Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Sømosegaard, Sømosevej 40, Skårup, 9610 Nørager

Transkript

1 12 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 10. juli 2015 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Sømosegaard, Sømosevej 40, Skårup, 9610 Nørager - <ændring og udvidelse af dyrehold samt bygningsmæssige ændringer/udvidelser Sagsnummer: P Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk

2 Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ KOMMUNENS AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED GYLDIGHED REVURDERING OPHØR MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV PLACERING I LANDSKABET BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING VENTILATION FODRING ENSILAGE ENERGI OG VANDFORBRUG SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND AFFALD RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER FLYDENDE HUSDYRGØDNING GYLLEFORSURING GYLLESEPARERING GYLLEKØLING FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE ANDEN ORGANISK GØDNING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAK OG NATUR LUGT FLUER OG SKADEDYR TRANSPORT STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER STØV FRA ANLÆG OG MASKINER LYS PÅVIRKNING FRA AREALERNE UDBRINGNINGSAREALERNE ANDRE AREALER PÅVIRKNING AF GRUNDVAND PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND

3 10.1 VANDLØB SØER FJORD OG HAV PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) MANAGEMENT OG EGENKONTROL ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV BILAG BILAG 1. AREALOVERSIGT BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE-MET) BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING BILAG 4. AREALSKEMA BILAG 5. UDTALELSE FRA MARIAGERFJORD KOMMUNE

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Carsten Meier, Sømosegaard, Sømosevej 40, 9610 Nørager, ansøger hermed om i henhold til lov nr af 4. december 2009 om at få miljøgodkendt husdyrbruget på adressen, Sømosevej 40, 9610 Nørager med de til Sømosegaard tilhørende arealer. Kommunens kommentarer: Rebild Kommune har den 21. august 2014 modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Sømosevej 40, Skårup, 9610 Nørager, matrikel nr. 11 e Skårup By, Ravnkilde m.fl., der drives under CVR-nummer: , P-nummer: Karsten Meier har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om følgende udvidelser og ændringer: Ændring og udvidelse af dyreholdet fra 286,65 DE til 350,40 DE i kvæg, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: årskøer, tung race, Sengestald med spalter kanal, bagskyl eller ringkanal - 9 stk. tyrekalve, tung race 0 6 mdr., dybstrøelse hele arealet årsopdræt, tung race 8-26 mdr., sengestald m/spaltegulv kanal, bagskyl eller ringkanal - 52 årsopdræt, tung race 0 8 mdr., dybstrøelse hele arealet Til en årlig produktion på: årskøer, tung race, Sengestald med spalter kanal, bagskyl eller ringkanal - 4 årskøer, tung race, dybstrøelse hele arealet - 89 stk. tyrekalve, tung race 0 6 mdr., dybstrøelse hele arealet årsopdræt, tung race 6-26 mdr., sengestald m/spaltegulv kanal, bagskyl eller ringkanal - 20 årsopdræt, tung race 6 22 mdr., dybstrøelse hele arealet - 47 årsopdræt, tung race 0 6 mdr., dybstrøelse hele arealet Ændring i anlæg: - Nye spær i eksisterende stalde - Ny stald til opdræt - Udsprinkling af ensilagesaft 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Carsten Meier driver og ejer Kvægproduktionen på Sømosegaard, Sømosevej 40, 9610 Nørager, i Rebild Kommune. Den nuværende produktion er i forbindelse med en anmeldelse om skift af dyretype godkendt til 278 DE, fordelt på 194 malkekøer inklusive noget af opdrættet. Ansøgningen om miljøgodkendelse omfatter, at der opføres køresilo til fast møg samt ensilage med afløb, samt tilbygning til eksisterende kalvestald. Der er foretaget projekttilpasninger indenfor efterafgrøder, for at sikre, at der ikke sker en øget udvaskning af kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand. 4

5 Der er afsat 81 DE kvæggylle til Biogasanlæg. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem resulterer i, at der ikke sker en merbelastning af omkringliggende natur og miljø. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug KOMMUNENS AFGØRELSE Kommunens vurdering: Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Ansøgningen om godkendelse omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, Sømosevej 40, 9610 Nørager. Nærmere præcisering af husdyrholdets størrelse og afvigelser fremgår af afsnit 5. Kommunens vurdering: Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 1 Lov nr af 4/12/2009 5

6 Ejendommens miljøgodkendelse af 24. april 2012 er fortsat gældende. Denne miljøgodkendelse omhandler derfor kun ændringerne og fastsætter kun nye vilkår som supplement til de eksisterende vilkår. Hvor vilkår i den eksisterende godkendelse ændres, står det anført. Tillægget til miljøgodkendelsen medfører ikke, at der gælder en forlængelse af retsbeskyttelsesperioden for de dele af husdyrbruget, som ikke er berørt af ændring eller udvidelse. Tabel 1: Ændrede og nye vilkår. Emne Vilkår i godkendelsen af 19. maj 2009 Nye vilkår i dette tillæg Gyldighed ændres Error! Reference source not found. Placering i landskabet Husdyrhold og staldindretning ændres ændres Ensilage Flydende husdyrgødning ændres Fluer Udbringningsarealer og ændres OFFENTLIGHED Kommunens kommentarer: Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 12. juni 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. 2.3 GYLDIGHED Vilkår: Vilkår i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende: De bygningsmæssige ændringer skal være iværksat inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden, ellers bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. Ligeledes gives der 3 år fra godkendelsens er meddelt til at komme op på det tilladte dyrehold. Hvis udvidelsen af dyreholdet på dette tidspunkt ikke har været helt eller delvist udnyttet, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Kommunens kommentarer og vurdering: På baggrund af de bygningsmæssige ændringer, vurderer Rebild Kommune at 2 år til at påbegynde byggeriet er tilstrækkeligt. Rebild Kommune vurderer ligeledes at 3 år til at komme op på tilladte dyrehold er rimeligt. 6

7 2.4 REVURDERING Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, hvilket sker i form af påbud, som ikke medfører en ny retsbeskyttelse. Den første regelmæssige vurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i 2020, jf. miljøgodkendelsen af 24. april OPHØR I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, og vurderet på ophør i miljøgodkendelsen af 24. april Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ansøger er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at kommunen underrettes. Kommunens kommentarer: Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Kommunens kommentarer: Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den 7. august 2015, kl Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 7

8 I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 233 meter til nærmeste beboelse, der ligger nordvest for det eksisterende anlæg. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er også at finde på samme adresse; Mejlbyvej 154, 9610 Nørager. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Nysum, der er beliggende ca meter nordøst for ejendommens anlæg. Nærmeste byzone, er Ravnkilde. I øvrigt skal der i henhold til lovens 2 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20/

9 Tabel 2: Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri. Det ansøgte anlægs placering inklusiv det projekterede byggeri er vurderet i forhold til en række bygge- og beskyttelseslinjer, hvilket der er redegjort for i Bilag 7 3 vedr. arealinfokonflikt. Følgende overlap skal her kommenteres. Arealanvendelse og Trafik er blandt de få overlap den automatiske søgefunktion har medtaget, men ved nærmere manuel undersøgelse er der ikke blevet kastet mere lys over årsagen dertil, da der ikke er indtegnet beskyttelseslinjer noget sted i det pågældende område. Se evt. bilag 4 4. Kommunens kommentarer og vurdering Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Afstandskravet på 15 m til vej er ikke overholdt. Det betyder at stald I jf. bilag 2 kommer ca. 9 m fra vejen. Rebild Kommune vælger at dispensere fra afstandskravet til vej. Vejforløbet ved ejendommen har fine oversigtsforhold. Da stuehus og eksisterende staldbygninger ligger henholdsvis 4 og 10 m fra Sømosevej, gives dispensation til de 9 m, da den samlede bygningsmasse derved kommer til at ligge på linje. På den baggrund meddeler Rebild Kommune dispensation fra kravet i 8 stk. 1 nr. 4 i husdyrloven 5 til etablering en stald med placering jf. bilag 2 Det er kommunens vurdering, at alle øvrige afstandskrav er overholdt. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår: Stalde og anlæg skal være placeret, som angivet i bilag 2 situationsplan Der skal etableres skærmende beplantning nord for den nye stald F Den skærmende beplantning skal løbende plejes og vedligeholdes. Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Terrænet omkring ejendommen er fladt. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper og et hede areal placeret sydvest for bedriften. Ansøger har mundtligt oplyst at den nye stald F til småkalvene bliver med endegavl i gule sten og med mørk gavltrekant som øvrige bygninger. Den nordlige facade bliver i mørke plader og den sydlige facade bliver åben med gardiner. Taget bliver eternittag. Bygningen bliver ca. 80 m lang og ca. 7 m bred. Stalden bliver med fast bund af asfalt, i henhold til byggeblad. 3 Bilag 7 er indsendt til Kommunen. 4 Bilag 4 er indsendt til Kommunen. 5 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 9

