Spildevandsplan

Transkript

1 Holbæk Kommune Spildevandsplan November 2011 Holbæk Kommunes byråd har den 9. november 2011 vedtaget spildevandsplanen. Planforslaget har været fremlagt fra den 13. juli 2011 til den 7. september Der har i høringsperioden været afholdt 4 offentlige møder Den endelige vedtagelse af planen er annonceret i husstandsomdelte aviser i uge Spildevandsplan Udgiver: Holbæk Kommune Udgivelsesår: 2011 Titel: Spildevandsplan Tekst og layout: Holbæk Kommune og EnviDan A/S Kort og grafik: Holbæk Kommune og EnviDan A/S Tryk: Holbæk Kommune Vedtaget dato: 9. november 2011 PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Indhold Planens vedtagelse Administration af spildevandsplanen MÅLSÆTNINGER LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgivning Plangrundlag Forhold til kommuneplan og lokalplaner Forhold til regionplan og indsatsplaner for grundvand Vandforsyningsplaner Forhold til Vandplanen (Miljømålsloven) RECIPIENTKVALITET RENSEANLÆG Strukturplan for renseanlæg Renseanlæg - status Offentlige renseanlæg SLAMHÅNDTERING HOVEDOPLANDE Audebo (AU) T Bybjerg (BY) T Gislinge (GI) T Gammel Tølløse (GT) T Hørby (HB) T Gl. Hagested (GH) T Hørby (HB) T Holbæk (HK) T Igelsø (IG) T Jyderup (JY) T Kirke Eskilstrup (KE) T Kisserup (KI) T Knabstrup (KN) T Kundby (KU) T Kvanløse (KV) T Kyringe (KY) T

3 7.17 Mørkøv (MØ) T Mårsø (MÅ) T Nr. Jernløse (NJ) T Næsby Landsby (NÆ) T Ordrup (OR) T Regstrup (RE) T Regstrup Huse (RH) T Stigs Bjergby (SB) T Sdr. Jernløse (SJ) T St. Merløse (SM) T Tølløse Søndersted (SN) T Skamstrup (SS) T Svinninge (SV) T Svinninge Sønder Asmindrup (SØ) T Tingtved-Borup (TB) T Tuse (TU) T Tølløse (TØ) T Udby (UD) T Ugerløse (UG) T Ulkestrup (UL) T Undløse (UN) T Udstrup (US) T Vipperød (VI) T LEDNINGSANLÆG Kloaksanering Dimensioneringsgrundlag og klimafaktor Maksimale befæstelsesgrader UDLØB OG BYGVÆRKER Udløb Vejarealer og ledningsanlæg med andet ejerskab Bygværker Pumpestationer Overløbsbygværker Bassinanlæg Olieudskillere DET ÅBNE LAND Status Plan

4 Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem Påbud om forbedret rensning Eksempler på rensemetoder ADMINISTRATIVE FORHOLD Betalingsvedtægt Tømningsordning Udtræden af kloakforsyningen Tilslutningsret og pligt Manglende tilslutning Afledningsforhold Fra fælleskloak til separatsystem Tilslutningstilladelser Offentlig og privat kloak Kloakanlæg på privat areal Overtagelse af privat kloak TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

5 TEKSTBILAG Bilag Beskrivelse 9.1 Dimensionering af bassiner og ledninger 10.1 Ejendomme udlagt til kloakering i planperioden SKEMABILAG Bilag Beskrivelse 1 Kloakoplande (status og plan) 2 Udløbsskema (status og plan) 3 Renseanlæg (status og plan) TEGNINGSFORTEGNELSE Tegningsnummer Mål Beskrivelse T : Oversigtskort - Recipienter T : Oversigtskort - Kloak T : Holbæk T : Nr. Jernløse, Ågerup T : Tølløse T : Knabstrup, Jyderup, Mørkøv T : Svinninge, Gislinge T : Gamløse, Udby, Kisserup T : Skamstrup, Holmstrup, Ulkestrup T : Ugerløse, Undløse T : St. Merløse T : Hagested, Mårsø T : Status, Nord T : Status, Syd T : Status, Vest T : Nedsivningskortlægning - Status, Nord T : Nedsivningskortlægning - Status, Syd T : Nedsivningskortlægning - Status, Vest - 5 -

6 Resumé Spildevandsplanen indeholder byrådets plan for bortskaffelse af spildevand i Holbæk Kommune. Spildevandsplanen sikrer dermed et fælles grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i den nye Holbæk Kommune. Renseanlæg Der drives i dag 21 offentlige renseanlæg i Holbæk Kommune. En del af disse anlæg er nedslidte og dyre i drift. Spildevandsplanen omfatter derfor en nedlæggelse af en række mindre renseanlæg og afskæring af spildevandet til større og mere tidsvarende renseanlæg. Efter 2018 er det planen at rensningen af spildevandet fra kloakerede områder skal varetages på 6 offentlige renseanlæg. Den nye renseanlægsstruktur er planlagt for at opnå en bedre og mere tidsvarende rensning af spildevandet og samtidig opnå besparelser i form af reducerede driftsudgifter. I planperioden gennemføres desuden en række større projekter for at modernisere renseanlæggene, herunder en udbygning af Tornved og Tysinge Renseanlæg. Ejendomme i det åbne land Der er i de nye nationale vandplaner udpeget store områder i Holbæk Kommune, hvor der stilles krav til en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. For at beskytte drikkevand, vandløb og søer, er det mange steder mest hensigtsmæssigt at foretage en kloakering af de fritliggende ejendomme eller samlede bebyggelser, så spildevandet ledes hen til moderne renseanlæg. Spildevandsplanen indeholder derfor en omfattende kloakering af ejendomme i det åbne land. Den samlede anlægsøkonomi for kloakering er ca. 215 mio. kr. for kloakering af samlede bebyggelser og 100 mio. for anden spredt bebyggelse. Ejendomme som ikke er planlagt kloakeret, og som ikke overholder gældende rensekrav, kan i planperioden forvente krav om forbedret spildevandsrensning ved anlæg af individuelle renseløsninger. De berørte lodsejere vil samtidig blive tilbud medlemskab af kloakforsyningen. I de tilfælde, hvor forbedringen af spildevandsrensningen kan ske ved etablering af nedsivningsanlæg, vurderes det, at den enkelte lodsejer ud fra en økonomisk betragtning typisk vil vælge ikke at indtræde i kloakforsyningen. Nykloakering og sanering I takt med behovet for nye bolig- og erhvervsområder vil der løbende ske en byggemodning af de i denne plan angivne nye urbane kloakoplande. I de ældre kloakoplande er der et stort behov for sanering af kloaksystemet. Holbæk Forsyning vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet, samt foretage separatkloakering af en række oplande, der i dag er fælleskloakerede. For at imødegå klimaforandringerne og den forventede øgede nedbørsmængde, vil der ved sanering og nykloakering i stigende omfang blive benyttet metoder, som omfatter lokal afledning af regnvand, i form af lokal nedsivning og lokal forsinkelse af vandafstrømningen

7 1 Indledning 1.1 Indhold Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Holbæk Kommune og fastlægger således rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Planen er politikernes overblik over kommunens håndtering af spildevand, og grundlaget for kommunens administration af spildevandsområdet. Det er samtidig hensigten, at alle i kommunen gennem planen skal kunne orientere sig om deres egne forhold for så vidt angår eksisterende og fremtidige spildevandsforhold. Spildevandsplanen indeholder byrådets plan for bortskaffelse af spildevand i Holbæk Kommune. Spildevandsplanen afløser spildevandsplanerne for fra de tidligere Holbæk, Tornved, Svinninge, Tølløse og Jernløse Kommuner og sikrer dermed et fælles grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i den nye Holbæk Kommune. I spildevandsplanen beskrives de eksisterende forhold og de kommende års aktiviteter, for følgende områder: Renseanlæg Kloaksystem og kloaksanering Slamhåndtering Spildevandsrensning i det åbne land Administrative forhold Budget- og tidsplan for anlægsprojekter Ud over nærværende tekstdel består spildevandsplanen af en kortdel med tilhørende skemaer. Kortdelen omfatter: En oversigtsplan for recipienter (vandløb og søer): T01.00 En oversigtsplan for kloakoplande: T01.01 Detailplaner for de kloakerede byområder: T T02.10 Spildevandsforhold i det åbne land og krav til rensning af spildevand: T T03.03 Nedsivningskortlægning (egnethed for nedsivning på basis af jordart): T T04.03 Oversigtsplanen for kloakoplande viser kommunen i sin helhed med den rensestruktur, der forbinder hvert enkelt kloakeret byområde til et renseanlæg. Detailplanerne for de kloakerede byområder angiver, hvilke ejendomme der er kloakerede og med hvilket kloakeringsprincip. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipienterne. Detailplanerne for det åbne land viser, hvor husspildevandet skal renses til et bestemt niveau, og hvilke ejendomme der forventes at være omfattet af de pågældende krav, samt en nedsivningskortlægning som viser muligheden for nedsivning baseret på jordartskort. Skemadelen indeholder en dokumentation af de oplysninger, som er illustreret i kortene. Af skemadelen fremgår blandt andet type og mængde af udledninger til recipienterne fra de kloakerede byområder. 1.2 Planens vedtagelse Når spildevandsplanen er godkendt til offentlig høring af byrådet, fremlægges den offentligt i 8 uger, hvorefter eventuelle indsigelser vil indgå i byrådets behandling før endelig vedtagelse. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009) skal det for spildevandsplaner klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af planen. Afgørelsen om der skal gennemføres en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig med offentliggørelsen af spildevandsplanen

8 1.3 Administration af spildevandsplanen I henhold til den nye vandsektorlov er de kommunale myndighedsopgaver fra 2010 blevet adskilt fra driftsopgaverne, som fremover varetages af Holbæk Forsyning. Spildevandsplanen udgør således den overordnede ramme for de investeringer i spildevandsanlæg, som varetages af Holbæk Forsyning. Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er derfor fordelt på følgende to parter: Myndighedsforhold: Holbæk Kommune. Kommunen er myndighed vedrørende alt spildevand i kommunen, hvilket vil sige at kommunen påser, at lovgivningen herom bliver overholdt. Dette gælder uanset om der er tale om Vandløbsloven (afledning af vand), Naturbeskyttelsesloven (beskyttelse af naturtyper) eller Miljøbeskyttelsesloven (udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet). I relation til spildevandsforhold administrerer myndigheden følgende primære forhold: Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande samt meddelelse af udledningstilladelser for private og offentlige regn- og spildevandsanlæg (herunder vejanlæg). Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i grundvandet samt meddelelse af tilladelse til private og offentlige nedsivningsanlæg (herunder vejanlæg) og samletanke på ejendomme uden for kloakeret opland. Myndighedsforhold vedrørende tømningsordningen for bundfældningstanke og samletanke. Legalitetskontrol (godkendelse) af betalingsvedtægten. Påbud om tilslutning til offentlige kloakanlæg. Påbud om ændring af eksisterende kloakanlæg. Påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. Tilladelser til nedsivningsanlæg. Tilsultningstilladelser for processpildevand eller spildevand med særlig sammensætning Driftsforhold: Holbæk Forsyning I henhold til lovgivningen er Holbæk Forsyning forpligtet til at modtage og håndtere spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. For visse ejendomme med særlige afledningsforhold er vilkårene for udledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg reguleret i en tilslutningstilladelse. De primære opgaver er: Udbygning af det offentlige kloaknet i overensstemmelse med spildevandsplanen Transport af spildevand og regnvand fra ejendomme i offentligt kloakerede områder via tætte kloakanlæg med tilstrækkelig kapacitet, herunder drift af pumpestationer, øvrige kloakbygværker og selve ledningsanlægget. Rensning af spildevand, således at udledningstilladelser overholdes. Dette gælder både renset spildevand, opspædet spildevand og separat overfladevand. Drift af tømningsordningen. Bortskaffelse af slam. Etablering og drift af privatejede renseanlæg til forbedret rensning i det åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab hos Holbæk Forsyning. Udarbejdelse af betalingsvedtægt

9 2 Målsætninger I byrådets Strategi for Bæredygtig Udvikling (Lokal Agenda 21-strategi) fremgår det, at miljøpolitikken i Holbæk Kommune sikrer smukke, rene, sunde og grønne omgivelser og medvirker til et kontrolleret energiforbrug. Spildevandsrensning, reduktion af energiforbruget og anden forureningsbekæmpelse prioriteres højt. Det overordnede mål for spildevand er formuleret således i kommuneplanen: Byrådet vil arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på opfyldelse af regionplanens og senere vandplanens målsætninger for vandforekomsterne. Strategi for Bæredygtig Udvikling, det overordnede mål for spildevand i kommuneplanen og klimaændringer medfører, at Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning skal arbejde tværfagligt og projektorienteret med tekniske, bæredygtighedsfremmende og arkitektoniske tiltag i den fysiske planlægning. Dette sker for at tage højde for de forventede øgede nedbørsmængder, og for at tilgodese behovet for øget grundvandsdannelse. Følgende mål skal derfor overholdes: Alt regnvand skal så vidt muligt tænkes ind i den fysiske planlægning som en ressource. Regnvandsbassiner skal så vidt muligt placeres og udformes således, at de udgør en herlighedsværdi i nærområdet. Den fremtidige belastning af kloaksystemet bør reduceres ved øget anvendelse af lokal nedsivning eller lokal forsinkelse af afstrømningen. Hvis nedsivning af regnvand er mulig, tilstræbes det at dette sker lokalt Al nykloakering skal som udgangspunkt separat- eller spildevandskloakeres. I forbindelse med kloaksaneringer skal der så vidt muligt separatkloakeres, eventuelt i kombination med lokal afledning af regnvand. Ved vandløb med risiko for sommerudtørring, tilstræbes det at aflede overfladevandet lokalt. Der skal tilskyndes til øget opsamling af regnvand til anden sekundær anvendelse, som f.eks. vandingsanlæg, wc-skyl eller tøjvask. Ved valg af nye anlæg og rensemetoder skal det sikres, at energiforbruget så vidt muligt nedbringes. Der skal sikres, at badevand ikke belastes med spildevand som medfører hygiejniske og sundhedsmæssige risici. De overordnede målsætninger er suppleret med en række funktionskrav, for driften af spildevandsanlægget, som primært relaterer sig til Holbæk Forsyning. Målsætningerne for Holbæk Forsyning kan ses på forsyningens hjemmeside:

10 3 Lov- og planlægningsgrundlag Spildevandsplanen udgør det juridiske grundlag for : at udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplanen samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Holbæk Forsyning. at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor i henhold til betalingsvedtægten for Holbæk Forsyning. at meddele påbud om separatkloakering af fælleskloakerede ejendomme i takt med, at de offentlige fælleskloaksystemer ændres til separatkloak. at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land (ejendomme uden for offentlig kloakering, hvor spildevandsanlæggets kapacitet er mindre end 30 PE) at Holbæk Kommune kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Ved spildevandsanlæg større end 30 PE skal anlægget godkendes af Miljøcenter Roskilde. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag, men planen udgør grundlaget for at kunne meddele påbud om ændring af spildevandsforholdene. 3.1 Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32, samt kapitel 3 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Den kommunale spildevandsplan skal i henhold hertil beskrive: Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. Eksisterende og planlagte kloakeringsområder, med angivelse af om anlægget er privat eller offentligt ejet. Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet. Områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og tilslutningspligten helt eller delvis dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak og, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Yderligere skal det fremgå af spildevandsplanen om forsyningsselskabet er omfattet af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold ( 2, stk.1), hvilket er tilfældet, da Holbæk Forsyning er ejet af Holbæk Kommune. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser: Lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

