Når kunden ikke betaler

Transkript

1 Før eller siden kommer mange iværksættere ud for at have leveret et produkt til en kunde, der ikke kan eller vil betale. I dette nummers juridiske artikel beskriver advokaterne det optimale forløb for inddrivelse af gæld. Selv ved mindre beløb kan inddrives med nye regler. AF ADVOKATFULDMÆGTIG BIRGITTE TOXVÆRD OG ADVOKAT NIS PETER DALL, ADVOKATFIRMAET BENDER VON HALLER DRAGSTED Når kunden ikke betaler For mange iværksættere starter drømmen om selvstændig virksomhed med udstedelse af forholdsvis beskedne regninger til kunderne. Det følger desværre med virkeligheden, at de fleste oplever at en eller flere kunder ikke betaler en regning, enten på grund af manglende evne eller manglende vilje. I den situation fravælger mange iværksættere omkostninger til en advokat, der skal inddrive gælden. Det kan der være mange grunde til, bl.a. at det ofte ikke kan betale sig økonomisk eller tidsmæssigt. For at tilgodese inddrivelsen af mindre beløb blev den såkaldte»forenklede inkassoproces«indført 1. januar Formålet med den forenklede inkassoproces er at gøre det mere rentabelt at indkræve beløb på maksimalt kr. inkl. moms og ekskl. renter og omkostninger. Processen er forenklet ved, at kreditor alene skal udfyldes en standardblanket, et såkaldt»betalingspåkrav«, til fogedretten, som herefter direkte inddriver kravet hos kunden. Processen er dermed en del lettere og hurtigere i forhold til den traditionelle vej, hvor advokaten først fører sag ved civilretten og herefter inddriver kravet via fogedretten. I denne artikel giver vi et overblik over klassiske faldgruber og den optimale måde at inddrive et typisk krav på. En vellykket inddrivelse afhænger ofte af at kreditoren har skrevet ordrebekræftelser, fakturaer og rykkerskrivelser på en hensigtsmæssig måde. Inddrivelsen starter således, længe inden betalingen udebliver. Hvem handler jeg med? Allerede når kunden igangsætter en ordre, bør kreditoren spørge til identiteten på kundens virksomhed. Et krav kan blive 16 Oktober 2005

2 »Der er ingen nedre grænse for, hvilke beløb en kreditor kan inddrive ved inkasso. Det praktiske spørgsmål er derimod, hvornår det kan betale sig.«afvist ved domstolene, allerede fordi det virksomhedsnavn, der står på fakturaen, ikke er det samme som det person- eller virksomhedsnavn, der fremgår af stævningen eller betalingspåkravet. En kreditor skal derfor allerede ved indgåelsen af aftalen om ordren og den efterfølgende faktura kende kundens præcise identitet. Handler du med enkeltmandsvirksomheder, bør du sørge for at angive alene navnet på indehaveren eller navnet på virksomheden og navnet på indehaveren, f.eks.»danmarks bedste auto ved Jens Jensen.«Det skal understreges, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive»danmarks bedste auto«, da der ikke er identitet mellem virksomheden og indehaveren. Derfor vil kravet i den situation ikke senere kunne tvangsfuldbyrdes over for Jens Jensen personligt. Er kunden et interessentskab, et I/S, bør kreditoren indhente oplysninger om interessenternes identitet. Interessenterne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens krav. Derfor kan det være hensigtsmæssigt ved inddrivelse at angive både interessentskabet og hver af de deltagende interessenter som skyldnere. Både anpartsselskaber og aktieselskaber kan have registrerede binavne. Den samme virksomhed kan derfor kalde sig noget forskelligt over for forskellige kunder. Navnene på virksomheden knyttes dog sammen af et CVR-nummer, som entydigt identificerer virksomheden. Det bør være standardprocedure at checke identiteten på nye kunder i det centrale virksomhedsregister ( som viser CVRnummer på alle registrerede virksomheder. En leverandør bør således altid ud over virksomhedsnavnet (og evt. indehaverens navn ved enkeltmandsvirksomheder) anføre kundens CVR-nummer på ordrebekræftelse og faktura. Vær især opmærksom, hvis kunden skifter virksomhedsform, f.eks. fra enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab. Bogholderiet skal opdateres med oplysninger om nyt navn og CVR-nummer. Betalingsfrist og rente For at konstatere om en faktura er betalt for sent, er det nødvendigt at kende betalingsfristen. Hvis der ikke er aftalt en frist, er udgangspunktet, at parterne udveksler ydelser samtidigt, dvs. at der skal betales, når varen leveres. Er varen allerede leveret, skal der betales, når kreditoren meddeler kunden, at beløbet skal betales. Det kan f.eks. være ved fremsendelse af en faktura. E Iværksætteren 17

3 »Der er ikke noget loft over, hvor mange rykkere en kreditor må sende. Dog kan kreditor maksimalt opkræve 100 kr. i rykkergebyr pr. rykker, og gebyret kan maximalt opkræves tre gange.«det er dog sædvanligt i fakturaen at give en kortere eller længere kredit. Den dag, kunden skal betale den fremsendte faktura, kaldes forfaldsdagen. Forfaldsdatoen er afgørende for, fra hvilken dato, kreditor kan kræve rente ved forsinket betaling (morarente). Hvis der ikke er anført en betalingsfrist i fakturaen, er udgangspunktet, at der først kan kræves morarente fra 30 dage efter fakturadatoen. Kreditor skal derfor fastsætte forfaldsdatoen så tidligt som muligt for at få optimal mulighed for at kræve morarenter. Størrelsen af den rente, kreditoren kan kræve, afhænger af, om der tidligere er aftalt en højere rente end rentelovens sats. Uden anden aftale kan der højst opkræves rentelovens sats, som pt. er 9,15 pct. p.a. Rykkerskrivelse Når forfaldsdagen er passeret, og kunden ikke har betalt det forfaldne beløb, er det tid til at skrive en rykker. Rykkeren må sendes tidligst dagen efter betalingsfristen. Der skal mindst sendes én rykkerskrivelse, før kravet kan tages til inkasso. Hvis kreditor og kunde sædvanligvis kommunikerer pr. , vil det være tilstrækkeligt at sende rykkerskrivelsen til kunden pr. . Der er ikke noget loft over, hvor mange rykkere en kreditor må sende. Dog kan kreditor maksimalt opkræve 100 kr. i rykkergebyr pr. rykker, og gebyret kan maximalt opkræves tre gange. Beløbet på 100 kr. gælder uanset om kreditor er RYKKERTEKST Ud over alle relevante oplysninger om fordringen, kan denne tekst indsættes i rykkerskrivelser:»såfremt De ikke betaler det forfaldne beløb inkl. renter senest 10 dage fra dato, bliver der pålagt yderligere inddrivelsesomkostninger i form af rente, rykkergebyrer, inkassogebyr, inkassoomkostninger, retsafgifter m.v. Disse omkostninger er betydelige, og skal afholdes af Dem.«momsregistreret eller ej, og der skal gå mindst 10 dage imellem rykkerskrivelserne, hvis kreditor vil opkræve gebyret. Der er dog tilfælde, hvor kreditor ikke kan få rykkergebyr. Rykkergebyret kan nemlig kun opkræves, hvis det er rimeligt. Det betyder bl.a., at hvis betaling er sket rettidigt via postgiro, men beløbet først indsættes på kreditors konto efter forfaldsdagen, kan der ikke opkræves rykkergebyr. Det samme gælder, hvis kreditor har oplyst et forkert kontonummer, og betaling derfor udebliver. Hvis kunden klart har tilkendegivet over for kreditor, at kunden enten ikke mener, at han skylder pengene eller ikke har pengene til at betale, kan der ikke tages rykkergebyr. Det er også vigtigt, at teksten i rykkeren er udformet korrekt. Såfremt kreditor skal have sine omkostninger i forbindelse med inkassosagen dækket af kunden, skal kunden på et tidspunkt i rykkerforløbet have fået en 10-dages betalingsfrist samt være blevet gjort bekendt med, at manglende betaling medfører yderligere omkostninger for ham. Når vores kontor får overdraget krav til inddrivelse, starter vi ofte med at udsende en korrekt udformet rykkerskrivelse, inden vores inkasso kan påbegyndes. Der et altså tid og penge at spare for den kreditor, der har styr på 10 dages-fristerne og formuleringen i en rykkerskrivelse. Inkassobrev Bemærk at det er et krav, at der både er sendt en korrekt udformet faktura og rykkerskrivelse, før man kan gå videre herfra med inkassoproceduren, såfremt kreditor vil have størst mulig omkostningsdækning. Bliver regningen ikke betalt efter sidste rykker, og vælger kreditor at lade en advokat inddrive fordringen, kan kreditor opkræve et gebyr på 100 kr. for besværet i denne forbindelse, det såkaldte inkassogebyr. Ud over hovedstol, renter og rykkergebyrer, opkræves inkassoomkostninger, hvis størrelse afhænger af selve kravets størrelse. Med inkassobrevet fremsendes et forslag til frivilligt forlig. Underskriver kunden forliget og indbetales skylden ifølge betalingsplanen, afsluttes sagen her. Hvis kreditoren selv udarbejder forliget og administrerer betalingerne, kan han få sine omkostninger dækket efter faste takster. Betaler kunden stadig ikke, står valget mellem den traditionelle vej gennem civilretten eller betalingspåkravet. Den traditionelle vej til inddrivelse Advokaten udtager en stævning ved civilretten. I mange inkassosager svarer kunden ikke på stævningen, og der bliver afsagt dom i overensstemmelse med stævningens påstand, hvis der er grundlag for det. Betaler kunden ikke frivilligt, kan kreditor ved fogedrettens hjælp indkræve beløbet ved at hente kontanter, ejendele mv. hos kunden. Disse ting sælges på auktion, og derved får kreditor eventuelt dækket sit tilgodehavende. I denne lange proces er der påløbet renter, gebyrer, omkostninger og retsafgifter, som kunden skal betale. Der kan være lang vej fra den første rykker, til kreditor står med pengene i hånden. Tilmed skal kreditor lægge ud for retsafgifter til både civilretten og fogedretten. Hvis det viser sig i fogedretten, at kunden ikke ejer penge eller andre værdier, skal kreditoren selv afholde alle omkostningerne. Derfor er det en fordel for kreditor at have viden om kundens økonomiske formåen og mulige indsigelser mod kravet ved valget af strategi for inddrivelsen. Den forenklede inkassoprocedure kan kun anvendes ved krav på maksimalt E 18 Oktober 2005

4

5 »Hvis en advokat skal inddrive kravet for kreditoren, kan man regne med at kravet i hvert fald skal være ca kr. Det vil igen bl.a. afhænge af, om den korrekte procedure har været fulgt fra starten. « kr. inkl. moms og ekskl. omkostninger og renter. Større krav skal følge den almindelige inkassoprocedure, hvor der i civilretten opnås en dom. Derefter skal kravet inddrives gennem fogedretten. For krav under kr. er der valgfrihed. Forenklet inkasso Fordelen ved betalingspåkravet er, at der kun skal udfyldes én standardblanket, at retsafgifterne er lave, og at sagsbehandlingen er hurtig. Det er formålet med blanketten, at kreditoren skal undgå at vedlægge stakke af bilag, men kun behøver skrive et kort sagsforløb og en gengivelse af fakturanumre og beløb på blanketten. Størrelsen af retsafgiften afhænger af hvilke valg, kreditoren træffer i relation til sagsforløbet. Retsafgiften er kun mellem 400 og 700 kr., hvilket er en del lavere, end hvis sagen startede i civilretten. Når kreditor har indleveret betalingspåkravet, skal fogeden forkynde det for kunden, som herefter har 14 dage til at komme med indsigelser mod kravet. Har kunden indsigelser, skal kravet, alt efter hvilken valgmulighed kreditoren har valgt på betalingspåkravsblanketten, behandles ved civilretten, hvilket både forlænger og fordyrer processen. Betalingspåkravet er derfor især en fordel, hvis det forventes, at kunden er enig i kravet. Har kunden ingen indsigelser, påtegnes det på betalingspåkravet, og kravet kan herefter inddrives via fogeden på samme måde, som hvis der var afsagt en dom. På findes en vejledning til den forenklede inkassoprocedure. Kan det betale sig? Der er ingen nedre grænse for, hvilke beløb en kreditor kan inddrive ved inkasso. Det praktiske spørgsmål er derimod, hvornår det kan betale sig. Det er der desværre intet præcist svar på, da det vil være en vurdering fra sag til sag. Overordnet kan man sige, at hvis kreditor selv vil inddrive beløbet, afhænger det af afkastet af kreditors tid. Hvis kreditor har en fast standardrykkerskrivelse vil denne del af inddrivelsen tage kort tid. Men hvis kreditors tid kan bruges til at tjene forholdsvist flere penge kan det modsat tale for at opgive et krav. Hvis en advokat skal inddrive kravet for kreditoren, kan man regne med at kravet i hvert fald skal være ca kr. Det vil igen bl.a. afhænge af, om den korrekte procedure har været fulgt fra starten. Hvis det af kreditor forventes at kunden vil bestride kravet, og der derfor skal føres sag ved civilretten, inden kravet kan inddrives ved fogedretten, kan det næppe betale sig at forfølge sagen fra en ren økonomisk betragtning med mindre kravet er mindst kr. Hvis kunden har fået en rykker, hvor både hovedstol, renter og rykkergebyrer er anført, kan det være, at kunden kun betaler en del af det samlede krav, f.eks. det krav som svarer til hovedstolen. Kreditor har da stadig krav for rykkergebyrerne og renterne. Det beløb vil ofte kun være ca. 500 kr., hvilket som oftest er for lidt til at det kan svare sig at indlede inkassosag. I rykker- og inkassobreve anføres derfor ofte at de afdrag, der kommer ind på gælden, først afskrives på gebyrer og renter. Derved kan kreditor stadig beregne renter af det beløb, der ikke er afskrevet på hovedstolen. Advokatfuldmægtig Birgitte Toxværd er ansat i Bender von Haller Dragsted ( dk) og sidder tillige i bestyrelsen for Dansk Iværksætter Forening. Advokat Nis Peter Dall er advokat i advokatfirmaet Beder von Haller Dragsted og beskæftiger sig med IT-ret og yder erhvervsretlig rådgivning til små og mellemstore virksomheder. 20 Oktober 2005