Byder Lolland Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Lolland Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Lolland Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Lolland Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Lolland Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Lolland Kommunes udbud i Lolland Kommunes udbudspolitik Lolland Kommune i forhold til landsgennemsnittet Lolland Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Lolland Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Lolland Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Lolland Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Lolland Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Lolland Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Lolland Kommune er der sket en stigning fra 13 mio. kr. i 2015 til lidt over 57 mio. kr. i Af de i alt 12 udbud i 2016 blev 2 udbudt i fagentreprise. 9 udbud på tværs af entrepriseformer var på eller under 5 mio. kr., 2 var på 5-10 mio. kr., og 1 var på 22 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Lolland Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Lolland Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Lolland Kommune er en SMV-kommune 87 % eller 178 ud af de i alt 204 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Lollands kommunegrænse, har under 10 ansatte. 96 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 19). Lolland Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente og tilrettelægge udbud, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Lolland Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 314 kr. pr. indbygger placerede Lolland Kommune sig i den nedre del sammenlignet med andre kommuner med mellem og indbyggere (Se tabel 6, s. 17). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Lolland Kommune således betydeligt under landsgennemsnittet. Ved at udbyde SMVvenligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Lolland Kommunes udbud I 2015 udbød Lolland Kommune i alt 7 opgaver, hvoraf de 2 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 13 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 5 mio. kr. svarende til 40 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev hele den samlede udbudssum på 13 mio. kr. brugt på udbud på 5 mio. kr. eller derunder. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 12 udbud på tilsammen knap 60 mio. kr. blev 2 udbudt i fagentreprise og udgjorde små 10 % af den samlede udbudssum. 9 af de 12 udbud var på under 5 mio. kr. og dækkede godt 37 % af den samlede udbudssum. Lolland Kommunes udbudspolitik Lolland Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt en erklæret målsætning om i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. Men ikke nogen erklæring om at ville være SMV-venlig. I det hele taget peger Lolland Kommunes besvarelser ikke i en udpræget SMV-venlig retning. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Lolland Kommunes hjemmeside og med afholdelse af dialogmøder og det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Lolland Kommunes eget eventuelle kontrolbud, er Lolland Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. (Se tabel 4, s. 12). Dog lever Lolland Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste, der varsler nye og kommende udbud. Her er således et konkret punkt at tage op i en dialog med Lolland Kommune. 7

8 Sikkerhedsstillelse og klausuler Lolland Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på kr. Det er kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. (Se tabel 4, s. 12). Og Lolland Kommune opererer med en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på blot kr. Dvs. at der også vedr. disse beløbsgrænser er plads til forbedring og grundlag for et yderligere punkt til en drøftelse med Lolland Kommune. Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Lolland Kommune kunne opnå ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Samme type forbedringer kunne opnås ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Også disse temaer kan tages op i en dialog med Langeland Kommune. Hvordan gør Lolland Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Lolland Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Lolland Kommunes nabokommuner, er Lolland Kommune ikke udpræget mere SMV-venlig end de to andre kommuner. (Se tabel 5, s. 15). Lolland Kommune har ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, hvad de to nabokommuner begge har. Beløbsgrænsen for, hvornår der anvendes klausuler ligger jævnfør spm.13 i Lolland Kommune på blot kr. I Vordingborg og Guldborgsund kommuner er denne grænse henholdsvis 4 og 2 mio. kr. Endnu et punkt Lolland Kommune kan tage ved lære af. Endelig kan Lolland Kommune jævnfør spm. 14 tage ved lære af Vordingborg Kommune vedr. beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. I Vordingborg Kommune er grænsen på 4 mio. kr., mens grænsen i Lolland Kommune blot er ¼ heraf: kr. Der kan naturligvis fortsat tages en dialog med Lolland Kommune også om de spørgsmål, hvor de her sammenlignede kommuner alle svarer i en ikke-smv-venlig retning. Fx om etableringen af en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Sådanne spørgsmål er slået an i kommentarerne til tabel 4. 8

9 Lolland Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 5 2 Hovedentreprise 5 4 Storentreprise 3 1 Samlet 13 7 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 15 Figur 2: Entrepriseformer i antal Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Ukendt Andet Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 13 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 5 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for andre 5 mio. kr. 3 mio. kr. blev brugt på en storentreprise Figur 2: Entrepriseformer i antal Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Figur 2 viser, at 2 af i alt 7 opgaver blev udbudt i fagentreprise. 4 blev udbudt i hovedentreprise og 1 som storentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 40% 37% 22% Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Figur 3 viser, at 40 % af den samlede udbudssum på 13 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise. 9

