R E D E G Ø R E L S E. Bilag til regulativ for. Klinteby Vandløb. Kommunevandløb nr. 1b. Næstved kommune

Transkript

1 R E D E G Ø R E L S E Bilag til regulativ for Klinteby Vandløb Kommunevandløb nr. 1b Næstved kommune Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING PLANMATERIALE Regionplantillæg Anden regionplanlægning OPLANDETS OG VANDLØBETS NUVÆRENDE TILSTAND DATAGRUNDLAG OG DATABEHANDLING Opmåling Oplandsafstrømning og tilledninger Vandspejlsberegninger FASTSÆTTELSE AF VANDFØRINGSEVNE/TEORETISK SKIK- KELSE KONSEKVENSER AF REGULATIVREVISIONEN Afvandingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser HENSIGTSERKLÆRINGER FOR VANDLØBET Etablering af beskygning Miljøforbedring ved udlægning af grus og sten Frilægning af rørlagte strækninger Etablering af passagemulighed Dimensionering af broer Opfølgning Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 2

3 1. INDLEDNING Ifølge Miljøstyrelsens bekendtgørelse af 15. februar 1985 skal vandløbsregulativer udarbejdet efter vandløbsloven ledsages af en redegørelse, der beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse. Der skal desuden redegøres for konsekvenserne af regulativets bestemmelser. Vandløbsloven: Den nye vandløbslov - lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj indeholder i forhold til tidligere lovgivning om vandløb væsentligt ændrede bestemmelser om blandt andet vandløbsvedligeholdelsen, idet denne skal ske under hensyntagen til de miljømæssige interesser i vandløbet. Dette fremgår af lovens 1, hvor det er anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet - afvanding, miljøhensyn, vandindvinding, fiskeri, jagt etc. - således at alle interesser så vidt muligt tilgodeses. Regionplan: Grundlaget for denne afvejning, og hermed for ændringerne i regulativet, er blandt andet indeholdt i Regionplan for Storstrøms amt. Regionplanen er amtets overordnede plan, som angiver retningslinierne for udviklingen i området. De enkelte områder med betydning for vandløbene er uddybet i følgende planer: - Regionplan om vandområdernes kvalitet for Storstrøms amt - Regionplanredegørelse vedrørende det åbne lands planlægning - Registrering af vandløb efter naturbeskyttelseslovens 3. (tidl. 43 i naturfredningsloven) - Næstved kommunes spildevandsplan Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 3

4 Disse planer samt vandløbsloven - med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende regulativer for offentlige vandløb - danner baggrund for de forhold, der skal tilgodeses ved revisionen af vandløbsregulativerne. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 4

5 2. PLANMATERIALE 2.1 Regionplantillæg I henhold til Miljøbeskyttelsesloven af 1992 har amtsrådet i Storstrøms amt udarbejdet et regionplantillæg for vandområdernes kvalitet for Storstrøms amt. I regionplantillægget er målsætningerne for vandløbene i amtet fastlagt. For at målsætningerne kan opfyldes, må vandløbsvedligeholdelsen udføres sådan, at den understøtter de stillede målsætninger. Målsætningssystemet bygger på en opdeling i 3 hovedmålsætninger: "skærpet", "generel" og "lempet" målsætning. Udgangspunktet er "generel" målsætning, der skal sikre et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. Målsætningssystemet: Målsætning Skærpet målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Generel målsætning B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Beskrivelse Vandløb, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Vandløb, der skal kunne anvendes som gydeområde og opvækstområde for yngel af ørred og andre laksefisk B2 Laksefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk B3 Karpefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for ål, a- borre, gedde og karpefisk Lempet målsætning C Vandløb, der skal anvendes til afledning af vand. Klinteby Vandløb er i henhold til Storstrøms amts regionplantillæg 1992 målsat som B3. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 5

6 De generelle krav til vandløbskvaliteten for vandløb med denne målsætning er anført i det følgende: B3, Karpefiskevand Vedligeholdelse i et betydeligt omfang vil normalt være i overensstemmelse med regionplantillægget, men vedligeholdelsen skal udføres således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de miljømæssige forhold. Der må ikke findes faunaspærringer i vandløbene. Skyggegivende beplantning bør etableres langs lysåbne strækninger. Forureningsgraden må generelt ikke overstige F o II. I regionplantillægget nævnes desuden: Møllerenden/Bjørnebækken: Vandløbene i oplandet har fysiske forhold og en vandføring, der kan tilgodese et varieret dyre- og planteliv. 2.2 Anden regionplanlægning Regionplanen: Klinteby Vandløb er beliggende i et "Område med væsentlige jordbrugsinteresser" Jordbrugsplanen: Klinteby Vandløb er beliggende i et område hvor "Der skal tages særligt hensyn til jordbrugsproduktionen" Fredningsplanen: Klinteby Vandløb er beliggende i et område der er klassificeret "Værdifulde landskaber" Klinteby Vandløb er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Skovrejsningsplanen: Klinteby Vandløb løber gennem et område hvor "Skovrejsning er mulig" Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 6

7 3. OPLANDETS OG VANDLØBETS NUVÆRENDE TILSTAND Anvendelsen af Klinteby Vandløbs opland er i vid udstrækning præget af landbrug. Stort set hele oplandet anvendes landbrugsmæssigt. Klinteby Vandløb er reguleret i hele sit forløb, og den fysiske variation i vandløbet er generelt ringe. Vandløbets faldforhold er generelt dårlige. Som følge af vandindvinding i oplandet er vandløbet ofte tørlagt om sommeren. Dyre- og plantelivet i vandløbet er begrænset som følge af de dårlige fysiske forhold, vandkvaliteten og den ringe sommervandføring. Som helhed lever vandløbet i sin nuværende tilstand ikke op til de krav, målsætningen stiller. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 7

8 4. DATAGRUNDLAG OG DATABEHANDLING 4.1 Opmåling Vandløbet er opmålt ved nivellement af Hedeselskabets distriktskontor i Slagelse i Der er foretaget tværprofilopmåling for hver ca meter og desuden er der opmålt tværprofiler i forbindelse med broer m.v. samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. Ialt er der opmålt 14 tværprofiler, 2 røroverkørsel og 2 rørtilløb. Opmålingen er henført til Dansk Normal Nul ved følgende GI - fixpunkter: Punkt nr. Kote [m] Beskrivelse Vejen Spjellerup-Bjørnebæk Bro V. side. Spjellerupgård. Matr. nr. 1ab og 13d af Spjellerup. Fodermesterhus under Spjellerupgård. Ca. 10 m V. for vejen. S. gavl m over terræn Sognevej Spjellerup-Spjellerup Gd.-Klinteby ca. 900 m N. for Spjellerup Gd. Vejbro over Møllerende. V. betonfundament m fra N. hjørne m under terræn Nivellementet er inddateret i Hedeselskabets EDB - system VASP. Plot af længde- og tværprofiler er vist i bilag 3 og Oplandsafstrømning og tilledninger Følgende oplandsstørrelser er bestemt for vandløbet: Station 0 Station km km 2 Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 8

9 Følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier er bestemt for vandløbet: Vinter 1/11-30/4 Vinter 10 års maksimum Vinter 5 års maksimum Vinter median maksimum Vinter middel 93 l/s km 2 75 l/s km 2 56 l/s km 2 10 l/s km 2 Sommer 1/5-31/10 Sommer 10 års maksimum Sommer 5 års maksimum Sommer median maksimum Sommer middel 60 l/s km 2 42 l/s km 2 13 l/s km 2 2 l/s km 2 Median minimum ca. 0,1 l/s km 2 Vinter 10 års maksimum er den afstrømning, som vinterens største døgnmiddelafstrømning overstiger én gang hvert 10. år, i gennemsnit over en lang årrække, og så fremdeles. "Median" svarer til en gentagelsesperiode på 2 år. Der foreligger ikke enkeltmålinger af vandføringen i vandløbet, og vandføringsevnen er derfor skønnet værende lig med vandføringsevnen for Saltø å. Som referencestation er benyttet st Saltø å med et opland på 63,8 km 2 og driftperiode Statistikken må betragtes som usikker, idet små vandløb oftest har endog meget store afstrømninger, og de fundne værdier gælder for noget større oplande. Alle midler og medianværdier er baseret på reference-perioden , mens øvrige sjældnere hændelser er baseret på hele driftperioden, i dette tilfælde Der er ikke fundet tilledninger til Klinteby Vandløb i Næstved kommunes spildevandsplan, rev Der ledes spildevand fra enkeltejendomme til Klinteby Vandløb. 4.3 Vandspejlsberegninger Der er udført vandspejlsberegninger med Hedeselskabets stationære strømningsmodel VASP, med henblik på vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af regulativrevisionen. De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 9

10 Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed, idet et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed en større vandføringsevne for et givet fald og tværprofil. Ved beregningerne er manningtallet for Klinteby Vandløbs åbne strækninger gældende for vinterperioden sat til 20, på baggrund af erfaringer fra lignende vandløb. For rørlagte strækninger er manningtallet sat til 60, mens manningtallet i broer er sat til 35. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 10

11 5. FASTSÆTTELSE AF VANDFØRINGSEVNE/TEORETISK SKIKKELSE Af hensyn til de miljømæssige forhold er der i regulativet fastsat krav til vandløbets vandføringsevne, og ikke som tidligere til dets skikkelse. Vandløbets regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en teoretisk vandløbsskikkelse, manningtallet og 2 afstrømningsværdier. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de 2 vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder i den teoretiske skikkelse ved det angivne manningtal; nemlig ét vandspejlsforløb ved vintermedianmaksimum-afstrømning og ét ved vintermiddel-afstrømning. Da det er vandløbets vandføringsevne der skal overholdes, kan vandløbet principielt set antage en vilkårlig skikkelse, sålænge vandspejlsforløbene ved de 2 afstrømningsværdier overholdes. I regulativet er der indbygget mulighed for en vandspejlsstigning på ca. 10 centimeter, før der skal iværksættes oprensning. Ved fastsættelsen af vandløbets teoretiske skikkelse er der taget udgangspunkt i at vandføringsevnen svarende til de opmålte forhold ikke forringes. For de øverste ca. 250 meter er vandføringsevnen forbedret med ca. 10 cm. Det har ikke været muligt at bestemme dimensionerne efter eksisterende regulativer. Alle broer er i nærværende regulativ beskrevet i henhold til de faktiske forhold ved opmålingen, dog tillades der ikke bagfald. Den teoretiske skikkelse er beskrevet som et dobbeltprofil, som skitseret i regulativets afsnit 3. Tværprofiler af den regulativmæssige teoretiske skikkelse er vist i bilag 4. I bilag 5 er vist længdeprofiler med beregnede vandspejlsforløb for såvel den teoretiske skikkelse som for opmålingen 1992 og det tidligere regulativ. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 11

12 6. KONSEKVENSER AF REGULATIVREVISIONEN 6.1 Afvandingsmæssige konsekvenser Vintervandføringsevnen: Vandspejlsberegninger for opmålingen 1992 viser, at Klinteby Vandløb generelt har en god vandføringsevne. Der er risiko for oversvømmelser omkring station 900 ved vinter medianmaksimum afstrømning, hvilket skyldes vandspejlsniveauet i Møllerenden/Bjørnebækken. Vandføringsevnen for nærværende regulativ er generelt uforandret i forhold til opmålingen Nærværende regulativ medfører ikke sikring mod oversvømmelser, men blot at risikoen for oversvømmelser ikke forøges. I bilag 5 er vandspejlsforløbet for nærværende regulativ og opmåling 1992 vist på samme plot til sammenligning, for hver af de ovennævnte afstrømningsværdier. Sommervandføringsevnen: Den fremtidige vedligeholdelse med grødeskæring i en slynget strømrende forventes generelt ikke at medføre forringelse af vandløbets sommervandføringsevne. Der efterlades altid grøde i vandløbet, og den tilsvarende reduktion i tværsnitsarealet kan give anledning til et let forhøjet vandspejl ved mindre afstrømninger. Omvendt forventes der en selvrensende effekt i strømrenden som følge af højere vandhastigheder. En eventuel uddybning af strømrenden som følge heraf vil medføre et lavere vandspejl ved mindre afstrømninger. I store afstrømningssituationer har det erfaringsmæssigt vist sig, at selv relativt store grødemængder normalt kun indebærer begrænsede vandspejlsstigninger, idet grøden lægger sig fladt henover bunden. For sikring af strømrendens vandføringsevne er der i nærværende regulativ fastlagt 2 grødeskæringsterminer, hvor der skæres grøde. 6.2 Miljømæssige konsekvenser Med miljøvenlig vedligeholdelse, udført på basis af kravet til vandløbets vandføringsevne, er der skabt mulighed for en forbedring af de fysiske forhold i vandløbet og dermed for faunaens livsbetingelser. Vandløbet bliver ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en større variation og en mere formstabil morfologi. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 12

13 Ved oprensning og grødeskæring i en slynget strømrende vil dannelsen af et dobbeltprofil fremmes. Vandføringen vil i store dele af året væsentligst foregå i det nedre profil, hvor de øgede vandhastigheder kan friskylle bunden for fine sedimenter, og hvor der vil være mulighed for dannelse af et regelmæssigt skifte mellem høller og stryg. I strømrenden vil der generelt være en større vanddybde om sommeren i forhold til tidligere i vandløbet, til gavn for vandløbsmiljøet. Den efterladte grøde udenfor strømrenden er i sig selv gavnlig for faunaens livsmuligheder, og kan desuden opfange en del finkornet sediment og øge den næringsstofomsætning, der er knyttet til vandløbsplanterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler. Regulativets bestemmelser om en dyrkningsfri bredzone på mindst 2 meter og de begrænsede krav til kantslåning vil nedbringe sediment- og næringsstoftilførslen til vandløbet, og planternes skyggegivende effekt vil desuden beskytte mod høje vandtemperaturer i sommermånederne, til gavn for vandløbsfaunaen. Som helhed vil de nye vedligeholdelsesbestemmelser medvirke til, at vandløbets fysiske tilstand kan bringes i overensstemmelse med dets målsætning. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 13

14 7. HENSIGTSERKLÆRINGER FOR VANDLØBET 7.1 Etablering af beskygning For at begrænse grødevæksten og sænke sommertemperaturen i vandløbet ønskes dette beskygget af brink- og kantvegetationen samt af træer og buske, der befinder sig i vandløbets profil og op til 2 meter fra kronekanten. De skyggegivende urter samt eksisterende træer og buske skal derfor bevares. Hvis den nuværende vegetation ikke beskygger % af vandløbet, er det Næstved kommunes hensigt, at en sådan vegetation skal have lov til at etablere sig eller skal kunne etableres ved plantning af træer og buske. Eventuel plantning skal ske under hensyntagen til de i området naturligt forekommende træer og buske, samt til de landskabelige interesser. 7.2 Miljøforbedring ved udlægning af grus og sten For at forbedre vandløbets miljømæssige forhold er det Næstved kommunes hensigt at udlægge grus og sten på udvalgte strækninger. Det er dog en forudsætning, at den regulativmæssige vandføringsevne overholdes. 7.3 Frilægning af rørlagte strækninger Af hensyn til miljøet er det Næstved kommunes hensigt at fritlægge rørlagte strækninger til åbent vandløb, hvor og når dette er muligt. 7.4 Etablering af passagemulighed 7.5 Dimensionering af broer Det er Næstved kommunes hensigt ved først givne lejlighed at etablere passagemulighed for fisk ved de eksisterende passagespærringer angivet i regulativets afsnit 4.3. Som følge af Næstved kommunes beslutning af 19. april 1994 vedr. dimensioneringsmetode bør broer ved omlægning udføres med nedenstående dimensioner. Station Bundkote cm DNN Rørdiameter cm Bemærkninger ø100 Er fjernet ø100 Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 14

15 I vedlagte bilag 5 er vandspejlsforløbet ved vinter median maksimumafstrømning for nærværende regulativ med broer i henhold til Næstved kommunes beslutning af 19. april 1994 vist til sammenligning. 7.6 Opfølgning De ovenstående forhold og hensigter vil løbende blive vurderet og eventuelt udført under hensyntagen til vandløbets egen udvikling. Ved revisionen af nærværende regulativ i 2001 foretages en vurdering af behovet for gennemførelse af foranstaltningerne, hvor disse ikke er gennemført. Redegørelse, Klinteby Vandløb. Næstved kommune. Side 15