PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE"

Transkript

1 PRAKTIKSTEDDSBESKRIVELSE FOR PA STUDERENDE Hvem er vi? Den integrerede institution Klokkeskoven er en 0-6 års institution under Århus Kommune. Vi er centralt placeret i Stavtrup tæt på busstoppested og tæt på Brabrandsøen - med gode stisystemer. Det er let at komme hertil på cykel, hvis man f.eks. bor inde i Århus. Institutionen er normeret til 13 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, og er opdelt i en vuggestuegruppe (Rip-stuen) og et børnehaveteam (Rap og Rup-stuen). Personalet tæller 1 pædagogisk leder, 7 pædagoger, 1 medhjælper, 1 køkkenassistent og 2 studerende. Denne normering er fleksibel i forhold til det indskrevne børnetal. Klokkeskoven er en del af Stavtrup Dagtilbud, som består af 5 daginstitutioner samt en dagplejegruppe. Vi er et velfungerende dagtilbud, som har et konstruktivt samarbejde og nyder godt af hinandens forskellige kompetencer. Vores børnegruppe består af glade, aktive og nysgerrige børn, der hovedsageligt kommer fra ressourcestærke familier. Forældresamarbejdet bygger på åben dialog og gensidig respekt. Vi har den holdning, at pædagogers arbejdsplads - uanset målgruppen - danner rammen om en væsentlig samfundsmæssig opdragelses-udviklings-lærings-dannelses og livsmestringsopgave. Dette indebærer, at pædagogen har ansvar for at skabe et pædagogisk rum, der er kendetegnet ved engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg. Pædagogiske værdier Vores pædagogik tager sit udgangspunkt i den anerkendende pædagogik og vores arbejdsmetoder tager afsæt følgende værdier: Selvværd, tryghed, ansvarlighed, fællesskab og fordybelse. Vi ønsker, at Klokkeskoven skal være et rart og trygt sted at være for det enkelte barn, og vi ønsker at styrke barnets selvværd gennem anerkendelse og positive oplevelser. Barnet skal lære at omgås andre på en positiv måde - nogle gange skal man give til fællesskaber, andre gange er det i orden at sige fra. Alle børn skal have mulighed for at danne venskaber og indgå i forskellige fællesskaber, hvor barnets sociale kompetencer udvikles. Det er vigtigt for os at skabe en dagsrytme, der er genkendelig for børnene, og hvor der tid og rum til fordybelse og hvor vi samtidig kan støtte op om børnenes ideer og fantasi følge spor. Vi mener, at relationen mellem barn/voksen har stor betydning for atmosfæren i huset. Samtale, humor, anerkendelse og et kram. Vi vil gerne være tydelige voksne, der har en mening, og som kan sige både til og fra. Der skal være plads til alle, men det enkelte individ skal også respektere fællesskabets regler. Aktiviteter Udelivet prioriteres højt i Klokkeskoven. Vi har en stor legeplads i et kuperet terræn med bålplads og et grønt område, der giver plads til mange fysiske udfoldelser. Vi er på legepladsen i al slags vejr. I forår og sommerperioden spiser vi også ude, og det kan være, vi finder på at lave mad over bål. Klokkeskoven har også et velindrettet kælderrum, som er særligt egnet til musiske og motoriske aktiviteter. I perioder har vi forløb kørende med Århus Musikskole eller Lauras Musikskole. Børnene når i deres børnehavekarriere at være med mindst en gang. Når forløbet kører, bliver børnene aldersopdelt. Der er stor forskel på, hvor meget koncentration man kan kræve af et 3 års barn i forhold til det 5-6 årig barn. Projekter er i gang flere gange om året. Det kan være alt fra regellege på