11 3.2 Plangrundlag Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK nr 633 af 07. juni Lov om miljømål, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 ( Miljømålsloven ). Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 24. september 2009 Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om Lov om afgift af spildevand. Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Det er derfor sikret, at spildevandplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, som udstikker retningslinier, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet Forhold til kommuneplan og lokalplaner Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Kommuneplanen for Holbæk kommune gælder for perioden I kommuneplanen fastlægges de overordnede mål om hvordan kommunen skal udvikle sig. Planen beskriver hvordan bolig-, erhvervs-, service og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden, og fastsætter rammerne for hvordan udbygningen må foretages. En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter, og har dermed betydning for mængden af regn- og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Spildevandsplanens planlagte oplande er udlagt i henhold til kommuneplanen, med tilhørende tillæg. Kommuneplanen indeholder referencer til retningsliner i Regionplanen for det tidligere Vestsjællands Amt, der således påvirker spildevandsplanen for Holbæk kommune. Disse referencer er gældende frem til vandplanen træder i kraft Forhold til regionplan og indsatsplaner for grundvand Regionplanen 2005 var det tidligere Vestsjællands Amts overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplanen fik fra den 1. januar 2007 status som landsplandirektiv. Regionplanen indeholder således retningslinier, som er bindende for kommunernes planlægning. Derudover er der i regionplanen angivet en række opfordringer til kommunerne om blandt andet spildevandshåndtering. De relevante retningslinier for spildevandsplanlægningen er angivet herunder: Spildevand fra det åbne land Ved spildevandsudledninger fra både bysamfund og fritliggende ejendomme skal der sikres tilstrækkelig spildevandsrensning. Spildevand fra ejendomme under 30 PE skal som minimum renses i det åbne land svarende til den renseklasse, der gælder for det pågældende opland, hvis spildevandet bidrager til forureningen af vandløb og søer, hvor målsætningerne ikke er opfyldt. Spildevand fra samlet bebyggelse må ikke tilledes tilløb til søer. Dog kan der i oplandet til Tissø og Tystrup-Bavelse Søerne tilledes spildevand, såfremt spildevandets fosforindhold ikke overstiger 0.3 mg fosfor/l for anlæg større end 200 PE og højst 1 mg fosfor/l for anlæg mellem 30 og 200 PE. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget nitratfølsomme områder. Her er risikoen for nedsivning af nitrat til grundvandet særlig stor. Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme områder. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der udgør en særlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås. Som hovedregel gives ikke tilladelse til at etablere nedsivningsanlæg større end

12 30 PE indenfor OSD-område. Regnbetingede udløb Ved regnbetingede udløb skal der sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, således at der ikke sker uacceptabel erosion eller forurening. Ved regnbetingede udløb skal desuden sikres tilstrækkelige bassinstørrelser, således at fosfortilførslen til søerne begrænses. Renseanlæg For Isefjorden gælder følgende krav til udledning af kvælstof for alle renseanlæg større end 200 PE og til udledning af fosfor for alle renseanlæg større end 500 PE er: højst 4,0 mg kvælstof/l om sommeren højst 6,0 mg kvælstof/l om vinteren højst 1,0 mg fosfor/l. Yderligere gælder det, at fosforkoncentrationen i udløb fra spildevandsanlæg opstrøms søer skal være: højst 0,3 mg/l for anlæg større end 200 PE højst 1,0 mg/l for anlæg mellem 30 og 200 PE Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Ud over regionplanens retningslinier skal der tages hensyn til indsatsplaner for grundvandets beskyttelse. Indtil videre er der kun udarbejdet indsatsplan for Tølløse indsatsområde. Heraf fremgår, at der skal gennmføres en vurdering af de nedsivninganlæg, som ligger indenfor 300 meter beskyttelseszonen fra indvindingsboringer. For så vidt angår nye nedsivningsanlæg i det åbne land angiver Tølløse indsatsplan følgende: Da undersøgelser tyder på at terrænnære grundvandsmagasiner kan forurenes af nedsivningsanlæg vil det være uhensigtsmæssigt at give tilladelse til nedsivning i særligt sårbare områder med mindre end fem meter ler (korttemaet Stor sårbarhed i indsatsplanen). Ved etablering af nye nedsivningsanlæg anvender kommunen erfaringerne fra kortlægningen, så det sikres, at der ikke etableres nedsivningsanlæg i særligt sårbare områder med nedadrettet grundvandsstrømning. Det skal her bemærkes, at det største sammenhængende område i indsatsplanen for Tølløse er området nord for Brorfelde. For netop dette område angiver indsatsplanen at der bør kunne gives dispensation for nedsivning af spildevand fra små anlæg (mindre end 30 PE). Kloakrenovering Desuden angiver indsatsplanen for Tølløse, at der ved spildevandsplanens prioritering for undersøgelse og renovering af kloakledninger, skal foretages en høj prioritering af renoveringen i de sårbare områder med grundvandsdannelse og vandindvindingsinteresser, hvor kloakledningerne er placeret over grundvandsspejlet Vandforsyningsplaner Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet vandforsyningsplan for Holbæk Kommune. Der forventes at foreligge en ny samlet vandforsyningsplan ved udgangen af Forhold til Vandplanen (Miljømålsloven) Den 14. januar 2010 indledtes høringsperioden for vandplanerne. Den er opdelt i to faser: Teknisk forhøring og offentlig høring. I en 8 ugers forhøring gennemgik de berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder planerne med tekniske øjne og afleverede høringssvar om bl.a. fejl og mangler i planerne. Staten har herefter opdateret vandplanerne og d. 4. oktober 2010 er planerne sendt i offentlig høring, der varer 6 måneder. Vandplanerne revideres med en 6-årig cyklus

13 Figur 3.1: Relationer mellem vandplan og sektorplaner. Efter den offentlige høring udarbejder By- og Landskabsstyrelsen de endelige vandplaner med indsatsprogrammer, som kommunerne skal udarbejde handleplaner efter Kommunerne skal udarbejde forslag til handleplaner senest 6 måneder efter vandplanerne er offentliggjort. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt. Kommunerne skal vedtage deres handleplaner senest 1 år efter vandplanerne er offentliggjort. De indsatser som beskrives i handleplanen skal herefter indarbejdes i spildevandsplanen. Spildevandsplanen er dermed et vigtigt virkemiddel i den kommunale handleplan, men langt fra det eneste. Miljømålsloven giver principielt ikke anledning til ændringer i de lovmæssige krav til spildevandsplanens indhold. Men Vandplanen har betydning for kommunens dispositioner på spildevandsområdet, for eksempel i relation til de regnbetingede udledninger og dermed prioritering af ændringer af kloaksystemet og kloaksaneringen

14 4 Recipientkvalitet Staten overvåger, om målsætningen i vandløbene er opfyldt. Dette gøres ved at sammenligne den politisk vedtagne målsætning med det såkaldte faunaindeks (DVFI). DVFI er et biologisk bedømmelsessystem, som inddeler vandløbskvaliteten i faunaklasser fra 1 til 7, som bestemmes ved indsamling af de smådyr som lever i vandløbet. Faunaklasserne vises i nedenstående tabel. Faunaindeks 7 til og 1 Svarer til: Praktisk taget uforurenet. Ret svagt forurenet. Overgangsform (mellem ret svagt forurenet og ret stærkt forurenet.) Ret stærkt forurenet. Overordentligt stærkt forurenet. Tabel 4.1: Faunaindeks jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, Når et vandløb ikke er særskilt målsat i regionplanen, gælder der en generel målsætning. Ifølge denne skal vandløbskvaliteten som minimum svare til en faunaklasse 5. Til brug for Vandplanerne, udarbejdede det tidligere Vestsjællands Amt en basisanalyse, som indeholder en vurdering af risikoen for at vandforekomsterne ikke vil kunne opnå målsætningerne inden Vandplanens kategorisering af forventet målopfyldelse for vandløb og søer i 2015 er tematiseret i figur

15 Figur 4.1: Tematisering af forventet opfyldelse af målsætning i 2015 for vandløb og søer. Se desuden tegning T01.00, hvor kortet tillige indeholder udløb fra renseanlæg og regnbetingede udløb. Det fremgår af basisanalysen, at kun omkring en fjerdedel af vandområderne forventes at kunne nå målene inden Vandplanen indeholder derfor en række indsatser, som er vurderet nødvendige for at nå miljømålene. Indsatserne er beskrevet i Vandplanen, som er inddelt efter hovedvandoplande. Holbæk Kommune er beliggende i følgende hovedoplande: Opland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Opland 2.1 Kalundborg. Opland 2.5 Smålandsfarvandet (et mindre område syd for Store Merløse) For så vidt angår spildevand i det åbne land svarer udpegningen i Vandplanen til den tidligere udpegning i Regionplan 2005, bortset fra at et område med direkte afstrømning til Holbæk Fjord ikke længere er udpeget til forbedret rensning. Spildevandsplanens indsatser Baggrunden for den forventede manglende målopfyldelse kan relateres til bl.a. udledning af spildevand, men også til en lang række andre faktorer, som ligger udenfor spildevandsplanens råderum. En oversigt over påvirkninger er oplistet nedenfor: Spildevandsudledning (reguleres via spildevandsplanen). Påvirkning fra næringsstoffer (reguleres delvist via spildevandsplanen)

16 Dyrkning / landbrug. Faunaspærringer. Dårlig fysisk tilstand (reguleres delvist via spildevandsplanen). Opstemning. Miljøfremmede / miljøfarlige stoffer (reguleres delvist via spildevandsplanen). Fysiske forandringer Spildevandsplanen skal forholde sig til de faktorer som relaterer sig til udledning af spildevand og eventuelle hydrauliske påvirkninger af følsomme recipienter. De virkemidler som der arbejdes med i spildevandsplanen er følgende: Optimering af renseanlæggene. Nedlæggelse af renseanlæg der vurderes utidssvarende. Nedlæggelse af overløbsbygværker, eller etablering af bassiner, ved udløb til recipienter der ikke overholder deres målsætninger. Etablering af bassinanlæg ved udløb, hvor udledningen hindrer en opfyldelse af recipientmålsætningen. Renovering af kloaksystemet, så ind- og udsivning reduceres. Omlægning af kloaksystem fra fællessystem til separatsystem ved en række udvalgte byer. Nykloakering udføres som udgangspunkt som separatkloak eller spildevandskloak. Kloakering af en lang række ejendomme i det åbne land. Påbud om forbedret rensning ved ukloakerede ejendomme i nødvendigt omfang. Af høringsudgaven til Vandplanen fremgår det, at det forventes, at indsatsen i form af forbedret spildevandsrensning i det åbne land vil være tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse for mange vandløbsstrækninger. Som udgangspunkt vil yderligere indsats derfor afvente resultatet af spildevandsrensningen i det åbne land. I forarbejdet til Vandplanerne er specifikt udpeget et antal udløb fra kloakanlæg, hvor der bør ske en indsats for forbedring af nuværende forhold. De angivne udløb er nærmere beskrevet i kapitel 9, Udløb og bygværker

17 5 Renseanlæg Der er i dag 21 renseanlæg i kommunen. De største anlæg er Holbæk og Tornved Renseanlæg, der kan håndtere spildevandet fra hhv og personer. Figur 5.1: Nuværende spildevandsstruktur og placering af renseanlæg. Holbæk Kommune gennemgik i 2008 de enkelte renseanlæg med henblik på at få fastlagt fysisk tilstand, recipientpåvirkning, restlevetid og renseeffekt. Status for renseanlæggene er som angivet i tabel 5.1. Anlæg Type Restlevetid Overholder rensekrav Holbæk MBNDKF >20 år Ja Regstrup MBNDK år Ja Bybjerg MBNDK år Ja Tornved MBNDK >20 år Ja Svinninge MBNDK år Ja Gislinge MBNDK år Ja Tysinge MBNDK år Ja St. Merløse MBNDKF 5-10 år Ja Ugerløse MBNKF år Ja Undløse MBNK år Ja Ulkestrup MBNK år Nej

18 Østrup MBNK år Nej Maglesø MBN år Nej Algestrup MBN år Nej Skov Vallenderød M 1-5 år Nej Næsby MB 5-10 år Nej Tveje Merløse M 1-5 år Nej Hellestrup Syd M 1-5 år Nej Maglesø Efterskole M 1-5 år Nej Audebo M 1-5 år Nej Igelsø M 1-5 år Nej Tabel 5.1:Status for offentlige renseanlæg i Holbæk Kommune. Det skal bemærkes, at Østrup Renseanlæg ikke drives længere. Anlægget tømmes med slamsuger og spildevandet renses på andet renseanlæg med ledig kapacitet. 5.1 Strukturplan for renseanlæg På baggrund af den foretagne vurdering af renseanlæggene har Holbæk Kommune udarbejdet en strukturplan for den fremtidige renseanlægsstruktur i Holbæk Kommune. Strukturplanen er baseret på en økonomisk og miljømæssig vurdering af den fremtidige drift, og medfører en øget centralisering af spildevandsrensningen. Ved nedlæggelse af de mindre renseanlæg og indpumpning til et større anlæg opnås en bedre rensning af spildevandet. Samtidig opnås driftsbesparelser og det rensede spildevand vil blive udledt til større og mere robuste vandområder. I planperioden gennemføres følgende afskæringer jf. illustrationen i figur 5.2. Forventet årstal for nedlæggelse af renseanlæg fremgår af tids- og investeringsplanen i kapitel 12. Ulkestrup Renseanlæg afskæres til Undløse Renseanlæg Østrup Renseanlæg afskæres til Ugerløse Renseanlæg Skov Vallenderød Renseanlæg afskæres til Tysinge Renseanlæg Maglesø, Maglesø Efterskole og Algestrup Renseanlæg afskæres til Tysinge Renseanlæg Igelsø Renseanlæg afskæres til Regstrup Renseanlæg Tveje Merløse, Hellestrup Syd og Audebo Renseanlæg afskæres til Holbæk Renseanlæg Næsby Renseanlæg afskæres til Bybjerg Renseanlæg Undløse, Ugerløse og St. Merløse afskæres til Tysinge renseanlæg Regstrup Renseanlæg afskæres til Tornved Renseanlæg

