Renovering af bygninger med PCB

Transkript

1 Renovering af bygninger med PCB Høringsudgave Mangler en del af illustrationerne Mangler sproglige rettelser Helle Vibeke Andersen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

2 Titel PCB 2 Undertitel Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2013 Forfatter Helle Vibeke Andersen Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post [email protected] Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

3 Indhold Indledning... 6 Anvisningens udgangspunkt... 6 Anvisningens opbygning Renoveringsproces Planlægning Vurdering af skitseforslag Valg af afhjælpningsmetode Udbud Bygherrens egen planlægning Udførelse Kontrol og dokumentation Information og kommunikation Afhjælpningsmetoder Afhjælpningsprincipper Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Solafskærmning Administrative tiltag

4 2.12 Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper Sikkerhedsforhold Arbejdsmiljø Sikkerhed for brugere Spredning af PCB til omgivende miljø Affaldshåndtering Regulering PCB i byggematerialer Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Håndtering og opbevaring Anmeldelse Bortskaffelse eller deponering Renoveringsarbejde Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Administrative tiltag Referencer Bilag A. Erfaringer med udbagning Case Børnehuset Case Højmeskolen Case Birkhøjterasserne Bilag B. Resultater med udtrækning

5 5

6 Indledning Denne anvisning beskriver, hvilke valg og muligheder man har, når man skal renovere en bygning med PCB. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, der beskriver, hvordan man undersøger og vurderer indholdet af PCB i bygninger, der mistænkes for at have et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB i byggematerialer. I den anvisning findes en liste med definitioner af anvendte ord og begreber. Anvisningens udgangspunkt Udgangspunktet for denne anvisning er, at der er konstateret PCB i bygningen PCB-koncentrationen i indeluften er fundet uacceptabel efter en indledende undersøgelse placeringen af de mest oplagte PCB-kilder er kortlagt, og deres PCB-indhold er kendt ventilationsforholdene i bygningen er undersøgt midlertidige afhjælpningstiltag er iværksat (rengøring, øget luftskifte og evt. indkapsling eller afdækning af fuger) PCB-koncentrationen i indeluften er målt mere systematisk og også efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Disse undersøgelser og tiltag er beskrevet i SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. I nogle tilfælde vil de midlertidige afhjælpningstiltag være tilstrækkelige til at opnå en acceptabel PCB-koncentration i indeluften. Fjerner man ikke PCB-kilderne, er der særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Er den midlertidige afhjælpning ikke tilstrækkelig, er en egentlig renovering nødvendig. Dette indebærer bl.a. en fuld kortlægning af potentielle PCB-kilder og deres indhold af PCB. SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger beskriver, hvordan den fulde kortlægning kan gennemføres. 6

7 Anvisningens opbygning Når man har undersøgt og vurderet forekomsten af PCB i en bygning med udgangspunkt i SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, skal man vælge et eller flere afhjælpningstiltag. Denne anvisning kan være med til at kvalificere dette valg, så man opnår de bedst mulige resultater. Valget vil være en balance mellem en række forhold, og det kan derfor ikke forudsiges præcist, hvordan renoveringen vil forløbe. Det beror blandt andet på: - hvor og hvor meget PCB, der er i byggematerialerne - bygningens type, stand og funktion - ventilationsforholdene i bygningen Endvidere skyldes det blandt andet at: det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften der mangler viden om effektiviteten af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens fremtidige funktion og levetid og den restgæld, der måtte være. Gennemførte PCB-renoveringer i Tyskland har vist, at de mange faktorer betyder, at renoveringerne bliver bygningsspecifikke og at det er ikke muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonnen, 2011). Erfaringer viser, at en kombination af forskellige afhjælpningstiltag ofte giver det mest optimale resultat. Eksempelvis kan en kombination af fysisk fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, indkapsling af eventuelt tilbageværende kilder og øget ventilation ofte være en god løsning. Det vil dog altid afhænge af, hvor massiv forureningen er. Ud fra kortlægningen og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag samt en vurdering af bygningens ventilationsforhold skal man forsøge at vurdere, hvor stor en grad af yderligere afhjælpning, der er behov for. Alternativet til en renovering er en nedrivning. En nedrivning medfører også store omkostninger, da PCB-holdige byggematerialer skal sorteres fra det øvrige affald. Det gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder. Se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. 7

8 Tabel 1 viser en oversigt over nogle spørgsmål, der relaterer sig til renovering af en bygning med PCB, og som man kan få svar på i anvisningen. Tabel 1. Læsevejledning. Læsevejledning Hvad ved du om bygningen og hvilke undersøgelser mangler? Hvad indebærer renoveringsprocessen? Hvilke afhjælpningsmetoder findes, hvordan virker de og hvilke fordele og ulemper har de? Hvordan sikrer man arbejdsmiljøet og brugerne? Hvordan undgår man spredning af PCB til omgivelserne? Hvordan håndterer man byggeaffaldet? Hvordan gennemfører man renoveringsarbejdet? Indledning Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3.1 og 3.2 Afsnit 3.3 Afsnit 4 Afsnit 5 8

9 1 Renoveringsproces Dette afsnit beskriver en række led i renoveringsprocessen set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin, som afsnittet opstiller, rækker fra det tidlige stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB er bekræftet og frem til gennemførelsen af en PCB renovering. Afslutningsvis omtaler afsnittet bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere og forklarer, hvordan kommunikationen mellem bygherre og brugere kan forløbe hensigtsmæssigt. De opgaver, som byggeprocessens aktører har, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels de retningslinjer, der opfattes som gældende god skik og brug i branchen, dels den gældende bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Figur xx illustrer overordnet de forskellige led i renoveringsprocessen. Figur xx mangler 1.1 Planlægning Udgangspunktet for en PCB-renovering kan være forskelligt. Byggeriets ejer kan have taget initiativ til en indledende undersøgelse af koncentrationen af PCB i indeluften i byggeriet og i den forbindelse have konstateret et PCB-problem. Behovet for en PCB-renovering kan også opstå, hvis der i forbindelse med anden type renovering eller reparationsarbejder viser sig mistanke om, at der er fuger eller andre byggematerialer i bygningen, som indeholder PCB. Der kan også være tale om en nedrivning, hvor der er mistanke om PCB-holdige materialer. I denne situation er bygherren forpligtet til at gennemføre en kortlægning af PCB i byggematerialer i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4, Affaldshåndtering. Efter konstatering af et PCB-problem i en bygning, vil det typiske forløb være, at man vurderer, hvilke renoveringsstrategier, der er relevante, herunder nedrivning. Afhjælpningsmetoderne er bekrevet i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Vurderingen inkluderer grove overslag over: de omkostninger, som er forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en fuld kortlægning og målinger af PCB- 9

10 koncentrationen i indeluften efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. det forventede tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier. implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af byggeriet der skal rømmes og hvor længe. Af hensyn til skitsering af relevante renoveringsstrategier og økonomiske overslag, er det vigtigt, at vurderingen også forholder sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 2. Vær især opmærksom på følgende vigtige faktorer: Er der tunge eller lette facadekonstruktioner? Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler eller afdækninger? Hvilke loftstyper og gulve er der og lader de sig let fjerne? Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt? Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder er det træ, tegl eller beton? Hvor mange meter fuge skal fjernes? Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres? Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Udvendige PCBfuger vil kunne komplicere en efterfølgende udvendig efterisolering, idet de vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald? En gennemgang af 11 PCB-sager viste et omkostningsniveau på kr./m 2 bygningsareal (Haven og Langeland, 2011). De vurderer, at omkostningerne formentlig vil falde i de kommende år i takt med, at erfaringsgrundlaget stiger. Handler sagen om en nedrivning er bygherre forpligtet til en kortlægning ifølge affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4, Affaldshåndtering. Forpligtelsen gælder også affald fra en renovering. I Tyskland er det erfaret, at det i komplekse renoveringsopgaver kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum med typisk belastning set i forhold til resten af bygningen. Herved kan det efterprøves om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonnen, 2011). 10

11 1.2 Vurdering af skitseforslag En PCB-renovering vil oftest være både kostbar og omfattende. Bygherren skal systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Fire forhold skal vurderes: Den langsigtede plan for bygningen. PCB renoveringen skal vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance. Ønsker til bygningens funktionalitet i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, kan man vurdere, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv. Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Generne for bygningens brugere og de økonomiske konsekvenser ved at erstatningslokaler kan være betydelige. Bemærk, at ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning, selv hvor man ikke direkte kan henføre omkostninger til øget tidsforbrug. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og er de betydelige, bør de indgå som en del af beslutningsgrundlaget. Ejers ønsker til, hvor sikker PCB-reduktionen skal være. Afhjælpningstiltagene giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCB-koncentrationerne i bygningen. Det gælder både, hvor hurtigt tiltaget virker, og hvor robust det er, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Efter etablering af visse tiltag vil PCB-koncentrationen i indeluften kun falde langsomt før den når et acceptabelt niveau. Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af tyske erfaringer med PCB-renovering, at det kan tage 3-5 år at reducere en PCB-koncentration i indeluften fra ca ng/m 3 ned under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Under den lange periode med forhøjede koncentrationer vil man typisk etablere øget ventilation, og i den forbindelse må man acceptere et øget energiforbrug. Den øgede ventilation vil muligvis skulle opretholdes i årevis efter renoveringen. Ejeren må vurdere, om han kan forvente opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante følgeinitiativer af driftsmæssig karakter efter selve renoveringen, se afsnit 1.8, Information og kommunikation. Udover hvor hurtigt renoveringen virker, rejser der sig også et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af PCB-kilderne, vil afhænge af om indkapslingen 11

12 forbliver intakt. Bemærk også, at der ikke er dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på lang sigt, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Vurdér også tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift. 1.3 Valg af afhjælpningsmetode Ejer/bygherre skal etablere overblik. Der bør udarbejdes et beslutningsgrundlag i form af en rapport, der angiver fordele og ulemper ved løsningerne set fra bygherrens vinkel. De mulige løsninger skal holdes op imod de prioriteringer og vurderinger som ejer/bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af de fire punkter i afsnit 1.2, Vurdering af skitseforslag. Det skal understreges, at der ikke kan gives universelle retningslinjer for, hvordan den rigtige løsning ser ud. Bygherre må foretage en afvejning og løsningen afhænger af den konkrete situation. På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning han vil gennemføre, eller om bygningen skal rives ned. Afhjælpningsmetoderne er gennemgået i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Der udarbejdes herefter et udbudsmateriale, der kan danne grundlag for en udbudsforretning. En rådgiver tager sig normalt af denne opgave, men bygherren kan muligvis selv håndtere mindre renoveringer, hvis der er tekniske og administrative kompetencer i bygherrens organisation. Sundhedsstyrelsen har opstillet vejledende tidsfrister for, hvor hurtigt bygherren skal udarbejde en plan (Sundhedsstyrelsen, 2011), se afsnit 3.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6.1. Tidsfristerne er koblet til PCB-koncentrationen i indeluften. 1.4 Udbud Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsfølgeplan, udarbejdes et projektudkast og der forelægges bygherren til godkendelse. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej også en etapeopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer, men samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. 12

13 Forslaget skal rumme en økonomisk kalkulation for det samlede projekt. Når forslaget er justeret, og når bygherren har godkendt det, udarbejdes et egentlig hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan blive udført i flere delentrepriser, og det er vigtigt, at metoder, processer og materialer er beskrevet separat, så de matcher en opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi. Det kan også være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så man kan sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet Det skal fremgå klart, hvilke kvalitetskrav, der skal overholdes i projektet. Det gælder krav til: Arbejdsmiljø. Bortskaffelse af kontamineret affald, herunder affaldssortering. Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø. Afskærmning i forhold til eksisterende lokaler/bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener. Beskrivelse af adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler/bygninger, der er i brug. Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra betonskæring m.m. på byggepladsen. Slutrengøring, inden bygningen tages i brug på ny 1.5 Bygherrens egen planlægning Før renoveringen Bygherren bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning. Efter renoveringen Inden en renoveret bygning tages i brug, skal man måle PCBkoncentrationen i indeluften. Målingerne er en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidig med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og må fortsætte indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og lav. Med udgangspunkt i målingerne kan man afklare behovet for øget ventilation i en periode efter ibrugtagning. 13

14 1.6 Udførelse Bygherren har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af arbejdet, og har bl.a. også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed og at arbejdet koordineres. Bygherren skal ligeledes sikre, at affald anmeldes til kommunalbestyrelsen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger. Aktører, som kender retningslinjerne for renovering af bygninger med skimmelsvamp, bly eller asbest, vil kunne genkende flere af de principper, som er beskrevet for udførelsen. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger og en rationel renoveringsproces. Sikkerhedsforhold er beskrevet i afsnit 3, Sikkerhedsforhold. 1.7 Kontrol og dokumentation De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherren eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherren bør sikre, at denne plan har effekt ved et kontinuerligt tilsyn i udførelsesfasen. Udover de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, herunder den kvalitetssikring (KS), som anvendes i større byggesager, skal man opgøre, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi og destruktion. Den udførende virksomhed skal ligeledes kunne dokumentere, hvilke værnemidler der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Indarbejd disse og tilsvarende krav i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. Generelt skal arbejdstilsynets og miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 3, Sikkerhedsforhold og afsnit 4, Affaldshåndtering. Præcision og omhyggelighed er vigtig i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen. Resultatet kan være, at den målte PCB-koncentration i indeluften kan være uforståeligt høj, selv efter arbejdet er tilendebragt. 14

15 1.8 Information og kommunikation Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Det er også vigtigt, at ansatte, er trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads. Dette både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø og afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål Udover at informere brugerne under fællesmøder, kan man udpege en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan også være behov for at informere naboer og andre i området. Forældre til børn i en institution eller skole, der skal PCB-renoveres, skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om renoveringsarbejdet fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng. Embedslægen og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder. Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationssystemet. Her er det specielt vigtigt, at afholde møder, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives på tryk i en form, som er målrettet brugerne. Retningslinjerne bør også beskrives i et dokument, der er målrettet bygningens driftspersonale. Opbevar dokumentet sammen med beskrivelser af kravene til bygningens drift- og vedligehold. 15

16 2 Afhjælpningsmetoder Dette afsnit forklarer principperne for afhjælpning og beskriver de enkelte afhjælpningsmetoder. Afsnittet giver svar på følgende spørgsmål: Hvordan virker metoderne? Hvilke kildetyper kan de anvendes på? Hvilke erfaringer er der med metoderne? Hvilke sikkerhedsforhold skal man tage højde for? Hvordan påvirker brug af metoderne bygningens anvendelse? Hvor robuste er metoderne? Hvad er omkostningsniveauet? Metodernes fordele og ulemper er opsummeret i afsnit 2.12, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper. Afsnit 5, Renoveringsarbejdet er opdelt i forhold til de enkelte afhjælpningsmetoder, men beskriver de mere praktiske aspekter ved brug af renoveringsmetoderne. 2.1 Afhjælpningsprincipper Myndighederne stiller ikke krav om, at man fjerner PCB under en PCBrenovering, men Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCB-koncentrationen må være i indeluften. PCBkoncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper: Man kan fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere emissionen, så PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes set over længere tid. Man kan kontrollere eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne. Tabel 2 viser, hvilket princip de enkelte metoder bygger på. 16

17 Tabel 2. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter de to principper. Afhjælpning Tilgang Metode Reduktion af PCB-kilde Fjerne kilder Fysisk fjernelse Modificere kilder Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Kontrol af PCB-eksponering Teknisk kontrol Indkapsling Ventilation Luftrensning Solafskærmning Administrativ kontrol Begrænse ophold i bygningen Kombination af afhjælpningsmetoder Ofte vil afhjælpningen være en kombination af forskellige afhjælpningstiltag, og her er det vigtigt at gøre sig klart, at det samlede resultat aldrig bliver bedre end det tiltag, der fungerer dårligst. PCBkoncentration i indeluften kan derfor stadig være uacceptabel høj, efter man omhyggeligt har fjernet fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder), gjort grundigt rent og øget balanceret ventilation. Årsagen er, at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter nu begynder at afgasse til indeluften. Hvor kraftig og hvor længe denne afgasning vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden og erfaringer med. Kildestyrke Man kan få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCBkoncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Kan man ikke nedbringe PCB-koncentrationen til den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 ved fx at afdække fugerne og øge ventilationen, skal man formentlig også tage højde for de sekundære og tertiære kilder. Disse kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse. Affaldssortering Skal en bygning med PCB rives ned, er der ikke brug for afhjælpning, men der er behov at sortere affaldet efter indholdet af PCB og andre miljøfremmede stoffer. Denne situation svarer til at afhjælpe ved fysisk at fjerne PCB-kilder, se afsnit 2.2, Fysisk fjernelse og afsnit 4, Affaldshåndtering Afhjælpning ved reduktion af kilder Man kan fjerne eller reducere PCB-kilder med det formål at nedsætte afgasningen til indeluften. Efter en renovering vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på lang sigt skulle man gerne kunne opnå en holdbar løsning. Håndterer man de reste- 17

