Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT. Grønholt Å. Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Transkript

1 Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT Til Fredensborg Kommune Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fra Inger Klint Jensen og Michael Juul Lønborg Sag Dato 28. august 2009 Projektleder Christine Krag Strømberg Kvalitetssikring Torben S. Bojsen Revisionsnr. 2 Godkendt af Lars Kaalund Udgivet august 2009 Grønholt Å Fredensborg Kommune har rettet henvendelse til Orbicon med henblik på at vurdere forskellige løsningsmuligheder til den fremtidige vedligeholdelse af Grønholt Å på strækningen station ca m ved Sækkemosen til station ca m (Præstemosevej). Grønholt Å er et offentligt vandløb, og blev i 1940 erne uddybet og rørlagt på en del af strækningen fra Grønholtvangen til Præstemosevej med henblik på forbedring af afvandingsforholdene i oplandet til vandløbet. I 1950 erne blev der foretaget en yderligere uddybning og rørlægning af vandløbsstrækningen, og i et område nord for vandløbet blev afvandingen desuden forbedret ved etablering af en pumpestation. Grundet problemer med sætninger af rørene og dermed forringede afvandingsforhold, blev det i 1992 besluttet at fjerne dele af rørlægningen og herved genåbne vandløbet. Det har ikke været muligt at fremskaffe reguleringsprojektet, der beskriver genåbningen af Grønholt Å. I 1996 vedtog den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune et nyt regulativ. Det er i regulativet beskrevet at Fredensborg-Humlebæk Kommune i perioden har fritlagt ca. 900 meter rørlagt vandløb fra station for at bedre såvel vandføring som de miljømæssige forhold. Det er i regulativet endvidere nævnt at vandløbet er opmålt i april-maj 1992, og at rørlagte strækninger der senere er genåbnede er genopmålt i januar Disse opmålinger fremgår af længdeprofiler i regulativets bilag 3 som Fredensborg Kommune har fremsendt for strækningen st Orbicon A/S CVR Ringstedvej Roskilde Tlf Fax info@orbicon.dk

2 På længdeprofilerne er den regulativmæssige bundkote lagt væsentligt under den opmålte bundkote (20-40 cm) på strækningerne fra st og fra st Fra st ligger den regulativmæssige bundkote med en forskel på +/- 15 cm i forhold til den opmålte bund. Efter regulativets vedtagelse er der endvidere foretaget yderligere åbning af rørlagte strækninger frem til Præstemosevej. Det har ikke været muligt at fremskaffe reguleringsprojekter for genåbningen. På denne baggrund har Fredensborg Kommune valgt, at forudsætte at den regulativmæssige vandføringsevne skal ligge til grund for vandspejlsberegningerne for denne strækning i nærværende notat. Lodsejerne i området har gennem en årrække modtaget kompenserende braklægningsstøtte fra EU og pumpestationen har heller ikke været i brug i denne periode. Efter ophør af mulighederne for støtte ønsker lodsejerne igen at kunne dyrke deres marker, og stiller derfor krav om at regulativet overholdes, hvilket indebærer at vandløbsbunden på strækningen skal sænkes op til 40 cm. Fredensborg Kommune frygter at en sådan sænkning er forbundet med vanskeligheder, i det vandløbsbunden kort tid efter oprensning vil hæve sig til det nuværende niveau grundet udskridning af vandløbssiderne, hvorefter oprensning skal gentages løbende. Den gentagne oprensning vil med stor sandsynlighed bevirke, at miljøtilstanden i vandløbet forringes. Orbicon er med baggrund i ovenstående blevet bedt om at vurdere følgende fire mulige løsningsforslag: 1. Fornyet rørlægning af strækningen. 2. Etablering af fladere vandløbsanlæg (skråninger) og en uddybning af bunden, samt udbetaling af erstatning til de berørte lodsejere for tab af areal. 3. Revision af regulativet svarende til de nuværende forhold, dvs. uændret vandløbsbund og udbetaling af erstatning til de berørte lodsejere for tab af areal. 