Spildevandsplan

Transkript

1 Spildevandsplan April

2 Thisted Kommunes Spildevandsplan Udgiver: Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Udgivelsesår: 2009 Titel: Spildevandsplan Tekst og layout: Thisted Kommune Teknisk Forvaltning EnviDan Kort og grafik: Tryk: Oplag: EnviDan Thisted Kommune Teknisk Forvaltning 4 eksemplarer Vedtaget:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING MÅLSÆTNINGER Overordnede målsætninger Konkretisering af målsætninger SPILDEVANDSSTRUKTUR KLOAKOPLANDE Kloakoplande til Hanstholm Renseanlæg Kloakoplande til Frøstrup Renseanlæg Kloakoplande til Øsløs Renseanlæg Kloakoplande til Thisted Renseanlæg Kloakoplande til Vilsund Renseanlæg Kloakoplande til Tåbel Renseanlæg RENSEANLÆG Offentlige renseanlæg Private renseanlæg SLAMHÅNDTERING LEDNINGSANLÆG Ledningsregistrering Kloakfornyelse Nykloakering BYGVÆRKER Pumpestationer Overløbsbygværker Bassinanlæg UDLØB OG VEJAREALER Udløb Vejarealer SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND ADMINISTRATIVE FORHOLD Betalingsvedtægt Udtræden af kloakforsyningen Forhold til private grundejere Offentlig og privat kloak Omlægning fra fælleskloak til separatkloak Kloakanlæg på privat areal Tilslutningstilladelser Dimensionering af ledningsanlæg TIDS- OG ØKONOMIPLAN MILJØVURDERING

4 17 PLANENS VEDTAGELSE OG FREMLÆGGELSE Vedtagelse Fremlæggelse

5 1 LÆSEVEJLEDNING Denne spildevandsplan er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig specielt til enkelte målgrupper. I kapitel 2, Indledning er beskrevet hvad en spildevandsplan er samt hvordan den passer sammen med anden planlægning (kommuneplaner, regionplan etc.). Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 3, mens kapitel 4 beskriver de specifikke målsætninger for Kloakforsyningen arbejde. I kapitel 6 til 12 beskrives de nuværende forhold og planlagte indsatsområder indenfor kloakering, renseanlæg, udløb etc. Her udstikkes rammerne for Kloakforsyningens arbejde i den kommende planperiode Kapitel 13 omfatter de nuværende og fremtidige tiltag for forbedring af spildevandshåndteringen udenfor de kloakerede områder. I kapitel 14 er beskrevet de administrative forhold (betalingsvedtægt, forhold mellem privat og offentlig kloak m.m.). Tidsfølgen for den samlede indsats, og økonomien forbundet hermed, er beskrevet i kapitel 15. En skematisk læsevejledning fremgår af nedenstående tabel. Hvilke dele af planen er interessant for dig Er du Borger bosat i område, der er kloakeret Borger bosat i landområde udenfor offentlig kloak Miljømyndighed Politiker Mest relevante kapitler for dig o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 5: Målsætninger o Kapitel 6: Spildevandsstruktur o Kapitel 8: Renseanlæg o Kapitel 11: Bygværker o Kapitel 12: Udløb og vejvand o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 5: Målsætninger o Kapitel 6: Spildevandsstruktur o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan 5

6 2 INDLEDNING Spildevandsplan Spildevandsplan har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommuner og sikre et fælles grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i Thisted Kommune. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Vidste du, at de første spildevandsplaner i Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommune er fra 1970'erne. Hvad er en spildevandsplan? Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for o At indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. o At udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, region- og kommuneplan samt borgernes afledningssikkerhed. o At grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor. o At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme. o At Thisted Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Byrådet er forpligtiget til at udføre de kommunale tiltag, der er beskrevet i planen. For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet. Spildevandsplanens indhold I spildevandsplanen beskrives de eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter. Elementer i spildevandsplanen o Målsætninger for spildevandshåndteringen. o Renseanlæg. o Kloaksystem og kloakfornyelse. o Slamhåndtering. o Spildevandsrensning i det åbne land. o Administrative forhold o Budget- og tidsplan for anlægsprojekter. Forhold til øvrige spildevandsplaner Med vedtagelsen af Spildevandsplan ophæves de 3 gamle kommuners spildevandsplaner med tilhørende tillæg. Spildevandsplan indeholder en ny samlet prioritering af investeringsplaner og samordning af målsætninger m.v. fra de oprindelige 3 spildevandsplaner. Gamle spildevandsplaner o Hanstholm Kommunes Spildevandsplan 1992 o Sydthy Kommunes Spildevandsplan 1995 o Thisted Kommunes Spildevandsplan Spildevandsplanens vedtagelse Forslaget til spildevandsplanen er vedtaget af byrådet den Efterfølgende blev spildevandsplanen offentliggjort i perioden den 1/ til den 6/ med mulighed for kommentarer og indsigelser fra borgere og virksomheder. Spildevandsplanen blev herefter endeligt vedtaget af Byrådet den 19. maj Revision af spildevandsplanen Spildevandsplanen omfatter plantiltag og visioner for de kommende 7 år ( ). Spildevandsplanen vil blive vedligeholdt gennem tillæg, såfremt behovet opstår. 6

7 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Forhold til regionplan Regionplanen var Amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplan 2005 er vedtaget af Viborg Amtsråd den 9. maj 2005, og er gældende frem til 2009, hvor den afløses af kommuneplanen for Thisted Kommune. Regionplanen indeholder retningslinjer, som er bindende for kommunernes planlægning. I henhold til miljøbeskyttelsesloven må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. Forhold til kommuneplaner Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet kommuneplan for Thisted Kommune. Spildevandsplanlægningen tager således udgangspunkt i de 3 kommuners eksisterende kommuneplaner. Der er foretaget en koordinering med kommuneplanlægningen for at sikre sammenhængen mellem kommuneplanerne og spildevandsplanen. Lokalplaner En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regnog spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Vandforsyningsplaner En vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg, eller om de har egen boring til indvinding af drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet vandforsyningsplan for Thisted Kommune. Udsnit af love og bekendtgørelser indenfor spildevandsplanlægning o Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december o Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts o Lov om miljømål, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 ( Miljømålsloven ). o Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj o Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om afgift af spildevand. o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). o Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). Regional planlægning o Regionplan 2005 for Viborg Amt Kommunal planlægning o Hanstholm Kommuneplan o Sydthy Kommuneplan o Thisted Kommuneplan

8 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr af 22. december Byrådet udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. en skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor byrådet er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Retningslinier for spildevandshåndtering i Regionplan 2005 Generelt o Det er Amtsrådets mål, at spildevand fra husholdninger og erhverv renses således, at befolkningens sundhed og levevilkårene for dyre- og plantelivet sikres. Der må ikke ske tilførsel af stoffer, der kan forringe naturtilstanden eller vandkvaliteten. o Kommunernes spildevandsplaner skal følge regionplanens retningslinier. Hovedtrækkene skal optages i lokalplaner og kommuneplaner, hvori der skal foretages en vurdering af mulighederne for tilfredsstillende spildevandsafledning i forbindelse med planlagt byudvikling. Det forventes, at kommunerne vedtager handlingsplaner vedrørende renovering af byernes kloaknet. Renseanlæg større end 30 PE o Spildevandsudledninger i oplandene til Limfjorden, Hjarbæk Fjord og Gudenåen skal opfylde særlige rensekrav. Ved anlæg med en kapacitet på mere end 1000 personenheder (PE) og beliggende indenfor oplandet til Limfjorden skal der ske skærpet rensning for næringssalte. Udlederkrav er fastsat til: højst 1 mg fosfor pr. liter og 8 mg kvælstof pr. liter. o Spildevandsudledninger større end 30 personenheder fra samlede bebyggelser, enkeltejendomme eller virksomheder skal som minimum renses mekanisk og biologisk. Udledninger fra enkeltejendomme og spredt bebyggelse o Viborg Amt har udpeget oplande til vandområder, hvor kvalitetsmålet ikke er opfyldt på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme. På ejendomme i disse oplande skal der ske en forbedret rensning af spildevandet med reduktion for organisk stof og/eller fosfor. o Udledning af spildevand til vandområder med skærpet målsætning skal begrænses fra enkeltejendomme og fra spildevandsanlæg uden for samlet bebyggelse. Nedsivning af spildevand o Nedsivning af spildevand i "områder med særlige drikkevandsinteresser" og i fremtidige indvindingsoplande skal begrænses. Eksisterende nedsivning af spildevand fra flere ejendomme i sådanne områder skal ændres til rensning og udledning til et vandområde, efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Regnbetingede udledninger fra kloaksystemerne o For spildevandsudledninger, som forekommer i forbindelse med regnvejr, skal der inden 2009 etableres rensning (bassiner), således at disse udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene for de vandområder, udledningerne sker til. Kommunerne skal ajourføre en prioriteret liste over de nødvendige bassiner. For videre information om Regionplan 2005 henvises til hvor den fulde udgave af regionplanen kan ses. 8

9 4 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Der er i Thisted Kommune over 240 målsatte recipienter Betegnelsen recipienter omfatter: o Vandløb (åer, bække og grøfter). o Søer. o Fjorde. o Kystvande. Som en del af Vandrammedirektivet har amterne udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand (vandløb, søer og kystvande). Basisanalysen har til formål at udpege de vandområder, hvor der er risiko for, at recipientmålsætningen ikke kan overholdes senest ved udgangen af Viborg Amts basisanalyse for recipienter. Kategori I (Målsætning forventes overholdt ved udgangen af 2015) Kategori II (Risiko for at målsætning ikke kan overholdes ved udgangen af 2015) 9

10 Vidste du, at EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december Direktivets overordnede mål er, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand", hvilket betyder, at der skal være en god økologisk og kemisk tilstand i recipienterne. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter. I Basisanalysen er alle målsatte recipienter placeret i en af følgende kategorier: Kategori Ia Ib IIa IIb IIc Definition ens målsætning overholdes i 2015 Det er meget sandsynligt, at recipientens målsætning overholdes i 2015 Det er muligt, at målsætningen ikke nåes Det er sandsynligt, at målsætningen ikke nåes ens målsætning overholdes ikke i 2015 Spildevandsplanen skal forholde sig til recipienternes aktuelle forhold og redegøre for planlagte tiltag indenfor kloakforyningen, som kan sikre et fremtidigt godt vandmiljø i regionen. Kloakforsyningen vil i planperioden bl.a. gennemføre følgende tiltag: Tiltag til forbedring af recipienter: o Optimering af renseanlæggene. o Nedlæggelse af Frøstrup Renseanlæg. o Etablering af bassinanlæg ved udløb, hvor udledningen hindrer en opfyldelse af recipientmålsætningen. o Renovering af kloaksystemet, så ind- og udsivning reduceres. o Nykloakering udføres som udgangspunkt som separatsystem, hvor regn- og spildevand afledes hver for sig. o Kloakering af ca. 480 ejendomme i det åbne land. o Påbud om forbedret rensning ved ukloakerede ejendomme i nødvendigt omfang. Ovenstående tiltag til forbedring af recipienterne beskrives nærmere i den følgende plan. 10

11 5 MÅLSÆTNINGER 5.1 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Thisted Kommunes Kloakforsyning har fastlagt en række målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Målsætningerne afstikker de overordnede rammer for de kommende års aktiviteter og virke. Målsætninger for spildevandshåndteringen Forsyningspligt o Kloakforsyningen skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme. Arbejdsmiljø o Thisted Kommune er arbejdsmiljøcertificeret og skal efterleve dette. Serviceniveau over for borgere og virksomheder o Borgerne og virksomheder skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser til og fra dem. Teknisk funktion af kloaksystemet o Spilde- og regnvand skal bortledes hurtigt og sikkert. o Nye regnvands- og fællesledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer. o Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på min. 100 år. o Lugtgener skal afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. o Rottegener skal afhjælpes. o Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres. Renseanlæg o Kvaliteten af det rensede spildevand og slammet skal være bedst mulig. o Der skal opnåes en renseanlægsstruktur, der er økonomisk og miljømæssigt bedst mulig. Kloakeringsprincip o Nykloakering skal som udgangspunkt ske efter separatprincippet. Spildevand skal som udgangspunkt afledes til en spildevandsledning. Tag- og overfladevand skal enten afledes til en regnvandsledning eller bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund, såfremt dette er muligt. o Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det vurderes, om det er økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt at omlægge kloaksystemet til separatsystem. o Kloakforsyningen afgør i samarbejde med miljømyndigheden, hvilket kloakeringsprincip der vælges. Udledninger fra afløbssystemet o Kommunens spildevandsplan samt spildevandsudledning og indgreb i vandløbenes fysiske forhold skal stemme overens med regionplanens mål for vandløb og søer. Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne land o Det skal overvejes at tilslutte ejendomme langs fremtidige trykledninger til det offentlige kloaksystem, såfremt det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt. o Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i Viborg Amts Regionplan 2005 og i Kommuneplanen for Thisted Kommune. o Valg af renseløsninger må ikke stride mod grundvandsinteresser. Generelt o De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljøet og omkostningerne ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekterne prioriteres ud fra disse mål. 11