18 rende PCB-kilder effektivt, vil bygningen ikke tabe i værdi pga. PCB, da forureningsproblemet fjernes. Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering i forbindelse med renovering eller nedrivning. Bygherren skal dokumentere afhjælpningen i detaljer og sikre, at dokumentationen fremover indgår på linje med bygningens øvrige dokumentation. På lang sigt (formentlig år) vil evt. tilbageværende PCB kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Her bør PCBkoncentrationen og dermed fordampningspotentialet vurderes, og man bør kontrollere afhjælpningens virkning efter en årrække Tabel 3 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCBproblemet ved at reducere kilderne. Tabel 3. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Reduktion af PCB-kilde Fjernelse af kilder Fysisk fjernelse Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj Modificering af kilder Udtrækning Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet Kemisk nedbrydning Udbagning Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof Opvarmning, der øger afgasningen af PCB markant fra byggematerialer Afhjælpning ved kontrol af eksponering Hvorvidt det overhovedet er muligt at kontrollere eksponeringen af brugerne afhænger af den enkelte bygning og graden af PCBkontaminering. Fjerner man ikke PCB-kilderne, er der særligt behov for at sikre, at afværgetiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. En kontrollerende indsats er typisk det første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelser og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6. Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består, hvilket bl.a. betyder, at bygningens gensalgsværdi vil være reduceret. Bygherren skal dokumentere løsningen i detaljer og sikre, at dokumen- 18

19 tationen fremover indgår på linje med den øvrige dokumentation for bygningen og bygningens løbende drift. Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod en kildetype (primær, sekundær, tertiær), men mod at reducere den samlede påvirkning fra kilderne. Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCBkoncentration i luften. Over tid vil visse af disse forhøjelser falde igen, og i den periode vil kontrollerende afhjælpning i form af øget ventilation, hyppig rengøring mv. være relevant. Tabel 4 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag, hvordan de virker. Tabel 4. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Kontrol af PCBeksponering Teknisk kontrol Indkapsling Påføring af film eller forsegling, der nedsætter afgasningen fra byggematerialer Ventilation Luftrensning Rengøring Solafskærmning Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften Rense indeluften vha. aktive kulfiltre og partikelfiltre Fjerne støv og partikler fra overflader Undgå temperaturforøgelse og øget afgasning Administrativ kontrol Begrænse ophold Restriktion i opholdstid 2.2 Fysisk fjernelse Virkemåde Ved at fjerne de forurenede byggematerialer, fjerner man også forureningskilden, og opnår dermed på sigt har en holdbar løsning. Det kan dog tage tid at opnå en tilfredsstillende PCB-koncentration i indeluften, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB-holdigt støv og øget afgasning fra blottede overflader, der kan kontaminere de resterende materialer (bl.a. Haven & Langeland, 2011; Sundahl et al., 1999; Kuusito et al., 2007; Guo et al., 2011). Det er derfor meget vigtigt at undgå spredning under arbejdet. Kildetype, der kan fjernes Alle kildetyper kan i princippet fjernes, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt eller meget kostbart. Man vil oftest fjerne PCB-holdige fuger, porøse materialer (beton, tegl), ma- 19

20 ling og loftplader. Er der termoruder med PCB-holdig forseglingslim eller PCB-holdige kondensatorer kan man også fjerne dem. Principielt kan alle fuger fjernes, men det kan være en udfordring at fjerne de tilstødende materialer, der er sekundært forurenet. Her må man vurdere de enkelte konstruktioners bæreevne, og om der er elektriske installationer mv. Vil man fjerne overfladeforurening på tertiære kilder, skal man undersøge om fladen kan tåle fx en sandblæsning. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne tertiære forureninger, ikke mindst dem, der i særlig grad optager PCB. Det er fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum eller skum i møbelpolstringer samt forskellige gulvbelægninger. Erfaringer med fysisk fjernelse Erfaringer fra Tyskland viser, at en PCB-renovering med vedvarende succes indebærer en fuldstændig fjernelse af de primære kilder og om muligt også de arealmæssigt store sekundære kilder. Fjernes de arealmæssigt store sekundære kilder ikke, kan deres afgivelse af PCB til indeluften reduceres ved at indkapsle dem (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder det, der her er defineret som sekundære og tertiære kilder. Der er rapporteret gode erfaringer fra en renovering af en skole i Tyskland, hvor PCB i fuger og maling blev fjernet. Manuel fjernelse af fuger, loftplader, PCB-holdig maling på radiatorer (som primærkilde) samt en højtryksrensning med vand af vægge mv. reducerede koncentrationen af PCB total i indeluften fra ca ng/m 3 til under 600 ng/m 3 (Bent et al., 2000). Andre tyske erfaringer viser, at man ved at fjerne maling på vægge med en kaustisk substans, kan opnå en markant reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften (Bent et al., 1994). Sikkerhedsforhold Ved at fjerne PCB, fjerner man også sundhedsrisikoen. Dog er det næppe praktisk muligt at fjerne alt PCB, og den resulterende koncentration af PCB i indeluften vil afhænge af håndteringen af de tilbageværende kilder. Man skal sikre sig, at bygningskonstruktionerne kan tåle, at man fjerner en del af materialet. Fjernelse kan foregå med eller uden brug af elektrisk værktøj. Manuelle metoder kan være at foretrække, fordi de typisk generere mindre støv og affaldsrester samt mindre støj og vibrationer. Anvender man manuelle metoder, kan man også lettere undgå spredning af PCB, fordi de typisk generere mindre støv. 20

21 Al håndtering af PCB-holdigt materiale kræver forholdsregler i forbindelse med arbejdsmiljø, spredning til det ydre miljø og affaldssortering. Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces med mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til ydre miljø. Det er dyrt at fjerne PCB ved at sandblæse, og anvendelse af sandblæsning skal derfor ses i relation til forureningsgrad og andre potentielle forureninger, fx bly og asbest. Bygningens anvendelse De berørte arealer skal rømmes for brugere. Andre brugere i bygningen kan blive generet af støj fra elektriske værktøjer. Tidsperspektiv og robusthed Fordelen ved at fjerne de forurenede byggematerialer er, at man også fjerner forureningskilden og dermed på sigt har en holdbar løsning. Man skal være meget omhyggelig under processen, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB og dermed risiko for kontaminering af blivende materialer. Ofte vil man kombinere fjernelse af PCB-holdige byggematerialer med andre afhjælpningsmetoder, og her vil håndteringen af de tilbageblivende kilder betyde noget for resultatet på lang sigt. Omkostninger Der er omkostninger forbundet med selve arbejdet, og der er omkostninger forbundet med sikkerhedsforhold, affald og rengøring. 2.3 Udtrækning Virkemåde I lighed med andre kemiske stoffer diffunderer PCB mod områder med lavere koncentrationer. Man kan derfor fjerne PCB fra materialer ved at påføre overfladen et lag, der kan optage PCB. Er PCB vandret fra en PCB-holdig fuge ind i et tilstødende materiale, kan man erstatte den gamle fuge med en ny uden PCB og dermed få PCB en til at vandre i modsat retning til den nye fuge. Det er en meget langsom proces, der tager år. Man kan reducere tiden ved at øge mobiliteten af PCB en. Det gør man ved at væde det PCB-holdige byggemateriale og det PCB-optagende lag op med et opløsningsmiddel. Det kan også være en ny fuge, der vædes op. PCB er meget opløseligt i en del opløsningsmidler, og når det går i opløsning, bliver det mere mobilt og diffunderer hurtigere mod overfladelaget med lavere PCB-koncentrationer. Laget på overfladen kan tilsættes stoffer, der nedbryder PCB, se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning. 21

22 Kildetype, der kan behandles Metoden kan i princippet anvendes på alle tre kildetyper, men i praksis vil metoden ikke kunne anvendes på primære kilder med høje koncentrationer af PCB. Udtræksmaterialet mobiliserer kun PCB så længe, den er fugtig, dvs. den skal beskyttes mod udtørring af en folie (Krag & Kastberg, 2012). Derfor er metoden umiddelbart mest anvendelig på sekundære kilder, hvor fladestørrelsen er begrænset. Det kan med fordel være steder, hvor man af bygningsfysiske årsager ikke umiddelbart kan fjerne den sekundære kilde fysisk. Hvis metoden anvendes på malede flader, vil behandlingen ofte fjerne malingen. Erfaringer Enkelte danske forsøg med få m 2 væg eller gulv har vist, at metoden formentlig effektivt kan fjerne PCB fra byggematerialerne. Der er lavet forsøg med udtrækning af PCB på en tertiært forurenet flade af malet beton og forsøg med overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton. Resultaterne er beskrevet i Bilag B. Resultater med udtrækning. Sikkerhedsforhold Der er særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB en. Derudover skal det brugte udtrækningsmateriale håndteres og bortskaffes efter de regler, der gælder PCB-holdige produkter. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv. Bygningens anvendelse Det ofte er nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte. Tidsperspektiv og robusthed Langtidseffekterne af metoden er endnu ikke dokumenteret. Formentlig fjerner udtrækningsmaterialet en stor del af PCB-forureningen. I forsøget, hvor man behandlede en tertiært forurenet flade af malet beton, indeholdt udtrækningsmaterialet 50 mg PCB pr. kg udtrækningsmateriale efter første behandling (Krag & Rasmussen, 2011b). Det svarer til, at der er fjernet mg PCB pr. m 2. En lille del af PCB en kan blive mobiliseret og bevæge sig længere ind i fx betonen, og effekten af dette på sigt er ukendt. Det er set ved første behandling af en malet dørfals, men efterfølgende faldt koncentrationerne dog igen (Krag & Rasmussen, 2011a og afsnit 5, figur 6a). Der mangler dokumentation af, at metoden i praksis er håndterbar i en fuldskala sanering. 22

23 Bemærk, at metoden ikke nødvendigvis fjerner alt PCB fra byggematerialet. Omkostninger Metoden genererer mindre affald (3-6 kg/m 2 ) og medfører færre udgifter til rengøring og reetablering sammenlignet med mere omfattende afrensningsmetoder som fx sandblæsning, der genererer kg affald pr. m Kemisk nedbrydning Virkemåde Man kan behandle PCB kemisk, så PCB nedbrydes til mindre skadelige stoffer. Dette kan foregå ved at tilsætte stoffer, der fjerner kloratomerne på de to fenylringe, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.2. Tilbage er bifenyl, der er mindre giftigt end PCB, og som ikke ophobes i miljøet. I forbindelse med PCB i byggematerialer kan et udtrækningsmateriale tilsættes bimetalliske partikler, der består af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al, 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al, 2009). Slutproduktet er som oftest biphenyl. Laboratorieforsøg har endvidere vist, at biphenyl i nogle opløsningsmidler også kan nedbrydes af det bimetalliske system (DeVor et al., 2008). Der findes en række innovative metoder til at nedbryde PCB, men de er ikke veldokumenterede nok til at blive inkluderet i denne anvisning. Disse gælder bl.a. biologisk nedbrydning og nedbrydning ved hjælp af plasma. Biologisk nedbrydning med mikroorganismer er bl.a. anvendt til at rense fx olieforurenet jord. Der er allerede identificeret PCB-nedbrydende bakterier, og man kan måske udvikle metoder, der anvender PCBnedbrydende bakterier til oprensning af jord omkring (tidligere) PCBforurenede bygninger eller i behandling af PCB-holdigt affald. Plasma anvendes allerede i luftrensesystemer og har også vist sig at kunne nedbryde PCB. Plasma vil potentielt kunne anvendes på andet end luft. Kildetype, der kan behandles Kemisk destruktion af PCB er brugt i forbindelse med nedbrydning af PCB i skibsmaling (Allen et al., 2011). Derimod er kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer ikke særlig velbeskrevet og vil næppe kunne anvendes på forurenede overflader med mindre man kombinerer det med udtrækning. 23

24 Erfaringer Der er ingen danske erfaringer med kemisk nedbrydning af PCB. Kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer er ikke særlig velbeskrevet og vil primært kunne anvendes på forurenede overflader, med mindre man kombinerer det med udtrækning (Allen et al., 2011). Sikkerhedsforhold Der kan være særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB en. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv. Bygningens anvendelse Anvendes udtrækningsmateriale tilsat stoffer til nedbrydning af PCB, er det pga. udtrækningsprocessen ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte. Tidsperspektiv og robusthed Metodens robusthed er endnu ikke afprøvet, men er formentlig at sammenligne med udtrækningsmetoden. Omkostninger Der ligger der stadig en del udviklingsarbejde i at billiggøre metoden, fx ved at udelade det dyre katalysatormetal (Maloney et al., 2011) Udbagning Virkemåde Udbagning er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger med stigende temperatur. Som vist på figur 1, er der en stærk afhængighed mellem temperaturen og de enkelte PCB-kongeneres damptryk (Paasivirta and Sinkkonen, 2009). Ved en temperaturstigning fra 20 til 40 C stiger damptrykket med en faktor 6-9. Jo mindre flygtig kongenerene er, jo større er den relative stigning. Ved en temperaturstigning fra 20 til 50 C stiger damptrykket gange. Desuden viser nogle undersøgelser af afgasning fra fugemasse, at der er sammenhæng mellem de enkelte kongeneres emissionsfaktor og damptryk, og det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem emissionen fra kilden og temperaturen (Guo et al., 2011). 24

25 Figur 1. Afhængighed mellem damptrykket for de 7 indikator kongenere og temperaturen (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Gennem opvarmning af materialerne øger man mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCB en og dermed også afgasningen. Under opvarmningen kan man få fjernet en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe. Kildetype, der kan behandles Både sekundære og tertiære kilder kan udbages, såfremt materialet kan tåle opvarmning. Metoden er ikke egnet til de primære kilder pga. deres ofte meget høje PCB-koncentrationer. Og man bør omhyggeligt undgå at opvarme primære kilder, da deres fordampningspotentiale kan være så stort, at det forurener andre materialer. Sekundære kilder, fx beton, der har stødt op til PCB-holdig fugemasse, kan behandles med lokal opvarmning med højere temperaturer (ca C). Alternativt opvarmes hele rummet og dermed behandles både sekundære og tertiære kilder, men her når temperaturen ikke så højt op. Erfaringer I praksis er udbagning blevet gennemført i tre cases i Danmark. I to forsøg er hele rummet blevet opvarmet, mens man i et forsøg har opvarmet et afgrænset areal af sekundært forurenet beton, der var forurenet af en fuge. Effekten af de tre gennemførte forsøg er vurderet ud fra målinger af PCB-koncentrationen i indeluften før og efter behandlingen. PCB-koncentrationen i luften blev reduceret med en faktor 1,5-3,3. Baseret på disse forsøg kan man anvende udbagning lokalt på sekundære kilder og i rum på tertiære kilder. 25

