3. Trafik og fremkommelighed

Transkript

1 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.) kan tilskrives effekten af Storebæltsbroens åbning i 1998, mens en anden del (ca. 0,7 pct.) kan tilskrives effekten af arbejdskonflikten (busstrejken) i foråret Regionalt set har Øerne, Hovedstadsområdet og Sydjylland haft de største stigninger. Fordelingen på vejtyper viser, at motorvejene har haft langt den største stigning, og fordelingen på land/by viser, at landområderne har haft den største stigning. I 10-årsperioden fra 1989 til 1999 er trafikarbejdet steget med godt 30 pct. Figur 3.1 viser, at en stadig større del af trafikken afvikles på motorvejene. Således blev 20 pct. af den samlede trafik i Danmark i 1999 afviklet på motorvejene mod kun 12 pct. i I 1999 blev 27 pct. af trafikarbejdet på de danske veje afviklet på statsvejene. Trafikstrømme på statsvejene I 1999 havde mere end 650 km statsvej en årsdøgntrafik over køretøjer pr. døgn, og af disse havde omkring 180 km en årsdøgntrafik på mere end køretøjer pr. døgn. Mest belastet er vejene i Hovedstadsområdet og Trekantområdet, og i toppen som mest befærdet strækning er Køge Bugt Motorvejen ved Hundige, hvor årsdøgntrafikken i 1999 udgjorde køretøjer pr. døgn. Betragtes alene den tunge trafik var der på 770 km af statsvejene en årsdøgntrafik på mere end køretøjer over 3½ tons pr. døgn og på godt 330 km statsvej en årsdøgntrafik på mere end køretøjer over 3½ tons pr. døgn i Flest tunge køretøjer havde Den Sydjyske Motorvej nord for Kolding, hvor årsdøgntrafikken var køretøjer over 3½ tons pr. døgn i Storebæltsbroen Som nævnt medførte åbningen af Storebæltsbroen i juni 1998 betydelige ændringer i trafikken. På Storebælt blev årsdøgn Figur 3.1 Udviklingen i trafikarbejdet på vejnettet fra 1989 til 1999 Udviklingen i trafikarbejdet Motorveje Øvrige veje Mio. kørte km

2 3.5 trafikken 1998 forøget fra til køretøjer pr. døgn. I 1999 var årsdøgntrafikken tæt på køretøjer pr. døgn. Med åbningen af broen steg den samlede personbiltrafik mellem Jylland/Fyn og Sjælland med 80 pct., mens bus- og lastbiltrafikken kun steg hhv. 25 pct. og 5 pct. Det fremgår af kort 3.5, at åbningen af Storebæltsbroen gav en betydelig trafikvækst langt ud i landet på begge sider af Storebælt. På motorvejen over Fyn og Sjælland fra Lillebælt til Køge var broeffekten størst. I Hovedstadsområdet kunne den øgede trafik især mærkes på Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen. 3.2 Fremkommelighed Vejdirektoratet holder øje med udviklingen i fremkommeligheden på statsvejnettet. Ved vurdering af fremkommeligheden, tager man typisk udgangspunkt i strækningens belastningsgrad, dvs. forholdet mellem den registrerede trafikmængde og den beregnede maksimale trafikmængde, der kan afvikles på strækningen (strækningens kapacitet). Erfaringer viser, at når belastningsgraden passerer 0,7 vil der begynde at opstå fremkommelighedsproblemer i form af ujævn kørsel og forsinkelser for trafikanterne stigende mod egentlig sammenbrud i trafikken ved kapacitetsgrænsen. For hver delstrækning af statsvejnettet er der beregnet antallet af timer, hvor belastningsgraden har været større end 0,7. jf. kort 3.6. Kortet giver således et overblik over hvor mange timer, trafikanterne har været udsat for trafikafviklingsproblemer på de enkelte strækninger. På størstedelen af motorvejene i Hovedstadsområdet følges udviklingen i fremkommeligheden særligt nøje via Vejdirektoratets målesystem, TRIM, der minut for minut indsamler hastighedsdata for i alt ca. 100 km motorvej. Hastighedsdata omsættes til en rejsetid på de forskellige strækninger. Det er herved muligt at give en vurdering af forsinkelsen i forhold til en referencehastighed på 100 km/t. Det skal pointeres, at nyere undersøgelser indikerer, 3.6 Målt tidstab i 1998 og 1999 på motorveje med TRIM-dækning i Storkøbenhavn Timer pr. hverdag Figur 3.2 Udviklingen i den samlede forsinkelse på hverdage på visse motorveje i Hovedstadsområdet 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 13