12 5.2 KONKRETISERING AF MÅLSÆTNINGER De overordnede målsætninger er suppleret med en række funktionskrav, der har til formål at konkretisere de overordnede målsætninger, således at disse bliver målbare. Forsyningspligt I henhold til lovgivningen er kloakforsyningen forpligtiget til at forsyne samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. Kloakforsyningen er endvidere forpligtiget til at drive anlæg ved ejendomme i ukloakerede områder, når ejendommene er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Målsætningen er opfyldt, hvis: o o Der ved forsyningssvigt - f.eks. som følge af ledningsbrud - går mindre end 2 døgn fra kloakforsyningen er bekendt med svigtet, til der er taget skridt til retablering af forsyningen. Der ved uklarhed vedr. ejerforhold kan ske en afklaring heraf indenfor 2 arbejdsuger efter, at kloakforsyningen er blevet bekendt hermed. Arbejdsmiljø Målsætningen er opfyldt, hvis: o o o o Arbejdsmiljømål i miljøcertificeringen er opfyldt. De gældende love, cirkulærer og bekendtgørelser vedrørende kloak- og renseanlægsarbejde overholdes. Der tages kontakt til risikokoordinator, når der er tvivl om arbejdsmiljøforholdene er opfyldt. Det tilstræbes, at der ved etablering af nye pumpestationer samt renovering af eksisterende pumpestationer anvendes tørtopstillede pumper. Serviceniveau Målsætningen er opfyldt, hvis: o o Alle henvendelser til afdelingen skal besvares senest den efterfølgende arbejdsdag. Klager over afdelingens arbejde (men ikke dets afgørelser) må ikke overstige 1 % af det samlede antal sager. Teknisk funktion af kloaksystemet Målsætningerne er opfyldt, hvis: o Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27 fra Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder for opstuvning i kloaksystemet til terræn er overholdt ved nye ledningsanlæg. o o o o o o o o o o o Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. Ledninger, brønde og bygværker fornyes i takt med behovet herfor. Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnåes den bedst mulige økonomiske og miljømæssige effekt. Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere og vej- og belægningsarbejde med det formål at sanering af kloakken ved opgravning så vidt muligt sker, hvor der alligevel foregår opgravning. Brønddæksler skal så vidt muligt være frilagte. Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt. Udbedring af pumpeudfald iværksættes straks udfra en risikovurdering. Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende dansk standard. Rotteproblemer påbegyndes afhjulpet indenfor 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Lugtgener skal, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Fejlkoblinger i separatsystemer opspores og påbegyndes udbedret inden for en måned, efter at de er konstateret. 12

13 Renseanlæg Målsætningen er opfyldt, hvis: o Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg skal som minimum overholde gældende kravværdier. Kloakeringsprincip Målsætningen er opfyldt, hvis: o Procentdelen af fællessystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledningsanlæg, i kommunen falder i perioden 2009 til Spildevandshåndtering i det åbne land Målsætningen er opfyldt, hvis: o o Spildevandsrensningen på enkeltejendomme beliggende i de af amtet udpegede oplande inden udgangen af 2012 forbedres i henhold til renseklasserne angivet i Regionplan ikke udgør en risiko for drikkevandsindvindinger eller grundvandsressourcen. Udledninger fra afløbssystemet Målsætningen er opfyldt, hvis: o Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af recipientmålsætningen. Pumpestation ved Vigsø. 13

14 6 SPILDEVANDSSTRUKTUR Spildevandsrensningen i kommunen er tilrettelagt i en delvis central struktur, hvor rensningen af spildevandet fra de kloakerede områder sker på 6 offentlige renseanlæg. De 3 største anlæg er Thisted, Hanstholm og Tåbel Renseanlæg, der håndterer spildevandet fra hovedparten af kommunen. Derudover er der 2 middelstore anlæg i hhv. Vilsund og Øsløs samt 1 mindre anlæg i Frøstrup. Der er ingen offentlige kloakoplande, der afleder spildevand til renseanlæg udenfor kommunen. Hanstholm Renseanlæg Frøstrup Renseanlæg Øsløs Renseanlæg Thisted Renseanlæg Vilsund Renseanlæg Tåbel Renseanlæg Spildevandsstruktur i status. Note: Kloakoplandenes placering er vejledende. 14

15 I de kommende år er det hensigten at videreføre centraliseringen af spildevandsrensningen gennem nedlæggelse af Frøstrup Renseanlæg. Spildevandet herfra påregnes tilledt Øsløs Renseanlæg for videre behandling. Vidste du, at ca. 65 % af alle ejendomme i kommunen i 2006 var tilsluttet offentlig eller privat kloak. Beslutningen om centraliseringen er baseret på en økonomisk og miljømæssig vurdering. Ved nedlæggelse af renseanlægget og indpumpning til et større anlæg opnås en bedre rensning af spildevandet og det rensede spildevand vil blive udledt til et større og mere robust vandområde (Limfjorden). Ovenstående er således miljømæssigt en klar fordel. Den overordnede spildevandsstruktur vil således fremtidig være baseret på 5 offentlige renseanlæg. Kommunen vil i planperioden påbegynde kloakering af en lang række ejendomme i det åbne land. Samtidig vil der i takt med behovet herfor ske en udbygning i specielt de større byer. På baggrund heraf forventes belastningen på renseanlæggene at stige i de kommende år. Vilsund Renseanlæg. 15

16 7 KLOAKOPLANDE I det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommunen opdelt på byniveau. Definitioner på forskellige typer kloaksystem Separatsystem: 7.1 KLOAKOPLANDE TIL HANSTHOLM REN- SEANLÆG HANSTHOLM 2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning. Spildevandssystem: 1 strenget kloaksystem for spildevand. Regnvand afledes lokalt. Fællessystem: Definition på recipienter 1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning. I det følgende er angivet de recipienter (vandløb, søer eller havområder), hvortil der direkte afledes regnvand eller opspædet spildevand fra det pågældende kloakopland. Derudover afledes spildevandet fra kloakoplandene til de kommunale renseanlæg, der har udledning til andre recipienter. Disse recipienter er beskrevet under afsnittet om kommunale renseanlæg. Definition på nye kloakoplande Nye kloakoplande kan være følgende: o Nyudstykninger i byområder (eksempelvist et nyt boligområde). o Kloakering af ejendomme i det åbne land (typisk eksisterende ejendomme, der hidtil selv har håndteret eget spildevand lokalt). Hovedsageligt separatsystem 270 hektar Vesterhavet og Hansted Mølleå Der etableres 5 nye kloakoplande i Hanstholm. Nye kloakoplande o 3 boligområder (spildevandskloakeres) o 2 erhvervsområder (separatkloakeres) KLITMØLLER I 2007 er igangsat kloakrenovering af Ørhagevej og Vestermøllevej samt renovering af pumpestationen på Vestermøllevej. Der etableres 2 nye kloakoplande i Klitmøller. Nye kloakoplande Renovering af kloaksystemet pågår fortsat i planperioden. RÆHR I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land spildevandskloakeres 13 ejendomme øst for Ræhr. VIGSØ Ca. ¾ af byen er spildevandskloakeret. Øvrige del er separatkloakeret 224 hektar Klitmøller Å o 1 boligområde / feriehotel (spildevandskloakeres) o 1 erhvervsområde (spildevandskloakeres) Spildevandskloak 64 hektar Hansted Mølleå Spildevandssystem 59 hektar Overfladevand nedsives lokalt I den vestlige del af byen etableres en golfbane ved Hamborgvej. Området spildevandskloakeres. 16

17 7.2 KLOAKOPLANDE TIL FRØSTRUP REN- SEANLÆG FRØSTRUP I 2002 er igangsat kloakrenovering i Frøstrup med henblik på at reducere mængden af uvedkommende vand i kloaksystemet. Der etableres 3 nye kloakoplande i Frøstrup. Nye kloakoplande Renovering af kloaksystemet pågår fortsat i planperioden bl.a. på Kirkevej. TØMMERBY Oplandet er fuldt udbygget, og der påregnes ingen nykloakeringer. 7.3 KLOAKOPLANDE TIL ØSLØS RENSEAN- LÆG AMTOFT Byen er spildevandskloakeret 67 hektar Tømmerby Å og Frøstrup Grøft o 1 boligområde (separatkloakeres) o 1 boligområde (spildevandskloakeres) o 1 erhvervsområde (separatkloakeres) Spildevandskloak 21 hektar Tømmerby Å Fællessystem 23 hektar Løgstør Bredning Kloaksystemet i Amtoft er fra Der etableres 3 mindre kloakoplande i Amtoft. Oplandene fælleskloakeres. GAMMEL VESLØS Gammel Vesløs blev kloakeret i Der påregnes ingen ændringer i planperioden. HUNSTRUP Hunstrup blev kloakeret i 2000, og leder spildevandet til Øsløs Renseanlæg via kloaksystemet i Østerild. Der påregnes ingen ændringer i planperioden. SKÅRUP Skårup blev kloakeret i Den resterende nordlige del af området påregnes kloakeret i planperioden. VESLØS Spildevandssystem 16 hektar Overfladevand nedsives lokalt Spildevandskloakeret 9 hektar Korskær Grøft Spildevandssystem 15 hektar Overfladevand nedsives lokalt 45 % separatsystem og 55 % fællessystem 32 hektar Riseng Grøft og Trædejordsgrøften Det oprindelige kloaksystem er fra 1952 og er udbygget i 1972 og Indenfor de seneste år er der foretaget TV-inspektion af 17

18 kloaksystemet med henblik på fastlægge behovet for renovering af kloakken. Det er hensigten at gennemføre renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang på baggrund af den foretagne undersøgelse af kloakkerne. I planperioden påregnes etableret 5 nye kloakoplande. Nye kloakoplande o 2 boligområder (spildevandskloakeres) o 2 boligområder (separatkloakeres) o 1 erhvervsområde (separatkloakeres) ØSLØS Øsløs kloaksystem blev etableret i I de seneste år er der foretaget TV-inspektion af kloaksystemet med henblik på at fastlægge behovet for kloakrenovering. I planperioden påregnes gennemført renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang ud fra den foretagne undersøgelse af kloakkerne. I planperioden påregnes etableret 2 nye kloakoplande. Nye kloakoplande ØSTERILD Hovedsageligt separatsystem 31 hektar Løgstør Bredning, Øsløs Bykærsgrøft og Skippergrøften o 1 boligområde (separatkloakeres) o 1 boligområde / fritidsområde (separatkloakeres) 40 % separatsystem og 60 % fællessystem 47 hektar Østerild Bæk og Korskær Grøft Det oprindelige kloaksystem er fra Dette er siden blevet udbygget i 1970, 1985 og I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet med henblik på at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at gennemføre renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. Der etableres 7 nye kloakoplande i Østerild. Nye kloakoplande o 2 boligområder (fælleskloakeres) o 2 boligområder (separatkloakeres) o 1 fritidsområde (separatkloakeres) o 2 erhvervsområder (separatkloakeres) 7.4 KLOAKOPLANDE TIL THISTED RENSE- ANLÆG HILLERSLEV Kloaksystemet i byen er fra I planperioden påregnes etableret 3 nye kloakoplande. Nye kloakoplande NORS Separatsystem 36 hektar Lilleåen o 1 boligområde (spildevandskloakeres) o 2 bolig- og erhvervsområder (separatkloakeres) Ca.halvdelen af byen er fælleskloakeret. Øvrige del er spildevandskloakeret eller separatkloakeret 73 hektar Smedegård Å Kloaksystemet i byen er oprindelig fra 1960 erne med udvidelser i 1985 og I de seneste år er der foretaget TV-inspektion af kloaksystemet. I 2007 er påbegyndt renovering af kloaksystemet på Norsvej. 18

19 I planperioden påregnes gennemført kloak renovering i nødvendigt omfang. Der påregnes etableret 3 nye kloakoplande i planperioden. Nye kloakoplande o 1 off. område (spildevandskloakeres) o 1 boligområde (separatkloakeres) o 1 erhvervsområde (separatkloakeres) SENNELS Kloaksystemet i byen er oprindelig fra 1970 med udvidelse i I de seneste år er der foretaget TV-inspektion af kloaksystemet med henblik på at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at gennemføre renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang på baggrund af den foretagne undersøgelse af kloakkerne. I planperioden påregnes etableret 2 nye kloakoplande. Nye kloakoplande Hovedsageligt separatsystem 78 hektar Thisted Bredning o 2 boligområder (separatkloakeres) THISTED De ældste dele af kloaksystemet i byen er fra (midtbyen). Siden da er kloaksystemet gradvist blevet udvidet. I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloakkerne i østbyen og Tilsted samt generelt løbende renovering af kloaksystemet. Renoveringen af kloaksystemet vil blive videreført i planperioden. I planperioden forventes etableret 29 nye kloakoplande. Nye kloakoplande 40 % separatsystem og 60 % fællessystem 749 hektar Thisted Bredning, Tilsted Bæk og Bækken o 10 boligområder (separatkloakeres) o 2 boligområder (spildevandskloakeres) o 1 boligområde (fælleskloakeres) o 5 erhvervsområder (separatkloakeres) o 3 erhvervsområder (spildevandskloakeres) o 1 erhvervsområde (fælleskloakeres) o 2 offentlige områder (separatkloakeres) o 1 offentligt område (spildevandskloakeres) o 3 fritidsområder (separatkloakeres) o 1 fritidsområde (fælleskloakeres) SKOVSTED Spildevandssystem 20 hektar Overfladevand nedsives lokalt Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden foretages en mindre udvidelse i nordbyen. Endvidere er det hensigten at kloakere Skovstedlund lige nord for byen. Begge oplande spildevandskloakeres. Gammelt spildevandskort. 19

20 7.5 KLOAKOPLANDE TIL VILSUND RENSE- ANLÆG ELSTED - - I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres Elsted (30 ejendomme). FADDERSBØL Kloaksystemet i byen er etableret i Der forventes ingen ændringer i planperioden. HUNDBORG Ukloakeret Spildevandssystem 14 hektar Overfladevand nedsives lokalt Hovedsageligt fællessystem 43 hektar Hundborg Bæk Kloaksystemet i byen er etableret i I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at gennemføre renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang på baggrund af den foretagne undersøgelse af kloakkerne. I planperioden påregnes etableret 6 nye kloakoplande. Nye kloakoplande o 2 boligområder (separatkloakeres) o 2 boligområder (fælleskloakeres) o 1 erhvervsområde (separatkloakeres) o 1 område med kloakering af ejendomme i det åbne land (spildevandskloakeres) HØRSTED - - I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres Hørsted (10 ejendomme). JANNERUP - - I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres Jannerup (7 ejendomme). NØRHÅ Ukloakeret Ukloakeret Spildevandssystem 4 hektar Overfladevand nedsives lokalt Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden påregnes etableret 1 nyt kloakopland som et led i forbindelse med kloakering af en række ejendomme i det åbne land. 20

