Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud. KL Danske Regioner 2006

Transkript

1 Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud KL Danske Regioner 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. INDLEDNING... 5 LÆSEVEJLEDNING INDHOLD OG RAMMER FOR GODKENDELSE OG TILSYN HVILKET LOVGRUNDLAG BYGGER GODKENDELSES- OG TILSYNSOPGAVEN PÅ? HVORDAN DEFINERES OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD? HVILKE OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD ER OMFATTET AF BEKENDTGØRELSENS GODKENDELSES- OG TILSYNSKRAV? Botilbud Opholdssteder HVILKE ELEMENTER INDGÅR I GODKENDELSES- OG TILSYNSOPGAVEN? Hvad indebærer tilsynet? Hvilke principper bygger tilsynsfunktionen på? HVAD HAR OPHOLDSSTEDET ELLER BOTILBUDET PLIGT TIL AT OPLYSE? Hvad ligger der i Tilbudsportalen? ORGANISATION DER SKAL ALTID VÆRE EN ANSVARLIG JURIDISK ENHED DER ER VALGFRIHED INDEN FOR DE GIVNE RAMMER VEJLEDENDE OVERSIGT OVER SELSKABSRETLIGE KRAV VED STIFTELSE AF FORSKELLIGE ORGANISATIONSFORMER DET GRUNDLÆGGENDE PRINCIP VEDRØRENDE ANVENDELSE AF OFFENTLIGE MIDLER SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I STIFTELSESFASEN DE ENKELTE SOCIALRETLIGE KRAV Selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Undtagelser fra kravet om selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Krav om en bestyrelse Krav om at der findes vedtægter SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER SÆRLIGE FORHOLD VED GODKENDELSE OG TILSYN MED TILBUD, ORGANISERET SOM FONDE, HERUNDER OPGAVER SOM FONDSMYNDIGHED... 29

3 3.9 OVERDRAGELSE AF ET TILBUD FRA EN JURIDISK ENHED TIL EN ANDEN OPHØR AF GODKENDELSEN VED TILBAGEKALDELSE OPHØR AF GODKENDELSE EFTER ANMODNING FRA PARTEN UNDERRETNING AF ANBRINGENDE MYNDIGHEDER OPLØSNING AF DEN JURIDISKE PERSON, DER HAR HAFT GODKENDELSEN AFVIKLING I ØVRIGT PÆDAGOGIK OG PERSONALE Side GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM MÅLGRUPPE, PÆDAGOGISK METODE OG MÅLSÆTNINGER ER DER BEHOV FOR? GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM OPHOLDSSTEDETS ELLER BOTILBUDETS ANSATTE OG/ELLER LEDER ER DER BEHOV FOR? HVAD INDEBÆRER DET LØBENDE PÆDAGOGISKE TILSYN? HVAD SKAL DET PÆDAGOGISKE TILSYN INDEHOLDE? HVORDAN ORGANISERES TILSYNET? HVAD GÆLDER FOR EFTER- OG KOSTSKOLER? ØKONOMI GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM DE ØKONOMISKE FORHOLD ER DER BEHOV FOR? Hvad skal godkendende myndighed vide om lønudgifter? Hvad skal godkendende myndighed vide om ejendomsudgifter? Hvad skal godkendende myndighed vide om øvrige udgifter? HVORDAN FASTSÆTTES PLADSPRISEN? HVORDAN FORETAGES OG GODKENDES HENLÆGGELSER, EKSTRAORDINÆRE ØKONOMISKE DISPOSITIONER MV.? HVORDAN FASTSÆTTES BESTYRELSESHONORARET? TILSYN HVILKE OPLYSNINGER OM DE ØKONOMISKE FORHOLD ER DER BEHOV FOR? FYSISKE RAMMER GODKENDELSE HVILKE OPLYSNINGER OM DE FYSISKE RAMMER ER DER BRUG FOR? HVORDAN FORHOLDES TIL ANDRE MYNDIGHEDERS KRAV? HVAD INDEBÆRER TILSYNET MED DE FYSISKE RAMMER? BILAG BILAG 1. SÆRLIGE FORHOLD OG REGLER VEDRØRENDE TILBUD, DER ER ORGANISERET SOM FONDE

4 BILAG 2. TJEKLISTE TIL BRUG FOR TILSYNSBESØG PÅ OPHOLDSSTEDER ELLER BOTILBUD BILAG 3. FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR TILSYNSBESØG BILAG 4. LISTE OVER TILLADELSER OG GODKENDELSER I FORHOLD TIL GODKENDELSE AF FYSISKE RAMMER Side 4

5 1. INDLEDNING Side 5 Private opholdssteder og private botilbud skal ifølge Lov om social service, 142, stk. 5 og 144, stk. 1, godkendes som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse. Socialministeriet udsendte den Bekendtgørelse nr om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, der i juli 2005 blev fulgt op af den tilhørende Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud efter 49, stk. 2 og 91 og 93 i serviceloven. Nærværende vejledning, der udsendes af Danske Regioner og KL i fællesskab, supplerer Socialministeriets vejledning. Samtidig erstatter den de vejledninger, der hidtil er udarbejdet af Amtsrådsforeningen og KL, nemlig Vejledning om godkendelse og tilsyn med private botilbud for voksne og Vejledning om opholdsbetaling m.v. ved opholddssteder for børn og unge, jf. 49 i lov om social service. I medfør af strukturreformen får kommunerne fra den 1. januar 2007 det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for ydelser, der tilbydes efter Lov om social service. Dette indebærer også, at kommunerne fremover får godkendelses- og tilsynspligten i relation til de private opholdssteder og botilbud, både hvad angår det generelle tilsyn og, som hidtil, det personrelaterede tilsyn. Danske Regioner og KL anbefaler, at nærværende vejledning og Socialministeriets vejledning udgør beslutningsgrundlaget for kommunernes godkendelses- og tilsynsopgave. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at det samlede tilsyns- og godkendelsesansvar overgår til kommunerne pr. 1. januar 2007, hvorfor der påhviler kommunerne et stort ansvar for at sikre en ensartet, landsdækkende kvalitet for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med de private botilbud og opholdssteder. Læsevejledning Når der i nærværende vejledning henvises til bekendtgørelsen, refereres der til ovennævnte bekendtgørelse, ligesom der med mindre andet er angivet med vejledning menes Socialministeriets vejledning af 1. juli 2005.

6 Nærværende vejledning går ikke i dybden med samtlige bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning, og skal følgelig læses med forbehold herfor. Side 6 Den 1. januar 2007 træder en ny Lov om social service i kraft. Der vil i denne vejledning blive henvist til lov og lovparagraffer, som de kommer til at gælde fra den 1. januar 2007.

7 2. INDHOLD OG RAMMER FOR GODKENDELSE OG TILSYN Side 7 Private opholdssteder og private botilbud skal ifølge servicelovens 142, stk. 5 og 144, stk. 1 godkendes som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse. Med godkendelsesbeføjelsen hos den stedlige kommune følger en forpligtelse til at føre tilsyn med opholdsstedet og botilbudet (bekendtgørelsens 15). 2.1 Hvilket lovgrundlag bygger godkendelses- og tilsynsopgaven på? Lov om social service. Bekendtgørelsen om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud er udstedt med hjemmel i 143, 144, stk. 3 og 149 i lov om social service. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres, jfr. 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Disse generelle tilsynsbestemmelser er på området for private opholdssteder og private botilbud suppleret med de særlige regler om godkendelse af og tilsyn, som denne vejledning handler om. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 43, stk. 1, skal region eller kommune tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, der kan opstå i forbindelse med, at kommune eller region får udført opgaver efter den sociale lovgivning (læs mere herom i kap. 5 om økonomiske forhold). Når et privat opholdssted eller botilbud er godkendt efter serviceloven, er det den godkendende myndighed, der har forpligtelsen til at sikre at reglen i 43, stk. 1 er overholdt. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at det offentlige kun betaler de udgifter, der er relevante herunder rimelige i forbindelse med at få løst den sociale opgave. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43, stk. 2 er dele af forvaltningsloven og offentlighedsloven gældende for opholdssteder og botilbud, når tilbuddene udfører den opgave, som det er aftalt mellem myndigheden og tilbuddet, at myndigheden overlader til tilbuddet. Forvaltningslovens og offentlighedslovens regler træder for eksempel således i kraft når et barn eller en ung anbringes, og der indgås aftale mel-

8 lem den anbringende kommune og opholdsstedet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder kun for de opgaver, som den private leverandør udfører for kommunen efter den sociale lovgivning. Andre aktiviteter, som den private leverandør udfører, er ikke omfattet af 43, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Side Hvordan defineres opholdssteder og botilbud? Der er som udgangspunkt tale om et opholdssted, når der for stedet er godkendt et budget med en fast månedspris pr. barn eller ung. Opholdsstederne dækker en række meget forskellige steder til anbringelse af børn og unge. Følgende eksempler på typebeskrivelse illustrerer opholdsstedsområdets bredde. Plejekollektivet er den oprindelige form for opholdssted med tre eller flere fastboende voksne. Plejekollektivet kan også have fastboende medarbejdere, der arbejder udenfor opholdsstedet. Findes typisk blandt store og mellemstore opholdssteder. Storfamilien består som oftest af et ægtepar med en eller flere tilknyttede medarbejdere. Findes typisk blandt mindre og mellemstore opholdssteder. Det institutionslignende opholdssted kan eventuelt have fastboende medarbejdere i en særskilt afdeling eller støttebeboere. Findes typisk blandt de mellemstore og store opholdssteder. Bofællesskabet er primært for større unge og udgør en mellemform for unge, som skal trænes til at klare sig selv i en mere selvstændig bolig. Som regel har opholdsstedet ikke medarbejdere på om natten. For så vidt angår botilbudsområdet spænder det blandt andet over kollektiver, herberg, bofællesskaber og mere institutionslignende steder. Personkredsen, der er omfattet af botilbudene efter servicelovens 107 spænder vidt og omfatter blandt andet sent udviklede, udviklingshæmmede, sindslidende, personer med adfærds- og andre sociale problemer og personer med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.

9 2.3 Hvilke opholdssteder og botilbud er omfattet af bekendtgørelsens godkendelses- og tilsynskrav? Side Botilbud Beliggenhedskommunen godkender og fører tilsyn med det private botilbud, med mindre det pågældende botilbud er omfattet af en generelt aftale med en anden kommune end beliggenhedskommunen. I det tilfælde er det den komune, der har den generelle aftale, der har godkendelses- og tilsynsforpligtelsen. Dele af målgruppen på et botilbud vil også kunne modtage hjælp efter anden lovgivning, for eksempel alkoholafvænning med hjemmel i sygehusloven og revalidering efter lov om aktiv socialpolitik. Det, der afgør om tilbuddet er omfattet af godkendelses- og tilsynskravet i servicelovens 144, er, om brugerne visiteres til tilbuddet via servicelovens 52, stk. 3, nr. 4, samt 107. Følgende botilbud er omfattet af godkendelseskravet i servicelovens 144: Private botilbud efter 52, stk. 3, nr. 4, hvorefter kommunen kan etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i et botilbud, medmindre der er tale om en døgninstitution, en familiepleje eller et godkendt opholdssted efter 49 og 51. Bestemmelsen om døgnophold efter 40, stk. 3, nr. 4 er nærmere uddybet i Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge. Private botilbud efter 107, stk. 1, hvorefter kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for det. Private botilbud efter 107, stk. 2, hvorefter amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer 1. Til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

10 2. Til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Side 10 Børn i følgeskab med voksne Der er en del eksempler på botilbud til voksne, hvor voksne medbringer børn under deres ophold i botilbudet. Det bemærkes i den forbindelse generelt, at der ikke er tale om en anbringelse uden for hjemmet af barnet/den unge, når barnet har døgnophold sammen med en indehaver af forældremyndigheden. Den visiterende myndighed bør tage konkret stilling til, hvad der skal ske med børn i følgeskab med en voksen, der visiteres til et botilbud. Det bør også tages stilling til, hvilke krav der skal være opfyldt, før et privat botilbud til voksne kan modtage børn. Man kan opstille følgende hovedgrupper: Det er barnets/børnenes behov, der er udgangspunkt for indsatsen. Den/de voksne har ikke et behov, der selvstændigt ville kunne begrunde en visitation til et privat botilbud. Det er den typiske situation efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4 familiebehandling kombineret med døgnophold. Botilbudet har primært til formål at imødekomme behov hos den/de voksne, der er visiteret til tilbudet. Barnet/børnene har ikke et selvstændigt behandlingsbehov, der kan begrunde opholdet. Barnet følger her den/de personer, der har forældremyndighed, forsørgeransvar mv. Der er i forhold til barnet hverken tale om et 52, stk. 3, nr. 4 - tilbud eller om en anbringelse uden for hjemmet. Der er alene tale om et privat botilbud til den/de voksne og om, at barnet i en periode bor i det private botilbud og modtager de nødvendige ydelser, kost m.v. Et eksempel kan være et narkobehandlingssted, hvor en kvinde i særlige tilfælde kan have sit barn med. Botilbudet har til formål at imødekomme behov hos den/de voksne, der er visiteret til tilbudet. Barnet/børnene har imidlertid også et selvstændigt behov for særlig støtte. Det kan være et tilbud efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4 eller tilbud, der svarer til de tidligere mødre- og svangrehjem.

11 2.3.2 Opholdssteder Bekendtgørelsens godkendelses- og tilsynskrav retter sig mod private opholdssteder efter servicelovens 142, stk. 5, hvorefter et privat opholdssted skal være godkendt af den stedlige kommune. Side 11 I forhold til andre anbringelsessteder, kan opholdssteder afgrænses ved at aflønningen er baseret på et godkendt budget, og ikke på vederlagsbetaling. Det er desuden karakteristisk, at et opholdssted udbyder et samlet tilbud, der omfatter en pædagogisk ydelse og bolig, og som normalt har åbent hele året (365 dage). Efter- og kostskoler er ligeledes omfattet af bekendtgørelsen og vejledningen om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Der eksisterer imidlertid et særligt regelsæt for disse, der er beskrevet i Undervisningsministeriets og Socialministeriets særlige vejledning om de sociale myndigheders anvendelse af frie grundskoler med kostafdeling til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet (Vejledning nr. 135 af den 21. juni 2001). For uddybende oplysninger henvises til denne. Dermed regulerer bekendtgørelsen ikke godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, der er kendetegnes ved at honorering sker i form af vederlag. Bekendtgørelsen regulerer heller ikke godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder i form af egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin bolig. 2.4 Hvilke elementer indgår i godkendelses- og tilsynsopgaven? Ved godkendelsen af et opholdssted eller botilbud skal der foretages en samlet vurdering af bl.a. de organisatoriske og økonomiske forhold, de fysiske rammer og medarbejdernes personlige og faglige kvalifikationer sammenholdt med den målgruppe, som opholdsstedet eller botilbudet ønsker at arbejde med. Som væsentlige elementer i vurderingen, om et opholdssted eller et botilbud kan godkendes som egnet indgår: Om stedets pædagogiske rammer, metoder og målsætningen for det pædagogiske arbejde er fagligt forsvarlig i forhold til målgruppen (bekendtgørelsens 9) Om de økonomiske og organisatoriske forhold ligger inden for rimelige rammer (bekendtgørelsens 5, 11 og 12)

12 Om medarbejdersammensætningen og medarbejdernes faglige kvalifikationer er rimelig i forhold til den målgruppe, man ønsker at arbejde med (bekendtgørelsens 13) Om de fysiske rammer er tilfredsstillende (bekendtgørelsens 10) Side 12 Godkendelse og tilsyn med opholdssteder og botilbud skal således: Sikre en ydelse med et kvalitativt indhold til opholdsstedet eller botilbudets brugere Sikre at offentlige midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med godkendelsens rammer Sikre og støtte udviklingen af de private opholdssteder og botilbud, så de fortsat kan indgå som en del af den samlede tilbudsvifte på området Hvad indebærer tilsynet? Tilsynet indebærer, at tilsynsmyndigheden har en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift pædagogisk ledelses- og personalemæssigt organisatorisk, og økonomisk. Herved sikres, at opholdsstedet eller botilbudet fortsat lever op til de vilkår, godkendelsen er givet under. De private opholdssteder og botilbud dækker over et bredt spekter af tilbud og over mange forskellige målgrupper. Det er derfor nødvendigt at tilpasse tilsynet til det konkrete tilbud og dets målgruppe, således at opholdsstederne eller botilbudene mødes med differentierede og afstemte krav. Det er vigtigt, at tilsynsmyndigheden i udøvelsen af tilsynet har respekt for, at det er den private driftsherre, der udgør den ansvarlige ledelse af opholdsstedet eller botilbudet. Tilsynsmyndigheden har ikke ledelsesbeføjelser overfor det private opholdssted eller botilbud, men kan give råd og anvisninger som konsulenter. Der bør være forståelse for, at der netop er tale om tilbud, der ikke er en del af en offentlig forvaltning Hvilke principper bygger tilsynsfunktionen på?

13 Der er tre overordnede principper, som tilsynsfunktionen bør baseres på: Side 13 Kontrolaspektet består i at påse, at opholdsstedet eller botilbudet overholder gældende lovgivning, og at stedets tilbud med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse og økonomi er i overensstemmelse med de vilkår, godkendelsen er givet under. Kvalitetssikringsaspektet består i at sikre gode faglige standarder i opholdsstedets eller botilbudets ydelser og opgaveløsning. Udviklingsaspektet består i gennem løbende dialog at bidrage til kontinuerlig udvikling af opholdsstedets eller botilbuddets rammer og ydelser i takt med brugernes behov, herunder bidrage til metode-, personale- og organisationsudvikling. I den konkrete tilsynsopgave vægtes alle tre principper eller aspekter, således at alle tre måder at vurdere opholdsstedet eller botilbudet på indgår i den viden, tilsynsmyndigheden har pligt til at fremskaffe. Kontrolaspektet er overordnet. Det ligger ud over formålet med nærværende vejledning at beskrive modeller for den interne organisering af tilsynet. Men tilsynsmyndigheden bør tilse, at tilsynsopgaven organiseres således at alle tre principper inddrages. Det skal i den forbindelse erindres, at tilsyn indebærer, at tilsynsmyndigheden optræder med forskellige kasketter i forskellige situationer. Det bør give anledning til nogle overvejelser om hvordan tilsynsopgaven organiseres. Såfremt den tilsynsførende myndighed under udøvelsen af tilsynet finder uoverensstemmelser i stedets drift eller brud på de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, kan tilsynsmyndigheden iværksætte skærpet tilsyn, hvorunder der blandt andet kan indhentes oplysninger fra de anbringende kommuner. Amtets tilsyn med de private opholdssteder og botilbud er et generelt tilsyn, mens det individuelle, personrelaterede tilsyn med de enkelte beboere påhviler den visiterende kommune eller det visiterende amt. Det generelle tilsyn må planlægges med respekt herfor. Per 1. januar 2007 får kommunerne ansvaret for såvel det generelle som det personrelaterede tilsyn. Såfremt den anbringende kommune under udøvelsen af det personrelaterede tilsyn med det anbragte barn eller den voksne bruger finder uoverens-

14 stemmelser i stedets drift, herunder forhold der er et brud på den aftale, der blev indgået i forbindelse med anbringelsen, anbefales det, at den anbringende kommune underretter tilsynsmyndigheden. Side Hvad har opholdsstedet eller botilbudet pligt til at oplyse? Bekendtgørelsens 4 fastslår, at opholdsstedet eller botilbudet har pligt til at meddele den godkendende myndighed, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Det kan f.eks. være i tilfælde af personaletilgang eller afgang, der bevirker at tilbudets kapacitet eller faglige kompetence tilsvarende ændres. Godkendende myndighed kan på baggrund af oplysningerne vurdere, om betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt. Ændringer kan i udgangspunktet ikke iværksættes uden godkendende myndigheds vurdering, med mindre det ville være uforsvarligt ikke at iværksætte ændringen Hvad ligger der i Tilbudsportalen? En stor del at den information og dokumentation, der i vejledningen kræves af opholdsstederne og botilbudene, er ligeledes en forudsætning for, at det enkelte opholdssted eller botilbud kan indgå i den statslige tilbudsportal, der med hjemmel i servicelovens 14 etableres per 1. januar Det enkelte opholdssted eller botilbud kan således med fordel tage udgangspunkt i bekendtgørelsen om tilbudsportalen og den systematik og krav til dokumentation og information, der fremgår heraf når tilbudet beskriver og dokumenterer sin virksomhed med henblik på tilsynsmyndighedens godkendelse og tilsyn. Det bør i den forbindelse erindres, at kommunerne fra den 1. januar 2007 kun kan benytte tilbud, der indgår i tilbudsportalen. Tilbud, som er oprettet før den 1. januar 2007, skal registreres inden den 1. april Oplysningerne om opholdssteder og botilbud til tilbudsportalen indberettes af den kommunalbestyrelse, der har godkendt tilbudet, eller den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har indgået en generel aftale om anvendelse af tilbudet. Nævnte myndigheder vil derfor efterspørge de relevante oplysninger fra opholdsstedet eller botilbudet. Det fremgår af bekendtgørelsen om tilbudsportalen, at kommunalbestyrelsen skal indberette følgende oplysninger om det enkelte opholdssted eller botilbud:

15 1) Organisatoriske forhold: Tilbudets målgruppe, tilbudets juridiske grundlag, tilbudets navn og adresse, etableringsår, ejerform, vedtægter eller lignende, indberettende/godkendende myndighed. 2) Antal pladser i tilbudet specificeret på pladstype og målgruppe 3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag: Hovedydelse og delydelser i tilbudet og ydelsernes lovgrundlag, behandlingsmetoder og pædagogik mv., værdigrundlag. 4) Takst for tilbudets hovedydelser og delydelser 5) Personaleforhold: Leder af tilbudet, antal ansatte, lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer, antallet af frivillige. 6) Fysiske forhold: Beliggenhed, fysiske rammer mv., handicaptilgængelighed, handicapindretning, faciliteter til medfølgende børn 7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd 8) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser) 9) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer 10) Evalueringer af tilbudet 11) Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbudet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Side 15

16 3. Organisation Side Der skal altid være en ansvarlig juridisk enhed Godkendelsen til at drive opholdssted eller botilbud skal gives til den bestemte juridiske enhed, som skal være ansvarlig for driften af det private tilbud. Denne juridiske enhed skal være stiftet senest samtidig med at godkendelsen gives, og skal vedblive med at eksistere for at godkendelsen kan opretholdes. Alt afhængig af de særlige regler der gælder for den valgte juridiske enhed, vil der typisk være adgang til at ændre i deltagerkredsen undervejs, for eksempel kan der ske udskiftning i en fondsbestyrelse eller i den ansvarlige ledelse af et ApS. Når der sker udskiftninger, skal dette meddeles til den kommunale myndighed jf. bekendtgørelsens 4, idet den godkendende myndighed til enhver tid skal kunne konstatere, at den juridiske enhed er intakt og i overensstemmelse med de relevante regler. 3.2 Der er valgfrihed inden for de givne rammer Der er ikke i lovgivningen krav om, at opholdssteder og botilbud skal være organiseret i en bestemt form for juridisk enhed, og selve organisationsformen er ikke afgørende i forbindelse med godkendelse af opholdsstedet eller botilbudet efter serviceloven. Uanset hvilken organisationsform der vælges, stiller reglerne om godkendelse af private tilbud særlige krav til det organisatoriske grundlag. Disse krav gennemgås nærmere nedenfor under hovedafsnittet De enkelte socialretlige krav. Herudover vil anden lovgivningen i en række tilfælde indeholde krav, som skal være opfyldt for at en bestemt form for juridisk enhed er blevet stiftet. I næste punkt findes en vejledende oversigt over selskabsretlige krav ved stiftelse af forskellige organisationsformer. Som det ofte er fremhævet, kan opholdssteder og botilbud med fordel organiseres som fonde/selvejende institutioner. Dette skyldes, at de særlige organisatoriske forhold, der kendetegner fonde/selvejende institutioner, langt hen ad vejen i sig selv imødekommer de krav, der efter de socialretlige reg-

17 ler stilles til den juridiske enhed, der vil drive godkendt opholdssted eller botilbud. I praksis vælger mange opholdssteder og botilbud da også denne organisationsform. Den kommunale myndighed har i disse tilfælde ofte en dobbeltrolle; dels som myndighed efter de socialretlige regler, dels som fondsmyndighed med begrænsede opgaver. Side Vejledende oversigt over selskabsretlige krav ved stiftelse af forskellige organisationsformer. Oversigten giver langt fra en udtømmende beskrivelse af alle selskabsretlige kendetegn og krav. Oversigten tilstræber alene at kunne anvendes som en overordnet tjekliste for om en bestemt form for juridisk enhed må antages at være stiftet. Ved tvivl om, hvorvidt der faktisk er blevet stiftet en juridisk enhed, skal den godkendende myndighed undersøge dette nærmere, idet godkendelsen, som nævnt ovenfor, kun kan gives til en juridisk enhed som er blevet etableret. Hvad enten der er tale om stiftelse af en fond, et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), skal det relevante indskud af startkapital ikke nødvendigvis finde sted, før der er sikring for at fonden, ApS eller A/S godkendes af godkendende myndighed, jfr Socialministeriets vejledning, pkt. 11, der omtaler muligheden for at udstede godkendelser betinget af vilkår. Der kan imidlertid ikke visiteres til tilbudet, før endelig godkendelse foreligger, og dermed heller ikke før den relevante startkapital ift. den valgte etableringsform er indbetalt. Fond Når der foreligger vedtægter, som opfylder kravene i bekendtgørelsens 5, dokumenterer disse opfyldelsen af de almene fondsretlige krav om tilstedeværelse af et formål og en selvstændig ledelse. Der skal herudover foreligge specifik dokumentation for at egenkapitalen er til stede og til rådighed for fonden for eksempel i form af at stifter skriftligt over for godkendende myndighed giver tilsagn om at ville indbetale egenkapitalen på kr., eller i form af dokumentation fra pengeinstitut. Der henvises i øvrigt til bilag 1 om fonde. Anpartsselskab (ApS) og Aktieselskab (A/S) Der skal foreligge dokumentation for, at anpartsselskabet eller aktieselskabet er registret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Denne registrering er ud-

18 tryk for, at Erhvervs- og selskabsstyrelsen har påset at de selskabsretlige krav er opfyldt. Side 18 Anpartsselskabslovens og aktieselskabslovens krav til selskabets vedtægter er ikke fuldt ud sammenfaldende med godkendelsesbekendtgørelsens krav. Vedtægterne for disse typer selskaber skal opfylde begge regelsæts krav. Interessentskab (I/S) Et interessentskab stiftes ved deltagernes aftale om, at de sammen vil drive en virksomhed og at de vil indskyde midler eller arbejdskraft i selskabet. Der er ingen formkrav til aftalen, som også kan være stiltiende. Enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er hverken et selskab eller på anden måde en selvstændig juridisk enhed. Der kan således ikke ske nogen stiftelse af en juridisk person. Det er ejeren personligt, der udgør den juridiske enhed bag virksomheden. Selv om en enkeltmandsvirksomhed ikke er en selvstændig juridisk enhed, kan der dog godt stilles krav om, at selskabet udskilles fra private midler eksempelvis ved etablering af separate konti og hævekort, cvr-nr. mv. Forening Der skal foreligge dokumentation for gennemførelse af konstituerende generalforsamling, hvor en identificerbar kreds af personer har indgået aftale om dels at overdrage kompetence til en ledelse, der inden for formålet med foreningen kan disponere på medlemmernes vegne, dels at udskille en særlig formue, der ikke tilhører medlemmerne men foreningen. 3.4 Det grundlæggende princip vedrørende anvendelse af offentlige midler Som omtalt i kap. 2 er et grundlæggende princip bag reglerne vedrørende organisation princippet i 43, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Overholdelsen af 43, stk. 1, sikres typisk ved, at den ansvarlige juridiske enhed i sine vedtægter eller ved en anden skriftlig erklæring forpligter sig til kun at anvende de offentlige midler til godkendte formål. Se mere udførligt herom nedenfor. 3.5 Særlige opmærksomhedspunkter i stiftelsesfasen

19 Samtidig med, at den juridiske enhed er under stiftelse, vil der ofte være et praktisk behov for, at der indgås aftaler med tredjemand for eksempel om køb eller leje af bygninger, biler eller andet materiel. Side 19 Juridiske enheder kan typisk først erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, når de er endeligt stiftet. Det vil derfor normalt følge af de særlige regler, der gælder for den pågældende type juridisk enhed, at den, der indgår forpligtelser på vegne af en juridisk enhed under stiftelse, hæfter personligt indtil den juridiske person er endeligt stiftet. Herefter overtager den juridiske enhed normalt forpligtelsen. Der kan for eksempel for fonde og anpartsselskaber være lovmæssige krav om, at aftaler, der indgås i stiftelsesfasen, udtrykkeligt indgås af den juridiske enhed under stiftelse. Hvis de særlige lovgivningskrav ikke overholdes, kan personerne bag et privat opholdssted eller botilbud komme i den situation, at de hæfter personligt, direkte og solidarisk for de indgåede forpligtelser. Der kan også være fastsat særlige regler om den anden aftaleparts mulighed for at hæve aftalen, hvis den juridiske enhed alligevel ikke bliver endeligt stiftet. De skattemæssige forhold skal også tænkes ind. Hvis der ikke sker korrekt beskatning af tilbudets indtægter eller lønudbetalinger, kan efterfølgende skattekrav medføre, at tilbudet må lukke. Det ligger ud over nærværende vejlednings sigte og godkendelsesmyndighedens opgave at beskrive og kontrollere, om det private tilbud med den valgte organisationsform efterlever den relevante skattelovgivning. Når et privat tilbud etableres anbefales det, at stifteren sikrer sig, at de skattemæssige forhold er afklarede herunder især at der sker registrering hos skattemyndighederne. I en række tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at ansøgeren benytter ekstern sagkyndig bistand ved selskabsdannelse og anden aftaleindgåelse.

