Byder Aalborg Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Aalborg Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Aalborg Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Aalborg Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Aalborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Aalborg Kommunes udbud i Aalborg Kommunes udbudspolitik Aalborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Aalborg Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Aalborg Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Aalborg Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Aalborg Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Aalborg Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Aalborg Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Aalborg Kommune er der sket en stigning fra godt 133 mio. kr. i 2015 til godt 185 mio. kr. i Af de i alt 21 udbud i 2016 blev 2 udbudt som fagentreprise. 16 udbud var på 0-5 mio. kr.; 3 var på mio. kr., 1 var på 40 mio. kr., og 1 på 71 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Aalborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Aalborg Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Aalborg Kommune er en SMV-kommune 83 % eller 582 ud af de i alt 701 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Aalborgs kommunegrænse, har under 10 ansatte. 91 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Aalborg Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Aalborg Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 633 kr. pr. indbygger placerede Aalborg Kommune sig nederst i tabellen sammenlignet med andre kommuner med over indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner lå Aalborg Kommune således under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Aalborg Kommunes udbud I 2015 udbød Aalborg Kommune i alt 16 opgaver, hvoraf de 4 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 133 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 42 mio. kr. svarende til 31 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 20 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 21 udbud på tilsammen 185 mio. kr. blev 2 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde 11 % af den samlede udbudssum. 16 af de 21 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede ca. 16 % af den samlede udbudssum. Aalborg Kommunes udbudspolitik Aalborg Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt en erklæret målsætning om at være SMVvenlig. Men kommunen har ikke en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser. Aalborg Kommune anvendte i perioden ikke rammeaftaler i sine udbud. (Se tabel 4, s. 12). Her er således et punkt at tage op i en dialog med Aalborg Kommune. Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Aalborg Kommunes hjemmeside; med afholdelse dialogmøder; med en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Aalborg Kommunes eget kontrolbud, er Aalborg Kommune relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. (Se tabel 4, s. 11). 7

8 Sikkerhedsstillelse og klausuler Aalborg Kommune opererer med en nedre grænse for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på kr. Her ligger Aalborg Kommune godt kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Aalborg Kommune opererer ikke med en konkret nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 11). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Aalborg Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. Samme type forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Dvs. at der her er plads til forbedring og grundlag for en drøftelse med Aalborg Kommune. Hvordan gør Aalborg Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Aalborg Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Aalborg Kommunes nabokommuner, er der blot et punkt, hvor Aalborg Kommune agerer mindre SMV-venligt. Det drejer sig om, at Aalborg Kommune modsat Frederikshavn Kommune ikke har en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. (Se tabel 5, s. 13). Også her - og med henvisning til, at en nabokommune gør det bedre - et afsæt for en dialog med Aalborg Kommune. 8

9 Aalborg Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 42 4 Hovedentreprise 47 6 Storentreprise 2 1 Totalentreprise 35 2 Ukendt 8 3 Samlet Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 133 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 42 mio. kr.; hovedentrepriser stod for 47 mio. kr.; storentrepriser for 2 mio. kr., og totalentrepriser for 35 mio. kr. 8 mio. kr. gik til her ukendte entrepriseformer Figur 2: Entrepriseformer i antal Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 2 viser, at 4 af i alt 16 opgaver blev udbudt i fagentreprise; 6 i hovedentreprise; 1 i storentreprise, og 2 i totalentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 31% 35% 2% 26% 6% Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 3 viser, at 31 % af den samlede udbudssum på 133 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise; 35 % i hovedentreprise; 2 % i storentreprise, og 26 % i totalentreprise. 9

10 0-5 mio mio mio Samlet Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 16 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 133 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 26 mio. kr. 16 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 91 mio. kr. blev brugt på udbud på mio. kr Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 9 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr.; 2 entrepriser på 5-10 mio. kr., og 5 på mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 20% 12% 68% 0-5 mio mio mio. Figur 6 viser, at 20 % af den samlede udbudssum på 133 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr.; 12 % på udbud på 5-10 mio. kr., og 68 % på udbud på mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Aalborg Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Aalborg navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Vesterkærets Skole Ombygning og renovering af skole Fagentreprise 20,00 Nibe Midtby Renovering af belægninger Hovedentreprise 4,00 Stolpedalsskolen Ny type Skolegård Hovedentreprise 3,00 Mellervangsskolen PCB-sanering af skole Storentreprise 2,00 Stadionvej Renovering af bro Hovedentreprise 1,10 Vadum Opførelse af multihal Fagentreprise 6,00 Gug Skole Renovering af vestfløjen 2. etape Renovering af skole Fagentreprise 11,00 Aalborg Kulturbro Etablering af Gang- og Cykelbro Hovedentreprise 25,00 Langholt Byggemodning etape 3 Hovedentreprise 10,00 Gug Øst 1. etape Byggemodning af boligområde Hovedentreprise 3,50 Genbrugspladsen Sundsholmen Udvidelse af mandskabsbygning Ukendt 1,50 Aalborg Havn Uddybning Ukendt 3,00 Europahallen Nyt klimaanlæg Ukendt 3,50 Klarup Opførelse af daginstitution Totalentreprise 14,90 Aagaarden Plejehjem Ombygning Fagentreprise 4,65 Gigantium Opførelse af tribuner Totalentreprise 20,00 I alt 133,15 11

12 Aalborg Kommunes udbudspolitik Aalborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Aalborg Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Aalborg Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr Tabel 4 viser en oversigt over Aalborg Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 12

13 Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeler i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at i de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Aalborg Kommune har jævnfør spm. 1 en nedskrevet udbudspolitik i lighed med, hvad 75 % af de øvrige kommuner har. Aalborg Kommune har jævnfør spm. 2 en erklæret målsætning om at være SMV-venlig her på linje med 58 % af de øvrige kommuner. Aalborg Kommune har derimod ikke en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise jævnfør spm. 3. Det har 40 % af landets øvrige kommuner. Aalborg Kommune har jævnfør spm. 4 ikke anvendt rammeaftaler i sine udbud i perioden Derfor optræder der ingen svar på de 3 efterfølgende spørgsmål. Den nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. 65 % af de øvrige kommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Aalborg Kommune har en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Blot 19 % af de øvrige kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at det er et udbredt ønske blandt landets bygge- og anlægsvirksomheder. Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud måtte være bedre end Aalborg Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Aalborg Kommune har jævnfør spm. 11 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene; men har jævnfør spm. 13 ikke oplyst en konkret grænse. 42 % af landets øvrige kommuner har en sådan nedre grænse på gennemsnitligt 4,2 mio. kr. jævnfør spm. 13. Flere kommuner sætter grænsen ved 10 mio. kr. Når det gælder grænsen for sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14, ligger denne i Aalborg Kommune på kr., Her er landsgennemsnittet godt og vel kr. højere. 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13

14 Frederikshavn Jammerbugt Vesthimmerland Aalborg Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Aalborg Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Aalborg Kommunes besvarelse Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMVvenlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

15 Af Aalborg Kommunes i alt 5 nabokommuner indgår her Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner. Rebild, Brønderslev-Dronninglund og Mariagerfjord kommuner har pt ikke besvaret Håndværksrådets spørgeskema. For at udvide sammenligningsgrundlaget er her inddraget også Frederikshavn Kommune. De 3 sammenlignede kommuner benævnes i det følgende som nabokommuner. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Aalborg Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 4 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Aalborg Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Aalborg Kommune. Det eneste spørgsmål, hvor Aalborg Kommune er mindre SMV-venlig end nabokommunerne, er i spm. 3, hvoraf fremgår, at Aalborg Kommune ikke har en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Det har derimod Frederikshavn Kommune. 15

16 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere > Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Aarhus , København , Odense , Aalborg , Gennemsnit pr. indb , Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med flere end indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Aalborg Kommune er placeret nederst i tabel 6 med en investering på 633 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt; tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

17 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Aalborg ansatte og derover ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Aalborg Kommunes i alt 701 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 582 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 83 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 91 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Aalborg Kommune adskiller sig med 4 procentpoint fra landsgennemsnittet med denne virksomhedssammensætning. Figur 7 understreger ikke desto mindre, at også i Aalborg Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17