21 NØRRE VORUPØR Kloaksystemet i byen er generelt etableret i 1968 og I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at foretage en renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. I planperioden forventes etableret 10 nye kloakoplande. Nye kloakoplande SJØRRING Spildevandssystem 169 hektar Bredkær Rende o 2 boligområder (spildevandskloakeres) o 3 fritidsområder (spildevandskloakeres) o 3 sommerhusområder (spildevandskloakeres) o 2 erhvervsområder (spildevandskloakeres) 40 % separatsystem og 60 % fællessystem 50 hektar Sperring Sø Kanal og Engholm Grøft Kloaksystemet i byen er fra 1963 med gradvise udbygninger frem til i dag. I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at foretage en renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. I planperioden er det hensigten at etablere 2 nye kloakoplande. SKJOLDBORG Kloaksystemet i byen er etableret i I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at foretage en renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. I planperioden kloakeres et mindre område ved Langebeksvej. SNEDSTED Fællessystem 19 hektar Kloaksystemet i byen er generelt etableret i hovedsageligt fællessystemet. Separatsystemet er yngre - fra 1980'erne og frem til i dag. I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at foretage en renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. I planperioden forventes etableret 5 nye kloakoplande. Nye kloakoplande Isholm Bæk 45 % spildevandssystem og 55 % fællessystem 87 hektar Snedsted Å og Gjersbøl Bæk o 1 boligområde (separatkloakeres) o 1 erhvervsområde (separatkloakeres) o 1 off. område (fælleskloakeres) o 2 områder med kloakering af ejendomme i det åbne land (spildevandskloakeres) Nye kloakoplande o 1 boligområde (separatkloakeres) o 1 fritidsområde (fælleskloakeres) 21

22 SNEJSTRUP Kloaksystemet i byen er etableret i Der forventes ingen ændringer i planperioden. STAGSTRUP Kloaksystemet i byen er etableret i I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres 13 ejendomme syd for byen. STENBJERG - - I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres Stenbjerg (ca. 250 ejendomme). I starten af planperioden spildevandskloakeres en række ejendomme ved Istrupvej. Den resterende del af byen spildevandskloakeres i slutningen af planperioden. SUNDBY Spildevandssystem 10 hektar Overfladevand nedsives lokalt Spildevandssystem 10 hektar Overfladevand nedsives lokalt Ukloakeret Hovedsageligt fællessystem 23 hektar Møgelvang Bæk Kloaksystemet i byen er oprindelig etableret i 1961 med udbygninger frem til i dag. I planperioden forventes etableret 9 nye kloakoplande. Nye kloakoplande o 1 boligområde (separatkloakeres) o 2 boligområder (fælleskloakeres) o 1 off. område (fælleskloakeres) o 1 erhvervsområde (spildevandskloakeres) o 1 område med kloakering af ejendomme i det åbne land (separatkloakeres) o 3 områder med kloakering af ejendomme i det åbne land (spildevandskloakeres) SØNDERHÅ Kloaksystemet i byen er etableret i Spildevandet afledes til et privat renseanlæg. Renseanlægget har udledning til Hvidkær Bæk. Det private renseanlæg nedlægges og den resterende del af Sønderhå kloakeres. Spildevandet føres fremover til Tåbel renseanlæg. VANG OG TVORUP - - I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres Vang og Tvorup (ca. 90 ejendomme). VILSUND Privatejet spildevandssystem 2 hektar Overfladevand nedsives lokalt Ukloakeret Separatsystem 87 hektar Vilsund, Vilsund Grøft og Sundby Å 22

23 Kloaksystemet i byen er generelt etableret i 1968 med udbygninger i 1988 og I de seneste år er der foretaget TVinspektion af kloaksystemet i byen for at fastlægge behovet for kloakrenovering. Det er hensigten at foretage en renovering af kloaksystemet i nødvendigt omfang. I planperioden påregnes etableret 1 nyt boligområde i den sydvestlige del af byen. Området separatkloakeres. ÅRUP Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. 7.6 KLOAKOPLANDE TIL TÅBEL RENSEAN- LÆG AGGER Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden forventes etableret 3 nye kloakoplande. Nye kloakoplande BEDSTED Spildevandssystem 84 hektar Overfladevand nedsives lokalt o 3 boligområder (spildevandskloakeres) Separatsystem 7 hektar Årup Å Hovedsageligt fællessystem 74 hektar Bedsted Bæk Det oprindelige kloaksystem er etableret i Siden er kloaksystemet udbygget op gennem 1970 erne og senest i Enkelte områder i byen er separatkloakeret, men regn- og spildevandet ledes til fællessystemet og blandes sammen her. I planperioden forventes etableret et boligområde i nordbyen. Området separatkloakeres. Endvidere påregnes 4 ejendomme på Vestervigvej kloakeret som en del af forbedringen af afløbsforholdene fra enkeltejendomme i det åbne land. Det er hensigten at etablere et forsinkelsesbassin med mekanisk ristebygværk til regulering af udledningen af udløb fra fælleskloak til Bedsted Bæk. BODDUM Kloaksystemet i byen er etableret i 1960 og renoveret indenfor de seneste år. Frem til 2004 blev spildevandet renset på et lokalt renseanlæg. I 2004 blev anlægget nedlagt og spildevandet pumpes i dag til Tåbel Renseanlæg via Doverodde. I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. DOVERODDE Fællessystem 13 hektar Næssund Separatsystem 13 hektar Næssund Frem til 2003 blev spildevandet renset på et lokalt renseanlæg nord for byen. I 2003 blev anlægget nedlagt og spildevandet pumpes i dag til Tåbel Renseanlæg for videre behandling. I forbindelse med etableringen af transportanlægget blev kloaksystemet renoveret. 23

24 I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. GAMMEL BEDSTED Kloaksystemet i byen er etableret i I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres en række ejendomme i nærheden af byen. GETTRUP Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. GUNDTOFT Separatsystem 5 hektar Bedsted Bæk Separatsystem 14 hektar Gettrup Bæk og Skærdal Grøft Separatsystem 2 hektar Gundtoft Å Kloaksystemet i byen er etableret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. HASSING Kloaksystemet i byen er etableret i 1949 og I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. HELLIGSØ I 2005 blev området kloakeret og spildevandet pumpes i dag til Tåbel Renseanlæg for videre behandling. I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. HELTBORG Fællessystem 11 hektar Østerkær Bæk / Ove Sø Spildevandssystem 27 hektar Overfladevand nedsives lokalt Separat- og fællessystem 11 hektar Via Heltborg Bæk til Visby Bredning Kloaksystemet i byen er oprindeligt fra Kloaksystemet er siden blevet udvidet i 1992 og I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. Tåbel Renseanlæg. 24

25 HURUP ¾ Fællessystem, ¼ separatsystem 205 hektar Visby Å Gennem de seneste 10 år er gennemført en renovering af kloaksystemet og samtidig omlægning fra fællessystem til separatsystem. I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. Det oprindelige kloaksystem er etableret i erne med løbende udbygning i perioden I forbindelse med renovering af kloaksystemet er fællessystemet løbende blevet omlagt til separatsystem (2-strenget kloaksystem). Dette bevirker dog, at regn- og spildevandet fra de renoverede områder separeres, men ledes sammen igen ved overgangen til fællessystemet længere nedstrøms i kloaksystemet. I planperioden er det hensigten at videreføre renoveringen af kloaksystemet med henblik på at sikre fuld separatkloakering med afledning af regnvandet til nærmeste recipient. HØRDUM Fællessystemet er etableret i 1975 og separatsystemet i I planperioden forventes renovering og separering af Legindvej, Tårnvej og Sportsvej. KOLDBY 45 % spildevandssystem og 55 % fællessystem 23 hektar Kokholm Rende Hovedsageligt separatsystem 113 hektar Harring Å KRIK Området blev separatkloakeret i I planperioden forventes etableret 2 nye kloakoplande. Nye kloakoplande KÆRGÅRDEN Sommerhusområdet er kloakeret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. MORUP MØLLE Separatsystem 7 hektar Krik Vig o 2 boligområder (spildevandskloakeres) Spildevandssystem 31 hektar Overfladevand nedsives lokalt Fællessystem 5 hektar Hvidbjerg Å Området blev kloakeret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. 25

26 Skyum Området blev separatkloakeret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. SVANKÆR Området blev kloakeret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. TYGSTRUP Området blev separatkloakeret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. TÅBEL Separatsystem 10 hektar Skyum Grøft Fællessystem 22 hektar Hvidbjerg Å Separatsystem 8 hektar Ørum Sø Spildevandssystem 27 hektar Overfladevand nedsives lokalt Kloaksystemet er etableret i I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. VESTERVIG Kloaksystemet blev i perioden omlagt fra fællessystem til separatsystem. I planperioden forventes etableret 5 nye kloakoplande. Nye kloakoplande VILLERSLEV Fællessystemet er etableret i 1953 og separatsystemet (boligområde i sydbyen) er fra I planperioden forventes ingen større nykloakeringer. YDBY Separatsystem 63 hektar Vestervig Å og Foldbjerg Bæk o 2 boligområder (separatkloakeres) o 3 boligområder (spildevandskloakeres) Hovedsageligt fællessystem 14 hektar Toftdal Bæk og Villerslev Mose Fællessystem øst for hovedvej, separatsystem vest for hovedvej 29 hektar Holmgård Mølleå Kloaksystemet er oprindeligt fra Senere er kloakkerne blevet udbygget (1955 og 1975) og senest er en del af byen blevet separatkloakeret i I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land kloakeres en række ejendomme vest for byen. 26

27 8 RENSEANLÆG 8.1 OFFENTLIGE RENSEANLÆG Der er 6 offentlige renseanlæg i kommunen over 30 PE. Anlæggene ejes af kloakforsyningen, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. Personenheder [PE] Thisted RA Hanstholm RA Tåbel RA Vilsund RA Kapacitet Belastning Godkendt belastning Øsløs RA Frøstrup RA Kapacitet og belastning på de offentlige renseanlæg. Vidste du, at et renseanlægs kapacitet og belastning beskrives ud fra betegnelsen PE (PersonEnhed). 1 PE angiver den mængde af stof og vand, som 1 person bidrager med i spildevand på en dag. Det er hensigten at nedlægge Frøstrup Renseanlæg i planperioden og pumpe spildevandet til Øsløs Renseanlæg. Grundet udbygning og kloakering af en række ejendomme i det åbne land påregnes belastningen på renseanlæggene at stige i planperioden. Anlæggene vurderes umiddelbart at kunne håndtere dette, hvorfor der ikke er forventet udbygning af renseanlæggenes kapacitet/størrelse. Anlægget er dimensioneret til at kunne håndtere spildevandet fra personer. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige belastning ca PE. Anlægget blev i 1977 etableret med mekanisk rensning og i 1987 udvidet med biologisk rensetrin (biosorption og luftningstanke) til fjernelse af næringssalte og organisk stof. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt). o Biosorption (Forrensning af spildevandet). o Mellemklaringstanke (fjerner partikulært stof i råspildevandet) o Procestanke (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstanke (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Forafvandere (vandet i slammet presses ud før tilledning til rådnetanken). o Rådnetank (slammet udrådnes og der dannes biogas til opvarmning og el). o Slutafvanding (fjerner vand i slammet). Renseanlægget modtager spildevand fra Thisted by, Nors, Sennels, Hillerslev og Skovsted. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Limfjorden. Anlæggets udlederkrav overholdes med en god margen. THISTED RENSEANLÆG Thisted Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Thisted Renseanlæg. 27

28 Seneste tiltag på renseanlægget 2003 Etablering af elektronisk driftsjournal Etablering af forafvanderanlæg. Coatning af mellemklaringstankene. Renovering af mandskabsfaciliteter Opdatering af SRO-system 2006 Renovering af forbehandling og ændring af carporte til lager Ombygning af omrørerarrangement i rådnetank. Det påregnes, at belastningen på renseanlægget fremover bliver øget grundet almindelig udbygning i området. Anlægget forventes at kunne håndtere den øgede spildevandsmængde fra kloakoplandet i planperioden. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Etablering af gasfilter ved gasmotor. o Ultralydsbehandling af slam. o Coatning af procestankene. o Ny skorsten til luftrenseanlæg. o Coatning af bioreaktor. o Udskiftning af gasmotor. o Slampresser o Velfærdsbygning Vidste du, at de 6 offentlige renseanlæg i kommunen i 2005 rensede 7,5 mia. liter vand. HANSTHOLM RENSEANLÆG Hanstholm Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget er dimensioneret til at kunne håndtere spildevandet fra personer. Renseanlægget er opdelt i 2 afsnit o Flotationsanlæg til industrispildevand (kapacitet på PE). o Alm. procestanke til husholdningsspildevand, forrenset vand fra flotationsanlæg og kondensat fra fiskemelsfabrik (kapacitet på PE). 28 Den gennemsnitlige belastning af renseanlægget er ca PE. Hanstholm Renseanlæg er etableret i 1995 og senere udvidet i Anlægsdele o Ristebygværk og sand- og fedtfang. o Procestanke. o Efterklaringstank. o Slamafvanding. o Slamlager. Renseanlægget modtager spildevand fra Hanstholm by, Vigsø, Klitmøller og Ræhr. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Vesterhavet. Renseanlæggets udlederkrav overholdes med en god margen. Seneste tiltag på renseanlægget 2003 Renovering af holdere til omrørere i procestankene. Etablering af sandvasker Renovering af centrifuge. Etablering af slamtank til afvandet slam fra flotationsanlæg. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Montage af on-line målerudstyr. o Etablering af slamtank. o Ombygning af indløbsbygværk. TÅBEL RENSEANLÆG Tåbel Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget er dimensioneret til PE, og har i dag en gennemsnitlig belastning på ca PE. Tåbel Renseanlæg blev i udbygget til et moderne biologisk renseanlæg. Anlægsdele o Ristebygværk og sand- og fedtfang. o Forsinkelsesbassin. o Procestanke. o Efterklaringstank. o Rådnetank o Slamafvanding.