3 at de beregnede forsinkelser på motorvejene formentlig er undervurderet. Den generelle udvikling i den samlede forsinkelse på normale hverdage i de enkelte måneder i 1998 og 1999 er vist på figur 3.2. Det samlede tidstab er steget med ca. 25 pct. fra 1998 til En del af stigningen kan forklares med konflikten på arbejdsmarkedet i Renses tallene for virkningen af konflikten, fås en stigning i forsinkelsen fra 1998 til 1999 på ca. 20 pct. Flere af motorvejsstrækningerne i Hovedstadsområdet er belastet til kapacitetsgrænsen i myldretiden. Dette medfører langsom kørsel og tidstab for trafikanterne. På figur 3.3 vises forsinkelsen pr. køretøj i morgenmyldretiden i sydgående retning på E47/E55, Motorring 3, som et gennemsnit af hverdage i november På kort 3.1 og kort 3.2 gives en oversigt over de strækninger i Hovedstadsområdet, hvor der på baggrund af rejsetidsmålinger og meldinger fra trafikanter er registreret væsentlige trafikafviklingsproblemer i morgen- og eftermiddagsmyldretiden på hverdage Figur 3.3 Forsinkelse pr. køretøj på E47/E55 Motorring 3 i sydgående retning i morgenmyldretiden. Motorring 3, Jægersborg - Lufthavnen Forsinkelse pr. køretøj, hverdage nov Minutter Mandag Tirsdag-torsdag Fredag Kl. 06:00 07:00 08:00 09:00 14

4 Helsingørmotorvejen Kort 3.1 Storkøbenhavn. Morgenmyldretid Frederikssundsvej Ring 4 Helsingørmotorvejen Statsveje med væsentlige trafikafviklingsproblemer i morgenmyldretiden Motorring 4 Jyllingevej Motorringvejen Motorring 4 Holbækmotorvejen Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Køge Bugt Motorvejen Hillerødmotorvejen Frederikssundmotorvejen Helsingørmotorvejen Kort 3.2 Storkøbenhavn. Eftermiddagsmyldretid Frederikssundsvej Ring 4 Helsingørmotorvejen Statsveje med væsentlige trafikafviklingsproblemer i eftermiddagsmyldretiden Hillerødmotorvejen Frederikssundmotorvejen Motorring 4 Jyllingevej Motorringvejen Motorring 4 Holbækmotorvejen Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Køge Bugt Motorvejen 15

5 Kort 3.3 Alle køretøjer. Årsdøgntrafik i køretøjer over Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 16

6 køretøjer over 3½ tons over Kort 3.4 Køretøjer over 3½ tons. Årsdøgntrafik i Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 17

7 Kort 3.5 Ændringen i årsdøgntrafikken efter åbningen af Storebæltsbroen køretøjer over Hirtshals Hjørring Frederikshavn Da andre forhold end Storebæltsbroen kan have betydning for ændringen i årsdøgntrafikken, er kun medtaget stigninger større end 1000 biler og fald større end 300 biler Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 18

8 under 30 timer pr. år over information ikke indhentet Kort 3.6 Antal timer i 1999 hvor belastningen var over 70 pct. af kapaciteten. Hirtshals Hjørring Frederikshavn Beregning er ikke gennemført for vejstrækninger i byzone, ligesom trafikale problemer, der skyldes vejkryds, ikke er medtaget. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 19