19 Figur 5.2: Strukturplan for renseanlæg illustreret med planlagte afskærende ledninger. Næsby Audebo Tveje Merløse og Hellestrup syd Regstrup En yderligere forbedring af spildevandsrensningen i Næsby er ikke mulig uden udforholdsmæssig store investeringer, hvorfor spildevandet afskæres til Bybjerg. Bybjerg Renseanlæg har et tilfredsstillende renseniveau i dag. Anlægget i Audebo foretager udelukkende mekanisk rensning af spildevandet. Anlægget er ikke tidsvarende. Spildevand afskæres til Holbæk Renseanlæg. Kalvemose Å er påvirket af spildevandsudledning. Renseanlæggene afskæres til Holbæk Renseanlæg. Regstrup Renseanlæg påvirker Regstrup Å med renset spildevand. Såfremt Regstrup Renseanlæg bibeholdes skal spildevandsrensningen forbedres. På længere sigt vil det derfor være en fordel at overføre spildevand fra Regstrup Renseanlæg til Tornved Renseanlæg. Hermed reduceres belastningen af Regstrup Å og Tuse Å væsentligt. Igelsø og Maglesø Regstrup Å er påvirket at spildevandet fra Igelsø Renseanlæg og Maglesø Efterskole, som begge har en kort restlevetid. Spildevandet afskæres til

20 Efterskole Maglesø, Algestrup Ulkestrup Østrup Skov Vallenderød Undløse, Ugerløse og Store Merløse Regstrup Renseanlæg. Tempelkrog er en følsom recipient, som er påvirket af spildevandsafledningen. De 2 anlæg afskæres til Tysinge Renseanlæg, hviket forventes at ville forbedre tilstanden i Tempelkrog. Lyngbækken er belastet med udledning af renset spildevand. Renseanlægget er planlagt afskåret til Undløse Renseanlæg og dermed overflyttes spildevandet til Undløse Møllerende. Renseevnen er acceptabel på Undløse Renseanlæg, men spildevandet herfra forventes senere afskåret til Tysinge Renseanlæg. Østrup Renseanlæg har ikke en tilstrækkelig renseevne og er planlagt afskåret til Ugerløse Renseanlæg, og spildevandet afledes herefter til Muskebækken. Ugerløse afskæres senere til Tysinge Renseanlæg. Anlægget har en kort restlevetid og renser kun mekanisk. Brændemølle å er ikke i tilfredsstillende tilstand. Skov Vallenderød afskæres til Tysinge Renseanlæg. På længere sigt er det hensigten, at Undløse, Ugerløse og Store Merløse nedlægges og spildevandet afskæres til Tysinge Renseanlæg. De 3 anlæg har en vurderet restlevetid på mellem 10 og 20 år. Den foreslåede renseanlægsstruktur vil i det væsentlige aflaste flere af recipienterne. Dels vil en række mindre vandløb blive frigjort helt for udledning af renset spildevand, dels vil der ved afskæring af de tilhørende kloakoplande blive reguleret på regnbetingede overløb. Ved afskæring af de mindre renseanlæg reduceres samtidig vandføringen i recipienterne med den udledte mængde renset spildevand. Det vil derfor generelt blive tilstræbt at beholde regnvandet lokalt, ved helt eller delvis at foretage lokal afledning af regnvand (LAR), og ved separering af oplandene. Specielt kan der blive fokuseret på lokal afledning af vejvand, hvor dette er muligt. Det skal yderligere bemærkes, at der specielt ved nedlæggelsen af St. Merløse og Undløse Renseanlæg, vil være risiko for sommerudtørring i Taastrup Å hhv. Undløse Møllerende. Der skal derfor foretages yderligere vandføringsmålinger for at tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag om der skal foretages afskæring eller om en eventuel afskæring skal suppleres med foranstaltninger til forøgelse af minimumvandføringen. Dette kan evt. være opsamling af overfladevand eller pumpning af grundvand. Afskæringen af renseanlægget i Undløse er lagt i 2014 og i St. Merløse er lagt i 2016, således at det tilstrækkelige beslutningsgrundlag kan tilvejebringes. Den overordnede renseanlægsstruktur baseres efter 2018 på 6 offentlige renseanlæg, som angivet i tabel

21 Renseanlæg Godkendt kapacitet (PE) Dimensioneret kapacitet (PE) Belastning 2008 (PE) Type Recipient Bemærkning Holbæk MBNDKF Holbæk Fjord - Isefjord Bybjerg MBNDK Isefjord Tornved MBNDK Lammefjord - Isefjord Svinninge MBNDK Lammefjord - Isefjord Gislinge MBNDK Lammefjord - Isefjord Tysinge MBNDKF Åmose Å Tissø - Storebælt Renseanlægg et udbygges Renseanlægg et udbygges Tabel 5.2: Renseanlæg i Holbæk Kommune efter centralisering (belastning 2008 fra Miljøportalen WinSPV). Det skal her nævnes, at renseanlæggene generelt kan forvente en øget belastning af husspildevand i planperioden grundet udbygning af bolig- og industriområder i de større byer samt kloakering af en lang række ejendomme i det åbne land. 5.2 Renseanlæg - status Dette kapitel giver først et overblik over de nuværende renseanlæg, deres oplandskarakteristika og deres nuværende tilstand. Herefter følger en beskrivelse af de ændringer der udføres i planperioden, samt en perspektivering for en længere tidshorisont. I spildevandsplanens kortbilag kan ledningsnettet og oplandet til hvert enkelt renseanlæg ses i detaljer Offentlige renseanlæg Der er 21 offentlige renseanlæg i kommunen. Anlæggene ejes af kloakforsyningen, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. Tysinge renseanlæg Status Tysinge Renseanlæg er et mekanisk/- biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet til at kunne håndtere spildevandet fra personer. Den gennemsnitlige belastning varierer fra til PE. Renseanlægget får spildevand fra Kirke Eskildstrup og Tølløse. Anlægget er bygget i 1976 og udbygget i 1994, 1999, 2000 og Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Tysinge Å. Plan Det er planlagt at afskære Skov Vallenderød, Maglesø og Algestrup til Tysinge Renseanlæg. På længere sigt forventes også Undløse, Ugerløse og St. Merløse afskåret til Tysinge Renseanlæg. I den forbindelse skal Tysinge Renseanlæg udbygges til i alt PE. Renseanlægget modtager samtidig slam fra andre renseanlæg i kommunen

22 St. Merløse Renseanlæg Status St. Merløse Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige belastning ca PE. Anlægget er bygget i 1972 og udbygget i 1995, 1999 og Renseanlægget modtager spildevand fra Store Merløse. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Tåstrup Å. Anlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget er i dag generelt nedslidt. Det påregnes at anlægget nedlægges og spildevandet i fremtiden pumpes til Tysinge Renseanlæg. Det skal her bemærkes, at der specielt ved nedlæggelsen af St. Merløse Renseanlæg, vil være risiko for sommerudtørring i Taastrup Å. Der bør foranstaltes vandføringsmålinger op- og nedstrøms for renseanlægget, for at fremskaffe et tilfredsstillende datagrundlag for afgørelsen om afskæringen. Ugerløse Renseanlæg Status Ugerløse Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE. Der modtages tankslam fra ca. 300 bundfældningstanke. Den gennemsnitlige belastning af renseanlægget er ca PE. Renseanlægget er bygget i 1976, og udbygget i 1995, 1999 og Renseanlægget modtager spildevand fra Ugerløse. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Muskebækken. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan: Anlægget planlægges nedlagt. Skov Vallenderød Renseanlæg Status Skov Vallenderød Renseanlæg er et mekanisk, bassinanlæg. Slam fra bundfældningstanke køres til Tysinge Renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 25 PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca. 25 PE. Anlægget alder kendes ikke. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Vallenderød Bæk er stort set urenset. Plan: Anlægget forventes nedlagt inden

23 Regstrup Renseanlæg Status Regstrup Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation og kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca PE. Renseanlægget er opført i Der modtages spildevand fra Regstrup, Sdr. Jernløse og Kvanløse samt slam fra bundfældningstanke. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Regstrup Å. Renseanlæggets udlederkrav overholdes generelt, dog overholdes total N ikke om sommeren. Plan Anlægget påregnes nedlagt. Undløse Renseanlæg Status Undløse Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca PE. Renseanlægget er opført i Der modtages spildevand fra Undløse. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Undløse Møllerende. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget planlægges nedlagt. Ulkestrup Renseanlæg Status Ulkestrup Renseanlæg er mekanisk/ biologisk renseanlæg med nitrifikation og kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på 150 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 140 PE. Renseanlægget er opført i Der modtages spildevand fra Ulkestrup. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Lyngbækken. Renseanlæggets udlederkrav overholdes ikke. Plan Anlægget planlægges nedlagt. Maglesø Renseanlæg Status Maglesø Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation. Anlægget har en godkendt kapacitet på 100 PE. Den gennemsnitlige belastning af renseanlægget er ca. 70 PE. Renseanlægget er bygget i Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan: Anlægget påregnes nedlagt

24 Maglesø Efterskole Renseanlæg Status Maglesø Renseanlæg er et mekanisk renseanlæg med en godkendt belastning på 100 PE. Det rensede spildevand udledes til Regstrup Å via dræn. Plan: Anlægget påregnes nedlagt. Igelsø Renseanlæg Status Igelsø Renseanlæg er mekanisk renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 140 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 140 PE. Renseanlægget alder kendes ikke. Der modtages spildevand fra Igelsø. Slam bortkøres til Tysinge Renseanlæg. Plan: Anlægget planlægges nedlagt. Østrup Renseanlæg Status Østrup Renseanlæg er et mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og P-fældning. Anlægget har en godkendt kapacitet på 100 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 45 PE. Renseanlægget er bygget i Der modtages spildevand fra Østrup. Renset spildevands udledes til Østrup Skov-Løbet, der ses hyppige overskridelser på SS, af og til på total-p og NH3-N, BI5 er forekommet. Der er set decideret slamflugt. Plan: Anlægget planlægges nedlagt. Anlægget drives ikke længere, men benyttes som samletank. Frem til nedlæggelsen køres spildevand til Ugerløse eller Undløse. Gislinge Renseanlæg Status Gislinge Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på PE PE, der modtages tankslam fra ca. 300 bundfældningstanke. Renseanlægget er opført i 1975, og udbygget i 1991, 1996 og Der modtages spildevand fra Gislinge, Sandby, Kundby og Trønninge. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Lundemarksløbet. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget planlægges bibeholdt i sin nuværende form

25 Svinninge Renseanlæg Status Svinninge Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på PE, der modtages tankslam fra ca. 300 bundfældningstanke, slammet tilsættes i indløbet. Renseanlægget er opført i 1968, og udbygget i 1994 og Der modtages spildevand fra Svinninge, Hjembæk samt flere mindre landsbyer. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Svinninge Å. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget planlægges bibeholdt i sin nuværende form. Tornved Renseanlæg Status Tornved Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på PE, der modtages tankslam fra bundfældningstanke og mindre renseanlæg, slammet tilsættes i indløbet. Renseanlægget er opført i 1979, og udbygget i 1988 og Der modtages spildevand fra Jyderup, Knabstrup, Mørkøv og Stigs Bjergby. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Svinninge Å. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget udbygges

26 Holbæk Renseanlæg Status Holbæk Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca PE, der modtages tankslam fra ca. 300 bundfældningstanke, slammet tilsættes i indløbet. Renseanlægget er udbygget i 1990, 2002 og Der modtages spildevand fra Holbæk Østby, Holbæk Midtby, Holbæk Vestby, Vipperød, Tuse, Hagested, Vipperød/Ågerup og Tuse Næs. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Holbæk Fjord. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Plan Anlægget planlægges bibeholdt i sin nuværende form. Tveje Merløse Renseanlæg Status Tveje Merløse Renseanlæg er mekanisk renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 55 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 55 PE. Renseanlægget alder er ikke kendt. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Kalvemose Å. Plan Anlægget planlægges nedlagt. Hellestrup Syd Renseanlæg Status Hellestrup Renseanlæg er mekanisk renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 30 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 30 PE. Renseanlæggets alder er ikke kendt. Der modtages spildevand fra Hellestrup. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Kalvemose Å. Plan Anlægget planlægges nedlagt. Bybjerg Renseanlæg Status Bybjerg Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg med nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor. Anlægget har en godkendt kapacitet på PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 900 PE om sommeren og ca. halvdelen om vinteren, der modtages tankslam fra bundfældningstanke, slammet tilsættes i indløbet. Renseanlægget alder er ikke kendt. Der modtages spildevand fra Brønde og Bybjerg. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Isefjorden. Renseanlæggets udlederkrav overholdes

27 Plan Anlægget planlægges bibeholdt i sin nuværende form. Endvidere forventes det at spildevand fra Næsby vil blive tilført i planperioden. Næsby Renseanlæg Status Næsby Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg og nitrifikation, med skiftende faser i procestanken og efterklaringstank. Anlægget har en godkendt kapacitet på 235 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 100 PE. Renseanlægget alder er ikke kendt. Der modtages spildevand fra Næsby. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Isefjorden. Plan Anlægget planlægges nedlagt

28 Algestrup Renseanlæg Status Algestrup Renseanlæg er mekanisk/biologisk renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 33 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 35 PE. Renseanlægget alder er ikke kendt. Der modtages spildevand fra Algestrup. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Truelsbæk. Rensekrav overholdes ikke. Plan Anlægget planlægges nedlagt. Audebo Renseanlæg Status Audebo Renseanlæg er mekanisk renseanlæg. Anlægget har en godkendt kapacitet på 80 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 80 PE. Renseanlægget alder er ikke kendt. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Svinninge-Audebokanalen. Rensekravene overholdes ikke. Plan Anlægget planlægges nedlagt

29 6 Slamhåndtering Genanvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). EU s slamdirektiv er implementeret i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af spildevandsslammet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav. Det betyder, at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og handelsgødning. Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang. Hvis spildevandsslammet ikke kan genanvendes skal det forbrændes. Her skal der betales affalds-afgift. Status Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene dannes slam. Slam er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der frasorteres i efterklaringstankene. Slammet fra de offentlige renseanlæg overholder gældende miljøkrav for udbringning på landbrugsjord. Miljøkravene omfatter krav til maksimalt indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet. Principielt slutdeponeres al slam fra renseanlæggene på landbrugsjord. På Holbæk Renseanlæg afvandes slammet. Derefter opbevares det som udgangspunkt på eget slamlager før det udbringes på landbrugsjord. På Tysinge, Tornved, Svinninge, Gislinge, Undløse, Regstrup, Ugerløse og St. Merløse Renseanlæg afledes slammet til et slammineraliseringsanlæg. Mineraliseringsanlægget består af nogle parallelle jordbassiner med membranbund. Slammet ledes ud i bassinerne, der er tilplantet med tagrør. I bassinet afdrænes og nedbrydes slammet. Efter en årrække tømmes bassinerne og slammet køres på landbrugsjord. Audebo, Algestrup, Næsby, Bybjerg, Hellestrup, Tveje Merløse, Igelsø, Skov Vallenderød og Maglesø Efterskole transporterer deres slam til enten Tysinge eller Holbæk Renseanlæg. På Maglesø og Ulkestrup Renseanlæg opsamles og opkoncentreres slammet i drænede slambassiner/laguner. På Østrup Renseanlæg bortkøres alt spildevand med slamsuger til Ugerløse eller Undløse. (anlægget drives ikke længere). I perioder hvor der er problemer med at håndtere slam på de små renseanlæg, håndteres slammet fra disse på Tysinge Renseanlæg. Plan Den nuværende slamhåndtering vil forsætte i planperioden, hvor der fortsat vil ske en slutdeponering på landbrugsjord Slammineraliseringsanlæg Centrifuge til afvanding af slam

