse og tekniske anlæg omkring indsatsen. (Kortforsyningen, 2017) 4.3 Afværgeforanstaltninger Etablering af strømningsspærrende plastspuns For at undgå sammenblanding af de konstaterede grundvandsmagasiner og for bedst muligt at bibeholde eksisterende strøm- og dræningsforhold, etableres en vandstandsende barriere i en del af projektområdet. Barrieren skal føres igennem den naturlige vandrette vandbarriere (tørvedyndet), der i dag adskiller de to magasiner, men samtidig ikke have væsentlig indflydelse på afstrømningen i det nedre magasin. Barrieren etableres ved en plastspuns af typen GW-610/9,0 fra Lesanco ApS eller lignende, der udføres i sektioner til Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 32 / 36

33 forskellig dybde, så afstrømning fra det sekundære magasin til vandløbstraceet modvirkes, mens udveksling af vand i nogen grad tillades mellem det nedre magasin og vandløbet Forlængelse af eksisterende dræn og rør For yderligere at sikre de eksisterende strøm- og dræningsforhold omkring projektområdet er det projekteret, at rør og dræn, som tilstrømmer Klitmøller Å indenfor projektområdet, skal tilpasses således de opnår en tilsvarende afvanding som under eksisterende forhold. Lodsejere og bygherre er kontaktet for at klarlægge de præcisere dræningsforholdene i området, og Thisted Forsyning er kontaktet med henblik på at klarlægge forholdene omkring et deres rørudløb indenfor projektområdet. De projekterede afværgeforanstaltninger ved forlængelse af dræn og rør i projektområdet sikrer, at afvandingsforholdene efter omlægningen af Klitmøller Å tilnærmelsesvist svarer til de eksisterende forhold Etablering af sandfang nedstrøms projektområdet Under anlægsarbejdet og i en efterfølgende periode kan en øget transport af sand og fluvialt materiale forventes omkring projektområdet. Som afværgeforanstaltning mod en større ændring af vandløbets og det nedstrøms liggende rørs afvandingsmæssige kapacitet skal der etableres et midlertidigt sandfang nedstrøms i projektområdet. Sandfanget oprenses løbende under anlægsfasen hvis det fyldes op, men forventes efter anlægsarbejdets afslutning at blive sløjfet naturligt efter cirka et år. 4.4 Biologiske forhold Biologiske forhold i vandløbet Ved gennemførelse af den projektering fjernelse af spærringen i Klitmøller Å AAL-1128 skabes en knap 700 m åbent og varieret vandløb med gode fysiske forhold, hvilket kan forventes at komme alle vandløbsorganismer til gode og være i overensstemmelse med projektet formål. I forhold til konsekvensvurdering af de biologiske forhold i vandløbet vurderes detailprojektets ændringer i forhold til projektforslaget i forundersøgelsen ikke at have betydning. For konsekvensvurdering af de biologiske forhold henvises således til forundersøgelsens afsnit 7.1 til Biologiske forhold omkring vandløbet En stor del af den eksisterende 3 beskyttede klitvegetation indenfor projektområdet vil blive kraftigt forstyrret i forbindelse med anlægsarbejderne og størstedelen af de terrænregulerede arealer vil efter anlægsarbejderne bestå af blotlagte sandflader. Udover at udgøre en beskyttet naturtype, sikre klitvegetation også arealerne mod vinderosion og sandflugt. Efter anbefaling fra Naturstyrelsen Thy bør det øverste lag af græstørven fra projektområdet derfor afgraves og lægges i depoter forud for øvrig terrænregulering. I forbindelse med reetablering af arealerne omkring projektområdet, skal det afgravende materiale med græstørv fordeles jævnt over de blotlagte arealer. Herved sikres en hurtig genvækst af den beskyttede klitvegetationen og projektområdet sikres mod vinderosion og sandflugt. Der er på dele af projektområdet også forekomst af rynket rose, det forventes at ovenstående metode også vil sprede disse til hele området. På baggrund af dialog med Naturstyrelsen Thy vurderes det, at hensynet til en hurtig reetablering af en sammenhængene klitvegetation bør vægtes højere end risikoen for spredning af rynket rose. Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 33 / 36

34 4.4.3 International naturbeskyttelse Indsatsen i Klitmøller Å er ikke beliggende indenfor et internationalt beskyttet Natura-2000 område. Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Natur-2000 området ligger umiddelbart nordøst for Klitmøller by i en afstand af ca. 1 km fra indsatsområdet. Påvirkning af arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget vurderes at være af underordnet betydning grundet projektets karakter. 4.5 Projektøkonomi Der er udregnet et overslag for anlægsomkostningerne ved en realisering af den skitserede indsats. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms. Konservativt estimat Moderat estimat Aktivitet i området Mængde Enhed Enhedspris Samlet pris Enhedspris Samlet pris Etablering af arbejdsplads Fast pris - - Rydning m 2 Udlægning af køreplader m 2 Udgravning af 150 m vandløbstracé (st ) Flytning og udlægning af råjord til hævning af vandløb og terræn (st ) Levering og udlægning af 40 cm brinksikring i vandløbet (20 % singels, 20 % håndsten og 60 % marksten) Levering og udlægning af 30 cm bundsubstrat i vandløbet (40 % singels, 60 % håndsten) Etablering af 12 fosnakker i marksten Udgravning og foring af 12 skyllehuller Etablering af 45 meters plastspuns i en dybde af 3 meter Opgravning og udskiftning af 15 meter dræn til plastrør i en dybde af 1 meter (Ø 100 mm) Etablering og kobling af 10 meter plastrør til eksisterende rørudløb (Ø mm) Etablering og vedligeholdelse af midlertidigt sandfang med en længde på 15 meter Ekstra håndtering ved rømning og udlægning af øverste 20 cm muldlag. Udlægning af geotekstil under brinksikring ved usikre brinker m m m m 3 12 stk. 12 stk. 135 m 2 Fast pris - - Fast pris - - Fast pris m m 2 I alt (DKK ekskl. moms) Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 34 / 36

35 4.6 Tidsplan Det forventes at projektet kan realiseres inden for 2 måneder, når alle aftaler og myndighedsbehandling er på plads. Det anbefales, at arbejdet udføres i en tør periode, med mindst vandføring i Klitmøller Å 5 Referencer Arealinfo. (2017). Danmarks Miljøportal, Data om miljøet i Danmark. Hentet fra Kortforsyningen. (2017). Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Hentet fra Orbicon A/S. (2015). Forundersøgelse af spærring i Klitmøller Å - AAL Retsinformation. (BEK nr. 954 af 27/06/2016). Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Hentet fra Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Vandområdeplaner. (u.d.). Basisanalyse for Vandområdeplaner Hentet fra Miljø- og Fødevareministeriet: Atkins Detailprojektering Klitmøller Å (AAL-1128) Side 35 / 36

36