Bilag 1 til Redegørelse for Tillægsregulativ til Kalvemose Å, 2017

Transkript

1 Bilag 1 til Redegørelse for Tillægsregulativ til Kalvemose Å, 2017 NOTAT Projekt Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune Vandløbsadministration Holbæk Kommune Redegørelse for uoverensstemmelser i grund- og kravkurver fra regulativrevision Kalvemose Å 2001 Holbæk Kommune m.fl. Anders Lund Jensen og Kirsten Prisum Thomas Stampe Petersen Thomas Stampe Petersen Revisionsnr. 00 Godkendt af Thomas Stampe Petersen Udgivet Baggrund Kalvemose Å er et offentligt vandløb, som administreres af Holbæk Kommune på baggrund af Fællesregulativ for Kalve Å, Kalvemose Å. Kommunevandløb nr. 1 og 2 i Holbæk Kommune, Kommunevandløb nr. 0 i Jernløse Kommune. Regulativet er vedtaget i 2001 og består af regulativtekst med bestemmelser om vandløbsmyndighedens- og bredejernes rettigheder og forpligtigelser. Dertil er der i forbindelse med regulativets vedtagelse udarbejdet diverse redegørelser, som belyser konsekvenserne ved regulativet, herunder særligt konsekvenserne og ændringer i forhold til det tidligere regulativ, som blev vedtaget i Disse redegørelser er en del af regulativet og er vedlagt som bilag 1-7 til regulativet. Regulativet fastlægger bl.a. kravene til vandløbets vandføringsevne og dermed den forventning, som bredejere kan have til afvandingstilstanden af deres vandløbsnære arealer. 1/20 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Ringstedvej 20 Handelsbanken 4000 Roskilde FRI

2 I regulativet for Kalvemose Å er det fastlagt, at vandføringsevnen skal administreres på baggrund af QH-kurver 1, som fastlægger hvilken vandføringsevne, der skal kunne genfindes i vandløbet under visse betingelser 2. Såfremt vandføringsevnen ikke kan genfindes, er vandløbsmyndigheden forpligtet til at oprense vandløbet i en sådan grad, at den regulativbestemte vandføringsevne genskabes. Vandløbets vandføringsevne kontrolleres en gang årligt i perioden 1. januar til 30. april, og såfremt der konstateres manglende vandføringsevne, oprenses vandløbet i førstkommende periode mellem 1. august til 1. oktober. Der er imidlertid blevet stillet spørgsmål ved, om de bestemmelser i regulativet, som Holbæk Kommune bruger til kontrol af vandføringsevnen, er korrekte. Baggrunden for dette er, at regulativteksten og bilagene ikke beskriver den samme afvandingstilstand samt at der kan konstateres forskelle mellem QH-kurverne for Kalvemose Å, når man sammenligner QH-kurverne fra regulativet fra 1992 med QHkurverne i regulativet fra Dette på trods af, at det af regulativrevisionen fra 2001 fremgår, at revisionen af regulativet ikke indebærer afstrømningsmæssige ændringer i forhold til det tidligere regulativ. I forlængelse af disse uoverensstemmelser har Holbæk Kommune bedt Orbicon om at redegøre for disse forskelligheder, herunder hvilke QH-relationer, der er korrekte og skal anvendes fremadrettet i forbindelse med regulativkontrollen. I det følgende præsenteres resultatet af Orbicons undersøgelse og efterfølgende gennemgås QH-kurverne, dvs. grund- og kravkurverne, fra de enkelte stationer i vandløbet i begge regulativer, og der gives en forklaring på, hvordan eventuelle uoverensstemmelserne er opstået. Redegørelse for uoverensstemmelser Ifølge den tekniske redegørelse tilknyttet regulativerne fra hhv og er vandføringsevnekurverne for vandløbet udarbejdet i vandspejlsberegningsprogrammet VASP. De beregningsmæssige forudsætninger brugt i VASP-programmet 1 Udtrykker forholdet mellem vandføring (Q) og vandspejlshøjden (H) i vandløbet. 2 Udtrykt ved såkaldte grund- og kravkurver. Kravkurven fastsætter den vandføring, der mindst skal være til stede ved en given vandstand i vandløbet, mens grundkurven fastsætter den vandføring, der maksimum må være til stede ved en given vandstand i vandløbet. Grundkurven benævnes også vedligeholdelsesgrænsen eller oprensningsgrænsen. Ved regulativkontrol skal en samhørende måling af vandføring og vandstand befinde sig imellem kurverne, førend at regulativet er overholdt. 3 Det fremgår af Revisionsredegørelsen (2001), at de tidligere redegørelser del 1, planredegørelse og del 2, teknisk redegørelse er vedlagt regulativet (2001) som hhv. bilag 2 og 3. Disse to redegørelser er overført uforandret fra det tidligere regulativ (1992). 2/20

3 til beregning af vandføringsevnekurverne er beskrevet i den tekniske redegørelse og fastlægger bl.a., at Manningtal 1 er bestemt ud fra faktiske vandføringsmålinger i vandløbet og på baggrund af en opmåling af vandløbet udført i december Ifølge revisionsredegørelsen 2001 er vandføringsevnekurverne fra 1992 videreført uforandret til regulativet i Dermed har det ikke være hensigten at ændre på vandføringsevnen i Kalvemose Å i forbindelse med regulativrevisionen i Dette fremgår ligeledes af revisionsredegørelsens resumé, se herunder: Revisionen af regulativet indebærer ingen afstrømningsmæssige ændringer i forhold til det tidligere regulativ. Vandløbsreguleringer i perioden 1989 til 1997 Ved en gennemgang af opmålingsdata fra Kalvemose Å er der fundet dokumentation for, at der er gennemført en række vandløbsreguleringer, herunder bundsænkning og udlægning af gydebanker, i Kalvemose Å i perioden fra 1989 og frem til Opmålte længdeprofiler af vandløbet fremgår af Bilag 2, Længdeprofiler 1989 og 1997 til dette notat. Bilag 2 viser, at de gennemførte reguleringer i vandløbets skikkelse har stor betydning for bundniveauet på nogle strækninger, primært på strækningen mellem st. 800 og st Her er vandløbsbunden sænket med op til 50 cm (f.eks. st. 1600) og hævet med op til 65 cm (f.eks. st. 2958). Dermed får reguleringerne stor betydning for de beregnede vandspejle ved en afstrømning på f.eks. 20l/s/km 2, som der er er vist på længdeprofilet på bilag 2. Det er på baggrund af opmålingen fra 1989 af Kalvemose Å, men med skikkelse ændringer fra 1997, at grund- og kravkurverne i forbindelse med revisionen i 2001 er beregnet 2. Grund- og kravkurverne i regulativet fra 1992 er beregnet på baggrund af opmålingen fra De to sæt grund- og kravkurver er derved beregnet på to forskellige vandløbsprofiler, og derfor kan de ikke sammenlignes direkte. En reguleret og dermed ændret vandløbsskikkelse vil resultere i en anden QH-relation, selvom de beregningsmæssige forudsætninger i VASP er de samme. Dermed vil der selvsagt være forskelle, når QH-kurverne fra 1992 sammenlignes med de ny-beregnede QH-kurver, der fremgår af 2001-regulativet. Dette kan forklare en del af de uoverensstemmelser, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af regulativbestemmelserne. 1 Manningtallet beskriver vandløbets ruhed og er bl.a. afhængig af faldforhold og fysisk variation i vandløbsprofilet. 2 Dette er efterfølgende verificeret gennem beregninger i VASP 3/20

4 Specifikke krav til vandføringsevnen i Sasserup Enge - st til st Der er i forbindelse med gennemgangen af regulativet fundet en uoverensstemmelse mellem bestemmelser i den tekniske redegørelse del 2 og bilag 6, QH-kurver, vandføringsevne st På strækningen mellem st og st (Sasserup Enge) gælder en særbestemmelse, som er præciseret i afsnit 5.2 i den tekniske redegørelse del 2 for Kalve Å 1992, se nedenfor: ( ) Den tekniske redegørelse foreskriver som vist ovenfor, at kravkurverne for strækningen st til 7364 fastsættes som den faktiske vandføringsevne. Dette er i fastlagt for at forbedre afvandingen på strækningen. I praksis betyder det at grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad, således at der ved en vilkårlig vandføring opnås et lavere vandspejl på strækningen. Derved sikres det at vandføringsevnen ikke forringes i forhold til vandføringsevnen på opmålingstidspunktet. For de øvrige strækninger nævnt under afsnit 5.2 er det lige omvendt, idet grundkurven fastsættes som den faktiske vandføringsevne, mens kravkurven findes ved at forskyde grundkurven 15 cm opad. Derved vil en vilkårlig vandføring resultere i et højere vandspejl, svarende til, at der tillades en mindre forringelse af vandføringsevnen i forhold til opmålingstidspunktet. 4/20