20 Den kommunale myndighed er alene forpligtet til at yde vejledning vedrørende myndighedens egne opgaver. Side De enkelte socialretlige krav Selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Det enkelte opholdssted eller botilbud skal som udgangspunkt drives af en selvstændig juridisk enhed og have særskilt økonomi. Jf. herved bekendtgørelsens 2, stk. 1. Dette krav stilles især for at sikre at: - der ikke sker en privat formueopsamling af offentlige midler - der ikke sker sammenblanding af privatøkonomi og opholdsstedets eller botilbudets økonomi - der er tilstrækkelige regler om opgørelse og anvendelse af offentlige midler ved opholdsstedets eller botilbudets ophør Undtagelser fra kravet om selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi Flere tilbud i samme enhed Den kommunale myndighed kan under visse betingelser godkende, at to eller flere opholdsteder eller botilbud, som efter hovedreglen skulle være selvstændige juridiske enheder med særskilt økonomi, indgår i en fælles juridiske enhed og har fælles økonomi. Jf. herved bekendtgørelsens 2, stk. 2. Det er for det første en betingelse, at alle deltagende enheder enten er blevet godkendt eller ville kunne godkendes hver for sig. Det er for det andet en betingelse, at det efter en konkret socialfaglig vurdering er fagligt velbegrundet, at de pågældende tilbud er samlet organisatorisk. Denne betingelse kan være opfyldt for eksempel ved tilbud til henholdsvis børn/unge og voksne som har samstemmende behov med hensyn til boform

21 og behandling og hvor aldersspredningen er fagligt forsvarlig. Betingelsen kan også efter en konkret vurdering være opfyldt i andre tilfælde. Side 21 Det er for det tredje en betingelse, at de enkelte dele af det samlede tilbud enten ligger på samme adresse eller i umiddelbar nærhed af hinanden. Opfyldelsen af kravet om umiddelbar nærhed vurderes konkret i det enkelte tilfælde. Begrebet umiddelbar nærhed kan have et fleksibelt indhold, blandt andet i forhold til de geografiske forhold, men er i øvrigt ikke nærmere defineret i retsgrundlaget. Som udfyldende retningslinier kan der lægges vægt på relevante saglige forhold, herunder om det ud fra praktiske og socialfaglige betragtninger vil være hensigtsmæssigt i forhold til opfyldelsen af tilbudenes socialfaglige formål, at de enkelte dele indgår i et samlet tilbud. Der skal kun udstedes én godkendelse, som således omfatter hele det samlede tilbud. Hvis det samlede tilbuds målgruppe består af både børn/unge og voksne, skal der - med henblik på at kunne prissætte opholdsstedspladserne - af godkendelsen fremgå et cirkatal for fordelingen af pladser mellem personer under og over 18 år. Anden aktivitet sammen med opholdssted eller botilbud Det er også muligt i særlige tilfælde at godkende, at den juridiske enhed sammen med drift af opholdsted eller botilbud udfører andre typer aktivitet, jf. herved bekendtgørelsens 3, stk. 1. Den anden aktivitet skal have hjemmel i lov. Det er ikke afgørende om hjemlen findes i serviceloven, anden lovgivning eller i kommunalfuldmagten. Der kan således være tale om aktivitet, der er godkendt efter anden lovgivning for eksempel sundhedslovgivningen når der samlet set er tale om en aktivitet, der er beregnet for opholdsstedets eller botilbudets målgruppe, og når aktiviteterne samlet udgør en velbegrundet samlet indsats. Det er ikke et krav, at den anden aktivitet udelukkende benyttes af beboerne, men aktiviteten skal især benyttes af beboerne. Der kan være godkendt flere forskellige aktiviteter på samme tid.

22 Efter bekendtgørelsen er det to betingelser for godkendelse af en sådan sammenblanding af aktiviteter. Side 22 Det er for det første en betingelse, at det er fagligt velbegrundet at sammenblande aktiviteterne i samme organisation og i en fælles økonomi. Det vil sige, at der skal være tale om en sammenhæng mellem indsatsen i botilbudet og den indsats, der er formålet med den anden aktivitet, så indsatserne samlet udgør en fagligt velbegrundet indsats. Det er for det andet en betingelse, at aktiviteten finder sted på samme fysiske adresse som eller i umiddelbar nærhed af tilbudet. Kriteriet om umiddelbar nærhed er det samme som omtalt ovenfor om adgangen til at drive flere tilbud i samme enhed. Aktiviteterne efter særskilt visitation kan for eksempel gå ud på drift af intern skole eller andre uddannelsestilbud, aktivitetstilbud, kontaktpersonordning, beskyttet beskæftigelse til voksne eller nogle typer udslusningsforanstaltninger se om sidstnævnte nærmere nedenfor. Nogle udslusningsforanstaltninger kan være indeholdt som en integreret del af et opholdssteds eller botilbuds ydelse. Udslusningsforanstaltninger, der permanent kan tilbydes i forbindelse med opholdet, og som iværksættes og udføres af tilbudet uden visitation efter særbestemmelser fra anbringende myndighed, og som udføres i lokaler som tilbudet dels råder over, dels befinder sig i en fagligt set acceptabel nærhed af tilbudets øvrige lokaliteter, betragtes som en integreret del af tilbudet. Sådanne udslusningsforanstaltninger skal derfor ikke godkendes særskilt. Andre udslusningsforanstaltninger, som opholdsstedet eller botilbudet medvirker til, kan være mere løst forbundet med tilbudets permanente ydelser eller foregå under medvirken af andre (for eksempel kommunen) eller i lokaler, som tilbudet ikke råder over (for eksempel i egen bolig). Sådanne aktiviteter kan som udgangspunkt ikke betragtes som en integreret del af tilbudet. Det kan derfor kun godkendes, at tilbudet lader sådanne aktiviteter indgå i sin organisation og fælles økonomi, hvis betingelserne i bekendtgørelsens 3 er opfyldte. Et eksempel på en ikke-godkendt ordning kan være en ordning, hvorefter personale fra et opholdssted efter den unges udskrivning fungerer som personlig rådgiver efter den nye SEL 52, stk. 3, nr. 6 for den tidligere anbragte, som nu bor i eget værelse.

23 Godkendelse gives kun hvor det er hensigtsmæssigt ud fra en faglig vurdering og der er en vis sandsynlighed for, at både driften af opholdssted eller botilbud samt den anden aktivitet vil fortsætte sammen gennem længere tid. Side 23 Der skal udarbejdes særskilte budgetter og regnskaber for henholdsvis opholdsstedet/botilbudet og den anden aktivitet. Den godkendende myndighed har normalt ikke adgang til at se budget og regnskab for den anden aktivitet. Den godkendende myndighed kan dog kræve, at der i budget og regnskab for opholdssteds- eller botilbudsdelen er angivet en fordelingsnøgle vedrørende fællesudgifter. Godkendelsen forudsætter, at den anden aktivitet ikke påvirker opholdsstedets eller botilbudets økonomi på en sådan måde, at det har indflydelse på driften. Hvis den kommunale myndighed har en formodning om, at underskud ved den anden aktivitet påvirker eller vil komme til at påvirke driften af opholdsstedets eller botilbudets drift negativt, kan den kommunale myndighed anmode om at se budget og/eller regnskab for den anden aktivitet, og kan efter en vurdering nægte godkendelse eller beslutte at bringe en givet godkendelse til ophør. Hvis godkendelsen til drift af anden aktivitet skal bringes til ophør, skal dette, i overensstemmelse med almindelige regler, ske med rimeligt varsel. Den kommunale myndighed skal ikke i øvrigt føre et generelt tilsyn med de andre aktiviteter, såfremt de er underlagt anden lovgivning, jfr. hvilken tilsynsansvaret ikke er kommunalt Hvis den godkendende kommune tillige er handlekommune i forhold til enkelte beboere, skal kommunen i denne egenskab føre et individuelt tilsyn i henhold til den lovgivning, som aktiviteten udøves efter Krav om en bestyrelse Alle juridiske enheder, som ikke er enkeltmandsvirksomheder, skal have en bestyrelse. Dette fremgår af bekendtgørelsens 5, stk. 1. nr. 8 og 6. Kravet gælder også juridiske enheder, som ikke ellers har eller skal have en bestyrelse for eksempel interessentskaber og visse anpartsselskaber.

24 3.6.4 Krav om at der findes vedtægter Alle juridiske enheder, som ikke er enkeltmandsvirksomheder, skal have en vedtægt, som opfylder kravene i bekendtgørelsens 5, stk. 1. Side 24 Dette gælder også juridiske enheder, som ikke ellers anvender vedtægter for eksempel interessentskaber. Den godkendende myndighed skal i de fleste tilfælde ikke godkende vedtægterne, men blot konstatere at de foreligger, og at de overholder de nærmere beskrevne krav. For opholdssteder og botilbud, oprettet som fonde skal den godkendende myndighed dog godkende vedtægterne, jf. herved bekendtgørelsens 7, stk. 2. Se også nærmere herom i det særlige afsnit om fonde. Den godkendende myndighed skal tillige godkende senere ændringer i vedtægterne, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 2. De enkelte krav vedrørende vedtægter Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om de nedennævnte forhold. Herudover kan vedtægterne have andet indhold. For visse selskabsformer for eksempel anpartsselskaber er der i særlovgivningen andre eller overlappende krav til vedtægternes indhold. 1) Navn, hjemsted og formål Opmærksomheden henledes på, at navne kan være ophavsretligt beskyttede. Den godkendende myndighed skal ikke påse eventuelle krænkelser af disse regler. Hjemsted skal angives som den kommune, hvori den juridiske enhed har sit hovedsæde. Formålet skal angives så præcist, at det er muligt at påse, om aktiviteten ligger indenfor formålet. Formålet bør desuden angives tilpas rummeligt til at kunne være anvendeligt i en vis tid. Er der tale om en fond, er formålsangivelsen helt central, idet formålet er selve hjertet i en fond. Se nærmere herom under det særlige afsnit om fonde.

25 2) Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen og hvorledes den er indbetalt Side 25 Kravene til egenkapitalens størrelse og regler for dens indbetaling vil afhængige af, hvilken form for juridisk enhed, der er tale om. Der er for eksempel særlige regler i anpartsselskabsloven og i fondsretlige regler. Særligt for fondsvedtægter, fremhæver bekendtgørelsens 7, stk. 3, at vedtægterne skal sikre en klar adskillelse mellem stifters økonomi og fondens økonomi. 3) Udpegning af ledelse og ledelsens opgaver, ansvar og dispositionsret over for tredjemand Særlovgivningen eller almindelige udfyldende regler, for eksempelvis interessentskaber eller foreninger, vil ofte indeholde mere specifikke regler for den enkelte type juridisk enhed. Der kan særligt være grund til at være opmærksom på eventuelle habilitetsproblemer, der f.eks. kan opstå, hvis lederen også er medlem af den bestyrelse, der er vedkommendes chef. 4) Regler om hæftelse for gældsforpligtelser Også her vil særlovgivning ofte indeholde mere specifikke regler. Typisk hæfter en juridisk person alene med sin egen formue. Der er dog undtagelser herfra, for eksempel hæfter deltagere i et interessentskab personligt, direkte og solidarisk for interessentskabets pengeforpligtelser. Som nævnt foran, er der ofte særlige hæftelsesforhold i stiftelsesfasen. Vedtægterne skal ikke behandle disse særlige forhold. 5) Regler for, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision Reglerne skal forpligte bestyrelsen til at overholde de til enhver tid fastsatte krav vedrørende budgetlægning, regnskab og revision.

26 Da disse krav kan variere, kan det være praktisk, at reglerne ikke er unødigt detaljerede med hensyn til for eksempel beskrivelse af frister, lovbestemmelser eller andet. Side 26 6) Procedurer for vedtægtsændringer Procedurerne skal sikre, at bekendtgørelsens 5, stk. 3 om, at godkendende myndighed skal godkende vedtægtsændringer, er opfyldt. Særlovgivningen kan herudover indeholde særlige krav om vedtægtsændringer; for eksempel skal vedtægtsændringer i et ApS også godkendes af Erhvervs- og selskabsstyrelsen, og vedtægtsændringer i en fond skal godkendes af den kommunale myndighed og eventuelt også af Civilstyrelsen.. Ved godkendelsen efter de socialretlige regler af vedtægterne, skal det påses, at procedurerne for vedtægtsændringer er i overensstemmelse med de eventuelle særlige krav. Hvis andre myndigheder har godkendt vedtægterne, er dette udtryk for, at de særlige krav er opfyldte. 7) Regler for anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse Kravet om sådanne regler skal først og fremmest sikre overholdelsen af reglen i 43, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, at formue, der er opstået som overskud i forbindelse med, at det offentlige har betalt det private tilbud for at få løst opgaver efter den sociale lovgivning, ikke kan tilfalde private. Overholdelse af denne regel sikres for eksempel ved en bestemmelse om at den tilsynsførende myndighed ved nedlæggelse af det private tilbud skal træffe bestemmelse om anvendelse af den nettoformue hos den ansvarlige juridiske enhed, der er opstået som følge af drift af opholdssted eller botilbud. For så vidt angår fonde fremhæver bekendtgørelsens 7, stk. 3, at vedtægternes regler om anvendelse af en fonds formue ved ophør skal være i overensstemmelse med fondens formål. For fonde, undtaget fra fondsloven efter denne lovs 1, stk. 3 bestemmer vedtægterne typisk, at bestyrelsens beslutning om anvendelse af formuen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Reglerne vedrørende nedlæggelse skal kun anvendes når et opholdssted eller botilbud faktisk nedlægges, det vil sige når den juridiske enhed ikke

27 længere har nogen godkendelse til drift af opholdssted eller botilbud og tilbudet ikke skal drives videre. Reglerne skal anvendes selv om den juridiske enhed, der har haft godkendelsen, eventuelt ikke skal opløses i samme forbindelse. Side 27 Reglerne finder derimod ikke anvendelse hvis der sker omdannelse af et tilbud i fortsat drift eller hvis et tilbud i drift overdrages fra en juridisk enhed til en anden. 8) Regler om bestyrelsens sammensætning Disse regler skal kunne sikre overholdelse af bekendtgørelsens 6, stk. 3 om forbud mod at bestyrelsens flertal udgøres af stifter og/eller dennes nærtstående og om, at mindst et medlem skal være uafhængig af stifter. Se nærmere om uafhængighedsbegrebet i det særlige afsnit om fonde. Hvis den godkendende myndigheds har udnyttet sin ret efter bekendtgørelsens 6, stk. 2, til at udpege et medlem til bestyrelsen, skal fremgå af vedtægterne. Habilitetsproblemer bør forebygges, for eksempel ved så vidt muligt at medtage bestemmelser om suppleanter. Suppleanterne skal opfylde de samme betingelser som ordinære medlemmer. 9) Regler om, at der skal ske henvendelse til godkendende myndighed med henblik på godkendelse af ekstraordinære dispositioner, jf. 11, stk. 2 Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsens 11, stk. 2, at den godkendende myndighed skal sikre, at ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder indenfor tilbudets formål. Dette sikres ved, at den godkendende myndighed skal godkende sådanne dispositioner for så vidt angår den oparbejdede egenkapital, jfr. kap. 5. Det kan eventuelt af vedtægterne fremgå, at den ansvarlige ledelse forpligter sig til at søge en sådan godkendelse inden dispositionerne foretages. 3.7 Særlige forhold vedrørende enkeltmandsvirksomheder

28 Idet den juridiske enhed bag en enkeltmandsvirksomhed simpelt hen består af den fysiske person, som er ansvarlig for virksomheden, er der særlige vanskeligheder forbundet med at holde økonomien og aftale- og hæftelsesforhold vedrørende henholdsvis driften af tilbud samt personens øvrige aktiviteter, adskilt. I ansøgningsfasen kan den godkendende myndighed anmode ansøgeren om at dokumentere, at ansøgeren råder over tilstrækkelige midler til at kunne videreføre sine øvrige aktiviteter uden at få behov for at overføre midler fra opholdsstedet eller botilbudet til andre aktiviteter, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 3. Side 28 Det afhænger af den godkendende myndigheds vurdering af de konkrete forhold, om der er grund til at indhente dokumentation for ansøgerens økonomiske soliditet, og hvilken dokumentation der i givet fald er nødvendig. Kravene om vedtægter med bestemt indhold samt om en bestyrelse, gælder ikke for tilbud, der er organiseret som enkeltmandsvirksomheder. Der er dog behov for et dokument, som kan danne grundlag for administration af bekendtgørelsens 11, stk. 2 samt sikre overholdelse af retssikkerhedslovens 43, stk. 1. Der skal derfor foreligge et dokument som angiver virksomhedens formål, og som forpligter ejeren til kun at anvende overskud og foretage henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner efter godkendelse fra den godkendende myndighed. Dokumentet skal herunder forpligte ejeren til at overlade det til den godkendende myndighed at træffe beslutning om anvendelse af nettooverskud, opstået ved driften af opholdssted eller botilbud, i tilfælde af ophør af driften. Ved nettooverskud forstås det overskud, der opstår når der er svaret personlig skat, udgifter til personale, revisor, advokat samt øvrige kreditorer mv. er afholdt. Forpligtelsen for ejeren kan etableres ved at ejeren ved sin underskrift på dokumentet erklærer, at være forpligtet til det ovennævnte, og herefter overgiver dokumentet til den godkendende myndighed. Desuden bør dokumentet indeholde oplysning om virksomhedens navn og hjemsted.

29 3.8 Særlige forhold ved godkendelse og tilsyn med tilbud, organiseret som fonde, herunder opgaver som fondsmyndighed Side 29 På en række områder gælder der særlige forhold og regler, når et tilbud er organiseret som en fond. For en gennemgang af disse, henvises der til bilag Overdragelse af et tilbud fra en juridisk enhed til en anden Der er ikke noget til hinder for, at et godkendt tilbud overdrages fra en juridisk enhed til en anden, mens det er i drift. Der kan ske overdragelse mellem alle former for juridisk enhed for eksempel fra et I/S til en fond eller fra et ApS til en enkeltmandsvirksomhed. Godkendelsen ophører ikke af den grund, og retsvirkningerne ved driftsophør herunder stillingtagen til anvendelse af nettooverskud indtræder ikke. Overdragelsen behandles som en ekstraordinær økonomisk disposition. Den godkendende myndighed skal derfor godkende de overdragelsesaftaler, der indgås, og herunder påse, at det eksisterende nettooverskud fra opholdssteds- eller botilbudsvirksomhed overdrages til den nye ejer, samt at den juridiske enhed, der overtager virksomheden, opfylder godkendelseskravene fra overdragelsestidspunktet. Den skriftlige godkendelse skal tilrettes i nødvendigt omfang Ophør af godkendelsen ved tilbagekaldelse Den godkendende myndighed kan af egen drift bringe en godkendelse til ophør (tilbagekalde godkendelsen). Adgangen til tilbagekaldelse er reguleret i bekendtgørelsens 14, stk. 1. Idet adgangen til tilbagekaldelse er reguleret ved lov, kan tilbagekaldelse som udgangspunkt kun ske i de tilfælde, bekendtgørelsen opregner.

30 Godkendelsen kan efter bekendtgørelsen tilbagekaldes, når forholdene på opholdsstedet eller botilbudet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Side 30 Ved godkendelsesgrundlaget forstås de pædagogiske, personalemæssige, fysiske, økonomiske og organisatoriske forhold, som dannede grundlag for at godkendelsen blev givet, med de eventuelle senere ændringer, som den godkendende myndighed er bekendt med og har godkendt eller accepteret. Ved en væsentlig ændring forstås en ændring, som medfører, at godkendelse ikke ville kunne gives, hvis der var tale om en nyansøgning. Tilbagekaldelse vil i ganske særlige tilfælde desuden kunne ske efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om tilbagekaldelse. For eksempel hvis tilbagekaldelsen er nødvendig for at tilgodese afgørende hensyn til liv, sundhed og velfærd, uden at tilfældet kan siges at være omfattet af bekendtgørelsens 14, stk. 1. Det følger af det almindelige proportionalitetsprincip og af hensynet til at undgå unødige flytninger af anbragte/beboere, at problemer skal søges løst ved så lidt indgribende midler som muligt. Inden der kan ske tilbagekaldelse, skal ledelsen af den ansvarlige juridiske person have mulighed for at drøfte problemerne med tilsynsmyndigheden med henblik på at bringe forholdene i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget, jf. bekendtgørelsens 14, stk. 2. Tilsynsmyndigheden bør tage initiativ til en høring, hvor den fremlægger sin kritik af tilbudet og indgår i en forhandling om kritikpunkterne, herunder hvorvidt og hvordan der kan rettes op på disse. Såfremt der ikke efter en forhandling er mulighed for at nå til enighed om kritikpunkterne, kan tilsynsmyndigheden udarbejde sin endelig indstilling til det relevante udvalg i kommunen med henblik på en lukning af opholdsstedet eller botilbudet. Ved siden af denne særlige regel gælder de almindelige forvaltningsretlige regler om blandt andet partshøring og ret til udsættelse af sagen. Når der træffes beslutning om tilbagekaldelse, skal tilbagekaldelsen så vidt muligt ske med et varsel, der gør det muligt for den ansvarlige juridiske enhed at bringe kontraktlige forpligtelser til ophør inden godkendelsen ophører. Ved beslutningen om varslingsperiodens længde, skal der også tages

31 hensyn til den anbringende myndigheds mulighed for at finde et egnet tilbud til beboerne og til beboerens behov. Side 31 Der kan i visse tilfælde være modstrid mellem på den ene side hensynet til det private tilbuds muligheder for at benytte rettighederne til forhandling, udsættelse, partshøring og varsling og på den anden side hensynet til at anbragte/beboere skal have et fagligt set forsvarligt tilbud. I så fald gælder princippet i forvaltningslovgivningen om, at partsrettigheder om høring og udsættelse m.v. kan bortfalde, i den udstrækning disse rettigheder findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse. Den godkendende myndighed kan anmode opholdstedet eller botilbudet om at stoppe nyindskrivninger indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget Ophør af godkendelse efter anmodning fra parten En godkendelse kan også bringes til ophør hvis den juridiske enhed, der har fået godkendelsen, ikke selv ønsker at opretholde den. I så fald behandles anmodningen ikke efter reglerne om tilbagekaldelse, men som en sag om imødekommelse af en anmodning Underretning af anbringende myndigheder Efter bekendtgørelsens 14, stk. 3 skal den godkendende myndighed underrette de anbringende myndigheder om at der er truffet beslutning om at godkendelsen er ophørt. Underretningen skal så vidt muligt gives i så god tid, at den anbringende myndighed har mulighed for at finde et egnet tilbud til beboerne og at tage hensyn til beboerens behov i forbindelse med flytningen Opløsning af den juridiske person, der har haft godkendelsen For så vidt angår fonde, henvises til bilag 1. Den kommunale myndighed har ikke nogen opgaver eller kompetencer i forbindelse med en eventuel opløsning af andre former for juridiske enheder end fonde, som er ophørt med at drive opholdssted eller botilbud Afvikling i øvrigt

32 Den godkendende myndighed skal påse, at afviklingen af opholdsstedet eller botilbudet i øvrigt foregår på en betryggende måde, særligt med hensyn til de anbragtes/beboernes behov og med hensyn til den juridiske enheds kontraktlige forpligtelser. Der kan være behov for - som led i tilsynet - at anmode den ansvarlige ledelse om at fremlægge en plan for afviklingen, så det kan konstateres, at der er taget højde for de relevante forhold. Side 32 Som nævnt ovenfor, skal enten vedtægterne, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 2, nr. 7, eller det dokument, som for enkeltmandsvirksomheder kan danne grundlag for administration af bekendtgørelsens 11, stk. 2 og retssikkerhedslovens 43, stk. 1, indeholde regler for anvendelse af de midler, der er opstået ved drift af opholdssted eller botilbud, i tilfælde af, at tilbudet nedlægges. Som en nødvendig forudsætning for at disse regler kan anvendes, skal den ansvarlige juridiske enhed fremlægge et regnskab, der viser det økonomiske slutresultat af den nu ophørte drift af opholdssted eller botilbud. Når dette resultat foreligger tilstrækkeligt sikkert, kan de pågældende regler anvendes. 4. Pædagogik og personale 4.1 Godkendelse hvilke oplysninger om målgruppe, pædagogisk metode og målsætninger er der behov for? Godkendelsesmyndigheden skal godkende opholdsstedets eller botilbudets pædagogiske metode og målsætningen for det pædagogiske arbejde i forhold til opholdsstedets eller botilbudets målgruppe. De pædagogiske metoder kan godkendes, hvis de er fagligt forsvarlige, også selv om de afviger fra de metoder, der anvendes i tilsvarende kommunale eller regionale tilbud. De private opholdssteder og botilbud er et supplement til de offentlige opholdssteder og botilbud og kan således udgøre en bred vifte af muligheder med mange forskelligartede pædagogiske tilbud. Mangfoldigheden er med til at sikre, at den borger, der har et særligt behov, også kan få et relevant tilbud.

33 Godkendelsesmyndigheden skal ikke stille samme krav til de private opholdssteder og botilbud som til egne tilbud. Der kan således ikke stilles krav om at følge et bestemt pædagogisk koncept, men i stedet skal der foretages en vurdering af, om metoden er egnet i forhold til målgruppen på stedet, ligesom tilsynet skal vurdere om personalet er i stand til at omsætte den pædagogiske metode til praksis. Det er i den forbindelse vigtigt, at personalets pædagogiske handlinger er reflekterede og har et fælles sigte. Side 33 Det er vigtigt at vurdere kvaliteten af opholdsstedets og botilbudets samarbejdsrelationer ud ad til. Specifikke vanskeligheder vil ikke give anledning til betænkeligheder i forhold til godkendelse af et opholdssted eller botilbud. Derimod vil et generelt billede af vanskeligheder give anledning til at man ikke bør godkende det pågældende sted. I følge bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud skal tilbudets pædagogiske metode og målsætning fremgå af godkendelsen. I forbindelse med undersøgelse af opholdsstedets eller botilbudets pædagogiske tilbud er det amtets, fra 1 januar 2007 kommunens opgave, at sikre et tilstrækkeligt kvalitetsniveau i det pædagogiske tilbud. Opholdsstedet eller botilbudet må have reflekterede bud på opgaveløsningen i forhold til: - visitation - modtagelse af barnet - tilbud og behandling under barnets, den unges eller brugerens ophold - skoleplacering - udslusning, evt. efterværn for børn og unge - forældresamarbejde for børn og unge - pårørendesamarbejde - samarbejde med andre instanser af relevans for indsatsen i forhold til målgruppen - brugerinddragelse Det bør sikres, at opholdsstedet eller botilbudet er i stand til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde hensigtsmæssigt, herunder afklare målet for den anbragtes ophold på stedet, og hvorledes dette opnås.

