PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

Transkript

1 1. juli 2011 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Tranexamsyre 100 mg/ml. Alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse. Klar, farveløs opløsning med ph 6,5-8,0. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Blødninger forårsaget af fibrinolyse og fibrinogenolyse. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Til intravenøs anvendelse. Standarddosis er 5-10 ml intravenøst 2-3 gange dagligt. Injektionsvæsken skal indgives som en langsom intravenøs injektion med en hastighed på 1 ml/minut. Ved nedenfor nævnte indikationer kan følgende standarddosis anvendes: Generel fibrinolyse: 10 ml injektionsvæske intravenøst 3-4 gange dagligt. Ved fibrinolyse i forbindelse med diagnosticeret dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) anbefales individualiseret behandling på basis af den underliggende sygdom, øvrig behandling og koagulationstal (se pkt. 4.4). Tranexamsyre+Pfizer Side 1 af 7

2 Prostatektomi: 5-10 ml injektionsvæske intravenøst 2-3 gange daglig (første dosis under operationen) i løbet af de første tre døgn efter operationen, herefter oral indgift af tranexamsyre. Hæmaturi, svære næseblødninger, menoragi, konisation og hereditært angioneurotisk ødem: Oral indgift af tranexamsyre. Tandkirurgi ved hæmofili: Der gives 0,1 ml Tranexamsyre Pfizer injektionsvæske pr. kg legemsvægt intravenøst, og derefter gives der faktor VIII- eller faktor IX-præparat umiddelbart før tandekstraktion. Alternativt foretages mundskylning med 10 ml 5 % tranexamsyre 4 gange daglig i mindst 3 dage, koagulationsfaktor-profylakse kan undlades. Nedsat nyrefunktion: Til patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion anbefales følgende dosering: Serum-kreatinin (mikromol/l) Dosis tranexamsyre mg/kg legemsvægt 2 gange dagligt mg/kg legemsvægt dagligt > mg/kg legemsvægt dagligt 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Aktiv tromboembolisk lidelse, som f. eks. dyb venetrombose, lungeemboli og cerebral trombose. Subaraknoidalblødning. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Patienter med tidligere tromboembolisk tilfælde og familiær forekomst af tromboembolisk sygdom (patienter med trombofili) bør kun anvende Tranexamsyre Pfizer, hvis der er tale om en stærk medicinsk indikation og da under nøje lægeovervågning. Anvendelse af Tranexamsyre Pfizer kan ikke anbefales i tilfælde af forhøjet fibrinolyse på grund af dissemineret intravaskulær koagulation. Patienter med dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), der behøver behandling med Tranexamsyre Pfizer, skal derfor nøje overvåges af en læge med særligt kendskab til behandling af denne lidelse. Hos patienter med nyreinsufficiens kan anvendelse af tranexamsyre forårsage forhøjet serumkoncentrationen med risiko for kumulation. Derfor anbefales en dosisreduktion (se pkt 4.2). Ved hæmaturi i de øvre urinveje kan koageldannelse i få tilfælde føre til obstruktion af ureter. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Der er ikke observeret klinisk betydende interaktioner med tranexamsyre. På grund af manglen på interaktionsforsøg, skal samtidig behandling med antikoagulantia ske under nøje overvågning af en læge med erfaring indenfor området. Tranexamsyre+Pfizer Side 2 af 7