10 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 7 udbud fordeler 0-5 mio sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor Samlet 13 7 fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 13 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 13 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 7 Figur 5 viser, at alle 7 entrepriser var på 0-5 mio. kr. 0-5 mio. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 100% 0-5 mio. Figur 6 viser, at 100 % af den samlede udbudssum på 13 mio. kr. blev anvendt på udbud på op til 5 mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Lolland Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Lolland navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Indretning af undervisningslokaler Renovering af skole Fagentreprise 5,00 Børnehuset Skovsgårdsvej Renovering af tag Hovedentreprise 1,40 Maribo Hallerne Udskiftning af halgulv Hovedentreprise 1,20 Mole Renovering af mole Hovedentreprise 1,70 Maribo Svømmehal Renovering af tag Fagentreprise 0,40 Ravnsborghallen Udvidelse af idrætsfaciliteter Storentreprise 3,00 Byfornyelse Maribo Etablering af byrum Hovedentreprise 0,70 I alt 13,40 11

12 Lolland Kommunes udbudspolitik Lolland Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Lolland Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Lolland Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? x 65% 35% 9 Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? x 19% 81% Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr

13 Tabel 4 viser en oversigt over Lolland Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Lolland Kommune har en nedskrevet udbudspolitik jævnfør spm. 1 ligesom 75 % af landets øvrige kommuner. Lolland Kommune har ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig jævnfør spm. 2, hvad 58 % af de øvrige kommuner har. Derimod har Lolland Kommune jævnfør spm. 3 en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at ville udbyde i fagentreprise på linje med 40 af landets øvrige kommuner. Lolland Kommune har jævnfør spm. 4 ikke anvendt rammeaftaler i sine udbud i perioden Derfor optræder der ingen svar på de 3 efterfølgende spørgsmål. Lolland Kommunes nedskrevne udbudspolitik kan jævnfør spm. 8 ses på kommunens hjemmeside. 65 % af alle kommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Lolland Kommune har derimod ikke en SMS- eller mailtjeneste, der varsler om nye udbud jævnfør spm. 9. Kun 19 % af alle kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at mange bygge- og anlægsvirksomheder efterspørger det. Lolland Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Lolland Kommune har jævnfør spm. 11 en grænse for, hvornår de anvender klausuler i deres udbud på bare kr. Landsgennemsnittet for klausuler ligger jævnfør spm. 13 på godt 4,2 mio. kr. 58 % af landets kommuner opererer slet ikke med en nedre grænse på området. Blandt de resterende 42 % definerer en række kommuner grænsen ved 10 mio. kr. 13

14 Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud måtte være bedre end Lolland Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Lolland Kommune ligger også i den lidt tungere ende på ½ mio. kr., når det gælder grænsen for sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14. Her er landsgennemsnittet godt og vel kr. højere. 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 14

15 Guldborgsund Vordingborg Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Lolland Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Lolland Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 Nabokommuner Lolland Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x 2 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? x x x 3 Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? x x x 4 Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 8 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? x x x Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 15

16 Lolland Kommunes geografi betyder, at der kun er 2 nabokommuner, det er relevant at sammenligne med: Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Lolland Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 3 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Lolland Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil samtidig være relevante at tage op i en dialog med Lolland Kommune. Lolland Kommune har jævnfør spm. 2 ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, hvad begge de to nabokommuner har, hvorfor Lolland Kommune her kan lade sig inspirere. Beløbsgrænsen for, hvornår der anvendes klausuler, ligger jævnfør spm.13 i Lolland Kommune på bare kr. I Vordingborg Kommune er denne grænse 4 mio. kr. Endnu et punkt Lolland Kommune kan tage ved lære af. Endelig kan Lolland Kommune jævnfør spm. 14 tage ved lære af Vordingborg Kommune vedr. beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. I Vordingborg Kommune er grænsen på 4 mio. kr., mens Lolland Kommunes grænse blot er ¼ heraf: kr. Der kan naturligvis fortsat tages en dialog med Lolland Kommune også om de spørgsmål, hvor de her sammenlignede kommuner alle svarer i en ikke-smv-venlig retning. Fx om etableringen af en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Sådanne spørgsmål er slået an i kommentarerne til tabel 4. 16

17 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Sorø , Middelfart , Favrskov , Vesthimmerlands , Hillerød , Frederikssund , Odsherred , Faxe , Nordfyns , Tønder , Billund , Mariagerfjord , Lejre , Skive , Rebild , Furesø , Høje-Taastrup , Vordingborg , Kalundborg , Egedal , Syddjurs , Halsnæs , Vejen , Thisted , Tårnby ,1 982 Gribskov ,8 871 Ikast-Brande ,5 870 Brøndby ,7 813 Assens ,8 771 Bornholm ,8 750 Jammerbugt ,5 689 Albertslund ,5 628 Norddjurs ,8 388 Rødovre , Brønderslev Hedensted ,

18 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Greve , Ballerup , Lolland ,4 314 Ringsted ,3 273 Herlev Fredensborg ,9 197 Nyborg ,8 182 Gennemsnit pr. indb Tabel 6 på side 17 og 18 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem og indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Lolland Kommune er placeret i den nederste del i tabel 6 med en investering på 314 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 18

19 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Lolland ansatte og derover ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 56 1 ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Lolland Kommunes i alt 204 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 178 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 87 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 96 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Lolland Kommune har præcis samme andel af bygge- og anlægsvirksomheder med færre end 10 ansatte som landsgennemsnittet. Figur 7 understreger således, at også i Lolland Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 19