Byder Kolding Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Kolding Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Kolding Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Kolding Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Kolding Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Kolding Kommunes udbud i Kolding Kommunes udbudspolitik Kolding Kommune i forhold til landsgennemsnittet Kolding Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Kolding Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Kolding Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Kolding Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Kolding Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Kolding Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Kolding Kommune er der sket en stigning fra 67 mio. kr. i 2015 til næsten 112 mio. kr. i Af de i alt 18 udbud i 2016 blev 0 udbudt som fagentreprise. 13 udbud var på 0-5 mio. kr., 3 var på 5-10 mio. kr., 1 var på 12 mio. kr., og 1 det sidste var på 63 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Kolding Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Kolding Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Kolding Kommune er en SMV-kommune 83 % eller 331 ud af de i alt 400 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Koldings kommunegrænse, har under 10 ansatte. 92 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Kolding Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Kolding Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 729 kr. pr. indbygger placerede Kolding Kommune sig i den nedre del af tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem og indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Kolding Kommune således under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Kolding Kommunes udbud I 2015 udbød Kolding Kommune i alt 8 opgaver, hvoraf de 4 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 67 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 43 mio. kr. svarende til 64 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 22 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 18 udbud på tilsammen knap 112 mio. kr. blev ingen udbudt i fagentreprise. 13 af de 18 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede ca. 15 % af den samlede udbudssum. 3 udbud på tværs af udbudsformer var på 5-10 mio. kr., 1 på mio. kr., og 1 sidste var på 63 mio. kr. Kolding Kommunes udbudspolitik Kolding Kommune har en nedskrevet udbudspolitik, men ingen erklærede målsætninger om at være SMV-venlig eller om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Kolding Kommune anvendte ikke rammeaftaler i perioden (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Kolding Kommunes hjemmeside, med en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud og med afholdelse af dialogmøder er Kolding Kommune umiddelbart åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Men det trækker ned, at det ikke altid er det bedste tilbud, der vinder, selv om dette er bedre end Kolding Kommunes eget kontrolbud. (Se tabel 4, s. 12). Det kunne være et punkt i en dialog med Kolding Kommune. 7

8 Sikkerhedsstillelse og klausuler Kolding Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på kr. Her ligger Kolding Kommune kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Kolding Kommune opererer ikke med en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Kolding Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Samme type forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Dvs. at der også her er plads til forbedring og grundlag for en drøftelse med Kolding Kommune. Hvordan gør Kolding Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Kolding Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Kolding Kommunes nabokommuner, går en del af temaerne igen. Kolding Kommune har ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig. Det har derimod Fredericia Kommune. Og det er ikke altid det bedste tilbud, der vinder opgaven, selv om det er bedre end Kolding Kommunes kontrolbud. Ingen af nabokommunerne har denne tilgang. (Se tabel 5, s. 14). I dialogen med Kolding Kommune kan således peges på, at nabokommunerne på flere områder er mere SMV-venlige end Kolding Kommune. 8

9 Kolding Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 43 4 Hovedentreprise 24 4 Samlet 67 8 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr Fagentreprise Hovedentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 67 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 43 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for 24 mio. kr Figur 2: Entrepriseformer i antal 4 4 Fagentreprise Hovedentreprise Figur 2 viser, at 4 opgaver blev udbudt i fagentreprise. Andre 4 blev udbudt i hovedentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 64% 36% Fagentreprise Hovedentreprise Figur 3 viser, at 64 % af den samlede udbudssum på 67 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise. 36 % blev udbudt i hovedentreprise. 9

10 0-5 mio mio mio Samlet 67 8 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 8 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 67 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 15 mio. kr. 18 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 34 mio. kr. blev brugt på udbud på mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 4 entrepriser hver især med en værdi på op til 5 mio. kr., 2 entrepriser på 5-10 mio. kr. og 2 andre entrepriser på mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 22% 27% 51% 0-5 mio mio mio. Figur 6 viser, at 22 % af den samlede udbudssum på 67 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 27 % på udbud på 5-10 mio. kr., og 51 % på udbud på mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Kolding Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Kolding navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Harteværket Opførelse af udstillingsfaciliteter Fagentreprise 20,00 Cuben Udvidelse af idrætscenter Hovedentreprise 10,00 Lærkevej/Skovvangen Ombygning af vejkryds Hovedentreprise 3,00 Ombygning af vejkryds Skovvangen Hovedentreprise 3,00 Lyshøj Udvidelse af klubfaciliteter Hovedentreprise 8,00 Kolding Busterminal Fagentreprise 13,80 Sdr. Stenderup Børnehave Etablering af børnehave Fagentreprise 4,00 Skamlingsbanken Renovering af mindesmærke inkl. klokkespil Fagentreprise 5,00 I alt 66,80 11

12 Kolding Kommunes udbudspolitik Kolding Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Kolding Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Kolding Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr

13 Tabel 4 viser en oversigt over Kolding Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Kolding Kommune har en nedskrevet udbudspolitik jævnfør spm. 1 ligesom 75 % af landets øvrige kommuner, men ingen erklæret målsætning om at være SMV-venlig jævnfør spm. 2, hvad 58 % af de øvrige kommuner har. Og jævnfør spm. 3 heller ingen erklæret målsætning om i videst muligt omfang at ville udbyde i fagentreprise på linje med 60 % af landets øvrige kommuner. Kolding Kommune har jævnfør spm. 4 ikke anvendt rammeaftaler i sine udbud i perioden Derfor optræder der ingen svar på de 3 efterfølgende spørgsmål. Kolding Kommunes nedskrevne udbudspolitik kan findes på kommunens hjemmeside jævnfør spm. 8. Her er Kolding Kommune i selskab med 65 % af landets øvrige kommuner, som også har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Kolding Kommune har en SMS- eller mailtjeneste, der varsler om nye udbud jævnfør spm. 9. Kun 19 % af alle kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at mange bygge- og anlægsvirksomheder efterspørger det. Kolding Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Kolding Kommune har ikke nogen grænse for, hvornår de anvender klausuler i deres udbud jævnfør spm. 11 og 13. Landsgennemsnittet for klausuler ligger på godt 4,2 mio. kr. 58 % af kommunerne opererer ikke med en nedre grænse på området. Blandt de resterende 42 % definerer en række kommuner grænsen ved 10 mio. kr. Det vil ikke altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, selv om dennes tilbud måtte være bedre end Kolding Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en modsat tilgang. Med en grænse på kr. ligger Kolding Kommune jævnfør spm. 14 under landsgennemsnittet på ca kr., når det gælder sikkerhedsstillelse efter AB92. I alt 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13

14 Fredericia Haderslev Vejen Middelfart Kolding Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Kolding Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Kolding Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

15 Af Kolding Kommunes i alt 5 nabokommuner indgår her Fredericia, Haderslev, Vejen og Middelfart kommuner. Vejle Kommune har ikke besvaret Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Kolding Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Kolding Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Kolding Kommune. Kolding Kommune har jævnfør spm. 2 ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig. Det har Fredericia Kommune. I Kolding Kommune tildeles en opgave jævnfør spm. 12 ikke altid en privat tilbudsgiver, selv om denne har givet et bedre tilbud end Kolding Kommunes eget kontrolbud. Ingen af nabokommunerne har denne tilgang. Der kan naturligvis fortsat tages en dialog med Kolding Kommune også om de spørgsmål, hvor de her sammenlignede kommuner samstemmende svarer i en ikke-smv-venlig retning. 15

16 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg , Sønderborg , Slagelse , Viborg , Esbjerg , Randers , Herning , Gentofte , Vejle , Roskilde , Kolding , Frederiksberg , Horsens , Næstved , Gennemsnit pr. indb , Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem og indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Kolding Kommune er placeret i den nedre del i tabel 6 med en investering på 729 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

17 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Kolding ansatte og derover ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Kolding Kommunes i alt 400 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 331 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 83 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 92 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Kolding Kommune adskiller sig ikke synderligt fra landsgennemsnittet med denne andel af byggeog anlægsvirksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger, at også i Kolding Kommune dominerer denne type virksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17