4. Nedklassificering af strækningen station m til privat vandløb. Baggrund Strækningen st er i foråret 2009 opmålt af en landinspektør. Opmålingen er på baggrund af data fremsendt af Fredensborg Kommune indtastet i VASP. Af bilag 1 er længde- og tværprofiler af opmålingen sammenholdt med den regulativmæssige skikkelse. Det skal bemærkes at der i opmålingen er en mindre usikkerhed i stationering i forhold til den regulativmæssige skikkelse. Det forandrer dog ikke væsentligt ved resultatet. Som det ses af længde- og tværprofiler ligger den opmålte bund højere end den regulativmæssige skikkelse på den opmålte strækning. På strækningen langs med skoven fra ca. st til Præstemosevej ligger vandløbet dybt skåret i terrænet. Der ses flere udskridninger af skrænten på denne strækning. Fredensborg Kommune har rekvireret HASBO A/S til at gennemføre en geoteknisk og hydrologisk undersøgelse af strækningen. HASBO A/S har udvalgt tre lokaliteter langs Grønholdt Å, der forventes at være repræsentative for de dele af ådalen som åen gennemløber. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 2/9

3 De tre lokaliteter fremgår blandt andet af rapportens tabel 4.1 og er beliggende i følgende stationer: T1: st. 2250, T2: st og T3: st Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at vandløbsbunden ved de udtagne profiler aldrig har været i overensstemmelse med den regulativmæssige bundkote, idet der er fundet intakt materiale hhv. 33 cm (T1), 6 cm (T2) og 22 cm (T3) over den regulativmæssige bundkote. For nærmere detaljer henvises til rapporten /2/. Dette stemmer overens med længdeprofiler fra regulativet, hvor den opmålte bund i 1992/1996 ligger højere end den regulativmæssige skikkelse. Der kan derfor stilles spørgsmål ved, om den fastlagte regulativmæssige skikkelse nogen sinde har været opfyldt. Målsætning og basisanalyser Grønholt Å er B1- målsat, gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Kravet til faunaklasse er sat til 5. I 2003 og 2004 har Frederiksborg Amt målt faunaklasse 5 på den opstrøms strækning, og kravet til faunaklasse er dermed opfyldt på denne strækning. Der er i 2005 ved en fiskeundersøgelse endvidere fundet 2 ørreder. Den nedstrøms del af Grønholt Å opfylder ikke målsætningen. Regionplanen angiver følgende årsager: A, Regulering, G, Spildevand fra renseanlæg I, spildevand fra ukloakerede ejendomme og følgende løsninger: a, Restaurering ved udlægning af sten / gydegrus og plantning af skyggegivende træer/buske, b, Skånsom vedligeholdelse g, Forbedret rensning af spildevand fra renseanlæg, i, Forbedret rensning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme. I HUR s basisanalyse del 2 er den øvre del af Grønholt Å fra st (Grønholtvangen Sidetilløbet nordfra) klassificeret som 1b, hvilket er defineret som følger: Opfylder tilsyneladende allerede nu målsætningen og nuværende datagrundlag for vandløbet er ikke tilstrækkeligt til at vurdere, om tilstanden er stabil og der er ingen umiddelbare nye trusler mod tilstanden Eller Alle forbedringstiltag ifølge regionplan 2005 forventes udført senest i 2012 og forbedringstiltagene vurderes at afhjælpe alle væsentlige årsager til den nuværende dårlige tilstand og der er behov for flere data fra vandløbet for sikkert at vurdere, om tiltagene har den tiltænkte effekt og målsætningen dermed bliver nået. Grønholt Å er således højt målsat og har stor chance for fortsat at opfylde målsætningen som tilstanden er nu. Naturbeskyttelse Grønholt Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på den nedre del af vandløbet. Bortset fra en strækning på ca. 150 opstrøms Præstemosevej er Grønholt Å i henhold til Miljøportalens arealinformation ikke omfattet af 3 på den undersøgte strækning fra st Dette skyldes sandsynligvis at vandløbet var rørlagt ved sidste udpegning. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 3/9

4 Som det fremgår af bilag 2 er flere områder langs den undersøgte strækning omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, dels som sø, mose og eng. Dette betyder at der ikke må foretages ændringer i den beskyttede tilstand. Der må gerne vedligeholdes efter regulativet uden dispensation. Udenfor begrebet sædvanlige vedligeholdelsesarbejder falder dog opgravninger af vandløb, hvor man ud over at fjerne aflejret materiale uddyber vandløbets oprindelige leje. Rapporten fra HASBO AS viser, at der skal graves i oprindeligt materiale hvis den regulativmæssige bund skal etableres på de 3 undersøgte stationer. Dette er i overensstemmelse med bilaget til regulativet, hvor det også ser ud til at den regulativmæssige bundkote ligger lavere end den i 1992/1996 opmålte bundkote. I forhold til Naturbeskyttelsesloven ligger der således et potentielt problem i at afgrave vandløbet til regulativmæssig bund og dette bør undersøges nærmere inden der træffes beslutning om de fremtidige forhold. Afvandingsmæssige konsekvenser af manglende opfyldelse af regulativmæssig skikkelse på strækningen fra st For at vurdere betydningen af, at den faktiske bund ligger højere end regulativet foreskriver, har Orbicon udført nogle sammenlignende vandspejlsberegninger i VASP. Det er valgt at bruge den relativmæssige skikkelse med de rørlagte strækninger der fremgår heraf da det ikke har været muligt at fremskaffe reguleringssagerne. Beregningerne fremgår af bilag 3. Beregningerne er udført ved at sammenligne den regulativmæssige skikkelse med den faktiske skikkelse som er registreret ved opmålingen i 2009 ved forskellige afstrømningssituationer. Følgende karakteristiske afstrømningsværdier er benyttet: Afstrømning [l/s/km 2 ] Sommermiddel 6,6 Vintermiddel 15,6 Sommermedianmaksimum 24,5 Vintermedianmaksimum 46,9 De karakteristiske afstrømningsværdier er skønnet på baggrund af enkeltmålinger af vandføringer udført i Grønholt å i 1982, der er korreleret til den hydrometriske målestation Nivå, Jellebro. Ved beregningerne er der benyttet manningtal 12 for sommerscenarierne, svarende til stor ruhed i vandløbet pga. grøde. Om vinteren benyttes et manningtal på M = 22, svarende til mindre grøde i vandløbet og dermed også mindre ruhed. For rørlagte strækninger benyttes et manningtal på M = 60. Alle koter er i DVR90. Koter fra regulativet, /1/, er omregnet fra DNN til DVR90 ved at fratrække 6 cm, idet forskellen mellem de to referencesystemer for Fredensborg Kommune er opgivet til 5,9 cm, /3/. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 4/9

5 Sommer- og vintermiddel svarer til en typisk situation om sommeren og vinteren. Som det fremgår af tabellen med afstrømninger løber der mere vand om vinteren end om sommeren. Dette modsvares i nogen grad af at der vokser grøde om sommeren (hvorved manningtallet bliver lavere og vandspejlet derfor er højere på trods af at der ikke løber lige så meget vand som om vinteren). I praksis ses det på længdeprofilerne i bilag 3 at højden på vandspejlet er nogenlunde ens om sommeren og om vinteren i middelsituationerne. Så selv om der løber mindre vand om sommeren står det beregnede vandspejl omtrent lige så højt som om vinteren, hvilket skyldes, at der om sommeren vokser grøde i vandløbet. Sommermedianmaksimum og vintermedianmaksimum svarer til en stor afstrømning og er defineret som den døgnmiddelafstrømning der kun overstiges en gang hvert 2. år. Som det fremgår af bilag 3 ligger det beregnede vandspejl for de opmålte forhold højere end det beregnede vandspejl for den regulativmæssige skikkelse ved 3 af de undersøgte scenarier (Sommermiddel, vintermiddel og sommermedianmaksimum). Det beregnede vandspejl ligger ved sommermiddel typisk mellem 20 og 40 cm højere ved opmålingen end ved den regulativmæssige skikkelse, mens forskellen ved sommermedianmaksimum og vintermiddel typisk ligger i intervallet fra henholdsvis og cm højere end det beregnede vandspejl for regulativet. For vintermedianmaksimum gør det modsatte sig gældende. Her ligger det beregnede vandspejl for den regulativmæssige skikkelse højere end det beregnede vandspejl for de opmålte forhold. Dette skyldes, at den rørlagte strækning, der er beskrevet i regulativet ikke er dimensioneret til at klare meget store afstrømninger og at genåbningen af vandløbet på denne strækning således har forbedret vandføringsevnen ved de store hændelser på trods af at vandløbsbunden ligger højere. Bemærk endvidere at beregningerne viser, at forskellen på de opmålte forhold og den regulativmæssige skikkelse på den undersøgte strækning fra st har betydning for vandspejlet i Grønholt å op til Grønholtvangen (st. 1264). Der foreligger ikke nogen nyere opmåling af vandløbet opstrøms den undersøgte strækning, men det kan ikke afvises at der også her kan være afvigelser af den faktiske bund i forhold til den regulatiavmæssige. Terrænmodel Fredensborg Kommune har fremsendt nogle højdekurver for området. Disse højdekurver er omdannet til en højdemodel. På baggrund af de gennemførte vandspejlsberegninger har Orbicon foretaget nogle beregninger der giver et indtryk af, hvad betydningen af forskellene i de beregnede vandspejl har for de omkringliggende arealer, se bilag 4. Beregningerne viser hvor store arealer der har begrænsede dyrkningsmuligheder dels ved de opmålte forhold, dels ved de regulativbeskrevne forhold. Beregningerne der er gennemført ved de 4 afstrømningsscenarier er vejledende og skal tages med et vist forbehold, da der blandt andet er usikkerhed på opmåling, afstrømningsstatistik, samt vandspejlsberegningerne der er overført til terrænmodellen. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 5/9

6 Afstrømning Vintermiddel Sommermiddel Sommermedmax Vintermedmax Skikkelse opm reg opm reg opm reg opm reg Afvandingsdybder <0 (sø) ,05 0 0,08 3,96 0,00-0,25 m (sump) 0,36 0 0,21 0 1,95 0,26 2,07 1,91 0,25-0,50 m(nedre våd eng) 2,23 0,51 2,10 0,23 2,06 2,31 2,03 2,75 0,50-0,75 m (øvre våd eng) 2,10 2,42 2,11 2,27 2,69 2,17 2,72 2,84 0,75-1,00 m (nedre tør eng) 2,94 2,34 2,86 2,30 2,84 2,85 2,83 2,77 1,00-1,25 m (øvre tør eng) 2,74 2,89 2,77 2,85 2,68 2,73 2,68 4,03 I alt (sum) 10,37 8,16 10,05 7,65 12,27 10,32 12,41 18,26 Arealer (ha) med begrænset dyrkningsmuligheder (Afvaningsdybde <1,25 meter ) ved forskellige afstrømningssituationer. Det fremgår af ovenstående tabel hvor store arealer der har begrænsede dyrkningsmuligheder ved de gennemførte beregninger (sommermiddel, vintermiddel som svarer til det typiske billede, samt sommermedianmaksimum og vintermedianmaksimum der svarer til store afstrømningssituationer). Som udgangspunkt skal lodsejere tåle de afvandingsforhold som er betinget af den regulativmæssige skikkelse. Når regulativet ikke er overholdt vil nogle arealer være mere vandlidende end de i henhold til regulativet burde være og det er denne forskel der er interessant. Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i en vintermiddelsituation vil 10,37 ha af oplandet ved Sækkemosen have begrænset dyrkningsmuligheder (afvandingsdybden er under 1,25 meter) ved de opmålte forhold. Ved de regulativmæssige forhold er det samlede areal 8,16 ha. Andelen af arealer der ikke umiddelbart kan opdyrkes er således større ved de opmålte forhold end ved de regulativmæssige forhold. Det skal dog bemærkes at det er tvivlsomt om den regulativmæssige skikkelse nogen sinde har været til stede. Nedenfor er opstillet 4 forslag af Fredensborg Kommune. Forslag 1: Fornyet rørlægning af strækningen Grønholt Å, station m Fordele: Vandløbets vandføringsevne forbedres i forhold til de nuværende forhold med deraf øget dyrkningsmulighed for lodsejere. Der vil kunne dyrkes henover rørstrækningens midte, forudsat at jorden er tilstrækkelig tør, dvs. at grundvandsspejlet står tilstrækkeligt lavt. Der skal ikke udbetales erstatning til lodsejere for tab af areal, forbedres vandføringsevnen i forhold til det regulativmæssige kan lodsejere pålægges at bidrage til rørlægningen i henhold til nytteværdi. Ulemper: Vandløbet er højt målsat og er desuden omfattet af Miljømålsloven. Miljømæssigt er der tale om en kraftig forringelse af vandløbet og den omgivende natur. En rørlægning vil sandsynligvis ikke være i overensstemmelse med kravene i de kommende vandplaner. En bedre vandføringsevne vil sandsynligvis ændre tilstanden af de 3 fredede områder ved Sækkemosen. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 6/9

7 Dyrt i anlægsudgifter. Kommunen har indhentet et tilbud med en pris på kr kr. for rørlægning af ca. 900 meter vandløb. Der er i tilbuddet taget forbehold for flyd, som kan fordyre projektet. Hertil kommer udgifter til selve reguleringsprojektet, der må antages at ligge i størrelsesordnen Det er her forudsat at det kun er den undersøgte strækning st , men det anbefales at lave en samlet løsning for hele vandløbet. Der vil fortsat være nogen vedligeholdelse af den rørlagte strækning for at sikre en god vandføringsevne, om end udgifterne til vedligeholdelse formodes at være mindre end for en åben vandløbsstrækning. Der vokser en del træer på strækningen, hvorfor det må forventes at der opstår problemer med indtrængning af rødder i rørene. Der skal desuden som minimum udarbejdes et tillæg til det nuværende regulativ svarende til de nye forhold, hvilket svarer til en udgift på ca. kr ,-. Igen anbefales det dog at lave en egentlig regulativrevision for hele vandløbet, så der laves en endelig løsning for hele vandløbet og ikke kun for en delstrækning. Et egentligt regulativ inkl. nyopmåling vil koste i størrelsesorden ,-. Forslag 2: Etablering af fladere vandløbsanlæg og en uddybning af bunden Det antages, at der foretages en uddybning af den nuværende vandløbsbund svarende til vandløbsregulativet. For at sikre at skrænterne ikke skrider, anlægges et nyt vandløbsprofil med anlæg 1:2. Dette anlæg er baseret på en vurdering fra /2/. Ved stejlere anlæg risikeres det, at skrænterne skrider sammen igen. Fordele: Vandløbets vandføringsevne forbedres i forhold til de nuværende forhold med deraf øget dyrkningsmulighed for lodsejere. Ved korrekt udført anlægsprofil vil der ikke være de store udgifter til vedligeholdelse for kommunen med hensyn til afgravninger. Stabile brinker sikrer et bedre vandløbsmiljø. Ulemper: Afgravning til regulativmæssig bund kan medføre at der skal afgraves i oprindeligt materiale. Hvis vandløbsbunden sænkes dybere end den måske har været tidligere (se rapport fra HASBO A/S) vil det ikke være foreneligt med de 3 beskyttede områder ved Sækkemosen, da det antages at vandløbet aldrig har opfyldt regulativmæssig bundkote. Et fladere skråningsanlæg giver et bredere vandløb og dermed tab af areal for lodsejere ned til vandløbet. De berørte lodsejere skal have udbetalt erstatning. Hvad størrelsesordenen på denne erstatning er afhængig af tabt areal contra øget dyrkningssikkerhed. Det drejer sig om et areal på ca. 0,3 ha. Der skal fjernes en del træer og anden vegetation, hvis et fladere skråningsanlæg etableres. Vandløbet bliver hermed mere lysåbent hvorfor der må forventes øget grødevækst og dermed øget vedligeholdelse. Det lysåbne vandløb vil endvidere få højere vandtemperaturer til skade for vandløbskvaliteten. Evt. fremtidig vedligeholdelse besværliggøres af, at vandløbet både er dybt skåret og meget bredt. Dyrt i anlægsudgifter. Orbicon har fra Hededanmark indhentet følgende overslagspris, der er basereret på standardomkostninger og ikke er udarbejdet på det konkrete vandløb: Afgravning Hertil skal lægges udgifter til udspredning og/eller bortkørsel af overskydende materiale. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 7/9

8 Der skal udarbejdes et egentligt reguleringsprojekt, da anlæggelsen af et bredere profil er en reguleringssag hvilket afgravning af vandløbsbunden til regulativmæssig bund evt. også kan være. Det antages at koste ca Udarbejdelse af tillægsregulativ: ca ,- og som for forslag 1 anbefales en samlet løsning for hele vandløbet hvilket inkl. nyopmåling og regulativ vil beløbe sig til ca ,- Forslag 3: Revision af regulativet svarende til de nuværende forhold Fordele: Ingen anlægsudgifter, da vandløbet ikke skal ændres yderligere. Fremtidig besparelse af vedligeholdelsesomkostninger i forhold til at skulle ud at fortage store afgravninger med maskine, der belaster de ustabile skrænter yderligere. En miljømæssig god løsning, idet vandløbet tilsyneladende i dag opfylder kravet til DVFI og derfor ikke belastes af omfattende opgravninger der kan ødelægge den nuværende tilstand. Dette kan vise sig også at være en økonomisk fordel set i forhold til de kommende vandplaner, hvor kommunen skal sikre god økologisk tilstand i vandløbet. Beskyttelse af 3 områder ved Sækkemosen ved ikke at forbedre vandføringsevnen i forhold til de faktiske