29 Tåbel Renseanlæg. Tåbel Renseanlæg modtager spildevand fra 20 bysamfund i den sydlige del af kommunen. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Vesterhavet via udløb ved høfde 93. Renseanlæggets udlederkrav overholdes med en god margen. Seneste tiltag på renseanlægget 2005 Ny rist Nyt værksted / udvidelse af garageanlæg. Ny beklædning på rådnetanken (opstartet i 2006 og færdiggøres i 2008) 2007 Montage af on-line målerudstyr. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Bygning til slamcontainere o Renovering af rådnetank / Udvide slamlagertank. VILSUND RENSEANLÆG Vilsund Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget er dimensioneret til PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca PE. Anlægget er opført i , og modtager spildevand fra Hundborg, Vilsund, Sjørring, Skjoldborg, Snedsted, Årup, Nr. Vorupør, Sundby, Nørhå, Stagstrup, Faddersbøl og Snejstrup. Anlægsdele o Ristebygværk. o Sand- og fedtfang. o Procestank. o Efterklaringstank. o Slamafvanding. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Limfjorden. Renseanlæggets udlederkrav overholdes med en god margen. Seneste tiltag på renseanlægget 2007 Montage af on-line målerudstyr. Nyt belufterudstyr. Ny kemikaliehåndtering. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Coatning af tankanlæg. Med montage af on-line målerudstyr samt etablering af nyt belufterudstyr forventes anlægget at kunne håndtere en øget belastning. I forbindelse med den forventede kloakering af Stenbjerg i slutningen af planperioden, skal vurderes eventuelle yderligere tiltag på renseanlægget. 29

30 ØSLØS RENSEANLÆG Øsløs Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget er dimensioneret til PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca PE. Anlægget er opført , og modtager spildevand fra Hunstrup, Østerild, Øsløs, Amtoft, Vesløs og Gammel Vesløs. Anlægsdele o Ristebygværk. o Sand- og fedtfang. o Procestank. o Efterklaringstank. o Slamafvanding. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Limfjorden. Renseanlæggets udlederkrav overholdes med en god margen. Øsløs Renseanlæg. FRØSTRUP RENSEANLÆG Frøstrup Renseanlæg er et rodzoneanlæg, hvor spildevandet først ledes gennem en bundfældningstank for at fjerne partikulært stof og dernæst til et beplantet bassin, hvor spildevandet renses. Anlægget kan generelt rense spildevandet for organisk stof, mens næringssaltene kun fjernes i begrænset omfang. Anlægget er dimensioneret til 800 PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca. 700 PE. Det er etableret i 1985, og modtager spildevand fra Frøstrup og Tømmerby. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Tømmerby Å. Anlægget påregnes nedlagt i planperioden og spildevandet indpumpet til Øsløs Renseanlæg for videre håndtering. 8.2 PRIVATE RENSEANLÆG Større private renseanlæg omfatter anlæg over 30 PE, hvor drift og vedligeholdelse afholdes af de personer, der er tilsluttet det pågældende anlæg typisk industrier og virksomheder. Thisted Kommune er myndighed overfor renseanlæggene og har tilsyn med anlæggene. Der er 13 større private renseanlæg i kommunen. Seneste tiltag på renseanlægget 2007 Montage af on-line målerudstyr. Nyt belufterudstyr. I forlængelse af nedlæggelsen af Frøstrup Renseanlæg indpumpes spildevandet fra Frøstrup og Tømmerby fremover til Øsløs Renseanlæg. Den forøgede belastning vil ikke bevirke, at kapaciteten overskrides. lagte tiltag på renseanlægget o Coatning af tankanlæg. 30

31 Anlæg Rensning Anlæg Rensning RDS Agriculture Bundfældningstank Thisted Cementvarefabrik Udledning Maximus, Gudnæs Bundfældningstank Thy Stål Udledning Ydby Teglværk Thisted Cementvarefabrik Thy Stålspær Bundfældningstank Nedsivning Nedsivning Fælles rensningsanlæg, Øster Toftholmvej Fælles rensningsanlæg, Vester Vandet Udledning Udledning Nordisk Folkecenter for vedvarende energi, Ydby Rodzoneanlæg Sønderhå Skole Udledning Opbygningsgården, Årbækvej 10, Skyum Stenbjerg Camping/Kro 9 SLAMHÅNDTERING Nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg Der påregnes ingen ændringer i forhold til i dag. Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene dannes slam. Slam er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der frasorteres i efterklaringstankene. Traditionelt er slammet blevet behandlet meget forskelligt på de 6 offentlige renseanlæg. Ved indgangen til 2008 varierer slutdeponeringen af slammet således fra udbringning på landbrugsjord over levering til biogasanlæg til kompostering. I slutningen af 2007 er aftale for fremtidig håndtering af slammet fra Thisted og Tåbel Renseanlæg blevet udbudt. Sibåndspresse på Thisted Renseanlæg. På Thisted Renseanlæg afvandes slammet på en sibåndspresse efter udrådning i rådnetanken. Derefter transporteres det til kompostering. Slammet kan ikke overholde gældende miljøkrav og kan derfor ikke udbringes på landbrugsjord. Miljøkravene omfatter krav til maksimalt indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet. Hanstholm Renseanlæg har opdelt slamhåndteringen i 2 separate afsnit. Vidste du, at der produceres årligt ca tons slam på de offentlige renseanlæg. Slammet fra det biologiske renseanlæg bliver, efter afvanding på centrifuge, tilsat kalk for hygiejnisering, pumpet på slamlager og efterfølgende afsat til udspredning på landbrugsarealer. Slammet fra flotationsanlægget afvandes på en centrifuge og afhændes efterfølgende til biogasanlæg. På Tåbel Renseanlæg afvandes slammet på en sibåndspresse. Det afvandede slam opbevares i container inden det transporteres til kompostering. På Vilsund og Øsløs Renseanlæg afvandes slammet hvert sted på en sibåndspresse. Det afvandede slam opbevares i container inden det transporteres til kompostering. Gældende miljøkrav til slam, der udbringes på landbrugsjord, kan overholdes. På Frøstrup Renseanlæg afhentes slam fra bundfældningstanken ca. 5-6 gange årligt. Slammet køres til Hanstholm Renseanlæg for videre behandling. 31

32 Slammet fra Vilsund og Øsløs Renseanlæg har i en længere periode kunnet overholde miljøkrav til slam, der udbringes på landbrugsjord. Det overvejes derfor i planperioden at transportere slammet til Hanstholm Renseanlæg for kalkstabilisering og efterfølgende udkørsel til landbrugsjord. Fokuspunkter i en slamdisponeringsplan o Vurdering af den aktuelle slamhåndtering på de offentlige renseanlæg. o Fremtidige krav til slutdeponering af slam (tungmetaller, hygiejnisering etc.). o Vurdering af forskellige løsningsmodeller for den fremtidige slamhåndtering. o Valg af fremtidig slamhåndteringsmodel på de offentlige renseanlæg baseret på økonomiske og miljømæssige prioriteringer. 32

33 10 LEDNINGSANLÆG Der er samlet over 650 km. offentlig kloaksystem. Længde [km] Fællesledning Spildevandsledning Ledningsanlæg i Thisted Kommune. Regnvandsledning Drænledning Hovedparten af kloaksystemet er etableret i 1970'erne og 1980'erne. Længde [km] Før Anlægsårti for kloaksystemet Vidste du, at de ældste ledningsanlæg i kommunen ligger i midtbyen i Thisted og er fra LEDNINGSREGISTRERING Ikke oplyst Med henblik på at sikre et godt overblik, ensartet administrationsgrundlag og en opdateret viden om kloaksystemet er data herom typisk registreret i en specialopbygget kloakdatabase. Kloakregistreringsniveau i 2007 Kommunale brønde, bygværker og kloakledninger er registreret i afløbsdatabasen DanDas. I DanDas beskrives bl.a. hver enkelt brønds placering og koter (dæksel- og bundkote) samt hver enkelt lednings placering, størrelse og anlægsår. Ved TV-inspektion af et ledningsanlæg registreres stikledninger (til vejbrønde og ejendomme) sammen med ledningernes og brøndenes fysiske tilstand. Det er hensigten i planperioden at udvide databasen gennem TV-inspektion af kloaksystemet samt opmåling ved GPS KLOAKFORNYELSE Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Thisted Kommune redegøre for indsatsen vedrørende fornyelse af kloaksystemet. Kloakfornyelse dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v. Før et konkret kloakrenoveringsprojekt i et enkelt område opstartes, gennemføres en planlægningsfase, hvor kloaksystemet TVinspiceres og eventuelle driftsforhold belyses (eksempelvis rotte- og lugtgener). På basis af TV-inspektionen og driftsforholdene fastlægges omfanget af kloakfornyelsen og metodevalg i en kloakfornyelsesplan, hvorefter selve kloakrenoveringen påbegyndes. Kloakfornyelsesplan Samler data om den fysiske tilstand af kloaksystemet fra TV-inspektionen med driftsdata (opstuvning af vand til terræn under regn, nedsunkne vejdæksler m.m.). Ud fra disse data samt ud fra Thisted Kommunes kriterier for kloakfornyelse fastlægges tiltag i kloaksystemet. Dette kan omfatte opgravning, strømpeforing, separering m.m. 33

34 Gennem de seneste år er en væsentlig del af de ældre kloaksystemer i kommunen blevet undersøgt ved TV-inspektion, målinger, spørgeskemaer etc. Udarbejdede kloakfornyelsesplaner o Kloakfornyelsesplan for Frøstrup o Kloakfornyelsesplan for Hundborg o Kloakfornyelsesplan for Nors o Kloakfornyelsesplan for Sennels o Kloakfornyelsesplan for Sjørring o Kloakfornyelsesplan for Snedsted o Kloakfornyelsesplan for Thisted østby o Kloakfornyelsesplan for Tilsted o Kloakfornyelsesplan for Vesløs o Kloakfornyelsesplan for Vilsund o Kloakfornyelsesplan for Vorupør Dette omfatter bl.a. følgende Kloakfornyelse de seneste år o Renovering af Birkevej og Bøgevej i Frøstrup o Renovering af ledningsanlæg i Doverodde o Separatkloakering af Søndergade, Jernbanegade og Bredgade i Hurup o Separatkloakering ved Ydbyvej i Ydby o Renovering på Ørhagevej og Vestervej i Klitmøller o Renovering på Gl. Hanstholmvej i Nors o Renovering af Vegendalvej i Thisted Vidste du, at hvis kloaksystemet i Thisted Kommune skal genetableres vil det koste 2,5-3 mia. kr. o Kloakfornyelsesplan for Øsløs o Kloakfornyelsesplan for Østerild Sideløbende med undersøgelserne af kloaksystemet er der gennem de seneste år gennemført en renovering af kloaksystemet. TV-inspektion af kloaksystem Kapacitetsundersøgelse Driftserfaringer ED Kloakfornyelsesplan Kloakfornyelse Driftserfaringer Driftserfaringer omfatter bl.a.: q Ind- og udsivning i kloakken. q Nedslidte veje og dæksler. q Rottegener. q Lugtgener. q Opstuvning af kloakvand til terræn eller kælder. Driftserfaringerne findes ud fra viden om kloaksystemet samt ud fra spørgsskemaundersøgelser i kloakoplandene. Procedure ved kloakfornyelse. 34

35 Thisted Kommune vil i de kommende år fortsat sætte fokus på fornyelsen af kloaksystemet. Dette vil ske ved gennemførelse af følgende: Tiltag i planperioden o TV-inspektion og udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner for de resterende ældre ledningsanlæg i kommunen. o Udarbejdelse af handlingsplan med tidsplan/prioritering af kommende kloakfornyelsesarbejder. o Løbende revision af tidsplan/prioritering af kloakfornyelsesarbejder i takt med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne. o Fornyelse af kloaksystemet, hvor dette er nødvendigt. I takt med, at kendskabet til kloaksystemets tilstand og serviceniveau øges gennem udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne for de enkelte kloakoplande, bliver den prioriterede rækkefølge for igangsættelse af kloakfornyelsesprojekterne løbende opdateret. Foreløbig prioriteringsliste for kloakfornyelse 1. prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge) o Frøstrup o Hurup o Klitmøller o Ræhr o Bjerre o Heltborg 2. prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge) o Agger o Hundborg o Hørdum o Koldby o Nors o Sjørring o Snedsted o Thisted o Vesløs o Vilsund o Øsløs o Østerild 3. prioritetsoplande o Øvrige byer (typisk byer med kloaksystem af nyere dato). Prioritering fastlægges ud fra: o Aktuel tilstand af kloaksystemet. o Aktuelle problemer i kloakoplandet (opstuvning, indsivning, hensyn til vandmiljø eller grundvandsinteresser etc.). o Andre tiltag i oplandet (vejrenovering, andre ledningsejeres ønske om at lægge vandrør, el, telefon, kabler etc.) Økonomi I perioden afsættes samlet ca. 34 mio. kr. til kloakfornyelse. Efter 2015 må det forventes, at der årligt skal afsættes over 3 mio. kr. til kloakfornyelse. Separatkloakering af fællessystem I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne vurderes om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at separere fælleskloakerede områder muligvis i kombination med lokal afledning af regnvand (eksempelvis ved nedsivning). Ved en separering afledes alt regn- og overfladevand fra området til regnvandsledningen. I disse oplande skal de ejendomme, der har udløb til kloaksystemet, også separere regn- og spildevandet på egen grund. Grundejerne skal selv afholde udgifter til separatkloakering på egen grund. Thisted Kommune vil i forbindelse med de enkelte kloakfornyelser orientere de berørte grundejere nærmere om tidspunkt herfor NYKLOAKERING Nye kloakoplande anlægges hovedsageligt med separatkloak, hvor regnvandet enten afledes i egen ledning eller nedsives. Enkelte steder planlægges udvidelser af fælleskloakerede områder, idet det her er skønnet uforholdsmæssigt dyrt at føre en separat regnvandsledning frem til den nærmeste recipient. Udbygning af kloakoplandene vil ske i takt med behovet herfor. 35