30 7 Hovedoplande Herunder følger en kort beskrivelse af de hovedoplande, som fremgår af tabellen nedenfor. Alle hovedoplande er defineret efter de 2 første bogstaver i tilhørende deloplandes id-nummer (angivet som oplandsforkortelse i nedenstående skema.). I tabellen nedenfor fremgår det, hvor stor en del af det samlede hovedoplande, som er baseret på fælleskloak, separatkloak eller spildevandskloak. Desuden fremgår det, hvor stor en del af oplandet der består af privat kloak, og hvor stor en andel af det samlede areal, der er udlagt som planlagt kloak. Hovedoplande som består af færre end 5 deloplande er ikke medtaget i beskrivelsen. For disse mindre områder henvises til detailkort og tilhørende skemabilag. Oplandsforkortelse Antal deloplande Beskrivelse Areal [ha] % Fælles % Separat % Spv % Privat % Plan AU 5 Audebo 26 24% 0% 41% 0% 35% BY 7 Bybjerg 207 6% 7% 30% 0% 58% Gammel GH 7 Hagested 38 43% 36% 12% 0% 10% GI 21 Gislinge 115 0% 77% 3% 0% 20% GT 8 Gammel Tølløse 42 26% 33% 0% 0% 41% HB 10 Hørby 69 25% 17% 58% 0% 0% HK 91 Holbæk % 82% 1% 0% 15% IG 9 Igelsø 13 68% 0% 0% 0% 32% JY 30 Jyderup 389 0% 73% 1% 0% 25% KE 12 Kirke Eskildstrup 65 37% 28% 2% 0% 33% KI 5 Kisserup 194 2% 2% 0% 0% 96% KN 11 Knabstrup 66 64% 14% 7% 0% 15% KU 9 Kundby 57 0% 65% 0% 0% 35% KV 8 Kvanløse 25 10% 63% 12% 0% 16% KY 8 Kyringe 10 0% 0% 0% 0% 100% MØ 27 Mørkøv % 32% 1% 3% 31% MÅ 5 Mårsø 20 41% 18% 2% 14% 26% NJ 5 Nr. Jernløse 18 0% 97% 0% 0% 3% NÆ 5 Næsby Landsby 30 0% 36% 21% 0% 43% OR 10 Ordrup 21 0% 0% 0% 26% 74% RE 24 Regnstrup 136 4% 70% 1% 0% 24% RH 6 Regnstrup Huse 5 0% 0% 73% 0% 27% SB 6 Stigs Bjergby 36 0% 92% 2% 0% 7% SJ 11 Sdr. Jernløse 28 19% 61% 16% 0% 4% SM 28 St. Merløse 122 8% 63% 0% 0% 29% SN 6 Søndersted 11 0% 70% 10% 0% 20% SS 5 Skamstrup 16 92% 0% 8% 0% 0% SV 38 Svinninge % 41% 2% 7% 21% Sønder SØ 14 Asminderup 33 27% 30% 26% 0% 17% TB 10 Tingtved-Borup 12 0% 0% 75% 1% 24% TU 10 Tuse 81 11% 44% 5% 0% 40% TØ 36 Tølløse 301 8% 74% 2% 0% 17% UD 12 Udby 51 0% 65% 0% 0% 34% UG 16 Ugerløse 88 23% 54% 1% 0% 22% UL 5 Ulkestrup 8 83% 0% 0% 0% 17% UN 41 Undløse 98 23% 53% 8% 0% 16%

31 US 5 Udstrup 7 0% 58% 42% 0% 0% VI 9 Vipperød 150 1% 77% 1% 0% 21% Tabel 7.1: Oversigt over hovedoplande, arealer og kloaktyper. Udstrækning og placering af planoplande fremgår af kortbilag T02.01 til T Udbygning af de nye kloakoplande vil ske i henhold til tids- og investeringsplanen. Af overskrifterne herunder fremgår det hvilket tegningsbilag, som indeholder det aktuelle opland. 7.1 Audebo (AU) T Fælleskloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret AU01 AU03 AU02, AU05, AU04 Oplandet er i dag en blanding mellem et fælleskloakeret delopland og et spildevandskloakeret delopland. Der ledes spildevand til Audebo Renseanlæg, som forventes nedlagt i planperioden. Spildevandet fra oplandet skal i planperioden afledes til Holbæk Renseanlæg. I planperioden forventes det at oplandet udvides med 3 nye deloplande der spildevandskloakeres. 7.2 Bybjerg (BY) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakeret Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret BY04 BY01, BY02 BY11 BY10 BY03, BY08 Oplandet består i dag af et fælleskloakeret opland, og 2 separatkloakerede oplande og et spildevandskloakeret opland. Det forventes at der udvides med to nye spildevandskloakerede deloplande og et separatkloakeret delopland i planperioden. Spildevandet ledes til Bybjerg Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden. 7.3 Gislinge (GI) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret GI15, GI01, GI02, GI08, GI05, GI11, GI09, GI03 GI06, GI14 GI17, GI18, GI13, GI10, GI07, GI12, GI04 GI21, GI22, GI20, GI19, GI23 Oplandet består hovedsagelig af separatkloakerede deloplande. Hertil kommer et par perifere deloplande, der er spildevandskloakeret. Oplandet udvides i planperioden med nye boligområder, der forventes separatkloakeret, og med kloakeringen af nogle eksisterende enkeltejendomme der spildevandskloakeres. Spildevandet ledes i dag til Gislinge Renseanlæg. 7.4 Gammel Tølløse (GT) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret Planlagt separatkloakeret GT01, GT02 GT05, GT03, GT07, GT06 GT04 GT

32 Gammel Tølløse oplandet består i dag af fælles- og separatkloakerede deloplande. Der er i oplandet i dag et overløbsbygværk, der betjener det fælleskloakerede delopland. Der forventes i planperioden anlagt et nyt separatkloakeret delopland, og et spildevandskloakeret delopland. Spildevand fra oplandet ledes i dag til Tysinge Renseanlæg, som forventes ført videre i spildevandsplanens planperiode. 7.5 Hørby (HB) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande HB02, HB04, HB10 HB07, HB08, HB05, HB09 HB03, HB06, HB01 Oplandet består i dag hovedsageligt af spildevandskloakerede oplande. Hertil kommer de fælles og separatkloakerede områder omkring havnen. Det er i planperioden påtænkt at deloplande HB02 overgår til separatkloak. Området har i dag to overløbsbygværker, der ligesom resten af udløbene fra oplandet afleder til Holbæk Fjord. Oplandet afleder i dag spildevand til Holbæk Renseanlæg, der forventes videreført i planperioden. 7.6 Gl. Hagested (GH) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret Nedsivning af spildevand GH GH01 GH03, GH06 GH05 GH04 GH07 Oplandet er i dag hovedsageligt kloakeret for fællesvand, og betjenes af to overløbsbygværker. Nordvest for selve Hagested ligger delopland HD07, der dækker området ved Audebo Losseplads hvorfra perkolat opsamles. Perkolatet fra dette delopland køres til Holbæk Renseanlæg, hvor perkolatet behandles. Oplandet vil i planperioden blive udvidet med et separatkloakeret delopland, og et spildevandskloakeret. Oplandet afleder i dag sit spildevand til Holbæk Renseanlæg. 7.7 Hørby (HB) T Spildevandskloakerede oplande Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande HB01, HB03, HB06 HB02, HB10 HB05, HB07, HB08, HB09 Oplandet består hovedsageligt af spildevandskloakrede områder. De fælleskloakerede deloplande separeres i planperioden. Al spildevand fra oplandet ledes til Tornved Renseanlæg, der forventes videreført i planperioden. 7.8 Holbæk (HK) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande HK01, HK02, HK10, HK26, HK31, HK32, HK33, HK56, HK64, HK74, HK88, HK91 HK06, HK07, HK08, HK09, HK108, HK11, HK12, HK13, HK14, HK15, HK16, HK18, HK19, HK20, HK21, HK22, HK23, HK24, HK25, HK34,HK35, HK36, HK38, HK39, HK40, HK41, HK42, HK44, HK47, HK48, HK49, HK50, HK52, HK53, HK54, HK55, HK57, HK58, HK59, HK60, HK61, HK62, HK63,

33 HK65, HK66, HK67, HK69, HK70, HK71, HK72, HK73, HK75, HK76, HK77, HK78, HK81, HK84, HK86, HK92, HK95, HK97 Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret HK03, HK04, HK05, HK27 HK100, HK102, HK105, HK106, HK107, HK28, HK29, HK37, HK79, HK85, HK98, HK99 Planlagt spildevandskloakeret HK110 Ca. 80 % Af Holbæk er separatkloakeret, mens den resterende del fortrinsvist den ældste bydel er fælleskloakeret. Det skal bemærkes, at separeringen indenfor de oplande der i Holbæk er vist som separatkloakerede, ikke alle steder er fuldstændig gennemført. Dvs. at nogle ejendomme indenfor oplandene ikke har foretaget separering af regn- og spildevand på egen grund. Oplandet forventes i planperioden udvidet markant med nye by og erhvervsområder. Fra den nordlige del af Holbæk ledes regnvandet fra de separatkloakerede områder til Holbæk Fjord via 41 regnvandsudløb, mens regnvandet fra den sydlige del ledes til Kalve Å og Kalvemose via 21 regnvandsudløb. Ved de største af udledningerne er der etableret bassiner. De fælleskloakerede deloplande udleder via 3 overløbsbygværker. Bygværkerne i Holbæk By blev registreret og opmålt i Spildevandet ledes i dag til Holbæk Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden. 7.9 Igelsø (IG) T Fælleskloakerede oplande IG02 Planlagt spildevandskloakeret Planlagt separatkloakeret IG03,IG04, IG06, IG08, IG09, IG10, IG11 IG07 Oplandet er beliggende i den forhenværende Jernløse Kommune. Oplandet består i dag af fælles-kloakerede deloplande, der planlægges omlagt til separatkloak i planperioden. Herudover er der planlagt 7 deloplande der skal spildevandskloakeres. Området afleder i dag sit overløbsvand ved brug af et enkelt overløbsbygværk. Spildevand fra oplandet ledes til Igelsø Renseanlæg, der i planperioden forventes nedlagt. Spildevand vil således i planperioden ledes til Regstrup Renseanlæg Jyderup (JY) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret JY01, JY02, JY03, JY04, JY07, JY10, JY11, JY12, JY13, JY14, JY15, JY16, JY17, JY19, JY28, JY34 JY05, JY06, JY22, JY26, JY32 JY20, JY21, JY25, JY30, JY31, JY33 JY23, JY27 Oplandet består af 30 deloplande, og udgør et af de største oplande i Holbæk Kommune. Der forefindes ingen fælleskloakerede deloplande i Jyderup, som i dag stort set er separatkloakeret. Hertil kommer en væsentlig forøgelse af separatkloakerede deloplande i planperioden. Spildevand afledes i dag til Tornved Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden Kirke Eskilstrup (KE) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret KE03, KE02 KE06, KE01, KE05, KE07 KE11 KE09, KE10 Planlagt spildevandskloakeret KE04, KE12 Oplandet er i dag en blanding af fælleskloakerede og separatkloakerede deloplande. Der er mulighed for aflastning af fælleskloakken ved to overløbsbygværker. I planperioden forventes det at delopland KE03 overgår fra fælleskloak til separatkloak, ligesom der forventes anlagt 3 nye deloplande. Spildvand afledes i dag til Tysinge Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden

34 7.12 Kisserup (KI) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret KI05 KI06 KI04, KI03, KI02 Kloakeringen af Kisserup er i dag ligeligt opdelt mellem separatkloak og fælleskloak. De fælleskloakerede oplande forventes dog separatkloakeret i planperioden. Herudover vil der i planperioden blive tilføjet væsentlig arealer der spildevandskloakeres i form af Kisserup Strand. Al spildevand ledes i dag til Holbæk Renseanlæg, hvor det renses. Der forventes ikke nogen ændringer i dette i planperioden Knabstrup (KN) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret KN04, KN08, KN09 KN06, KN10, KN11 KN03, KN07 KN01, KN05, KN02 Oplandet er hovedsageligt fælleskloakeret i dag, og der ligger 3 overløbsbygværker i oplandet. Oplandet forventes i planperioden udvidet med 3 separatkloakerede deloplande. Oplandet afleder i dag al spildevand til Tornved Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden Kundby (KU) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret KU01 KU12 KU03, KU02, KU04, KU05, KU06, KU08, KU11 KU04 Kundby består i dag af separat- og spildevandskloakerede oplande. Der afledes spildevand til Gislinge Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden. Oplandet forventes i planperioden udvidet med 7 separat oplande og et spildevandskloakeret opland Kvanløse (KV) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret KV05 KV01, KV02 KV03, KV04 KV06, KV08 KV07 Oplandet er hovedsageligt kloakeret ved separatkloak. Det fælleskloakerede opland forventes i planperioden at blive separatkloakeret. Herudover vil der i planperioden blive tilføjet to nye deloplande der er separatkloakeret, og et spildevandskloakeret opland. Spildevandet ledes i dag til Regstrup Renseanlæg, som er planlagt nedlagt og afskåret til Tornved Renseanlæg Kyringe (KY) T Planlagt spildevandskloakeret Oplandet planlægges separatkloakeret. KY01, KY02, KY03, KY04, KY05, KY06, KY07, KY

35 Spildevandet skal ledes til Store Merløse Renseanlæg, som i planperioden nedlægges og afskæres til Tysinge Renseanlæg Mørkøv (MØ) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret MØ04, MØ11, MØ10, MØ16, MØ13, MØ27, MØ28 MØ02, MØ01, MØ07, MØ06, MØ09, MØ17, MØ12, MØ22, MØ20 MØ08, MØ25, MØ26 MØ03, MØ15, MØ21, MØ05, MØ14, MØ18 Planlagt spildevandskloakeret MØ23 Mørkøv oplandet er beliggende i den forhenværende Tornved Kommune. Den fælleskloakerede del af oplandet afleder i dag overløbsvandet via 5 overløbsbygværker. Der er i planperioden planlagt 6 nye separatkloakerede deloplande, og 1 spildevandskloakeret delopland. Spildevandet fra oplandet afledes i dag til Tornved Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden Mårsø (MÅ) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande MÅ01 MÅ04 MÅ05 Privat Fælleskloakeret opland Planlagt spildevandskloakeret MÅ03 MÅ02 Oplandet består i dag af 5 forskellige kloakeringsformer. Det privatkloakerede område vil i planperioden blive spildevandskloakeret. Spildevand fra oplandet ledes til Regstrup Renseanlæg, som forventes nedlagt i planperioden, og afskåret til Tornved Renseanlæg Nr. Jernløse (NJ) T Separatkloakerede oplande NJ02, NJ03, NJ05, NJ05, Planlagt separatkloakeret NJ01 Oplandet består i dag af 4 separatkloakerede deloplande. Oplandet vil i planperioden blive udvidet med et yderlig separatkloakeret delopland. Spildevand fra oplandet ledes til Holbæk Renseanlæg, hvilket også er tilfældet fremover Næsby Landsby (NÆ) T Separatkloakerede oplande NÆ01, NÆ02, NÆ05 Spildevandskloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret NÆ03 NÆ04 Næsby er i dag separat- og spildevandskloakeret. Oplandet vil i planperioden blive udvidet med et spildevandskloakeret delopland. Alt spildevand ledes i dag til Næsby Renseanlæg, der i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Bybjerg Renseanlæg Ordrup (OR) T Privat fælleskloakeret opland Planlagt spildevandskloakeret OR01 OR02, OR03, OR04, OR05, OR06, OR07, OT08, OR09, OR10 Oplandet består i dag af et privat opland, som spildevandskloakeres i planperioden, og afskæres til Store Merløse renseanlæg som i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Tysinge Renseanlæg. Herudover anlægges 9 nye spildevandskloakeret deloplande i planperioden