10 Ansøger har ligeledes mundtligt oplyst at stald G og I bliver opført i samme materialer som øvrige bygninger. Kommunens kommentarer og vurdering Det ansøgte byggeri er beliggende i et område domineret af landbrugsjord med spredt bebyggelse. Området er i kommuneplan 2013 udpeget til jordbrugsområde. Indsynet til ejendommen er afskærmet af eksisterende læbeplantning, på nær langs Sømosevej. På baggrund heraf og med udgangspunkt i ansøgers oplysninger om terræn og landskab i området, er det kommunens vurdering, at det ansøgte byggeri ikke vil medføre ændringer, der kan forringe de landskabelige værdier. 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger i forhold til dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger, der for nogens vedkommende, er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT. Som udgangspunkt skal Carsten Meier i forbindelse med sin ansøgning om 12-miljøgodkendelse leve op til BAT inden for staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BATbyggeblade (jf. Miljøstyrelsens FAQ nr ). Carsten Meier mener, at han lever op til dette, da der f.eks. er foretaget ammoniak reducerende tiltag i eksisterende og nye stalde og hvor dyrevelfærden tillige er blevet tilgodeset. Sammenhængen og proportionaliteten imellem investeringer og effekt i forhold til forskellige tiltag på ejendommen, der ville kunne betegnes som værende BAT, er noget Carsten Meier løbende er opmærksom på og gerne vil investere i, såfremt betingelserne for god dyrevelfærd og de økonomiske vilkår derfor er opfyldt. Det er dog også væsentligt i den forbindelse, at tage dyrevelfærd og lovgivningen på dette område i betragtning, i forhold til BAT, da flere gulvtyper f.eks. spalter, ikke vil være hverken tilladeligt eller tilrådeligt som underlag for bl.a. småkalve i de første måneder. Her anvendes dybstrøelse, der netop kan være BAT når det samtidig går hånd i hånd med god praksis, hvilket er tilfældet på Sømosegaard. Der henvises i øvrigt til afsnit 5 vedrørende til- og fravalg af BAT i staldsystemer. Den beregnede emissionsgrænseværdi er på: 190 køer, spaltegulv x 9,8 kg N/ ko = 1862 Kg N 4 køer, dybstrøelse x 10,4 kg N/ko = 42 Kg N 47 kvier, spaltegulv (22-24 mdr.) x 5,36 kg N/kvie x 1,22 korrektion = 307 kg N 100 kvier, spaltegulv (6-22 mdr.) x 3,99 kg N/kvie x 0,915 korrektion = 365 kg N 47 småkalve, dybstrøelse (0-6 mdr.) x 1,81 kg N/småkalv = 85 kg N 86 tyrekalve, dybstrøelse (40-60 kg) 1,12 DE x 5 kg N/DE = 6 Kg N I alt 2667 kg N for anlægget. Emissionen fra anlægget er i den ansøgte produktion er på 2750,03 kg N er der således en forskel på 83 kg N, hvilket ikke er væsentligt. Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter:

11 Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011 Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer - Supplement til vejledende emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2012 På baggrund af ovenstående er den ansøgte produktions vejledende BAT-niveau for ammoniakemission beregnet til 2667 kg NH3 N /år på godkendelsestidspunktet Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet, da ammoniakemissionen er beregnet til 2750,03 kg NH3-N /år. Kommunen finder, at overskridelsen må betegnes som ubetydelig, idet 83 kg NH3 N/år svarer til en overskridelse på 3,1 procent. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at det godkendte projekt ikke overholder kravet om, at husdyrbruget skal begrænse ammoniakemissionen ved anvendelse af BAT. Det følger af Miljøstyrelsens vejledning, at opnåelse af det vejledende BAT-niveau kan fraviges, såfremt det ud fra en konkret vurdering ikke er muligt at opnå niveauet med mindre, at der benyttes teknikker med en omkostning på mere end 100 kr. pr. kg fjernet ammoniak. Kommunen har på den baggrund vurderet, at et opnået niveau på 2750,03 kg NH3-N er acceptabelt. Niveauet er opnået ved, at ansøger har spalteskraber på spaltegulvene. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BAT-niveauet for ammoniakemission overholdes (vilkår: 5.1.3). Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Se ansøgers oplysninger i kapitel 12. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. FODER Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.3. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. STALDINDRETNING 11

12 Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: Vilkår i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende: Den samlede produktion må ikke overstige 350,4 DE på årsplan fordelt på 194 årskøer, 147 årsopdræt 6-24 mdr., 47 årsopdræt 0-6 mdr. og 86 stk. tyrekalve kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med Tabel 4 og 12

13 5.1.1 Tabel 5 nedenfor Vilkår i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende: Den samlede ammoniakemission fra stald og lager må ikke overstige 2750,03 kg N/år Der skal etableres skrabere på alle spaltegulve. Der skal foretages skrabning hver 4. time og skraberen skal være forsynet med timer Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.. Der ønskes en fremtidig sammensætning af dyreholdet på 194 årskøer, 147 kvier (6-24 mdr.) samt 47 småkalve (0-6 mdr.) og 86 tyrekalve svarende til i alt 350,4 DE. Tabel 3: Husdyrholdets størrelse efter udvidelsen, fordelt på stalde, Stipladser og staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet. I det følgende er de enkelte bygninger på ejendommen beskrevet. Numrene refererer til ITansøgningsskemaet og i Tabel 3. 13

14 Kostalden (Stald A), som er bygget i 1974, er løbende udvidet over tid og fungerer sammen med afsnittene: Stald B. (Bygget i 1996) og Stald C (Bygget i 2005) som én samlet stald i praksis. Bygningerne er i gule mursten Taget er altovervejende beklædt med gråt eternit, dog med enkelte lysplader især på den nordlige og sydvestlige del af staldkomplekset. Stald D er en nybygget kalvestald. Råhuset er opført som en pladehal med pladsstøbt gulv under dybstrøelsesmåtten. Taget er beklædt med lysegrå eternitplader på hele tagfladen. Der er en mindre del af bygningen, der har direkte forbindelse til stald C. via et gangareal, dog uden at de to bygninger er helt sammenbyggede. Der er indgang i gavlen mod vest. (Se i øvrigt Bilag 2 for mere info) Staldsystemerne er primært sengestalde med bagskyl og naturlig ventilation. Dog er enkelte afsnit indrettet til småkalve og kælvningsafsnit (stald C, stald F og Stald H), med dybstrøelse som underlag, for at imødekomme de bedste muligheder for at opnå en god dyrevelfærd. I den sydøstlige tredjedel af stalden er malkerobotter placeret, tillige med kompresser i aflukket rum. Mælketank er ligeledes placeret i særskilt rum i den østlige gavl ud mod Sømosevej. For enden af kostalden er foderladen placeret. Her opbevares størstedelen af foderstoffer, med undtagelse af et par enkelte siloer placeret på henholdsvis den vestlige og nordlige side af bygningen. I samme rum står blandeanlægget og foderrobotten Maskinhuset, der findes syd for kostald og foderlade, indeholder foruden maskiner også et værksted, der samtidig benyttes til opbevaring af diesel- samt spildolie. Gylletank LA m 3 og en diameter på 2, bygget i lysegrå betonelementer. Højden er godt 2,5 m over niveau og 1,5 m under. Gylletank LA m 3 og en diameter på 19,5m. Gylletankens elementer opnår en højde 2m over niveau og 2 m under. Gylletanken her er ligeledes bygget i lysegrå betonelementer. Markstak LA : Der er et stort ønske om at markstakke kan undværes idet disse er meget tids- og ressourcekrævende. En løsning herpå er at etablere en møddingsplads i umiddelbar tilknytning til de eksisterende kostalde. Møddingsplads LA : Den nye møddingsplads skal placeres i umiddelbar nærhed af den eksisterende gyllebeholder på 1335 m 3. BAT Dybstrøelse: Carsten Meier har valgt et dybstrøelsessystem til småkalvene og kælvningssektionen ud fra et synspunkt om bedre dyrevelfærd. Dybstrøelse kan være BAT, hvis strøelsen anvendes sammen med god praksis. Det vil bl.a. sige, at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift samt passende udformning af gulvet. Det er samtidig i landmandens interesse at sikre sig, at hans dyr har tilstrækkeligt med strøelse, så lejet holdes tørt. Den passende udformning af gulvet sikres med beton, der er uigennemtrængelig for væsker. Derved sker der ikke tab af næringsstoffer til jord og grundvand. Det hyppige skift af strøelse sker ved de småkalve, hvor der af sundhedsmæssige årsager muges ud hver 5. uge. Ved de større kvier sker der en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige halmtilførsel skulle sikre; Lavere ammoniakfordampning fra stalden til omgivelserne og samtidig bedre dyrevelfærd. Det skal desuden bemærkes, at ansøger i praksis kun muger ud i dybstrøelsesstaldene 2 gange årligt; forår og efterår. Møget nedpløjes omgående i den forbindelse og der vil derfor kun være tale om en mindre mængde fast møg fra de små kalve, der skal opbevares på møddingspladsen, denne praksis medfører et lavt ammoniaktab. 14

15 Det er desuden nævnt i BREF-dokumentets resume 7 (side ix), at Brugen af strøelse resulterer i fast gødning, der forøger det organiske stof i jorden. I nogle tilfælde er denne type gødning gavnlig for jordkvaliteten; dette er en meget positiv virkning på tværs af medierne. Ansøger vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold: Sømosegaards ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen af staldsystemer, der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer, der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på Sømosegaards fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Fravalg af BAT Drænet fast gulv Præfabrikeret, drænet gulv er fravalgt i de nye stalde (D, F, G og H), idet staldene indrettes til småkalve og ungdyr, der ud fra et etisk og dyrevelfærds princip har brug for et leje med megen halm. Det er således også et krav, jfr. Lovgivning omkring opstaldning af småkalve 8 at dyrene går på strøelse i hele arealet de første måneder, hvor selve ædepladsen dog kan være fast gulv. Stald D bliver ændret til spaltegulv eftersom der skal gå kvier i denne stald. Præfabrikeret, drænet fast gulv Gulvet er støbt på stedet og med korrekt udført arbejde vil resultatet blive af samme kvalitet som hvis det var præfabrikeret. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - situationsplan. Tabel 4: Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen Lovkrav, Dyrenes Beskyttelse: 15

16 Tabel 5: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. Der er sat vilkår om dyreholdets størrelse og staldindretning. Ligeledes er der sat vilkår om den totale ammoniakemission fra ejendommen, samt vilkår til skraberen og drift heraf. 5.2 VENTILATION BAT Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Kommunens kommentarer og vurdering: Da staldene ventileres naturligt, er der ikke noget energiforbrug. Rebild Kommune anser naturlig ventilation som værende BAT, og finder det derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.3 FODRING Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. 16

17 Det er ikke nødvendigt med fosforoptimering ifølge beregningerne i se desuden afsnit 10. Fravalg af BAT Det er valgt ikke at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen. Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen, der kan reduceres ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring, der praktiseres på Sømosegaard med en stor andel af græs i grovfoderet. I øvrigt advarer kvægbrugskonsulenter mod nedsættelse af råproteinindholdet, da det kan få konsekvenser for dyrenes sundhed. Der er således en betragtelig risiko forbundet med en relativt lille virkning på ammoniakfordampningen. Kommunens kommentarer og vurdering: I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår om andelen af græs i grovfoderet. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende fodring. 5.4 ENSILAGE Vilkår: Pumpe og pumpebrønd til sprinklersystemet skal etableres og dimensioneres således, at der ikke kan ske overløb fra brønden. Etableringen skal udføres at autoriseret kloakmester Udsprinklning af saft og vand fra ensilageanlæg skal ske på markerne med nummer 4-0. Det udsprinklede saft og vand skal fordeles jævnt, således der ikke sker afstrømning fra arealerne og udsprinklning må ikke ske på vandlidende, frossen eller snedækket jord I situationer, hvor der ikke kan eller må udsprinkles saft og vand fra ensilageanlæg, skal overskydende vand pumpes til gyllesystemet. For at sikre mod overløb eller utilsigtet udsprinkling, skal pumpen forsynes med niveaustyring og automatisk pumpning skal altid ske til gyllesystemet. Udsprinkling på arealerne skal ske ved manuel start og skal overvåges. Der bliver maksimalt opbevaret FE ensilage pr år i nudriften. Ensilagen opbevares i eksisterende køresilo. Den nye køresilo sikrer at der er tilstrækkeligt med plads til opbevaring af ensilage til det ansøgte dyrehold. Ensilage vil blive opbevaret i plansilo med afløb til opsamlingstank, hvorfra det køres ud på marken eller i gyllebeholder. Kraftfoder, mineraler og korn opbevares i lade. Placeringerne fremgår af Bilag 2. Forbrug af grovfoder, kraftfoder og mineralblandinger fremgår herunder i Tabel 6. Tabel 6: Forbrug af foder før og efter udvidelsen. 17

18 Kommunens kommentarer og vurdering: Areal til udsprinkling af saft og vand fra ensilageanlæg er angivet på situationsplanen i bilag 2. Der er stillet vilkår til udsprinklingsanlægget i henhold til landbrugets byggeblad 9 om udsprinkling af ensilagesaft og restvand. Udsprinklingen er reguleret i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvorfor der ikke er stillet vilkår til dette. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.5 ENERGI OG VANDFORBRUG Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, ventilation, gyllepumpning samt belysning. Elforbruget for ejendommen er ifølge beregnede normtal på kwh årligt. I nudriften anvendes der l diesel på ejendommen/sømosegaard. Der forventes ingen væsentlige stigninger i forbrug af dieselolie, da der ikke foretages en udvidelse af arealerne. Fyringsolie anvendes kun til privat brug. Stalden forsynes af vand fra Ravnkilde vandværk. Der forbruges ca m 3 årligt til drikkevand i kvægbesætningen og rengøring i produktionsanlægget. Energi Tabel 7: Råvare- og energiforbrug (m³ og l). Vand Vandforbruget er beregnet ud fra normværdier. Normtal for det private vandforbrug er 170 m

19 Tabel 8: Værdi for nudriften er det faktiske forbrug i forhold til regnskabet, hvor i ansøgt drift er forbruget beregnet pba. normtal angivet i Håndbog i kvæghold Energibesparende foranstaltninger - el: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Lysstofrør/energisparepærer, der er i forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør i øvrige stalde udskiftet til lavenergi lysstofrør. Lyset i staldene er tændt efter behov. Der er lys i staldene i ca. 10 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 2 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet kan dog variere. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Se evt. På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: o Rengøring af stald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller batch. Spulevand løber typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. o udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild o registrering af vandforbrug gennem måling af forbrug o detektering og reparation af lækager Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Få eller ingen drikkeventiler uden opsamling af spildvand Iblødsætning og vask med højtryksrenser - ingen brug af vaskerobot - hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Sømosegaards drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Kommunens kommentarer og vurdering: I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår om, at der skal foretages et energieftersyn på ejendommen. 19

20 På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune herefter ikke, at det er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen, i alt ca. 200 m 3. Mængden af spildevand forventes ikke øget efter udvidelsen. Spildevandet samt overfladevand fra ensilageplads ledes til gyllebeholder. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer ledes diffust til jord. Alt tagvand føres til dræn i lukkede ledninger. Sanitært spildevand fra stuehus ledes til septiktank. Kommunens kommentarer og vurdering: Med henblik på at forebygge forurening med f.eks. olieprodukter er der i miljøgodkendelsen af 24. april 2012, stillet vilkår om, at vask af traktorer mv. skal ske på vaskeplads med afløb til separat opsamlingsbeholder. Der er desuden stillet vilkår til nedsivning/udledning af uforurenet tag- og overfladevand. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.7 AFFALD Klinisk risikoaffald i form af medicinglas, kanyler og rester, bortskaffes af dyrlægen efter endt medicinering. Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder kommer i løs vægt. Det daglige affald fra stalden består primært af plastkatetre til insemination samt papir og pap. Tabel 9: Ejendommens mængder og håndtering af affald. 20

21 Andet affald opsamles og opbevares på Sømosegaard inden det afleveres til behørig modtagestation. DAKA 21

22 Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr placeres på et befæstet og afdækket areal i henhold til den nye bekendtgørelse, jf. nedenstående. Dvs. typisk på en udtjent spalte/palle og kadaverkappe. De tilmeldes destruktionsanstalt indenfor et døgn. Dyrene opbevares i skygge og på en placering der er godt gemt af vejen for forbipasserende på offentlig vej. EAK-kode Oliespild Spildolie opbevares i tønder i maskinhus og afleveres til kommunalt affaldsdepot. Årlig affaldsmængde estimeres til 50 ltr. Kommunens kommentarer og vurdering: I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår til opbevaring af affald, samt sikring af, at forurenende stoffer fra affald ikke kan tilføres jord og grundvand. Al bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende lovgivning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Mængder og opbevaring af ensilage- og foderopbevaring er vist i afsnit 5.4. Der anvendes omkring 300 stk. rundballer om året. Halm kan forårsage støvgener. Da halmen er placeret i foderladen, vil der ikke være væsentlige støvgener for naboer. Placeringen af råvarer og hjælpestoffer angivet i nedenstående tabel er vist på oversigten over ejendommen, jf. 22

23 Figur 2. Tabel 10: Opbevaring og mængder af råvarer og hjælpestoffer. Kommunens kommentarer og vurdering: I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer samt til tankning af diesel. Begge vilkår er stillet med henblik på at sikre bedst muligt mod forurening som følge af uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 23

24 5.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Tabel 11: Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen. Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til Sømosegaard er vejledt i beredskabsplanen, der er vedlagt som Bilag Kommunens kommentarer og vurdering: I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår om, at en opdateret beredskabsplan altid skal forefindes på ejendommen. Kopi af beredskabsplan er indsendt til kommunen. 10 Bilag 6 er indsendt til Kommunen. 24