36 11 BYGVÆRKER Bygværker omfatter pumpestationer, bassinanlæg og overløbsbygværker PUMPESTATIONER Der er samlet ca. 250 pumpestationer i kommunen - heraf 170 større pumpestationer og 80 mindre pumpestationer (typisk til indpumpning af spildevand fra mindre kloakoplande eller ved kloakerede ejendomme i det åbne land). I forbindelse med etablering af transportanlæggene Frøstrup-Skårup, Vang-Jannerup og Sønderhå-Snedsted påregnes etableret en række større pumpestationer. Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der ligeledes i et vist omfang være behov for etablering af mindre pumpestationer. Det samlede omfang af ovenstående er endnu ikke kendt OVERLØBSBYGVÆRKER Overløbsbygværker har til formål at aflaste vand til nærmeste recipient, hvis kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet. Overløbsbygværker er placeret i fælleskloakerede oplande. Kloaksystem (fællessystem - både regn- og spildevand) Skumskærm Vandret rist Overløb til recipient Pumper ved pumpestation i Vigsø. I starten af planperioden skal der udarbejdes en samlet plan for inspektion og renovering af pumpestationerne. Inspektions- og renoveringsplan for pumpestationer o Tidsplan for inspektion af pumpestationer. o Kriterier for renovering af pumpestationer. o Standard for vurdering af pumpestation. o Krav til nyt maskinelt udstyr. o Generelle krav til opbygning af pumpestationer (såvel nye som renoverede) o Kortlægning af pumpestationer med nødoverløb sker i 2009/2010 Eksempel på overløbsbygværk (snit). Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde således gennem risten og ud i recipienten. I planperioden vil Thisted Kommune sætte fokus på overløbsbygværkerne med henblik på at reducere udledningen fra disse til recipienterne (vandløb, søer etc.). for overløbsbygværker o Fastlægge renoveringsbehov ved de enkelte overløbsbygværker. o Fastlægge ved hvilke overløb, der skal opsættes måleudstyr til måling af antal aflastninger og varighed. 36 o Fastlægge ved hvilke overløb, der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen (se afsnit om bassinanlæg).

37 11.3 BASSINANLÆG Bassiner har til formål at opsamleregnog/eller spildevand. Der findes overordnet 2 typer bassinbygværker. Forsinkelsesbassin Formål: Opsamle og neddrosle udledningen af regnvand fra kloakken, så der ikke sker erosion i vandløbet. Hvor: Sparebassin Ved regnvandsudløb eller overløb til typisk små vandløb, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion af vandløbsbrinker. Formål: Opsamle det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til et renseanlæg og ikke til nærmeste vandløb eller sø. Hvor: Ved overløb til vandløb, søer eller kystvand. Begge bassintyper bevirker, at udledningen af næringssalte og organisk stof fra kloaksystemet til recipienterne reduceres. I starten af planperioden udarbejdes en samlet plan for bassinanlæggene. for bassinanlæg o Procedure for dimensionering af bassiner. o Funktionskrav bl.a. vedrørende renholdelsessystem, tilgangsmulighed etc. o Visuelle og rekreative krav bl.a. vedrørende beplantning omkring bassinet, tørt/vådt bassin, lukket/åbent bassin etc. Thisted Kommune vil etablere nye bassinanlæg, når følgende er gældende. Nye forsinkelsesbassiner etableres ved o Nykloakeringer (separatsystem) med udløb til vandløb. o Omlægning fra fællessystem til separatsystem og med udløb til vandløb. o Eksisterende udløb, hvor Viborg Amts basisplan for recipienter angiver, at vandløbet ikke opfylder recipientmålsætningen og Thisted Kommune i samarbejde med Miljøcenter Aalborg vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen. Der er i perioden planlagt etablering af 5 sparebassiner i forbindelse med eksisterende fælleskloakeret oplande. Nye sparebassiner etableres ved: o Bedsted o Hurup - Brandsholmvej o Koldby o Nors o Sundby Bassinanlæg i Vestervig. 37

38 12 UDLØB OG VEJAREALER 12.1 UDLØB Der er i alt 111 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf hovedparten er regnvandsudløb. Udløb o 6 udløb fra renseanlæg. o 78 udløb af regnvand (separatsystem). o 23 udløb fra overløb (fællessystem). o 4 udløb med både regnvand og vand fra overløb. Udløbene fra det offentlige afløbssystem påvirker en lang række af recipienterne i Thisted Kommune. er Krik Vig Løgstør Bredning Lønnerup Fjord Næssund Nørhå Sø Ove Sø Thisted Bredning Tømmerby Fjord Vesterhavet Vilsund Visby Bredning Ørum Sø Østerild Fjord Kloakopland Krik Amtoft, Øsløs Via vandløb fra Hillerslev, Hunstrup og Østerild Boddum, Doverodde Via vandløb fra Årup, Hundborg og Snedsted Via vandløb fra Hassing, Hørdum, Villerslev, Koldby og Snedsted Thisted, Sennels Via vandløb fra Tømmerby og Frøstrup Hanstholm Vilsund Heltborg Via vandløb fra Tygstrup, Bedsted, Gl. Bedsted, Morup Mølle og Svankær Via vandløb fra Østerild Udløb fra Thisted Renseanlæg Udløb fra Thisted Renseanlæg I det følgende er angivet, hvilke recipienter, der er direkte udløb til, fra det offentlige afløbssystem. Vandløb Bedsted Bæk Bredkær Rende Bækken Engholm Grøft Frøstrup Grøft Gettrup Bæk Gjersbøl Bæk Gundtoft Å Hansted Mølleå Irup Bæk Heltborg Bæk Holmgård Mølleå Hundborg Bæk Hvidbjerg Å Isholm Bæk Klitmøller Å Gisselbæk Korskær Grøft Lilleåen Kloakopland Bedsted, Gl. Bedsted Nr. Vorupør Thisted Sjørring Frøstrup Gettrup Snedsted Gundtoft Hanstholm, Ræhr Koldby Heltborg Ydby Hundborg Morup Mølle, Svankær Skjoldborg Klitmøller Hørdum Hunstrup, Østerild Hillerslev 38

39 Vandløb Møgelvang Bæk Riseng Grøft Skippergrøften Skyum Grøft Skærdal Grøft Smedegård Å Snedsted Å Sperring Søkanal Sundby Å Tilsted Bæk Toftdal Bæk Trædejordsgrøften Tømmerby Å Vestervig Å Vilsund Grøft Visby Å Øsløs Bykærsgrøft Østerild Bæk Østerkær Bæk Årup Å Kloakopland Sundby Vesløs Øsløs Skyum Gettrup Nors Snedsted Sjørring Vilsund Thisted Villerslev Vesløs Frøstrup, Tømmerby Vestervig Vilsund Hurup Øsløs Østerild Hassing Årup EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december Vandrammedirektivet skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Med Vandrammedirektivet er igangsat en procedure frem mod udgangen af 2015, hvor Vandrammedirektivets tiltag skal sikre at de danske vandløb, søer, kystvande og grundvand har en "god kvalitet". Vandrammedirektivets tidsplan : Amterne udarbejder en Basisanalyse for vandområderne. 2009: Statslig Vandplan med indsatsprogram offentliggøres. 2010: Kommunal Handlingsplan offentliggøres. 2013: Tiltag i de kommunale Handlingsplaner skal være iværksat. 2015: Miljømålene for vandområderne skal være opfyldt. Basisanalysen for de forskellige vandområder er blevet udarbejdet og angiver de recipienter, hvor vandkvalitetsmålsætningen hhv. forventes og ikke forventes overholdt inden udgangen af I offentliggøres en statslig Vandplan, hvor konklusionen fra basisanalysen sammenfattes og foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten beskrives. Thisted Kommune skal udarbejde en handlingsplan, der skal redegøre for realisering af Vandplanen. Tiltagene i Handlingsplanen kunne bl.a. være følgende: Eventuelle tiltag ved recipienter o Forbedre rensning ved ukloakerede ejendomme beliggende ved recipienten. o Etablere bassinanlæg ved offentlige udløb. o Fjerne spærringer. o Regulere vandløb, bræmmer eller grødeskæring. o Etablere våde enge. o Regulering af dambrug VEJAREALER Vejarealer, der er beliggende inden for kloakoplandene, afvandes til Thisted Kommunes kloaksystem. Vejarealer, der er beliggende udenfor kloakoplandene, afvandes typisk til jorden via nedsivning eller til lokale vandløb, søer m.m. Der er ikke planlagt ændringer i forhold til status. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. 39

40 13 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND I en række søer og vandløb i regionen er vandkvaliteten så dårlig, at vandkvalitetsmålsætningen ikke kan overholdes. Ofte er spildevand fra ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag til problemerne. For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 en lov om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme på landet. Udpegning af vandområder I Regionplan 2005 er udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme. De udpegede områder er i regionplanen opdelt i 2 kategorier alt efter, hvor godt spildevandet skal renses på de ukloakerede ejendomme. Renseklasse OP Spildevandet skal renses for organisk stof og fosfor. Anvendes typisk ved direkte afledning til søer eller afledning til vandløb med udledning i en sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Renseklasse O Spildevandet skal renses for organisk stof. Anvendes typisk ved større vandløb med stor vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem Thisted Kommune har mulighed for at påbyde ejendomme udenfor kloakoplande tilslutning til kloakforsyningen. Dette anvendes typisk i tilfælde af nykloakering i området eller ved etablering af transportanlæg. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Ved tilslutning afledes spildevandet fra ejendommen til det offentlige kloaksystem mod betaling af tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag. Thisted Kommune vil kloakere ejendomme i det åbne land i det omfang, det er økonomisk og miljømæssigt mest hensigtsmæssigt. Landskab ved Krik Vig. Påbud om forbedret rensning Såfremt en kloakering i området ikke er forestående har byrådet beføjelse til at påbyde nødvendige forbedringer eller fornyelse af anlæg under 30 PE. Der meddeles påbud om forbedret rensning såfremt følgende er konstateret o Vandområdet er forurenet, så den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. o Ejendommens udledningssted er dokumenteret. o Ejendommen bidrager til en forurening af det pågældende vandområde. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne varsles dette i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Herefter meddeles påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Herunder orienteres grundejeren om, hvordan kommunen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt, hvis grundejeren tager imod tilbudet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (altså hvilken renseløsning kommunen vil vælge). 40

41 Hvad kan grundejerne gøre? Når den enkelte grundejer har modtaget et påbud om forbedring eller fornyelse af spildevandsrensningen har vedkommende 2 muligheder: Muligheder 1. Grundejeren sørger selv for at etablere en forbedret rensning, der overholder krav til renseklasse. Arbejdet udføres af autoriseret kloakmester. 2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbudet og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Hvis et påbud ikke efterleves kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2 skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag (bestående af fast bidrag og vandmængderelateret bidrag). Hertil kommer udgifter i form af eksempelvis udskiftning af bundfældningstank, så gældende krav opfyldes, samt strøm og vand til den valgte renseløsning og forsikring af anlægget. Til gengæld skal kloakforsyningen etablere og drive en renseløsning, der opfylder rensekravet. Hvis grundejeren ønsker en anden renseløsning end den, der er foreslået i forbindelse med tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, så skal kloakforsyningen efterkomme grundejerens ønske mod, at denne selv afholder eventuelle meromkostninger. Eksempler på rensemetoder Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Rensemetode OP Renseklasse Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Samletank Pileanlæg Sandfilter Rodzoneanlæg O I det følgende beskrives overordnet nogle af de løsninger, der er for håndtering af spildevand fra enkeltejendomme. Nedsivningsanlæg Et nedsivningsanlæg fungerer ved at lade spildevand, der er forrenset i en bundfældningstank, sive gennem et fordelerlag og ned i jorden. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af vandboringer og grundvandet. Der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde på 300 meter og 150 meter til markvandingsboringer. Efter konkret vurdering kan der dog dispenseres ned til 75 meter. Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der er minimumskrav om afstanden til grundvandet. Disse forhold skal undersøges i hvert enkelt tilfælde. Kommunen kan give tilladelse til nedsivning af spildevand, når en række krav er opfyldt. Krav til etablering af nedsivningsanlæg o Afstandskrav til grundvand, vandindvindinger, vandløb m.m. er overholdt. o Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden er egnet til nedsivning. o Nedsivningsanlægget udføres i henhold til gældende retningslinier. I Regionplan 2005 er angivet følgende vedr. nedsivningsanlæg: Nedsivning af spildevand i udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og i fremtidige indvindingsoplande skal begrænses. Eksisterende nedsivning af spildevand fra flere ejendomme i sådanne områder skal ændres til rensning og udledning til et vandområde, efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Spildevandsanlæg, som opfylder renseklasser. 41