3 Tranexamsyre Pfizer injektionsvæske må ikke blandes med blod eller infusionsvæsker, der indeholder penicillin, som inaktiveres heraf. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Tranexamsyre passerer placenta. Erfaringsgrundlaget for anvendelse af Tranexamsyre Pfizer til gravide er ringe. Dyreforsøg har ikke vist tegn på øget hyppighed af fosterskader. Amning Tranexamsyre udskilles i modermælk. Påvirkning af barnet er ukendt. Fertilitet: Der foreligger ingen kliniske data om mennesker som viser indvirkningen af tranexamsyre på fertilitet. Fertiliteten var ikke påvirket hos han- og hunrotter op til den højeste orale dosis på ca. 900 mg/kg/dag. 4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Ikke mærkning. Tranexamsyre Pfizer kan forårsage svimmelhed og kan derfor have indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Dosisafhængigt gastrointestinalt ubehag er den hyppigst rapporterede bivirkning, men det er normalt mildt og forbigående. Allergiske hudreaktioner er blevet rapporteret som ikke almindelige. Nervesystemet Sjælden ( 1/ til <1/1.000) Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres fra tilgængelige data) Øjne Sjælden ( 1/ til <1/1.000) Mave-tarmkanalen Almindelig ( 1/100 til <1/10) Hud og subkutant væv Ikke almindelig ( 1/1.000 til <1/100) Vaskulære sygdomme Sjælden ( 1/ til <1/1.000) Frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres fra tilgængelige data) Svimmelhed. Kramper. Chromatopsia, synsforstyrrelser. Kvalme, opkastning, diaré. Allergisk dermatitis. Embolisme. Hypotension (kan forekomme ved hurtig injektion). Tranexamsyre+Pfizer Side 3 af 7

4 4.9 Overdosering Symptomer: Kvalme, diaré, svimmelhed og hovedpine. Ortostatiske symptomer, hypotension og myopati kan forekomme. Risiko for trombose hos prædisponerede personer. Behandling af overdosering: Symptomatisk behandling. Oprethold tilstrækkelig diurese. Antikoagulationsbehandling bør overvejes. Toksicitet: 37 g tranexamsyre til en 17-årig person forårsagede mild forgiftning efter maveskylning Udlevering B 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.0 Terapeutisk klassifikation B 02 AA 02 - Hæmostatika. 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Tranexamsyre Pfizer indeholder tranexamsyre, som har en hæmmende effekt på aktiveringen af plasminogen, d.v.s. omdannelsen af plasminogen til plasmin, i det fibrinolytiske system. Tranexamsyre anvendes ved tilfælde af fibrinolytisk blødning, som kan opstå i forskellige kliniske situationer, som involverer stimulation af aktiveringsmekanismen. Tranexamsyre er en kompetitiv hæmmer af aktiveringen af plasminogen og i højere koncentrationer er det en non-kompetitiv hæmmer af plasmin, dvs. den har en lignende virkning som aminokapronsyre. Tranexamsyre er cirka 10 gange mere potent in vitro end aminokapronsyre. Tranexamsyre bindes kraftigere end aminokapronsyre til både de stærke og svage receptorer på plasminogen-molekylet i et forhold som svarer til styrkeforskellen imellem præparaterne. Ved en koncentration på 1 mg/ml aggregerer tranexamsyre ikke trombocytterne in vitro. Tranexamsyre i koncentrationer på op til 10 mg/ml blod har ingen effekt på trombocyttal, koagulationstid eller forskellige koagulationsfaktorer i fuldblod eller fraktioneret blod fra normale forsøgspersoner. Tranexamsyre i koncentrationer på 10 mg/ml og 1 mg/ml blod forlænger trombintiden. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Binding til plasmaproteiner (plasminogen) er ca. 3 % ved terapeutiske plasmaniveauer, og dette synes helt at skyldes dens binding til plasminogen. Tranexamsyre bindes ikke til serumalbumin. Tranexamsyre+Pfizer Side 4 af 7

5 Efter en intravenøs dosis på 1 g, viser plasmakoncentrationskurven en tri-eksponentiel udskillelse med en halveringstid på ca. 2 timer for eliminationsfasen. Det initiale fordelingsvolumen er ca liter. Udskillelse sker primært ved glomerular filtrering. Den samlede renale clearance svarer til den samlede plasma clearance ( ml/min) og mere end 95% af dosis udskilles i urinen som uomdannet stof. Udskillelsen af tranexamsyre er ca. 90% efter 24 timer efter en intravenøs administration på 10 mg/kg legemsvægt. Der er identificeret 2 metabolitter: et N-acetyleret og et deamineret derivat. En antifibrinolytisk koncentration af tranexamsyre forbliver i forskellige væv i ca. 17 timer og i serum i op til 7-8 timer. Tranexamsyre passerer placenta. Koncentrationen i navlestrengsblod efter en intravenøs injektion på 10 mg/kg til gravide kvinder er ca. 30 mg/ml, dvs. så høj som i moderens blod. Tranexamsyre udbredes hurtigt i ledvæsken og synovialmembranen. Koncentration i ledvæsken er den samme, som opnås i serum. Den biologiske halveringstid af tranexamsyre i ledvæsken er ca. 3 timer. Koncentrationen af tranexamsyre i en række væv er lavere end i blodet. I modermælk er koncentrationen ca. 1/100 af den maksimale serumkoncentration. Koncentrationen af tranexamsyre i cerebrospinalvæske er ca. 1/10 af plasmakoncentrationen. Lægemidlet passerer i kammervæsken og koncentrationen er ca. 1/10 af plasmakoncentrationen. Tranexamsyre er fundet i sæd, hvor den hæmmer fibrinolytisk aktivitet, men den påvirker ikke spermatozomigration. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker ud over, hvad der er nævnt under andre afsnit i produktresuméet. Disse data er baseret på konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi og toksicitet efter gentagne doser, geno-toksicitet, karcinogenicitet og reproduktionstoksicitet. En øget hyppighed af leukæmi i hanmus som fik tranexamsyre som kosttilskud med en koncentration på 4,8% (svarende til doser så høje som 5 g/kg/dag) kan muligvis relateres til behandlingen. Hunmus var ikke inkluderet i forsøget. Hyperplasi af galdevejene og cholangiocarcinom og adenocarcinom i det intrahepatiske galdesystem er rapporteret hos en rotterace, som i 22 måneder fik tranexamsyre, som kosttilskud i doser som overskred den maksimalt tolererede dosis. Hyperplastiske men ikke neoplastiske læsioner er rapporteret ved lavere doser. Efterfølgende langtidsforsøg med kosttilskud i forskellige rotteracer, hvor hver race havde et eksponeringniveau på det maksimale niveau, der blev anvendt i tidligere forsøg, har ikke vist sådanne hyperplastiske/neoplastiske ændringer i leveren. Der er ikke påvist mutagen aktivitet i adskillige in vitro og in vivo genotoksicitetstestsystemer. I publicerede prækliniske dyreforsøg blev epileptisk aktivitet induceret ved lokal applikation af tranexamsyre i cortex i bedøvede katte. Intravenøs infusion af tranexamsyre i høje doser ( mg/kg) inducerede ligeledes krampelignende aktivitet i katte, der var ved bevidsthed. Svære spasmer i bagbenene udviklede sig til generaliserede kramper i én Tranexamsyre+Pfizer Side 5 af 7

6 rottemodel efter applikation af tranexamsyre i den lumbale rygmarv. Tranexamsyre der blev givet i en fibrinklæber inducerede ligeledes spasmer i ekstremiteterne og kramper i denne rottemodel. Fibrinklæber som indeholder tranexamsyre fremkaldte generaliserede kramper hos rotter efter applikation til cortex cerebri i bedøvede rotter. Hyperirritabilitet af centralnervesystemet kan skyldes antagonisme mod gamma-aminosmørsyre-receptorer ved tranexamsyre. Der blev fundet retinale abnormiteter i langtidstoksicitetsundersøgelserne på hund og kat: øget reflektivitet, segmentel photoreceptoratrofi, perifer retinaatrofi, afrofi af stave og tappe. Disse okulære ændringer var dosisrelaterede og forekom ved høje doser. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Vand til injektionsvæsker. 6.2 Uforligeligheder Tranexamsyre Pfizer injektionsvæske må ikke blandes med blod eller infusionsvæsker, der indeholder penicillin, som inaktiveres heraf. Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Ingen særlige opbevaringsbetingelser. 6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser Ampuller. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Tranexamsyre Pfizer kan blandes med følgende infusionsvæsker: Elektrolytopløsninger, kulhydratopløsninger, aminosyreopløsninger og dextranopløsninger. Tranexamsyre Pfizer injektionsvæske kan endvidere blandes med heparin. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Pfizer ApS Lautrupvang Ballerup 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMMER) DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE 7. marts 2005 Tranexamsyre+Pfizer Side 6 af 7

7 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 1. juli 2011 Tranexamsyre+Pfizer Side 7 af 7