25 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING Sømosegaards produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Tabel 12: Årlig produktion af husdyrgødning. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle 31819, ,99 331,17 Dybstrøelse 1918,93 251,62 19,23 I alt produceret 33738, ,61 350,4 Tabel 13: Husdyrgødning til udbringning. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle produceret 31819, ,99 331,17 Dybstrøelse produceret 1918,93 251,62 19,23 Dybstrøelse modtaget fra Bygaden ,7 Kvæggylle afsat til Døstrupvej Kvæggylle afsat til Biogasanlæg I alt til udbringning 26642, ,61 276,1 6.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Tabel 14: Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet og Bilag 2. Se desuden den vedlagte erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet (Bilag 5 11 ). 11 Bilag 5 er indsendt til Kommunen. 25

26 BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Carsten Meier har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Det er således BAT: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger. At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år. At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. At beholderen dækkes ved at bruge et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe. Sidstnævnte anvendes på ejendommen. Carsten Meier mener, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker at gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 2 timer at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene 26

27 Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken/tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt naturligt flydelag, der også er BAT. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Derfor er en fast overdækning fravalgt. Der føres logbog over egenkontrol af flydelagets beskaffenhed. Ammoniaktabet fra gyllebeholderne er på 493,88 kg N/år ifølge beregningerne. Med en fast overdækning kan fordampningen reduceres til 246,94 kg N/år, svarende til 1 %. En overdækning med f.eks. Betonlåg 12 vil på Carsten Meiers beholdere beløbe sig til kr. hvilket giver en udgift på 2306 kr./kg N der reduceres. Det vurderes derfor, at der ikke er proportionalitet imellem den opnåede miljøeffekt og omkostningerne. Specielt ikke, når det tages i betragtning, at det naturlige flydelag også er BAT ifølge BREF-dokumentet. De valgte løsninger mht. opbevaring, staldteknologi mv. i Carsten Meiers projekt lever således op til beskyttelsesniveauerne i bekendtgørelse om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 13. Målet med den generelle reduktion af ammoniakfordampningen uanset, om der er langt til nærmeste følsomme naturområde, har været at nedbringe baggrundsbelastningen med ammoniak. I den politiske aftale hedder det bl.a. Sigtet med at stille nye krav til ammoniakreduktionen er at sikre, at der både generelt og specielt i forhold til særligt sårbare naturområder sker en forstærket fortsat reduktion af ammoniakbelastningen af Danmarks natur. 14 Effekten af den generelle ammoniakreduktion slår bl.a. igennem ved, at Miljøministeriet forventer, at 90 % af alle dyreenheder vil stå i miljøgodkendte stalde i Derved er Carsten Meiers projekt i overensstemmelse med de retningslinjer, som udstikker målene for sikre en mindre ammoniakpåvirkning af følsomme naturarealer. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af gyllebeholdere fremgår af bilag 2. Erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er indsendt til kommunen. I miljøgodkendelsen af 24. april 2015 er der stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er BAT for udvidelsen, at etablere fast overdækning på gyllebeholderne. Der er derfor ikke stillet vilkår om fast overdækning. 6.3 GYLLEFORSURING Fravalg af BAT Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en eksisterende stald, hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg opgjort til min kwh hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten.. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har opnået BAT-niveauet. Kommunen vurderer ikke på fravalg af BAT. 6.4 GYLLESEPARERING 12 Tal fra 2002 i tabel Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni

28 Fravalg af BAT Carsten Meier har valgt ikke at investere i et gyllesepareringsanlæg ud fra proportionalitetsprincippet. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har opnået BAT-niveauet. Kommunen vurderer ikke på fravalg af BAT. 6.5 GYLLEKØLING Fravalg af BAT I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark, der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har opnået BAT-niveauet. Kommunen vurderer ikke på fravalg af BAT. 6.6 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Vilkår: Vilkår i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende: Markstakke med komposteret dybstrøelse, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Placering af markstakke skal noteres i et kortbilag i driftsjournalen, hvor det opbevares i mindst 5 år og fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Sømosegaards produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Dybstrøelsen lægges, i nudriften i markstak, hvis placering roterer hvert år. Markstakkene placeres typisk i markerne 21-0, og 4-0. Dybstrøelsen overdækkes med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen 16. Dybstrøelsen ønskes fremover lagt på den ansøgte møddingsplads, der er placeret vest for de eksisterende bygninger. Afløb fra møddingspladsen ledes til opsamlingstank, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. På Sømosegaard vil der kun være dybstrøelse fra de små kvie- og tyrekalve, hvor der muges ud hyppigt. Med udmugning hver 5. uge vil mængden, der nedpløjes direkte i marken efter udmugning være yderst begrænset. Langt det meste kommer således til at ligge på lager inden udbringning og nedpløjning i marken. Jo mere dyb-strøelse, der nedpløjes direkte, desto mindre er ejendommens ammoniaktab. Tabet fra dybstrøelsesmåtten i stalden før udmugning er således væsentligt lavere end det tab, der sker fra den iltede dybstrøelse, mens den ligger på mødding eller i markstak. Af hensyn til de små kalves sundhed og trivsel sker der hyppig udmugning for at mindske smittespredning. Dybstrøelseslageret bidrager kun med en mindre del af ejendommens samlede ammoniakfordampning, hvilket vil sige ca. 2 %. 16 Bek. nr af 19. december 2006, 28

29 BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 17. Carsten Meier har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af fast husdyrgødning og dybstrøelse. Det er således BAT: At anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. At placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. At anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Carsten Meier mener, at hans praksis vedr. udbringning af fast husdyrgødning og dybstrøelse lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav. at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker at gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 2 timer at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene 17 BREF-resumé, s. v og xvi. 29

30 Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har valgt muligheden for at benyttet sig af markstakke til fast gødning. Her gælder de generelle regler om at stakken højst må være placeret samme sted i 12 måneder og ikke samme sted igen før efter 5 år. Den faste gødning skal være komposteret med et tørstofindhold på mindst 30 %. Der skal føres årlige optegnelser over markstakkene herunder oplagringsperiode og placering f.eks. ved angivelse på et kort. Stakkene skal overholde afstandskravene jf. 8, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af grundeller over-fladevand. Det vurderes herefter, på baggrund af ansøgers oplysninger og med udgangspunkt i de stillede vilkår, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til håndtering af fast gødning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.7 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. 30

31 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Ved udvidelser eller nyetableringer af husdyrbrug over 75 DE stilles generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra staldanlægget. I 2007 er det 15 % reduktion, i 2008 skal det være 20 % - reduktion og i 2009 er udgangspunktet en minimumsreduktion på 25 %. Denne reduktion beregnes i forhold til et referencestaldsystem, der er et tidssvarende staldsystem beregnet med normtal for 2005/2006. Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, men kan efterleves ved reduktion af ammoniaktabet for både de eksisterende og det nye anlæg. På kvægbrug, hvor græsandelen i grovfoderet udgør mere end 25 %, fastholdes det generelle ammoniakreduktionskrav dog på 15 %. På Sømosegaard er der mere end 25 % græs i grovfoderet, så Carsten Meier skal leve op til et generelt ammoniakreduktionskrav på 15 %. Nærmeste 7-naturområde ligger 960 m mod syd/vest for ejendommen i form af en hede. Pga. den store afstand er der ikke behov for projekttilpasninger for at sikre, at ammoniakkravet i forhold til naturområdet over-holdes. IT-ansøgningssystemet på har da også beregnet totaldeposition til 0,1 kg N/år. Der er desuden et fald i den samlede emission fra anlægget i den ansøgte drift på 86,86 kg N/år. De valgte løsninger mht. staldteknologi i Carsten Meiers projekt lever således op til beskyttelsesniveauerne i bekendtgørelse om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 18. Målet med en generel reduktion af ammoniakfordampningen uanset, om der er langt til nærmeste følsomme naturområde, har været at nedbringe baggrundsbelastningen med ammoniak. I den politiske aftale hedder det bl.a. Sigtet med at stille nye krav til ammoniakreduktionen er at sikre, at der både generelt og specielt i forhold til særligt sårbare naturområder sker en forstærket fortsat reduktion af ammoniakbelastningen af Danmarks natur. 19 Effekten af den generelle ammoniakreduktion slår bl.a. igennem ved, at Miljøministeriet forventer, at 90 % af alle dyreenheder vil stå i miljøgodkendte stalde i Derved er Carsten Meiers projekt i overensstemmelse med de retningslinjer, som udstikker målene for sikre en mindre ammoniakpåvirkning af følsomme naturarealer. Endnu et af tiltagene i bekendtgørelse om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 21 er, at krav til udbringningsmetode på bestemte arealer. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker inden for m til de i 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 22 nævnte naturtyper skal således ske ved nedfældning ifølge 22, stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 23. Alle markerne undtagen 3-0, 3-1 og 3-2 ligger helt eller delvist inden for meter fra 7-beskyttet natur. 18 Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov , nr Bekendtgørelse nr af 19. december

