NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

2 Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte godt, og pelsen var god. Vi mennesker blev også bedre til at dyrke jorden, der hvor bæveren levede. På den måde forsvandt bæverens levesteder, og så forsvandt bæveren også. Nu er bæveren kommet tilbage. I 1999 hentede man 18 bævere i Tyskland. De blev sat ud i naturen i Klosterheden i Jylland. Der skal måske udsættes flere bævere andre steder i de næste år. Igennem mange tusind år har bæveren lært, at det er farligt at være fremme om dagen. Derfor er bæveren i dag et dyr, der sover i sin hule om dagen. Om natten arbejder den og spiser. UDSEENDE Bæveren hører til gnaver-familien, og den lever af plante-føde. Øjne, ører og næse sidder højt på hovedet. Næsen og ørene kan lukkes under vand Det er den største gnaver i Europa. Den kan veje over 30 kg. For det meste vejer en voksen bæver mellem 18 og 22 kg. Bæverens pels er brun. Pelsen er vandtæt, og er god til at holde bæveren varm. Tæerne har kraftige negle. Dobbelt negl til at pleje pelsen. Svømmehud mellem tæerne på bagfødderne Flad nøgen hale Knurhår Brune dækhår over uldhår Halen er flad. Bæveren bruger halen til mange ting. Blandt andet til at styre med, når den svømmer samt til at sidde på. Bæveren har nogle stærke fødder. For-fødderne bruger den til at holde med og til at grave med.. Bag-fødderne bruger den til at svømme med. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 2

3 Kranie med bæverens tandsæt Fortænderne set forfra og bagfra Foldede kindtænder set fra oven TÆNDER, SANSER M.M. Bæveren har 4 skarpe for-tænder til at gnave med. De vokser i hele bæverens liv. Bæveren kan slibe tænderne, så de altid er skarpe. Det gør den ved at gnide tænderne mod hinanden. Bæveren har små øjne. Den ser ikke så godt, men den har en meget fin lugte-sans. FØDE Bæveren kan spise alle slags planter. Den kan bedst lide tagrør og åkander. Men den kan også godt lide land-mandens afgrøder - f.eks. æbler, kartofler og gulerødder. Om vinteren er der ikke så mange friske planter. Så spiser den små grene og bark fra træerne. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 3

4 Udenfor hulen samler den et lager af grene. Så skal den ikke så langt for at finde noget at spise. Den kan bedst lide bark fra bævreasp, fra pil eller fra birk. Bæveren vil også gerne spise bark og kviste fra træets øverste grene. Men den kan ikke nå dem. Så bliver den nødt til at fælde træet. Den kan også bruge grenene, når den skal bygge dæmning eller hule. Bævere vil helst fælde træer, der ikke er mere end 10 cm tykke. Men man har set, at bævere har fældet et birke-træ, der var 58,5 cm tykt. BÆVERENS HULE Bæveren laver sin hule ved en sø eller en å. Indgangen til hulen skal være under vand. Så kan bæverens fjender ikke komme ind i hulen. Bæveren må altså arbejde under vand for at grave sin hule. For det meste er den kun under vand i et par minutter. Men den kan være under vand 15 minutter. Jordhule Kvisthule Inde i hulen er der 2 rum. Det første rum er spise-rummet. Det andet rum er sove-rummet. Soverummet ligger længere inde i hulen. Hvis der er mange dyr i familien, kan der være flere sove-rum. Bæveren kan lave 2 slags huler: Jordhuler og kvisthuler. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 4

5 BÆVERENS DÆMNING Hvis åen ikke er dyb nok, så kan bæveren bygge en dæmning i åen. Vandet vil stige, og åen kan brede sig og blive til en sø. Søen skal være mindst 80 cm dyb. Så kan bæveren nemlig lave indgangen til sin hule under vand. Derfor kan dens fjender ikke komme ind i hulen. De fleste dæmninger er mellem 2 og 4 meter lange. Den længste dæmning, man har set, var 120 meter lang og 1 meter høj. Det var i Rusland. I Norge har man set en dæmning, der var 3,25 meter høj. Bæveren bruger grene til dæmningen. For at gøre dæmningen vandtæt, kan den bruge alt muligt. SPOR EFTER BÆVER Der kan være mange forskellige spor efter bævere. Måske kan man finde en bæver-hytte eller en bæver-dæmning. Der kan også være spor i mudderet fra grene, som bæveren har slæbt afsted. FAMILIEN Bæverne får mellem 1 og 5 unger hvert forår. Ungerne bliver i familien i 2 år. For det meste er der 6-8 bævere i en familie. De gamle unger hjælper med at passe de nye unger. Ungerne får mælk hos moderen i den første måned. Men allerede efter 4 dage kan de gnave bark fra grene. Efter 1 eller 2 måneder kommer de udenfor hulen. Der kan de få en svømmetur på ryggen eller på halen af moderen. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 5

6 TERRITORIE En bæver-familie har sit eget territorie. I territoriet er der ikke andre bævere, der får lov til at slå sig ned. Bæverne afmærker deres territorie med duft. De kan forsvare det mod andre bævere ved at klaske halen i vandet med et stort brag. Det kan forskrække en bæver, der er kommet for tæt på. De kan også komme op at slås. På gamle bævere kan man tit se ar i halen. Det kan være fordi, de er blevet bidt af andre bævere. DØDSÅRSAGER Bæveren kan dø af mange grunde. Nogle bævere bliver dræbt i trafikken. Andre drukner i fiske-garn. Hvis det er en hård vinter, kan nogle bævere dø af sult. Bæveren har ikke ret mange fjender. Det er kun ulven og mennesket, der virkelig er en trussel mod bæveren. I mange lande må man gå på jagt efter bævere. Bæveren kan flygte ned under vandet, når den opdager en fare. Den kan holde sig under vandet i 15 minutter. BÆVERE SOM SKADEDYR Bævere kan gå ind i haver, der ligger ved en sø eller en å. Der kan de fælde frugt-træer, som have-ejeren er glad for. Det kan også være, at land-mandens mark er blevet til en sø, fordi bæveren har lavet en dæmning i åen. Så har åen bredt sig og over-svømmet marken.landmandens afgrøder smager godt. Om efteråret kan bæveren finde på at spise af hans kartofler, majs eller gulerødder. Måske kan bæveren også lave en sø, der hvor vi mennesker hellere vil have en å til de fisk, der hedder ørreder. Det er nogle af de skader, bæverne kan lave for os mennesker. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 6

7 PÅVIRKNING AF NATUREN Igennem mange hundrede år har mennesket udnyttet naturen. I dag er der marker, byer og veje. Og vores skove bliver passet og plejet, så vi kan tjene penge på træerne. Skoven er ikke vild. Nu vil vi gerne have mere rigtig natur tilbage. Det kan bæveren hjælpe os med. De vil fælde træer og skabe lys for de små planter. Den vil også lave oversvømmelser. Så får vi flere små vand-huller tilbage. Nogle træer vil ligge og rådne op. Det kan svampe, insekter og fugle godt lide. Der vil komme mange flere forskellige dyr og planter i den danske natur. Derfor udsætter vi bævere i Danmark. AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 7

8 IDEER OG OPGAVER HISTORIE Hvorfor forsvandt bæverne fra Danmark? Hvad sker der med dyrene, hvis man fjerner deres levesteder? - f.eks. et vandhul eller en fugtig eng. (Se Påvirkning af naturen) UDSEENDE Hvad kan bæveren bruge halen til? (Se tegningen side 2) På hvilken årstid tror du, at pelsen er tykkest? Hvad skal bæveren holde med for-fødderne? (se også afsnit om Føde) Hvornår kan den have brug for at grave? (se afsnit om Hule og Dæmning) Hvorfor er der forskel på for-fødder og bag-fødder? - Hvad med dine egne for-fødder og bag-fødder? TÆNDER/SANSER Tygger bæveren med over-munden eller under-munden? (prøv at bide i et æble og få svaret - du gør det nemlig på samme måde) Bæveren kan lugte mad, der er 200 meter væk. Luk øjne og ører. Hvor langt væk kan du lugte æble - appelsin - ost...? Hvor mange forskellige ting kan du lugte på én gang?. FØDE Hvorfor fælder bæveren flest træer om efteråret? Hvilken fordel er der ved at have et madlager udenfor hulen? AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 8

9 TRÆFÆLDNING Hvilke grunde er der til, at bæverne fælder træer? HULE Se tegningerne side 4. Hvilke forskelle er der på jord-huler og kvist-huler? Hvorfor kan bæverne ikke altid nøjes med en jord-hule? DÆMNING Hvad vil du bruge til at bygge en dæmning? Hvordan får bæveren grenene til at blive under vand? (se på tegning side 5). Hvad vil du bruge til at gøre den vand-tæt? Det er ikke altid, bæverne bygger en dæmning. Hvornår behøver de ikke at bygge dæmning?bæveren kan lukke munden vandtæt bag ved for-tænderne. Hvornår kan det være praktisk? (se også afsnit om Hule og om Dæmning). Kan du selv gøre det samme? FAMILIEN Bæveren er et pattedyr, der får levende unger. Kender du andre pattedyr? Kender du nogle dyr, der ikke er pattedyr? AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg

10 SPOR I teksten er der nævnt nogle spor i naturen fra bæveren. Hvilke andre spor kan du komme i tanke om? Bæver Forfor 5,5 cm Bagfod 15 cm Hvilke forskelle er der på fodspor fra bæver, odder og ræv? Ræv ca 5 cm TERRITORIE Hvorfor sætter bæverne duft-mærker? Hvorfor tror du, at bæverne har et territorie? Har vi mennesker territorier? Har du? DØDSÅRSAGER Hvilke farer kan der være for bæveren i Danmark? Odder Forfor 6,5 cm Bagfod 6-9 cm Hvorfor er det vigtigt, at bæveren opholder sig nær vand? SKADEDYR Hvad kan man gøre, så bæverne ikke kan fælde de træer, vi vil bevare? Hvilke problemer kan væltede træer give os mennesker? Hvor kan over-svømmelser være uheldige? PÅVIRKNING AF NATUREN Se på tegningen side 7: Hvilke dyr kan få glæde af bæverens arbejde? Hvordan kan rovdyr få glæde af bæverens arbejder? AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg naturcenter@hotmail.com 10

11 AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax Udarbejdet sep Tekst: Preben Bach Tegninger: Jais Layout: Charlotte Munch