2 legepladsen, kunst uger, troldeprojekt, ture i nærmiljøet og meget andet. Børnene opdeles i mindre grupper, nogle gange efter alder, andre gange på tværs af alder. Hvert år efter nytår samler vi de børn, der skal i skole om sommeren. De spiser sammen på en stue, og skiftes til at være ansvarlige for borddækning og oprydning. De kommende skolebørn gennemgår et helt specielt forløb, der er tilrettelagt med mange ture ud af huset, f. eks besøg på brandstationen, en heldagstur med de andre storbørnsgrupper i området, skoleforberedende opgaver og meget andet. Det hele kulminerer i et teaterstykke, der bliver fremført til vores store sommerfest, hvor alle forældre og søskende er inviteret. Tværprofessionelt samarbejde Af tværprofessionelle samarbejdspartnere kan vi nævne: Højvangsskolen, talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske, specialpædagogisk team og sprogvejledere. Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis gennem foto og børnenes egne materialer. KLOKKESKOVENS UDDANNELSESPLAN Praktikvejledning Vi har valgt at fordele praktikvejledningen på to af institutionens pædagoger. Den ene praktikvejleder har mange års pædagogisk erfaring og har taget en diplomuddannelse i praktikvejledning i efteråret Den anden praktikvejleder er forholdsvis nyuddannet. Vi ser denne kombination som en styrke for såvel den praktiske som den teoretiske del af praktikken. Der vil blive afsat fast tid til vejledning 1 time om ugen. Der vil dog være mulighed for at ændre det i perioder, hvis der opstår et behov for det. Når vi tænker vejledning, mener vi, at det er vigtigt at præcisere begreberne: Det store læringsrum og det lille læringsrum. Det store læringsrum definerer vi som det sted, hvor praksisfællesskabet lever. Det tæller således hele institutionen: børn, pædagoger, forældre, studerende, køkkenpersonale etc. Det store læringsrum er kendetegnet ved at have både en formel og en uformel struktur. Den formelle struktur er karakteriseret ved rammesatte aktiviteter og forløb, mens den uformelle struktur er karakteriseret ved ikke-fastsatte aktiviteter og forløb, og kan ved første øjekast virke fuldstændig tilfældig - tangerende til kaos. Her har børnene primært initiativet. Det store læringsrum er, for os at se, at sammenligne med en læringsarena. Det er eminent til studier og observationer af børnenes egne aktiviteter og udtryksformer. Her vil man f.eks. kunne observere: Hvordan leger børnene? Hvordan er deres indbyrdes hierarki? Hvordan er deres motoriske færdigheder? Hvordan er deres omgangsform, sociale kompetencer eller mangel på samme? Det lille læringsrum definerer vi som der, hvor den egentlige vejledning finder sted. Her er der distance i tid og rum, hvilket kan være nødvendigt for at skabe mulighed til observation og refleksion. Det lille læringsrum er karakteriseret ved, at her møder vejleder og den studerende hinanden på et person til person plan.

3 Vi er af den opfattelse, at der sker læring hele tiden. Både i det store og i det lille læringsrum. For at der kan påbegyndes en faglig identitet hos den studerende forudsætter det, at der er rammer til bl.a. refleksion. Som praktikvejleder er en af vores opgaver at bedømme og vurdere den studerende og her er vi optaget af den studerendes faglige og personlige progression. Det er helt essentielt, at skiftende placeringer og perspektiver er en del af den studerendes læring. Overordnede krav og forventninger til den studerende Som studerende har vi i Klokkeskoven nogle overordnede forventninger til dig: Den studerende er medansvarlig for egen uddannelse og læring Den studerende er aktiv til personalemøder og teammøder Den studerende er synlig og udtrykker egen mening og holdning Vi forventer at den studerende ser sig selv som en betydningsfuld del af arbejdsfællesskabet og bidrager dertil ved at vise engagement og initiativ og ved at tage ansvar Vi forventer at vores pædagogik og kultur bliver respekteret Allerede ved formødet forventer vi, at du har en lille præsentation af sig selv med i form af en tekst og et foto, så vi kan introducere dig til børn og forældre. Opslaget vil hænge et synligt sted. Vi forventer også, at du læser og sætter dig ind i udleveret materiale. Vores lokale udviklingsplan og arbejdsgrundlaget til denne danner udgangspunkt for vores arbejde. Herunder de politikker som har særlig relevans. Dette materiale vil blive udleveret ved forbesøg eller efterfølgende blive udleveret ved vejledning. Bedømmelse Udgangspunktet for bedømmelse af den studerendes praktikforløb er, om læringsmålene er nået. Vi ser bedømmelse og vurdering af den studerendes personlige og faglige progression, som noget der sker i den enkelte praktik. Der vil løbende foregå en evaluering i vejledningstimerne. Inden midtvejsmødet vil vejlederen gøre opmærksom på, om der er noget, der skal rettes op på. Udover at se på de faglige mål, som skolen opstiller, ser vi også på om den studerende: viser omsorgskompetencer møder barnet positivt og anerkendende kan sige fra på en tydelig måde er optaget af det daglige arbejde og tager sin tørn pædagogisk og praktisk kan arbejde selvstændigt og med et vist overblik er samarbejdsvillig og fleksibel viser ansvarsbevidsthed overfor stedet og egen læring er aktiv på møder kan være aktiv med en børnegruppe kan gennemføre aktiviteter både planlagte og spontane er i stand til at iagttage, vurdere og reflektere Det var de overordnede forventninger og krav. Nedenfor uddybes, hvad vi specifikt forventer af den studerende i hver af de 2 praktikperioder.