32 BAT Carsten Meier har valgt et dybstrøelsessystem ud fra et synspunkt om bedre dyrevelfærd. Dybstrøelse kan være BAT, hvis strøelsen anvendes sammen med god praksis. Det er bl.a. at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift samt passende udformning af gulvet. Det er i landmandens interesse at sikre sig, at hans dyr har tilstrækkeligt med strøelse, så lejet holdes tørt. Den passende udformning af gulvet sikres med beton, der er uigennemtrængelig for væsker. Derved sker der ikke tab af næringsstoffer til jord og grundvand, hvilket også i sig selv er BAT (jf. bl.a. afsnit 5.2). Det hyppige skift af strøelse sker ved de småkalve, hvor der af sundhedsmæssige årsager muges ud hver 5. uge. Ved de større kvier sker der en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige udskiftning skulle sikre; Lavere ammoniakfordampning fra stalden og bedre dyrevelfærd. Det er desuden nævnt i BREF-dokumentets resume 24 (side ix), at Brugen af strøelse resulterer i fast gødning, der forøger det organiske stof i jorden. I nogle tilfælde er denne type gødning gavnlig for jordkvaliteten; dette er en meget positiv virkning på tværs af medierne. Kommunens kommentarer og vurdering: Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse inden for hver type. På kortet nedenfor ses bl.a. hvilke konkrete beboelser, det drejer sig om. Tabel 15: Afstandskrav og faktiske afstande fra ejendommen. Nærmeste samlede bebyggelse er Nysum mod nord/øst. Definitionen på om en beboelsesejendom ligger i samlet bebyggelse er formuleret i husdyrgødningsbekendtgørelsens 25 4, st. 3, nr. 1: Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen

33 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I den samlede vurdering af lugtgenerne fra husdyrbruget skal påvirkningen fra eventuelle andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis Carsten Meiers staldanlæg er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en enkeltbolig. Der er imidlertid ikke andre husdyrbrug inden for hhv. 300 eller 100 m, så lugtgenegrænserne er ikke skærpede af denne årsag. Kommunens kommentarer og vurdering: Tabel 16: Samlet resultat af lugtberegning. Som det ses af tabellen overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelse i området. Kommunen finder det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår 7.3 FLUER OG SKADEDYR Vilkår: Fluer og skadedyr skal bekæmpes i nødvendigt omfang i henhold til retningslinjer fra Statens skadedyrsbekæmpelse. Det er i ansøgningen oplyst, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse af rotter og mosegrise sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Generel bekæmpelse af skadedyr Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et godt hygiejneniveau. 25 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 814 af 13/

34 Fluegener Fluer bekæmpes ved at anvende fluefangere. Rottebekæmpelse Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Der er indgået aftale med ISS om bekæmpelsen på ejendommen. Aftalen resulterer i 6-7 faste årlige besøg. Mosegrise fanges løbende over året med saks. Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes, at bedriftens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr vil være tilfredsstillende. Der er sat vilkår til flue- og skadedyrsbekæmpelse for at fastholde ansøger på dennes tiltag. 7.4 TRANSPORT Al transport af dyr og hjælpestoffer til og fra ejendommen sker ad Sømosevej via indkørsel fra samme. Transport af foder til og fra ejendommen sker på hverdage i tidsrummet Transport af brændstof til ejendommen sker på hverdage i tidsrummet Transport af gylle/husdyrgødning fra ejendommen sker via indkørslen fra Sømosevej og forekommer i udbringningsperioder, primært på hverdage i tidsrummet Derudover transporteres husdyrgødningen når gylle flyttes til forpagtet ejendom på Fruerlundsvej. Dette sker via Sømosevej/Nysumvej. Transportveje til de enkelte udspredningsarealer er vist i 34

35 Figur 1. 35

36 Tabel 17: Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen. Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid (7-16). Ligeledes er hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje eller vejstrækninger hvor der kun er få beboelser. Transport af husdyrgødning til forpagtet ejendom, sker med lukkede lastvogne på hverdage inden for normal arbejdstid. Dette reducerer antal transporter på gyllevogne, samt reducerer evt. lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Sømosegaard kan ved etableringen af de interne køreveje og siloanlægget håndtere langt størstedelen af foderet på fast underlag. Foruden at det bevirker til en højere udnyttelse af ressourcerne, vil lette arbejdet med rengøring og dermed at minimere skadedyrenes muligheder. 36

37 Figur 1: Transportveje. Kommunens kommentarer og vurdering: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses på 37

38 Figur 1. Ifølge ansøgers oplysninger, vil antallet af transporter være nogenlunde ens før og efter udvidelsen. I ansøgt drift vil der blive leveret dyr til ejendommen hver 7. uge, hvor der tidligere ikke har været leveret dyr. Til gengæld vil antallet af transporter med gylle udenfor sæsonen falde fra 85 transporter årligt til 0. Kommunen vurderer på baggrund heraf, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille yderligere vilkår. Kommunen har lagt vægt på, at en miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven primært kan regulere hvilke af ejendommens adgangsveje, som skal anvendes ved transport til og fra bedriften. Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugsloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Beskrivelse af støjkilder Ejendommens støjkilder er hovedsageligt malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Støjkilderne er angivet på anlægstegningen i 38

39 Figur 2. 39

40 Figur 2: Anlægstegning. Driftsperiode for støjkilder Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken), der går ud over dagtimerne. Malkeanlægget anvendes løbende hele døgnet. Kompressoren, der har god kapacitet, kører derfor kun periodisk og efter behov. Den er desuden placeret i aflukket rum, hvilket reducerer støjgener til et absolut minimum. Tiltag mod støjkilder Det er vurderet, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen, derfor skønnes det ikke nødvendigt med tiltag mod støj. Ansøger er ikke bekendt med at ejendommens støj skulle have været påklaget på et tidligere tidspunkt. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbrugets anlæg vil give anledning til støj der overskrider de angivne grænseværdier for naboer. I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår om overholdelse af støjgrænser på ejendommen. Disse vilkår er stillet med henblik på at kunne sikre naboer bedst muligt mod støj fra den daglige drift. Vilkåret gælder kun for aktiviteter ved ejendommens anlæg. Markaktiviteter er ikke omfattet af vilkårene. Det er kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støj 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER 40

41 I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. Kraftfoder tippes af som løsvare. Der anvendes ikke strømaskine. Anvendes en sådan benyttes den som hovedregel inde i staldene. Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen vurderer, at støvgener fra anlægget og fra transporter ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i lokalområdet. I miljøgodkendelsen af 24. april 2012 er der stillet vilkår om, at støv fra anlæg og maskiner ikke må give anledning til støvgener uden for virksomheden. Med udgangspunkt heri, og på baggrund af ansøgers oplysninger, er det kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støv. 7.7 LYS I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Derudover er lyset tændt ved udfodring udenfor arbejdstiden og i en kort perioden efter udfodringen. Facadebelysning er markeret på anlægstegningen ( 41

42 Figur 2). Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. Kommunens kommentarer og vurdering: Lyskilder kan ses på 42

43 Figur 2: Anlægstegning.. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår vedrørende lys, da ejendommen er omkranset af træer og der er ingen naboer inden for 150 m, som kan blive berørte 43

44 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag Vilkår i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes 26642,29 Kg N og 3944,61 Kg P, svarende til 276,1 DE i husdyrgødning i planperioden (1/8 til 31/7) Vilkår og i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 ændres til følgende: Der skal anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør minimum 5 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha (pt. 70 %) Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at ovennævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende Inden for 30 m af bøg på mor på mark 25-0 må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning, og inden for 30 m af kildevæld og elle-/askeskov på mark 27-0 må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning (Se bilag 5) Carsten Meier råder over arealerne vist i nedenstående 44

45 Tabel 18 samt i Bilag 1. Af de ejede og forpagtede arealer ligger nogle inden for: Nitratklasse 2 Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) Fosforfølsomt opland til Natura 2000-vandområde (fosforklasse 2) Lavbundsområde i okkerklasse 2 eller derover. 45

46 Tabel 18: Udspredningsarealer fordelt efter ejerforhold med tilhørende mulighed for afsætning af husdyrgødning. Det fremgår af 46

47 Tabel 18 at Carsten Meier har 122,25 ha til rådighed for udspredning af husdyrgødning. På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning ifølge reglerne om 2,3 DE/ha. Det betyder, at det generelle harmonikrav på ejendommen efterkommes. Med det ansøgte husdyrhold og udspredningsarealerne der er 2,3 DE /ha, eftersom der afsættes 81 DE til Nørager Biogasanlæg. Kommunens kommentarer og vurdering: I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 2,26 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at de på bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til 26642,29 Kg N og 3944,61 Kg P, svarende til 276,1 DE i planperioden (1/8 til 31/7). De 5 % ekstra efterafgrøder skal etableres efter samme regler som de generelle efterafgrøder. I denne ansøgning drives ejendommen efter reglerne om 2,3 DE. Det vil sige at de 5 % ekstra efterafgrøder svarer til 70+5=75 % græs, græsefterafgrøder eller roer. Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug kan ses af Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 8.2 ANDRE AREALER Kommunens kommentarer og vurdering: Det er vurderet ikke nødvendigt at stille vilkår i den forbindelse. 47

48 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND Inden for nitratfølsomme områder, hvor der foretages vandindvinding til vandværker, må udvaskningen af nitrat ikke forøges i forhold til udvaskningen i nudriften, hvis nitratudvaskningen overstiger 50 mg/l. En stigning kan således accepteres, hvis merbelastningen er neutral eller negativ. Dele af udspredningsarealer ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Men eftersom den beregnede merbelastningen er negativ og udvaskningen fra den ansøgte produktioner lavere end et planteavlsbrug, er udvaskningskravet efterlevet. Kommunens kommentarer og vurdering: Arealvurdering Nitratudvaskning til grundvand I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. I rapporten tages der udgangspunkt i, at der også stilles skærpede vilkår til zonerede områder. Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 122,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 90,8 ha i NFI. Af det samlede areal i NFI er 90,8 ha i indsatsområder med hensyn til nitrat. 48

49 Harmoniarealer i ansøgningen Arealer i NFI: I den følgende tabel er de harmoniarealer i ansøgningen listet, hvis placering i forhold til status på den statslige kortlægning/indsatsplanlægning afgør, hvilke krav der stilles til udvaskning. 49

50 Vurdering Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Udvaskningen overstiger ikke niveauet fra et standardplanteavlsbrug i området. Konklusion Der er arealer hvor der er foretaget zonering. Udvaskningen for disse arealer er mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug, og nitratudvaskningen fra harmoniarealerne i NFI er ikke stigende. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes. 10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 VANDLØB Ingen af ejendommens jorder er beliggende i nærheden af eller på skråninger med direkte forbindelse til vandløb, der er derfor ingen direkte påvirkning af sådanne. Kommunens kommentarer og vurdering: Alle udbringningsarealer er beliggende i oplandet til Simested og Sønderup åsystemer. Rebild Kommune vurderer, at anvendelse af husdyrgødning i overensstemmelse med gældende regler, samt ved overholdelse af de lovpligtige 2 meter bræmmer, ikke har betydning for vandløbskvaliteten. Derfor vurderes det, at anvendelse af husdyrgødning ikke har betydning for vandløbskvaliteten i Simested og Sønderup åsystemer. Samtidig vurderes det, at udvaskningen af næringssalte fra arealerne i projektet, ikke medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Simested og Sønderup åsystemer, der er en del af Habitatområde H30 og H15. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet kan ses på Naturstyrelsens 26 hjemmeside

51 Ingen af bedriftens udbringningsarealer har særlig skråning direkte mod vandløb og eller søer, hvorfor det vurderes, at der kun er minimal er risiko for overfladisk afstrømning fra arealerne til vandløb og søer. Der er derfor ikke stillet supplerende vilkår til de generelle regler for udbringning af husdyrgødning SØER Kommunens kommentarer og vurdering: Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpegede som fuglebeskyttelsesområder. Blandt de meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-typerne også søer. Ifølge miljøstyrelsens vejledningen om miljøregulering af husdyrhold kan visse næringsstoffattige søer være omfattet af et afskæringskriterie, der skal sikre at ændringer ikke påvirker søerne negativt ved godkendelse af husdyrbrug. Dette gælder naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden og 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterie for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de aktuelle søoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de søoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør,at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 søområdet ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i søoplandene til Natura 2000 søområder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 søområdet (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i søoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage med i et søopland, uden projektet medfører en skadevirkning på Natura 2000 søområdet. Søer kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som vandområder der er meget lidt eutrofierede og betragtes derfor som meget sårbare recipienter. 51

52 Da Natura 2000 naturtyperne 3160,3150,3140,3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipienter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis projektet skal godkendes. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 122,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 0 ha i søoplande i Natura 2000 områder. Udvaskningen i ansøgt drift på 46,8 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 47,1 kg N/ha. Fosforoverskuddet er 7 kgp/ha om året i ansøgt drift, og kravet om P overskud er overholdt. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 59,6 kg N/ha. 52

53 Konklusion I den konkrete ansøgning er der ingen udbringningsarealer beliggende indenfor søoplande til Natura2000 søområder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen FJORD OG HAV Fosfor Sømosegaards ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger for nogles vedkommende inden for fosforoverbelastede oplande til marine Natura 2000-områder. Inden for fosforoverbelastede oplande til marine Natura 2000-områder kan der stilles specielle krav til fosforoverskuddet, hvis arealerne desuden ligger i et udpeget lavbundsområde med okkerklasse 2 eller derover. Nogle af Carsten Meiers arealer ligger i et mindre omfang i udpeget lavbundsområde med okkerklasse 2 eller derover. Det drejer sig specielt om arealerne syd/vest for Sømosegaard. Det afgørende mht. fosforregulering er dog, om arealet er detailafvandet i form af dræn eller grøfter. Carsten Meiers arealer er kun i meget begrænset omfang drænede, så udvidelsesplanerne giver ikke anledning til at stille krav til fosforoverskuddet. Da risikoen for udvaskning af fosfor til marine Natura2000-områder derfor er meget lille, stilles der ikke specielle krav til fosforoverskuddet. Beregningen i viser da 74,0ld til normen. Kvælstof I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 27 er de nitratfølsomme oplande i Danmark inddelt i tre nitratklasser, som bestemmer beskyttelsesniveauerne ud fra de generelle harmoniregler: Nitratklasse 1: 85 % af de generelle harmoniregler Nitratklasse 2: 65 % af de generelle harmoniregler Nitratklasse 3: 50 % af de generelle harmoniregler Eksempelvis må den maksimale udvaskning i nitratklasse 1 således svare til den udvaskning, som tilførsel af 85 % af harmonitrykket (dvs. f.eks.: 1,4/1,7/2,3 DE/ha) vil give anledning til. Kravet til maksimal udvaskning kan derfor uden yderligere tiltag efterleves ved at reducere husdyrtrykket til 85 % af fx 1,4 DE/ha, dvs. 1,19 DE/ha. Ønsker man at i stedet at øge husdyrtrykket fra 85 % af de generelle regler, skal man enten øge andelen af efter-afgrøder, reducere i N-kvoten, vælge et andet og mere miljøvenligt sædskifte eller en kombination af disse tre muligheder. Betingelsen for at øge husdyrtrykket er, at udvaskningen ikke bliver større end det, som 85 % af harmonitrykket ville give anledning til. 27 Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni

54 Sømosegaard har udspredningsarealer, som ligger inden for nitratklasse 2, så der stilles skærpede krav til kvælstofudvaskningen til marine Natura 2000-områder. Den maksimale udvaskning må derfor ifølge et vægtet gennemsnit svare til den udvaskning, som en tilførsel på 74,00 % af harmonitrykket vil give anledning til. Det svarer til 1,7029 DE/ha. Med de 276,09 DE, som Carsten Meier afsætter på udspredningsarealerne, vil det reelle dyretryk blive 2,26 DE/ha. Betingelsen for at øge husdyrtrykket er, at udvaskningen ikke bliver større end det, som 74,00 % af harmonitrykket ville give anledning til, hvilket viser sig overholdt ifølge beregningerne. Husdyrtrykket i den ansøgte drift er på 2,26 DE/ha, og sædskifte K12 er valgt. Dette sædskifte er også referencesædskifte for udvaskningsberegningerne, hvorfor der ikke stilles krav til afgrødevalget i den ansøgte drift. Udvaskningsberegningen viser ved et krav om 75 % roer, græs, eller græsefterafgrøder at niveauet er efterlevet i forhold til nitratklasserne. Udvaskningen for overfladevandet ligger 12,3 kg N/ha under den beregnede udvaskning for et planteavlsbrug. Kommunens kommentarer og vurdering: Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst ) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. 54

55 Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 122,2 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 46,8 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 47,1 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 59,6 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 90,78 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 7 kgp/ha/år. 55

56 Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er blandt andet habitatnaturtyperne Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Lige uden for Randers Fjord optræder habitattyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) samt Større lavvandede bugter og vige (1160). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord: Grund Fjord Hevring Bugt Langerak Mariager Inderfjord Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Fjord, fra Rds. til Mellerup 56

57 Randers Yderfjord Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Habitatområde Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk er blandt andet habitatnaturtyperne: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk: Hjarbæk Fjord Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken, de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning 57

58 Fuglebeskyttelsesområde Lovns Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 14: Lovns Bredning er: sangsvane, hvinand, toppet- og stor skallesluger. Sangsvanens fødegrundlag er rodhæftet undervandsvegetation på lavt vand samt græs på strandenge. Sangsvanen fouragerer i stor udstrækning på vintergrønne marker og anvender vandfladen til at søge tilflugt til for eksempel om natten. Sangsvanens oprindelige fødegrundlag i fjorden er truet af eutrofiering. Danmarks kystnære fjordområder har været tilført unaturligt store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor, hvilket har ført til eutrofiering. Eutrofieringen skyldes belastning med næringsstoffer, der tilføres ved afstrømning fra landbrugsarealer kombineret med effekten af tidligere tiders belastning med spildevand. Resultatet af næringstilstrømningen er en massiv algevækst, som skygger bundvegetationen væk. I værste tilfælde kan en forøget næringsstoftilførsel medvirke til iltsvind, der påvirker forekomsten af bunddyr og fisk i en negativ retning. Dermed forringes fødegrundlaget for de fleste arter af fugle, der lever i Danmarks kystnære fjordområder. I de mest lavvandede områder af Limfjorden resulterer eutrofieringen i en masseopblomstring af enårige macroalger, der er med til at nedsætte ålegræssets fladeudbredelse. I områder med større vanddybde resulterer eutrofieringen i masseopblomstring af planteplankton, der nedsætter sigtedybden og reducerer ålegræs og flerårige tangarters dybdeudbredelse. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne i fuglebeskyttelsesområdet, idet den gunstige bevaringsstatus ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Lovns Bredning: Hjarbæk Fjord Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Fuglebeskyttelsesområde Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er knop-, sang- og pibesvane, lysbuget knortegås, edderfugl, grav-, sort-, hvin-, bjerg- og fløjlsand, stor skallesluger, klyde, hjejle, fjord-, dværg- og havterne. Nord for Randers Fjords udløb til Kattegat findes der uforstyrrede strandengsarealer, der har stor betydning for fuglelivet. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvor sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange af områdets strandenge er veludviklede, men trues af tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er uundværlige levesteder (yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. I Randers Yderfjord og Mariager Fjord lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15. Arterne på udpegningsgrundlaget trues af næringsstofbelastning, da naturen og miljøet i Kattegat er påvirket af næringsstoffer. Således har både Aalborg Bugt og Mariager Fjord flere gange været ramt af alvorlige iltsvind, hvor bundfaunaen dør og ålegræsset, der er naturligt fødegrundlag for fx sangsvanen, skades. Dette giver en alvorlig forringelse af fødeudbuddet for fugle i området, blandt andet trues edderfuglen generelt af fødemangel, da den lever af blåmuslinger, som er gået tilbage pga. gentagne iltsvind. Oplande der helt eller delvist afvander til Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del: Farvandet Djursland Øst Hevring Bugt Langerak Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Yderfjord 58

59 Fuglebeskyttelsesområde Hjarbæk Fjord og Simested Fjord Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 24: Hjarbæk Fjord og Simested Fjord er: rørdrum, engsnarre, sangsvane, taffel-, trold- og hvinand, blishøne, klyde og hjejle. Sangsvanens fødegrundlag er rodhæftet undervandsvegetation på lavt vand samt græs på strandenge. Sangsvanen fouragerer i stor udstrækning på vintergrønne marker og anvender vandfladen til at søge tilflugt til for eksempel om natten. Sangsvanens oprindelige fødegrundlag i fjorden er truet af eutrofiering. Danmarks kystnære fjordområder har været tilført unaturligt store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor, hvilket har ført til eutrofiering. Eutrofieringen skyldes belastning med næringsstoffer, der tilføres ved afstrømning fra landbrugsarealer kombineret med effekten af tidligere tiders belastning med spildevand. Resultatet af næringstilstrømningen er en massiv algevækst, som skygger bundvegetationen væk. I værste tilfælde kan en forøget næringsstoftilførsel medvirke til iltsvind, der påvirker forekomsten af bunddyr og fisk i en negativ retning. Dermed forringes fødegrundlaget for de fleste arter af fuglene på udpegningsgrundlaget. I de mest lavvandede områder af Limfjorden resulterer eutrofieringen i en masseopblomstring af enårige macroalger, der er med til at nedsætte ålegræssets fladeudbredelse. I områder med større vanddybde resulterer eutrofieringen i masseopblomstring af planteplankton, der nedsætter sigtedybden og reducerer ålegræs og flerårige tangarters dybdeudbredelse. Den kraftige gødningstilførsel til Danmarks markarealer har medført ændringer af flora og fauna i levestederne for flere af udpegningsarter. Næringsstoftålende plantearter har i mange år haft bedre vilkår end de mere naturlige, langsomt voksende plantearter, som oprindeligt har været karakteristiske for engene. Høje næringsindhold i vandløbende medfører endvidere i forbindelse med regelmæssige oversvømmelser en næringsstofberigelse af enge og vådområder med øget tilgroning og ændringer i den oprindelige artsammensætning i plantelivet til følge. Tilgroning af enge og rørsumpe forringer yngleforholdene for mange af arterne på udpegningsgrundlaget bl.a. engsnarren. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne i fuglebeskyttelsesområdet, idet den gunstige bevaringsstatus ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Hjarbæk Fjord og Simested Fjord: Hjarbæk Fjord Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. 59

60 Udvaskning ved DE (reel): 46,8 kg N/ha Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: - 59,6 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet) 1. Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 2. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. 60

61 61

62 Konklusion En øget påvirkning i kystoplandet vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligger i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 31,43 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning for bedriften er beregnet til 47,1 kg N pr. ha. Af ansøgningssystemet fremgår at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 46,8 kg N pr. ha. Afskæringskriterie 1 er overholdt da den faktiske udvaskning fra det ansøgte projekt er mindre end eller lig med det beregnede krav til den arealvægtede udvaskningen for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Der er ingen harmoniarealer inden for 20 meter til vandløb og søer, som medfører restriktioner for udbringning af husdyrgødning på harmoniarealerne. 11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og vurdering. Kommunens oplysninger: For yderligere henvises der til kommunens beskrivelse i naturvurderingen, der er vedlagt som bilag MANAGEMENT OG EGENKONTROL Management Sømosegaard bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til Sømosegaard, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til Rørbæk mejeri. Dermed følger ejendommen Gårdens kvalitetskoncept, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Hyppig anvendelse af diverse videre- og efteruddannelsestilbud for ejer og ansatte. Er med i en erfagruppe for Sømosegaard. Egenkontrol 62

63 I forbindelse med ændringen af dyreholdet på Sømosegaard er der udarbejdet et forslag til egenkontrol af driften. Kontrollen vil omfatte følgende punkter. Rengøring: Udmugning i stalde for at minimere ammoniakfordampningen. Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimering støvgener. Periodevis rengøring af anlæg med dybstrøelse for at minimere gener fra fluer. Vand: Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. Foderformalings- og blandingsanlæg: Kontrol af kileremme, kileremmeskiver Kædetræk renses og smøres Miljømæssige foranstaltninger: Logbog over flydelag. Gene-/forureningsforanstaltninger: Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. Registrering af: Elforbrug Foderforbrug (E-kontrol) Forbrug af fyringsolie, halm, m.m. Vandforbrug Kommunens kommentarer og vurdering: Der er vurderet på management og egenkontrol i miljøgodkendelsen af 24. april Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til management og egenkontrol. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 13 ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV ALTERNATIVE LØSNINGER Et alternativ til den valgte placering af den nye dybstrøelsesstald på Sømosegaard, kunne være at placere stalden i umiddelbar forbindelse med foderladen. Dette vil dog være uhensigtsmæssigt, da den naturlige placering i forhold til den daglige drift vil være i den nord/østlige ende af kostalden, hvor også kælvningerne foregår. Ensilage- og møddingspladsen vil ligeledes befinde sig dårlig andre steder end det valgte, da der i givet fald ville blive længere transport af gødning og hjælpestofferne til og fra staldene. Det ville betyde et øget energi forbrug og generelle gener i arbejdstilrettelæggelsen. Et generelt alternativ til den ansøgte ændring ville være en Status Quo i dyreholdet, hvilket svarer til, at Carsten Meier fortsætter sin bedrift uændret i forhold til den tilladelse der allerede pt. Foreligger. Dette ønsker han i midlertid ikke. Vision Carsten Meier har udarbejdet en vision for sin og Sømosegaards fremtid. Sømosegaard skal være blandt de få kvægbedrifter, der er tilbage om ti år. Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejeren og ansatte en spændende hverdag. Carsten Meier skal også i fremtiden deltage i det daglige arbejde på Sømosegaard. Der skal også være tid og overskud til familien samt tid til at engagere sig i fritidsaktiviteter og landbrugsfaglige organisationer. Sømosegaard skal drives, så miljøregler overholdes og det gode forhold til lokalsamfundet skal plejes. Carsten Meier ønsker at vise sin bedrift frem til folk både uden for og inden for landbrugserhvervet, eksempelvis børnehaver og landbrugsskoler. Målsætninger Konkret står Carsten Meier, som alle andre bedrifter over for, at faldende afregningspriser og stigende omkostninger udhuler økonomien ved et stillestående produktionsniveau. Det betyder, at der generelt må ske en tilpasning i forhold til markedet, for at kunne holde et stabilt overskud. 63

64 Økonomisk set vil omlægningen af bedriften positivt kunne udnytte den opadgående tendens, som er opstået, indenfor udlicitering af kvier fra andre bedrifter, med et deraf stærkere økonomisk fundament som følge. Samtidig bliver der skabt rammer og mulighed for at investere i produktionsog miljøfremmende forhold, som kan give øget arbejdsglæde og dyrevelfærd. Carsten Meier ser en vigtig opgave i at præsentere landbrugserhvervet og sin egen bedrift for folk udefra. Han har bl.a. taget imod besøgende børnehaver og gør en aktiv indsats for at have et godt forhold til lokalsamfundet. Det er hans klare erfaring, at besøgende har et meget mere positivt billede af landbruget, når de tager hjem. Derfor ligger det ham meget på sinde, at miljøregler og hensynene til dyrevelfærden varetages på bedste vis. Det gode forhold til naboerne varetages bl.a. ved at vise hensyn ved gyllekørsel samt hjælpe med maskiner osv. For Carsten Meiers familie- og fritidsliv vil omlægningen af dyreholdet give mulighed for større frihed. Det vil give Carsten Meier større fleksibilitet, som gør det muligt at lave en arbejdsdag, der bedre kan kombineres med familieliv og fritidsinteresser. Netop at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere bliver vigtigere og vigtigere i landbruget, efterhånden som bedrifternes størrelse stiger. At have ansatte er oftest en nødvendighed på en bedrift af den størrelse, som Sømosegaard udvikler sig til, hvis der forsat skal være muligheder for et aktivt fælles fritidsliv for familien Meier. Det at have ansatte på sin bedrift ser Carsten Meier desuden som en positiv udfordring og han ønsker fortsat at bidrage til at lære medarbejdere op på Sømosegaard. På den måde bidrager han til at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for landbrugserhvervet. Sømosegaard skal være et attraktivt sted at arbejde, så den spændende dagligdag skal hjælpe til at tiltrække de bedst muligt kvalificerede medarbejdere. I vurderingen af kvalifikationer tæller det personlige engagement og udstråling mest, men de faglige kundskaber skal naturligvis også være i orden. Ansvarsfølelse og selvstændighed er vigtige egenskaber. Carsten Meier skal kunne omgås personen i dagligdagen og have tillid til hans eller hendes indsats. Eksempelvis kan en elev tidligt i sit uddannelsesforløb godt foretrækkes med den ekstra oplæring det giver, frem for en mindre engageret, der har mere erfaring. Den enkelte ansattes faglige interesser og evner skal afgøre, hvilke ansvars- og arbejdsopgaver han eller hun får. Carsten Meier ser en ændring af produktionen på Sømosegaard som det vigtigste element i at udleve visionerne for sin og Sømosegaards fremtid. Sømosegaard skal være blandt de få kvægbedrifter, der er tilbage om ti år. Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejerne og ansatte en spændende hverdag. Dette kræver en fortsat udvikling af produktionen. Den fortsatte økonomiske og udviklingsmæssige fremgang skaber også en mere rationel bedrift. Derved får Carsten Meier større frihed til familie og fritidsaktiviteter. Carsten Meier mener derfor ikke, at nul-alternativet er relevant for ham. 0-ALTERNATIV 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er de en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og tilpasses. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har vurderet på alternative løsninger og 0-alternativet i miljøgodkendelsen af 24. april 2012 og suppleret med ovenstående. Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til alternative løsninger og 0-alternativet. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 64

65 14 BILAG 14.1 BILAG 1. AREALOVERSIGT 65

66 14.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE- MET) 66

67 14.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING Naturvurdering til tillæg til miljøgodkendelse af Sømosevej 40, Skaarup, 9610 Nørager Nedenstående naturvurdering er udelukkende lavet på ændringerne i forhold til miljøgodkendelsen givet den 24. april I forhold til udbringningsarealerne i Rebild Kommune er der ingen ændringer, og disse vil derfor ikke blive gennemgået. Der henvises til miljøgodkendelsen fra 2012 for nærmere beskrivelse af påvirkning af arealer og påvirkning af naturtyper og arter i NATURA 2000-områder og Bilag IV-arter. Kvægbruget går fra 286,65 DE til 350,40 DE, altså en stigning på 63,75 DE. Ændringer i staldsystemer bevirker imidlertid et fald i ammoniakemissionen på 60,19 kg N/år fra 2810,22 kg N/år til 2750,03 kg N/år. Der er beregnet ammoniakdeposition i fem naturpunkter i nærheden af kvægbruget se kortbilag og nedenstående tabel. Ammoniakdeposition i naturpunkter Totaldeposition (kg N) Merdeposition (kg N) Mose 1 (ca. 280 m fra ejendom) 1,1 0,0 Mose 2 (ca. 500 m fra ejendom) 0,2 0,0 Sø (ca. 520 m fra ejendom) 0,1 0,0 Bradstrup Hede (ca. 730 m fra ejendom) 0,1 0,0 Højmose (ca m fra ejendom) 0,1 0,0 Ingen af de udregnede værdier giver anledning til bemærkninger. Kommuneplan 2013, udpegninger og retningslinjer: Ejendommen ligger i jordbrugsområde, mens udbringningsarealer delvist ligger i jordbrugsområde og delvist i potentielle naturområder (omkring Bradstrup Hede). Jordbrugsområder er omfattet af retningslinje 5.3.3, hvor hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land- interesser og byudviklingsinteresser. Potentielle naturområder er omfattet af retningslinje 7.1.2, hvor hensynet til naturinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det ågne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for områdets naturtyper. Kvægbrugets nyanlæg og arealanvendelse vurderes ikke at være i strid med to andre relevante retningslinjer, (potentielle økologiske forbindelser), (særligt værdifuldt landskab). 67

68 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET SØMOSEGAARD, SØMOSEVEJ 40, SKÅRUP, 9610 NØRAGER 68

69 14.4 BILAG 4. AREALSKEMA 69

70 14.5 BILAG 5. UDTALELSE FRA MARIAGERFJORD KOMMUNE Hermed MFK s høringssvar. Der er ingen bemærkninger til grundvand og overfladevand. Udbringningsarealer Udbringningsarealer i relation til beskyttet natur Projektet omfatter ikke udbringning af husdyrgødning på arealer registrerede som beskyttede naturtyper i Mariagerfjord Kommune. Der er udbringningsarealer, der ligger op ad beskyttet natur. Det drejer sig om udbringningsarealet mark nr Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000 område fra udbringningsarealerne er Natura 2000-område nr. 18. Der er udbringningsarealer, der grænser direkte op til Natura 2000-området. Natur- og Miljøklagenævnet har i 2 konkrete tilfælde (NMK og NMK ) ændret Mariagerfjord Kommunes skærpede vilkår om særlig udbringningsteknik (nedfældning e.l. på hele tilgrænsende mark) og udlæg af dyrkningsfri bræmmer. De skærpede vilkår var i begge sager stillet af kommunen, ad hensyn til overbelastet ammoniakfølsom habitatnatur i Natura 2000-områder. Vilkårene er i begge sager blevet ændret til, at der indenfor 30 m. af overbelastet ammoniakfølsom habitatnatur i Natura 2000-områder må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning. Mariagerfjord Kommune vurderer, at der på 100 m., som ligger indtil 0 m. fra mark 25-0 er habitatnatur (bøg på mor), som er overbelastet med kvælstof og at ammoniakbidraget fra mark 25-0 er en væsentlig kilde til overbelastningen, også set i forhold til andre kilder. Der er derfor grundlag for at stille skærpede vilkår til udbringning af husdyrgødning på marken. Kommunen vurderer også, at der på 300 m., som ligger indtil 0 m. fra mark 27-0, er habitatnatur (kildevæld og elle-/askeskov), som er overbelastet med kvælstof og at ammoniakbidraget fra mark 25-0 er en væsentlig kilde til overbelastningen, også set i forhold til andre kilder. Der er derfor grundlag for at stille skærpede vilkår til udbringning af husdyrgødning på marken. Kommunen vurderer derfor, at et vilkår om at der indenfor 30 m. af bøg på mor, kildevæld og elle- /askeskov på mark 25-0 og 27-0 må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning, vil være i overensstemmelse med de 2 afgørelser (NMK og NMK ), som Mariagerfjord Kommune har fået af Natur- og Miljøklagenævnet Der indsættes vilkår: Inden for 30 m af bøg på mor på mark 25-0 må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning, og inden for 30 m af kildevæld og elle- /askeskov på mark 27-0 må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved nedfældning uanset afgrødestatus, dog kan der på græsmarker anvendes forsuret husdyrgødning uden nedfældning" Se bilag Natur I Bilag IV-arter Der er ingen registrerede bestande af Bilag IV-arter, eller potentielle levesteder på udbringningsarealerne. Fredning, beskyttede diger og fortidsminder Der er ingen arealkonflikter i relation hertil. Konklusion - arealer 70

71 Det er kommunens samlede vurdering med baggrund i miljøstyrelsens vejledning, at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og habitatdirektivforpligtels 71