'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN 'JlCrøX-

Transkript

1 O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN 'JlCrøX-

2

3 l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING

4 ..

5 S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk, der bliver til ved, at en Plade af Metal, Træ, Sten eller andet Stof udelukkende ved Menneskehaand gøres tjenligt til dermed at tage Billedaftryk, falder ind under Begrebet grafisk Kunst. Dennes Hovedarter er Radering, Kobberstik, Træsnit og Litografi. Raderinger er i Almindelighed Originalarbejder, der udføres af den samme Kunstner, som er den til Grund liggende Tegnings Kompositionens Ophav. De andre nævnte Kunstformer bruges mest, ingenlunde dog udelukkende, til Reproduktion af fremmede Forbilleder. En Plade til Tryk af Radering bliver normalt til ved Ætsning, ved Brug af kold Naal" eller ved Samvirken af begge Fremgangsmaader. I første Tilfælde dækkes en fint poleret Plade i Almindelighed Kobber, sjældnere og mindre heldigt andet Metal som Zink eller Staal med en Slags Fernis eller Voksgrund og sværtes over en osende Flamme. Med en skarp Naal udfører Kunstneren derpaa sin Tegning saaledes, at Stregerne gaar gennem Fernislaget. Saa overhældes Pladen med en Vædske, der æder sig ind overalt, hvor Naalen har været ført, men ikke kan virke gennem Fernissen. Skønnes det, at Ætsemidlet har, i alt Fald foreløbigt, gjort sin Gerning, skylles det bort, Fernissen fjernes, og man har da, hvis alt er gaaet vel, Tegningen staaende med fordybede Streger i Pladen. Saa kan man tage et Prøvetryk" og se, hvor vidt Raderingen svarer til, hvad

6 Carl Locher: Fiskere paa Skagens Strand. Radering man har tilsigtet. Helt er dette imidlertid kun sjældent Tilfældet; som oftest vil det vise sig, at der endnu er noget, mere eller mindre, at gøre, inden den ønskede Virkning opnaaes. I saa Fald kan man bøde paa Manglerne ved igen helt eller delvis at dække Pladen og lægge forøget Kraft i, mere Skygge o. s. v., ved Hjælp af nye Streger og ny Ætsning; svække og slette ud kan man med Polerestaal eller Skraber. Saa nyt Prøvetryk ; Processen kan gentages Gang paa Gang saa tit, som det findes tjenligt, og under den foretages ikke sjældent saa indgribende Ændringer, at endog Kompositionen væsenligt bliver en anden. Ved Koldnaalsradering bruges ingen Ætsning; der arbejdes med Naalen StaalellerDiamantspids umiddelbart i Metallet. Mangen Tom Petersen: Møllen. Radering

7 Hans Nik. Hansen: Potifar, en ægyptiske Mand. Radering Radering, nu til Dags vel endog de fleste, frembringes som alt sagt ved Kombination af Ætsning og Koldnaalsarbejde, helst saaledes, at Pladen først behandles med Salpetersyre eller Jernchlorid og derpaa gøres færdig direkte med Naal. Endnu bør nævnes, at de dybeste Skyggepartier eller overhovedet Steder, hvor der kræves særlig Kraft, ofte overarbejdes med Gravstik, og at den nyere Teknik kender flere Veje, ad hvilke der kan frembringes Tone". Man kan saaledes blæse fint Harpikspulver ud over Pladen, varme denne, saa Støvpartiklerne smelter fast som ganske smaa, indbyrdes adskilte Korn, og ætse let mellem disse. Endvidere, at man, i alt Fald med Lup, nogenlunde let og sikkert kan se, om Streger i en Radering skyldes Ætsning eller kold Naal. I første Tilfælde viser den but Charlotte Frimodt. Radering

8 Axel Jørgensen: Træsnit afskaarne Linier som et Udklip af et Hovedhaar; i sidste er den tilspidset som et Øjenhaar. Trykningen af en Radering gaar ikke for sig ved en rent mekanisk Proces, som naar det drejer sig om et Bogark ; hvert Eksemplar ( Tryk", Aftryk") kræver sin omhyggelige Behandling af kyndig og fint mærkende Haand. For hvert Tryk varmes Pladen, saa Farven, naar den gnides ind i til Pas flydende Tilstand, kan optages i alle Fordybninger. Derpaa kan der viskes med Klude, og saa med Haandballen, til Farven helt er fjernet fra alle de Steder, hvor der ingen Streg er, og saa kan der tages Blanktryk" Tryk, hvor alt, hvad der ikke er Streg, staar fuldkommen lyst. Oftest nøjes man dog ikke med en saa simpel Fremgangsmaade; i Almindelighed lader man mere eller mindre af Farven blive staaende paa Pladens blanke" Steder eller

9 lægger endog, med Klud, Tampon eller Finger, ny Farve paa, hvor man ønsker Skygge eller en stærkere malerisk Virkning". Til farvetrykte Raderinger maa de forskellige Farver af Kunstneren selv males paa Pladen, og en omhyggelig Rensning af denne foretages mellem Trykningerne. Som det vil forstaas, er den Maade, hvorpaa Pladens Farvning gennemføres, af allerstørste Betydning for det endelige Resultat for vedkommende Blads Kunstværd; mangen Raderer overlader derfor nødig dette Arbejde til andre, men tager i alt Fald de førstetryk ( egettryk", Kunstnertryk") selv. Her skal tilføjes, at Aftrykkenes Godhed dog ingenlunde afhænger udelukkende af den Finfølelse, Omhu og manuelle Færdighed, hvormed Pladen farves. Kobberpladen lider ved Brugen, hurtigst, naar det gælder Koldnaalsarbejde; gennemgaaende bliver altsaa Trykkene efterhaanden ringere og ringere. I vore Dage kan dog denne Ulempe for en stor Del afværges ved, at det bløde Kobber ad galvanisk Vej overtrækkes med en tynd Staalhinde. Selve Trykningen foregaar ved, Kr. Kongstad. Træsnit at Pladen med det let fugtede Papir over sig føres frem mellem Pressens to roterende Valser. Af Papiret kommer det bedste fra Japan og Kina, men disse Sorter bruges paa Grund af deres Kostbarhed i Regelen kun til de første og fineste Tryk. Kobberstikket er i sin oprindelige og ædleste, men nu kun lidet dyrkede Form rent Liniestik. Med Naal overfører Kunstneren sin Tegning

10 paa Pladen og pløjer den saa frem med kraftige, mere eller mindre dybe og brede Strøg af Gravstikken; Trykningen foregaar i det væsentlige som med Raderinger, dog at Farven i Almindelighed viskes helt bort overalt mellem Linierne ( Taillerne"). Til Grundlag for det farvelagte Kobberstik anvendes oftest en Plade, hvor Tegning og Modellering ikke skyldes Linier, men Punkter, trykkede eller drevne ned medet Staalredskab (Punktérmanér). Aquatintatekniken gaar ud paa at frembringe alle Bladets Toner ved Axel holm: Sommereftermiddag. Radering Ætsning; man dækker Pladen med Korn af smeltet Harpiks og ætser mellem disse, stærkere eller svagere i Forhold til den Kraft, man ønsker lagt i. En særegen Art af Kobberstik er Sortekunsten, hvis Teknik i sine Hovedtræk er følgende. Den blankpolerede Plade behandles med Vuggestaalet" et Redskab omtrent af Form som en lille Køkkenhakkekniv, men kun med ét Skaft, der sidder paa Midten; Æggen er forsynet med fine Tænder, som under en vuggende Bevægelse trykkes ned i Kobberet i alle Retninger, indtil Søren Lund: Hjem fra Marken. Radering hele Pladens Overflade er tæt Og

11 jævnt kornet. Hvis man nu gaa gennem Pressen, vilde 1b man faa et helt sort Aftryk. Men den kunstneriske Del af Arbejdet staar tilbage. Med Skrabestaal og Polerestaal lister man Billedet frem, idet man fjerner mere eller mindre af Pladens Korn, eftersom man vil have Partierne i g 1. g mere eller mindre lyse. Man former og modellerer altsaa ikke som ved det egentlige Kobberstik med Linier og I ÉRflÉ med Mørke i Lys, men med Flader og med Lys i Mørke. Endnu en enkelt af Dybtrykningens" mange Fremgangsmaader skal nævnes, fil den saakaldte Stylografi. Her tegnes i et tykt Lag Grund, H B H H I som er gjort ledende ved, at der er strøet Sølvstøv paa; E.Krause: Nikolaj Taarn. Radering derover tages en galvanisk Udfældning, paa hvilken Linierne, Kunstneren trækker med Tegnestiften (græsk Stylos"), kommer til at staa ophøjede, og over denne igen en anden, hvor de staar fordybede. Med denne sidste Plade trykkes da som med en raderet. I Modsætning til de nævnte Kunstformer er Træsnittet (Xylografi) Højtryk. Kunstneren overfører Tegningen paa den kriderede Træplade ( Klodsen", Stokken") og skærer derpaa med Kniv og Gravstik Træet bort mellem Linierne, saa disse kommer til at staahævede OVerGxUn Arvid Aae: Landsby. Radering

12 G.A. Clemens: To Mynder. Radering Hans Nik. Hansen: Florentineren. Radering den. Farven kan lægges paa med en Haandvalse; Mangfoldiggørelsen sker ved lodret Tryk i Bogpresse eller efter dennes Princip. Pladen til Litografi er en meget finkornet Kalksten; i denne kan der raderes saa vel med kold Naal som med Ætsemiddel; almindeligvis følges dog en anden Fremgangsmaade, idet der tegnes paa Stenen med Pen, Pensel eller Kridt; bruges Kridtet, maa Overfladen være kornet. Er Tegningen færdig, ætses Stenen og faar saa en Overstrygning med Gummi, efter hvilken Trykfarven kun binder paa Linierne, ikke paa Grunden, og der kan nu trykkes. Træsnit og Litografi bruges som sagt mest til Re-

13 Vilh. Th. Fischer: Mus. Radering produktion ; ikke faa Kunstnere har dog saa vel i ældre som i den nyeste Tid ikke alene selv overført deres Kompositioner paa Træet, men ogsaa skaaret dem. For Litografiens Vedkommende gælder noget lignende, dog, at Kunstneren kun undtagelsesvis har tegnet direkte paa Stenen. Tegningen til de saakaldte Originallitografier"udføresmed et eget Materiale (litografisk Kridt) og paa en egen Slags Papir; dette fugtes og føres gennempressen med Stenen, der saa modtager et Aftryk af Originalen. Efter sædvanlig Ætsning trykkes der paa sædvanlig f Si Vis. Skal der anvendes Farver, kræves der en Sten til hver Farve. Disse Farve- tviittcw plader, trykte efter en bestemt Orden, giver da det endelige Resultat, som kræver j WmÆåÉåÉji en stor Agtpaagivenhed og Erfaring baade i gsyfl fra Kunstnerens og Litografens Side for at opnaa den tilsigtede Virkning. S. M. f Tom Petersen: Radering