34 Undersøgelsen skal omfatte vurdering af pædagogik, dagsrytme, træning, undervisning, arbejde, terapeutiske behandling, forholdet mellem antal ansatte og anbragte, herunder forholdet mellem fastboende ansatte og øvrige beskæftigede, familiearbejde, behandlingsplaner m.m. Side 34 Det er vigtigt, at sikre en faglig udvikling på stedet. Det bør indgå i undersøgelsesprocessen, hvorledes kvaliteten sikres og udvikles på stedet. Beskrivelsen af den målgruppe opholdsstedet eller botilbudet ønsker at modtage omfatter børnenes, de unges eller brugernes antal, alder, køn, sociale og helbredsmæssige baggrund samt deres aktuelle problemstillinger og ressourcer. Målgruppen vurderes på grundlag af medarbejdernes kvalifikationer, opholdsstedets struktur og tilbud. Det er vigtigt, at beskrivelsen af målgruppen er så detaljeret, at anbringende kommune, på grundlag af den undersøgelse der er foretaget efter lov om social services 58 og evt. 141 om handleplaner og målgruppebeskrivelsen, har mulighed for at foretage en første matchning mellem barnets eller brugerens behov og opholdsstedets eller botilbudets tilbud. Såvel børn og unge med ophold på socialpædagogiske opholdssteder som voksne brugere af botilbud er ofte karakteriseret ved at have sammensatte problemer. Det er vigtigt at det i beskrivelsen af målgruppen tilkendegives, hvilken tyngde af problemer, opholdsstedet eller botilbudet er egnet til at klare, og om der f.eks. er tale om lettere eller eventuelt sværere problemstillinger. Det er også vigtigt at få afgrænset de problemstillinger, der ligger ud over opholdsstedets eller botilbudets faglige ressourcer eller ønsker. Det anbefales i Socialministeriets vejledning, at opholdsstedet eller botilbudet offentliggør den godkendte pædagogiske målsætning, således at den visiterende myndighed og borgeren, der visiteres til opholdsstedet eller botilbudet, er bekendt med tilbudets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde. Per 1. januar 2007 skal kommunalbestyrelsen indberette disse oplysninger om det enkelte opholdssted eller botilbud til Tilbudsportalen, og oplysningerne vil således automatisk blive offentliggjort.

35 4.2 Godkendelse hvilke oplysninger om opholdsstedets eller botilbudets ansatte og/eller leder er der behov for? I forhold til personalet er det driftsherren opholdsstedet eller botilbudet der er ansættende myndighed. Men det er kommunens, opgave at tilse, at driftsherren kan ansætte en ledelse og pædagogiske nøglepersoner, der er i stand til at skabe et pædagogisk tilbud med en tilstrækkelig kvalitet. Således er det den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer, der godkendes. Side 35 Normeringen vurderes i forhold til den anbefalede målgruppe, stedets størrelse og organisering. Vurderingen af stedets samlede evne til at omsætte de pædagogiske metoder i praksis omfatter en vurdering af ledelsens og de pædagogiske nøglemedarbejderes faglige og personlige kvalifikationer, herunder uddannelse, erhvervserfaring, motiv, personlig baggrund, selvindsigt, samarbejdsevner og evne til at arbejde med egne reaktioner og se bag om de anbragtes/brugernes reaktioner. Der vil i forhold til de familielignende opholdssteder også være behov for at vurdere, hvorledes de ansattes egne familier indgår i projektet, herunder en afklaring af omfanget af kontakten mellem de anbragte børn og stedets familiemedlemmer, eksempelvis egne børn, forældre mv. Den godkendende myndighed har en række beføjelser i forbindelse med godkendelsen af den samlede medarbejdergruppe i private opholdssteder og botilbud i medfør af bekendtgørelsens 13, stk Myndigheden kan 1) Indkalde medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale, 2) indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrund og evt. straffeattest, 3) afholde en samtale med opholdsstedets eller botilbuddets leder eller medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelse. Medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund er for eksempel medarbejdere, hvis uddannelse ikke svarer til stillingsbetegnelsen for den konkrete stilling ved det pågældende opholdssted eller botilbud. Som eksempel nævner vejledningen ansættelse af en læreruddannet medar-

36 bejder i en stilling, som normalt besættes af en socialpædagog. Den godkendende myndighed kan dog kun i særlige tilfælde indkalde medarbejderen til en samtale. Der er tale om tilfælde, hvor personen med den utraditionelle uddannelsesmæssige baggrund ikke kan dokumentere erfaring fra tidligere ansættelser i lignende stillinger. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvor særlige forhold i øvrigt giver anledning til mistanke om, at personen ikke kan varetage opgaven, f.eks. hvor personen er blevet afskediget fra andre lignende stillinger. Side 36 Den godkendende myndighed kan efter 13, stk. 3, kun indhente relevante oplysninger om medarbejderne og lederen. Det kan f.eks. være oplysninger om tidligere ansættelsesforhold. Hvis den godkendende myndighed indhenter personfølsomme oplysninger om medarbejderne i elektronisk form, skal bestemmelserne i 7 og 8 i persondataloven overholdes. Det vil sige, at den pågældende medarbejder skal give samtykke til at oplysningerne bliver indhentet. Hvis oplysningerne indhentes i papirform, skal medarbejderen give samtykke hertil efter reglerne i forvaltningslovens 27 om tavshedspligt. Den godkendende myndighed kan altid afholde en samtale med opholdsstedets eller botilbudets leder eller med medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen. Særlige opgaver kan f.eks. være psykologbistand til beboerne. Godkendende myndighed kan blive opmærksom på forhold, som gør, at den ikke anser en eller flere medarbejdere for egnede til ansættelse i et opholdssted eller botilbud, f.eks. på grund af tidligere kriminalitet. Det kan forekomme både i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med udførelsen af tilsynsfunktionen. I sådanne tilfælde bør myndigheden anmode lederen af opholdsstedet eller botilbudet om en redegørelse for forholdet. Hvis redegørelsen ikke viser, at forholdene er tilfredsstillende, kan myndigheden henholdsvis give afslag på godkendelse af opholdsstedet eller botilbudet eller med fornødent varsel træffe afgørelse om at bringe godkendelsen til ophør. Den godkendende myndighed kan indhente børneattest, men pligten hertil påhviler opholdsstedets leder. Det anbefales dog, at den godkendende myndighed indhenter børneattesten. 4.3 Hvad indebærer det løbende pædagogiske tilsyn? Den tilsynsførende myndighed skal ved et løbende tilsyn påse, at opholdsstedet eller botilbudet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, god-

37 kendelsen er givet under. Ved det pædagogiske tilsyn påses, at der alene modtages beboere, der er omfattet af den godkendte målgruppe, og kun i det antal tilbudet er godkendt til, samt at tilbudet arbejdet ud fra de pædagogiske ideer og målsætninger, som er tilkendegivet i forbindelse med godkendelsen. Derimod skal den tilsynsførende myndighed ikke godkende visiterede borgere inden optagelse. Bliver myndigheden i forbindelse med sit tilsyn opmærksom på, at en borger falder uden for målgruppen, skal det meddeles botilbuddet, at den pågældende person falder uden for målgruppen. Ønsker myndigheden at underrette den visiterende myndighed, skal der indhentes samtykke fra borgeren eller fra forældremyndighedsindehaverne for børn og unge under 18 år. Side 37 Der gør sig særlige regler gældende for skibsprojekter. For nærmere oplysninger henvises til vejledning af den 3. februar 2006 om særlig støtte til børn og unge, bilag 11 og 12. Såfremt den pædagogiske og omsorgsmæssige tilgang til beboerne ikke lever op til godkendelsens forudsætninger, skal tilsynet påpege de utilfredsstillende forhold overfor ledelsen, der skal sørge for at rette op på det kritiserede. Hvis ledelsen ikke retter op på forholdene, kan det få konsekvenser for opholdsstedets eller botilbuddets godkendelse, i yderste konsekvens i form af, at godkendelsen trækkes tilbage. I forhold til stedets pædagogiske indhold, skal følgende påses: at stedet lever op til de personalemæssige forudsætninger, der var for opholdsstedets eller botilbuddets godkendelse, at der arbejdes efter de pædagogiske og behandlingsmæssige metoder, der var forudsat i forbindelse med godkendelsen, at det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde har de kvalitet, der var forudsat i forbindelse med godkendelsen, at personale og ledelse omgås beboerne på en værdig, omsorgs- og respektfuld måde, at tilbuddet lever op til standarder for god behandling af brugerne, som bl.a. er beskrevet i Socialministeriets vejledninger, at beboerne får den hjælp, som de har ret til efter loven, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at der forebygges ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer.

38 4.4 Hvad skal det pædagogiske tilsyn indeholde? Tilsynet skal i forhold til det pædagogiske arbejde sikre indsigt i: Side 38 Pædagogisk koncept og metode: Tilsynet skal påse, at der er tydelig sammenhæng mellem den for tilbuddet beskrevne pædagogisk og praksis. Tilsynet bør sikre, at der i tilbudet er praksisbeskrivelser, der belyser det pædagogiske arbejde f.eks. i form af servicedeklarationer og informationer. Tilsynet har ikke kompetence til at foreskrive bestemte pædagogiske koncepter, men har til opgave at vurdere, om der er kvalitet og relevans i tilbudets pædagogiske metode i forhold til målgruppen og de vilkår godkendelsen er givet under. Målgruppebeskrivelse. Tilsynet skal påse, at tilbudet kun indskriver beboere, der er omfattet af målgruppen. Der bør almindeligvis ikke ved indskrivning af nye beboere være behov for ekstra støtte eksempel vis i form af øgede personaleressourcer. Visitation og indskrivning. Tilsynet skal vurdere, om tilbuddet har en hensigtsmæssig procedure ved visitation af nye beboere. Indhenter tilbudet de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, om beboeren er indenfor målgruppen og kan profitere af tilbudet? Pædagogisk omsættelighed. Tilsynet skal påse, at der er sammenhæng mellem personalets personlige og faglige kompetencer og tilbudets koncept og den pædagogiske praksis. Individuelle/personlige behandlingsplaner. Tilsynet skal påse, at der udarbejdes personlige/individuelle behandlingsplaner og at der arbejdes systematisk i forhold til disse. Det bør sikres, at den enkelte beboer har indflydelse på sin egen behandlingsplan og hverdag, alt efter beboerens alder og funktionsniveau. Udviklingsaktiviteter og projekter. Tilsynet skal vurdere, om tilbuddet kan fastholde og videreudvikle den kvalitet på hvilken det blev godkendt. Det skal vurderes om tilbudet er i stand til at tilegne sig nye arbejdsmetoder f.eks. i forbindelse med ændrede krav til driften eller ny viden om de behandlingsmæssige metoder. Lederens og personalets faglige baggrund og erfaring med en given brugergruppe og traditionen på stedet i forhold til supervision er her vigtig. Det skal påses, om personalet er indstillet på at modtage supervision.

39 Tilsynet bør være opmærksom på, om personalet via generelle og individuelle kurser, selvevaluering mv. får mulighed for at udvikle sig og vurdere sig selv i forhold til en given brugergruppe. Side 39 Brugerindflydelse. Tilsynet skal påse, at beboerne har indflydelse på tilbuddets hverdag og på egne behandlingsplaner. Hvordan arbejdes der med brugerindflydelse, er der f.eks. nedsat beboerråd? Tilsynsbesøg kan tilrettelægges på tidspunkter, hvor der er mulighed for at møde beboerne i forskellige sammenhænge. Det bør fremgå af det pædagogiske koncept, hvilke områder beboerne har indflydelse på, og hvilke de ikke har indflydelse på. Der kan opfordres til at tilbuddet udarbejder en formuleret brugerpolitik. Forældreråd. Forældre til børn og unge, der er optaget på et opholdssted skal medinddrages i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berører forældrenes forhold til institutionen, jfr. servicelovens 1 og 32. Opholdsstedet kan derfor med fordel medvirke til etableringen af et forældreråd eller i tilfælde hvor et sådant ikke kan etableres at der udpeges en talsmand for forældrene. Administration af klientmidler. For så vidt angår et botilbuds administration af klientmidler beror denne på en aftale indgået mellem brugeren og botilbudet. Tilsynet skal tilse, at sådanne aftaler er rimelige. Samarbejde med pårørende og personligt netværk. Tilsynet skal påse, at tilbuddet har en hensigtsmæssig måde at informerer og medinddrage pårørende på. Tilskynder botilbuddet til kontakt til den enkelte beboers pårørende og netværk, har tilbuddet udarbejdet informationsmateriale til pårørende og er der nedsat pårørenderåd, afhængig af og afstemt efter målgruppen? Magtanvendelse og klagesager. Tilsynet skal behandle og vurdere magtanvendelser og eventuelle klagesager. Tilsynet skal påse, om der er indberettet i overensstemmelse med reglerne om magtanvendelse, om der er tale om en ulovlig magtanvendelse, og om tilbuddets ledelse har taget stilling til eventuelle sanktioner overfor pågældende medarbejder. Er der tale om, at en medarbejder har foretaget en strafbar handling, skal tilsynet sikre sig, at ledelsen har foretaget anmeldelse eller at amtet selv gør det. For nærmere gennemgang af fremgangsmåden henvises til gældende regelsæt om magtanvendelse overfor hhv. børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (Bek. nr. 97 af 17. februar 2005) og overfor voksne (SEL ).

40 Magtanvendelse skal begrænses til det mindst mulige. Det er derfor vigtigt at reflektere over, om eventuelle magtanvendelser giver anledning til nye pædagogiske tiltag og/eller fornyet praksis. Side 40 Intern skole. Drift af intern skole kræver, at opholdsstedet har indgået overenskomst med den stedlige kommune, der fører tilsyn med oph oldsstedets skoledel. Bilag 2 indeholder en tjekliste, der eventuelt kan anvendes ved tilsynsbesøg. 4.5 Hvordan organiseres tilsynet? Tilsynsførende myndighed har metodefrihed i deres tilrettelæggelse af det generelle tilsyn med de private tilbud, dog skal tilsynet udføres med en formaliseret systematik, der kan sikre en grundlæggende grad af ensartet behandling af forskellige tilbud. Forskelle skal kunne begrundes sagligt. Når det forekommer relevant kan samtale med et opholdssteds eller botilbuds brugere eller deltagelse i personalemøde indgå som en del af udførelsen af tilsynet. Manual Det anbefales, at tilsynsmyndigheden udarbejder en tilsynsmanual en beskrivelse af, hvordan tilsynsmyndigheden tilstræber at varetage tilsynsforpligtelsen ud fra den til en hver tid gældende lovgivning og efterfølgende vejledning. Manualen bør indeholde en gennemarbejdet beskrivelse af en tilsynsprocedure for det pædagogiske tilsyn, hvoraf det fremgår, at der er en linie og helhed i måden, tilsynsopgaven gribes an på. Der lægges vægt på dialog, samarbejde og faglig udvikling. Udførelsen af tilsynet Der kan være planlagte og efter behov uanmeldte tilsynsbesøg. De planlagte bør aftales og tilrettelægges med tilbudets ledelse. Der kan indhentes dokumentation i form af vagtplaner, aktivitetsskemaer, mødestruktur osv. Metoden bør være afstemt i forhold til det enkelte tilbud. Der vil være forskellige krav til indholdet og udførelsen af tilsynet afhængigt af stedets størrelse, organisering, pædagogik og målgruppe. Tilsynets intensitet vil endvidere skulle tilpasses stedets aktuelle driftssituation. På steder med væsentlige driftsproblemer kan der iværksættes et skærpet tilsyn. Hyppighed Der er tale om et tilsyn, hvor hyppighed og indhold skal afpasses tilbuddets størrelse og funktion. Tilsynet kan intensiveres. Der er såle-

41 des forskellige måder at tilrettelægge varetagelsen af det pædagogiske tilsyn på. Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der er en helhed og linie i opgaveløsningen. Det anbefales, at der aflægges mindst to årlige tilsynsbesøg på stedet. Side 41 Den skriftlige dokumentation Efter hvert tilsynsbesøg bør der udarbejdes et skriftligt materiale (rapport, notat, referat). Den skriftlige dokumentation bør indeholde en beskrivelse af de emner, der er blevet drøftet under tilsynet, herunder de oplysninger om faktiske forhold, opholdsstedet eller botilbudet er fremkommet med. Den skriftlige afrapportering sikrer dokumentation for tilsynsbesøgets indhold, hvilket f.eks. kan have betydning, hvis tilsynsmyndigheden ikke mener, at tilbudet fortsat lever op til vilkårene for godkendelsen. Den skriftlige dokumentation bør fremsendes til tilbudet, således at tilbudet er bekendt med tilsynsmyndighedens beskrivelse af tilsynsbesøget og har mulighed for at fremsætte bemærkninger til den skriftlige dokumentation. Der skal som minimum leves op til kravet om notatpligt, som det fremgår af offentlighedslovens 6. I bilag 3 gives der et eksempel på, hvordan en dagsorden for et tilsynsbesøg kan se ud. Udover de pædagogiske tilsynsbesøg kan tilsynets indsigt i forholdene på opholdsstedet eller botilbudet sikres gennem samarbejde omkring visitation til opholdsstedet eller botilbudet, skriftlig eller telefonisk dialog mellem opholdssted eller botilbud og tilsynsmyndigheden, temadage arrangeret af tilsynsmyndigheden, samt skærpet tilsyn. Telefoniske aftaler om fravigelser/dispensation fra godkendelsesgrundlaget bør efterfølgende sendes skriftligt. 4.6 Hvad gælder for efter- og kostskoler? For efter- og kostskoler gælder et særligt regelsæt, og der henvises til vejledning nr. 135 af den 21. juni 2001 om de sociale myndigheders anvendelse af frie grundskoler med kostafdeling til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet.

42 4. Økonomi Side Godkendelse hvilke oplysninger om de økonomiske forhold er der behov for? Den godkendende myndighed skal godkende opholdsstedets eller botilbudets budgetramme som helhed. Det indebærer, at der ikke skal foretages godkendelse af enkeltposter i budgettet, ligesom der heller ikke kan stilles krav til de enkelte poster. Derimod skal det ved godkendelsen af budgetrammen indgå, om budgettet afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbudet i forhold til prisen og til den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. I den samlede budgetramme indgår tre hovedelementer: Lønudgifter Ejendomsudgifter Øvrige udgifter Der er intet til hinder for at opdele budgetrammen på den ovennævnte måde. Ved beregningen af næste årsbudget og takstfastsættelse kan der tages udgangspunkt i amtets (fra 2007 den almindelige) fremskrivningsprocent. Fremskrivningsprocenten kan dog kun anvendes vejledende; den endelige godkendelse af budgetrammen skal ske på baggrund af en konkret og samlet vurdering af budgetrammen. Godkendelsen af opholdsstedets eller botilbudets budget indebærer ikke, at stedet er bundet af budgettet i alle enkeltheder. Der er mulighed for at overføre midler mellem de enkelte budgetposter bortset fra at der ikke kan overføres midler fra posten øvrige udgifter til lønbudgettet Hvad skal godkendende myndighed vide om lønudgifter? Lønningerne kan ifølge vejledningen tage udgangspunkt i tilsvarende gennemsnitslønninger for offentlige institutionstilbud. Det anbefales at der af hensyn til beregningen af lønsummen godkendes en personalenormering og personalesammensætning for det enkelte tilbud ligesom der ved beregningen tages hensyn til den konkrete medarbejdersammensætning. Dette af hensyn til at sikre, at beregningen sker med respekt for, at der på det konkrete tilbud er en særligt erfaren eller uddannet personalegruppe, særlige arbejdsforhold i forhold til den godkendte målgruppe, for eksempel en sær-

43 ligt belastet målgruppe mv. Samtidig skal tilsynsmyndigheden tilse at botilbuddets eller opholdsstedets bemanding og kompetencer svarer til det formål, som botilbuddet eller opholdsstedet er godkendt til. Side Hvad skal godkendende myndighed vide om ejendomsudgifter? Ejendomsudgifter: Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige regler om udgifter til fast ejendom, som ejes af opholdsstedet eller botilbudet. Det anbefales imidlertid i Socialministeriets vejledning, at godkendende myndighed vurderer ejendomsudgifterne ud fra en omkostningsbestemt ejendomsudgift.. Den omkostningsbestemte ejendomsudgift fastsættes på baggrund af udgifterne til ejendommens drift, herunder renter af godkendte prioritetslån, ejendomsskatter, afgifter, renovation, vand, el, varme, ejendomsforsikringer og vedligeholdelse. Opholdssteder eller botilbud organiseret som fonde (selvejende institutioner) kan herudover medtage afdrag på prioritetslån i det omfang, det er godkendt af godkendende myndighed. Opholdssteder eller botilbud organiseret som selskaber med begrænset ansvar (A/S og ApS) eller som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) kan ikke medtage afdrag på prioritetslån som en ejendomsudgift. Derimod kan opholdsstedet eller botilbudet medtage en forrentning (afkast) af den samlede godkendte indskudte kapital som en udgift i budgettet. Den samlede godkendte indskudte kapital kan bestå af: - Udbetaling - Kontantbetaling - Anden indskudt kapital, f.eks. i forbindelse med ombygninger og forbedringer samt allerede afholdte afdrag på prioritetslån. Der kan derudover tages udgangspunkt i en opgørelse af ejendommens friværdi pr. dato, hvor tilbuddet begynder at anvende ejendommen. Forrentningen af den samlede godkendte indskudte kapital er bestemt ved den årlige gennemsnitlige obligationsrente, som offentliggøres af Nationalbanken. Der bør ikke godkendes renteudgifter fra låneoptagelse i den del af ejendommens friværdi, som stammer fra almindelige stigninger i ejendomspriserne ligeledes bør der heller ikke godkendes en forrentning heraf. Opholdssteder og botilbud kan optage lån i ejendommens friværdi, men forpligtelserne som følge af lånoptagelsen må ikke påvirke pladsprisen. Afdragene på lånene og renteudgifterne skal således betales uafhængigt af fastsættelsen af pladsprisen på stedet. For personer, der stiller ejendommen til rådighed for tilbudet gælder, at afdragene på lånene og renteudgifter skal

44 afholdes af personernes privatøkonomi, således at afdragene er uafhængige af tilbudet og dettes regnskab. Det skal ske for at sikre, at retssikkerhedslovens 43 overholdes. Side 44 Det er op til det enkelte tilbud at dokumentere ejendommens friværdi pr. den dato, hvor tilbuddet begynder at anvende ejendommen. Friværdien kan både beregnes på baggrund af markedsvurdering pr. den dato, hvor tilbudet begynder at anvende ejendommen, hvis denne kan dokumenteres. Alternativt kan friværdien beregnes på baggrund af den offentlige vurdering, der var gældende pr. den dato hvor tilbudet begynder at anvende ejendommen. Vedligeholdelsesudgifter kan fastsættes efter en konkret vurdering med baggrund i almindeligt anerkendte satser for vedligeholdelse med udgangspunkt i bygningernes art, anvendelse og størrelse. Lejeudgifter: I overensstemmelse med princippet i 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastslår bekendtgørelsens 11, stk. 3, at udgifterne til leje a fast ejendom ikke må overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom. Ved normale lejeudgifter forstås lejeudgifter, der er fastsat på baggrund af den lovgivning, som regulerer lejeforholdet mellem opholdsstedet eller botilbudet og udlejeren. Det indebærer, at der ved normale lejeudgifter forstås markedslejen, hvis der er tale om erhvervslejemål omfattet af erhvervslejeloven. Hvis lejemålet ikke er omfattet af erhvervslejeloven eller almenboligloven, vil normale lejeudgifter være lejeudgifter fastsat på baggrund af lejefastsættelsesprincipperne i lejeloven henholdsvis boligreguleringsloven. Er der tale om et erhvervslejemål, beror det på lejeaftalen, om udgiften til el, vand, varme og renovation afholdes af lejerens særskilt. Vedligeholdelsesudgifter kan medtages i opholdsstedets eller botilbudets budget, i det omfang udgifterne ikke efter lejeaftalen skal afholdes af udlejeren. Det anbefales at det aftales med udlejer, at udlejer afholder udgifter til den udvendige vedligeholdelse. Nedenstående oversigt viser udgifter til fast ejendom i henhold til tilbudets organisering og ejerforhold. Organisering Ejendommen er ejet af tilbudet Ejendommen er lejet Selvejende institution Omkostningsbestemt ejendomsudgift Markedsleje inkl. afdrag Enkeltmandsvirksomhed Omkostningsbestemt ejendoms- Markedsleje eller lejefastsættel-

45 Anden selskabsform med begrænset ansvar udgift ekskl. afdrag men inkl. afkast af indskudt kapital Omkostningsbestemt ejendomsudgift ekskl. afdrag men inkl. afkast af indskudt kapital sesprincipperne i lejeloven hhv. Side 45 boligreguleringsloven Markedsleje Ved uenighed om markedsprisen i forbindelse med husleje kan der indhentes en valuarvurdering fra en valuar udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening som supplement til fastsættelsen af huslejen. Udgifterne hertil afholdes af den part, der ønsker valuarvurderingen. Godkendende myndighed bør i forbindelse med budgettering af ejendomsudgifterne som vejledning vurdere, om ejendomsudgiften er rimelig i forhold til den konkrete ejendom og det konkrete område og i forhold til ejendomsudgiften til den enkelte anbragte Hvad skal godkendende myndighed vide om øvrige udgifter? Øvrige udgifter udgør som udgangspunkt de udgifter, der er forbundet med en anbringelse og driften af et botilbud eller opholdssted. For opholdssteder omfatter øvrige udgifter: - Administration - Afskrivning og renter - Supervision/kurser - Diverse - Forplejning - Arbejdsdusør - Aktiviteter - Lommepenge - Beklædning - Rengøring - Bohave/inventar - Kørsel Øvrige udgifter er ikke i alle tilfælde i tilstrækkeligt omfang dækket af det maximale beløb, som den gældende taksttabel fastsætter som øvrige udgifter.

46 Det kan eksempelvis være tale om afledte udgifter af det konkrete tilbud såsom landbrug, skovbrug, skibsdrift, ekstraordinære transportomkostninger eller andet. Side 46 Ligeledes skal der tages hensyn til særlige målgruppers særlige behov. Således dækker begrebet øvrige udgifter også tilfælde, hvor der er behov for en ekstraordinær særlig indsats til behandling og støtte og hvor den ekstraordinære indsats ikke kan finansieres inden for takstabellens rammer. Det kan f.eks. være i relation til - stærkt adfærdsmæssigt afvigende børn og unge - psykisk og fysisk udviklingshæmmede - unge med psykiske lidelser - børn og unge med massive kriminalitetsproblemer - børn og unge med misbrugsproblemer Der bør afsættes en ramme/beløb til særlige behandlingsudgifter eller særlige udgifter i forbindelse med f.eks. supervision af personale mv. For botilbud omfatter øvrige udgifter: - Administration - Afskrivning og renter - Supervision/kurser - Diverse 5.2 Hvordan fastsættes pladsprisen? For så vidt angår opholdssteder for børn og unge er det godkendende myndighed, der fastsætter pladsprisen i forbindelse med godkendelsen af budgetrammen.for botilbud for voksne fastsættes pladsprisen af botilbuddet på baggrund af det godkendte budget og efter forhandling mellem botilbudet og den visiterende myndighed. Der er såfremt det ønskes mulighed for at fastsætte differentierede priser, hvis opholdsstedet kan modtage målgrupper med forskelligt behov for service. Taksterne må fastsættes og være tilgængelige for visiterende myndighed, så det tydeligt fremgår, hvilket tilbud, der er indeholdt under den enkelte takst. På samme vis kan pladsprisen på botilbudene i særlige tilfælde suppleres med ekstrabevilling til f.eks. særlig støtte, helt særlig aktivitet eller lignende for bestemte brugere.

47 Det er dog fortsat et spørgsmål om en forhandling mellem botilbuddet og den anbringende myndighed. Botilbuddet skal dog underrette tilsynsmyndigheden, såfremt det eller de tilbud der etableres efter forhandlinger mellem botilbuddet og den anbringende myndighed har konsekvenser for den samlede pladssammensætning og dermed forudsætningen for, at tilsynsmyndigheden kan opfylde sin tilsynspligt jf. 4 Side 47 For så vidt angår opholdssteder skal godkendende myndighed i forbindelse med budgetlægningen tage stilling til, hvilken belægningsprocent, der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af pladsprisen. Det må bero på en konkret vurdering af det forventede træk på tilbudet, hvilken belægningsprocent der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af pladsprisen. Med hensyn til botilbud anbefales det, at godkendende myndighed i forbindelse med den årlige godkendelse af det samlede budget beregner og meddeler den vejledende gennemsnitlige månedlige pris pr. person. Hvis botilbudet ønsker en anden pladspris end den beregnede gennemsnitlige månedspris, fastsættes prisen efter en forhandling mellem botilbudet og den anbringende myndighed. 5.3 Hvordan foretages og godkendes henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner mv.? Overskuddet ved driften, iflg. regnskabet, skal efter eventuelle hensættelser til oparbejdning af det enkelte botilbud eller opholdssteds egenkapital som hovedregel anvendes til nedsættelse af opholdsbetalingen det følgende år. Et opholdssted eller botilbud kan således foretage henlæggelser af midler med henblik på konsolidering, udvikling og bygningsmæssige forbedringer mv., ligesom botilbuddet og opholdsstedet kan foretage henlæggelser med henblik på konsolidering af egenkapitalen. Der er dog i modsætning til den tidligere vejledning ikke fastsat krav om, at henlæggelser kun må udgøre en bestemt procentdel af opholdsstedet eller botilbuddets midler. Godkendende myndighed skal godkende den konkrete henlæggelse efter en konkret vurdering, der skaber sammenhæng mellem det enkelte botilbuds eller opholdssteds konsolideringsbehov i forhold til tilbuddets størrelse, antal medarbejdere, pladser, kontraktlige forpligtigelser mv. og heraf afledte forpligtigelser i forhold til 3. mands krav. Endvidere skal godkendende myndighed sikre, at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Ifølge Socialministeriets vejledning pkt. 42 kan en eks-

48 traordinær økonomisk disposition være tilfælde hvor tilbudet for eksempel pantsætter en bygning med henblik på at skaffe midler til indretning af en sansehave. Side 48 Godkendende myndighed skal tilse at egenkapitalens størrelse står i et rimeligt forhold til stedets omsætning, kapacitet o.lign. Der skal kun godkendes ekstraordinære dispositioner i forbindelse med driften for så vidt angår den oparbejdede egenkapital. 5.4 Hvordan fastsættes bestyrelseshonoraret? Det fremgår af vejledningen, at bestyrelseshonorar ikke må overstige hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og omfang, men vejledningen angiver ikke nærmere retningslinier for, hvor niveauet for disse honorarer ligger. Ved fastsættelsen af niveauet for bestyrelseshonoraret kan anvendes reglerne i bekendtgørelsen om vederlag, diæter m.v. for varetagelse af kommunale hverv. Der må således tages hensyn til omfanget og byrden af bestyrelsesarbejdet i det konkrete tilfælde, eksempelvis hvis bestyrelsen er sammensat ud fra bestemte professionelle krav og forventninger til bestyrelsesmedlemmerne. 5.5 Tilsyn hvilke oplysninger om de økonomiske forhold er der behov for? Tilsynet med opholdsstedets eller botilbudets økonomiske forhold sker gennem tilsynsmyndighedens vurdering af årsregnskabet. Der stilles i bekendtgørelsen krav om, at årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andet kommunalt revisionsorgan. Tilsynsmyndigheden skal således ikke godkende regnskabet, men skal dog - godkende anvendelsen og henlæggelserne af et eventuelt overskud ved driften, jfr. bekendtgørelsens 11, stk. 2, - tilse, at der ikke er flyttet midler fra budgetposten øvrig drift til løn, - tage stilling til de ekstraordinære dispositioner, der er truffet i løbet af året, - tage stilling til opståede ændringer i de økonomiske forhold, samt - påse, at regnskabet er revideret af en registreret revisor.

49 Ifølge bekendtgørelsens 16, stk. 2, kan der hvis det skønnes nødvendigt for at opnå tilstrækkelig gennemskuelighed i forhold til tilbudets økonomi stilles yderligere krav til regnskabsaflæggelsen. Side 49 Tilsynsførende myndighed kan ligeledes, jfr. bekendtgørelsens 17, stk. 2, stille krav til revisionen. Det anbefales, at der indgås en aftale om vurdering af regnskab, således at fristen for indsendelse af regnskaber fastsættes under hensyntagen til, at opholdssteder og botilbud kan overholde anden lovgivning, f.eks. skattelovgivningen.

50 5. Fysiske rammer Side Godkendelse hvilke oplysninger om de fysiske rammer er der brug for? Godkendelsesmyndigheden skal efter bekendtgørelsens 10 godkende opholdsstedets eller botilbudets fysiske rammer som egnet til formålet. Et opholdssted eller botilbud vil i udgangspunktet være en samlet enhed, placeret på et blivende og fast afgrænset fysisk sted ofte på et særskilt matrikelnummer. Der kan dog forekomme opholdssteder eller botilbud, der ikke fysisk kan afgrænses på samme måde, f.eks. tilbud, der har mere spredte fysiske rammer og/eller fysiske rammer, der kan variere over tid. Som eksempel kan nævnes et botilbud for voksne med Asperger og/eller damp, hvor beboerne er etableret i selvstændige boliger i forhold til fra hoved botilbuddet. Det kan ligeledes afhængig af opgavens art være relevant at etablere matrikelløse løsninger. I forbindelse med godkendelsen skal de fysiske rammer kunne beskrives, således at rammernes egnethed til formålet kan vurderes. De fysiske rammer kan eventuelt beskrives ved at beskrive en standard, som de til enhver tid anvendte rammer skal kunne rummes indenfor. De fysiske rammer kan godkendes som egnet til formålet, hvis den konkrete udformning af rammerne er sagligt velbegrundet i forhold til målgruppens behov. I vurderingen, der går forud for godkendelsen, skal blandt andet indgå Om bygningerne har et passende niveau af fysisk tilgængelighed Om bygningerne og udenomsarealerne giver beboerne mulighed for aktiviteter og privatliv. Vejledningen fremhæver her køkken, toiletog badeforhold og anfører, at der som udgangspunkt bør kunne tilbydes enkeltværelse Om de trafikale forhold gør beliggenheden egnet til formålet 6.2 Hvordan forholdes til andre myndigheders krav? Vejledningen fastslår, at godkendelsesmyndigheden ikke er ansvarlig for andre myndighedskrav. Det er således op til opholdsstedet eller botilbudet selv at sørge for at indhente de nødvendige godkendelser og tilladelser fra relevante myndigheder forud for godkendelsen.

51 Det foreslås, at den godkendende myndighed udarbejder en liste til nye ansøgere over, hvilke godkendelser, tilladelser mv., der skal foreligge ved en godkendelse. En sådan ikke-udtømmende liste er beskrevet i bilag 4. Side 51 Socialministeriets vejledning af 3. februar 2006 om særlig støtte til børn og unge har i sit bilag 12 en oversigt over Søfartsstyrelsens regler for forskellige typer skibsprojekter, hvor unge kan anbringes efter serviceloven, herunder regler om krav til landbasen. Der henvises til denne. 6.3 Hvad indebærer tilsynet med de fysiske rammer? Tilsynet skal sikre, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt for så vidt angår de fysiske rammer, således at stedet fortsat vurderes at være generelt egnet til formålet.

52 6. BILAG Side 52 Bilag 1. Særlige forhold og regler vedrørende tilbud, der er organiseret som fonde. Forholdet til fondsloven A. Fonde kan enten være omfattet, ikke omfattet eller undtaget fra lov om fonde og visse foreninger (fondsloven). Bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2 opregner en række fonde, som slet ikke er omfattet af loven. Desuden kan Civilstyrelsen i medfør af fondslovens 1, stk. 3 bestemme, at en fond helt eller delvist skal være undtaget fra loven. Opgaver som fondsmyndighed B. Når en fond enten ikke er omfattet af fondsloven, jf. en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2 eller er undtaget fra loven, jf. fondslovens 1, stk. 3, har den kommunale myndighed de opgaver og kompetencer i forbindelse med tilsynet med fonden, der fremgår af bekendtgørelsens 15, stk. 2. Disse opgaver er beskrevet nærmere i pkt. G. Herudover har den kommunale myndighed opgaver og kompetencer i tilfælde af, at fonden ophører med drift af opholdssted eller botilbud. Se nærmere herom i pkt. H. Opgaverne og kompetencerne som fondsmyndighed gælder også i forhold til fondens eventuelle aktiviteter godkendt efter bekendtgørelsens 3. Den kommunale myndighed har ikke i øvrigt opgaver eller kompetence som fondsmyndighed. Hvis fonden er omfattet af fondsloven, føres det fodnsretlige tilsyn af Civilstyrelsen. Kommunen fører således i disse tilfælde alene tilsyn efter de socialretlige regler.

53 Permutationsmyndighed Side 53 C. Civilstyrelsen har efter almindelige fondsretlige regler overordnede beføjelser i forhold til alle fonde. Uanset om det er nedskrevet i en fonds vedtægt eller ej, skal Civilstyrelsen godkende bestyrelsens beslutninger om væsentlige vedtægtsændringer samt om opløsning af fonden og anvendelse af fondens (eventuelle) midler i tilknytning til nedlæggelsen. Bekendtgørelsens 7, stk. 4 fastslår i overensstemmelse hermed udtrykkeligt, at Civilstyrelsen skal godkende væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af fonden. Stillingtagen til selve fondsdannelsen. D. Ifølge bekendtgørelsens 7, stk. 1, skal den godkendende myndighed i forbindelse med godkendelse af et tilbud, der drives af en fond, tage stilling til, om den juridiske enhed, der vil drive tilbudet, faktisk er en fond og, i givet fald, om denne fond er undtaget fra fondsloven i medfør af en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2. Når det drejer sig om en fond, der efter en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2 ikke er omfattet af fondsloven, skal det fremgå udtrykkeligt af godkendelsesskrivelsen, at opholdsstedet eller botilbudet er lovligt etableret som fond. Hvis fonden søger at blive undtaget fra fondsloven efter denne lovs 1, stk. 3, er det Civilstyrelsen, der i denne forbindelse også tager stilling til, om der i det hele taget foreligger en gyldigt stiftet fond. Hvornår foreligger der en fond? E. Det juridiske begreb fond er ikke defineret i lovgivningen, men er karakteriseret ved følgende hovedelementer: 1) En fond har sin egen formue. Det vil sige, at ingen anden end fonden selv har ejendomsret over formuen. Formuen kan bestå af et kontant beløb, ejerskab til et formuegode eller andet af formueværdi.

54 Formuen skal være endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og der må ikke senere ske nogen form for overførelse af fondens formue tilbage til stifteren. Fonden må for eksempel ikke yde lån til stifter eller stille sikkerhed for stiftes forpligtelser. Side 54 Formuens størrelse skal være rimelig i forhold til fondens formål. Efter aktuel praksis anses en formue på kr. for at være tilstrækkelig, når der er tale om en fond, der har som formål at drive opholdssted eller botilbud. Kravet om at der skal foreligge en vis kapital, gælder kun ved stiftelsen. En fond kan efter omstændighederne godt vedblive at være en fond selvom den senere har en negativ egenkapital og altså ikke længere er i besiddelse af nogen kapital. Dette forudsætter dog i hvert fald, at organisationen i øvrigt fortsat agerer som fond. Der kan formentlig ikke opstilles nogen nærmere regler for, om kapitalen kun gennem en vis tid eller med en vis størrelse kan være negativ, uden at det får den virkning, at der ikke længere foreligger en fond. 2) En fond har et bestemt formål. Formålet er det, hele fondsdannelsen er funderet på, og som den ansvarlige ledelse skal agere indenfor. Formålet skal være lovligt og praktisk opnåeligt i forhold til fondens handlemuligheder. Formålet skal angives så præcist, at det er muligt dels at afgrænse, hvad der faktisk kan (og skal) foregå i fonden, dels at konstatere, om aktiviteten ligger indenfor formålet. For eksempel vil formål som at yde støtte til vanskeligt stillede personer eller til børn, som har haft en vanskelig opvækst, være for bredt og upræcist formulerede. Formålet bør på den anden side angives tilpas rummeligt til at kunne være anvendeligt i fondens forventede levetid. Derfor bør for eksempel efterlevelse af specifikke behandlingsteorier eller anvendelse af bestemte lokaler ikke være en del af formålet. 3) En fond har en selvstændig ledelse en bestyrelse, der er uafhængig af stifteren, og som har fuld rådighed over fondens midler.

55 Tilsyns- og godkendelsesbekendtgørelsens 6, stk. 3 indeholder specifikke regler om fondsbestyrelsens uafhængighed af stifter. Side 55 Flertallet kan ikke udgøres af personer med nære familiemæssige relationer. Desuden skal mindst et medlem være uafhængig af stifter. Det afhænger altid af en konkret vurdering, om en person er uafhængig af stifter. Efter fondsretlig praksis udelukker det ikke i sig selv uafhængighed, at personen er advokat for eller har arbejdsmæssige eller venskabelige relationer til stifteren. Det er ikke afklaret i praksis, om en medarbejder i tilbud, hvor stifter har en arbejdsgiverfunktion i forhold til den pågældende, som udgangspunkt kan anses for at være uafhængig af stifter. Det anbefales, at bestyrelsessammensætningen sikrer, at mindst ét utvivlsomt uafhængigt medlem. Dette vil klart være tilfældet, hvis der ikke er andre relationer mellem stifter og medlemmet end netop fondstilknytningen. Hvis der er flere stiftere, gælder uafhængighedskravet i forhold til alle stiftere. Selvstændigheden i forhold til stifter skal ikke kun vurderes i forhold til bestyrelsens sammensætning, men også i forhold til stifters indflydelse via vedtægten. For eksempel kan vedtægten ikke bestemme, at stifter har en generel vetoret overfor bestyrelsens beslutninger eller skal give samtykke til alle beslutninger. 4). En fond er normalt bestemt til at virke uden fastlagt virkeperiode (tidsbegrænsning). Dog kan en fond efter omstændighederne godt have en forud fastlagt virkeperiode, der kun helt undtagelsesvist kan være kortere end 10 år. Hvilke dokumenter skal der foreligge på godkendelsestidspunktet? 1) Vedtægter Som det fremgår af det foregående punkt, er det ikke efter almindelige fondsretlige regler et krav, at der foreligger en vedtægt, for at en fond kan etableres.

56 Dette kræves dog både efter lov om fonde og visse foreninger samt efter de socialretlige regler i bekendtgørelsens 5. Side 56 De krav, som de socialretlige regler stiller til vedtægternes indhold, medfører, at vedtægterne indeholder oplysninger om formuen ved stiftelse, om formålet og om bestyrelsen. Vedtægterne skal være daterede og underskrevet af den, der har fastsat vedtægterne hvilket typisk vil være stifteren. Hvis vedtægterne er fastsat af bestyrelsen, skal de være underskrevet af bestyrelsen. 2) Dokumentation for kapitalen Der skal også foreligge dokumentation for at fondens formue er til stede, og at den er adskilt fra stifternes formue. Er der tale om en kontant formue, kan dokumentationen foreligge i form af bevis for eksistens af konto i fondens navn med indestående. Er der tale om anden form for formue, må dokumentationen afpasses den konkrete situation. Er der for eksempel tale om en genstand af blivende værdi, kan dokumentation foreligge i form af sagkyndig erklæring om genstandens værdi. Særlige socialretlige krav til fondens organisation F. Fonde, som ønsker at drive private opholdssteder eller private botilbud, skal have en vedtægt, som lever op til kravene i bekendtgørelsens 5, stk. 1. Bekendtgørelsens 7, stk. 3 fremhæver, at vedtægterne skal sikre en klar adskillelse mellem stifters økonomi og fondens økonomi. Bekendtgørelsens 7, stk. 3 fremhæver, at vedtægternes regler om anvendelse af fondens formue ved ophør skal være i overensstemmelse med fondens formål. Bestyrelsens sammensætning skal leve op til kravene i bekendtgørelsens 6 Indholdet af det fondsretlige tilsyn G. Efter bekendtgørelsens 15, stk. 2 fører den tilsynsførende myndighed et tilsyn med opholdssteder og botilbud, er oprettet som fonde.

57 Dette indebærer, at den tilsynsførende myndighed skal føre tilsyn med, at fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med fondens vedtægter herunder særligt formålsbestemmelsen - og i øvrigt med grundlaget for godkendelsen herunder betingelserne i bekendtgørelsens 11. Side 57 Desuden skal den tilsynsførende myndighed føre tilsyn med, om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision, det vil sige kravene i bekendtgørelsens 16 og 17. Den tilsynsførende myndighed skal som led i sit tilsyn med fondens økonomiske dispositioner godkende budget, og skal desuden godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, herunder køb, salg og pantsætning af fast ejendom, indgåelse og ophævelse af lejekontrakter, optagelse eller overtagelse af lån, ændring af lånevilkår, forpligtelse ved kaution eller anden økonomisk garanti eller ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser af betydning for driftsbudget og regnskab og som ikke er aftalt i forbindelse med den årlige budgetgodkendelse samt øvrige dispositioner, som ville kunne bringe fondens eksistens i fare, jf. herved bekendtgørelsens 11. I sit tilsyn med, at fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med grundlaget for godkendelse, skal den tilsynsførende myndighed påse, at en klar adskillelse mellem stifters privat økonomi og fondens økonomi ikke kun foreligger ved godkendelsen, med efterleves løbende. Den tilsynsførende myndighed skal således påse, at der ikke overføres midler fra fonden til fondes stifter eller til personer, som har et nært interessefællesskab med fondens stifter. Den tilsynsførende myndighed skal ikke godkende sammensætningen af fondens bestyrelse, men skal føre tilsyn med, at bestyrelsen er sammensat således, at mindst et medlem er uafhængigt af stifter. Det skal påses, at bestyrelsens beslutninger er truffet i overensstemmelse med vedtægterne, og at bestyrelsen er intakt og beslutningsdygtig. Genbesættelse af ledige bestyrelsesposter skal ske i overensstemmelse med fondens vedtægter. Alle vedtægtsændringer skal i henhold til bekendtgørelsens 5, stk. 4 godkendes af den godkendende myndighed. Væsentlige vedtægtsændringer skal tillige godkendes af Civilstyrelsen, ligesom opløsning af fonden skal godkendes af Civilstyrelsen efter underretning fra den kommunale myndighed, jf. bekendtgørelsens 14, stk. 4.

58 Samspillet med Civilstyrelsen og eventuelt skifteretten, når en fond ikke længere har godkendelse Side 58 H. Godkendelsen for et opholdsstedet eller botilbudet, der er organiseret som en fond, ophører, skal den godkendende myndighed efter bekendtgørelsens 14, stk. 4 underrette Civilstyrelsen om beslutningen om at bringe godkendelsen til ophør. Den godkendende myndighed skal desuden medvirke ved det videre forløb. Der er her forskel på, at fonden må antages at være solvent eller ej. Selvom godkendelsen er ophørt, skal den godkendende myndighed fortsætte sit tilsyn med en solvent fond, indtil fonden enten er fortsat med andet formål efter godkendelse fra Civilstyrelsen, eller er ophørt. Det skal derfor undersøges hos bestyrelsen, om denne ønsker fonden fortsat. Hvis det er tilfældet, skal Civilstyrelsen hurtigst muligt underrettes om beslutningen om at bringe godkendelsen til ophør, og om at bestyrelsen ønsker fonden fortsat. Civilstyrelsen tager så stilling til om, og med hvilke vedtægtsændringer, fonden kan fortsætte. Den tilsynsførende myndighed skal fortsætte sit tilsyn indtil Civilstyrelsen har godkendt fondens vedtægtsændringer. Det er her især relevant at påse, at fondens eventuelle anvendelse af midler sker i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser, og at vedtægtens procedure- og kompetenceregler følges. Hvis den solvente fond ikke ønskes fortsat, skal den opløses i overensstemmelse med vedtægtens nærmere bestemmelser herom. Eventuelle kontrakter skal opsiges. Fonden skal opgøre sin formue, og der skal træffes beslutning efter reglerne i vedtægten, jf. herved bekendtgørelsens 5, stk. 2, nr. 7, om anvendelsen af denne formue. Civilstyrelsen skal som permutationsmyndighed og i henhold til bekendtgørelsens 7, stk. 4 godkende opløsningen af en solvent fond. Dette glæder både fonde om er undtaget fra fondsloven efter en af bestemmelserne i fondslovens 1, stk. 2 eller efter fondslovens 1, stk. 3. Anmodningen til Civilstyrelsen vedlægges fondens vedtægter, oplysninger om den aktuelle bestyrelse samt kopi af den godkendende myndigheds beslutning om at godkende opløsning af fonden.

59 Hvis fonden må formodes at være insolvent, skal opløsning af fonden ske ved konkursbehandling ved skifteretten. Konkursbehandling forudsætter dog, at enten fonden selv eller en kreditor indgiver konkursbegæring til skifteretten, og at skifteretten tager sagen under behandling. Den kommunale myndighed er ikke efter konkursloven berettiget til at indgive konkursbegæring. Side 59 Hvis fonden tages under konkursbehandling, skal den kommunale myndighed anmode kurator om underretning om behandlingens resultat. Hvis det viser sig, at der alligevel var formue i fonden, skal fremgangsmåden for solvente fonde følges. Hvis der som formodet ikke var formue i fonden, er der ikke mere at foretage. Hvis den formodet insolvente fond ikke tages under konkursbehandling, overgiver den kommunale myndighed spørgsmålet om fondens opløsning til Civilstyrelsen med oplysning om, at godkendelsen til at drive opholdssted eller botilbud er ophørt, at fonden må anses for at være insolvent samt at der ikke kan finde konkursbehandling sted.

60 Bilag 2. Tjekliste til brug for tilsynsbesøg på opholdssteder eller botilbud Side 60 En tjekliste kan være som følger: Børne-/unge-/brugergruppen Relation til den enkeltes handleplan/behandlingsplan/målsætning Generelt om dagligdagen Inddragelse af børnene, de unge eller brugerne i beslutninger Fritidsaktiviteter Specifikke kompetencer/interesser Tilknytning til lokalområdet Regler og konsekvenser Magtanvendelse Behandling af magtanvendelsessager Personalegruppen Rollefordeling Samarbejde Mål hvad er succeskriteriet i arbejdet med børnene, de unge, brugerne Faglig udvikling kurser, supervision Konfliktberedskab Udskiftning i medarbejdergruppen Vurdering af nye medarbejdere Medarbejdersamtaler Pædagogikkens omsættelighed Metoder i arbejdet Kvalitetsbeskrivelse Værdigrundlag Pårørendesamarbejde Samarbejde i relation til målsætning/behandlingsplan/handleplan Vurdering og inddragelse af pårørende Modtagelse af nye børn og unge og forældre, brugere og pårørende Pårørendeaktiviteter/-arrangementer

61 Samarbejde Samarbejde med andre instanser af relevans for indsatsen overfor målgruppen, herunder skole, anbringende myndighed, tilsynsførende myndighed Side 61 Udviklingsplaner Lokale projekter Supervision Interne og eksterne kurser Faglig udvikling Egenkontrol hvad gør opholdsstedet eller botilbudet selv for at sikre kvaliteten Generel vurdering Overensstemmelse mellem den godkendte målgruppe og den aktuelle brugergruppe Vurdering i forhold til godkendelse, antal, alder mv. Eventuelle udviklingstiltag Bruger- og pårørendesynspunkter Leders og medarbejderes evne til refleksion

62 Bilag 3. Forslag til dagsorden for tilsynsbesøg Side 62 Dagsorden for et tilsynsbesøg kan være: 1. Gennemgang af referat fra sidste tilsyn/møde 2. Orientering om forløbet på opholdsstedet siden sidste tilsyn/møde 3. Aktuel status over de indskrevne børn/unge/beboere (herunder hvordan der generelt arbejdes med deres ressourcer og problemstillinger) 4. Aktuel status over nuværende medarbejdere (herunder hvorvidt der er særlige ressourcer, kompetencer, manglende kompetencer) 5. Det pædagogiske arbejde 6. Magtanvendelser 7. Drøftelse af opholdsstedets eller botilbudets aktiviteter 8. Drøftelse af den faglige udvikling på stedet, herunder supervision 9. Planer og tanker om fremtiden 10. Økonomi 11. Eventuelt

63 Bilag 4. Liste over tilladelser og godkendelser i forhold til godkendelse af fysiske rammer Side 63 Det skal understreges, at listen ikke er udtømmende. Byggeloven. Det er den stedlige kommunalbestyrelse, der er bygningsmyndighed. Byggetilladelse efter byggelovens 16, stk. 1. Arbejder, der er omfattet af byggelovens 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse. Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen, jf. BR 95, kapitel 1.8, undersøge, om byggearbejdet er i strid med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om sanering, lov om byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabsloven, museumsloven og lov om stormflodserstatning. I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt. Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. Ibrugtagningstilladelse efter byggelovens 16, stk. 2. Arbejder, der er omfattet af byggelovens 2, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Tilladelsens retlige funktion er alene at muliggøre, at byggeriet lovligt tages i brug. Tilladelsen er ingen garanti for bygningens lovlighed. Lov om planlægning. Hvis ejendommen, hvorfra tilbudet skal drives ligger i landzone, og der ikke tidligere har været lignende aktivitet i ejendommen, er det som udgangs-

64 punkt nødvendigt at indhente tilladelse fra kommunalbestyrelsen til den ændrede anvendelse, jf. herved lov om planlægning 35. Side 64 Det bør desuden sikres, at der ikke er bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt, som er til hinder for driften af opholdssted eller botilbud fra ejendommen. Fødevarehygiejne Fødevareregionen kan oplyse om det i det konkrete tilfælde er påbudt at indhente autorisation efter fødevarelovgivningen. Landbrugsejendomme Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme lov nr. 435 af 9. juni Tilbudet ejer/ønsker at eje ejendommen Hvis en ejendom er landbrugsnoteret, skal tilbudet før erhvervelsen kontakte Jordbrugskommissionen. Et socialpædagogisk tilbud som ønsker at erhverve en landbrugsejendom, skal altid have dette godkendt af Jordbrugskommissionen. Reglerne fremgår af landbrugslovens 21. Hvis der er tvivl om, hvorvidt ejendommen er landbrugsnoteret, kan Jordbrugskommissionen kontaktes. Godkendelse af erhvervelse og ejendom. Før erhvervelsen af en landbrugsnoteret ejendom og ejendommen kan godkendes, skal der foreligge dokumentation for, at erhvervelsen og anvendelsen er godkendt af Jordbrugskommissionen. Typisk vil Jordbrugskommissionen ikke godkende, at et tilbud har alt for megen jord, og vil stille krav om bortsalg før erhvervelse. Der er en adgang til, at en fond efter særskilt tilladelse kan erhverve en landbrugsnoteret ejendom. Reglerne fremgår af landbrugslovens 21.

65 Tilladelse til udstykning. Ejer kan ansøge Jordbrugskommissionen om udstykning af selve bygningen, samt et mindre jordareal, således at der ikke længere er tale om en landbrugsnoteret ejendom. Side 65 Jordbrugskommissionen kan kontaktes i forhold til de nærmere vilkår herfor. Tilbudet lejer/ønsker et leje en landbrugsejendom I henhold til lov om landbrugsejendomme 28, stk. 3, kan et lejemål på en landbrugsejendom opsiges med 6 måneders varsel, når boligen skal anvendes af ejeren til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen. Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale. Med baggrund heri er leje af landbrugsejendomme til anvendelse til botilbud eller opholdssted normalt ikke hensigtsmæssig, medmindre ejeren kan indgå en bindende aftale om at bopælspligten opfyldes på anden ejet landbrugsejendom Ændring af ejendommens status. Jordbrugskommissionen kan uanset om ejendommen er ejet eller lejet ansøges om tilladelse til ændret anvendelse af en ejendom, der forbliver landbrugsejendom. Det vil være en betingelse, at ejendommen kan tilbageføres til brug som landbrugsejendom, herunder, at boligen ikke ændres. Hvis tilladelse gives, tinglyses der en deklaration om den ændrede anvendelse, og afhændelse ved ophør af den ændrede anvendelse.