5 Det vurderes således, at der i forbindelse med revisionen i 2001 og i særdeleshed i forbindelse med beregningen af QH-relationerne i bilag 6, er foretaget en ombytning mellem kravkurve og grundkurve for strækningen st til Man har fejlagtigt brugt samme metode som for de øvrige strækninger i Kalvemose Å, dvs. antaget, at grundkurven fastsættes som den faktiske vandføringsevne. Selve vandføringsevnen er beregnet korrekt. Derudover kan mindre uoverensstemmelser (få cm) henledes til små beregningstekniske ændringer i VASP-programmet i perioden 1992 til Samt brugen af forskellige afstrømninger til fastsættelse af grundkurven. Konklusion På baggrund af en gennemgang af historikken og QH-relationerne i regulativet for Kalvemose Å viser det sig, at der overordnet er 3 forhold, som gør sig gældende, når vi sammenligner grund- og kravkurverne fra 1992 med grund- og kravkurverne fra Disse forhold kan henledes til 1), at reguleringerne af profilet i Kalvemose Å, som er gennemført i perioden 1989 til 1997, har ændret forudsætningerne for at kunne sammenligne grund- og kravkurverne fra 1992 med grund- og kravkurverne fra Selvom beregningsforudsætningerne er stort set de samme (herunder Manningtal), vil en ændret skikkelse medføre, at grund- og kravkurven flyttes. Dette gør sig f.eks. gældende fra udløbet af rørlagt strækning ca. st. 600 til st Dertil gør det sig gældende, som forhold 2), at der for området langs Sasserup Enge, st til 7364, er defineret nogle specifikke krav til vandføringsevnen. På denne strækning, og kun denne strækning, har man fastlagt, at kravkurverne skal fastsættes som den faktiske vandføringsevne. Dette står i kontrast til de øvrige QHstationer i Kalvemose Å, hvor det modsat er grundkurverne, der fastlægges som den faktiske vandføringsevne. I forbindelse med regulativrevisionen i 2001, hvor der blev beregnet nye grund- og kravkurver, bilag 6 til regulativet, har man ved en fejl ikke forholdt sig til denne bestemmelse. Det sidste forhold 3) er vandløbsstrækninger, hvor vandløbsprofilet ikke er reguleret i perioden fra 1989 og frem til 1997, og grund- og kravkurverne fra hhv. regulativet fra 1992 og regulativet fra 2001 er identiske. Håndteringen af uoverensstemmelserne Berigtigelsen af grund- og kravkurverne i Kalvemose Å st til 7364, Sasserup Enge, gennemføres i form af et tillægsregulativ. Med tillægsregulativets vedtagelse vil de korrekte grund- og kravkurver erstatte de nuværende grund- og krav-kurver i regulativets bilag 6. 5/20

6 Sammenligning af kurver fra 1992 og fra 2001 I det følgende er der for de enkelte grund- og kravkurver beskrevet, hvilke uoverensstemmelser der er mellem regulativet fra 1992 og revisionen i 2001, samt en kort beskrivelse af hvad uoverensstemmelsen skyldes. St. 632 Figur 1 viser, at vandføringsevnen er forbedret ved høje afstrømninger i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra 1992, hvilket også ses på længdeprofilet i Bilag 2, hvor der beregnes et lavere vandspejl ved 20 l/s/km 2. Uoverensstemmelserne mellem kurverne skyldes således de fysiske ændringer i vandløbets skikkelse, som er gennemført i perioden , og som ligger til grund for de nye QH-relationer i Kurverne fra regulativet fra 1992 er stejlere end kurverne fra revisionen i 2001, hvilket hænger sammen med, at der er foretaget bundsænkning nedstrøms stationen, der fjerner en opstuvningseffekt. Stejle kurver er ensbetydende med ringere vandføringsevne. Figur 1. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

7 St Figur 2 viser, at vandføringsevnen er forbedret i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra 1992, hvilket også ses på længdeprofilet i Bilag 2, hvor der beregnes et lavere vandspejl ved 20 l/s/km 2. Uoverensstemmelserne mellem kurverne skyldes således de ændringer, der er indarbejdet i længdeprofilet fra Figur 2. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

8 St Figur 3 viser, at vandføringsevnen er forbedret i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra 1992, hvilket også ses på længdeprofilet i Bilag 2, hvor der beregnes et lavere vandspejl ved 20 l/s/km 2. Uoverensstemmelserne mellem kurverne skyldes således de fysiske ændringer i vandløbets skikkelse, der er gennemført i perioden Figur 3. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

9 St Figur 4 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra 1992, hvilket også ses på længdeprofilet i Bilag 2, hvor der beregnes et højere vandspejl ved 20 l/s/km 2 som følge af en stuvende gydebanke ved ca. st Uoverensstemmelserne mellem kurverne skyldes således de fysiske ændringer i vandløbets skikkelse, der er gennemført i perioden Figur 4. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

10 St Figur 5 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i perioden Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 5. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

11 St Figur 6 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra Årsagen vurderes ikke at være fordi vandføringsevnen er beregnet forkert eller at der er foretaget ændringer i vandløbets skikkelse. Det vurderes derimod, at det i udarbejdelse af grund- og kravkurverne til regulativet fra 2001 er forudsat, at grundkurven skal svare til den faktiske vandføringsevne. Kravkurven er derefter fundet ved at forskyde grundkurven 10 cm opad. I henhold til regulativet fra 1992 forholder det sig dog således, at kravkurven er fastsættes som den faktiske vandføringsevne og grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad. Figur 6. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

12 St Figur 7 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra Årsagen vurderes ikke at være fordi vandføringsevnen er beregnet forkert eller at der er foretaget ændringer i vandløbets skikkelse. Det vurderes derimod, at det i udarbejdelse af grund- og kravkurverne til regulativet fra 2001 er forudsat, at grundkurven skal svare til den faktiske vandføringsevne. Kravkurven er derefter fundet ved at forskyde grundkurven 10 cm opad. I henhold til regulativet fra 1992 forholder det sig dog således, at kravkurven er fastsættes som den faktiske vandføringsevne og grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad. Figur 7. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

13 St Figur 8 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra Årsagen vurderes ikke at være fordi vandføringsevnen er beregnet forkert eller at der er foretaget ændringer i vandløbets skikkelse. Det vurderes derimod, at det i udarbejdelse af grund- og kravkurverne til regulativet fra 2001 er forudsat, at grundkurven skal svare til den faktiske vandføringsevne. Kravkurven er derefter fundet ved at forskyde grundkurven 10 cm opad. I henhold til regulativet fra 1992 forholder det sig dog således, at kravkurven er fastsættes som den faktiske vandføringsevne og grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad. Figur 8. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

14 St Figur 9 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra Årsagen vurderes ikke at være fordi vandføringsevnen er beregnet forkert eller at der er foretaget ændringer i vandløbets skikkelse. Det vurderes derimod, at det i udarbejdelse af grund- og kravkurverne til regulativet fra 2001 er forudsat, at grundkurven skal svare til den faktiske vandføringsevne. Kravkurven er derefter fundet ved at forskyde grundkurven 10 cm opad. I henhold til regulativet fra 1992 forholder det sig dog således, at kravkurven er fastsættes som den faktiske vandføringsevne og grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad. Figur 9. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

15 St Figur 9 viser, at vandføringsevnen er forringet i regulativet fra 2001 i forhold til regulativet fra Årsagen vurderes ikke at være fordi vandføringsevnen er beregnet forkert eller at der er foretaget ændringer i vandløbets skikkelse. Det vurderes derimod, at det i udarbejdelse af grund- og kravkurverne til regulativet fra 2001 er forudsat, at grundkurven skal svare til den faktiske vandføringsevne. Kravkurven er derefter fundet ved at forskyde grundkurven 10 cm opad. I henhold til regulativet fra 1992 forholder det sig dog således, at kravkurven er fastsættes som den faktiske vandføringsevne og grundkurven findes ved at forskyde kravkurven 10 cm nedad. Figur 10. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

16 St Figur 11 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i Desuden er dette netop ud for strækningen i Sasserup Enge, hvor der er fastsat skærpede krav til vandføringsevnen. Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 11. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

17 St Figur 12 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 12. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

18 St Figur 13 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 13. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

19 St Figur 14 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 14. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20

20 St Figur 15 viser, at der ikke er betydelige uoverensstemmelser mellem grund- og kravkurver fra hhv og 2001, hvilket stemmer overens med, at der ikke er foretaget ændringer på eller umiddelbart nedstrøms denne station i Mindre uoverensstemmelser kan henledes til forskelle i beregningsprogrammet VASP samt forskellige afstrømningsstørrelser brugt til beregning af grundkurven. Figur 15. Grund- og kravkurver for hhv og 2001 ved st /20