4 FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDE I DE 2 PRAKTIKPERIODER 1. praktikperiode: Vi forventer, at du som studerende indtager en ligeværdig position til børn, kollegaer, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Du skal præsentere dig for forældrene og sætte dig ind i den daglige rytme på stedet og få kendskab til børnegruppen i løbet af de første 2 uger. Selvstændigt kunne du f.eks. ordne rullebord ved frokost og eftermiddagsmad i løbet af de første 4 uger, og tage initiativ til små beskæftigelse med børnene. Det er vigtigt, at du markerer dig som voksen, at du kender dine egne grænser og at du kan sige til og fra. Derudover forventes det, at du sætter dig ind i institutionens administration og organisation. Hvor og hvordan kan den studerende indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer? Ved at være nærværende i forhold til det enkelte barn Ved at kunne forholde sig til barnets alder og udvikling Ved at afprøve ideer med støtte fra andre Ved at få kendskab til samarbejdspartnere, f.eks. talepædagog, psykolog, pædagogiske konsulenter m.m. Hvor og hvordan kan den studerende deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer? Ved at deltage i teammøder, personalemøder og personaleweekender Ved at planlægge sit forløb i praktikperioden Ved at planlægge beskæftigelsesprojekter med en børnegruppe, gennemføre projektet, vurdere og evaluere forløbet Ved at beskrive et barn og videregive observationer Hvor og hvordan kan den studerende opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis? Den studerende er ansvarlig for referat af vejledningstimer Den studerende skal kunne beskrive et barn og eller et pædagogisk forløb på et teammøde Den studerende kan stille sig undrende og spørgende og forholde sig til institutionens pædagogiske praksis og tænkning Hvor og hvordan kan den studerende demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder? Ved at kunne forbinde teori og praksis Ved at formidle viden videre, f.eks. om et emne eller noget fra faglitteraturen Ved at deltager i udarbejdelsen af handlingsplaner Ved at udvise en synlig personlig udvikling

5 Litteratur for 1.praktikperiode: Bente Lynge: Anerkendende pædagogik Samt diverse artikler og tidsskrifter 2. Praktikperiode: Vi forventer, at du er på vej til at have en begyndende pædagogisk faglig identitet, og du forventes på lige fod med det øvrige personale at indgå i og tilrettelægge organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. Hvor og hvordan kan den studerende indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde? Først og fremmest er det er vigtigt, at du præsenterer dig for forældrene for at kunne deltage i den daglige forældrekontakt: Hvad har dit barn lavet i dag? Hvad har du observeret? Samtidig er det nødvendigt, at du sætter dig ind i praktikstedets dagrytme og vi forventer, at du kan inspirere og tage initiativ i forhold til børnegruppen. Det er vigtigt, at du kan overskue de aktiviteter, du sætter i gang samt bevarer et vist overblik over børnegruppen og forsøger at afpasse aktiviteten efter børnenes formåen og alder. Du skal være i stand til at kunne aflæse og være der, hvor der er brug for det. Du skal bidrage med at planlægge forløbet for praktikperioden og kunne planlægge et projekt med en børnegruppe, vurdere forløbet og evaluere det. Du får mulighed for at afprøve egne ideer alene eller med støtte, hvis du ønsker det. Formålet med praktikken er at forbinde teori med praksis. Du får mulighed for at stille sig undrende og spørgende og forholde dig til den pædagogiske praksis og tænkning med støtte fra praksisfortællinger og observationer, der skrives i logbogen. Det er vigtigt, at du tør at udfordre dig selv og vise en synlig personlig udvikling for at få mest muligt ud af dit praktikophold. Derudover forventer vi, at du sætter dig ind i administration og organisation og deltager i møder og ser betydningen af dette i forhold til udviklings- og forandringsprocesser. Du skal kunne planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer på teammøder og vejledningstimer. Hvor og hvordan kan den studerende planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer? På teammøder, personalemøder og på vejledningstimerne Den studerende skal planlægge projekter med en børnegruppe, gennemføre projektet, vurdere forløbet og evaluere det Den studerende får mulighed for at afprøve sine ideer alene eller med støtte fra andre Hvor og hvordan kan den studerende dokumentere og formidle pædagogisk praksis? Ved at være ansvarlig for referat af vejledningstimerne Ved at beskrive et barn og videregive observationer af et barn til forældrene Den studerende skal kunne beskrive et barn eller et pædagogisk forløb på et personalemøde

6 Ved at være i stand til at være nærværende i forhold til det enkelte barn/børnegruppen, samt kan forholde sig til barnets/gruppens alder og udvikling Ved at kunne skelne mellem egne behov og barnets behov, (f.eks. i forhold til valg af musik) Ved at få et større kendskab til tværprofessionelle samarbejdspartnere Hvor og hvordan kan den studerende begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis? Ved at arbejde videre med vurderingen fra sidste praktik Ved at kunne forbinde teori og praksis Ved at kunne stille sig undrende og spørgende og forholde sig til institutionens pædagogiske praksis og tænkning med støtte fra de praksisfortællinger og observationer, du som studerende laver i dit praktikdokument Ved at udvise en synlig personlig udvikling Ved at turde gøre det du ikke er så god til for at blive bedre Ved at være bevidst om de muligheder og begrænsninger der er i institutionen Litteratur: Bente Lynge: Anerkendende pædagogik Brodin og Hylander: At blive sig selv Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder Berit Bae: På vej i en anerkendende retning? Berit Bae: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Diverse artikler og tidskrifter LUP (Vores lokale udviklingsplan)

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

PERSPEKTIVPLAN 2014 2015

PERSPEKTIVPLAN 2014 2015 PERSPEKTIVPLAN 2014 2015 DAGTILBUD GISTRUP Indholdsfortegnelse Hjertelig velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan 2014... 3 Dagtilbud Gistrups organisation.... 3 Vippemodel... 4 Feriesamarbejde...

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Kom godt i gang med DAP Pædagoger

Kom godt i gang med DAP Pædagoger Kom godt i gang med DAP Pædagoger DAP Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner gladsaxe.dk Personlige og sociale kompetencer Udvikle sproget og kommunikative færdigheder Stifte bekendtskab med og tilegne

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Overgange mellem tilbud

Overgange mellem tilbud Juli 2014 Overgange mellem tilbud Lyngby Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjerne vil blive redigeret i skoleåret 2014/2015 i forhold til den nye skolereform Bindende retningslinjer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen

Bachelor projekt af Lucie L Hommelais & Christel Conradsen. Københavns UCC Professions højskolen Pædagog uddannelsen Med afsæt i begreberne trivsel og inklusion, vil vi undersøge hvilken rolle og betydning fri leg har for barnets liv, og hvilken rolle pædagogen har i den forbindelse. Bachelor projekt af Lucie L Hommelais

Læs mere

Evaluering. Fælles fagligt fundament: N y e B r il er l. I det pædagogiske arbejde. Mariagerfjord Kommune, UCN, Legetek.dk

Evaluering. Fælles fagligt fundament: N y e B r il er l. I det pædagogiske arbejde. Mariagerfjord Kommune, UCN, Legetek.dk Evaluering Fælles fagligt fundament: N y e B r il er l I det pædagogiske arbejde Mariagerfjord Kommune, UCN, Legetek.dk Rapporten er udarbejdet af: Gitte Larsen, cand. soc., lektor v/ucn Helle Meyer, cand.

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET De syv Have

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET De syv Have VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET De syv Have Gerlevvej 3 2700 Brønshøj Tlf. 38 28 10 01 E-mail: 37344@buf.kk.dk 1 Inholdsfortegnelse Inholdsfortegnelse... 2 Kære forældre... 3 Børnehusets ansatte... 4 Børnehusets

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Side! 1 af! 25 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn:

Læs mere

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11

Indledning 3. DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6. DEL 2 Hvad er social kompetence? 9. DEL 3 Læring og relationer 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 Problemformulering 4 Metode og afgrænsning 4 DEL 1 Kulturen og samfundets indvirkning på individet 6 1.1 Samfundet/kulturen (Jette) 6 1.2 Habitus

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den..

Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den.. Kære.. Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den.. Vi vil gerne invitere jer til en samtale Samtalen vil vare ca. ½ time, hvor I

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Grundlæggende pædagogiske mål

Grundlæggende pædagogiske mål Grundlæggende pædagogiske mål Alsidig personlig udvikling I Spiren lægger vi op til at være et omsorgsfuldt og pædagogisk supplement til hjemmet. Vi vil skabe en tryg base for barnet, der kan være udgangspunkt

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere