giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

Transkript

1 5. Service Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og rastepladser. Formålet med sideanlæg og trafikantservice er at give bilisterne mulighed for under deres rejse bl.a. at tanke brændstof, spise, gå på toilettet eller få information om vejog trafikforhold. Herved fremmes også trafiksikkerheden på motorvejene, idet sideanlæggene giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. Således driver de respektive olieselskaber serviceanlæggene, mens Info-Terierne drives af private bevillingshavere. Ren- og vedligeholdelse af rasteanlæggene, pladsernes grønne områder og parkeringsarealer varetages af Vejdirektoratet. Disse opgaver er udliciteret til private entreprenører. Vejdirektoratet foretager systematiske tællinger på statsvejene. Disse viser bl.a., at der er sket en generel og markant stigning i brugen af rasteanlæggene bl.a. som en effekt af den faste forbindelse over Storebælt. Samtidig er der fra omverdenen en voksende interesse i at bruge anlæggene til andre formål, herunder som samkørselsplads samt til mere kommerciele formål. Vejdirektoratet er pt. ved at revidere servicekonceptet for anlæggene langs statsvejene, således at anlæggene kan imødekomme fremtidens krav og behov. Trafikken til serviceanlæg og Info-Terier I blev der gennemført en række trafiktællinger ved landets 22 serviceanlæg og 19 Info-Terier. Disse i alt 41 sideanlæg, som alle er bemandet, er placeret langs motorvejsnettet på statsvejene. I tabel 5.2 og tabel 5.3 indgår begrebet, som er forholdet mellem besøgstallet på sideanlægget og trafikken i samme side af motorvejen. Det fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3, at besøgsprocenten for både serviceanlæg og Info-Terier er højest langs den fynske motorvej. Dette skyldes formentlig, at den pause, som trafikanterne tidligere fik på Storebæltsfærgerne, nu afholdes på disse anlæg. Det fremgår ligeledes af tabel 5.2 og tabel 5.3, at besøgsprocenten på landsplan ligger på 10,2 pct. for serviceanlæggene og på 4,2 pct. for Info-Terierne. Endelig er der en tendens til lavere besøgsprocenter for de serviceanlæg og Info-Terier, som ligger ved motorveje i nærheden af København. Tabel 5.1 Forskellige kategorier af sideanlæg Serviceanlæg Rasteanlæg med Info-Teria Serviceanlæg er udstyret med tankanlæg, cafeteria, minimarked, toiletter/handicaptoiletter, vej- og trafikinformation, kemitoiletter, picnicarealer og P-pladser. Serviceanlæggene er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 50 km. Rasteanlæg med Info-Teria er udstyret med cafeteria, kiosk, toiletter/handicaptoiletter, vejog trafikinformation samt picnicareal og P-pladser. De nye anlæg er tillige udstyret med kemitoiletter. Info-Terierne er placeret mellem serviceanlæggene med en indbyrdes afstand på ca. 50 km, således at den indbyrdes afstand mellem bemandede rasteanlæg er ca. 25 km. Rastepladser Rastepladser i et større antal er udstyret med toiletbygninger, mindre picnicområder og P- pladser. Den indbyrdes afstand mellem disse pladser er stærkt varierende. 28

2 Fra 1998 til har både serviceanlæggene og Info-Terierne haft en stigning i besøgsprocenten på 0,3 pct. Det fremgår af tabel 5.2 og tabel 5.3, at det især er de fynske sideanlæg, som har haft stigende besøgstal i. Serviceanlæg 1998 Jylland 9,8% 9,2% Fyn 12,0% 11,0% Sjælland 10,1% 10,2% Hele landet 10,2% 9,9% Tabel 5.2 på serviceanlæg i og Trafikledelse DK-TMC. For at give trafikanterne bedre information om, hvor der f.eks. er uheld eller kødannelser, lancerede Vejdirektoratet, i samarbejde med Danmarks Radio (DR), i den nye trafikinformationsservice DK-TMC. Informationerne sendes fra TrafikInformationsCenteret via DR s sendenet uafhængigt af de normale radioprogrammer, hvilket betyder, at meldingerne kommer hurtigere og oftere end med hidtidige trafikinformationskanaler. Som eksempel kan nævnes, at en melding om en spøgelsesbilist vil kunne præsenteres for trafikanter med RDS-radio ca. 15 sekunder efter, at den er registreret i Trafik- InformationsCenteret. DK-TMC er Danmarks bidrag til en sproguafhængig europæisk service, der i løbet af år 2000 vil dække det overordnede vejnet i størstedelen af Europa. Ud over DK-TMC, som i princippet dækker hele statsvejnettet, er der i henholdsvis Aalborg og Københavnsområdet etableret 2 større dynamiske trafikinformationssystemer, som bruges til at informere trafikanterne og styre trafikken: Info-Terier 1998 Jylland 5,1% 4,8% Fyn 5,4% 4,6% Sjælland 2,9% 2,9% Hele landet 4,2% 3,9% TRIM systemet omfatter ca. 100 km motorveje omkring København. Her indsamles trafikdata, der bearbejdes og analyseres automatisk i løbet af få minutter, og på baggrund heraf informeres trafikanterne om trafiksituationen her og nu via Internettet, Vejdirektoratets Trafikinformationscenter og radioen herunder DK-TMC. TRIM-vejnettet blev i forøget med godt 10 pct. og forventes færdigudbygget i år Data fra TRIM danner endvidere grundlag for Vejdirektoratets løbende opgørelser af udviklingen i trafikafviklingskvaliteten i TRIM nettet. Tabel 5.3 på Info-Terier i og Quo Vadis i Aalborg er et dynamisk trafikinformationssystem til vejledning af bilisterne om den bedste rute over Limfjorden på et givet tidspunkt. Bilisterne har to muligheder for at krydse Limfjorden, enten via en Limfjordsbroen eller Limfjordstunnelen. Formålet er at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt og at give bilisterne, der krydser fjorden, den bedst mulige information, specielt under vejarbejder i tunnelen eller på broen. 5.3 Brugerundersøgelser Vejdirektoratet har i gennemført den anden undersøgelse (den første i 1998) af brugernes mening om Vejdirektoratets ydelser på statsvejnettet personer, bilister, cyklister/gående og naboer, fra hele landet er blevet spurgt. Blandt bilisterne er der generelt stor tilfredshed med Vejdirektoratets ydelser. Det 29

3 mest markante udsving i forhold til den tidligere undersøgelse fra 1998 er, at andelen af personer, der er tilfredse med vedligeholdelsen/jævnheden af vejene, er faldet med ca. 13 procentpoint (fra 73 pct. til 60 pct.). Omvendt forholder det sig med renholdelse af rastepladser. Her er andelen af personer, der er tilfredse, steget fra 49 pct. til 59 pct., mens tilfredsheden med rengøring af toiletter kun er steget fra 26 pct. til 32 pct. Andelen af personer, der er tilfredse med faciliteterne/vedligeholdelsen af bemandede sideanlæg, er generelt meget høj, nemlig omkring 90 pct. Undersøgelsen viser desuden, at bilister prioriterer de aktiviteter, der er med til at øge trafiksikkerheden på vejene, højest. Det drejer sig om vedligeholdelse/jævnhed og renholdelse af kørebanen samt saltning og snerydning. Først derefter kommer renholdelse af de omkringliggende arealer samt servicetilbudene på sideanlæggene. På baggrund af tilsvarende undersøgelser vil Vejdirektoratet i fremtiden bedre kunne tilpasse sine investeringer, produktudvikling og markedsføring i overensstemmelse med brugernes behov og ønsker. frakørsler til motorvejene holder der biler parkeret i vejsiden i mangel af særligt indrettede pladser. Vejdirektoratet har i foretaget en systematisk kortlægning af samkørselsforholdene langs statsvejene. Resultater herfra er vist på kort 5.2. Kortlægningen har vist stor variation i de eksisterende forhold for samkørsel langs statsvejnettet Samkørsel I foråret udsendte Vejdirektoratet rapporten Kombinationsrejser - et oplæg til samarbejde, hvor Vejdirektoratet bl.a. satte fokus på behovet for at fremme samkørsel. En øget samkørsel betyder færre kørte kilometre på vejene og dermed også mindre energiforbrug og færre gener fra vejtrafikken. For den enkelte kan der være tale om bl.a. privatøkonomiske fordele ved, at man er flere, der deles om kørselsudgifterne. I dag findes der kun relativt få egentlige samkørselspladser i tilknytning til statsvejene forstået som parkeringsarealer, der er særligt indrettet til samkørere med skiltning i overensstemmelse hermed. Mange steder typisk i nærheden af til- og 30

4 Serviceanlæg Rasteanlæg med Info-Teria Rasteplads med toilet Rasteplads uden toilet Motorvej Øvrige statsveje Kort 5.1 Sideanlæg og trafikantservice langs motorvejsnettet pr. 31. december Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 31

5 Kort 5.2 Samkørsel i tilknytning til statsvejene pr. 31. december Samkørselsplads eller større offentlig p-plads Kombineret raste/samkørselsplads Halvofficiel p-plads/udvidet grusrabat Tilfældig parkering i vejsiden Hirtshals Hjørring Frederikshavn Kortets markeringer viser primært noget om karakteren af de fysiske parkeringsforhold på den pågældende lokalitet. Markeringerne siger ikke noget om, hvor behovet eller potentialet for at etablere samkørselsparkeringspladser er størst. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 32

6 Quo Vadis TRIM Kort 5.3 Strækninger med udstyr til brug for visning af aktuel trafikstatus pr. 31. december De rutenummererede veje er endvidere dækket af DK-TMC Quo Vadis TRIM 33