42 Typegodkendt minirenseanlæg Minirenseanlæg fås i mange varianter til forskellige rensekrav og er i praksis små kopier af de offentlige renseanlæg. Efter bundfældning sker der en biologisk rensning af det organiske materiale og evt. en fosforfjernelse ved kemisk fældning. Samletanke En samletank for husspildevand er en lukket beholder på typisk 6-10 m 3, hvortil afløbene fra huset føres. Spildevandet opsamles i tanken. Samletanken tømmes regelmæssigt og spildevandet køres til et renseanlæg. Pileanlæg Et pileanlæg er typisk opbygget som et tæt bassin med membranbund tilplantet med pil. Pileanlægget fungerer ved, at pilen optager og fordamper spildevandet. Det organiske stof og næringssaltene i spildevandet optages i pilen. Pileanlæg kan endvidere etableres uden membranbund, hvorved spildevandet både kan nedsives og fordampes. Biologisk sandfilteranlæg Sandfiltre er i princippet opbygget som nedsivningsanlæg, hvor vandet renses ved at sive gennem et tykt lag sand med membran i bunden for opsamling af spildevandet i drænsystem. Det nedsivede vand ledes til recipienten. Biologiske sandfilteranlæg kan kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles krav til fosforfjernelse. Der er ca ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Intet af løb Anden type afløb Biologisk rensning Samletank Bundfældningstank Godkendt nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg Antal [stk] Ukloakerede ejendomme i Thisted Kommune. I regionplanen er der udpeget 40 oplande i Thisted Kommune, hvor rensningen af spildevand fra enkeltejendomme skal forbedres. I de oplande, der er udpeget af Viborg Amt, er der i alt ca ejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Intet af løb Anden type afløb Biologisk rensning Samletank Bundfældningstank Godkendt nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg Antal [stk]. Rodzoneanlæg Et rodzoneanlæg består af et beplantet bassin med grus. I rodzonen sker der en omsætning af det organiske stof, og det rensede spildevand ledes til recipienten. Rodzoneanlæg kan kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles krav til fosforfjernelse. Ukloakerede ejendomme i udpegede oplande. Registreringen af afløbsforholdene er baseret på oplysninger fra registrering af afløbsforholdene på ejendommene samt fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vidste du, at Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i Gundejerne er selv forpligtiget til at indberette nye oplysninger. 42

43 Renseklasseoplande Renseklasseopland OP Renseklasseopland O Udpegede områder i Regionplanen for Viborg Amt. Thisted Kommune har gennem de seneste år gennemført et større registreringsarbejde med besøg på de enkelte ejendomme for inspektion af den lokale renseløsning. I forbindelse med registreringen af afløbsforholdene er det observeret, at der i kommunen er enkelte ejendomme med ulovlige anlæg. Ulovlige anlæg o Anlæg med udledning ovenpå jorden. o Nyanlæg etableret uden tilladelse. o Anlæg der bevirker uhygiejniske forhold. o Anlæg med udledning til vejgrøft. Registreringen af afløbsforholdene er endvidere basis for den påbegyndte udsendelse af påbud om forbedret rensning i nødvendigt omfang. Endvidere har Thisted Kommune i de seneste år gennemført en række kloakeringer af ejendomme i det åbne land med henblik på at reducere belastningen til de nærmeste vandløb og søer. Kloakering af ejendomme o Kloakering af Helligsø i o Kloakering af Gl. Vesløs i o Kloakering af Skårup i o Kloakering af Snejstrup i o Kloakering af Faddersbøl i

44 Thisted Kommune vil i planperioden fortsat arbejde for at forbedre spildevandsrensningen fra enkeltejendommene beliggende i de af amtet udpegede oplande. De planlagte forbedringer af spildevandsrensningen gennemføres inden udgangen af Tiltagene omfatter kloakering af en række ejendomme samt påbud om forbedret rensning til øvrige ejendomme i nødvendigt omfang. Vidste du, at der i 2001 var ca ukloakerede ejendomme i Danmark (helårsboliger og fritidshuse). På ca. halvdelen af ejendommene blev spildevandet bortskaffet ved nedsivning. I planperioden vil Thisted Kommune således gennemføre følgende: Tiltag i planperioden o Forbedre afløbsforholdene på ejendomme med ulovlige anlæg gennem registrering og påbud. o Koordinering og samling af data, registreringer, påbud og forbedret rensetiltag fra ukloakerede ejendomme. o Udarbejdelse af en samlet plan for ukloakerede ejendomme vedrørende fremtidig spildevandshåndtering. o Kloakering af udvalgte ejendomme i det åbne land. o Registrering af afløbsforholdene på de resterende ukloakerede ejendomme. o Påbud til ejendomme i nødvendigt omfang om forbedret lokal rensning. Ulovlige anlæg Thisted Kommune vil fortsat reducere andelen af ulovlige anlæg gennem besøg og efterfølgende påbud i nødvendigt omfang. Ældre nedsivningsanlæg Thisted Kommune kan i forbindelse med en handlingsplan for grundvandsbeskyttelse eventuelt forlange sløjfning, ændring eller flytning af nedsivningsanlæg, som vurderes at udgøre en risiko for grundvand eller drikkevand Koordinering og samling af data I starten af planperioden er det hensigten at etablere en samlet database over de ukloakerede ejendomme. I databasen samles den aktuelle viden om afløbsforholdene på de enkelte ejendomme samt de forventede krav til rensning. Databasen har til formål at forenkle og ensarte sagsgangen. Handlingsplan for ukloakerede enkeltejendomme Thisted Kommune vil i starten af planperioden udarbejde en handlingsplan for den fremtidige spildevandshåndtering for ejendomme i det åbne land. Handlingsplan o Fastlæggelse af, hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvilke, der forventes at skulle have påbud om forbedret rensning af spildevandet. o Procedure for registrering af afløbsforholdene på enkeltejendomme. o Udarbejdelse af standard for: o Varsling af påbud om forbedret rensning. o Påbud om forbedret rensning. o Tilbud om mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Fremtidige kloakanlæg I de kommende år er det hensigten at tilslutte ca. 480 ejendomme i det åbne land til offentlig kloak. Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendommene, hvorved de fortsat selv skal håndtere regnvand på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget. Kloakeringerne foretages efter følgende: Procedure ved offentlig kloakering i det åbne land o Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om offentlig kloakering og tidsfrist for ejendommenes tilslutning. o Afklaring af spørgsmål, ønsker m.v. o Detailprojektering af offentligt kloaksystem. o Etablering af offentligt kloaksystem. o Tilslutning af spildevand fra ejendom. 44

45 I det følgende er angivet de ejendomme, der påregnes kloakeret. Det skal noteres, at den angivne liste er vejledende og alene tjener til forhåndsorientering om det forventede fremtidige kloakeringsomfang. I forbindelse med detailprojekteringen kan færre eller flere ejendomme blive omfattet af kloakeringen. Ejendomme Brandsholmvej ved Hurup ( ) Brandsholmvej 7 Elsted / Snedsted Øst ( ) Engkærbro 9, 11, 15, 18, 20, 28 og 30 Marianes Vej 1, 3, 4 og 5 Snedstedvej 77, 79, 81, 93, 97, 112, 114, 116, 118, 120, 122, 124, 128, 130, 132, 136, 138 Todbølvej 2 Øland Bro Vej 12 Heltborg Nord (2009) Landvejen 52, 54, 69, 77, 79 Krogen 2 og 4 Futtrupvej 2 og 3 Bjerregårdsvej 1, 2 og 3 Toftumvej 11 og 22 Hundborg Syd (2010) Dunhammervej 4 og 11 Røde Anes Vej 12, 14, 15, 16 og 25 Hørsted (2009) Hørstedvej 19, 21, 23, 27, 30, 32, 34, 36 og 38 Gisselbækvej 51 Jannerup (2010) Kanalvej 17, 19, 21, 23, 25, 27 og 34 Kolby Nord ( ) Kirsebærvænget 75 Kobberøvej ved Gettrup (2010) Kobberøvej 11, 13, 15 og 17 Landbolyst ved Årup (2010) Landbolystvej 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 12 og 14 Røde Anes Vej 8, 9 og 10 Møgelvej ved Stagstrup (2009) Buen 49 og 50 Møgelvej 1, 2A, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 13, 14, 15 og 17 Stagstrup Skolevej 13 Oddesundvej 129 og 180 Nyvangsvej ved Snedsted (2010) Nyvangsvej 6, 8 og 10 Nørhå øst (2010) Morten Nielsens Vej 2, 3, 5, 6 og 7 Nørhå Byvej 1, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 18 og 22 Stenbjergvej 21 Tyskebakken 1, 2 og 3 Kærgårdsvej 46 Oddesundvej ved Sundby ( ) Oddesundvej 113 Oddesundvej og Møgelvej ved Sundby ( ) Møgelvej 170, 172, 177, 179, 183, 187 og 189 Oddesundvej 95, 105, 107, 166 Røde Anes Vej ved Årup (2010) Røde Anes Vej 5, 7, 11 og 13 Skinnerup ( ) Centralvej 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 27 og 29 Elmholmvej 1, 3, 5 og 6 Klitmøllervej 3, 5, 9, 10, 11, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28, 30, 34 og 36 Kongemøllevej 2, 3, 5, 6, 7, 8, 11, 14 og 16 Tranhøjvej 1 og 2 Åvænget 2, 4, 6, 8 og 10 Skovstedlund (2012) Bromøllevej 1, 2, 4, 5, 6A, 7, 8, 9, 10 og 13 Kjelstrupvej 22, 24, 26, 30, 51, 55, 59, 59A, 61, 63, 65, 69, 71 og 73 Oddershedevej 1, 2 og 2A Skovstedvej 39 Stenbjerg (2009 og ) Der henvises til kort for angivelse af ejendomme. Stenbjergvej (2010) Stenbjergvej 55 Sundby Nord ( ) Møgelvej 144, 146, 154, 160, 161, 163, 165, 167, 169, 171, 171A og 173 Snedsted Vest (2012) Hovedgaden 159, 160, 161, 162, 163, 164, 165, 166, 169, 170, 171, 172, 174 og 176 Midholmvej 7 Røde Anes Vej 1, 2, 3 og 4 Stenbjergvej 56 Svankærvej 1, 2, 3, 4, 6 og 8 Årup Byvej 1 Sundbyvej ved Sundby ( ) Oddesundvej 121 Sundbyvej 1, 2, 3, 4, 5, 8, 11, 13, 15, 17, 19 og 23 Sønderhå (2009) Bydamsvej 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 19 og 23 Bygmarksvej 1A, 2, 3, 4, 5, 9 og 11 Hørstedvej 37, 47, 51, 53, 55, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 70, 72, 76 og 82 Knattrupvej 1 Legindvej 46, 48, 63, 73, 75, 77, 78, 80, 82, 84, 86, 87, 91, 92, 93, 95, 97, 99, 101, 121, 127, 129, 131 og 141 Tvorup ( ) Hatterbjergvej 1 og 2 Hellebjerg 2, 3, 4, 5, 7 og 8 Mellemvej 14, 18, 20, 22 og 24 Rodals Bakke 23, 25, 29, 32 og 34 Tvorupvej 24, 43, 45, 47 og 49 Tøvlingvej ved Snedsted (2009) Hørstedvej 24, 26 og 28 Tøvlingvej 27, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 41, 42, 44, 46, 48, 54, 56, 58, 60 og 62 Vangsgade 60, 80, 82 og 90 Vestervigvej ved Bedsted ( ) Vestervigvej 3, 7, 13 og 16 Ydbyvej ved Gundtoft og Ydby (2010) Ydbyvej 99, 121, 130, 144 og 148 Ny Refsvej 79 45

46 Ejendomme Vandet ( ) Agerholmvej 1, 2 og 3 Egshvilevej 1 Engholmvej 1, 1A og 2 Kirkedal 1, 2, 3 og 5 Klitmøllervej 29, 35, 37, 40, 41, 42, 43, 44, 44A, 45, 46, 47, 48, 50, 50A, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 60, 64, 66, 78 og 80 Lien 10, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 38, 42, 46, 50, 54, 56 og 60 Smed Søes Vej 2A, 6, 9, 10 og 12 Toftholmvej 5, 7, 7A, 7B, 9, 11, 13, 15, 17, 19 og 21 Vandetvej 13 og 26 Vilsbølvej 10 Vang ( ) Kronens Hede Vej 1 Nystrupvej 1, 2 og 3 Rodals Bakke 1, 3, 4, 6, 7, 17, 19 og 21 Skovly 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 10 Trapsandevej 26, 26A, 27, 28, 32, 34, 36, 37, 38A, 38B, 39, 40, 41, 42, 44, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 56, 57, 59, 60, 61, 62, 63, 66, 70, 71, 72, 73, 74, 76, 78, 86, 88, 90, 90A, 92 og 94 Tværvej 1 I nedenstående tabel er angivet vejledende tidsplan for kloakering af de angivne ejendomme i det åbne land. Det skal noteres, at den angivne tidsplan kan justeres løbende. Kloakprojekt Ejendomme Tidsplan Heltborg Nord 14 Hørsted 10 Tøvlingvej ved Snedsted 28 Møgelvej ved Stagstrup 17 Stenbjerg 254 Sønderhå 66 Hundborg Syd 7 Jannerup 7 Kobberøvej ved Gettrup 4 Landbolyst ved Årup 13 Nyvangsvej ved Snedsted 3 Nørhå øst 23 Røde Anes Vej ved Årup 4 Ydbyvej ved Gundtoft og Ydby 4 Skinnerup 49 Vandet 88 Brandsholmvej ved Hurup 1 Elsted 30 Oddesundvej ved Sundby 1 Oddesundvej og Møgelvej ved Sundby 11 Sundby Nord 12 Sundbyvej ved Sundby 13 Vestervigvej ved Bedsted 4 Skovstedlund 28 Snedsted Vest 27 Tvorup 23 Vang 66 Vejledende tidsplan for kloakering af ejendomme. Registrering af afløbsforholdene 46

47 Der er gennem årene løbende foretaget en registrering af afløbsforholdene på en stor del af de ukloakerede ejendomme. Denne registrering videreføres i planperioden, hvor kommunen vil fokusere på de ejendomme, hvor der er tvivl om afløbsforholdene eller hvor afløbsforholdene - i henhold til kommunens nuværende information - må forventes ikke at overholde krav til forbedret rensning. Registreringen har til formål at få dokumenteret dels tilstanden og typen af afløbsinstallationen, og dels hvor det rensede spildevand udledes. Registrering af afløbsforholdene foretages løbende i planperioden. Ved væsentlig ændring af afløbsforholdene kræves disse godkendt. Øvrige ejendomme i det åbne land Ejendomme, som ligger uden for denne plans indsatsområder, landsbyer og husklynger, og som ikke er omfattet af spildevandsplanens kloakeringsområder, skal bortskaffe spildevand ved egen foranstaltning. Der vil generelt ikke blive givet påbud om forbedret rensning til disse ejendomme. En række ejendomme vil blive påbudt at lovliggøre anlæg, som ikke er i overensstemmelse med generelle krav i miljøbeskyttelsesloven (eksempelvis nye anlæg etableret uden tilladelse, manglende overholdelse af afstandskrav, uhygiejniske forhold m.v.), og vejloven (udledning til vejgrøfter og vejdræn er ulovlig). Påbud om forbedret rensning På baggrund af handlingsplanen og registreringen af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme fastlægger Thisted Kommune, hvilke ejendomme, der skal påbydes en bedre rensning lokalt. Påbud om forbedret rensning i fornødent omfang gennemføres i planperioden. Procedure for påbud om forbedret rensning på egen grund o Afklaring af afløbsforholdene. o Vurdering af behov for forbedret rensning. o Varsling om forbedret rensning i fornødent omfang. o Påbud om forbedret rensning i fornødent omfang. Herunder tilbud om eventuelt kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. o Etablering af forbedret rensning enten som et fortsat privat anlæg eller som et offentligt anlæg indenfor kloakforsyningen. o Godkendelse af etableret anlæg. Note: Ovenstående omfatter kun ejendomme indenfor de udpegede renseklasseoplande, der ikke tilsluttes offentlig kloak og hvor Thisted Kommune vurderer, at de nuværende afløbsforhold ikke overholder rensekrav for O- og OP-renseklasseoplande. 47

48 14 ADMINISTRATIVE FORHOLD 14.1 BETALINGSVEDTÆGT Byrådet har i henhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet kommunens kloakforsyning. Betalingsvedtægten har til formål at angive reglerne for kloakforsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag etc. Tilslutningspligt og tilslutningsbidrag Ejere af ejendomme indenfor kloakoplande er forpligtet til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende, når kommunen har ført en stikledning frem til grundskellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Ved indtræden i kloakforsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag for en boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme. Tilslutningsbidraget forfalder ved tilslutningsmulighed. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tagog overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60% af standardtilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede indeks for anlægsarbejder, delindeks for jordarbejder (ultimo marts 1995 = indeks 100). Tilslutningsbidraget fastlægges årligt af byrådet i forbindelse med budgetlægningen. Bidraget fremgår af takstbladet. Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag. Vandafledningsbidraget er opdelt i en fast og en variabel del. Den faste del af bidraget opkræves pr. stikledning frem til ejendommens grundgrænse, den faste del af bidraget opkræves ikke for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Den variable del beregnes som vandforbruget multipliceret med den målte/fastsatte kubikmetertakst Vandafledningsbidragets faste og variable del fastsættes af byrådet én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår. Bidragenes størrelse fremgår af et takstblad. For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget som et fast bidrag summeret med et bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. Der kan dog opnås fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Vandafledningsbidraget fastlægges årligt af byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen. Bidraget fremgår af takstbladet. Vidste du, at vandafledningsbidraget i Danmark i 2006 varierede mellem 10 og 61 kr/m 3 afhængig af kommune (alle priser er inkl. moms) Særbidrag I henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg kan Thisted Kommune udstikke regler for, at virksomheder, der udleder spildevand, der er mere forurenet end spildevand fra en almindelig husstand, skal betale særbidrag. Thisted Kommune har i betalingsvedtægten for 2007 valgt ikke at indføre en særbidragsordning. Vejbidrag For at sikre, at veje, pladser og lignende bidrager til kloakforsyningen i lighed med de øvrige tilsluttede brugere skal stat og kommune betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra vejvand tilledes det offentlige spildevandsanlæg. For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen udregnet som en procentsats af anlægsudgifterne til ledningsanlæggene, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af vejvandet. I 2007 er procentsatsen 8 %. 48

49 Tømningsordning Der forefindes på nuværende tidspunkt ingen tømningsordning for bundfældningstanke og samletanke UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN I henhold til loven kan en ejendom /virksomhed, der er tilsluttet et offentligt spildevandssystem få ophævet sin tilslutningsret og pligt helt eller delvist og dermed udtræde helt eller delvist af kloakforsyningen. Thisted Kommune træffer som led i administrationen af spildevandsplanen endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en ændring af spildevandsplanen. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen meddeles af kommunen under forudsætning af o at der er enighed herom mellem Thisted Kommune og grundejeren /virksomheden. o at der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. o at alternativ bortskaffelse ikke tilsidesætter eventuelle miljøhensyn. o at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. o at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. o at forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation er aftalt. Delvis udtræden af kloakforsyningen omfatter udtræden for regnvand, hvorved grundejeren eller virksomheden fremover selv skal forestå afledning af regnvand eksempelvis ved nedsivning. Ved udtræden for tag- og overfladevand kan kommunen i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Som udgangspunkt er Thisted Kommune kun indstillet på at lade ejendomme delvist udtræde af Kloakforsyningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet FORHOLD TIL PRIVATE GRUNDEJERE Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg. Når byrådet har godkendt spildevandsplanen og truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det således kloakforsyningen, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger. I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som et led i forsyningspligten er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til ved autoriserede kloakmestre - og for ejerens regning - at lade udføre tilslutning af ejendommen. Skriftlig varsel herom sendes anbefalet til grundejeren senest en måned før arbejdets påbegyndelse. Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til spildevandsplanen planlægges ændret fra fællessystem til separatsystem, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund. Særligt forurenende virksomheder vil kunne pålægges at reducere forureningen ved egne renseanlæg før tilledning til offentlige spildevandsanlæg. 49

50 14.4 OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, som Thisted Kommune har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Det vedrører renseanlæg, bygværker, kloakanlæg med mere. Ved private spildevandsanlæg forstås i denne sammenhæng stikledninger på privat grund. I henhold til vejledningen til loven om betalingsregler er angivet følgende vedrørende snitfladen mellem offentlig og privat kloak. 1 2 Grænse mellem offentlig og privat kloak: Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Kloakforsyningen skal føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt, og grundejeren skal herefter udføre et privat anlæg på egen grund, således at ejendommen kan tilsluttes. I det følgende er vist 3 eksempler på fastlæggelse af grænsen mellem privat og offentlig kloak. Stikledningen forsyner 2 ejendomme på hver sin matrikel. Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 1 er ved matrikelskel mellem ejendom 1 og 2. Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 2 er ved brønd, hvor spildevand fra ejendom 1 tilledes. 1 2 Stikledningen forsyner 2 ejendomme på den samme matrikel. Snitflade mellem offentlig og privat kloak er ved matrikelskel, da der kun er tale om en matrikel selvom der er flere ejendomme på. Standardsituation. Snitflade er ved matrikelskel. 50

51 14.5 OMLÆGNING FRA FÆLLESKLOAK TIL SEPARATKLOAK I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Thisted Kommune, såfremt det fremgår af spildevandsplanen, påbyde ejendomme og/eller virksomheder at foretage separatkloakering på egen grund i forbindelse med, at et fælleskloaksystem udskiftes til et separatkloaksystem. Separatkloakering af et fælleskloakeret område vil typisk være begrundet af: o at områdets overløbsbygværk belaster en højt målsat recipient i et omfang, så målsætningen ikke kan opfyldes. o at det eksisterende fælleskloakanlæg generelt trænger til udskiftning. o at risikoen for opstuvning i kældre m.v. kan nedbringes væsentligt. o at den hydrauliske belastning af nedstrøms liggende renseanlæg, pumpestationer m.v. kan reduceres. o at området ønskes afskåret via transportledning til central rensning. Kloakforsyningen udskifter det offentlige enstrengede fælleskloaksystem med et nyt tostrenget separatsystem og fører stik frem til hver enkelt grundgrænse. De pågældende husejere er herefter forpligtet til for egen regning at adskille regn- og spildevand i separate kloaksystemer på egen grund inden for en fastsat tidsfrist. Tidsfristen fremgår af kommunens påbud. Deklaration af kloakanlæg Følgende er gældende ved deklarering af kloakanlæg beliggende på privat ejendom. 1. Deklarationsbælte Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2,5 meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra kommunen - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til anlægget, eller til skade herfor. 2. Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang kommunen skønner det nødvendigt. 3. Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommisionen. I nedenstående ses eksempel på kloakdeklaration. Thisted Byråd 14.6 KLOAKANLÆG PÅ PRIVAT AREAL I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. Generelt gælder det, at offentlige ledningsanlæg etableret udenfor offentlig vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. Grundejere, der berøres af ovennævnte og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og kommunen. Alternativt gennemføres ekspropriation. Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted 51

52 14.7 TILSLUTNINGSTILLADELSER Thisted Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller ejendomme, der afleder særligt store vandmængder og/eller særligt forurenet spildevand til det offentlige kloaksystem. Indhold i tilslutningstilladelse o Baggrund og lovgivning. o Oplysning om maksimale vandmængder og stofkoncentrationer, der må udledes. o Oplysning om krav til analyse af spildevandets indhold. o Oplysning om kriterier for revision af tilladelsen og klagemulighed DIMENSIONERING AF LEDNINGSANLÆG Kloaksystemets væsentligste funktion er at bortlede spildevand i byerne. Det er dog ikke realistisk helt at undgå overløb i forbindelse med kraftige regnskyl, og det er heller ikke realistisk at undgå oversvømmelser, men omfanget kan nedbringes til et niveau, der kan accepteres. I det følgende er angivet Thisted Kommunes dimensioneringskriterier ved nye ledningsanlæg herunder ledningsanlæg der omlægges i forbindelse med kloakfornyelse. Dimensionering af spildevandsledninger Anlæg omfattet af dimensioneringen: Ledninger: Funktionskrav: Opstuvning: Selvrensning: Spildevand: Nye spildevandsledninger - herunder spildevandsledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse. Der kan ikke accepteres vand på terræn ved spildevandsledninger. Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende. Vandmængde: 0,005 l/sek./pe. Det svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 8 timer. Dog minimum 8 l/s. Dimensionering: Model: Spildevandsmængder fra virksomheder vurderes særskilt. Rørdimension fastlægges ud fra forventet fremtidig spildevandsmængde. Oprunding til nærmeste handelsdimension. Dimensionering af regnvands- og fællesledninger Anlæg omfattet af dimensioneringen: Ledninger: Funktionskrav: Funktionspraksis omfatter dimensionering af nye regnvands- og fællesledninger - herunder ledningsanlæg, der etableres i forbindelse med kloakfornyelse. Funktionskrav for ledningsanlæg er baseret på anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn". Terræn: Spildevand: Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn er 10 år for fællesledninger og 5 år for regnvandsledninger. Vandmængde: se beskrivelsen ved dimensionering af spildevandsmængder. Regnvandsmængder: Bef. areal: Nedbør: Øvrige faktorer: Der gennemføres en oplandsbeskrivelse af befæstede arealer (veje, tage og terasser etc.), hvorfra der er afledning til kloaksystemet. Der anvendes regn lavet efter spildevandskomiteens skrift nr. 28. Der tages udgangspunkt i følgende: Nedbør: 800 mm Region: 1 (Vest DK) Faktor: 0 (middelværdier) Varighed: 240 min. Tidsskridt: 1 min. Koefficient: 0,5 HR: 0,8 Den hydrologiske reduktion (HR) er den andel af nedbøren fra befæstede arealer, som ledes til kloaksystemet. Initialtab: 0,6 mm Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde før den egentlige overfladeafstrømning begynder. Klimafaktor: 1,2 Faktor dækker over fremtidig forventet effekt fra klimaændringer. Modelfaktor: 1,1 ved kalibreret model og 1,2 ved ukalibreret model Faktor grundet usikkerheder på bestemmelsen af parametre i MOUSE-beregningerne. Dimensionering: Værktøj: Beregning af rørdimension i EDBprogrammet MOUSE / MIKE Urban. 52

53 15 TIDS- OG ØKONOMIPLAN Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer. Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissættelse først fastlægges i en projekteringsfase. Tiltag De angivne priser er eksklusiv moms. Renseanlæg I de kommende 7 år er det hensigten at gennemføre en række større projekter på renseanlæggene. Den samlede økonomi herfor er ca. 24 mio. kr. Tidsplan Samlet Rådighedssum 2,0 2,0 2,0 6,0 Thisted Renseanlæg Etablering af gasfilter ved gasmotor 0,4 0,4 Ny skorsten til luftrenseanlæg 0,6 0,6 Coatning af bioreaktor 0,7 0,7 Ultralydsbehandling af slam 1,8 1,8 Coatning af procestankene 1,1 1,1 Udskiftning af gasmotor. 1,3 1,3 Slampresser 2,4 2,4 Velfærdsbygning 3,4 3,4 Hanstholm Renseanlæg Montage af on-line målerudstyr 0,4 0,4 Slamtank 1,5 1,5 Ombygning af indløbsbygværk 2,0 2,0 Tåbel Renseanlæg Renovering af rådnetank 0,5 0,5 Bygning slamcontainer 1,0 1,0 Vilsund Renseanlæg Coatning af tankanlæg 0,45 0,45 Øsløs Renseanlæg Coatning af tankanlæg 0,45 0,45 Frøstrup Renseanlæg Nedlæggelse af anlæg 0,2 0,2 Samlet 2,6 0,7 3,4 5,6 3,5 4,0 4,4 24,2 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). 53

54 Kloakering af ejendomme i det åbne land I de kommende år er det hensigten at kloakere ca. 800 ejendomme i det åbne land. Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendommene. Den samlede anlægsøkonomi for kloakering af ejendomme i det åbne land er ca. 117 mio. kr. Det afsatte beløb er et nettobeløb, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag er medtaget. Kloakprojekt Tidsplan Samlet Rådighedssum 1,8 2,7 2,7 15,0 15,0 15,0 52,5 Hundborg Syd 0,8 0,8 Kobberøvej - Gettrup 0,5 0,5 Landbolystvej 1,0 1,0 Nyvangsvej 0,3 0,3 Sundbyvej 1,1 1,1 2,2 Vestervigvej Bedsted 0,4 0,4 0,8 Røde Anes Vej 0,2 0,2 Stenbjergvej 0,1 0,1 Ydbyvej Gundtoft 0,5 0,5 Ydbyvej Ydby 0,4 0,4 Brandsholmvej 0,2 0,2 0,4 Elsted 2,1 2,1 4,2 Koldby Nord 0,2 0,2 0,4 Oddesundvej v/sundby 0,1 0,1 0,2 Oddesundvej v/møgelvej 0,9 0,9 1,8 Sundby Nord 1,0 1,0 2,0 Nørhå etape 2 1,9 1,9 Jannerup 0,6 0,6 Vandet 3,9 3,9 7,8 Heltborg Nord 1,4 1,4 Skinnerup 1,9 1,9 3,8 Hørsted 0,8 0,8 Tøvlingvej 2,2 2,2 Møgelvej v/stagstrup 1,4 1,4 Stenbjerg 2,1 7,0 6,0 15,1 Sønderhå 4,1 4,1 Skovstedlund 2,3 2,3 Snedsted Vest 2,3 2,3 Tvorup 1,4 1,4 Vang 4,0 4,0 Samlet 12,0 8,1 14,5 19,1 20,4 22,0 21,0 117,1 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). Transportanlæg I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt nedlæggelse af Frøstrup Renseanlæg er det hensigten i samme tidsrum at etablere ledningsanlæg til transport af spildevandet. Den samlede økonomi for transportanlæggene er ca. 27 mio. kr. Kloakprojekt Tidsplan Samlet Rådighedssum 3,0 3,0 6,0 Ledningsanlæg Hørsted-Snedsted 2,1 2,1 Ledningsanlæg Sønderhå-Hørdum 3,1 3,1 Ledningsanlæg Frøstrup-Spårup 5,0 5,0 Ledningsanlæg Vandet-Skinnerup 1,8 4,3 6,1 Ledningsanlæg Tvorup-Jannerup 4,8 4,8 Samlet 10,2 1,8 4,3 4,8 3,0 3,0 27,1 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). 54

55 Kloakfornyelse Thisted Kommune vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet. De samlede udgifter hertil andrager over de næste 7 år ca. 34 mio. kr. Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af behovet for fornyelse af kloaksystemet. Tiltag Tidsplan Samlet Ledningsregistrering og 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 7,0 kloakfornyelsesplaner Kloakfornyelse 10,1 3,0 4,5 3,0 3,0 3,0 26,6 Samlet 1,0 11, ,5 4,0 4,0 4,0 33,6 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). Kloakfornyelse bliver en af hovedposterne på de kommende års budgetter. Forbedret rensning hos enkeltejendomme i det åbne land I regionplanen er der udpeget 40 oplande i Thisted Kommune, hvor rensningen af spildevand fra enkeltejendomme skal forbedres. I disse oplande er der i alt ca ejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Af disse ca ejendomme overholder ca. 400 ejendomme ikke rensekrav og ved 800 ejendomme skal der foretages en nærmere vurdering. Ved påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvor mange lodsejere, der forventes at indtræde i kloakforsyningen. Påbud om forbedret rensning Ejendomme der ikke overholder rensekrav. o Ca. 400 ejendomme, hvoraf de ca. 175 ejendomme kloakeres. De resterende 225 ejendomme skal have påbud. Ejendomme, der skal vurderes nærmere. o Ca. 800 ejendomme, hvoraf ca. 100 ejendomme kloakeres. De resterende 700 ejendomme skal vurderes nærmere. o Det forudsættes, at ca. 50 % af de 700 ejendomme skal have påbud om forbedret rensning. Ejendomme, der skal have påbud. o Overslag på 575 ejendomme ( ). Ejendomme, der vil indgå i kloakforsyningen. o Vurdering at ca. 20 % vil indgå i kloakforsyningen, svarende til ca. 120 ejendomme. 55

56 Vælger en lodsejer at indtræde i kloakforsyningen får kommunen en indtægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. I stedet skal kloakforsyningen forestå etablering og drift af et renseanlæg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. Bygværker og udløb Bygværker omfatter pumpestationer, overløbsbygværker og bassinanlæg. I starten af planperioden er det hensigten at etablere en række handlingsplaner, der har til formål indenfor hver genre (pumpestation, bassinanlæg, udløb etc.) at fastlægge de kommende års tiltag og projekter samt de økonomiske forhold i forbindelse hermed. Endvidere afsættes økonomi til renovering af pumpestationer og etablering af bassinanlæg. Omfang og placering af bassinanlæg er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvorfor det afsatte beløb reguleres i takt med, at viden herom øges. Kloakprojekt Tidsplan Samlet Rådighedssum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 6,0 Renoveringsplan for 0,15 0,15 pumpestationer Renovering af 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 3,0 15,5 pumpestationer Etablering af 10,0 13,0 5,0 5,0 33,0 bassinanlæg m.m. Samlet 0,2 13,5 16,5 8,5 8,5 3,5 4,0 54,7 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). 56

57 Samlet tids- og økonomiplan Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes eller påbegyndes uden videre hensyntagen til den i denne plan fastlagte prioritering. Den forventede samlede investering i planperioden udgør ca. 257 mio. kr. over de næste 7 år Kloakprojekt Tidsplan Samlet Renseanlæg 2,6 0,7 3,4 5,6 3,5 4,0 4,4 24,2 Kloakering i det åbne 12,0 8,1 14,5 19,1 20,4 22,0 21,0 117,1 land Transportanlæg 10,2 1,8 4,3 0,0 4,8 3,0 3,0 27,1 Kloakfornyelse m.m. 1,0 11,1 4,0 5,5 4,0 4,0 4,0 33,6 Bygværker 0,2 13,5 16,5 8,5 8,5 3,5 4,0 54,7 Samlet 26,0 35,2 42,7 38,7 41,2 36,5 36,4 256,7 Note: Økonomi er opgjort i mio. kr. (ekskl. moms og med prisniveau medio 2007). 57

58 16 MILJØVURDERING På baggrund af lov nr af 22. oktober 2007 Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer har Thisted Kommune udarbejdet en vurdering af spildevandsplanens miljøeffekt. Vurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen og har til formål at beskrive planens effekt i forhold til et 0- alternativ indenfor en række miljøparametre. Bekendtgørelse nr af 22/ Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) er og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærværende afsnit er resultatet af den udførte vurdering. Scenarier I henhold til lovgivningen skal spildevandsplanens tiltag minimum vurderes i forhold til et 0-alternativ. Thisted Kommunes Spildevandsplan o Nedlæggelse af Frøstrup Renseanlæg. o Vedligeholdelse af øvrige renseanlæg. o Etablering af diverse transportanlæg. o Etablering af nye kloakoplande i byområder (grundet befolkningstilvækst og i henhold til kommuneplanen). o Kloakfornyelse i kloakoplande så kvalitet og forsyningssikkerhed også i fremtiden er i fokus (jf. spildevandskomiteens skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn). o Etablering af bassinanlæg ved udvalgte udløb. o Kloakering af 800 ejendomme i det åbne land. o Påbud til ca. 600 ejendomme (vurdering) om forbedret lokal rensning. 0-alternativ o Eksisterende renseanlæg bibeholdes og vedligeholdes. o Etablering af nye kloakoplande i byområder (grundet forventet befolkningstilvækst og i henhold til kommuneplanen). o Kloakfornyelse ved nedbrud af ledninger. o Etablering af bassinanlæg ved enkelte udløb. o Ikke kloakering af ejendomme i det åbne land. o Påbud til ca ejendomme (vurdering) om forbedret lokal rensning (Regionplanens krav om forbedret rensning i det åbne land skal efterleves). Hvad er et 0-alternativ Scenarie, hvor spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres. Dette er ikke nødvendigvis det samme som bibeholdelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan. I det følgende er angivet spildevandsplanens væsentligste tiltag og 0-alternativets tiltag. 58

59 Miljømål De overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen er beskrevet i kapitel 5 i spildevandsplanen. Disse vedrører en lang række fokusområder som vandkvalitet, forsyning, arbejdsmiljø, serviceniveau etc. Endvidere er spildevandsplanen underlagt en række nationale og internationale miljømål udstukket i den overordnede planlægning. Miljømål o International lovgivning (Vandrammedirektivet, Natura 2000 etc.). o National lovgivning (Naturbeskyttelsesloven, fredninger etc.). o Regionale planer (kvalitetsmålsætninger og drikkevandsforhold beskrevet i regionplanen). o Kommuneplanen (Byudvikling). Miljøvurdering I henhold til loven skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter spildevandsplanens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sektorplan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag indenfor spildevandshåndteringen. en angiver de generelle rammer for anlægsprojekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne afventer skitseprojekteringen m.m. Med basis i ovenstående har Thisted Kommune valgt at gennemføre miljøvurderingen på overordnet niveau. Ved vurderingen er anvendt en kvalitativ model udtrykt på en skala fra ++ (meget positiv effekt) til (negativ effekt). Vurderingen er angivet på næste side. Afbødende foranstaltninger Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de udvalgte miljøparametre. Dog kan spildevandsplanens projekter på 2 områder i en vis grad indvirke negativt (på områderne vedrørende etablering af transportanlæg i beskyttede eller fredede områder samt el-forbrug). De negative indvirkninger søges i første omgang undgået og såfremt dette ikke er muligt minimeret eller kompenseret. Beskyttede eller fredede områder I udførelsesfasen kan etablering af transportanlæggene indvirke negativt på beskyttede eller fredede områder. Som udgangspunkt er det hensigten at søge at undgå at placere transportanlæggene i disse områder. Hvorvidt dette er fuldt muligt er ikke endeligt afklaret og fastlægges først ved detailprojekteringen. Hvis det ikke er muligt at undgå at krydse beskyttede eller fredede områder vil Thisted Kommune sikre, at der foretages så lidt indgriben i området som muligt samt at området reetableres efter aftale og anvisninger fra miljømyndighederne. El-forbrug Spildevandsplanens tiltag kan bevirke et større el-forbrug grundet forøgelse af antal pumpestationer. Der kompenseres herfor ved at vælge pumper med en god og optimal energiøkonomi. El-forbruget ved pumpestationerne påregnes modsvaret af tiltag til centralisering af renseanlæggene, hvilket forventes at give en mere optimal drift og rensning på anlæggene. Ligeledes foretages der - som kompensation - løbende en optimering af maskinelt udstyr på de eksisterende pumpestationer og renseanlæg for at reducere driftsomkostningerne herunder el-forbruget. Overvågningsprogram Effekten af spildevandsplanens tiltag evalueres løbende gennem følgende: Overvågningsprogram o Udløb fra renseanlæg. - vurderes årligt af kommunens miljøafdeling og miljøcenteret ud fra udløbsanalyser. o Udledninger fra øvrige udløb. - vurderes løbende af kommunens miljøafdeling ud fra udledningstilladelser. o kvalitet. - vurderes løbende af kommunens miljøafdeling og Ålborg Miljøcenter gennem analyser i recipienterne. o Slam. - vurderes årligt af kommunens miljøafdeling ud fra analyser for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.. 59

60 I nedenstående er angivet resultatet af miljøvurderingen. Samlet vurderes spildevandsplanens tiltag at være bedre end 0-alternativet, hvilket bl.a. illustreres ved, at spildevandsplanens tiltag som udgangspunkt alle er miljøforbedrende. Miljøparametre 0-alternativ Spildevandsplan Bemærkninger Natur og landskab kvalitet (Vandrammedirektiv og regionplan målsætninger) + ++ Via tiltag i det åbne land, centralisering af renseanlæg og tiltag ved udløb reduceres udledningen til vandområderne. Målsætningerne for recipienterne forventes forbedret. Landskab generelt 0 0 Etablering af nye kloakoplande sker i henhold til kommuneplanen og miljøvurderes i denne. Beskyttede og fredede områder (Naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) 0 0 Transportanlæg placeres så vidt muligt udenfor beskyttede og fredede områder. 0 + Spildevandsplanen indvirker positivt på internationalt beskyttede vandområder grundet bedre rensning ved kloakudløb samt tiltag i det åbne land. Jord Jordbundsforhold 0 0 Jordforurening 0 + Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet til jorden. Vandforsyning Grundvandsinteresser (Regionplan målsætninger) alternativet vil give flere nedsivningsanlæg. Spildevandsplanen vil reducere antallet af nedsivningsanlæg (grundet kloakering). Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet. Luft Lugt 0 + Bedre spildevandsrensning forventes at indvirke positivt på lugtforhold. Emmisioner 0 0 Klima Energiforbrug 0 - / + Mere transport af spildevand giver øget el-forbrug. Dette opvejes af optimeret rensning på større renseanlæg samt reduktion i indsivning. Sundhed Støj 0 0 Badevandskvalitet 0 0 Service Forsyningssikkerhed - ++ Centralisering af renseanlæggene og øget overvågning giver øget forsyningssikkerhed. Kloakfornyelse giver bedre og mere driftssikre kloaksystemer og færre opstuvninger under regn. Resultat fra miljøvurderingen. (++: meget positiv effekt, +: positiv effekt, 0: neutral og -: negativ effekt). 60

61 17 PLANENS VEDTAGELSE OG FREMLÆGGELSE 17.1 VEDTAGELSE Forslag til: spildevandsplan er foreløbigt vedtaget af Thisted Byråd Forslag til: Spildevandsplan er endeligt vedtaget af Thisted Byråd den den På Byrådets vegne: På Byrådets vegne: FREMLÆGGELSE Spildevandsplanen er fremlagt offentligt Asylgade 30, 7700 Thisted Kirkevej 9, 7760 Hurup Spildevandsplanen er endvidere fremlagt på hjemmesiden 61