26 I forsøget med lokal opvarmning af sekundær forurenet beton indgik to klasselokaler på en skole. De primære kilder blev fjernet i begge lokaler, men i det ene gjorde man ekstra for at minimere spredning. I dette lokale fjernede man yderligere gulvet og maling på væggen. I dette lokale opnåede man en relativt større reduktion i indeluftkoncentrationen sammenlignet med det andet lokale, hvor kun primære kilder var fjernet. Én kort opvarmningsperiode (fem dage) er ikke tilstrækkelig. Den mængde PCB man kan mobilisere med opvarmning, er ikke er udtømt efter fem dages opvarmning. Man kan fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). Luften skal renses under opvarmningen. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at metoden vil kunne fungere på alle materialetyper og alle typer sekundære og tertiære kilder. Sikkerhedsforhold Udbagning har den fordel, at metoden ikke generer støv. Recirkulerende luft skal renses, og man skal etablere undertryk i de behandlede rum, så dampene holdes inde i rummene. Fjerner man ikke primære kilder inden opvarmning, kan de afgive en større mængde PCB til luften, og det kan øge PCB.koncentrationen væsentligt, måske mere end luftrensningen kan fjerne. Ved nedkøling kan PCB en sætte sig på alle overflader igen for senere at blive frigivet til luften. Fjern alle materialer, som ikke tåler varme. Det drejer sig især om brændbare og eksplosive materialer. Bygningsanvendelse Bygningen skal rømmes i mindst nogle måneder. Før opvarmning skal man gennemgå bygningen og fjerne varmefølsomme materialer og primære kilder. Derefter vil man opsætte luftrensere og opvarmningsudstyr. Formentlig vil man opvarme flere gange over en periode på nogle uger. Tidsperspektiv og robusthed Effekten af udbagning på længere sigt er ikke veldokumenteret. Langtidseffekten er kun undersøgt i én case, men foreløbig med et positivt resultat i forhold til PCB-koncentrationen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Både før og efter en varmebehandling bør man bestemme PCBkoncentrationen i de sekundære og tertiære kilder. Vurdér efter opvarmningen, hvor meget kilden er reduceret og dermed om tiltaget vil fungere på lang sigt. Vurdering af effekten på langt sigt vil nok især gælde de sekundære kilder, der oftest er forurenet i større dybde end 26

27 de tertiære. Principielt kan resterende PCB inde i materialet trænge tilbage til det udbagte materiale og ud i indeluften.. Bemærk, at behandlede materialer stadig kan indeholde PCB. Omkostninger Der er omkostninger forbundet med den meget detaljerede kortlægning af bygningen, der skal sikre, at alle PCB-kilder og inventar, der ikke kan tåle opvarmning bliver identificeret og fjernet før opvarmning. Der er udgifter til køb eller leje af udstyr og driftsudgifter til bl.a. el og servicering af udstyr i perioden, hvor afhjælpningstiltaget gennemføres. Der kan være særlige krav til strømforsyning i forbindelse med opvarmning og den ventilation, der skal skabe undertryk for ikke at sprede de høje koncentrationer af PCB i indeluften. 2.6 Indkapsling Virkemåde Ved indkapsling forsegler man PCB-holdige materialer med en form for membran, der er diffusionstæt eller diffusionsbegrænsende over for PCB. Det forhindrer eller hæmmer afgasningen af PCB til indeluften. Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder. Kildetype, der kan behandles Indkapsling anvendes fortrinsvis på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. Der er to hovedprincipper: En påføring med speciallakker, der er diffusionsbegrænsende En afdækning med en fleksibel membran I Danmark er anvendt afdækning med alutape og påføring med en silikatbaseret lak. Alutape er brugt direkte på PCB-holdige fuger som en midlertidig afhjælpning. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder. Til sekundære kilder anvender man i tysk sammenhæng bl.a. epoxyog polyuretanbaserede coatninger og også isoleringstapet med en polyethylenfolie med aluminium eller aktivt kul (Bonnen, 2011). I tysk termonologi dækker sekundære kilder både over, hvad der her er defineret som sekundære og tertiære kilder. Det kan være attraktivt at indkapsle sekundære kilder, der kan være vanskelige at bortskære fx beton fra bærende søjler, overliggere mv. I Tyskland er anvendt rumlig adskillelse af sekundære kilder fx ved opførsel af en ny væg og en sikring af afskåret kontakt med indeluften (Bonen, 2011). 27

28 Erfaringer I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er især anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m 3. I mange af disse situationer har man kombineret indkapsling ved hjælp af alutape med øget ventilation og opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCBkoncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen. I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusiv epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. De er alle tilgængelige produkter på markedet i USA. Der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger, er en opløsningsfri epoxy, der dog ikke er fuldstændigt diffusionstæt. Epoxy er meget mere effektiv end en akryl latex coatning, der er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem (Guo et al., 2012b). En række cases dokumenterer, at indkapsling med alutape kan nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, men i de pågældende cases var effekten begrænset, og koncentrationen nåede ikke under den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Haven og Langeland, 2011). Effekten af anvendelse af lak vurderes at være meget afhængig af lokale forhold (Haven og Langeland, 2011). Tyske erfaringer med midlertidig forsegling af fuger i kombination med intensiv rengøring på en skole viste en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994). En tysk case viste gode resultater med fjernelse af primære kilder og indkapsling af vægge og lofter med tapet med aktivt kul som pilotstudie, men pga. brandfare blev det ikke benyttet i fuld skala (Haven og Langeland, 2011). I en case fra USA benyttede man en polyethylenfolie på loftet, men så ingen effekt, hvilket formentlig skyldes loftkildens lille bidrag til den samlede belastning (Haven & Langeland, 2011). I en case fra USA byggede man en indvendig væg op som indkapsling sammen med andre afhjælpningstiltag, hvor det samlede resultat gav gode resultater (Haven & Langeland, 2011). Sikkerhedsforhold Anvender man visse laktyper, kræver det særlige arbejdsmiljømæssige hensyn under påføringen. Uanset hvilken indkapslingsmetode der vælges, skal renoveringen følges op med målinger af koncentrationen i indeluften over en længere periode, så man kan dokumentere, at PCB-koncentrationen holder sig 28

29 på et acceptabelt niveau over tid. Dette anbefales også i Tyskland (Bonnen, 2011). Indkapsles fuger skal man være opmærksom på risiko for revnedannelse eller brud på forseglingen. Det er nødvendigt at indkapslingsløsningen dokumenteres i detaljer og denne dokumentation knyttes til ejendommens øvrige dokumentation. Driftspersonalet skal være bekendt med løsningerne og dokumentationen ligesom de bør modtage udførelig instruktion i, hvilken betydning renoveringsløsningen har for den fremdige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Ved salg eller ændring i ansvarsforhold ifht driften skal ejer sikre at hhv. den nye ejer / den nye driftsansvarlige er fuldt informeret om PCB renoveringen i bygningen. Overholdelse af disse retningslinjer er nødvendige for at sikre, at PCB membranerne ikke beskadiges ved vedligeholdelses arbejder eller ombygninger / renoveringer, se også afsnit 2.1.2, Afhjælpning ved kontrol af eksponering. Bygningsanvendelse Rent praktisk kan bygningen være i drift, og at brugerne vil opleve meget små gener. For driftsherren betyder det, at der som regel ikke er behov for at genhuse brugerne. Tidsperspektiv og robusthed Efter indkapsling vil der fortsat være PCB i bygningen. Man vil igen skulle vurdere PCB-problemet ved fx funktionsskift, nedrivning eller renovering af bygningen. Der er ingen danske erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller fx lakkens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd. Bygherren skal være bevidst om behov for dokumentation og kontrolforanstaltninger. Omkostninger Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre, og mindre omkostningstunge. 2.7 Ventilation Virkemåde Ventilation kan kun fjerne en ubetydelig mængde PCB fra bygningen, og ventilation betragtes derfor udelukkende som et middel til at kontrollere eksponeringen. Med udgangspunkt i data fra Birkhøjterrasserne har man regnet på, hvor meget PCB et halvt luftskifte i timen kan fjerne i et værelse med et 29

30 volumen på 17,4 m 3. Holder man PCB-koncentrationen på maksimalt 300 ng/m 3 i rumluften (Sundhedsstyrelsen nedre vejledende aktionsværdi), vil ventilationen fjerne 0,023 g PCB på et år. Det betyder, at det vil tage 44 år at fjerne 1 g PCB. I eksemplet fra Birkhøjterrasserne er det estimeret, at der sidder ca. 33 g PCB i betonen som sekundære kilder, som stammer direkte fra fugerne og ca. 11 g PCB i maling og beton forurenet fra indeluften (tertiære kilder) (Kolarik et al., 2012). Se også SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit 1.4. Når luftskiftet øges, påvirker det PCB-koncentrationen i indeluften næsten omgående, og metoden anbefales også som et umiddelbart afhjælpningstiltag efter identifikation af PCB i indeluften, se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit 6. Afgasningen fra PCB-holdige materialer er ikke konstant, fordi bl.a. koncentrationen af PCB i luften betyder noget for afgasningen. Det betyder, at det øgede luftskifte i sig selv kan føre til en forøget afgasning fra byggematerialerne, og derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. Det gælder også, selvom man har fjernet eller indkapslet de primære kilder, da også de sekundære og tertiære kilder kan afgasse PCB til indeluften, så PCBkoncentrationen i indeluften overskrider den lave vejledende aktionsværdi. Inden ventilationen øges, skal man analysere bygningsforhold og luftstrømme og sørge for, at ventilationen som udgangspunkt er korrekt indreguleret og balanceret. Placering af PCB-kilder, recirkulering og trykforhold, kan have betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forøget PCB-indholdet i indeluften. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. Hvor der er PCB i udvendige fuger, skal man undgå, at luften trækker PCB ind gennem klimaskærmen til indeluften. Øget ventilation kan være en midlertidig eller permanent foranstaltning. I nogle tilfælde kan ventilation være nok til at opnå acceptable PCBkoncentrationer, men sker det ikke, kan man kombinere ventilation med andre tiltag, evt. også efter en renovering. Kildetype, der behandles Ventilation retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogen tilfælde holde koncentrationen af PCB i indeluften under kontrol.. Erfaringer På baggrund af tre undersøgte cases er det vurderet, at udluftning og ventilation vil kunne nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften (Ha- 30

31 ven & Langeland, 2011). I to af de tre cases er både ventilation og rengøringshyppighed øget og i disse to cases blev PCB-koncentrationen i indeluften reduceret med en faktor fire. Gennemgang af en række andre cases viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften ved øget, korrekt indreguleret og balanceret ventilation. Sikkerhedsforhold Øget ventilation udgør ingen sikkerhedsrisiko, men kan medføre træk og støjgener for brugere af bygningen. Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsgrænse. Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen som normalt, dog kan der være træk eller støjgener. Tidsperspektiv og robusthed Ofte vil man kombinere ventilation med andre afhjælpningstiltag og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for den øgede ventilation. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger. Omkostningsniveau Øget ventilation giver større løbende driftsomkostninger for bygningen. Omkostningerne ved øget mekanisk ventilation vil afhænge af det eksisterende anlæg, se afsnit 5.6, Ventilation. Bygningens gensalgsværdi vil være reduceret, idet PCB problemet består, og der er behov for kontrol af tiltagets effektivitet. 2.8 Luftrensning Virkemåde I stedet for at trække ren udeluft ind via et ventilationssystem, kan man recirkulere luften gennem filtre, der renser den for PCB og dermed nedsætter PCB-koncentrationen i indeluften. Luftrensning kan ske ved filtrering gennem HEPA-filter og aktivt kulfilter. I lighed med øget ventilation vil virkningsgraden afhænge af, hvorvidt PCB-kilderne i rummet øger deres emissionshastighed. 31

32 Kildetype, der behandles Luftrensning retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogen tilfælde holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau. Erfaringer Der er i to cases opnået væsentlig reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at rense luften gennem aktive kulfiltre (Haven & Langeland, 2011). Mobile luftrensere bør erfaringsmæssigt kun anvendes som en midlertidig løsning. Der er behov for mange luftrensere, hvis man skal opnå en effektiv reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften (Haven & Langeland, 2011). Sikkerhedsforhold Luftrenserne kan støje og mulighed for kortslutning og utilstrækkelig opblanding af luften i rummet begrænser denne metode ift. rum med brugere (Guo, 2012). De giver støjgener og psykologiske påvirkninger af brugere af lokalet og kulfiltrene skal vedligeholdes ofte (Haven & Langeland, 2011). Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsværdier. Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen som normalt, dog kan der være træk eller støjgener. Tidsperspektiv og robusthed Ofte vil man kombinere luftrensning med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for luftrensning. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger. Omkostningsniveau Der er omkostninger forbundet med at anskaffe eller leje udstyr, og der er udgifter til drift og vedligeholdelse. Luftrensning kan være en hurtig løsning i bygninger, hvor der ikke er mekanisk ventilation, eller hvor man ikke kan øge den mekaniske ventilation. 2.9 Rengøring Virkemåde Man skal skelne mellem følgende typer rengøring: 32

33 Rengøring som midlertidigt afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6. Rengøring under selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet. Det gælder både rengøring i bygningen og udenfor på byggepladsen, både løbende under arbejdet og til slut. Den midlertidige afhjælpning med øget rengøringsfrekvens evt. i kombination med øget ventilation kan også være et led i en afhjælpende foranstaltning efter en renovering, fordi det kan tage år at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, se afsnit 1.2, Vurdering af skitseforslag. Det er ikke klarlagt, hvilke mekanismer der gør, at øget rengøringsfrekvens som en afhjælpningsforanstaltning kan have en positiv effekt på koncentrationsniveauet i PCB-belastede rum. Hyppig rengøring fjerner støv og partikler i rummet. Det kan betyde, at kilderne afgiver mindre PCB, da overførslen af PCB direkte mellem fuge og støv er en hurtigere proces end støvets optag af PCB fra indeluften (Guo et al., 2012a), se også SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 1. Rengøring under selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet er et meget vigtigt element i bestræbelserne på at undgå spredning af PCB til omgivelserne, se afsnit 3.3, Spredning af PCB til omgivende miljø. Endvidere kan selv ganske små mængder spild og manglende fjernelse af fx fugemasse kan betyde, at man gennem de efterfølgende år stadig har en kilde til PCB, der kan forurene indeluften. I afsnittet om ventilation gives et eksempel på, at bare 1 g PCB kan forurene indeluften i et værelse i mange år, se afsnit 2.7, Ventilation. Nedenfor er rengøring som midlertidig afhjælpning beskrevet. Kildetype, der behandles Rengøring retter sig ikke specifikt mod en kildetype og kan i nogen grad holde koncentrationen af PCB i indeluften på et acceptabelt niveau.. Erfaringer I nogle cases er der opnået en reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at kombinere rengøring med ventilation, indkapsling og andre tiltag (Haven og Langeland, 2011). Da rengøring oftest er gennemført i kombination med andre tiltag, er det vanskeligt at bedømme effektiviteten af rengøring alene. Hvorvidt rengøring i tilstrækkelig grad kan reducere PCBkoncentrationen i indeluften, må man i hver enkelt sag vurdere med udgangspunkt i målinger. 33

34 I en række lejligheder i Birkhøjterrasserne har man et år efter afdækning af fugerne målt PCB-koncentrationer i indeluften og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om beboernes rengørings- og udluftningsvaner (Frederiksen et al., 2012). Resultaterne viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften i takt med øget frekvens af udluftning, støvsugning, afstøvning og til dels gulvvask, dog er resultaterne ikke signifikante. På en tysk skole har man ved at kombinere midlertidig forsegling af fuger med intensiv rengøring opnået en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994). Sikkerhedsforhold Er der PCB i indvendige bygningsdele, materialer eller indeluften kan der være behov for særlige foranstaltninger af hensyn til rengøringspersonalet (Arbejdstilsynet, 2011). Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi. Bygningsanvendelse Brugerne kan anvende bygningen som normalt. Tidsperspektiv og robusthed Ofte vil man kombinere en øget rengøringsfrekvens med andre afhjælpningstiltag i en periode indtil en egentlig renovering finder sted. Der kan også være behov for en midlertidig rengøringsindsats efter en renovering, da det kan tage år før resultatet af renoveringen indfinder sig. Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger. Omkostningsniveau En øget rengøringsindsats giver større løbende driftsomkostninger for bygningen Solafskærmning Alt andet lige vil emissionen fra PCB-holdige byggematerialer stige med stigende temperatur, da damptrykket er temperaturafhængigt, se afsnit 2.5, Udbagning. Solafskærmning kan i nogen grad forhindre opvarmning af PCB-holdige byggematerialer. Der er dog ikke fundet nogen dokumentation for effekten af at sænke temperaturen (Haven & Langeland, 2011). Der er udgifter forbundet med etablering af solafskærmning og udgifter i forbindelse drift og vedligeholdelse. 34

35 2.11 Administrative tiltag Man kan begrænse eller helt undgå ophold i rum med forhøjede PCBkoncentrationer i indeluften, men løsningen må betragtes som midlertidig eller meget kortsigtet. Har man andre planer for bygningen inden for en kortere tidshorisont, kan administrative tiltag dog være en attraktiv løsning, fordi man undgår omkostninger til en egentlig renovering. Der vil dog være en del arbejde forbundet med at sikre sig, at restriktionerne i ophold bliver overholdt. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet frarådes det generelt at tillade overskridelser af den lave vejledende aktionsværdi for PCBkoncentrationen i et rum, hvor opholdstiden er reduceret, fordi de øvrige eksponeringer ikke umiddelbart er kendte Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper Der er fordele og ulemper ved alle afhjælpningsmetoderne. Nogle metoder er effektive, men omkostningstunge. Andre metoder virker lovende, men der mangler erfaring med effektiviteten på lang sigt. Effektiviteten af afhjælpningstiltag er ofte vurderet på baggrund af dokumentation af den samlede effekt af en række tiltag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de enkelte metoder uafhængigt af hinanden (Haven og Langeland, 2011). Tabel 2 viser en samlet oversigt over afhjælpningsmetoderne, hvilke kildetyper, de kan anvendes på, og hvilke fordele og ulemper metoderne har. 35

36 Tabel 2. Afhjælpningsmetoder, anvendelse og fordele og ulemper Metode Anvendelse: Primære kilder Anvendelse: Sekundære kilder Anvendelse: Tertiære kilder Fordele Ulemper Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udtrækkes Risici forbundet med opvarmning, bla. kontaminering Rømning af rum/bygning (måneder) Indkapsling Ventilation X X X Varig løsning Reducerer sundhedsrisiko og bevarer bygningens værdi X X PCB fjernes, dvs. kildens styrke reduceres Kan anvendes, hvor fysisk fjernelse påvirker bygningskonstruktionen Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering Lille affaldsmængde X PCB fjernes, dvs. kildestyrke reduceres Støver ikke, dvs. lille risiko for kontaminering Lille affaldsmængde X X PCB fjernes, dvs. kildestyrkes reduceres Støver ikke, dvs. lille risiko for den kontaminering Kan påvirke bygningskonstruktionen Bemærk, at der kan være PCB, der ikke kan fjernes Risiko for kontaminering pgs. spredning af PCB Rømning af hele/dele af bygningen Gener for brugere Omkostningstungt Endnu ikke erfaringer nok med udstrækning i fx fuld skala Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udtrækkes Sikkerhed i forhold til arbejdsmiljø Rømning af rum/dele af bygning i nogle måneder Endnu ikke erfaringer Omkostningstung X X X Forholdsvis hurtig løsning PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Ingen erfaringer med effektivitet på lang sigt Arbejdsmiljøaspekt ved lakpåføring Omkostningstung ved indkapsling af tertiære kilder X* X* X* Positive erfaringer ved lave PCB-koncentrationer PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Kan give gener for brugere Øgede driftsudgifter 36

37 Metode Anvendelse: Primære kilder Anvendelse: Sekundære kilder Anvendelse: Tertiære kilder Fordele Ulemper Luftrensning Rengøring Solafskærmning Begrænse ophold X* X* X* Kan umiddelbart etableres PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Gener for brugere X* X* X* Kan umiddelbart etableres PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Ekstra løbende omkostning X* X* X* Forholdsvis hurtig etablering Hjælper kun i sommerperioden PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering Omkostninger til etablering X X X Lave omkostninger PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering * Det vil variere fra sag til sag, hvor effektivt tiltaget virker 37

38 3 Sikkerhedsforhold Der er flere hensyn at tage, når en bygning med PCB skal renoveres eller rives ned. Man skal bl.a. sørge for at: beskytte det udførende personale mod unødig eksponering beskytte eventuelle brugere af bygningen mod unødig eksponering undgå spredning af PCB til omgivelserne håndtere forurenet affald forsvarligt Dette afsnit omhandler arbejdsmiljø i forbindelse med renovering eller nedrivning, arbejdsmiljø i forbindelse med fx kontorarbejde i bygning med PCB, sikkerhed for brugere og spredning af PCB til det eksterne miljø i forbindelse med renovering eller nedrivning. 3.1 Arbejdsmiljø Når man udfører arbejde med renovering eller nedrivning af bygninger med PCB skal man overholde en række forholdsregler. Dette afsnit beskriver overordnet aktørernes ansvar og personlige værnemidler i denne forbindelse. Til sidst beskrives arbejdsmiljø i sammenhæng med fx kontorarbejde i en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB. kontorarbejde i en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB Aktørernes pligter Arbejdstilsynet angiver pligter for bygherre, arbejdsgiver og projekterende og rådgiver, se bilag B i At-intern instruks nr. 3/2011, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011). Man kan desuden finde information om PCB på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside (Arbejdstilsynet, 2013). Aktørernes pligter er også beskrevet i: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2010) PCB-guiden ( 2012) Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering (Dansk Asbestforening, 2010). Bygherre Ifølge Arbejdsmiljølovens 37, stk. 6 (Beskæftigelsesministeriet, 2010a) skal bygherren medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar- 38

39 ligt. Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet, udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 10, stk 1, nr. 2 (Beskæftigelsesministeriet, 2013a). Vil der være mindst to virksomheder på byggepladsen samtidigt, har bygherren pligt til at tage stilling til PCB-arbejdet i planen for sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet, 2011). Bygherren skal i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af planen for sikkerhed og sundhed sikre, at eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges, vurderes og i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes, inden arbejdet iværksættes, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, 10, stk 1, nr. 1 (Beskæftigelsesministeriet, 2013a). De særlige risici kan i denne sammenhæng være PCB-holdige materialer, der skal håndteres under byggeprocessen og disse skal således identificeres, kontrolleres og tydeligt afmærkes, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes (Arbejdstilsynet, 2013). Arbejdsgiver Indebærer bygge- og anlægsarbejdet særlige farer, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Beskæftigelsesministeriet, 2010c). Arbejdstilsynet angiver følgende forhold, som arbejdsgiver skal tage stilling til (Arbejdstilsynet, 2011): Fastlæggelse af arbejdsmetoder, som begrænser støvudvikling mest muligt Fastlæggelse af arbejdsmetoder, så det sikres, at der ikke sker en unødig opvarmning af de PCB-holdige bygningsdele eller materialer Hvordan der kan etableres effektivt afsug fra maskinerne, hvor det er nødvendigt at bruge maskiner som fx stiksav, bajonetsav eller maskinkniv Hvordan det sikres, at der ikke sker spredning af støv eller dampe indeholdende PCB til andre beskæftigede på arbejdsstedet eller til omgivelserne Hvordan byggeaffald indeholdende PCB transporteres og opbevares Hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes Hvilke velfærdsforhold, der skal etableres Hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i forhold til personlig hygiejne Hvordan de ansatte oplæres og instrueres, fx om korrekte arbejdsmetoder, korrekt brug af personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger. 39

40 Disse punkter er gennemgået i afsnit 3.1.3, Støv og afsnit 3.1.4, Personlige værnemidler. Dog er transport og opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald beskrevet i afsnit. Projekterende og rådgivende Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med det konkrete projekts gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, se 10 i Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø (Beskæftigelsesministeriet, 2013b). Ved renoverings- og nedrivningsprojekter skal den, der rådgiver bygherren, oplyse bygherre om, hvilke forundersøgelser, der bør foretages, og bygherren skal sikre, at sådanne undersøgelser iværksættes (Arbejdstilsynet, 2011) Undgå eksponering PCB optages ikke alene ved indtag af forurenede madvarer og indånding af PCB-holdig luft. Optaget kan også foregå gennem huden ved berøring af byggematerialer med PCB og ved indtagelse af støv, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit Personer, der arbejder med bygningsrenovering kan være særlig udsat. Undersøgelser i USA og Sverige har vist en forhøjet PCB-koncentration i blodet hos bygningsarbejdere sammenlignet med andre faggrupper (Herrick et al., 2007; Wingfors, 2006). Mange renoveringsprojekter er blevet gennemført uden kendskab til PCB-forurening i bygningerne, og derfor er arbejderne ikke blevet beskyttet. Bemærk, at selv i bygninger med lave PCB-koncentrationer i indeluften øges eksponeringen markant, når PCB-holdige materialer bearbejdes. Ved fjernelse eller modificering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 2.2.1, Fjernelse eller modificering. En PCB-renovering vil ofte skabe støv, PCB-holdigt støv kan være en kilde til eksponering, som man er nødt til beskytte sig imod. Arbejdstilsynet fastsætter regler for beskyttelse af personer, der under deres arbejde eksponeres for PCB, og Arbejdstilsynet kan komme med påbud. Arbejdstilsynets grænseværdi for koncentrationen af PCB i indeluften er 0,01 mg/m3 (svarende til 10 µg/m3 og ng/m3). Værdien er defineret som en middelværdi over 8 timer, og overskridelser accepteres ikke (Arbejdstilsynet, 2011) Støv Er det en arbejdsproces, der udvikler støv eller anden luftforurening, skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes, se 31, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Beskæftigelsesministeriet, 2010c). Arbejde med PCB-holdige bygningsdele, materialer og affald skal så vidt muligt skal tilrettelægges og udføres 40

41 uden brug af elektrisk og hurtiggående værktøj, så støvudvikling og opvarmning i videst muligt omfang undgås (Arbejdstilsynet, 2011). Er dette ikke muligt, kan det ifølge Arbejdstilsynet være nødvendigt at etablere: Procesventilation med eksempelvis afsugning fra maskiner og mekanisk rumventilation. Afsug, ventilation og rengøring med egnede støvsugere med HEPA filter eller lignende og miljøbokse, hvor afkastet bør føres til det fri. Afskærmning, inddækning med fx plastik og eventuel etablering af undertryk. Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning om støv på byggepladsen, der beskriver indsatsen mod byggepladsstøv i bred forstand (Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2012). Desuden har de udgivet om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2010). Arbejdes der med afskærmning og etablering af undertryk i lukkede arbejdszoner, skal man sikre, at afkastluften filtreres på forsvarlig måde (Dansk Asbestforening, Personlige værnemidler Kan arbejdet ikke på anden måde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, se 3 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Beskæftigelsesministeriet, 2010b). Ved prøvetagning og PCB-renovering er det ofte ikke teknisk muligt at beskytte de udførende mod PCBeksponering uden brug af værnemidler. Der skal derfor altid bruges egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der risiko for PCBeksponering. Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler, se 6 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Beskæftigelsesministeriet, 2010b). Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning, se 4 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Beskæftigelsesministeriet, 2010b). Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, se 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Beskæftigelsesministeriet, 2004). Skiltning Arbejdsgiveren skal under hensyn til den aktuelle arbejdssituation ved skiltning angive det område, indenfor hvilket personlige værnemidler 41

42 skal bruges samt arten af disse. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt Beskæftigelsesministeriet, 2010b). 42

43 Figur 2. Skiltning med påbud af værnemidler ved indgang til arbejdszone med PCB. Personlige værnemidler tages af i egnede faciliteter på byggepladsen eller i nærheden af byggepladsen. Hænder og ansigt skal vaskes inden spisning og man skal tage bad ved arbejdets slutning (Arbejdstilsynet, 2011; Beskæftigelsesministeriet, 2010c) Beskyttelsesbehov Behovet for værnemidler afhænger af, hvilket arbejde man skal udføre, og dermed også hvilke PCB-koncentrationer man risikerer at blive eksponeret for. Hvilke typer værnemidler, man skal bruge, skal afklares i risikovurderingen af arbejdet, inden arbejdet igangsættes. Beskyttelsesbehovet afhænger af, om man fx skal tage prøver af en fuge eller fjerne en PCB-holdig fuge omkring et vindue. Det er også vigtigt, hvilken type værktøj man benytter, idet brug af elektrisk skærende værktøj stiller større krav til værnemidlet sammenlignet med værktøj, der ikke er elektrisk drevet, se afsnit 3.1.3, Støv. Under prøvetagning af materialer, der er mistænkt for at indeholde PCB, skal man som minimum bære PCB-bestandige handsker. Er prøvetagningen særligt støvende, bør man bære overtræksdragt og åndedrætsværn i det omfang, det er nødvendigt og afdække de nærmeste omgivelser med plast eller lignende. Det gælder fx ved indendørs prøvetagning i beton. Tabel 5 angiver behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af byggematerialer med PCB. Tabel 5. Behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer (Arbejdstilsynet, 2011; ; Københavns Kommune, 2012; Dansk Asbestforening, 2010). Handling Personlige værnemidler Særlige hensyn Udskiftning af termoruder med PCB-holdig kantforsegling. Indkapsling af fuger uden at fugen beskadiges PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3. PCB-bestandige handsker, engangs-beskyttelsesdragt, evt. ån- Risikoen for knuste ruder kræver skærefaste handsker og sikkerhedsbriller. Benytter man elektrisk værktøj kræves åndedrætsværn klasse A2P3 samt lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet. 43

44 Indvendige fuger generelt, herunder vinduesfuger Udendørsfuger generelt, herunder vinduesfuger PCB-holdigt maling dedrætsværn klasse P3 ved støvudvikling. PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3.. PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3. Man skal sikre, at andre beskæftigede ikke udsættes for PCB. Det kan derfor være nødvendigt at afgrænse arbejdsområdet med midlertidige støvvægge, og eventuelt etablere undertryk i arbejdsområdet (eventuelt ved brug af miljøboks). Gulvet afdækkes med plast eller lignende. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Ved høje PCB-koncentrationer indendørs bør man benytte beskyttelsesdragt type 3. Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Er det muligt, etableres et opsamlingsted eller der udlægges plast eller lignende under arbejdsstedet. Især ved brug af stilladser er afdækning vigtig, da der er meget besværligt efterfølgende at rengøre stilladset. Afhænger af valgte metode. Nogle Man skal sikre, at andre beskæftigede ikke udsættes for PCB. metoder medfører støvudvikling (sandblæsning) og/eller temperaturforøgelse (afslibning). Andre metoder er baseret på højtryksspuling eller påføring af præparater. Fjerner man tilstødende materialer med PCB vil det ofte støve og man skal derfor tage forholdsregler i forhold til personlige værnemidler og afsug ved værktøj så spredning undgås. Ved at anvende vådskærer kan man minimere udvikling af svævestøv med respirabelt kvarts, som anses for værende kræftfremkaldende. Vådskærer anbefales dog ikke til PCB-holdige materialer, da det PCB-forurenede vand kan være svært at opsamle (Arbejdstilsynet, 2011). 44

45 Figur 3. PCB-renovering med heldækkende overtræksdragt og handsker. Foto: Martin Nerum Olsen Arbejdsplads Indeklimaet skal ifølge Arbejdstilsynet være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der er tale om en arbejdsplads vurderer Arbejdstilsynet, at man normalt kun opholder sig i bygningen en fjerdel af tiden, og derfor må PCB-koncentrationen i indeluften være højere end den lave vejledende aktionsværdi, se afsnit 3.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier. Normalt ganger man derfor de vejledende aktionsværdierne med fire, dvs. den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1200 ng/m 3. Dog accepterer Arbejdstilsynet ikke PCB-koncentrationer over den arbejdshygiejniske værdi på 0,01 mg/m3 (10000 ng/m 3 ) (Arbejdstilsynet, 2007). Har man begrundet mistanke om PCB på arbejdspladsen, skal man kontakte arbejdsgiver og informere om det. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er PCB i indeluften i de lokaler, hvor arbejdet udføres. Reagerer arbejdsgiveren ikke eller er der uenighed om problemets omfang, kan arbejdstager rette henvendelse til Arbejdstilsynet ( 2012). 3.2 Sikkerhed for brugere Når man renoverer en bygning med PCB skal man sikre brugerne mod PCB-eksponering. Dette afsnit bekriver de regler, der skal sikre bygningens brugere under og efter en PCB-renovering. 45

46 3.2.1 Ansvar Af PCB-guiden fremgår, hvem der har ansvar for en række forhold vedrørende sikkerheden for brugerne af bygningen ( 2012) Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier Sundhedsstyrelsen har introduceret vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeluften, se tabel 6 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Se også SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6.1. Tabel 6. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier i forhold til PCB-koncentrationer i indeluft (Sundhedsstyrelsen, 2011) PCB-koncentration i indeluft [ng/m 3 ] Tiltag over 3000 ng/m 3 Umiddelbar indgriben for at sænke PCBkoncentrationen. Fraflytning bør ske inden for 6 måneder ng/m 3 En varig løsning, der kan nedbringe PCBkoncentrationen, bør påbegyndes højst et år efter konstatering af PCB-problemet. I perioden frem til renoveringens begyndelse anbefales der iværksat midlertidige afhjælpningstiltag ng/ m 3 En varig løsning, der kan nedbringe PCBkoncentrationen, bør påbegyndes højst to år efter konstatering af PCB-problemet. I perioden frem til renoveringens begyndelse anbefales der iværksat midlertidige afhjælpningstiltag under 300 ng/ m 3 Koncentrationen er ikke forbundet med helbredsrisiko. Er koncentrationen af PCB i indeluften over 3000 ng/m 3 vurderer Sundhedsstyrelsen, at ophold over tid kan være forbundet med nærliggende sundhedsfare. Der bør gribes ind uden unødig forsinkelse og fraflytning bør sædvanligvis ske inden 6 måneder (Sundhedsstyrelsen, 2011). Bygningens brugere informeres uden unødig forsinkelse og rådgives om, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes for at mindske koncentrationen i indeluften. Der bør uden unødig forsinkelse laves en plan for, hvordan problemstillingen løses permanent og planen bør ligeledes gennemføres uden unødig forsinkelse. Kan PCBkoncentrationen ikke forventes nedbragt inden for acceptabel tid, kan det komme på tale at anvende bestemmelserne om kondemnering i Byfornyelsesloven (Sundhedsstyrelsen, 2011). Brugere af bygninger med PCB-koncentrationer i indeluften over 300 ng/m 3, men under 3000 ng/m 3 skal informeres uden unødig forsinkelse og rådgives om, hvilke tiltag der kan mindske koncentrationen i indeluften. Er koncentrationen af PCB i indeluften mellem ng/m 3 bør en varig løsning påbegyndes inden 1 år, mens der ved PCBkoncentrationer mellem ng/m 3 bør påbegyndes en varig løs- 46

47 ning inden 2 år, se også SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6.1. Kan PCB-koncentrationen ikke forventes nedbragt til under 300 ng/m 3 inden for acceptabel tid kan det komme på tale at anvende bestemmelserne om kondemnering i Byfornyelsesloven (Sundhedsstyrelsen, 2011). Aktionsværdierne bygger på, at brugere kan opholde sig i bygningen 24 timer i døgnet. Tyske erfaringer viser, at der kan gå 3-5 år før en PCB-renoveret bygning, der som udgangspunkt havde en PCB-koncentration i indeluften på ca ng/m 3 vil have en PCB-koncentration på ca. 300 ng/m 3 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Efter endt renovering kan der desuden være en periode (måneder), hvor koncentrationen stiger i indeluften pga. øget afgasning fra byggematerialerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at niveauerne følges til man når under 300 ng/m Kommunalbestyrelsens pligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, der benyttes til beboelse og ophold. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige, se 75 i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2010). Som lejer kan man henvende sig til udlejer eller administrator, hvis man har begrundet mistanke om PCB i boligen. Undersøger bygningsejeren ikke om der er PCB efter beboernes anmodning, har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig ( 2012) Brug af bygningen under renovering Er dele af bygningen stadig i brug under renoveringen, skal der være en klar opdeling mellem renoveringsområdet og resten af bygningen (Dansk Asbestforening, 2010). Bygningens brugere må på ingen måde have adgang til renoveringsområdet, og de personer der udfører renoveringsarbejdet må ikke benytte den resterende del af bygningen iført værnemidler eller andre kontaminerede genstande. Man skal opsætte tætsluttende skærmvægge og etablere adgangssluser. Renoveringsområdet ventileres med et luftskifte på 10 gange i timen med HEPA og aktivt kulfilter, og der opretholdes et konstant undertryk ( 2012; Dansk Asbestforening, 2010) Brug af bygningen efter renovering Afhængigt af valg af afhjælpning vil der være forskellige behov for at sikre brugerne af bygningen. Indgår en kontrollerende afhjælpningsmetode, vil der være behov for at kontrollere effektiviteten af afhjælpningen i tiden fremover, se afsnit2.1.2, Afhjælpning ved kontrol af eksponering. 47

48 Renoveringen vil ofte give anledning til midlertidigt forhøjede luftkoncentrationer pga. indgreb i bygningen og blottelse af kilder. Dette vil også give anledning til behov for målinger af koncentrationen af PCB i indeluften til kontrol af, at koncentrationen er for nedadgående til et stabilt, lavt niveau. Yderligere vil denne situation ofte give anledning til, at kontrollerende afhjælpningstiltag benyttes over en længere periode, mens koncentrationen falder. Det betyder fx øget ventilationsniveau, der dels kan medføre øgede driftsudgifter, men også kan være til gene for bygningens brugere. Det er en vigtig del af informationen og kommunikationen således, at en forventet opbakning kan fastholdes, se afsnit 1.8, Information og kommunikation. 3.3 Spredning af PCB til omgivende miljø Ved en PCB-renovering er risikoen for spredning af PCB til nærområdet stor. Dette gælder både affaldsrester og spredning af støv og gas. BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg og Dansk Asbestforening har udgivet vejledninger, der beskriver forholdsregler og metoder, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010). Metoderne omfatter afdækning, afskærmning, etablering af lokale sug på værktøj og etablering af undertryksventilation med filtreret afkast til det fri Udvendigt og indvendig arbejde Alt PCB-holdigt byggemateriale skal opsamles og ved udvendigt renoveringsarbejde er det vigtigt at undgå spild på fx jord eller tab gennem kloak. Dette kan gøres ved at afdække jorden og tildække regnvandsriste. Alt affald indsamles og behandles korrekt, se afsnit 4, Affaldshåndtering. Ved indvendig renovering opstår der ofte PCB-forurenet støv og forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Det er derfor vigtigt at gennemføre foranstaltninger, der begrænser spredningen af støv og gasser, så øvrige håndværkere på pladsen, naboer og forbipasserende skånes for eksponering. Støv og høje PCB-koncentrationer i luften inde i bygningen skal undgås, da dette kan kontaminerer indvendige overflader yderligere. Figur 4 viser et eksempel på en udvendig renovering med afdækning af stilladser og en vejrbestandig indpakning af arbejdsområdet. 48

49 Figur 4. Eksempel på afskærmning, der hindrer spredning af PCB til det ydre miljø. Foto: Peter Vogelius Rengøring Der er en løbende rengøring under renoveringsarbejdet, hvor PCBholdigt løst affald opsamles i egnede beholdere. Når fx en fuge fjernes vil man stå med noget løst affald, der har en blottet overflade med et potentiale for afgasning af PCB til luften. Det er derfor vigtigt at få opsamlet affaldet løbende og lagt i egnede lukkede beholdere. Når arbejdet er færdiggjort rengøres arbejdsstedet med støvsuger med fx HEPA-filter. Det skal vurderes, hvorvidt der er behov for filter til fjernelse af gasformig PCB i afkastet. Støvsugeren bør have et slangeudkast, der føres til det fri eller placeres tæt på miljøboks med udsug (BrancheArbejdsmiljøRådet bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010). Ved indvendig sanering støvsuges overfladerne og efterfølgende aftørres overfladerne med fugtig klud. Ved udvendig sanering fjernes afdækning af jord og overflader og bortskaffes og området gennemgås for eventuelle affaldsrester (Dansk Asbestforening, 2010). Rengøring af værktøj og udstyr er vigtig ved arbejdets afslutning. Alt værktøj og udstyr støvsuges og eventuelle fugerester afrenses med acetone eller bortskaffes som PCB-holdigt affald. Sugemaskiner som støvsuger, miljøbokse, slanger, aftrækskanaler og lignende tømmes for støv. Luftfiltre udskiftes eller forsegles. Personlige værnemidler renses og efterses eller bortskaffes som affald. Stilladser rengøres, hvis disse ikke har været tilstrækkeligt dækket af under arbejdet (BrancheArbejdsMiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010) Afmærkning Byggepladsen lukkes for offentligheden og må ikke være tilgængelig for uvedkommende. Indhegn området og anvend skiltning, der informerer om faren forbundet med ophold på byggepladsen. Dette beskytter ikke kun uvedkommende mod eksponering, men sikrer også, at der ikke fjernes PCB-holdigt materiale eller beskidt udstyr fra byggepladsen. 49

50 Figur 5. Skiltning af byggeplads med PCB. 50

51 4 Affaldshåndtering Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares, anmeldes og bortskaffes. 4.1 Regulering PCB er en miljøgift og reguleres efter forordningen Persistent Organic Pollutents (POP) (Europarådet, 2004) og Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Miljøministeriet, 2011). PCB-holdigt affald, der ikke kan anvendes, skal destrueres eller deponeres (Europarådet, 2004). Borgere og virksomheder kan få at vide, hvordan de skal håndtere PCB-holdigt affald ved at henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Det er kommunens opgave at anvise, hvordan affald skal håndteres, bl.a. i overensstemmelse med retningslinjerne i kommunens affaldsregulativ. 4.2 PCB i byggematerialer Hvordan man undersøger, om der PCB i byggematerialerne er beskrevet i SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit 2.4. Afsnittets tabel 7 oplister byggematerialer, der kan være tilsat PCB. De sekundært og tertiært forurenede materialer er også beskrevet. Gennem en systematisk undersøgelse af bygningen, prøvetagning og efterfølgende kemisk analyse identificerer man de PCBholdige byggematerialer. PCB-holdig fugemasse kan forholdsvis nemt sorteres fra det øvrige affald, mens det er mere kompliceret at sortere sekundært forurenede materialer som fx beton. Nedenfor er bestemmelse af koncentrationen af PCB i bygge- og anlægsafflad beskrevet. PCB-koncentrationen i bl.a. bygge- og anlægsaffald skal man bestemme efter retningslinjerne i DS/EN (Dansk Standard, 2008). Ifølge standarden analyseres der for de syv indikator kongenere (PCB-28, PCB-52, PCB-101, PCB-118, PCB-138, PCB-153 og PCB-180), hvor summen udgør PCB sum7, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit 1.1 og 3.2. Som udgangspunkt ganges PCB sum7 med en korrektionsfaktor på 5 for at bestemme det samlede PCB-indhold (PCB total) i prøven. Det er den samlede kon- 51

52 centration af PCB, der benyttes til at vurdere affaldet i forhold til de administrative grænseværdier for fx farligt affald. Kan analysen identificere den oprindelige produkttype med PCB, kan man anvende korrektionsfaktoren for den pågældende produkttype, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, afsnit 1.1 og 3.2. Denne mere præcise bestemmelse af PCB-indholdet kan eksempelvis være aktuel, hvis analyseresultatet ligger tæt på 50 ppm, der er værdien for farlig affald (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har angivet PCB-koncentrationer (både PCB total og PCB sum7), hvor under materialet er genanvendeligt (Københavns Kommune, 2012). 4.3 Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Dette afsnit beskriver de affaldsproducerende virksomheders pligter. Desuden giver afsnittet overblik over sorteringskriterier og regler Affaldsproducerende virksomheder Affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Bekendtgørelsens 65, stk. 2 kræver, at bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvis den samlede affaldsmængde er over et ton, og i givet fald skal affaldet sorteres i en række fraktioner, hvor uglaseret tegl, beton, jern og metal, gips mv. indgår. Når de affaldsproducerende virksomheder sorterer deres bygge- og anlægsaffald til videre anvendelse, skal de sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen. Det betyder, at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011). Der er også regler for genanvendelse af termoruder se 65, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen. Termoruder med PCB-holdig kantforsegling skal frasorteres og destrueres eller deponeres (Miljøstyrelsen, 2011). Sortering af affaldet på stedet kan undlades, hvis den samlede affaldsmængde fra bygge- og anlægsarbejdet ikke overstiger 1 ton. Affaldet anvises i givet fald til sortering af kommunalbestyrelsen. Den affaldsproducerende virksomhed kan også vælge at sende den del af det usorterede bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, til videre sortering i fraktioner på et sorteringsanlæg. Sorteringsanlægget skal være registreret i affaldsregistret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg, se 65, stk. 5 og stk. 6 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). 52

53 Den affaldsproducerende virksomhed skal under alle omstændigheder sikre, at PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald identificeres og frasorteres, ligesom virksomheden skal sikre, at termoruder frasorteres, se 65, stk. 1 og stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) Ansvar for sortering af affald Det er den affaldsproducerende virksomhed, der har ansvaret for at sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres og håndteres korrekt i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger. Den affaldsproducerende virksomhed er i denne sammenhæng bygherren eller, hvis det fremgår som en del af entreprisen, den håndværker eller entreprenør, der påtager sig ansvaret for at håndtere affaldet (Miljøstyrelsen, 2011). Der gælder særlige regler for private og professionelle bygherres identifikation af PCB i bygninger og anlæg, se afsnit 4.5, Anmeldelse. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes (Miljøstyrelsen, 2011) Klassificering af affald Ifølge 4 i affaldsbekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der der normalt afgør, om et stof eller en genstand er affald. Kommunalbestyrelsen afgør endvidere, om affald er farligt affald, emballageaffald, affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald Farligt affald Affald med et indhold på 50 mg PCB/kg eller mere betragtes som farligt affald i Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (Miljøministeriet, 1998). Det betyder, at kommunerne har ansvar for at indsamle og bortskaffe affaldet på miljømæssig forsvarlig vis (Miljøstyrelsen, 2011). Ifølge 70 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald (bortset fra eksplosivt affald) anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal omfatte oplysninger om affaldstype (EAK-kode), mængden af affald, emballering samt affaldets sammensætning og egenskaber. Ifølge 74 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, sikre, at affaldet er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen mv. Desuden gælder det ifølge affaldsbekendtgørelsens 73, at virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald, hvis der ikke er givet tilladelse hertil i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven. 53

54 4.3.5 Affald egnet til materialenyttiggørelse Man arbejder i øjeblikket at fastsætte en nationalt gældende grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan betragtes som uforurenet og dermed egnet til genanvendelse eller forberedelse til genbrug (Miljøstyrelsen, 2011). Indtil den nationale grænseværdi er fastsat, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har fastsat en vejledende grænse på 0,1 mg PCB total pr. kg (0,1 ppm), svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (0,02 ppm) (Københavns Kommune, 2012). Det er den bygherre, som anvender affaldet, der har ansvaret for, at det er sorteret og uforurenet. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes og det er i denne sammenhæng kommunerne, der vurderer, om affaldet er uforurenet (Miljøstyrelsen, 2011) Elektronikaffald med PCB Kondensatorer fra bl.a. lysarmaturer, kan indeholde PCB. Producenterne har pligt til at tage elektrisk og elektronisk udstyr tilbage fra virksomheder, mens kommunen skal etablere en indsamlingsordning for husholdninger. Kondensatorer med PCB skal håndteres, så udslip undgås, og kondensatorerne skal afleveres til virksomheder, der er godkendt til at håndtere PCB-holdigt affald (Miljøstyrelsen, 2012) Klassificering og håndtering Tabel 7 viser hvordan affaldet defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, og hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres, herunder specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Deponeres PCB-holdigt affald på deponeringsenheder til henholdsvis inert, mineralsk, blandet og farligt affald, skal affaldet opfylde de øvrige kriterier og grænseværdier for de enkelte deponeringsklasser, der er fastsat i deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011). 54

55 Tabel 7. Definition og håndtering af PCB-affald ud fra PCB-koncentration ( 2013). Koncentration af PCB Definition af affald Håndtering > 50 mg PCB/kg Farligt affald Destrueres på godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres underjordisk (i udlandet). Ca. 0,1 50 mg PCB/kg Ikke-farligt affald Ikke-farligt affald bør destrueres på et godkendt forbrændingsanlæg, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere, fx beton. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at deponering af PCB-holdigt affald ikke bør ske på et deponeringsanlæg for farligt affald, men i stedet på følgende måde: Affald med et PCB-indhold, der er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald. Affald med et PCB-indhold mellem 1 og 50 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald eller blandet affald. Deponeres PCB-holdigt affald på et deponeringsanlæg til mineralsk eller blandet affald, er det Miljøstyrelsens anbefaling, at det PCB-holdige affald bør deponeres i særskilte celler, hvor det efterfølgende kan lokaliseres. < 0,1 mg PCB/kg Ikke PCB-forurenet affald Kan genanvendes efter nærmere regler og ved anmeldelse til kommunalbestyrelsen. I henhold til retningslinjer fra Københavns Kommune må koncentrationen af PCB i beton og tegl til genanvendelse ikke overstige 0,1 mg PCB total pr. kg, svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (Københavns Kommune, 2012). Det betyder i praksis, at det kan være nødvendigt at fjerne PCB-holdig maling fra en betonoverflade eller at bortskære materialer, der støder op til PCB-holdige fuger, så affaldet kan sorteres særskilt. Når PCB en er fjernet, skal den afrensende overflade have en PCB-koncentration, der ikke overstiger 0,1 mg PCB total pr. kg. Bemærk, at gennemsnitlige PCB-koncentrationer i større udsnit som borekerner eller nedknuste brokker ikke regnes som repræsentative (Københavns Kommune, 2012). 4.4 Håndtering og opbevaring Byggepladsen skal indrettes til affaldssortering. Affald, der indeholder PCB skal opbevares i lukkede containere, så spredning af støv og udvaskning undgås. PCB-holdigt affald skal opsamles med det samme og anbringes i containere afpasset efter affaldstype, se tabel 8 (Dansk Asbestforening, 2010; Københavns Kommune, 2012). Dette begrænser afgasning fra affaldet og forhindrer, at det sammenblandes med andet affald 55

56 Tabel 8. Emballering af forskellige typer PCB-holdigt affald (Københavns Kommune, 2012). Affaldstype Emballering Fugemasse fjernet fra bygninger Spændelågsfade eller anden tætsluttende emballage med låg Termoruder/vinduer/døre/dørkarme Separat container Beton og afskårne betonkanter Containere Jord Containere Andet PCB-holdigt affald Emballeres i tætte containere/beholdere PCB-holdigt affald bør så vidt muligt opbevares udenfor bygninger, der er i drift under renoveringen eller hvor der færdes folk uden værnemidler (Dansk Asbestforening, 2010) Containere og beholdere til opbevaring af PCB-holdigt affald mærkes med EAK-kode Kondensatorer fra lysarmaturer mærkes med EAK-kode Af praktiske årsager bør containere og beholdere mærkes med type af affald, fx fugerester eller termoruder således, at der ikke opstår tvivl om affaldets placering. 4.5 Anmeldelse Dette afsnit omhandler affaldsbekendtgørelsens (Miljøministeriet, 2012) krav om screening og anmeldelse, transport og bortskaffelse af PCB-holdigt affald Krav om screening Anmeldelse af PCB-holdigt affald og særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg er beskrevet i 78 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Inden renovering eller nedrivning skal man undersøge, om der er PCB i bygningen eller dele heraf. I affaldsbekendtgørelsen bruges ordet screening, og screeningen skal.afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale i forbindelse med opførelsen eller renoveringen af en bygning eller et anlæg. Kravet om screening gælder for byggearbejder, der vedrører renovering eller nedrivning af bygninger eller anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden , hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m 2 af bygning eller anlæg eller frembringer mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden er også omfattet. Det fremgår af 78, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen, at et byggearbejde, der vedrører flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét. Er arbejdet omfattet af bestemmelsen, skal man udfylde et screeningsskema, se bilag 11 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Kan man ikke svare nej til samtlige spørgsmål i skemaet, skal bygherren foretage en kortlæg- 56

57 ning af de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB, se 79 i affaldsbekendtgørelsen Anmeldelse til kommunalbestyrelsen Inden byggearbejdet påbegyndes, skal bygherren indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indsendes samtidig med en ansøgning eller anmeldelse efter byggelovgivningen eller senest 2 uger inden byggearbejdet påbegyndes, se stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen. Anmeldelsens karakter afhænger af, om der efter screening er krav om en egentlig kortlægning. Er der konstateret PCB i byggematerialerne skal en anmeldelse ifølge 82 i affaldsbekendtgørelsen som minimum indeholde følgende oplysninger: Bygherrens navn og adresse Dato Bygherrens underskrift Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen Dato for kortlægningen Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse Byggeår og eventuelle renoveringsår Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver Forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale Placering af PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret De forventede affaldsmængder og typer Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Det er kommunen, der vurderer, hvornår affaldet kan betragtes som rent, og om affaldet egnet til materialenyttiggørelse, se afsnit 4.3.2, Ansvar for sortering af affald. Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen, uanset byggeaktivitetens størrelse, se afsnit 4.3.1, Affaldsproducerende virksomheder Transport Transporten skal varetages af en registreret transportør eller indsamler. Registrerede transportører og indsamlere findes via Miljøstyrelsens hjemmeside på Andre typer affald Værktøj og udstyr, fx klinger til knive og save, støvsugerposer og filtre, benyttet under en PCB-renovering bør opfattes som PCB-holdigt og håndteres efter gældende regler og bortskaffes som PCB-holdigt affald (BranceArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010). 57

58 Man skal også være opmærksom på, hvorvidt der er andre forureningskilder, fx bly eller asbest. 4.6 Bortskaffelse eller deponering PCB-holdigt affald skal som hovedregel enten deponeres eller destrueres (Miljøstyrelsen, 2011). Den respektive kommune anviser, hvordan man skal håndtere PCB-holdigt affald (Miljøstyrelsen, 2011). PCB-holdigt affald, som indeholder mere end 50 mg PCB / kg, må ikke deponeres på et overjordisk anlæg og skal som udgangspunkt destrueres. Affald med lavere PCB-koncentrationer skal som udgangspunkt også destrueres, dog er det tilladt at deponere affald, der ikke er forbrændingsegnet, fx beton. Deponeres PCB-holdigt affald, skal affaldsproducenten dokumentere PCB-koncentrationen i det pågældende affald, inden affaldet transporteres til deponeringsanlægget (Miljøstyrelsen, 2011). Landets eneste godkendte forbrændingsanlæg til destruktion af PCB er virksomheden NORD i Nyborg (det tidligere Kommunekemi A/S). NORD samarbejder med en række modtagestationer rundt om i landet, hvor PCB-holdigt affald kan afleveres. 58

59 5 Renoveringsarbejde Dette afsnit er opdelt på de enkelte afhjælpningsmetoder med en beskrivelse af de mere praktiske aspekter ved metoderne beskrevet i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Metodernes fordele og ulemper er opsummeret i afsnit 2.12, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper. afsnittet mangler fotos til illustration 5.1 Fysisk fjernelse Grundlag En række vejledninger og rapporter omhandler fjernelse af PCBholdige materialer: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010) Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering (Dansk Asbestforening, 2010) Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012) Den svenske hjemmeside ( 2012). Før fysisk fjernelse af byggematerialer bør man bl.a. gøre sig følgende praktiske overvejelser: Hvilke PCB-holdige materialer kan fjernes? Hvilket værktøj bør man anvende? Hvad gør man ved de tilstødende materialer? Hvad gør man ved overfladebelægninger? Hvad gør man ved andre materialer, fx termoruder? Disse overvejelser er beskrevet i de følgende afsnit Hvad kan fjernes Fjerner man PCB-kilderne opnår man en permanent løsning, og man vil derfor ofte foretrække at fjerne fuger, porøse materialer (beton, tegl), maling og loftplader. Termoruder, der måske indeholder PCB-holdig kantforsegling bør fjernes. Er der PCB-holdige kondensatorer bør disse også fjernes. Er der tale om en nedrivning, skal de PCB-kontaminerede byggematerialer 59

60 adskilles fysisk fra de rene materialer, så man kan sortere materialerne korrekt, se afsnit 4, Affaldshåndtering. Ved en indvendig renovering skal man være meget omhyggelig, når man fjerner PCB-holdige byggematerialer, idet man ellers risikerer at sprede PCB og genforurene bygningen. Man bør fjerne løst inventar, da det vil lette den efterfølgende rengøring og for at undgå, at det yderligere kontamineres. Spredning af PCB kan ske via støv, materialerester, affald mv. Fugerester tabt på gulvet og efterfølgende trådt ud kan give anledning til afgasning til indeluften over en længere årrække. Det er meget små mængder, der kan give problemer. 1 g PCB vil være 44 år om at fordampe i et værelse på 17 m 3, med et halvt luftskifte i timen og en PCB-koncentrationen i indeluften på laveste aktionsværdi på 300 ng/m 3, se afsnit 2.7, Ventilation. Hvordan man undgår spredning af PCB er beskrevet i afsnit 3, Sikkerhedsforhold. Ved håndtering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCBkoncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv. (Haven & Langeland, 2011), se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. I hulrum, kan PCB-koncentrationen være høj, fordi luftskiftet er meget lavt. Kommer man i kontakt med dette hulrum i forbindelse med renoveringsarbejdet, bør man forsøge at øge luftskiftet i hulrummet ud mod de ydre omgivelser, inden man åbner indefra Værktøj Alle vejledninger om PCB behandler emnet om brug eller ikke brug af elektriske værktøjer. Manuelle metoder er mest velegnede til primære kilder som fuger, der ikke er kemisk bundet til det tilstødende materiale. Anvender man elektrisk værktøj, skal man tage højde for arbejdsmiljømæssige forhold, fx værn mod støv og gasser samt støj og vibrationer. Derudover skal man ved brug af elektrisk værktøj bl.a. være opmærksom på følgende: Det er sværere at forhindre spredningen af støv og affaldsrester Man vil i nogen grad opvarme det, man skærer i Støj og vibrationer kan genere bygningens brugere. I en svensk undersøgelse fjernede man udvendige fuger og de første millimeter af den tilstødende beton vha. mekaniske værktøjer forbundet til en højkapacitetsstøvsuger. Undersøgelsen viste bl.a., at små fejl, fx afhoppede støvsugerslanger kan resultere i høje PCB-koncentrationer i luften (Sundahl et al., 1999). De elektriske værktøjer vil i nogen grad opvarme det, man skærer i. Det kan betyde øget afgasning af PCB. En svensk undersøgelse har dog vist, at ved udskæring af en fuge mod beton kommer temperaturen højst op på 70 C ved brug af forskellige elektriske værktøjer (skåret 60

61 med vinkelsliber og slibning med hhv. vinkelsliber og slibestift) (Rex & Sikander, 2006). De arealer, hvor fjernelse med elektrisk værktøj finder sted, skal rømmes for brugere, hvilket kan være både besværligt og omkostningstungt Fuger og tilstødende byggematerialer Den fysiske fjernelse af fuger kan foregå ved at skære fugerne ud. Det kan foregå manuelt eller ved at bruge elektrisk værktøj. Både Dansk Asbestforening og BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet detaljerede vejledninger om, hvordan man klargør arbejdsområdet og hvilke arbejdsmetoder man anvender ved fjernelse af udvendige og indvendige fuger (Dansk Asbestforening, 2010; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010). Københavns Kommune har udgivet en vejledning om fjernelse af elastiske fuger (Københavns Kommune, 2012). Vejledningerne beskriver også, hvad man skal gøre, hvis tilstødende materialer skal fjernes. Tilstødende materiale PCB fra en fuge kan overføres til det tilstødende materiale. Ud fra resultaterne af kortlægningen i bygningen ved man, hvor forurenet det tilstødende materiale er, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 2.4 og 5.7. Er der tale om en nedrivning er det være nødvendigt at separere det forurenende materiale fra resten af materialet af hensyn til affaldssortering. Er der tale om en renovering må man overveje, hvad man skal gøre ved de sekundære kilder, og hvorvidt det er muligt at skære hele eller dele af det forurenede materiale væk. Fjernelse af tilstødende materiale Fjernelse af det sekundært forurenede materiale kan foregå ved at skære, fræse, save, bore eller hugge med eller uden brug af elektrisk værktøj, se branchevejledninger, afsnit 5.1.3, Værktøj og afsnit 3, Sikkerhedsforhold. Gennem kortlægning og prøvetagning ved man, hvor langt den sekundære forurening er trængt ind i betonen, se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, 2 og 4. Det er mest oplagt at skære, hvor betonen ikke er forurenet, men der kan være praktiske årsager som bæreevne, elinstallationer eller placering, der gør det umuligt at skære i den afstand fra fugen. Skærer man længere inde, skal man tage de nødvendige forholdsregler, da der genereres PCB-holdig støv og gas. Tillader konstruktionen, at man skærer det sekundært forurenede materiale væk omkring dør- eller vinduesåbninger, kan man efterfølgende isætte en større dør eller vindue. 61

62 I nogle tilfælde kan fuger og tilstødende materiale skæres bort i én arbejdsproces. Efterfølgende kan man evt. separere fugen fra det tilstødende materiale på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen og tage de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006). Erfaringer med brug af værktøj En slibestift med konisk udformning kan effektivt slibe fuger i inderhjørner og andre steder, hvor det er svært at komme til (Rex & Sikander, 2006). Slibning med slibestift har i en svensk undersøgelse vist sig at afgive mindre PCB til luften end slibning med vinkelsliber. Slibestift vurderes derfor at være mest velegnet ved indendørs saneringer (Rex & Sikander, 2006) Overfladebelægninger Overfladebelægninger som maling, gulvlak mv. kan som regel slibes væk, dog ikke altid. Man må vurdere om fx væggens stabilitet påvirkes af behandlingen. Vurder også, hvor meget det underliggende materiale er kontamineret og dermed hvor dybt fjernelsesprocessen skal gå. Porøse overflader Typisk kan man sandblæse PCB-holdige porøse overflader som beton, hvor forureningen begrænser sig til de yderste 0,5 cm. Sandblæsningen blæser finkornet slibende sand på overfladen for at fjerne overfladelag og noget af det porøse materiale under. Man kan også sandblæse overfladen med metalkorn af forskellig størrelse, hvilket kan være mere effektivt end sandblæsning, når man også skal fjerne noget af selve byggematerialet. Metalkornene kan genbruges (Mitchell & Scadden, 2001). En sandblæsning genererer typisk kg kontamineret affald pr. m 2. Der findes forskellige overfladerensningsmetoder, men der er endnu ikke mange erfaringer med dem i Danmark. En metode er CO 2 - blasting, hvor små piller frossen CO 2 blæses mod overfladen. Affaldsmængden er mindre set i forhold til almindelig sandblæsning. Der findes også en metode, hvor metalkorn blandes med skumgummimateriale, der blæses på overflader, den såkaldte Sponge-jet metode. Denne metode har også reduceret affaldsmængde og blæsematerialet kan genbruges. Man kan også vaske vægge, loft og andre overflader med vand under højt tryk. Øges trykket kan vand også fjerne porøst materiale under overfladebelægningen. Vandet opsamles igen og bortskaffes efter gældende regler (Mitchell & Scadden, 2001). Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces, og der er derfor mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø. En finsk undersøgelse viste, at der efter sandblæsning af 62

63 vægge med PCB-holdig maling var behov for effektiv støvsugning af væggene og efterfølgende afvaskning, før PCB-koncentrationen på overfladen var acceptabel i forhold til eksponering ved berøring (Kuusisto et al., 2007). Bemærk, at den PCB-holdige maling havde forholdsvis lave PCB-koncentrationer, og at resultaterne skal ses i det lys. Ikke-porøse overflader Maling kan fjernes mekanisk eller kemisk fra ikke-porøse overflader som metal. Mekaniske fjernelse kan være sandblæsning, CO 2 - blasting eller manuel skrabning eller slibning (Mitchell & Scadden, 2001). Her kan også anvendes Sponges-jet, som omtalt ovenfor. Kemisk fjernelse kan ske med almindelig malingsfjerner, men den skal formentlig fjernes mekanisk efterfølgende. Gulvbelægninger Linoleumsgulv eller andre gulvbelægninger kan forholdsvis nemt fjernes, men man skal undersøge, om gulvlimen indeholder PCB, og dermed om den skal slibes eller renses af og under hvilke forholdsregler Fjernelse af andre materialer Termoruder Termoruder kan forholdsvis nemt fjernes fra bygningen, og man skal overveje, om selve vinduesrammen også skal skiftes pga. mulig kontaminering fra kantforseglingen i termoruden. Er der også en kalfatringsfuge med PCB omkring vinduet, vil det oftest være hensigtsmæssigt at fjerne hele vinduet med karm, da denne formentlig er kontamineret. Kondensatorer Fjern PCB-holdige kondensatorer fra bygningen og undersøg, om der er tegn på lækager. I givet fald bør man også fjerne det underliggende gulv, der er blevet kontamineret. Højspændingsinstallationer er behandlet i Københavns Kommunes Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012). Inventar og isoleringsmateriale Inventar kan være tertiært forurenet gennem optag af PCB fra luften. Det gælder især stole, sofaer og gymnastikmåtter med skumgummi, da skumgummi velvilligt optager PCB fra luften. Dette gælder også polyurethanskum brugt til isolering. Foto (Farum sep ?) af Farumlejlighed med sandblæste vægge og fjernet gulv? 63

64 5.2 Udtrækning Den bedst beskrevne og bedst afprøvede udtrækningsmetode består af en emulsion af et organisk opløsningsmiddel, fx toluen, d-limonen eller hexan, i vand og evt. et hydrofilt solvent, dvs. et organisk opløsningsmiddel, der er blandbart med vand, fx metanol eller ethanol (Quinn et al., 2009). I de test, der foretaget i Danmark, har man brugt en emulsion af d-limonen i vand samt ethanol og lidt eddikesyre. Der må ikke være brugere i rummet under udtrækningen. Metoden kan i princippet anvendes på alle typer kilder, dog ikke direkte på fuger, se afsnit 2.3, Udtrækning. Men eventuelle fugerester, der sidder tilbage efter fjernelse af selve fugen, kan godt behandles. Praksis I praksis fugtes overfladen ofte med sprit før udtrækningsmaterilaet påføres for at øge mobiliteten af PCB og mindske udtørringen af materialet. Desuden skal udtrækningsmaterialet tildækkes med folie, der forsegles omhyggeligt langs kanterne fx med alu-tape for at hindre udtørring. Udtørrer materialet mister den sin effekt (Krag & Kastberg, 2012). Normalt er flere behandlinger påkrævet. Generelt anvendes to behandlinger til tertiære kilder og tre behandlinger til sekundære og primære kilder. Hver behandling skal sidde i 2-3 uger. Efter endt behandling vaskes/tørres efter med vand eller sprit for at fjerne rester af udtrækningsmaterialet inden reetablering. Da flere behandlinger er nødvendige, kan det tage op til tre måneder at fuldende udtrækningen. Under arbejdet med udtrækningsmaterialet skal man pga. opløsningsmidlerne anvende åndedrætsværn og handsker (og evt. heldragt mod stænk). Metoden støver ikke. Udtrækningsmaterialet er brændbart (dog ikke selvantændende), og derfor skal slukningsudstyr være tilgængeligt. Efter behandlingen skal udtrækningsmaterialet bortskaffes som farligt affald, da den indeholder PCB. Der er ca. 3-6 kg affald pr. m 2 behandlet flade Offerfuger Offerfuger er nye midlertidige fuger, der erstatter gamle PCB-holdige fuger. De skal opsuge PCB fra de tilstødende materialer i løbet af et år eller mere, og herefter udskiftes de igen. Inden man lægger offerfuger, skal man vurdere, om der er primer på overfladen, og hvorvidt det kan forringe resultatet af udtrækningen. I en svensk undersøgelse var primeren formentlig medvirkende årsag til, at der ikke trængte så meget PCB ud i fugen (Sundahl et al., 2001). 64

65 5.3 Kemisk nedbrydning Kemisk nedbrydning fjerner kloratomerne fra PCB, så den mindre skadelige bifenyl er tilbage. Såvidt vides, er der ikke danske erfaringer med dette. Den såkaldte aktiverede udtrækningsmetode-metode Activated Metal Treatment System (AMTS) er en patenteret metode, hvor man anvender udtrækningsmateriale tilsat metalkomponenter, som nedbryder PCB. Der er tale om bimetalliske partikler bestående af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al, 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al, 2009). Fremgangsmåde er den samme som ved udtrækning, se afsnit 5.2 Udtrækning, men der er ikke gennemført forsøg med fuldskala-sanering endnu. Det aktiverede udtrækningsmateriale er på nuværende tidspunkt for dyrt i forhold til omkostningerne ved at skaffe sig af med det ikke-aktiverede udtrækningsmateriale som farligt affald, se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning. 5.4 Udbagning Der findes ingen præcise retningslinjer for, hvordan man udbager PCB. I praksis er udbagning blevet gennemført i tre cases i Danmark, men med forskellige fremgangsmåder. Erfaringerne fra de tre cases er samlet i bilag A, Erfaringer med udbagning. Metoden er overordnet beskrevet i afsnit 2.5, Udbagning. Erfaringerne med udbagning viser: at lokal opvarmning kan være effektivt til at nedbringe PCBkoncentrationen i sekundære kilder med høj PCB-koncentration. at opvarmning af hele rum/lejlighed/bygning kan være effektivt til nedbringe PCB-koncentrationen i tertiære kilder, efter man har fjernet de sekundære. at man opnår bedre resultater ved lokal opvarmning af sekundære kilder ved at fjerne maling og minimere spredning af PCB før opvarmning, end hvis man undlader at fjerne maling. at ved fuldskalaforsøg er en kort opvarmningsperiode ikke tilstrækkelig. Den pulje, som kan mobiliseres ved varmepåvirkning er ikke udtømt efter fem dages opvarmning, og man kan fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). at PCB-afgivelsen fra væggene er ubetydelig uden luftrensning under udbagningen. Luftrensning eller et tilsvarende luftskifte med ren luft er således vigtig for, at udbagning fungerer optimalt (Lundsgaard, 2011). 65

66 Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udbagning virker på alle materialetyper eller på alle sekundære og tertiære kilder. 5.5 Indkapsling Indkapsling kan i princippet benyttes på både primære, sekundære og tertiære kilder i en PCB-forurenet bygning. Der to typer indkapsling. Man kan enten afdække med alutape eller påføre speciallakker. Indkapsling med alutape Fjerner man fugerne, kan man lægge nye fuger, som dog efterfølgende vil fungere som offermateriale, se afsnit 2.6, Indkapsling. Det er vigtigt, af fladerne ved siden af fugen er rengjort, så tapen fæster bedst muligt. Tapen skal ligge helt tæt til underlaget, uden luftlommer, der kan skabe forbindelse til den omgivende luft. Tapen skal dække hele fugen. Når fugerne er dækket med alutapen, beskyttes tapeafdækningen i hele sin længde med lister eller plader udskåret til formålet. Også her skal arbejdet være udført omhyggeligt. Listerne skal være fastgjort tæt til underlaget og skal dække tapen overalt. Det er vigtigt, at tapen ikke beskadiges eller gennembrydes, fx af skruer under påsætning af listerne. Figur x viser nogle eksempler på korrekt inddækning af alutape med lister. Figur x. foto af liste/afdækning mangler Indkapsling med lak Vælger man at fjerne fuger, skal man fjerne så meget fuge som muligt. Efterfølgende gøres fladerne omkring fugen rene, og lakken påføres. Producentens anvisning følges, eller et specialfirma med erfaring i påføringen af lakken skal udføre opgaven. Lakken påføres i flere lag og når den er tør, lægges en ny fuge. Typisk påføres lakken henover fugen og i et bælte med en bredde på mindst 5 cm på hver side af fugen. Dette gælder også, hvis man påfører lakken direkte ovenpå den eksisterende fuge. Der er mindst to produkter på markedet. Et tokomponent epoxy baseret produkt og et dansk silikat baseret produkt. Producenten angiver selv, at deres produkt først og fremmest er egnet til sekundære og tertiære kontaminerede bygningsdele, fx beton og malede vægge. Er der tale om tertiært kontaminerede kilder, fx vægge, loftplader eller lignende, kan der være store materialeomkostninger da nogle af lakkerne er kostbare. 66

67 5.6 Ventilation Ventilation fjerner ikke PCB effektivt, men kan medvirke til at holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau. Afgasningen af PCB er ikke konstant, idet bl.a. temperatur og selve PCB-koncentrationen i indeluften betyder noget for afgasningen, se afsnit 2.7, Ventilation. Hertil kommer, at der efter mange år med PCBholdige byggematerialer i en bygning, er sekundære og tertiære kilder, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, Afsnit 1.5. Disse kilder kan også afgasse PCB til indeluften. Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet, selvom de primære kilder er fjernet, fordi ventilation i sig selv kan føre til en ændring af emissionen fra de øvrige kilder. Man skal derfor tage alle kilder i betragtning, når man overvejer ventilation som afhjælpende foranstaltning. Som en del af den midlertidige afhjælpning, vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Har man målt PCB-koncentrationen i indeluften efter disse midlertidige tiltag, har man også et indtryk af, hvor meget det har nedbragt PCB-koncentrationen i indeluften. Det kan være hensigtsmæssigt at udlufte skoler og daginstitutioner om morgen, inden børnene kommer. I en række cases er koncentrationen af PCB i indeluften blevet reduceret ved øget korrekt indreguleret og balanceret ventilation, se afsnit 2.7, Ventilation. Både recirkulering og trykforhold kan have betydning for koncentrationen. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forværret PCB-koncentrationen i indeluften. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. Nedenfor er gennemgået nogle forhold ved mekanisk ventilation som man skal være opmærksom på. Afbrudt drift I en case med PCB i udvendige fuger er der opnået en markant reduktion i PCB-indholdet i indeluften ved at aktivere ventilationsanlægget til konstant drift. Der var målt høje PCB-koncentrationer i indeuften uden brugere i bygningen, og hvor den behovstyrede ventilation ikke kørte. Trykforhold Ventileres med overtryk, kan det muligvis mindske PCB-emissionen fra forurenende fuger eller modvirke luftstrømme til lokalet fra hulrum i bygningsdele med høje PCB-koncentrationer. En ændring af dette kan øge PCB-koncentrationen i lokalet. Omvendt kan man forestille sig, at ventilation med udsugning fra et lokale kan betyde, at undertrykket for- 67

68 årsager diffuse luftstrømninger gennem facaden (infiltration). Er der udvendige PCB-fuger, kan det betyde tilførsel af PCB-holdig luft. Recirkulation Recirkulering bør helt undgås, når der er PCB indendørs. Ventilationsanlæg skal have fuldstændig separate indblæsnings og udsugningskanaler. Bemærk, at indblæsningsluften ikke må forureneres af udvendige PCB-kilder. Ombygges ældre anlæg med oprindelig recirkulation, skal man rengøre indblæsningskanaler og måle PCB-koncentrationen i indblæsningsluften (udeluften) for at kontrollere, om der er rester af PCB, efter luften har passeret anlægget. Bemærk, at nogle typer varmegenvindings-aggregater, fx roterende varmevekslere, ikke har en 100 % adskillelse af indblæsnings- og udsugningsluften. Varmegenvindings-aggregater uden fuldstændig separat indblæsning og udsugning bør derfor ikke anvendes i bygninger med PCB. Indtag Ved ventilering med frisk luft bør man sikre sig, at luften som blæses ind i bygningen, er fri for forhøjede PCB-koncentrationer. Man bør sikre sig, at den rene luft ikke tages i umiddelbar nærhed af fx udvendige fuger, så der er risiko for forurening af indblæsningsluften. Dette gælder også bygninger uden et egentlig indeklimaproblem, men hvor der er PCB i dele af de udvendige facader. Temperatur Temperaturen i bygningen kan ikke nødvendigvis holdes nede på trods af et højt luftskifte, og derfor bør temperaturforhold tages i betragtning, især hvis øget ventilation er eneste afhjælpningstiltag. Høje temperaturer kan sandsynligvis skabe en højere PCB-koncentration på trods af et højt luftskifte. Man kan derfor med fordel anvende solafskærmning sammen med andre tiltag for at nedbringe koncentrationen. Luftskiftets størrelse Ventilationens evne til at sænke PCB-koncentrationen i indeluften afhænger af, hvor stort luftskiftet er, og hvor meget det øgede luftskifte påvirker emissionen fra kilderne, der i visse tilfælde vil øges for at kompensere faldet i luftkoncentrationen, se afsnit 2.7, Ventilation. Det er ikke undersøgt, om der findes en optimal luftskifterate, hvor PCBkoncentrationen i et givent lokale ikke bliver mindre, selvom luftskiftet øges. Under PCB-saneringer anbefales et luftskifte på 10 gange i timen, så længe saneringen står på (Dansk Asbestforening, 2010). Det høje krav til luftskiftets størrelse skyldes de særligt forhøjede PCBkoncentrationer under saneringen. Et luftskifte på 10 gange i timen støjer og skaber trækgener for brugerne, og kan derfor ikke anbefales under almindelig brug af bygningen. Derudover er et luftskifte på 10 gange i timen forbundet med et meget stort energiforbrug. På nuværende 68

69 tidspunkt vurderes det, at man med fordel kan ventilere med så stort et luftskifte som muligt, dog uden gener for bygningens brugere (Haven & Langeland, 2011). Man skal tage højde for årstidsvariationer, da disse kan have indflydelse på, hvor meget ventilationen sænker PCB-koncentrationen i indeluften, idet temperaturen påvirker kilderne (Haven & Langeland, 2011). Ventilationstype/-princip Det er ikke undersøgt, om ventilationstypen har betydning for reduktionen af PCB-koncentrationen. Man kan derfor ikke fremhæve et ventilationsprincip frem for et andet. Ventilationens tidshorisont Øget ventilation reducerer stort set omgående PCB-koncentrationen i indeluften. Man behøver derfor ikke vente mange dage fra igangsættelse af tiltaget til virkningen indtræder. Det er blandt andet derfor, at øget ventilation anbefales som en mulig midlertidig foranstaltning (Sundhedsstyrelsen, 2011). Ventilationen bør som minimum være aktiv, når brugerne opholder sig i bygningen. Teoretisk set kan reduceret ventilation om natten øge PCBkoncentrationen i indeluften pga. afgasning fra kilderne og dermed også potentielt øge afsætningen af PCB på overflader (tertiær forurening). PCB en vil igen kunne fordampe, når ventilationen øges og PCBkoncentrationen nedsættes derfor ikke så effektivt. Økonomi og ventilation Omkostningerne forbundet med at øge ventilationen afhænger i høj grad af de eksisterende forhold. Findes der et mekanisk ventilationsanlæg i forvejen? Er det muligt at opnå et tilstrækkeligt luftskifte under de eksisterende forhold? Figur 6 viser forskellige muligheder for at opnå øget luftskifte under forskellige eksisterende forhold. 69

70 Figur 6. Skematisk oversigt over muligheder for øget ventilation under forskellige eksisterende forhold. Både etableringspris og driftsomkostninger har stor betydning. Driftsomkostningerne ved at drive et ældre anlæg kan over en kort årrække i mange tilfælde overstige etableringspris og driftsomkostninger ved et nyt energieffektivt anlæg. Når man skal beslutte, om man skal ombygge et eksisterende anlæg eller etablere et nyt, bør den forventede resterende levetid også tages i betragtning. Hvilken løsning, der er den bedste og billigste, beror bl.a. på indhentning af tilbud. En opjustering af ventilationsraten på eksisterende ventilationsanlæg, vurderes som den billigste måde at opnå øget ventilation. Kontrolmålinger af PCB i indeluften efter en opjustering kan eventuel afgøre, om anlægget på sigt skal ombygges eller udskiftes. Der er dog ingen garanti for at PCB-koncentrationen kan reduceres tilstrækkeligt selv ved en ombygning, udskiftning eller etablering af et nyt ventilationsanlæg. Øger man ventilationen ved at åbne vinduer enten manuelt eller automatisk i brugstiden, bør det tages i betragtning, at PCBkoncentrationen sandsynligvis vil variere i løbet af dagen, alt efter om vinduerne står åbne eller er lukkede. Det kan derfor være svært at opnå en konstant lav PCB-koncentration med denne metode. 5.7 Luftrensning Der findes luftrensere med kulfiltre, der kan rense forurenet indeluft. De kan normalt give et luftskifte på ca. 100 m 3 /time (Haven & Langeland, 2011). Man skal sikre sig, at der er tilstrækkelig opblanding af luften i rummet og afhængigt af rummet størrelse og graden af forurening af indeluften, kan det være nødvendigt med flere luftrensere. Støjgener og psykologiske påvirkninger af brugerne skal tages i betragtning. Kulfiltrene skal vedligeholdes og det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsværdier. 5.8 Rengøring Der er rengøring som midlertidigt afhjælpningstiltag og rengøring under og efter selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet Midlertidig afhjælpning Den midlertidige afhjælpning indebærer en øget rengøringsfrekvens evt. i kombination med øget ventilation. Rengøringen skal fjerne støv og partikler på overflader og i indeluften, da dette vil indeholde PCB. Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under 70