36 7.22 Regstrup (RE) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret RE14 RE01, RE02, RE04, RE06, RE07, RE08, RE09, RE10, RE11, RE12, RE15, RE20 RE25, RE28 RE03, RE05, RE32, RE33, RE37 RE16, RE17, RE26, RE27 Oplandet er i dag hovedsageligt separatkloakeret, med et fælleskloakeret delopland og et par mindre spildevandskloakerede deloplande. Delopland RE14 der i dag er fælleskloakeret forventes i planperioden at blive separatkloakeret, ligesom der vil komme flere nye separat- og spildevandskloakerede deloplande til. Al spildevand fra oplandet håndteres i dag på Regstrup Renseanlæg, der i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Tornved Renseanlæg, som et led i udførelsen af strukturplanen for renseanlæg Regstrup Huse (RH) T Spildevandskloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret RH01, RH02 RE03, RE04, RE05, RE06 Oplandet er i dag spildevandskloakeret, og udvides med 4 ekstra spildevandskloakerede deloplande i planperioden Al spildevand fra oplandet håndteres i dag på Regstrup Renseanlæg, der i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Tornved Renseanlæg, som et led i udførelsen af strukturplanen for renseanlæg Stigs Bjergby (SB) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret SB01, SB02, SB06 SB05, SB04, SB03 Oplandet ligger placeret i den forhenværende Tornved Kommune. Oplandet er hovedsageligt separatkloakeret. Hertil kommer enkelte mindre spildevandskloakerede deloplande. Oplandet afleder spildevand til Tornved Renseanlæg Sdr. Jernløse (SJ) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt spildevandskloakeret SJ09 SJ07, SJ12, SJ15, SJ16 SJ10, SJ11 SJ05, SJ06, SJ14 Oplandet er i dag hovedsagelig separatkloakeret, med to fælleskloakerede deloplande. I planperioden forventes det at der etableres 3 spildevandskloakerede deloplande. Spildevandet ledes i dag til Regstrup Renseanlæg, som forventes nedlagt og afskåret til Tornved Renseanlæg St. Merløse (SM) T Tølløse Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Planlagt separatkloakeret SM02, SM25 SM04, SM06, SM07, SM10, SM11, SM12, SM13, SM14, SM15, SM19, SM20, SM21, SM22, SM23, SM27 SM05, SM08, SM

37 Planlagt spildevandskloakeret SM01, SM03, SM18, SM26, SM28, SM29, SM30 St. Merløse oplandet er beliggende i den forhenværende Tølløse Kommune, og består i dag hovedsagelig af separatkloakerede deloplande. Det fælleskloakerede delopland SM25 forventes i planperioden at blive separatkloakeret. Der ligger et overløbsbygværk i oplandet. Oplandet vil i planperioden blive udvidet med 3 separatkloakerede deloplande og 7 spildevandskloakerede deloplande. Spildevandet fra oplandet renses på St. Merløse Renseanlæg. Anlægget forventes nedlagt i slutningen af planperioden og spildevandet vil blive afskåret til Tysinge Renseanlæg Søndersted (SN) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret SN01 SN38, SN04 SN05, SN02 SN01 Oplandet er i dag separat- og spildevandskloakeret. Der er i planperioden planlagt etablering af 2 separatkloakerede deloplande, samt et spildevandskloakeret. Spildevand fra oplandet ledes til Undløse Renseanlæg, der i planperioden forventes nedlagt Skamstrup (SS) T Fælleskloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande SS03, SS07 SS04, SS06, SS08 Oplandet er i dag fælles- og spildevandskloakeret, og der forventes ingen ændringer i dette i planperioden. Spildevand fra oplandet ledes til Tornved Renseanlæg, der i planperioden forventes videreført Svinninge (SV) T Svinninge Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret SV02, SV03, SV04, SV06, SV14, SV15, SV18, SV24, SV28, SV30, SV37, SV01, SV05, SV07, SV08, SV09, SV10, SV17, SV19, SV21, SV23, SV34, SV35 SV29, SV26, SV38 SV12, SV13, SV20, SV22, SV25, SV31, SV32, SV33 SV36, SV39 Oplandet er i dag fælles- og separatkloakeret. De fælleskloakerede deloplande aflaster via 7 overløbsbygværker som er etableret i oplandet. Der vil i planperioden blive etableret flere separatkloakerede deloplande, samt et enkelt spildevandskloakeret delopland. Oplandet afleder i dag spildevand til Svinninge Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden Sønder Asmindrup (SØ) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret SØ01 SØ09, SØ02, SØ04 SØ05, SØ06, SØ11 SØ07, SØ08, SØ15, SØ16 SØ10 Det fælleskloakerede delopland SØ01 vil i planperioden blive separatkloakeret. Herudover er det planlagt at oplandet udvides med spildevandskloakeringen af en række ejendomme i det åbne land, samt etableringen af 3 separatkloakerede deloplande

38 Spildevand fra oplandet afledes i dag til Tveje Renseanlæg, som nedlægges i planperioden og afskæres til Holbæk Renseanlæg Tingtved-Borup (TB) T Kloakeret for afledning af regnvand Spildevandskloakeret Planlagt spildevandskloakeret TB11 TB01, TB03, TB04, TB05, TB08, TB09 T02, TB07, TB10 Oplandet er i dag spildevandskloakeret. Der er i planperioden planlagt en udvidelse af oplandet, idet der kobles flere enkeltejendomme på oplandet. Spildevand fra oplandet ledes i dag til Tveje Renseanlæg, som nedlægges i planperioden, og afskæres til Holbæk Renseanlæg Tuse (TU) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret TU11 TU02, TU01 TU06, TU07 TU08, TU09, TU10 TU04 Oplandet er i dag en blanding af fælles- separat- og spildevandskloakerede deloplande. Oplandet vil i planperioden blive udvidet med tre store separatkloakerede deloplande, samt et spildevandskloakeret delopland. Spildevand fra oplandet, behandles i dag på Holbæk Renseanlæg, som forventes videreført i spildevandsplanens planperiode Tølløse (TØ) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret TØ08, TØ14, TØ17, TØ18, TØ19, TØ20, TØ23, TØ24, TØ25 TØ03, TØ04, TØ05, TØ06, TØ07, TØ09, TØ10, TØ11, TØ12, TØ15, TØ16, TØ21, TØ22, TØ26, TØ27, TØ28, TØ36 TØ55 TØ29, TØ30, TØ31, TØ32, TØ34, TØ35 TØ33 Tølløse er det 3. største opland i Holbæk Kommune. Oplandet er i dag hovedsageligt separatkloakeret, med enkelte fælleskloakerede deloplande med 5 tilhørende overløbsbygværker. Følgende af de fælleskloakerede deloplande forventes at blive separeret i planperioden: TØ08, TØ17, TØ18, TØ19 og TØ20. Al spildevand fra oplandet behandles på Tysinge Renseanlæg Udby (UD) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret UD06, UD04, UD03, UD01 UD13 UD10, UD08, UD07, UD11, UD09, UD12 UD04 Oplandet består i dag af separat- og spildevandskloakerede deloplande. I planperioden udvides med 7 nye deloplande. Spildevand fra oplandet afledes i dag til Holbæk Renseanlæg, som forventes videreført i planperioden

39 7.35 Ugerløse (UG) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakeret opland Planlagt separatkloakeret UG01, UG02, UG08, UG09, UG11, UG12, UG13, UG14 UG07, UG17 UG03 UG05, UG06, UG10, UG15, UG16 Oplandet er i dag en blanding af fælles- og separatkloakerede deloplande. Der ligger tre overløbsbygværker i oplandet. De fleste af de fælleskloakerede deloplande forventes dog separerede i planperioden. Disse er: UG01, UG02, UG08, UG09 og UG14. Spildevand fra oplandet ledes i dag til Ugerløse Renseanlæg, som forventes nedlagt sidst i planperioden med en afskæring af spildevandet til Tysinge Renseanlæg Ulkestrup (UL) T Fælleskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret UL05, UL02, UL01, UL04 UL03 Oplandet er i dag fælleskloakeret. Det er i planperioden meningen af hele oplandet bliver separeret. Der afledes i dag spildevand til Ulkestrup Renseanlæg fra oplandet, dette nedlægges i planperioden, og afskæres til Undløse Renseanlæg Undløse (UN) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret UN01, UN03, UN05, UN06, UN12, UN21, UN22 UN02, UN04, UN09, UN10, UN11, UN14, UN15, UN17, UN18, UN19, UN20, UN36, UN42, UN43 UN16, UN26, UN31, UN40, UN41 UN07, UN13, UN37, UN38, UN39 UN23, UN24, UN25, UN28, UN29, UN30, UN32, UN33, UN34, UN25 Oplandet er i dag en blanding mellem fælles og separatkloakerede deloplande. Der er i forbindelse med de fælleskloakerede deloplande placeret tre overløbsbygværker, som afleder til Møllerenden. Det er i planperioden planlagt at det fælleskloakerede delopland UN21 separeres. Al spildevand afledes i dag til Undløse Renseanlæg, som i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Tysinge Renseanlæg Udstrup (US) T Separatkloakerede oplande Spildevandskloakerede oplande US02 US01, US03, US05, US06 Oplandet er i dag separat- og spildevandskloakeret. Der er ikke planlagt yderlige tiltag i planperioden. Al spildevand afledes i dag til Store Merløse Renseanlæg, som i planperioden forventes nedlagt og afskåret til Tysinge Renseanlæg Vipperød (VI) T Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande Planlagt separatkloakeret VI09 VI01, VI02 VI04, VI05, VI06, VI07, VI

40 Oplandet er i dag stort set separatkloakeret, på nær et enkelt fælleskloakeret delopland, der forventes separeret i planperioden. Alt spildevand fra oplandet håndteres på Holbæk Renseanlæg

41 8 Ledningsanlæg Km kloakledning Holbæk Forsyning er i gang med en omfattende samling og kvalitetssikring af alle tilgængelige oplysninger om det offentlige kloaksystem i de 5 tidligere kommuner. Der er ca. 990 km offentligt kloaksystem i Holbæk Kommune. Hovedparten af kloaksystemet er etableret i perioden fra 1960 til Spildevandsledning Regnvandsledning Fællesledning Andet Ledningsanlæg fordelt efter type Med henblik på at sikre et godt overblik, ensartet administrationsgrundlag og en opdateret viden om kloaksystemet er der efter kommunesammenlægningen i 2006 foretaget en indsamling af kloakdata samt efterfølgende registrering og indtegning heraf. Offentlige brønde, bygværker og kloakledninger registreres i en afløbsdatabase. I databasen beskrives bl.a. hver enkelt brønds placering og koter (dæksel- og bundkote), samt hver enkelt lednings placering, størrelse og anlægsår. Arbejdet med at validere og forbedre datagrundlaget i ledningsdatabasen sker løbende og forbedres i takt med at der foretages TV-inspektion af ledningsanlægget. TV-inspektionen af et ledningsanlæg gør det muligt at registrere placering af stikledninger (til vejbrønde og ejendomme), samt ledninger og brøndes fysiske tilstand. 8.1 Kloaksanering Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Holbæk Kommune redegøre for indsatsen vedrørende fornyelse af kloaksystemet. Kloaksanering dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v. Holbæk Forsyning har igangsat arbejdet med en samlet handleplan for kloaksanering, baseret på TV-inspektion af kloaksystemet. På basis af Holbæk Kommunes kriterier for kloaksanering fastlægges nødvendige tiltag i kloaksystemet. De detaljerede kloaksaneringsplaner skal sikre, at de opstillede målsætninger for kloaksystemets tilstand og funktion opfyldes. Målsætningerne har derfor stor betydning for indholdet af kloaksaneringsplanerne og de afledte projektforslag. Plan for kloaksanering Indledningsvis prioriteres udarbejdelsen af detailfornyelsesplanerne ud fra alderen af kloaksystemet og de kendte driftsproblemer i de enkelte områder. Områdernes afgrænsning beskrives og prioriteres i den overordnede handlingsplan for kloaksanering. Det forventes, at det samlede kloaksystem indenfor en periode på 30 år vil være omfattet af et antal detailfornyelsesplaner. Der må påregnes 1-2 år fra igangsætning af forberedende arbejder til projektforslagene er udarbejdet. På basis af den overordnede handlingsplan for kloaksanering udarbejdes en række områdevise detaljerede kloaksaneringsplaner. Inden de detaljerede fornyelsesplaner kan udføres kræves gennemført nogle forberedende arbejder, i form af undersøgelser i marken (TV-inspektion, opmålinger mv.). De områdevise udførte kloaksaneringsplaner giver anledning til konkrete projektforslag, der udføres efter en prioriteringsliste. Denne liste kan løbende revideres. Prioriteringen vil med tiden i takt med, at der udarbejdes kloaksaneringsplaner - ske på et mere og mere velunderbygget grundlag om kloaksystemets tilstand og funktion. Reduktion af de uvedkommende vandmængder kræver ofte mulighed for en alternativ

42 bortskaffelse i stedet for afledning til en spildevandsførende ledning altså et to-strenget kloaksystem. I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner skal det derfor altid vurderes, om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at separere fælleskloakerede områder, muligvis i kombination med en lokal afledning af regnvand. Det er Holbæk Kommunes mål, at der så vidt muligt separeres, i forbindelse med kloaksanering. Det skal her bemærkes, at en fuld kloakseparering af et opland ikke kan udføres uden at dette fremgår af spildevandsplanen, eller tillæg til denne. Økonomiske rammer for kloaksanering I tids- og investeringsplanen er afsat midler til systematisk planlægning for detailområder herunder udarbejdelse af en overordnet kloakfornyelsesplan, der udstikker proces, retningslinier og handlingsplan for de kommende års indsats. Der er planlagt en investeringsramme på ca. 9,5 mio. kr. årligt til fornyelse af kloaksystemet, hertil kommer en mere varierende investering i separering af fælleskloakerede oplande. For at anskueliggøre størrelsen af investeringen i kloaksanering i forhold til det langsigtede behov er i nedenstående diagram angivet et aldersprofil for samtlige ledninger i Holbæk Forsyning og investeringen sammenlignes med den til konkurrencestyrelsens opgjorte værdi af aktiverne. Figur 8.1: Aldersprofil opgjort som ledningslængde efter anlægsår. Den sorte kurve angiver det løbende gennemsnit over 5 år. Ledningsnettets nedskrevne standardværdi er i pris- og levetidskataloget opgjort til 1,3 mia.kr. Hertil kommer brønde med en værdi på 750 mio. kr. Medtages også bassiner og pumpestationer opnås en samlet nedskrevet standardværdi på 2,3 mia. kr. Såfremt denne anlægsværdi skal fornys over en levetid på 75 år, fås en nødvendig investering på ca. 30 mio. kr pr. år

43 Med en forventet levetid på 75 år er den store mængde ledninger fra 60 erne og 70 erne endnu ikke saneringsmoden. Investeringstakten kan derfor holdes på et lavere niveau i en periode, men det må forventes, at de krævede investeringer til kloaksanering vil være stigende over de næste 10 til 20 år. 8.2 Dimensioneringsgrundlag og klimafaktor I Spildevandskomiteens skrift nr. 27 fra 2005 anbefales det, at kloaksystemer der fører regnvand dimensioneres ud fra nogle bestemte kriterier, som er national praksis. Baggrunden for den nye funktionspraksis er blandt andet, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for større regnbelastning end hidtil. Ved indførelsen af denne nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Holbæk Kommune har lagt sig fast på serviceniveau og sikkerhedsfaktorer for klimaændringer, beregningsmæssige usikkerheder og øget befæstelse (fortætning), som angivet i nedenstående skema. Minimumskravene er angivet i skemaet nedenfor, og danner grundlag for den fremtidige dimensionering af kloaksystemerne. Kravene omfatter dimensionering af nye regnvands- og fællesledninger herunder regnvands- og fællesledninger, der etableres i forbindelse med kloaksanering. Arealanvendelse Fælleskloak for regn- og spildevand Bolig- og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel Bolig- og erhvervsområder Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn 10 år 2 år 5 år 1 år 2 år 1 år Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af kloakledningernes kapacitet Tabel 8.1 Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen Sikkerhedsfaktorer Holbæk Kommune ønsker at tage højde for de varslede klimaforandringer i forhold til såvel kloaksanering som nyanlæg. Derfor dimensioneres nye afløbssystemer med et 20% sikkerhedstillæg på vandføringerne for at imødegå den varslede stigende regnintensitet. Område Faktor Klimafaktor 1,2 Fortætning (befæstelse) 1,1 Beregningsusikkerhed 1,05-1,2 Klimafaktoren sikrer, at der tages hensyn til øgede nedbørsmængder, som følge af klimaændringer. Fortætning tager hensyn til forøgelse af de belagte arealer, f.eks. p-pladser, tilbygninger, større terrassearealer m.m. Beregningsusikkerheder tager hensyn til beregningsmetoden, herunder detaljeringsgrad og dokumentationsgrad. For niveau 1 anvendes den største usikkerhed på 1,2. Det skal vurderes for hver enkelt sag, hvilke sikkerhedsfaktorer, der skal bruges på den beregningsmæssige usikkerhed. Der arbejdes med 3 beregningsniveauer ved dimensionering:

44 Niveau 1: Den rationelle metode: Dimensioneringsmetode for mindre afløbssystemer. Niveau 2: Dynamisk model kombineret med CDS-regn: Analyse af simple ukomplicerede afløbssystemer. Niveau 3: Dynamisk model kombineret med historiske regn (LTS): Analyse af komplicerede afløbssystemer. Sikkerhedsfaktorer og serviceniveau finder anvendelse både ved dimensionering af nye kloakledninger samt ved kapacitetsberegninger på eksisterende systemer. Det skal bemærkes, at der normalt ikke benyttes klimafaktor ved dimensionering af bassiner, men udelukkende ved dimensionering af ledningssystemer. I Spildevandskomiteens skrift nr. 28 er foretaget en regional vurdering af årsmiddelnedbør, gentagelsesperioder m.m. Ved fremtidige beregninger i Holbæk Kommune anvendes en årsmiddelnedbør på 600 mm, og ud fra T-års regnintensiteter for T=1,10 eller100. Normalt vælges for T=1 et 10 min. regnskyl på 100 l/s pr. ha. 8.3 Maksimale befæstelsesgrader Alle arealer angivet i spildevandsplanen bilag er opsummeret fra digitalt grundkort. Befæstelsesgrader er beregnet på basis af bygningsarealer med tillæg for vejareal. I mange tilfælde er befæstelsesgraden herefter justeret manuelt på basis af teknisk grundkort. For at minimere det antal gange kloaksystemet bliver overbelastet fremover, er der fastsat grænser for hvor meget forskellige typer arealer må befæstes, kaldet befæstelsesgraden. De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til ifølge kommuneplanen og lokalplaner. Befæstelsesgraden angiver således, hvor stor en brøkdel af regnvand/overfladevand, der maksimalt må afledes til det offentlige kloaksystem fra en ejendoms areal. En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet, hvorimod en befæstelsesgrad på 1 svarer til, at overfladevand fra hele matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet. Anvendelse jf. Kommuneplan og lokalplaner Maksimalt tilladelig befæstelsesgrad Boligområder, åben lav 0,35 Boligområder, etageboliger og tæt lav 0,5 Centerområder, industriområder, håndværk, kontor- og serviceområder 0,7 De fastsatte befæstelsesgrader skal følges, når der tilbygges eller nybygges på en matrikel. Holbæk Kommune vil stille krav om overholdelse i byggetilladelsen

45 9 Udløb og bygværker 9.1 Udløb Status Der er i alt 291 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf hovedparten er regnvandsudløb. Plan 21 udløb fra renseanlæg. 210 udløb af regnvand (overfladevand fra separatsystem). 60 udløb fra overløb (fællessystem). Som en del af Vandrammedirektivet har det tidligere Vestsjællands Amt udarbejdet en basisanalyse for vandløb, søer og kystvande i Holbæk Kommune. Basisanalysen har til formål at udpege de vandområder, hvor der er risiko for, at recipientmålsætningen ikke kan overholdes senest ved udgangen af I figuren herunder er alle udløb fra det offentlige kloaksystem vist sammen med basisanalysens forventede kravoverholdelse i Figur 9.1: Samtlige udløb fra offentlig kloak tematiseret efter type og sammenholdt med basisanalysens risikovurdering. Se desuden tegning T

46 Som det fremgår af ovenstående figur forventes hovedparten af vandløbene ikke at opfylde den opsatte målsætning i I det tekniske baggrundsmateriale til Vandplanens høring er udpeget et antal regnbetingede udløb, hvor der bør ske en indsats. Holbæk Kommune skal som opfølgning på Vandplanen udarbejde en handleplan, der sikrer at udløbene ikke er skyld i den manglende opfyldelse af recipienternes målsætning. Handleplanen vil: Fastlægge baggrund for, at målsætning ved de enkelte recipienter ikke kan overholdes (årsag kan være spildevandsudløb, ringe fysiske forhold, hårdhændet grødeskæring mm.). Vurdere tiltag ved hver enkelt udløb (erosionssikring, bassinanlæg, olieudskiller). Komme med forslag til øvrige tiltag (fjerne spærringer, regulere grødeskæring og bræmmer, etablere våde enge etc.). Efterfølgende er det hensigten, at Holbæk Kommune fastlægger en endelig plan for tiltag ved de udpegede recipienter Vejarealer og ledningsanlæg med andet ejerskab Status Vejarealer, der er beliggende inden for kloakoplande, afvandes som udgangspunkt til Holbæk Forsynings afvandingsanlæg. I kloakoplande, som kun er kloakeret for spildevand, afvandes vejene til drænsystemer, grøfter eller regnvandet nedsives. Vejarealer, der er beliggende uden for de i spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande, afvandes enten til Holbæk Kommunes afvandingsanlæg eller afledes separat til recipienten enten via nedsivning til jorden eller udløb til lokale vandløb, søer m.m. Ud over vejanlæg findes også andre ledningsanlæg med andet ejerskab, som f.eks. ledninger ejet af grundejerforeninger, skoler og havne. Ejerskab af ledningsanlæg fremgår som udgangspunkt af ledningsdatabasen, men der kan stadig være områder, hvor databasen ikke er opdateret. Plan Der er ikke planlagt ændringer i forhold til status. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. Ved større vejanlæg etableres regnvandsbassiner inden udløb til recipienten. I planperioden vil forsyningen afklare ejerskab af fremmede ledninger, således at dette fremgår af ledningsdatabasen. 9.2 Bygværker Pumpestationer Bygværker omfatter pumpestationer, bassinanlæg og overløbsbygværker. Status Der er samlet ca. 210 pumpestationer i kommunen inkluderet mindre pumpestationer ved enkeltejendomme. Plan I planperioden er det hensigten at videreføre renovering af pumpestationerne. I forbindelse med udførelsen af strukturplanen for renseanlæg, påregnes etableret en række større pumpestationer. Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der ligeledes i et vist omfang være behov for etablering af pumpestationer. Det samlede omfang af ovenstående er endnu ikke kendt

47 9.2.2 Overløbsbygværker Overløbsbygværker har til formål at aflaste vand til nærmeste recipient, hvis kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet. Overløbsbygværker er placeret i fælleskloakerede oplande. Status Der er i alt 60 overløbsbygværker i kommunen. Ved 14 af overløbene er der endvidere tilsluttet bassinanlæg. Når kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet aflastes vandet til bassinanlægget i stedet for til recipienten. Bassinanlæggene kan dermed reducere antallet og mængden af aflastninger fra overløbsbygværkerne til recipienten, fordi spildevandet ledes tilbage til kloaksystemet, når der er ledig kapacitet. Eksempel på overløbsbygværk (snit). Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende spildevandsmængde således urenset gennem risten og ud i recipienten. Alle større overløbsbygværker er forsynet med rist og skumkant. Enkelte mindre overløb, typisk placeret i brønde er ikke forsynet med riste eller skumbræt. Gennem de seneste år er der gennemført en række tiltag til at reducere udledningen fra overløbsbygværkerne. Plan I planperioden vil Holbæk Kommune endvidere sætte fokus på de resterende overløbsbygværker fra fælleskloak med henblik på at reducere antal oveløb og udledningen herfra. Følgende indsatser skal udføres i starten af planperioden: Fastlægge renoveringsbehov ved de enkelte overløbsbygværker. Fastlægge ved hvilke overløb, der skal opsættes måleudstyr til måling af antal aflastninger og varighed. Fastlægge ved hvilke overløb, der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen (se desuden afsnit om bassinanlæg). Som minimum skal alle overløbsbygværker leve op til Vandplanens krav om etablering af first-flush bassin, således at bassinet som mimimum kan tilbageholde en regnhændelse på 5 mm, inden overløb træder i kraft Bassinanlæg I planperioden opstilles en overordnet afløbsmodel i ledningsimuleringsprogram, således at antal og størrelsen af overløb fra fællessystemet kan beregnes, og der kan træffes passende foranstaltninger på et solidt beregningsmæssigt grundlag. Bassiner har til formål at opsamle regn- og/eller spildevand. Der findes overordnet 2 typer bassinbygværker. Regnvandsbassin Formål: Opsamle og neddrosle udledningen af regnvand fra kloakken, så der ikke sker erosion og oversvømmelse i vandløbet. Afhængig af udformningen, kan der ske en tilbageholdelse af næringssalte og miljøfremmede stoffer. Hvor: Ved regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande eller overløb til typisk små vandløb, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion af vandløbsbrinker. Sparebassin Formål: Opsamle det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til et renseanlæg og ikke til nærmeste vandløb eller sø. Hvor: Ved overløb til vandløb, søer eller kystvand. Begge bassintyper bevirker, at udledningen af næringssalte og organisk stof fra kloaksystemet til recipienterne reduceres

48 Status Holbæk Forsyning har udarbejdet en samlet plejeplan for alle bassinanlæg. Her er plejen af omkringliggende arealer og oprensningshyppigheden beskrevet i detaljer, og suppleret med kortmateriale. Plan Olieudskillere Holbæk Forsyning vil etablere nye forsinkelsesbassiner, når følgende er gældende: Nykloakeringer (separatsystem) med udløb til vandløb. Omlægning fra fællessystem til separatsystem og med udløb til vandløb. Eksisterende udløb, hvor basisanalysen for recipienter angiver, at vandløbet ikke opfylder recipientmålsætningen og Holbæk Kommune i samarbejde med Miljøcenter Roskilde vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen. Visuelle og rekreative muligheder vil blive besluttet i samarbejde med Holbæk Kommune bl.a. vedrørende beplantning omkring bassinet, tørt/vådt bassin, lukket/åbent bassin etc. Nye sparebassiner etableres for at reducere overløb fra fælleskloakerede oplande, hvis recipienten ikke overholder målsætningen, og Holbæk Kommune i samarbejde med Miljøcenter Roskilde vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen. Herunder følger en kortfattet beskrivelse af dimensioneringsgrundlaget ved projektering af bassinanlæg. For detaljerede dimensioneringskriterier henvises til bilag 9.1. Dimensionering af regnvandsbassiner Regnvandsbassiner dimensioneres efter det i udledningstilladelsen angivne afløbstal og overløbshyppighed. Der vil ofte ved udledning til vandløb være krav til reduktion af afløbet til 2 l/s pr. ha og en overløbshyppighed på højst en gang hvert år eller hvert 2. eller 5. år afhængig af recipienten. Bassinvoluminer beregnes ved mindre og mindre komplekse oplande ud fra Spildevandskomiteens skrift nr. 18. Ved større oplande og /eller komplicerede oplande bør der laves en specifik modelberegning af bassinvoluminet med regnserien fra Holbæk. Dimensionering af sparebassiner Bassiner til fællesvand dimensioneres efter det i udledningstilladelsen angivne afløbstal og overløbshyppighed. Der vil være krav til reduktion af antal aflastninger til højst en gang hvert år eller hvert 2. eller 5. år afhængig af recipienten. Bassinvoluminer beregnes ved små og mindre komplekse oplande ud fra Spildevandskomiteens skrift nr. 18. Ved større oplande og /eller komplicerede oplande bør der laves en specifik modelberegning af bassinvoluminet med regnserien fra Holbæk. Olieudskillere har til formål at tilbageholde olie og fedt, så dette ikke udledes til vandløb, søer eller fjordområde. Udskillerne tømmes efter behov. Plan I planperioden udarbejdes samlet inspektions- og renoveringsplan for olieudskillere. Herunder skal fastlægges dimensioneringskriterier og funktionskrav til olieudskillere (eksempelvis krav til tilgængelighed, tømningshyppighed og hydraulisk kapacitet)

49 10 Det åbne land I en række søer og vandløb i kommunen er spildevand fra ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag til, at vandkvalitetsmålsætningen ikke kan overholdes. Dette skyldes blandt andet spildevandets høje indhold af organisk stof, ammoniak, næringssalte og bakterier. For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 en lov om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme på landet, jf. renseklasserne i nedenstående figur. Miljøministeriet har fulgt op på denne lovgivning ved brev af den 3. november 2006, hvori ministeren opfordrer til, at forbedringer i det åbne land ikke strækker sig længere end til udgangen af Målsætningerne og tilsynet med overholdelsen af målsætningen administreres af statens miljøcentre. Renseklasse BI5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% Tabel 10.1: Renseklasser fra spildevandsbekendtgørelsen. O: Reduktion af organisk stof (vandløbsoplande), P: Reduktion af total fosfor (søoplande), SO: Skærpede krav til organisk stof samt nitrifikation. Figur 10.1: Rensekrav for det åbne land. Status ejendomme i det åbne land markeret med sorte prikker. Henvisning til detailkort angivet med sort stiplet ramme