forhold. Minimere omfanget af fremtidige erstatningskrav som følge af at regulativet ikke er overholdt. Ulemper: Der skal udarbejdes et reguleringsprojekt hvor berørte lodsejere muligvis skal have kompensation for tab af arealer (områder, som er blevet vådere som følge af den højere vandløbsbund og dermed også højere vandstand i vandløbet og grundvandsstand i nærheden af vandløbet), jf. bilag 4. Skrænterne langs skoven er stadig stejle, og det kan ikke udelukkes at der fortsat vil være nedskridende brinker. I henhold til grøn vækst forventes det at der etableres 10 meter bræmmer langs vandløbet, hvilket vil være med til sikre mod tunge maskiner i nærheden af skrænterne. Der skal som minimum udarbejdes et tillæg til det nuværende regulativ, så det svarer til de nye forhold. Omkostningerne til dette beløber sig til ca ,-. Hertil kommer et evt. reguleringsprojekt der lovliggør de eksisterende forhold og evt. forholder sig til eventuelle erstatninger for tabt dyrkningssikkerhed. I lighed med de øvrige tiltag anbefales det dog at lave en samlet løsning for hele vandløbet. Forslag 4: Nedklassificering til privat vandløb Ved at nedklassificere vandløbet på strækningen station m fra kommunalt til privat vandløb, bliver det op til de enkelte lodsejere at stå for vedligeholdelsen af vandløbet. Kommunen vil dog stadig være tilsynsførende myndighed på vandløbet. Fordele: Kommunen overdrager ansvaret for vedligeholdelse af vandløbet til de enkelte lodsejere. Dog skal kommunen overdrage vandløbet svarende til regulativet, (jf. BEK nr om klassifikation og registrering af vandløb af 11. december stk. 4). Kommunen sparer udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 8/9

9 Ulemper: Kommunen skal foretage en uddybning af vandløbet for at kunne overdrage vandløbet til lodsejere i regulativmæssig stand hvilket er en økonomisk udgift i størrelsesorden ,-. Da det er sandsynligt at der fortsat vil ske erosion af vandløbsskråninger vil det være en kilde til fortsat utilfredshed hos lodsejere. Afgravning til regulativmæssig bund kan medføre at der skal afgraves i oprindeligt materiale. Hvis vandløbsbunden sænkes dybere end den måske har været tidligere (se rapport fra HASBO A/S og længdeprofil i vandløbsregulativ) vil det sandsynligvis kræve en reguleringssag og vil ikke være foreneligt med de 3 beskyttede områder ved Sækkemosen. Ved en nedklassificering af vandløbet, kan det frygtes, at hensynet til gode afdræningsforhold vil veje tungerne end hensynet til miljøet. Dermed kan det tænkes, at den nuværende miljøtilstand i vandløbet ikke kan opretholdes. Endvidere vil en for hårdhændet og hyppig oprensning af vandløbet også kunne have en negativ effekt på de nedstrøms dele af Grønholt Å og Nivå-systemet. Disse forringelser kan senere, når vandplanerne kommer, vise sig at være dyrere end den umiddelbare besparelse på vandløbsvedligeholdelsen. Der pålægges en fremtidig udgift til de berørte lodsejere Risiko for nabostridigheder og stigning i lodsejerhenvendelser med deraf øget administrationsomkostninger for kommunen. Udgifter til udarbejdelse af afgørelse om nedklassificering der vil være i størrelsesorden ca ,-. Det kan forventes at denne afgørelse påklages med deraf følgende sagsomkostninger. Da vandløbet er højt målsat vil en lavere klassifikationen af vandløbet have en stor bevågenhed i miljømæssige kredse. Bilag: 1: Opmåling af 2009 sammenholdt med regulativ længde- og tværprofiler 2: Naturbeskyttelseslovens 3 3: Længdeprofiler med sammenlignende vandspejlsberegninger ved forskellige afstrømninger 4: Arealberegninger af områder med begrænsede dyrkningsmuligheder ved forskellige afstrømningsscenarier. Referencer /1/ Almindelige bestemmelser for de kommunale vandløb i Fredensborg-Humlebæk Kommune Regulativ for Grønholt Å, /2/ Grønholt Å forundersøgelse. Orienterende geologisk undersøgelse. Rapport udarbejdet for Fredensborg Kommune af Hasbo A/S, /3/ Vejledning om højdesystemet. Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005, Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøministeriet. Fredensborg Kommune, Grønholt Å 9/9