Byder Viborg Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Viborg Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Viborg Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Viborg Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Viborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Viborg Kommunes udbud i Viborg Kommunes udbudspolitik Viborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Viborg Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Viborg Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Viborg Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Viborg Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Viborg Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Viborg Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Viborg Kommune er der sket en stigning fra 200 mio. kr. i 2015 til godt 267 mio. kr. i Af de i alt 51 udbud i 2016 blev 25 udbudt i fagentreprise, 21 i hovedentreprise og et enkelt i totalentreprise. 40 udbud var på 0-5 mio. kr., 4 på 5-10 mio. kr., 6 på mio. kr., og 1 udbud totalentreprisen var på 55 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Viborg Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Viborg Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Viborg Kommune er en SMV-kommune 86 % eller 485 ud af de i alt 561 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Viborgs kommunegrænse, har under 10 ansatte. 94 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 19). Viborg Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Viborg Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på kr. pr. indbygger placerede Viborg Kommune sig i den øvre 1/3 sammenlignet med andre kommuner med mellem og indbyggere. (Se tabel 6, s. 18). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Viborg Kommune således over landsgennemsnittet. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Viborg Kommunes udbud I 2015 udbød Viborg Kommune i alt 44 opgaver, hvoraf de 31 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 200 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 162 mio. kr. svarende til 89 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 34 % af den samlede udbudssum på 200 mio. kr. brugt på udbud på 5 mio. kr. eller derunder. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 51 udbud på tilsammen 267 mio. kr. blev 25 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde godt 42 % af den samlede udbudssum. 40 af de 51 udbud var på under 5 mio. kr. og dækkede knap 30 % af den samlede udbudssum. Viborg Kommunes udbudspolitik Viborg Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt en erklæret målsætning om at være SMVvenlig, men ingen målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Viborg Kommune anvendte rammeaftaler i perioden og håndterede disse relativt SMV-venligt. (Se tabel 4, s. 13). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Viborg Kommunes hjemmeside, med en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, med afholdelse af dialogmøder og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Viborg Kommunes eget kontrolbud, er Viborg Kommune relativt åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. (Se tabel 4, s. 13). 7

8 Klausuler og sikkerhedsstillelse Viborg Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 1 mio. kr., hvor landsgennemsnittet er på godt kr. Blot 17 kommuner anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. (Se tabel 4, s. 13). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Viborg Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en højere bundgrænse end de kr., som grænsen er i Viborg Kommune. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Dette tema er oplagt at tage op i en dialog med Viborg Kommune. Hvordan gør Viborg Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Viborg Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Viborg Kommunes nabokommuner, er der et par områder, hvor Viborg Kommune kan lære af sine nabokommuner. Det gælder flere nabokommuners erklærede målsætninger om at være SMV-venlige Viborg Kommune har ikke en sådan målsætning. Og det gælder igen den nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, som i Viborg Kommune er på bare kr. (Se tabel 5, s. 16). 8

9 Viborg Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise Hovedentreprise Samlet Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr Fagentreprise Hovedentreprise Samlet 38 Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 200 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 162 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for 38 mio. kr. Figur 2: Entrepriseformer i antal Fagentreprise Hovedentreprise Figur 2 viser, at 31 af de i alt 44 opgaver blev udbudt i fagentreprise. 14 blev udbudt i hovedentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 81% 19% Fagentreprise Hovedentreprise Figur 3 viser, at 81 % af den samlede udbudssum på 200 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise. 19 % blev brugt på hovedentrepriser. 9

10 0-5 mio mio mio Samlet Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 44 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 200 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 68 mio. kr. 54 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 78 mio. kr. blev brugt på udbud på mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 32 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 7 entrepriser på 5-10 mio. kr., og 5 udbud på mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 34% 27% 39% 0-5 mio mio mio. Figur 6 viser, at 34 % af den samlede udbudssum på 200 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 27 % på udbud på 5-10 mio. kr., og 39 % på udbud mellem 10 og 25 mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Viborg Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Tabel 3 Viborg navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Finderuphøj Skole Til- og ombygning af skole Fagentreprise 2,00 Bjerringbro Idrætspark & Hald Ege Hallen Etablering af strålevarmeanlæg Fagentreprise 0,50 Klejtrup Udvidelse af svingbane Hovedentreprise 1,00 Hald Ege Skole Renovering af skole og sundhedsklinik Fagentreprise 2,00 Bjerringbro Etablering af stibro Hovedentreprise 3,00 Viborg Renovering af bygninger Fagentreprise 5,00 Selvejende idrætshaller Udskiftning af belysningsanlæg Fagentreprise 0,50 Kulturskolerne Renovering og ombygning af skole Fagentreprise 8,00 Viborg Udvendige malerarbejder Fagentreprise 2,00 Nørrehus Tilbygning af nye depotrum til specialinstitution Hovedentreprise 0,50 Viborg Renovering af skole Fagentreprise 4,00 Viborg 2015 Renovering af fortove Hovedentreprise 3,00 7 børnehaver Ombygninger af køkkener til madordning Fagentreprise 2,00 Viborg lysinstallationer Udbud 1 Energirenovering af kommunale bygninger Krydset ved Kirkebækvej/Indre Ringvej Etablering af belægninger Nye lysinstallationer på tre institutioner Udbud 2 Energirenovering af kommunale bygning Fagentreprise 0,80 Hovedentreprise 3,00 Fagentreprise 0,80 Vestervang Skole Udvidelse af specialskole Fagentreprise 13,20 Mønsted Børnehave Til- og ombygning af daginstitution Fagentreprise 2,00 Viborg Station Levering af tunnelelementer Fagentreprise 10,00 Sødalsskolen/Sødal Børnehus Ombygning af køkkener Fagentreprise 2,00 Viborg og Rødding Etablering af cykelsti Hovedentreprise 2,00 Finderuphøj Skole Udvidelse af parkeringsplads Hovedentreprise 2,00 Visitation Fredensgade Udvidelse af bolig Fagentreprise 0,20 Botilbuddet Lavendelvej Renovering af botilbud Fagentreprise 1,00 Bøgeskovskolen Renovering af madkundskabslokale på skole Fagentreprise 1,00 Vestervang Skole Etablering af døgninstitution Fagentreprise 19,20 Erstatningsbyggeri Pilekvisten Opførelse af daginstitution Fagentreprise 17,00 Løgstrup Børnehus Opførelse af daginstitution Fagentreprise 9,80 Asmild Toft Etablering af botilbud Fagentreprise 17,30 Vibohøj Opførelse af værelsesfløj Fagentreprise 6,00 Vrouevej Etablering af cykelsti Hovedentreprise 2,30 11

12 Viborg navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Aktivitetshuset Skriversvej Tilbygning til aktivitetshus Fagentreprise 3,30 Bofællesskabet Albo Renovering af bofællesskab Fagentreprise 2,50 Hald Ege Trepas Udvidelse og renovering af dagcenter Fagentreprise 6,00 Klosterhaven Ombygning til rehabiliteringscenter Fagentreprise 6,50 Asmild Mark Byggemodning til boliger Hovedentreprise 2,00 Viborg Etablering af tilgængelighed i historisk bykerne Hovedentreprise 11,00 Viborg Ombygning til daginstitution Fagentreprise 5,00 Houlkærskolen Tilbygning til skole Fagentreprise 2,40 Hald Ege Skole Etablering af parkeringsplads Hovedentreprise 2,00 Produktionsskolen Renovering Fagentreprise 2,00 Arnbjerg Etablering af belægninger Hovedentreprise 2,00 Liseborg Centret Etablering af fodboldbane Hovedentreprise 4,00 Ulbjerg Kraftvarmeværk Opførelse af kraftvarmeværk Fagentreprise 7,80 I alt 199,60 12

13 Viborg Kommunes udbudspolitik Viborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Viborg Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Viborg Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr Tabel 4 viser en oversigt over Viborg Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 13

14 Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Viborg Kommune har en nedskrevet udbudspolitik jævnfør spm. 1 ligesom 75 % af landets øvrige kommuner. Til gengæld har Viborg ikke en erklæret målsætning om jævnfør spm. 2 at være SMV-venlig. Det har ellers 58 % af de øvrige kommuner. Men Viborg Kommune har jævnfør spm. 3 en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Det har 40 % af de øvrige kommuner også. Viborg Kommune anvendte jævnfør spm. 4 i perioden rammeaftaler ligesom 44 % af de øvrige kommuner. Rammeaftalerne blev jævnfør spm. 5 opdelt i fagentrepriser ligesom i 35 % af de øvrige kommuner. Viborg Kommune opdeles jævnfør spm. 6 i distrikter ligesom 35 % af de øvrige kommuner. Og jævnfør spm. 7 kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter som i 28 % af de øvrige kommuner. Den nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 at finde på Viborg Kommunes hjemmeside. Selv om det et udbredt ønske blandt bygge- og anlægsvirksomheder, har kun 19 % af landets kommuner jævnfør spm. 9 en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Viborg Kommune hører til blandt disse 19 %. Viborg Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud, ligesom 94 % af alle kommuner gør. Viborg Kommune har jævnfør spm. 11 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene ligesom 42 % af landets øvrige kommuner. Til gengæld er grænsen i Viborg Kommune på beskedne kr., mens landsgennemsnittet ligger på godt 4,2 mio. kr. I en række kommuner ligger grænsen på 10 mio. kr. Grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger jævnfør spm. 14 på 1 mio. kr. for Viborg Kommunes vedkommende. Her er landsgennemsnittet på godt kr. 17 kommuner har en grænse på 1 mio. kr. eller derover. 14

15 Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud er bedre end Viborg Kommune Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommunerne en tilsvarende tilgang. 15

16 Favrskov Holstebro Randers Silkeborg Skive Viborg Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Viborg Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Viborg Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x x Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 16

17 Af Viborg Kommunes i alt 9 nabokommuner sammenlignes her med de 5 nabokommuner, der mest fyldestgørende har besvaret Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Viborg Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Viborg Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil samtidig være relevante at tage op i en dialog med Viborg Kommune. Besvarelserne i tabel 4 placerer Viborg Kommune ganske pænt i forhold til nabokommunerne. Faktisk er der kun 2 punkter, hvor Viborg Kommune ikke scorer bedst. Viborg Kommune har jævnfør spm. 2 ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, hvad både Favrskov, Holstebro og Silkeborg kommuner har. Og når det kommer til den nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, ligger denne i Viborg Kommune jævnfør spm. 13 på bare kr., hvor den i både Favrskov og Silkeborg kommuner ligger på 10 mio. kr. 17

18 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg , Sønderborg , Slagelse , Viborg , Esbjerg , Randers , Herning , Gentofte , Vejle , Roskilde , Kolding , Frederiksberg , Horsens , Næstved , Gennemsnit pr. indb , Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem og indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Viborg Kommune er placeret i den øverste 1/3 i tabel 6 med en investering på kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 18

19 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Viborg ansatte og derover ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Viborg Kommunes i alt 561 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 485 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 86 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 94 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Viborg Kommune adskiller sig ikke nævneværdigt fra landsgennemsnittet med denne virksomhedssammensætning. Figur 7 understreger, at også i Viborg Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 19