50 10.1 Status Spildevandsforhold og planlagt kloakering i det åbne land fremgår af spildevandsplanens tegning T03.01 T Jordarters egnethed til nedsivning er angivet på tegning T04.01 T Af detailkortene fremgår beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer og andre relevante grundvandszoner, som følsomme oplande og områder med særlig drikkevandsinteresse. Ifølge spildevandbekendtgørelsen skal der være mindst 300 meter fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet. For vandindvindingsanlæg som, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, og hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. Forureningen med spildevand fra spredt bebyggelse til overfladevand kan undgås ved at nedsive spildevandet. Det skal imidlertid sikres, at nedsivning er forenelig med grundvandsbeskyttelsen. Det tidligere Vestsjællands Amt har i Regionplan 2005 vurderet, at nedsivning af spildevand fra samlede bebyggelser (landsbyer etc.) kan give risiko for forurening af grundvandsressourcen. Det er her angivet at nedsivning fra bebyggelser (koncentreret nedsivning større end 30 PE) kan være uønsket, hvis bebyggelserne ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). For områder udpeget som nitratfølsomme gælder desuden, at tilladelse til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE, som hovedregel ikke kan opnås. For mindre anlæg under 30 PE bør nedsivning ikke øges i nitratfølsomme områder, før der er foretaget en kortlægning af sårbarheden. Områder uden rensekrav Spildevandsforholdene udenfor de udpegede renseklasseoplande (dvs. områder uden rensekrav), vil ikke blive reguleret gennem påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. Vandplanen. I disse områder tilstræber og anbefaler Holbæk Kommune, at der ved nye ejendomme og ved nyetablering af lokale renseanlæg anvendes tidssvarende rensemetoder. Med en tidssvarende rensning menes rensemetoder, der er mere effektive end mekaniske anlæg (septiktanke, bundfældningstanke etc.). Dette kunne være pileanlæg, sandfilteranlæg, rodzoneanlæg etc. Der er ca ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Hele kommunens areal, bortset fra et område med direkte afstrømning til Holbæk Fjord er udpeget i regionplanen som renseklasseopland. Registreringen af de nuværende afløbsforhold er baseret på oplysninger fra registrering af afløbsforholdene på ejendommene samt fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Fordelingen af rensetyper er illustreret i nedenstående tabel. Afløbsforhold (BBR-CR) Antal Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 3316 Anden type afløb 806 Mekanisk rensning med privat udledning. dir. til vandløb, sø eller hav 723 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 529 Afløb til samletank 485 Intet afløb 286 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 96 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 39 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 34 Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rens. af øvrigt spildevand 27 Mekanisk og biologisk rensning 21 Tabel 10.2: Status renseforanstaltninger i det åbne land (oktober 2010)

51 10.2 Plan Holbæk Kommune vil i planperioden fortsat arbejde for at forbedre spildevandsrensningen fra ejendomme i det åbne land. Med ejendomme i det åbne land menes ejendomme udenfor kloakopland, uanset om disse ejendomme er fritliggende eller samlet i mindre bebyggelser. Spildevandsforhold for ejendomme i det åbne land reguleres gennem påbud om kloakering eller ved påbud om forbedret rensning af spildevandet Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Spildevandsplanen skal sikre, at der ikke meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning til en ejendom i det åbne land, som jf. investeringsplanen kan forventes tilsluttet offentlig kloak. Spildevandsplanen indeholder en kortlægning af de områder i det åbne land, som skal kloakeres. Udpegningen er baseret på en prioritering af de samlede bebyggelser (landsbyer og sommerhusområder), som det vil være miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt at kloakere. Figur 10.2: Prioritering af kloakering for landsbybebyggelser og sommerhusområder. Der er herefter foretaget en analyse af, hvor det vil være miljømæssigt og økonomisk hensigsmæssigt at foretage en kloakering af fritliggende ejendomme, fremfor etablering af

52 lokale renseløsninger, som f.eks. minirenseanlæg eller nedsivningsanlæg. Analysen tager hensyn til vandindvindinger, nitratfølsomme områder og områder med særlige drikkevandsinteresser. De afskærende spildevandsledninger fra de samlede bebyggelser, indgår i en analyse af øvrige afstande fra kloakledninger til fritliggende ejendomme med rensekrav. Hvor afstanden til de fritliggende ejendomme gør det rentabelt at foretage en kloakering er disse medtaget i spildevandsplanens planlagte kloakopland. Det skal bemærkes, at kommunen kan give tilladelse til at en samlet bebyggelse etablerer sig i et privat spildevandslaug, hvor anlægget således drives privat og kontroltilsynet foretages af kommunen. Bebyggelser, der ikke er planlagt kloakeret i planperioden, kan således, hvis de ønsker det ansøge kommunen om etablering af privat anlæg. Hvis bebyggelsen ligger langt fra eksisterende eller planlagt kloakanlæg, vil der være mulighed for give tilladelse til udledning fra privat fællesanlæg. I de kommende år er det hensigten at kloakere ca ejendomme i det åbne land, heraf ligger ca indenfor samlede bebyggelser (landsbyer og sommerhusområder). Ved tilslutning afledes spildevandet fra ejendommen til det offentlige kloaksystem mod betaling af tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag. Ejendommene spildevandskloakeres som udgangspunkt, og skal så fortsat selv håndtere regnvand på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget. I det omfang ejendomme i det åbne land skal tilsluttes offentlig kloak vil dette fremgå af spildevandsplanen for kloakerede områder, eller tillæg hertil. I bilag 10.1 er angivet de ejendomme, der påregnes kloakeret. Kloakeringerne foretages normalt efter følgende procedure: Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om kloakering og tidsfrist for ejendommenes tilslutning. Afklaring af spørgsmål, ønsker m.v. Detailprojektering af off. kloaksystem. Etablering af offentligt kloaksystem. Tilslutning af spildevand fra ejendom Påbud om forbedret rensning Såfremt en kloakering i området ikke er forestående jf. investeringsplanen har byrådet beføjelse til at påbyde nødvendige forbedringer eller fornyelse af anlæg under 30 PE. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, skal dette påbud varsles i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Først herefter meddeles det egentlige påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen samt orientere grundejeren om, hvordan kommunen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt, hvis grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Ved et påbud om forbedret spildevandsrensning står det ejeren frit at vælge enten selv at udføre et anlæg, der kan opfylde de stillede krav, eller at benytte sig af tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Vælges et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen overtager kloakforsyningen ansvaret for spildevandsrensningen. Tilbuddet kan kun gives til helårsboliger (herunder landbrugsejendomme), hvorfra der alene afledes husspildevand, men ikke til sommerhuse og erhvervsejendomme. Helårsboliger med fællesprivate spildevandsanlæg kan heller ikke modtage tilbuddet. De adresser som ikke opfylder rensekravet og samtidig ikke er udpeget til kloakering, vil modtage et påbud om forbedret spildevandsrensning. Der meddeles påbud om forbedret rensning, hvis følgende forhold er gældende: Recipienten er forurenet, så den vedtagne vandkvalitetsmålsætning ikke er opfyldt. Ejendommens afløbsforhold og udledningspunkt er sandsynliggjort/dokumenteret. Ejendommen bidrager til en forurening af den pågældende recipient. Det er ikke afgørende for et påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den

53 konkrete recipient er lille eller stor, idet ingen ejendom har ret til at forurene i et vist omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret via konkrete målinger eller analyser. Dokumentationskravene for påbud opfyldes gennem de tidligere amters regionplanlægning (og de kommende Vandplaner) samt Holbæk Kommunes kortlægning af spildevandsudledningerne i området. I planperioden vil Holbæk Kommune foretage en registrering af nuværende afløbsforhold. I forbindelse med registreringen af afløbsforholdene må det forventes, at der observeres ulovlige anlæg, som f.eks. anlæg med udledning på jordoverfladen, nyanlæg uden tilladelse eller anlæg der bevirker uhygiejniske forhold. Holbæk Kommune vil reducere andelen af ulovlige anlæg gennem tilsynsbesøg og ved efterfølgende påbud i nødvendigt omfang. På baggrund af registreringen af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme fastlægger Holbæk Kommune, hvilke ejendomme, der skal påbydes en bedre rensning lokalt. Påbud om forbedret rensning vil i fornødent omfang gennemføres i perioden frem til udgangen af Ovenstående omfatter kun ejendomme indenfor de udpegede renseklasseoplande, der ikke planlægges kloakeret og hvor Holbæk Kommune vurderer, at de nuværende afløbsforhold ikke overholder rensekrav for renseklasseoplandene. Grundejerens muligheder Når den enkelte grundejer modtager et påbud om forbedret rensning, har vedkommende tre muligheder: Muligheder ved påbud om forbedret rensning 1. Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Holbæk Forsyning. Ejeren sørger selv for at etablere forbedret rensning, der overholder kravet til renseklasse. 2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Holbæk Forsyning. Holbæk Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder en renseløsning, der vælges af Holbæk Forsyning. Anlægget ejes af grundejeren. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og efterfølgende et årligt vandafledningsbidrag. 3. Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det af Holbæk Forsyning valgte, og som lever op til spildevandsplanens krav. Holbæk Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag, et efterfølgende årligt vandafledningsbidrag samt en eventuel prisforskel på mellem den tilbudte og den ønskede renseløsning. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2 og 3 skal grundejeren, ud over tilslutnings- og vandafledningsbidrag, afholde udgifter i form af eksempelvis ombygning/renovering af bundfældningstank, så gældende krav opfyldes, driftsudgifter i form af eksempelvis strøm og vand til den valgte renseløsning, omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen. Desuden skal ejeren selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand. Tømning af bundfældningstanke er i alle tre tilfælde omfattet af tømningsordningen. Ved løsning 2 og 3 afholder Holbæk Forsyning udgifter til tømning af bundfældningstanken Eksempler på rensemetoder Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Herunder beskrives anlægstyperne kortfattet

54 For detaljerede oplysninger om anlægstyperne henvises til relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen om anlægstyper i det åbne land ( Der findes vejledninger for følgende anlægstyper: Nedsivningsanlæg Biologiske sandfilteranlæg og rodzoneanlæg Krav til indretning og typegodkendelse af biologiske minirenseanlæg Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE Rensemetode Renseklasse SOP SO OP O Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Samletank Pileanlæg Sandfilter Beplantet filteranlæg Rodzoneanlæg De typiske rensemetoder er angivet i tabellen ovenfor med angivelse af tilhørende renseklasse

55 11 Administrative forhold 11.1 Betalingsvedtægt Byrådet i Holbæk Kommune, har i henhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet kommunens kloakforsyning. Betalingsvedtægten har til formål at angive reglerne for kloakforsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag etc. Den gældende betalingsvedtægt, kan altid indhentes i opdateret form på kommunens hjemmeside eller på Holbæk Forsynings hjemmeside. Holbæk Forsyning skal økonomisk hvile i sig selv. Taksten for afledning af spildevand, godkendes/legaliseres af byrådet for et år ad gangen 11.2 Tømningsordning For at mindske forureningen med spildevand bliver alle bundfældningstanke i det åbne land tømt via en fælles kommunal tømningsordning. Ordningen gælder for alle ejendomme, som har private rensningsanlæg i form af septiktanke, trixtanke eller lignende bundfældningstanke, og gælder både helårsbeboelse og sommerhuse. Regulativet for tømningsordningen kan findes her: Tømningsordningen skal økonomisk hvile i sig selv. Taksten godkendes/legaliseres af byrådet for et år ad gangen Udtræden af kloakforsyningen I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er der mulighed for, at ejendomme/virksomheder efter aftale kan udtræde helt eller delvist af kloakforsyningen. Dette kræver, at der i spildevandsplanen er angivet mulighed for udtræden. I nærværende spildevandsplan er der ikke udpeget oplande, hvor udtræden af kloakforsyningen kan ske med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Delvis udtræden af kloakforsyningen omfatter udtræden for regnvand, hvorved grundejeren eller virksomheden fremover selv skal forestå afledning af regnvand eksempelvis ved nedsivning. Ved udtræden for tag- og overfladevand kan forsyningen i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Som angivet i planens målsætninger, vil der i planperioden blive arbejdet for at den fremtidige belastning af kloaksystemet reduceres ved øget anvendelse af lokal nedsivning eller lokal forsinkelse af afstrømningen. Hvis det i planperioden findes formålstjenligt at gøre brug af muligheden for udtræden af kloakforsyningen, kan dette først ske efter godkendelse af et tillæg til spildevandsplan, som angiver hvilke oplande, der er omfattet heraf. Holbæk Kommune træffer som led i administrationen af spildevandsplanen endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom/virksomhed kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en ændring af spildevandsplanen. Der kan gives hel eller delvis tilladelse til udtræden af kloakforsyningen. Dette meddeles af kommunen under forudsætning af: At der er enighed herom mellem Holbæk Kommune og grundejeren /virksomheden. At der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. At alternativ bortskaffelse ikke tilsidesætter eventuelle miljøhensyn. At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. At kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. At forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation er aftalt. At det i det udpegede opland er sandsynliggjort, at jordarten og grundvandspotentialet muliggør nedsivning af overfladevand

56 Som udgangspunkt er Holbæk Kommune kun indstillet på at lade ejendomme delvist udtræde af Kloakforsyningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet Tilslutningsret og pligt Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg. Når byrådet i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når Holbæk Forsyning har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Der kan i enkelte tilfælde forekomme ejendomme som er udlagt til kloakering i planperioden, men som indenfor de seneste år har etableret en godkendt renseløsning. Der vil ikke blive påbudt tilslutning til kloak før godkendte anlæg er mindst 15 år gamle. Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det kloakforsyningen, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger Manglende tilslutning Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til ved autoriserede kloakmestre - og for ejerens regning - at lade udføre tilslutning af ejendommen. Skriftlig varsel herom sendes anbefalet til grundejeren senest en måned før arbejdets påbegyndelse Afledningsforhold I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som et led i forsyningspligten er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for en sikker drift ved afledning af spildevand fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil, for at forhindre tilbagestuvning, påhviler ansvaret alene grundejeren Fra fælleskloak til separatsystem Ejendomme og virksomheder beliggende i oplande, som i henhold til spildevandsplanen ændres fra fællessystem til separatsystem, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund. Det er Holbæk Kommunes mål, at der i fremtiden vil blive separeret i fælleskloakeret områder, når disse renoveres. Forsyningen udskifter det offentlige en-strengede fælleskloaksystem med et nyt to-strenget separatsystem og fører stik frem til hver enkelt grundgrænse. De pågældende husejere er herefter forpligtet til for egen regning at adskille regn- og spildevand i separate kloaksystemer på egen grund. Separeringen på egen grund skal foretages inden en given tidsfrist oplyst af kommunen skriftligt. Alternativt kan de pågældende husejere anmode kommunen om tilladelse til at aflede overfladevand lokalt på egen grund og efter de gældende retningslinier. Der ydes i dette tilfælde ikke økonomisk kompensation, da grundejeren bibeholder retten til at aflede overfladevand til offentlig kloak på et senere tidspunkt Tilslutningstilladelser Holbæk Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller ejendomme, der afleder særligt store vandmængder og/eller særligt forurenet spildevand til det offentlige kloaksystem. Holbæk Forsyning følger spildevandsvejledningen, og giver som udgangspunkt altid tilslutningstilladelse for industri- og procesvand. En tilslutningstilladelse skal indeholde: Baggrund og lovgivning

57 Oplysning om maksimale vandmængder og stofkoncentrationer, der må udledes. Oplysning om krav til analyse af spildevandets indhold. Oplysning om kriterier for revision af tilladelsen og klagemulighed Offentlig og privat kloak Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Holbæk Forsyning har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Det vedrører renseanlæg, bygværker, kloakanlæg med mere. Ved private spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Holbæk Forsyning ikke ejer og derfor ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Ofte vedrører dette stikledninger på privat grund, fællesprivate ledningsanlæg mv. I henhold til vejledningen til loven om betalingsregler er angivet følgende vedrørende snitfladen mellem offentlig og privat kloak. I betalingsvedtægten for spildevandsanlæg under Holbæk Kommunes kloakforsyning er angivet følgende: I offentlig kloakerede områder er kommunen forpligtiget til at føre en stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. I det følgende er vist 3 eksempler på fastlæggelse af grænsen mellem privat og offentlig kloak. Standardsituation. Snitflade er ved matrikelskel. Stikledningen forsyner 2 ejendomme på hver sin matrikel. 1 2 Som hovedregel gælder at snitfladen mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 1 er ved matrikelskel mellem ejendom 1 og 2. Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 2 er ved brønd, hvor spildevand fra ejendom 1 tilledes

58 Stikledningen forsyner 2 ejendomme på den samme matrikel. Snitflade mellem offentlig og privat kloak er ved matrikelskel, da der kun er tale om en matrikel selvom der er flere ejendomme på. Ved senere udstykning forbliver anlægget som udgangspunkt privat Kloakanlæg på privat areal I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. Når der kloakeres, skal kloakforsyningen kunne aftage spildevandet fra ejendommens stueniveau, det bliver derfor nødvendigt at etablere pumper mange steder. Pumper, der betjener én ejendom, placeres på ejendommen og søges forsynet med el fra ejendommen, og der tinglyses en servitut om respekt for anlæg og adgangsrettigheder for vedligeholdelse og tilsyn. Pumpestationer der betjener én eller få ejendomme bestykkes med én pumpe. Strømforbruget til pumpestationen kompenseres ud fra pumpet vandmængde. Holbæk Forsyning benytter et individuelt skøn ved placering af skelbrønde og minipumpestationer til ejendomme på landet med store jordparceller. Holbæk Forsyning bruger dels et rimeligheds skøn, hvor ejeren af landejendommen ikke skal stilles væsentligt ringere end byejendomme, hvor kloakken føres op til en meter ind på grunden og afsluttes med en skelbrønd. Dels tager Holbæk Forsyning udgangspunkt i, hvor man ved frastykning af markarealet formodentlig vil lægge det fremtidige skel, typisk ved afgrænsningen mellem have og pløjemark. Kloakstikket føres såvidt muligt frem til de havelignende dele af jordparcellen i forbindelse med boligen udenfor de dyrkede områder, så kan skelbrønd eller minipumpestation føres op til terræn i haven uden at blive pløjet i stykker. Holbæk Forsyning er samtidig også nødt til at se på økonomien i placeringen af skelbrønden eller minipumpen. Terrænhældningen kan gøre det nødvendigt at placere kloakstikket anderledes end beskrevet ovenfor. Generelt gælder det, at offentlige ledningsanlæg etableret udenfor offentlig vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. Grundejere, der berøres af ovennævnte og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og Holbæk Forsyning. Alternativt gennemfører kommunen ekspropriation. Ifølge spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1 skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om, hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Af Miljøklagenævnets afgørelse af 24. august 2010 fremgår det, at et tekstafsnit kombineret med kortmateriale må anses for fyldestgørende. Det er i spildevandsplanen kun muligt, at angive den omtrentlige placering af de fremtidige spildevandsanlæg, herunder linjeføringer for planlagte ledningsanlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de angivne spildevandsanlæg kan forvente at blive berørt af anlæggene. Byrådet kan i nødvendigt omfang træffe beslutning om ekspropriation med henblik på spildevandsanlæggets udførelse og drift. Til sikring af kloakanlæg på private arealer, vil der mod fornøden erstatning blive tinglyst en deklaration på de pågældende ejendomme. Deklaration af kloakanlæg Følgende er gældende ved deklarering af kloakanlæg beliggende på privat ejendom. 1. Deklarationsbælte

59 Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2 meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra kommunen - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til anlægget, eller til skade herfor. 2. Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang forsyningen skønner det nødvendigt. 3. Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommisionen. Påtaleberettiget er Holbæk Forsyning. Deklaration af minipumpestationer Følgende er gældende ved deklarering af minipumpestation med alt tilbehør (elstyreskab og udluftning) beliggende på privat ejendom Ved anlæg af minipumpestation på privat grund er den til enhver tid værende ejer af ejendommen pligtig at tåle: 1. Det skal tåles, at minipumpestationen med alt tilbehør er beliggende på ejendommen. 2. Minipumpestationen med alt tilbehør skal henligge uforstyrret og der skal uden forud meddelt varsel gives de til enhver tid berettigede adgang til eftersyn og til at foretage reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang Holbæk Forsyning skønner det nødvendigt. 3. Uden forud indhentet tilladelse hos Holbæk Forsyning må der indenfor en radius på 2 m fra brøndmidte ikke foretages bebyggelse og beplantning med træer med dybtgående rødder eller andet, der kan være til skade for anlægget eller til hinder for eftersyns-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder. 4. Uden forud indhentet tilladelse hos Holbæk Forsyning må der indenfor en afstand af 0,5m omkring styreskab for pumpestation og kabel hertil samt 0,5 m omkring udluftning og dennes forbindelse til pumpestationen ikke foretages bebyggelse og beplantning med træer med dybtgående rødder eller andet, der kan være til skade for anlægget eller til hinder for eftersyns-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder 5. Der må til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med fremtidige eftersyns-, reparations- og vedligeholdelses arbejder. Erstatning for evt. herved forvoldt skade fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af uvildige personer udmeldt af retten. 6. Påtaleberettiget er Holbæk Forsyning Overtagelse af privat kloak Kloaksystemer projekteret og udført af private bygherrer, og som efterfølgende skal overtages af Holbæk Forsyning, skal sendes til godkendelse hos forsyningen inden anlægsarbejdet igangsættes. Der skal fremsendes teknisk beskrivelse og afregningsgrundlag. Er dette ikke sket kan Holbæk Forsyning kræve anlægget ændret eller afvise at overtage systemet

60 12 Tids- og investeringsplan Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer som angivet i tids- og investeringsplanen nedenfor. Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes eller påbegyndes uden videre hensyntagen til den i denne spildevandsplan anførte prioritering. Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissættelse først fastsættes i en projekteringsfase. Alle angivne priser er eksklusiv moms. Renseanlæg I planperioden gennemføres en række større projekter på renseanlæggene, herunder en udbygning af Tornved og Tysinge Renseanlæg. Desuden omfatter spildevandsplanen nedlæggelse af en række mindre renseanlæg og afskæring af spildevandet. Det planlagte årstal for anlæg af afskærende ledning og efterfølgende nedlæggelse af renseanlæg fremgår af investeringsplanen. Kloaksanering Holbæk Forsyning vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet. De samlede udgifter hertil andrager årligt ca. 9,5 mio.kr. Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af behovet for fornyelse af kloaksystemet. Ud over kloaksanering er medtaget udgifter til separatkloakering af en række oplande, der i dag er fælleskloakerede. Investeringerne er her meget varierende fra år til år. Nykloakering I takt med behovet vil der løbende ske en byggemodning af de i denne plan angivne nye urbane kloakoplande. Omkostningerne hertil varierer fra år til år afhængig af efterspørgslen for nye byggegrunde. Der er afsat et årligt beløb på 3,5 mio. kr. under øvrige anlægsarbejder til ad hoc arbejder inklusiv nykloakeringer af urbane planoplande. Ejendomme i det åbne land Tidsplanen for kloakeringen af samlede bebyggelser fremgår af investeringsplanen. For så vidt angår kloakering af øvrige ejendomme i det åbne land fastlægges rækkefølgen løbende i takt med anlæg af afskærende ledninger relateret til nedlæggelsen af renseanlæg, samt nye ledningsanlæg fra kloakeringen af de samlede bebyggelser. Den samlede anlægsøkonomi for kloakering af ejendomme i det åbne land er ca. 220 mio. kr. for kloakering af samlede bebyggelser og 97 mio. for anden spredt bebyggelse, svarende til et gennemsnit på 39 mio. kr. over 8 år. Det afsatte beløb er en estimeret anlægsinvestering, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag ikke er medtaget. Der kloakeres ca ejendomme i det åbne land, hvorved der kan påregnes et samlet tilslutningsbidrag i størrelsesorden 100 mio. kr over perioden. Hvis en ejendom ikke er planlagt kloakeret, men der meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. I de tilfælde, hvor forbedringen af spildevandsrensningen kan ske ved etablering af nedsivningsanlæg, vurderes det, at den enkelte lodsejer ud fra en økonomisk betragtning typisk vil vælge ikke at indtræde i kloakforsyningen. Vælger en lodsejer at indtræde i kloakforsyningen får kommunen en indtægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. I stedet skal kloakforsyningen forestå etablering og drift af et renseanlæg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. Der afsættes i alt 4 mio. kr. over hele planperioden til eventuel etablering af lokalt spildevandsanlæg ved de ejendomme, der ønsker indtræden i kloakforsyningen. Det vil i de kommende år blive klarlagt, hvor mange lodsejere, der ønsker at indtræde i kloakforsyningen. Det må således forventes, at de afsatte beløb reguleres i takt med, at viden herom øges. Budgettet er lagt med en forventning om at ca. 140 ejendomme ikke har andre muligheder end at etablere et minirenseanlæg, og at halvdelen af disse ønsker indtræden i kloakforsyningen

61 Holbæk Spildevandsplan Afskæring Algestrup Renseanlæg 435 Audebo Renseanlæg 147 Hellestrup Syd Renseanlæg 417 Igelsø Renseanlæg 237 Maglesø Renseanlæg 399 Næsby Renseanlæg 689 Regstrup Renseanlæg Skov Vallenderød Renseanlæg St. Merløse Renseanlæg Ugerløse Renseanlæg Ulkestrup Renseanlæg 885 Undløse Renseanlæg Østrup Renseanlæg Sum ( x 1000 kr) Andet Jyderup olieudskiller på udløb til Skarresø 775 Plejeplan Reparation eller nyt opstuvningsbassin - Svinninge Uskiftning af inst./vlt pumpestationerøst/midt/vest Sum ( x 1000 kr) Renseanlæg - Udbygning Tornved RA - udbygning Tysinge RA - udbygning Sum ( x 1000 kr) Renseanlæg - Øvrige anlægsarbejder Gislinge renseanlæg - Ristegodspresse med vaskezone Holbæk Centralrens. og pumpestationer - tilbageløbssikring Holbæk Centralrenseanlæg - reinvesteringer Holbæk Centralrenseanlæg - renovering gasrør m.v. Holbæk Centralrenseanlæg - udskiftning af PLC m.v. Holbæk Centralrenseanlæg - undersøgelse af gaskedel m.v. Holbæk Centralrenseanlæg - vedligeholdelsesomkostninger Holbæk Centralrenseanlæg - Ventilation i presserum Renseanlæg og pumpestat. Vest - tilbageløbssikring Renseanlæg og pumpestat. Østy - tilbageløbssikring Skov Vallenderød - nedlæggelse - projektering Svinninge Renseanlæg - Opstuvningsbassin

62 Holbæk Spildevandsplan Renseanlæg - Øvrige anlægsarbejder Udskiftning af hovedpumpestation - Holbæk rens 500 Sum ( x 1000 kr) Samlet bebyggelse Audebo Strand Bennebo 900 Bognæs Bognæs Strand Brønde Strand Bukkerup Butterup Bybjerg Strand Børrehoved Bårup Dramstrup Ebberup 960 Ebberup Mosehuse Frihedshuse 520 Gamlebro Gedbjerg Camping 811 Gl. Mårsø Hagested Huse Hanerup 990 Hellestrup Nord 917 Igelsø Nord 910 Jonstrup 885 Kanehøj Kastrup 937 Kastrup Strand Kisserup Strand Kræmmerstenshuse Krøjerup 740 Kyringe og Ordrup Løserup Strand Marup Mølle Borup Nr. Eskildstrup Nyby Næsby Strand Sankt Thomas Huse Sasserup Sdr. Asminderup Smidstrup Snævre 980 St. Granløse St. Merløse - Bagmarken St. Merløse - Bukkerup Syd 140 St. Merløse - Møllevejen 290 St. Merløse - Tåstrupvej syd 707 Stestrup Søndersted Tingerup Tobjerg Strand Uglerup Huse

63 Holbæk Spildevandsplan Samlet bebyggelse Vinstrup Sum ( x 1000 kr) Sanering Saneringsplan, inkl. planlægning, TV og udførelse Sum ( x 1000 kr) Separering af fælleskloakerede områder Algestrup - separering af opland 200 Gl. Hagested - Fase II - bassin Gl. Hagested - Fase II - færdiggørelse af separering Igelsø - separatkloakering og afskærende ledning Kr. Eskilstrup - Separering på Tysingevej Maglesø - separatkloakering og afskærende ledning Ny Hagested - Separatkloakering Nyvej, separering, Undløse Regstrup - kloakseparering på Hovedgaden, ca. 27 ejend. Tølløse - Separering fra Vestergade til Høj og Skræk Tølløse stationen/separering af bymidte Sum ( x 1000 kr) Spredt bebyggelse Alle indenfor året Minirenseanlæg ved 50% offentlige Sum ( x 1000 kr) Øvrig kloaksanering Holbæk - Bakkekammen 300 Holbæk - Retsbygningen - Parallelvej Tveje Merløse - Separatkloakering Sum ( x 1000 kr) Øvrige anlægsarbejder Ad hoc inkl. Byggemodninger Beholder af gasfakkel 500 Jernløse - Regnvandsbassin på Løvenborgvej/ Gartnervæ. Jyderup - olieudskillere på udløb til Skarresø Markeslev - ombygning af procestank til bassin Projektering af bassin i Tølløse 200 Regstrup - Skovgårdsvej, regnvandsbassin Retsbygning/P

64 Holbæk Spildevandsplan Øvrige anlægsarbejder Tuse - Ny dagligvare butik 300 Sum ( x 1000 kr) Total ( x 1000 kr) Total for hele planperioden: