GUIDE Udskrevet: 2019

Transkript

1 GUIDE Fundraising for frivillige sociale organisationer Udskrevet: 2019

2 Indhold Fundraising for frivillige sociale organisationer Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising Guide

3 Fundraising for frivillige sociale organisationer En rådgivningsguide om fundraising, som er en måde I kan skaffe jer et økonomisk grundlag, der sikrer foreningens drift eller til at igangsætte nye aktiviteter og projekter. Fundraising er en udbredt aktivitet i foreningslivet, og i dag er indtægter fra fundraising en betydelig del af driftsgrundlaget i næsten alle landets foreninger. Mængden af ansøgninger og henvendelser om støtte til såvel offentlige som private finansieringskilder er omfattende og konkurrencen om midler er hård. Derfor skal man som forening gøre sig umage. I denne rådgivningsguide, som er målrettet mindre og lokale foreninger, frivillige organisationer, netværk og grupperinger, får du en introduktion til fundraising og inspiration til at arbejde videre med at skaffe midler til din forening, jeres sag og aktiviteter. Hvad skal med i en ansøgning? Når I skriver en ansøgning, skal I give modtageren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I søger penge til. Ansøgningen skal være: klart skrevet, med det vigtigste først konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet en helhed uden løse ender og modstridende oplysninger skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen skjuler relevante oplysninger Få friske øjne på jeres ansøgning I de fleste foreninger kender man selv formålet og indholdet af foreningens arbejde så godt, at man typisk glemmer vigtige oplysninger, eller kommer til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med fordel lade en udenforstående - fx en ægtefælle, kollega, god ven eller andre læse jeres ansøgning. Spørg ind til om der er informationer, som indforståede, uforståelige eller om der mangler information. Og spørg grundigt ind til om man på baggrund af ansøgningen kan danne sig et klart billede af den aktivitet, I søger penge til. Hvad skal en ansøgning indeholde? I dette afsnit finder du en bruttoliste over punkter, som kan være relevante at have med i en ansøgning. Fundraising for frivillige sociale organisationer 3

4 Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. vælg derfor kun de punkter, som giver mening i forhold til din forening, og det I søger støtte til. Er du i tvivl om, hvad der er relevant at få med i en ansøgning, så sørg for at spørger fonden eller tilskudsgiveren til råds dernæst kan du evt. spørge i jeres netværk eller en anden forening, som har erfaring med fondsansøgninger. Bruttolisten for ansøgninger Titel Det første modtageren læser, er titlen på jeres projekt. Vælg en titel, som både beskriver, hvad projektet handler om og giver modtageren lyst til at læse jeres ansøgning. Resume Resumeet eller den korte præsentation er ofte det vigtigste i ansøgningen. Det er her modtageren danner sig et første indtryk af ansøgningen og af jer som ansøger. Hvis resumeet ikke er skarpt, spændende formuleret eller matcher fonden/puljen, er der en betydelig risiko for, at jeres ansøgning ikke bliver læst. Ansøger Beskriv hvem I er smat jeres kompetencer og erfaringer. Husk også at anføre en kontaktperson og kontaktoplysninger. Modtagerne af jeres ansøgning har måske aldrig hørt om jeres forening, og I har derfor behov for at I præsenterer jer. Beskrivelsen af jer som ansøger skal give modtageren en forståelse for, hvorfor det netop er jer der kan (skal) løfte opgaven. Baggrund og relevans Redegør for baggrunden for ansøgningen/projektet, og hvorfor det er relevant at gennemføre projektet. Giv gode argumenter for hvorfor jeres indsats eller projekt er en god idé. I kan med fordel inddrage (nye) forskningsresultater eller artikler, der peger på netop den udfordring I vil forsøge at finde en løsning på. Målgruppe Der skal være en præsentation af målgruppen for projektet. Hvem er det, hvor mange er de, hvordan hjælper det dem, er de inddraget i udviklingen af projektet og vil de medvirke, hvis projektet bliver til noget? 4 Guide

5 Formål Angiv formålet med aktiviteten/projektet ganske kort, gerne med fokus på de 2-3 vigtigste mål. Indhold, metoder og aktiviteter Præsentér elementerne og indholdet i projektet således, at det tydeligt fremgår, at der går en rød tråd fra formål til metoder og aktiviteter. I kan med fordel arbejde med projektets forandringsteori, som netop er en metode til at koble de rette aktiviteter til forventede resultater og virkninger. Læs evt. mere om, hvordan I kan arbejde med en forandringsteori i vores bog: Viden og virkning. En håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Evaluering Flere tilskudsgivere, især statslige puljer og nogle fonde, stiller krav om at projekter, der har fået støtte, skal evalueres. Det kan være, at I selv kan udarbejde evalueringen, men vær opmærksom på om tilskudsgiver stiller krav til, hvem der skal udføre den pågældende evaluering. Formålet med en evaluering er at vurdere, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, hvorfor det er gået, som det er gået, hvad I kan bruge fremadrettet, og hvad andre kan bruge og lære af jeres erfaringer. Dokumentation Beskriv hvordan I vil dokumentere, dvs. tydeliggøre, sammenhænge mellem projektets aktiviteter, og de mål I har sat jer. Der er mange forskellige metoder til at dokumentere om I har nået jeres mål, fx spørgeskemaer, fortællinger, interviews, registrering af deltagere osv. Ønsker I at arbejde mere systematisk med dokumentation, kan I få mere viden om dokumentation i vores håndbog: Viden og virkning Succeskriterier Her beskriver I projektets succeskriterier. Et succeskriterie kan fx være at 100 personer skal deltage i en aktivitet, 50 % har været tilfredse med jeres tilbud, eller at I har øget 25 personer livskvalitet o.l. Organisering og samarbejdspartnere Det er vigtig at I præsenterer jeres holdopstilling og at I har de rette kompetencer og erfaringer og at de relevante parter medvirker i projektet. Det er modtagerens sikkerhed for, at I kan gennemføre projektet. Hvis jeres projekt er afhængig af samarbejde med fx en anden forening eller kommunal institution, som ikke er medafsender på ansøgningen, så er det en god ide at vedlægge en hensigts- eller støtteerklæring, hvor foreningen bakker op om projektet. Fundraising for frivillige sociale organisationer 5

6 Tids- og opgaveplan Angiv jeres bedste bud på, hvornår de enkelte opgaver og aktiviteter i projektet skal gennemføres. Det viser, at I har styr på, hvad I vil. Budget og finansieringsplan I skal udarbejde et retvisende og dækkende budget, der viser, hvad det vil koste at gennemføre jeres projekt. Har I fx store udgifter til honorarer, indkøb o.l., er det en god ide at indhente tilbud, som dokumenterer jeres udgifter. I skal også udarbejde en finansieringsplan, der viser hvordan I vil forsøge at skaffe de nødvendige midler, så I kan gennemføre jeres projekt eller aktivitet. Finansieringsplanen giver fx overblik over finansiering af projektet via frivilligt arbejde, egenfinansiering og en oversigt over de fonde og puljer, I søger midler fra. Mange fonde vægter egenfinansiering højt, da det viser, at projektet eller aktiviteten er vigtig for jer. Egenfinansering, også kaldet medfinansiering, er alt det I selv lægger i projektet fx tid, frivillige kræfter, lokaler og måske også penge. Formidling og kommunikationsplan Lav en plan for hvordan og til hvem I vil formidle jeres projekterfaringer. Kommunikationsplanen indeholder typisk overvejelser om målgruppen, altså hvem I kommunikerer til, hvilke budskaber I vil formidle, og hvilke kanaler I vil benytte. Typiske kanaler er hjemmesider, rapporter, artikler, videoer, sociale medier, konferencer, jeres medlemsblad, netværksmøder, kurser osv. Udarbejd et overblik over de kommunikationsaktiviteter i planlægger forbindelse med den/de indsatser, I har søger penge til. Beskriv også hvilke resultater I forventer at opnå via jeres kommunikationsindsats. Forankring eller videreførelse Hos de fleste fonde og offentlige puljer (særligt de statslige) er der en forventning om, at I har gjort jer overvejelser om, hvordan projektet eller aktiviteten kan videreføres. Beskriv derfor, hvem der skal føre aktiviteterne videre, hvordan og hvor, og for hvilke midler. Jo mere realistisk I beskriver forankringsmulighederne, jo stærkere står ansøgningen. Bilag Det vil ofte være anført hvilke bilag I skal vedhæfte ansøgningen. Eksempler på typiske bilag: senest reviderede årsregnskab vedtægter 6 Guide

7 støtteerklæring fra relevante parter eller samarbejdspartnere dokumentation for større udgifter Vær opmærksom på om I skal have underskrifter på bilagene. Det tager tid at indsamle, så sørg for at indhente underskrifter og korrekte bilag i god tid inden ansøgningsfristen. Planlægning og organisering af arbejdet med en ansøgning Når I skal finde ud af hvilke fundraisingaktiviteter, I skal sætte i gang, kan I samle en arbejdsgruppe på 3-5 personer, som sammen løfter opgaverne. Husk, at det kun er bestyrelsen, som kan forpligtige foreningen og underskrive ansøgninger og aftaler. Det første arbejdsgruppen skal gøre, er at forholde sig til alle de forskellige muligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Udarbejd en plan for jeres fundraisingarbejde Når I har nedsat en arbejdsgruppe, skal I udarbejde en plan for, hvilke tiltag I vil arbejde med, hvad tiltagene kræver, hvornår I skal arbejde med dem, og hvem der gør hvad. Det er en rigtig god idé at lave et fælles arkiv fx via en af de mange onlinetjenester på Internettet, - hvor I kan dele jeres materialer, ansøgninger osv. og hvor alle i arbejdsgruppen har adgang til materialerne uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I kan tilgå materialet og få overleveret viden, når enkelte medlemmer af fundraisinggruppen holder ferie, bliver ramt af sygdom eller ved udskiftning blandt de personer, der arbejder med fundraising. Det er også en god idé at lave et årshjul, plan eller logbog for jeres fundraising, hvor I skriver de forskellige deadlines og aktiviteter ind. På den måde får I et fælles overblik over, hvad der skal ske og I overser forhåbentlig ikke vigtige ansøgningsfrister. Aftal hvem der skriver ansøgningen Indbyrdes i arbejdsgruppen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og kvalitetssikre den. Det kan være en fordel, at en helt udenforstående læser ansøgningen igennem, da I kan komme til at skrive meget indforstået. Fundraising for frivillige sociale organisationer 7

8 Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær forberedt på, at det tager længere tid end I forventer, fordi I skal skrive den igennem flere gange, inden resultatet er tilfredsstillende. Læs mere om fundraising Her kommer et par titler på bøger, der kan give inspiration til dit arbejde med fundraising: Få succes med fundraising. Af Malene Stub Selmer og Marianne Bigum. Bigum Consult, Håndbog i fundraising. Af Dennis Hørmann og Rasmus Munch. Multivers, Senest revideret: Torsdag, 19. september Guide

9 Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising En rådgivningsguide til mindre, lokale foreninger og frivillige organisationer, som søger støtte fra kommunale og statslige puljer eller private fonde I denne rådgivningsguide, som er målrettet mindre og lokale foreninger, frivillige organisationer, netværk og grupperinger, får du en introduktion til, hvad I skal være opmærksomme på, og hvilke krav I som ansøger skal leve op til, når I vil søge midler til jeres initiativer, projekter og aktiviteter fra kommunale og statslige puljer eller private fonde. Guiden giver også råd og tips til det vigtige og grundige forarbejde, der går forud for enhver ansøgning om midler fra puljer og fonde. Kommunale puljer Som forening kan I søge om økonomisk støtte lokalt i jeres kommune. Orienter jer på kommunens hjemmeside, søg fx på frivilligt socialt arbejde, eller henvend jer til kommunens forenings- eller frivilligkonsulenter for at få mere information om jeres muligheder. Hvis der er et lokalt frivilligcenter, kan I med fordel henvende jer og få råd og sparring om, hvad der findes lokale og kommunale tilskudsmuligheder. Kommunerne støtter foreningslivet efter forskellige love - blandt andre: 18 i Lov om social service 18 i Lov om social service handler om, at landets kommuner skal samarbejde med de frivillige sociale foreninger i deres lokalområde, og at de også skal afsætte et årligt beløb til foreningernes aktiviteter. Det er den enkelte kommune, der selv beslutter de præcise regler, ansøgningsfrister osv., så I skal henvende jer til socialforvaltningen i jeres kommune, hvis I vil undersøge, om I kan få 18 midler. 79 i Lov om social service 79 i Lov om social service siger, at kommunerne kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er ikke alle kommuner, der bruger denne paragraf, men nogle steder afsætter man en pulje til forskellige aktiviteter, der ikke passer ind under 18. Fundraising for frivillige sociale organisationer 9

10 Udviklingspuljer i kommunerne Flere kommuner afsætter midler i en udviklingspulje, der kan tilgodese nyopstartede foreninger og initiativer, hvor fristen er løbende, eller har andre kriterier end fx 18. Derfor: Hold jer orienteret via kommunens nyhedsbrev, hjemmeside, eller kontakt frivilligkonsulenten i kommunen for at høre om jeres muligheder for at søge støtte. Folkeoplysningsloven Folkeoplysningsloven sikrer bl.a. tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år (enkelte kommuner giver også tilskud til de over 25-årige). Der gives typisk en eller anden form for medlemstilskud og tilskud til lokaleudgifter, men hver kommune vedtager sine egne regler på området. I skal derfor henvende jer til jeres egen kommune, hvis I vil vide, hvilke konkrete regler der gælder for jeres forening. Krav til foreninger, der søger penge eller lejer lokaler af kommunen Som forening skal være opmærksomme på, at opfylde nogle særlige krav, når I søger penge eller låner lokaler af kommunen. Kravene kan variere fra kommune til kommune og afhænger fx af, om I er en frivillig social forening, en frivillig folkeoplysende forening eller noget helt tredje. Kravene kan også afhænge af størrelsen på det tilskud, I søger. Vi anbefaler, at I kontakter jeres kommune for nærmere oplysninger om de forskellige betingelser og krav for at søge penge og låne lokaler. Læs mere i vores guide: Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Statslige puljer I har mulighed for at søge statslige støtte- og puljemidler. Disse administreres typisk af forskellige fagministerier fx Indenrigs- og Socialministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet mv. Puljerne i ministerierne handler for det meste om særlige indsatsområder, så det er kun, hvis I laver særlige aktiviteter inden for disse indsatsområder, at I kan komme i betragtning og få støtte fra til disse puljer. Vær opmærksom på, at statslige puljer og støtteordninger ikke giver midler til lokalforeningers generelle drift, administration og almindelige aktiviteter. På hjemmesiden for Statens tilskudspuljer findes en samlet indgang til alle statslige støttemuligheder og tilskudspuljer under de forskellige fagministerier. I kan også finde flere oplysninger og søge aktuelle statslige tilskudspuljer til frivilligt socialt arbejde via Socialstyrelsens Tilskudsportal 10 Guide

11 I Tilskudsportalen finder I informationer som: Aktuelle og kommende puljer Ansøgningsguide Vejledninger Betingelser for modtagelse af tilskud Oversigter over tidligere uddelte midler støttebeløb, modtager, titel Krav til foreninger, der søger offentlige tilskud Når I søger offentlige støttemidler, skal I være opmærksomme på, at selve ansøgningen sker via et særligt ansøgningsskema, som regel i elektronisk form. Søger I midler fra statslige tilskudspuljer på det sociale område, skal I fx altid søge via Tilskudsportalen Ud over disse opmærksomhedspunkter skal I gøre jer klart, at der ofte er knyttet en række krav og betingelser til, hvordan og til hvad I kan bruge midlerne. Der kan også være krav til, hvordan I skal afrapporterer. Husk at offentlige puljer kun gives i en afgrænset tidsperiode på normalt et år og op til tre år. Som regel kan I kun søge støtte til aktiviteter, der ikke er sat i gang på ansøgningstidspunktet. Bilag Der er som oftest krav om at I dokumenterer at I er en juridisk enhed, dvs. en forening. Husk at vedlægge alle bilag, der efterspørges. Ofte er det foreningens vedtægter, senest godkendte årsberetning og årsregnskab, Krav om CVR-registrering, NemKonto og digital post (e-boks) Modtager I tilskud fra stat eller kommune, skal I have et CVR-nummer og en foreningskonto i banken (NemKonto). Det er lovpligtigt for alle foreninger med et CVR-nummer at oprette en digital postkasse (e-boks). E-boks er gratis og giver mulighed for sikker digital kommunikation med kommunen, offentlige myndigheder og virksomheder. Som forening har I også pligt til at følge med i de mails og breve, I modtager fra offentlige myndigheder via e-boks. Så husk at åbne jeres e-boks jævnligt. Læs mere om, hvordan I opretter et CVR-nummer, NemKonto og e-boks i vores guide Sådan registrerer I jeres forening Fundraising for frivillige sociale organisationer 11

12 Andre krav Når I søger offentlige midler er det vigtigt, at I sætter jer ind i hvilke krav I skal opfylde, for at kunne modtage støtte. Kravene kan variere og afhænger fx af, hvor I søger støtte, størrelsen på det tilskud, I søger, og om I er en frivillig social forening, en frivillig folkeoplysende forening eller noget helt tredje. Læs mere om kravene til foreninger, der søger penge eller lejer lokaler af kommunen Private fonde og legater I Danmark findes der mere end private fonde og legater. Disse fonde deler mere end 2-3 gange så mange midler ud som de offentlige puljer og ordninger. Beløbene varierer og kan være store beløb fra nationale fonde som fx Trygfonden, Nordeafonden og Velux Fondene, som uddeler langt over 100 millioner kroner om året, til lokale og mindre fonde og legater, der uddeler få tusinde kroner til lokale foreninger og specifikke aktiviteter. Private fonde kan i nogle tilfælde være nemmere at gå i dialog med om støtte, da de ikke er underlagt de samme betingelser, som offentlige puljer. Flere private fonde og legater stiller heller ikke helt så store krav til ansøgningernes indhold, som man gør til ansøgninger om støtte fra offentlige tilskudpuljer. I nogle tilfælde er der meget få eller ingen krav om afrapportering af projektet. I kan søge om såvel helt små som store beløb fra de private fonde. Der skal naturligvis være sammenhæng mellem det beløb I søger, og de beløb fonden har mulighed for at støtte med. Mange private fonde, særligt de små lokale fonde, har ikke ansøgningsskemaer. I stedet har ansøger frie hænder i forhold til, hvordan ansøgningen skrives og hvilke oplysninger I skal give. Ansøgningen til lokale fonde De vigtigste punkter I skal beskrive i ansøgninger til mindre og lokale fonde, er: Hvem er I som ansøger giv modtageren et godt billede af jeres forening, hvem I er, hvad I arbejder for, hvem I hjælper Formål og baggrund hvad skal projektet eller aktiviteten gøre. Fortæl kort hvorfor det er relevant at gennemføre projektet, og hvorfor fonden skal støtte det. Det kan fx være, at en bestemt gruppe mennesker er ensomme og I gerne vil bryde isolationen eller hjælpe en gruppe ældre til at blive mere aktive og derved holde sig i gang. Målgruppe og udbytte hvem er det, der har gavn af eller får en værdi af jeres projekt/ aktivitet og hvordan får målgruppen udbytte heraf. Det kan være I søger midler til udstyr, som gør det muligt at lave forskellige aktiviteter for en bestemt målgruppe. Det kan også være, at I søger dækning af udgifter til en samtalegruppe eller udgifter til 12 Guide

13 informationsmateriale, som skal uddeles på skoler, til sundhedspersonale eller en anden særlig målgruppe. Hvad søger I helt præcist om, hvad koster det og hvad kan I selv finansiere. I kan søge om støtte til næsten alle former for aktiviteter og udgifter. Der er selvfølgelig nogle ting, der er mere interessante for fondene at støtte end andre. Dét I søger penge til, skal helst have en nyhedsværdi. Det er sjældent at fondene støtter foreningens almindelige drift som husleje, administration ol. Fondene vil typisk gerne støtte nye aktiviteter, som gør en positiv forskel for mennesker - gerne aktiviteter, som ikke ville være mulige at igangsætte uden støtte fra den pågældende fond. De private fonde støtter næsten alle udelukkende aktiviteter, som ikke er igangsat inden fonden behandler jeres ansøgning. Ofte kan der gå flere måneder eller længere, før I får svar på ansøgningen. Fondens forventede sagsbehandlingstid fremgår som regel af fondens hjemmeside, eller I kan få det oplyst via kontakt til fondens sekretariat. Som udgangspunkt er det vigtigt at I søger i god tid, hvilket vil sige mindst 3-6 måneder før I skal bruge midlerne og endnu tidligere, hvis der er tale om ansøgninger i forbindelse med større projekter. Det er en god idé, at I søger støtte fra flere fonde til jeres aktivitet eller projekt, da der er langt flere, der søger, end fondene har midler til og mulighed for at støtte. Det vigtige forarbejde, når I søger puljer og fonde Når I skal vælge, hvilke fonde eller tilskudspuljer I vil søge, kan I fx få inspiration til relevante muligheder ved at brainstorme over, hvad det er for en aktivitet, I vil søge støtte til, hvem den giver værdi for, og på hvilket område (socialt, sundhed, kultur osv.) aktiviteten eller projektet giver værdi. Hvis I fx ville søge midler til en besøgstjeneste for ensomme ældre i en bestemt bydel, kunne det være relevant at søge på nøgleord som: Ældre Ensomhed Livskvalitet Frivilligt socialt arbejde Forebyggelse Sundhed Trivsel Lokalt initiativ osv. Fundraising for frivillige sociale organisationer 13

14 Målgruppen er ældre, men da det er en meget bred målgruppe kunne det være relevant at søge på mere specifikke målgrupper som fx personer med funktionsnedsættelse, demente, personer med psykiske lidelser o.l. Afdækning af jeres målgrupper kan også være en vej til at vælge, hvilke fonde I vil søge, da mange fonde giver til bestemte formål og bestemte målgrupper. Match jeres aktivitet med fondens formål Det er vigtigt, at I laver et godt forarbejde, inden I bestemmer, hvilke fonde I vil søge støtte fra. Fondene vil gerne modtage gennemarbejdede ansøgninger fra ansøgere, som matcher den enkelte fonds formål og interesser. Fondene vil gerne vide, hvorfor I lige præcist søger dem om støtte. Her må I gerne gøre jer umage og vise, at I ikke bare søger alle de fonde, I kan finde, men at I har udvalgt den pågældende fond, fordi der netop er et godt match mellem fondens formål og interesser og jeres forening og aktivitet. Derfor er det vigtigt, at I sætter jer grundigt ind i, hvad den enkelte fond eller pulje præcist giver støtte til, og fondens forventninger til, hvad I skal give svar på i en ansøgning. I kan læse nærmere om, hvad fondene støtter, hvem de har støttet, hvor meget de deler ud, vejledninger og gode råd osv. på de pågældende fondes hjemmesider. Find offentlige tilskudspuljer og private fonde Når I skal finde private fonde og offentlige puljer, har I flere muligheder: Statens tilskudspuljer.dk er en samlet indgang til og oversigt over aktuelle statslige tilskudspuljer og støttemuligheder på tværs af alle fagministerier Social- og Indenrigsministeriets Tilskudsportal er en indgang til støttemuligheder på socialområdet Mange af landets kommuner, ministerier, styrelser mv. har hjemmesider, hvor I kan finde oversigter over ansøgningsmuligheder og måske tilmelde jer nyhedsbreve Offentlige puljer og en del private fonde annonceres i dagspressen, fagblade, lokalaviser ol. Større fonde har som regel et nyhedsbrev, I kan tilmelde jer Legatbogen.dk er en gratis søgemaskine med fonde og legater Flere firmaer udgiver nyhedsbreve, oversigter og / eller har databaser I kan købe jer adgang til Søg efter puljer, fonde og legater på Google Kig på andre foreningers hjemmesider, årsberetninger osv. og se hvilke puljer og fonde de modtager støtte fra Spørg i jeres netværk 14 Guide

15 Senest revideret: Torsdag, 19. september 2019 Fundraising for frivillige sociale organisationer 15

16 Brug vores guider til at få svar på dine spørgsmål om frivillighed Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. På vores hjemmeside frivillighed.dk finder du mere end 50 guider, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med frivillighed og civilsamfund giver anledning til. Guiderne dækker alt fra konkrete spørgsmål om vedtægter, forsikring, og tavshedspligt til inspiration om at rekruttere og fastholde af frivillige. Frivillige, foreninger, landsorganisationer, fonde og kommuner, der arbejder inden for det frivillige sociale arbejde, har mulighed for at få rådgivning via telefon eller mail. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er et selvejende statsligt udviklings- og videnscenter om frivillighed på velfærdsområdet. Vi formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund. Gennem kurser og rådgivning støtter vi foreninger, frivillige initiativer og kommuner i deres arbejde med at udvikle og styrke den frivillige indsats i hele Danmark. Vi kan også hyres til fx oplæg, udviklingsopgaver og undersøgelser. Centret er finansieret med midler fra finansloven, satspuljen og indtægtsdækkede opgaver. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk