Få tjek på maskinsikkerheden

Transkript

1 Få tjek på maskinsikkerheden Tjekliste for maskinsikkerhed - et redskab til sikkerhedsgruppen Vejledning til arbejdsmiljøkonsulenten

2 Redskabet Få tjek på maskinsikkerheden er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og Institut for Produktion og Ledelse på DTU. Det er sket i forbindelse med projektet Udvikling af metoder til ulykkesforebyggelse i små virksomheder, finansieret af Arbejdstilsynet. Forfattere: Susanne Prag Jørn Bennedsen Marts 2004 Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder er et værktøj til samarbejde mellem arbejdsmiljøkonsulenten og virksomheden. Materialet kan fås i papirform i et ringbind eller på en cd eller udskrives fra hjemmesiderne: eller Den består af 4 vejledninger til arbejdsmiljøkonsulenten samt en brochure, der kan bruges til formidling af metoderne. Overskrifterne er: 1. Introduktion til Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder 2. Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder 3. Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden to dage med oprydning og system i tingene 4. Få tjek på maskinsikkerheden en tjekliste til sikkerhedsgruppen 5. Brochure med artikler, der fortæller, hvordan tre virksomheder har brugt metoderne med succes. Udskriver man selv hele Sikkerhedspakken, er der mulighed for at udskrive forside og ryg til et ringbind med udvendige lommer samt en indholdsfortegnelse til fanebladene. Endelig omfatter materialet forskningsrapporten Styr på Orden og Sikkerhed Udvikling af metoder til ulykkesforebyggelse i små virksomheder, som ligger til grund for udvikling af de tre metoder. CASA, Marts 2004 ISBN Elektronisk ISBN: Materialet kan frit anvendes med kildeangivelse. Materialet (cd-rom og ringbind) kan bestilles hos CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), Linnésgade 25, 3., 1361 København K. Tlf.: , mail: casa@casa-analyse.dk 2

3 Indhold Om metoden...4 Hvad egner metoden sig til?...4 Fremgangsmåde...4 Hvilke resultater kan opnås?...5 Hvor mange ressourcer?...5 Hvilke forudsætninger?...6 Hvordan gør man...7 Introduktion af metoden...7 Forberedelse til første møde...7 Møde 1: Kortlægning udfyldning af tjekliste...8 Forberedelse til møde Møde 2. Handlingsplan udfylde APV-skema...13 Bilag 1: Tjekliste for maskinsikkerhed et redskab til sikkerhedsgruppen Bilag 2: Forklaring til tjeklisten 3

4 Om metoden Vejledningen beskriver, hvordan arbejdsmiljøkonsulenten kan hjælpe sikkerhedsgruppen i gang med at bruge redskabet Få tjek på maskinsikkerheden. Ideen er at vurdere maskinsikkerheden ved hjælp af en tjekliste og fotos. Listen er suppleret med forklaringer til de enkelte punkter. Desuden er vedlagt APV-skemaer (arbejdspladsvurdering), så der kan laves handlingsplaner, hvor der er behov for at forbedre sikkerheden. Se materialet i bilag 1 og 2. Hvad egner metoden sig til? Metoden er velegnet til at kortlægge risici for uheld ved brug af maskiner samt ved vedligeholdelse, reparation og rengøring af maskinerne. Metoden er udviklet til mindre produktionsvirksomheder. Men den har også vist sig velegnet til at bruge afdelingsvis i større virksomheder. Tjeklisten kan anvendes, når virksomheden køber en ny maskine, laver APV på maskiner, når der er sket en ulykke, eller hvis der er tvivl, om en maskine er sikkerhedsmæssigt i orden. Fotos er meget nyttige, når man bruger tjeklisten, idet billeder fastholder fokus på farestederne. En produktionschef udtrykte det meget enkelt: Det er faktisk den eneste rigtige måde at gøre det på, da billeder fortæller mere end ord. Billederne er også en stor hjælp, når sikkerhedsgruppen arbejder med at finde frem til forbedring af sikkerheden. Ligesom de er velegnede til at dokumentere forbedringerne. Maskintjeklisten er tænkt som et redskab, som sikkerhedsgruppen selv kan bruge. Det har dog vist sig, at sikkerhedsgruppen ofte har behov for hjælp fra en arbejdsmiljøkonsulent til at komme i gang. Fremgangsmåde Erfaringen er, at to møder med sikkerhedsgruppen for det meste er tilstrækkeligt til at blive fortrolig med redskabet. På første møde introducerer arbejdsmiljøkonsulenten metoden til sikkerhedsgruppen og hjælper gruppen med at kortlægge sikkerheden på en eller flere maskiner. Der tages billeder af risikostederne. På møde nummer to gennemgås billederne af risikostederne, og der udarbejdes handlingsplaner for de fundne risikosteder. Til møde nummer to kan det fremme processen, hvis arbejdsmiljøkonsulenten har skrevet en kort rapport i form af kommentarer til billederne, som han eller hun forelægger på mødet. Herefter er gruppen normalt selv i stand til at bruge redskabet. 4

5 Hvilke resultater kan opnås? Medarbejderne har fået en anden forståelse af risiciene ved arbejdet med maskinerne, og er begyndt at tage sikkerheden mere alvorligt. Virksomheden kunne specificere sine krav til ændringer til leverandøren. Billederne fungerede godt som dokumentation. Alle krav blev accepteret af leverandøren uden indsigelser. Herunder afskærmning af kæder og ruller samt opsætning af rækværker på platforme. Sammen med BST fik en maskinproducent gennemgået udvalgte produkter. Det medførte, at sikkerheden blev forbedret, for eksempel blev nødstop flyttet. Desuden er der nu skrevet nye manualer for maskinerne med en grundig sikkerhedsinstruktion. Hvor mange ressourcer? Tidsforbruget for arbejdsmiljøkonsulenten afhænger for eksempel af antallet af maskiner og typen af maskiner, der skal vurderes samt af om der skal udarbejdes en billedrapport. Et smedeværksted Som eksempel kan nævnes en opgave på et smedeværksted. Den tog seks timer. Opgaven omfattede: En times forberedelse af besøget, omfattende aftaler med virksomheden, klargøring af materialer og digitalkamera. Fire timers besøg. Herunder introduktion af metoden og deltagelse i vurdering af et maskinværksted med ca. 10 maskiner. BST tog billederne med digitalkamera. Sikkerhedsgruppen udfyldte selv tjeklisterne. Én times efterbehandling, hvor billederne blev overført til en Powerpointfil og sendt til virksomheden via . Herefter gik sikkerhedsgruppen selv videre med at lave handlingsplaner for forbedringerne. Et større maskinanlæg En anden opgave på et større maskinanlæg til fremstilling af armeringsjern tog ni timer. Opgaven bestod af 2 besøg samt forberedelse af disse. Timerne fordelte sig sådan: Én time til aftaler, forberedelse af materialer og klargøring af kamera. To timer til første besøg. Her blev metoden introduceret og maskinanlægget gennemgået med sikkerhedsgruppen. Arbejdsmiljøkonsulenten udfyldte skemaer og tog billeder. Tre timer til rapport. Der blev lavet en kort billedrapport, som blev fremsendt. Tre timer til opfølgning. Rapporten blev gennemgået og diskuteret på besøg nummer to, og der blev lavet en handlingsplan for forbedringer. Arbejdsmiljøkonsulenten tog referat, som blev fremsendt. 5

6 Hvilke forudsætninger? Forudsætningen for at vejlede sikkerhedsgruppen om maskintjeklisten er, at konsulenten har en grundig viden om maskinsikkerhed. Desuden er det en stor fordel, at konsulenten har et godt kendskab til tekniske forhold. Erfaringen viser, at det er med til at skabe tillid til konsulenten. 6

7 Hvordan gør man? Introduktion af metoden Vedlagt er en appetitvækker, som man kan bruge til at introducere metoden Få tjek på maskinsikkerheden over for relevante virksomheder. Brochuren indeholder en lille artikel, som fortæller, hvad metoden går ud på, og hvilke erfaringer en industrivirksomhed har med at bruge metoden. Skriv brochuren ud på en farveprinter. Forberedelse til første møde Aftaler Inden besøget aftales det, hvem der skal deltage. Ud over sikkerhedsgruppen er det en stor fordel, at alle, der bruger maskinen eller maskinerne, deltager, så alles erfaringer bliver inddraget. Det aftales, hvor mange og hvilken type maskiner, der skal vurderes. Vores skøn er, at på et par timer kan man nå at vurdere et større maskinanlæg eller 4-6 almindelige værkstedsmaskiner. Desuden aftales det, hvilke rolle arbejdsmiljøkonsulenten og virksomheden skal have hver især. Vigtige spørgsmål er: Hvordan informeres deltagerne om forløbet? Hvordan skal forløbet være? Én mulighed er at bruge to møder. På første møde introducerer konsulenten metoden og deltager i vurderingen af en eller flere maskiner ved hjælp af tjeklisten. På andet møde diskuteres billederne, og der laves handlingsplaner for udvalgte punkter på tjeklisterne. Hvem skal fotografere? Vores erfaringer er, at virksomheden vælger at lade arbejdsmiljøkonsulenten fotografere, fordi det er det enkleste. Det bedste ville dog være, at sikkerhedsgruppen selv tager billeder. På den måde kan det at tage billeder bedre blive et redskab i hverdagen. Tip: Digitalkameraet har den fordel, at man undervejs kan kontrollere, at billederne er ok, ligesom det er nemt umiddelbart at skrive farvebilleder ud i stort format. Vælger virksomheden, at sikkerhedsgruppen selv fotograferer, kan man eventuelt bruge engangskamera. Her har man samme mulighed for at skrive ud i stort format, hvis man får billederne lagt på en diskette. 7

8 Hvilket behov for dokumentation? Nogle virksomheder vil meget gerne have en kort billedrapport med kommentarer og forslag. For eksempel til at sende til leverandøren af maskinen. Hvis det er ønsket, er det mest praktisk, at konsulenten tager billederne. Materiale Til besøget er det en god idé at medbringe et ringbind med redskabet Få tjek på maskinsikkerheden. Hermed får materialet en vis status, og det er nemt for virksomheden at anbringe og finde mappen. Materialet kan udskrives fra cd en. Det er en fordel at bruge mapper med udvendige lommer, hvor man kan anbringe forside og ryg. Medbring ekstra tjeklister og APV-skemaer. Mappe til redskabet Få tjek på maskinsikkerheden: Forside og ryg udskrives ud på farveprinter, resten er ok med almindelig printer. Indholdsfortegnelse til faneblade udskrives. (Sæt med 5 faner) Under faneblad 1. Få tjek på maskinsikkerheden, lægges: - Sådan bruger man tjekliste for maskinsikkerhed - Tjekliste - Forklaring til tjekliste - APV-skema Under faneblad 2. Kortlægning, lægges: - Udfyldte tjeklister - Fotos af risikosteder Under faneblad 3. Handlingsplan, lægges: - Udfyldte APV-skemaer - Fotos af forbedringer Møde 1: Kortlægning udfyldning af tjekliste Først introduceres metoden. For eksempel ved at vise mappen og kort gennemgå, hvad der ligger under fanebladene. Faneblad 1: Få tjek på maskinsikkerheden Her er de nødvendige dokumenter placeret, der skal bruges i metoden: Sådan bruger man tjekliste for maskinsikkerhed Tjekliste Forklaring til tjekliste APV-skema Faneblad 2: Kortlægning Her placeres udfyldte tjeklister og fotos af risikostederne Faneblad 3: Handlingsplaner/evaluering Her placeres udfyldte APV-skemaer og fotos af forbedringer 8

9 Herefter gennemgås selve forløbet, som det er beskrevet i bilag 1: Sådan bruger man tjekliste for maskinsikkerhed, som er gengivet her: Fremgangsmåde ved maskintjek Hvem tjekker? Sikkerhedsgruppen og operatøren/operatørerne tjekker i samarbejde maskinen. Det er en fordel, at alle dem, som bruger maskinen, deltager, så alles erfaringer inddrages. Hvordan bruger I tjeklisten? 1. I mødes ved maskinen, sætter maskinen i gang, så man kan se de bevægelige dele, gennemgår maskinen og udfylder sammen Tjekliste for maskinsikkerhed punkt for punkt. 2. Øverst er der nogle felter, hvor I beskriver maskinen, og hvad den bruges til samt navne på operatører og maskintjekkere. 3. Herefter følger nummererede punkter for sikkerhed. For hvert punkt skal I overveje, om der er fare for ulykker ved den måde, maskinen fungerer på, og den måde I bruger maskinen på. Har I brug for at vide mere om kravene til tjekpunkterne, så kig i Forklaring til tjeklisten. - Sæt kryds i kolonnen ok ved de tjekpunkter, hvor I synes sikkerheden er i orden. - Sæt en streg ved de tjekpunkter, der ikke er relevante. - Sæt kryds i kolonnen ikke ok, hvor I er i tvivl om sikkerheden, og skriv overskriften på problemet under Bemærkninger til tjekpunktet. 5. Tag evt. et foto af ikke ok -punkterne. Brug fx et engangskamera. Billeder er et godt grundlag, når I sammen skal finde løsningerne. 6. Når tjeklisten er udfyldt, har I overblik over, hvilke punkter der ikke er ok. Vælg hvilke tjekpunkter I vil arbejde videre med. 7. Lav en handlingsplan ved at udfylde et APV-skema for hver af de tjekpunkter, hvor I vurderer, der er behov for at forbedre sikkerheden. 8. Giv APV-skemaerne numre og skriv nummeret på tjeklisten, så I her får et overblik over, hvilke steder I gør noget for at forbedre sikkerheden på maskinen. OBS: Husk sikkerhedsreglerne gælder også ved rengøring, vedligeholdelse og reparation. Giv eventuelt eksempler på udfyldelse af et par punkter på tjeklisten, der ikke er i orden. Her kan det være en god ide at få deltagerne til at slå op i Forklaringen til punkterne og måske lade en af dem læse op. De fleste forklaringer er hentet i Arbejdstilsynets anvisning nr Maskiner og maskinanlæg. November På de næste sider er vist : Et eksempel på udsnit af en udfyldt tjekliste Teksten i Forklaring til tjeklisten til punkt 16 i tjeklisten. Et foto af et risikosted i forhold til punkt 16 i tjeklisten. Et eksempel på et udfyldt APV-skema i forbindelse med punkt 16 i tjeklisten. 9

10 TJEKLISTE FOR MASKINSIKKERHED Maskintype/nr. Punktsvejseanlæg Fabrikat: xx Afdeling: A Dato: Navne maskintjekkere: PB og SP Område ok 1. Nødstop ved faresteder X Beskriv maskinens virkemåde: Maskinanlægget punktsvejser armeringsjern Navne operatører: LG og PB ikke ok Bemærkning til tjekpunkt APV skema nr. Start og stop af maskine 2. Genstart efter brug af X nødstop 3. Motorbremse elektrisk X eller manuel 4. Hovedafbryder med lås X 5. Stopper i sikker stilling X 6. Sikring ved spændingsfald X 7. Sikring ved tryksvigt X 8. Andre ting 9. Flere betjeningssteder X Betjenings- Sikkerhed Askærmning ved faresteder Diverse 10. Tohåndsbetjening i fareområde X 11. Dødemandsknap-funktion Fodpedal i sikker afstand Andre ting Afskærmning ved bevægelige - maskindele 15. Roterende maskindele Kæder, remme, tandhjul X Mangler afskærmning over kæderne 1 og roterende akselender 17. Valser, ruller og cylindre Klemnings- eller klipningsfare 19. Sikring ved faresteder X Bliver ordnet med det samme. Lysbom monteres øverst på trappen, så man ikke kan gå op på platformen, hvis traverskranen kører 20. Automatisk afbryder X lysgitter, lysbomme 21. Afskærmning ved fremføring X 22. Indkapsling af værktøj Andre ting Støj X 25. Vibrationer X 26. Støv, gasser, ventilation X Eksempel på udsnit af en udfyldt tjekliste. Ved gennemgangen beslutter man ofte at gøre noget ved særlige farlige ting med det samme. For eksempel som i punkt 19. Der er fare for at få en traverskran i hovedet, hvis man går op på en platform. 10

11 16. Kæder, remme, tandhjul og roterende akselender Skal normalt være fuldstændigt afskærmede. Lange remtræk, som af praktiske grunde ikke kan afskærmes fuldstændigt, skal ved remskiverne være forsynet med en beskyttelsesskærm, som afskærmer indgrebet mellem skiven og remmen. (Der hvor skiven og remmen løber sammen). Teksten til punkt 16 i Forklaring til tjeklisten Eksempel på foto, der illustrerer punkt 16. Kæder, remme, tandhjul og roterende akselender. Her er ingen afskærmning over tværgående kæder og kædehjul. Fabrikanten bliver bedt om at sørge for afskærmning. 11

12 Maskinsikkerhed APV-Skema Maskine: Punktsvejseanlæg Dato: APV- skema nr.: 1 Hvad er problemet? Beskriv problemet. Hvad kan der ske, hvis det ikke løses? Kædetrækket på de tværgående kæder og kædehjulene er uafskærmede, så der er risiko for at hænge fast og blive trukket ind i maskineriet. Tidsplan Skriv kort hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det og hvornår. Fabrikanten, der har leveret anlægget, skal sørge for fornøden afskærmning. AA (Produktionschef) skriver til firmaet. Ansvarlig AA Startdato Slutdato Dato for opfølgning Opfølgning Hvad er gjort? Hvordan virker løsningen? Er der stadig noget, der er farligt? Dato Fabrikanten har svaret, at firmaet betaler for udførelsen af afskærmningen. AA har i- værksat udførelse af afskærmningerne, som er færdige 1. marts. På det efterfølgende sikkerhedsmøde vurderer vi, om afskærmningen er ok. Eksempel på udfyldt APV-skema i forbindelse med punkt 16 på tjeklisten. Skemaerne forsynes med numre, som skrives ud for punktet på tjeklisten. Hermed får man overblik over, hvilke forbedringer, der laves på maskinen. 12

13 Gennemgang af maskinen I samles ved maskinen, og operatøren sætter den i gang, så man får indtryk af virkemåden. Og han eller hun fortæller, hvordan og til hvad maskinen bruges. Det er vigtigt at få alle situationer med, der kan give risiko for uheld i forbindelse med brug af maskinen. For eksempel hvordan man skifter værktøjer, reparerer og vedligeholder samt rengør maskinen. Spørg til hvilke uheld eller lige ved og næsten uheld, der har været. Hvis bare én af deltagerne mener, der er en risiko, så sættes der kryds ved Ikke ok. Når alle tjekpunkter er gennemgået, har man et overblik over alle de steder, der ikke er ok. Vigtige opgaver for konsulenten at sørge for: at alle har en tjekliste ved gennemgang af maskinen, så alle kan følge med i, hvad der sker at alle har en Forklaring til tjeklisten, så de selv kan slå op at der bliver valgt én, der udfylder tjeklisten at sikre, at alle kommer til orde, så alles erfaringer inddrages at stille spørgsmål, der sikrer, at de ud over sikkerheden ved driftssituationen også overvejer sikkerheden ved rengøring, vedligeholdelse og reparation at der tages billeder, der illustrerer risiciene at stille spørgsmål i forhold til de risici, du selv registrerer at komme med dine egne vurderinger, så deltagerne kan lære mere om sikkerhed. Forberedelse til møde 2 Inden mødet udskrives billederne i A4 format. Stort format gør det nemmere, når flere skal arbejde sammen om billederne. Hvert billede forsynes med en overskrift, der beskriver risikoen, og nummeret på tjeklisten, det refererer til. Det vil sige, man har brug for at have kopi af de udfyldte tjeklister med hjem fra første besøg. Desuden skrives en kort tekst til hvert billede med din vurdering og forslag til forbedring i de tilfælde, hvor det er aftalt, at der udarbejdes en rapport. Møde 2. Handlingsplan udfylde APV-skemaer Først gennemgås billederne. Billederne gør normalt risiciene meget tydelige og er derfor et godt grundlag, når sikkerhedsgruppen skal vælge, hvilke punkter man skal arbejde videre med. Deltagerne vælger nu, hvilke risikopunkter på tjeklisten de vil arbejde videre med. Og der laves en handlingsplan ved at udfylde et APV-skema for hvert af de tjekpunkter, hvor de vurderer, der er behov for at forbedre sikkerheden. Hvert APV-skema forsynes med et nummer, som skrives på tjeklisten. Hermed skabes overblik over, hvor sikkerheden bliver forbedret på maskinen. 13

14 Vigtige opgaver for konsulenten: at styre mødet at sikre, at alle har en kopi af den udfyldte tjekliste at gennemgå billederne af risikostederne og invitere til dialog om risici. Ideer til spørgsmål kan være: Hvad tror I, der kan der ske, hvis I ikke gør noget? I hvilke situationer mener I, der er størst risiko for, at der sker noget? Hvem er det mest farligt for? at hjælpe gruppen med at prioritere ved at være en aktiv med- og modspiller ud fra din faglige viden at sørge for, at der vælges én, som udfylder APV-skemaerne at bistå gruppen med at udfylde APV-skemaerne. Bring gerne din egen viden om maskinsikkerhed på banen at det aftales, hvordan deltagerne kommer videre, hvis de ikke når alle punkter. 14

15 Bilag 1: Tjekliste for maskinsikkerhed - et redskab til sikkerhedsgruppen Forside Indholdsfortegnelse til faneblade Sådan bruger man tjekliste for maskinsikkerhed Tjekliste APV-skema 15

16 Få tjek på maskinsikkerheden Tjekliste for maskinsikkerhed - et redskab til sikkerhedsgruppen Redskabet Få tjek på maskinsikkerheden er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og Institut for Produktion og Ledelse på DTU. Det er sket i forbindelse med projektet Udvikling af metoder til ulykkesforebyggelse i små virksomheder, finansieret af Arbejdstilsynet. Marts 2004.

17 Få tjek på maskinsikkerheden Sådan bruger man tjeklisten for maskinsikkerhed Tjekliste Forklaring til tjekliste APV-skemaer Kortlægning Udfyldte tjeklister Fotos af risikosteder Handlingsplan Udfyldte APV-skemaer Fotos af forbedringer

18 Sådan bruger man Tjekliste for maskinsikkerhed Maskinsikkerheden skal tjekkes, når I laver APV, når I køber en ny maskine, når der er sket en ulykke, eller hvis I er i tvivl, om en maskine er sikkerhedsmæssigt i orden. Denne Tjekliste for maskinsikkerhed kan hjælpe sikkerhedsgruppen til at få overblik over, om der er behov for at forbedre de fysiske, tekniske og ergonomiske forhold fx med hensyn til placering og udformning af maskinen. Listen er suppleret med forklaringer til de enkelte punkter. De fleste af forklaringerne er hentet i Arbejdstilsynets anvisning nr Maskiner og maskinanlæg. November Desuden er vedlagt APV-skemaer (arbejdspladsvurdering). Fremgangsmåden ved maskintjek: Hvem tjekker? Sikkerhedsgruppen og operatøren/operatørerne tjekker i samarbejde maskinen. Det er en fordel, at alle dem, som bruger maskinen, deltager, så alles erfaringer inddrages. Hvordan bruger I tjeklisten? 1. I mødes ved maskinen, sætter maskinen i gang, så man kan se de bevægelige dele, gennemgår maskinen og udfylder sammen Tjekliste for maskinsikkerhed punkt for punkt. 2. Øverst er der nogle felter, hvor I beskriver maskinen, og hvad den bruges til samt navne på operatører og maskintjekkere. 3. Herefter følger nummererede punkter for sikkerhed. For hvert punkt skal I overveje, om der er fare for ulykker ved den måde, maskinen fungerer på, og den måde I bruger maskinen på. Har I brug for at vide mere om kravene til tjekpunkterne, så kig i Forklaring til tjeklisten. - Sæt kryds i kolonnen ok, ved de tjekpunkter, hvor I synes, sikkerheden er i orden. - Sæt en streg ved de tjekpunkter, der ikke er relevante. - Sæt kryds i kolonnen ikke ok, hvor I er i tvivl om sikkerheden, og skriv overskriften på problemet under Bemærkninger til tjekpunktet. 5. Tag evt. et foto af ikke ok -punkterne. Brug fx et engangskamera. Billeder er et godt grundlag, når I sammen skal finde løsningerne. 6. Når tjeklisten er udfyldt, har I overblik over, hvilke punkter der ikke er ok. Vælg hvilke tjekpunkter I vil arbejde videre med. 7. Lav en handlingsplan ved at udfylde et APV-skema for hver af de tjekpunkter, hvor I vurderer, der er behov for at forbedre sikkerheden. 8. Giv APV-skemaerne numre og skriv nummeret på tjeklisten, så I her får et overblik over, hvilke steder I gør noget for at forbedre sikkerheden på maskinen. OBS: Husk sikkerhedsreglerne gælder også ved rengøring, vedligeholdelse og reparation. 2

19 TJEKLISTE FOR MASKINSIKKERHED Maskintype/nr. Beskriv maskinens virkemåde: Fabrikat: Afdeling: Dato: Navne maskintjekkere: Navne operatører: Område OK ikke OK Bemærkning til tjekpunkt APV skema nr. 1. Nødstop ved faresteder 2. Genstart efter brug af nødstop Start og stop af maskine 3. Motorbremse elektrisk eller manuel 4. Hovedafbryder med lås 5. Stopper i sikker stilling 6. Sikring ved spændingsfald 7. Sikring ved tryksvigt 8. Andre ting 9. Flere betjeningssteder Betjeningssikkerhed 10. Tohåndsbetjening i fareområde 11. Dødemandsknap-funktion 12. Fodpedal i sikker afstand 13. Andre ting 14. Afskærmning ved bevægelige maskindele 15. Roterende maskindele Afskærmning ved faresteder 16. Kæder, remme, tandhjul og roterende akselender 17. Valser, ruller og cylindre 18. Klemnings- eller klipningsfare 19. Sikring ved faresteder 20. Automatisk afbryder Lysgitter, lysbomme 21. Afskærmning ved fremføring 22. Indkapsling af værktøj 23. Andre ting 24. Støj 25. Vibrationer 26. Støv, gasser, ventilation 27. Pladsforhold 28. Niveauforskelle Diverse 29. Varme og kulde 30. Lys ved maskine 31. Sikring mod væltning, fastgøring 32. Arbejdsstillinger 33. Tunge løft 34. Vedligehold og rengøring 35. Instruktion og oplæring 36. Brugsanvisninger 37. Andre ting 3

20 Maskinsikkerhed APV Skema Maskine: APV- skema nr.: Dato: Hvad er problemet? Beskriv problemet. Hvad kan der ske, hvis det ikke løses? Tidsplan Skriv kort hvad, der skal gøres, hvem der skal gøre det og hvornår Ansvarlig Startdato Slutdato Dato for opfølgning Opfølgning Hvad er gjort? Hvordan virker løsningen? Er der stadig noget, der er farligt? Dato 4

21 Bilag 2: Forklaring til tjeklisten

22 FORKLARING TIL TJEKLISTEN START OG STOP AF MASKINE 1. Nødstop ved faresteder Maskinen skal have nødstop inden for rækkevidde ved faresteder, hvor man ikke kan afskærme på grund af arbejdstekniske forhold. 2. Genstart efter brug af nødstop 3. Motorbremse elektrisk eller manuel 4. Hovedafbryder med lås Genstart må kun kunne ske med de normale startanordninger. Det vil sige først efter, at nødstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling. Hvis der er farligt efterløb på maskinen, skal nødstoppet være kombineret med en bremse. Bremsen skal virke automatisk, når drivkraften slås fra, ellers skal bremsen betjenes fra betjeningspladsen. Bremsen skal ved påvirkning kunne stoppe maskinbevægelsen inden for10 sek. Der skal være en hovedafbryder med lås, hvis uvedkommende igangsætning kan medføre personskade. Låsen skal bruges, når maskinen forlades, repareres og rengøres. 5. Stopper i sikker stilling Efter at maskinen er stoppet, må der ikke efterfølgende kunne ske farlig maskinbevægelse på grund af tilbageværende tryk eller lignende. 6. Sikring ved spændingsfald 7. Sikring ved tryksvigt Maskiner, som er tilsluttet elnettet, skal være forsynet med spændingsfaldsudløser, som skal forhindre, at maskinen genstarter efter at spændingsfald eller strømsvigt er ovre, og der atter er driftsspænding. Hvis dele løftes med trykenergi, skal der være mekanisk sikring mod fald ved tryksvigt. Trykenergidrevne maskiner må ikke selv genstarte ved tilbagevendende tryk efter svigt. 8. Andre ting BETJENINGSSIKKERHED 9. Flere betjeningssteder 10. Tohåndsbetjening i fareområde Maskiner, der kan betjenes fra flere betjeningssteder, må kun kunne betjenes fra et betjeningssted af gangen. Maskinen må kun kunne igangsættes ved brug af begge hænder samtidigt. Den tidsmæssige samtidighed anbefales at være mellem 0,2-1 sek. Hvis den ene hånd fjernes fra tohåndsbetjeningen, skal maskinbevægelsen stoppe, før hånden kan nå ind i fareområdet. Marts 2004 Side 1 af 5

23 11. Dødemandsknapfunktion 12. Fodpedal i sikker afstand Maskinbevægelse må kun ske, så længe operatøren påvirker betjeningsorganet, fx knappen eller håndtaget. Når operatøren slipper, skal betjeningsorganet gå tilbage til udgangsstilling, og maskinen skal standse. Betjeningsknapper og håndtag skal placeres, så operatøren har fuldt overblik over fareområder, men selv er uden for disse. Pedalen anbringes, hvor operatøren har fuldt overblik over fareområder, men selv er uden for disse. Slippes pedalen, må operatøren ikke kunne nå et fareområde, før faren er ovre (fx ved at bevægelsen er standset). 13. Andre ting AFSKÆRMNING VED FARESTEDER Maskiner skal så vidt muligt være konstrueret og opstillet, så bevægelige maskindele, udslyngning af maskindele eller materialer, eller udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer, støj, vibrationer, elektricitet, varme, kulde, stråling, brand og eksplosion, ikke kan volde skade. Enhver anordning til beskyttelse skal være så stærk og stabil, at den kan forhindre, at en legemsdel kan nå ind i fareområdet. Og den skal også kunne modstå, at fx en person snubler og med hånden tager fat i skærmen for ikke at falde. 14. Afskærmning ved bevægelige maskindele Beskyttelsesanordninger kan indrettes på flere måder: 1. Beskyttelsesanordningen, fx skærmen, må ikke kunne åbnes eller fjernes, før drivkraften er slået fra og maskinen standset, og maskinen må ikke kunne startes, før skærmen igen er anbragt i beskyttelsesstilling. 2. Når skærmen åbnes eller fjernes, skal drivkraften automatisk slås fra, og maskinen skal stoppe på kortere tid, end det tager at nå ind i fareområdet. Maskinen må ikke kunne starte, før skærmen atter er bragt i beskyttelsesstilling. Hvis skærmen af tekniske grunde ikke kan opfylde de nævnte krav, må skærmen kun kunne åbnes af særligt instruerede personer med hjælp af specialværktøj. 15. Roterende maskindele Skal så vidt muligt være indbygget i maskinen, ellers skal faresteder afskærmes. Se om afskærmning ovenfor. 16. Kæder, remme, tandhjul og roterende akselender Skal normalt være fuldstændigt afskærmede. Lange remtræk, som af praktiske grunde ikke kan afskærmes fuldstændigt, skal ved remskiverne være forsynet med en beskyttelsesskærm, som afskærmer indgrebet mellem skiven og remmen. (Der hvor skiven og remmen løber sammen). Marts 2004 Side 2 af 5

24 17. Valser, ruller og cylindre 18. Klemnings- eller klipningsfare 19. Sikring ved fareområder 20. Automatisk afbryder, lysgitter lysbom 21. Afskærmning ved fremføring af værktøj 22. Indkapsling af værktøj Indgreb mellem valser, ruller eller cylindre skal være sikret med fx beskyttelsesskærm. Hvis valser, ruller og cylindre kan køre begge veje, skal indgrebene være sikret på begge sider. Hvis beskyttelse som ovenfor beskrevet ikke er mulig, skal der foran valserne sidde en udløsningsbøjle, placeret således, at den påvirkes og stopper valserne, når en person uforvarende rækker sin hånd ind i fareområdet. Der må ikke være klemnings- eller klipningsfare mellem maskindele eller mellem maskindel og det, maskinen er beregnet til at stå på eller være fastgjort til, fx gulv eller væg. Maskiner skal være udført og opstillet således, at man ikke kan falde eller nå ind i et fareområde. Gældende sikkerhedsafstande for beskyttende afskærmning skal overholdes. Se At- anvisning om Maskiner og maskinanlæg. Sikkerhedsafstanden mellem lysgitter eller lysbom og fareområde skal være så stor, at en person ikke kan nå at komme i kontakt med farlige bevægelige dele, før disse er stoppet, når lysgitter aktiveres. Man må ikke kunne række ind over, under eller bag om sikkerhedsfeltet. Ved manuel fremføring af klippende eller skærende værktøj for bearbejdning af emne, eller ved fremføring af emne mod værktøjet, skal værktøj være afskærmet så meget, som arbejdet tillader det. Det klippende eller skærende værktøj må ikke kunne trækkes uden for bordpladen. Maskinværktøj, arbejdsemner og lignende, som ved berøring kan forårsage skade, skal være afskærmet, så der ikke er risiko for utilsigtet berøring. 23. Andre ting DIVERSE 24. Støj 25. Vibrationer Maskiner skal konstrueres og fremstilles, så de afgiver mindst mulig støj ved brug. Støjen må så vidt muligt ikke være skadelig, dvs. højst 80 db(a). Hvis maskinen afgiver skadelig eller generende støj, så skal støjen dæmpes, først og fremmest ved at isolere eller indkapsle maskinen og dernæst ved at bruge lydabsorberende materialer i arbejdsrummet. Maskiner skal være indrettede, så de ikke giver anledning til skadelige eller generende vibrationer, når man bruger dem. Stationære maskiner skal om fornødent være vibrationsisolerede. Marts 2004 Side 3 af 5