Byder Horsens Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Horsens Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Horsens Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Horsens Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Horsens Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Horsens Kommunes udbud i Horsens Kommunes udbudspolitik Horsens Kommune i forhold til landsgennemsnittet Horsens Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Horsens Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Horsens Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Horsens Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Horsens Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Horsens Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Horsens Kommune er der sket en stigning fra 32 mio. kr. i 2015 til 294 mio. kr. i Af de i alt 42 udbud i 2016 blev 8 udbudt i fagentreprise. 29 udbud var på 0-5 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Horsens Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Horsens Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Horsens Kommune er en SMV-kommune 84 % eller 345 ud af de i alt 413 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Horsens kommunegrænse, har under 10 ansatte. 92 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Horsens Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Horsens Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 365 kr. pr. indbygger lå Horsens Kommune i den nedre del af tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem og indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Horsens Kommune således under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Horsens Kommunes udbud I 2015 udbød Horsens Kommune i alt 7 opgaver, hvoraf ingen var udbudt i fagentreprise. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 46 % af den samlede udbudssum på 32 mio. kr. brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 42 udbud på tilsammen 294 mio. kr. blev 8 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde ca. 16 % af den samlede udbudssum. 29 af de 42 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede knap 13 % af den samlede udbudssum. Disse tal kan danne afsæt for en dialog med Horsens Kommune. Horsens Kommunes udbudspolitik Horsens Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt erklærede målsætninger om at være SMVvenlig og i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. Horsens Kommune anvendte rammeaftaler i perioden og håndterede disse relativt SMV-venligt. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Horsens Kommunes hjemmeside, med afholdelse af dialogmøder og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Horsens Kommunes eget kontrolbud, er Horsens Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dog lever Horsens Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Her er således endnu et konkret punkt at tage op i en dialog med Horsens Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

8 Sikkerhedsstillelse og klausuler Horsens Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 1 mio. kr., dvs. over landsgennemsnittet på kr. 17 kommuner anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Horsens Kommunes nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, ligger også på 1 mio. kr. mod et landsgennemsnit på 4,2 mio. kr. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Horsens Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Samme type forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Også her er der plads til forbedring og grundlag for dialog med Horsens Kommune. Hvordan gør Horsens Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Horsens Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Horsens Kommunes nabokommuner, er der 2 forhold, hvor Horsens Kommune kan hente inspiration. Dels i spørgsmålet om en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, som Silkeborg Kommune har. Dels ift. den nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Her ligger 2 nabokommuner på 10 mio. kr. mod Horsens Kommunes 1 mio. kr. (Se tabel 5, s. 14). 8

9 Horsens Kommunes udbud i 2015 Hovedentreprise 29 6 Ukendt 3 1 Samlet 32 7 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr Hovedentreprise Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 32 mio. kr. blev ingen brugt på fagentrepriser, mens hovedentrepriser stod for 29 mio. kr. 3 mio. kr. gik til her ukendte entrepriseformer 3 32 Figur 2: Entrepriseformer i antal 6 1 Hovedentreprise Ukendt Figur 2 viser, at der ikke blev udbudt i fagentreprise, men 6 hovedentrepriser. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 91% 9% Hovedentreprise Ukendt Figur 3 viser, at 91 % af den samlede udbudssum på 32 mio. kr. blev udbudt i hovedentreprise. 9

10 0-5 mio mio Samlet 32 7 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 7 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 32 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 15 mio. kr., mens 17 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller mio mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 5 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr. og 2 entrepriser på 5-10 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 46% 54% 0-5 mio mio. Figur 6 viser, at 46 % af den samlede udbudssum på 32 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 54 % blev anvendt på udbud på 5-10 mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Horsens Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Horsens navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Borgmesterbakkens tandklinik Tilbygning til tandklinik Hovedentreprise 1,70 Stensballehallen Etablering af kunstgræsbane Hovedentreprise 3,50 Hatting Etablering af cykelsti Hovedentreprise 2,00 Horsens Etablering af cykelsti og kloak Hovedentreprise 8,00 Forum Horsens Etablering af kunstgræsbane Hovedentreprise 4,50 Langmarkskolen Indretning af daginstitution Ukendt 3,00 Horsens Genbrugsplads Omlægning af mellemdepot Hovedentreprise 9,30 I alt 32,00 11

12 Horsens Kommunes udbudspolitik Horsens Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Horsens Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Horsens Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr Tabel 4 viser en oversigt over Horsens Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 12

13 Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Horsens Kommune har jævnfør spm. 1 en nedskrevet udbudspolitik, som 75 % af alle kommuner har. Horsens Kommune har jævnfør spm. 2 en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, ligesom 58 % af landets øvrige kommuner, samt en målsætning om jævnfør spm. 3 i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise her på linje med 40 % af landets øvrige kommuner. Horsens Kommune anvendte jævnfør spm. 4 i perioden rammeaftaler ligesom 44 % af de øvrige kommuner. Rammeaftalerne blev jævnfør spm. 5 opdelt i fagentrepriser som i 35 % af de andre kommuner. Horsens Kommune opdeles jævnfør spm. 6 i distrikter ved udbud af rammeaftaler. Det sker også i 35 % af de øvrige kommuner. Endelig jævnfør spm. 7 kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i Horsens Kommune. Samme tilgang har 28 % af de øvrige kommuner. Den nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 at finde på Horsens Kommunes hjemmeside. 65 % af landets kommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider Selv om det er et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomheder, har kun 19 % af landets kommuner en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Horsens Kommune hører jævnfør spm. 9 ikke til blandt disse 19 %. Horsens Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, ligesom 94 % af landets øvrige kommuner gør. Når det gælder grænsen for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, har Horsens Kommune en sådan jævnfør spm. 11. Ligesom 42 % af landets øvrige kommuner har det. I Horsens Kommunes tilfælde ligger grænsen jævnfør spm. 13 på 1 mio. kr. Landsgennemsnittet ligger på godt 4,2 mio. kr., en række kommuner ligger på 10 mio. kr. I Horsens Kommune er det jævnfør spm. 12 altid er en privat tilbudsgiver, der vinder udbuddet, hvis denne har givet et bedre tilbud end Horsens Kommunes kontrolbud. Det samme er tilfældet i 77 % af landets øvrige kommuner. Når det gælder beløbsgrænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger Horsens Kommune jævnfør spm. 14 på 1 mio. kr. Landsgennemsnittet ligger på godt kr. 13

14 Hedensted Odder Silkeborg Skanderborg Horsens Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Horsens Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Tabel 5 Nabokommuner Horsens Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

15 Af Horsens Kommunes i alt 6 nabokommuner indgår her i tabellen Hedensted, Odder, Silkeborg og Skanderborg kommuner. Ikast-Brande Kommune har ikke besvaret Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Horsens Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Horsens Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Horsens Kommune. Horsens Kommune har jævnfør spm. 9 ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Det har Silkeborg Kommune derimod. Derudover har Horsens Kommune jævnfør spm. 13 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på 1 mio. kr. Her bliver Horsens Kommune overmatchet af både Silkeborg og Skanderborg kommuner, hvor grænsen er sat til 10 mio. kr. 15

16 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg , Sønderborg , Slagelse , Viborg , Esbjerg , Randers , Herning , Gentofte , Vejle , Roskilde , Kolding , Frederiksberg , Horsens , Næstved , Gennemsnit pr. indb , Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem og indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Horsens Kommune er placeret i den nederste 1/3 i tabel 6 med en investering på 365 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

17 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Horsens ansatte og derover ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Horsens Kommunes i alt 413 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 345 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 84 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 92 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Horsens Kommune adskiller sig ikke synderligt fra landsgennemsnittet med denne andel af virksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger, at også i Horsens Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17