71 støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå afstøvning med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen og vask hænder bagefter. Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres i henhold til gældende regler. Sørg for, at rengøringsudstyr, der måtte komme i kontakt med primære kilder kasseres direkte og ikke indgår i den videre rengøring. Efterfølgende foretages jævnligt rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter. To grundige ugentlige rengøringer anbefales, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmidler (Haven & Langeland, 2011) Renovering Man bør indlede renoveringen med en hovedrengøring af hele bygningen, også ventilationskanaler, friskluftsventiler og hulrum. Det er vigtigt at undgå, at hulrum med høje PCB-koncentrationer i luften åbnes ind til indeluften, da dette kan kontaminere yderligere. Det anbefales at undertrykventilere eller ventilering ud til det fri inden der åbnes til hulrum, der kan indeholde høje koncentrationer af PCB i luften (Haven & Langeland, 2011). Under en renovering rengøres løbende og efter renoveringen slutrengøres, se afsnit 3.3, Spredning af PCB til omgivende miljø, hvor rengøringen er beskrevet i forbindelse med at undgå spredning til det omgivende miljø Inventar Inventar fra en PCB-forurenet bygning kan være mere eller mindre kontamineret med PCB alt efter, hvad det er for materialer og hvor høj koncentrationen af PCB i indeluften har været. Man skal være opmærksom på, at inventar kan være forurenet i en grad, der kræver særlig affaldshåndtering, se afsnit 4.3.3, Klassificering af affald. Desuden skal man være opmærksom på, at forurenet inventar kan afgive PCB til indeluften igen. Således kan en genindsættelse af PCBforurenede møbler i et rum efter en renovering være en kilde til PCBforurening af indeluften. Man skal være særlig opmærksom på, at skumholdige materialer fx i møbelpolstringer kan indeholde PCB, se afsnit. 5.9 Administrative tiltag Som led i en afhjælpningsplan kan man begrænse opholdet i rum med forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Man skal sikre, at brugerne er informeret om restriktionerne, fx ved skiltning. 71

72 I Arbejdstilsynets instruks om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011) er angivet et eksempel, hvor valide målinger viser en koncentration af PCB på 3017 ng/m 3 i indeluften i et rum. En ansat arbejder fire timer om dagen, fem dage om ugen i rummet. Dette omregnes til 20 timer om ugen, hvilket svarer til ca. 12 % af en uges totale timetal. De vejledende aktionsværdier korrigeres for den begrænsede opholdstid, dvs. de 300 ng/m 3 ved 24 timers ophold syv dage om ugen, bliver til 2520 ng/m 3 ved 20 timers ophold i løbet af en uge. De vejledende aktionsværdier på 2000 ng/m 3 hhv ng/m 3 korrigeres til ng/m 3 hhv ng/m 3, men disse værdier er ikke relevante, da Arbejdstilsynet ikke accepterer værdier over ng/m 3. Arbejdstilsynet skriver, at man i dette eksempel typisk vil give et påbud med en frist på to år om, at der træffes foranstaltninger, så koncentrationen på de 3017 ng/m 3 sænkes til under ca ng/m 3. I en sådan situation må det samtidigt sikres, at arbejdstiden på de 20 timer om ugen ikke øges og at eventuelle nye brugere af rummet bliver informeret om betingelserne for opholdstid. 72

73 Referencer Publikationer, der henvises til i anvisningen Allen J., Minegishi T., McCarthy J., Fragala M., Coghlan K., Stewart J. & MacIntosh D. (2011). Performance Evaluation of Mitigation Methods for PCBs in Construction Materials. Proceedings of Indoor Air 2011, June 5, Andersson, M., Ottesen, R.T., Volden, T. (2004). Building materials as a source of PCB pollution in Bergen, Norway. Science of the Total Environment. 325, Arbejdstilsynet. (2007). Grænseværdier for stoffer og materialer (Atvejledning C.0.1). Lokaliseret på: Arbejdstilsynet. (2008). Åndedrætsværn (At-vejledning D.5.4). København. Lokaliseret på: mv/arbejdets-udforelse/at-vejledninger-om-arbejdets-udforelse/d5- personlige-vaernemidler/d54-andedraetsvaern.aspx Arbejdstilsynet. (2011). PCB i bygninger (At-intern instruks nr. 3/2011). København. Lokaliseret på: Bent S., Böhm K., Böschemeyer L., Gahle R., Michel W., Schmidt C. & Weber F. (1994). Verfahrensweisen bei mit polychlorierten Biphenylen (PCB) belasteten Innenräumen am Beispiel zweie hagener schulen. Gesundheitswesen, 56, Bent S., Rachor-Ebbinghaus R. & Schmidt C. (2000). Sanierung von hochgradig mit ploychlorierten biphenylen (PCB) belasteten Innenräumen durch komplettes Entfernen der Primär- und sekundärquellen. Gesundheitswesen, 62, Beskæftigelsesministeriet. (2004). Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 559 af 17/06/2004). København. Lokaliseret på: Beskæftigelsesministeriet. (2010a). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) (LBK 1072 af 07/09/2010). København. 73

74 Lokaliseret på: Beskæftigelsesministeriet. (2010b). Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (BEK nr 1706 af 15/12/2010). København. Lokaliseret på: Beskæftigelsesministeriet. (2010c). Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (BEK 1516 af 16/12/2010). København. Lokaliseret på: Beskæftigelsesministeriet. (2013a). Bekendtgørelse om bygherrens pligter (BEK nr. 117 af 05/02/2013). København. Lokaliseret på: Beskæftigelsesministeriet. (2013b). Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeriet (BEK 110 af 05/02/2013). København. Lokaliseret på: Bonner A. (2011). Sanierung PCB-belasteter Gebäude. Gefahrstoffe, Reinhaltung der Luft, vol. 71, nr. 7/8 Juli/August, pp BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg. (2010). Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer. København. Lokaliseret på BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg. (2012). Støv på byggepladsen. København. Lokaliseret på: By- og Boligministeriet. (2001). Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, København. Currado G. M. & Harrad S. (2000). Factors Influencing Atmospheric Concentrations of Polychlorinated Biphenyls in Birmingham. U.K. Environmental Science and Technology, 34, Dansk Asbestforening. (2010). Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering. Lokaliseret på Dansk Standard. (2008). Karakterisering af affald bestemmelse af udvalgte polyklorerede biphenyler (PCB) i fast affald ved brug af kapil- 74

75 largaskromatografi med elektronfangst eller ved massespektrometrisk bestemmelse (DS/EN 15308:2008). Charlottenlund. DeVor R., Carvalho-Knighton K., Aitken B., Maloney P., Holland, E., Talalaj L., Fiedler R., Elsheimer S., Clausen, C. A. & Geiger, C. L. (2008). Dechlorination comparison of mono-substituted PCBs with Mg/Pd in dif-ferent solvent systems. Chemosphere, 73, DeVor R., Carvalho-Knighton K., Aitken B., Maloney P., Holland, E., Talalaj L., Elsheimer S., Clausen, C. A. & Geiger, C. L. (2009). Mechanism of the degradation of individual PCB congeners using mechanically alloyed Mg/Pd in methanol. Chemosphere, 76, Europarådet. (2004). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og ændring af direktiv 79/117/EØF. Lokaliseret på: :DA:PDF Europarådet. (2008). Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006. Lokaliseret på: 5:da:PDF Frederiksen M., Meyer H. W., Ebbehøj N. E. & Gunnarsen L. (2012). Polychlorinated biphenyls (PCBs) in indoor air originating from sealants in contaminated and uncontaminated apartments within the same housing estate. Chemosphere, 89, Frimannsson á Brunni K. & Jensen S. (2010). Evaporation of PCBs from elastic sealants. Roskilde: Roskilde Universitets Center. Grarup A. (2011). Skude og Jacobsen rapport om pilotprojekt i Højmeskolen i Odense fra Guo Z., Liu X., Krebs K. Stinson R. A., Nardin J. A., Pope R. H. & Roache N. F. (2011). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 1. Emissions from Selected primary Sources (EPA/600/R-11/156). Durham: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: Guo Z. (2012). Literature review of remediation methods for PCBs in buildings (EPA/600/R-12/034). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: 75

76 Guo Z., Liu X., Krebs K.A., Greenwell D.J., Roache N.F., Stinson R.A., Nardin J.A. & Pope R.H. (2012a). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 2. Transport from Primary Sources to Building Material and Settled Dust (EPA/600/R-11/156a). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: Guo Z., Liu X., Krebs K.A., Roache N.F., Stinson R.A., Nardin J.A., Pope R.H., Mocka C.A. & Logan R.D. (2012b). Laboratory Study of Polychlorinated Biphenyl (PCB) Contamination and Mitigation in Buildings. Part 3. Evaluation of the Encapsulation method (EPA/600/R- 11/156b). Cincinnati: U. S. Environmental Protection Agency. Lokaliseret på: Hansen H. E., Kjerulf-Jensen P. & Stampe O. B. (1997). Varme- og Klimateknik, grundbog. Ballerup: Danvak. Haven R. & Langeland M. (2011). Afhjælpningstiltag ved forhøjede PCB-niveauer i indeklimaet. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet. Lokaliseret på: Herrick, R. F., Meeker, J. D., Hauser, R., Altshul, L., Weymouth, G. A. (2007). Serum PCB levels and congener profiles among US construction workers. Environmental Health, 6, 25. Hougaard T. (2011) Temperaturkorrektion af koncentrationen af PCB i indeluften. Personlig kommunikation, Golder Associates. Kolarik B., Gunnarsen L. & Grarup A. (2012). PCB fugefjernelse løser ikke problemet. Teknik & Miljø, Stads og Havneingeniøren, 9, Krag R. & Kastberg M. (2012). PCB pilotprojekt på Politiskolen, beliggende Brøndbyøster Boulevard 22, Brøndby. JORD MILJØ A/S. Krag R. & Rasmussen, P. C. (2011a). AMTS demonstrationsprojekt Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt. PCB-remediation. Lokaliseret på: pdf Krag R. & Rasmussen, P. C. (2011b). AMTS demonstrationsprojekt Birkhøjterrasserne, Farum Midtpunkt: Fase 2. PCB-remediation. Lokaliseret på: content&view&id=53&itemid=61&lang=da 76

77 Kuusisto S., Lindroos O., Rantio T., Priha E., Tuhkanen T. (2007). PCB contaminated dust on indoor surfaces Health risks and acceptable surface concentrations in residential and occupational settings. Chemosphere, 67, Københavns Kommune. (2012). Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet. Lokaliseret på: Lundsgaard C. (2011). Statusopdatering pr vedrørende pilotprojekter i Birkehøjterrasserene. SBMI A/S for KAB. Projekt nr. SBMI Lokaliseret på: Maloney P., DeVor R., Novaes-Card S., Saitta E., Quinn J., Clausen C. A. & Geiger C. L. (2011). Dechlorination of polychlorinated biphenyls using magnesium and acidified alcohols. Journal of Hazardous Materials, 187, Miljøministeriet. (1998). Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (BEK nr. 925 af 13/12/1998). København. Lokaliseret på: Miljøministeriet. (2011). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen) (BEK nr 719 af 24/06/2011). København. Lokaliseret på: Miljøministeriet. (2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) (BEK nr af 18/12/2012). København. Lokaliseret på: Miljøstyrelsen. (2011). Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald (05/07/2011, j.nr. MST ). København. Lokaliseret på: 754C6829D4C0/0/5juli2011OrienteringomhåndteringafPCBholdigtbygg eoganlægsaffald.pdf Miljøstyrelsen. (2012). PCB fakta ark. Lokaliseret på: 471E4C3DC1B9/0/PCBfaktaarkfinal5marts2009.pdf Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2010). Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (LBK nr. 132 af 05/02/2010). København. Lokaliseret på: 77

78 Mitchell S. J. & Scadden R. A. (2001). PCB Decontamination Methods for Achieving TSCA Compliance During Facility Decommissioning Projects (Technical Paper #0102 presented at NDIA 27th Environmental Symposium and Exhibition, April 25). Austin, Texas. Lokaliseret på: lndia01.pdf Paasivirta J. & Sinkkonen S.I. (2009). Environmentally relevant properties of all 209 polychlorinated biphenyl congeners for modelling their fate in different natural and climatic conditions. Journal of Chemical and Engineering Data, 54, Quinn J.W., Clausen C. A., Geiger C. L., Coon C., Filipek L. B., Berger C. M. & Milum K. M. (2009). Removal of PCB and other halogenated or-ganic contaminants found in ex situ structures (United States Patent No. US 7,582,682 B2). Lokaliseret på: pdf) Rex G. & Sikander E. (2006). Åtgärder vid sanering av PCB-haltiga fogmassor. Studie och rekommendationer om skyddsåtgärder, utrustning och rutiner (Rapport fra Riv- och Saneringsentreprenôrerne inom Sveriges Byggindustrier). Sverige. Sikander E., Sundahl M., Tornevall M., Ek-Olausson B., Hjorthage A., Rosell L. & Johannesson P.-O. (1999) Utveckling och utvärdering av metoder för utbyte av PCB-haltiga fogmassor. SP Sveriges Provningsoch Forskningsinstitut, SP Rapport 1999:07,ISBN Sundahl M., Hjorthage A., Tostensson C. & Ek-Olausson B. (2001). Spridning av PCB från PCB-haltiga fogmassor till angränsande byggmaterial, provetagningar, analyser och utvärdering (SP rapport 2001:02). Sverige: Sveriges Provnings- og Forskningsinstitut. Sundhedsstyrelsen. (2011). Bilag: Helbredsrisiko - PCB i byggematerialer (Sundhedsstyrelsen). København. Lokaliseret på %20og%20skimmelsvamp/bilag-risiko-endelig1.ashx Wingfors, H., Seldén, A. I., Nilsson, C., Haglund, P. (2006). Identification of markers for PCB exposure in plasma from Swedish construction workers removing old elastic sealants. British Occupational Hygiene Society, 50, Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (BEK nr af 23/09/2010). København. Lokaliseret på: 78

79 aincontent_dokumentnoter1 Kvalitetssikring i byggeriet med tilhørende vejledning (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2000). Hjemmesider, der henvises til i anvisningen (2013). PCB i arbejdsmiljøet. Lokaliseret på: (2012). Dansk hjemmeside om PCB. Lokaliseret på: (2012). Svensk hjemmeside med vejledning om PCB og byggeri. Lokaliseret på: (2011). Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, hjemmeside for pcb-netværket. Lokaliseret på: 79

80 Bilag A. Erfaringer med udbagning I Danmark har man anvendt udbagning som afhjælpningsmetode ved PCB renovering i tre cases, men med forskellige fremgangsmåde. Case Børnehuset Metoden er brugt første gang i børneinstitutionen Børnehuset i Rudersdal Kommune, hvor man havde konstateret en PCB-koncentration i fuger omkring døre og vinduer på op til ca mg/kg. PCBkoncentrationer i maling, beton mv. blev ikke målt. Forud for udbagningen blev alle PCB-holdige fuger og de første millimeter af de tilstødende materialer fjernet indvendigt og udvendigt. Desuden blev gulvbelægninger og alle bløde materialer fjernet, og der blev gjort grundigt rent. Derudover fjernede man alt, der ikke kunne tåle opvarmning til 50 C. Der blev opvarmet i en periode på fire dage og ca. tre uger efter i en periode på syv dage, begge gange til 50 C. Under den første opvarmning blev de berørte rum ventileret med et luftskifte på 10 gange i timen med frisk luft og med kulfiltrering af afkast. I den anden opvarmningsperiode blev luften recirkuleret gennem et aktivt kulfilter med samme luftskifte. Der blev målt meget høje koncentrationer af PCB i indeluften under opvarmningen, som tydeligvis øgede fordampningen fra materialer og overflader. Figur A.1 viser PCB-koncentrationer i indeluften målt over tid før opvarmningen, efter de to opvarmninger og op til tre år efter udbagningen. Det fremgår, at opvarmningen har reduceret PCBkoncentrationen i indeluften. 80

81 FigurA.1. PCB-koncentrationer i indeluften før og efter opvarmning med hhv. øget ventilation recirkuleret kulrenset luft. ( 2011). Målingerne er udført om sommeren og er temperatur-korrigeret til 21 C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011) Case Højmeskolen På Højmeskolen i Odense er udbagning anvendt på et begrænset område af to vægge omkring en dilationsfuge. Formålet var at nedbringe PCB-koncentrationen i den sekundært forurenede beton. Dilatationsfuger med et indhold på mg PCB/kg blev fjernet og kanterne blev slebet. Derefter blev der installeret skinner med varme og luftskiftet blev øget hen over og i nærheden af åbningen. Opvarmningsperioden var fire timer med en temperatur på C og en ventilation på 1000 m 3 /h. Forsøget blev udført i to klasselokaler (rum 1 og rum 2). I begge lokaler blev de primære kilder fjernet. I rum 1 fjernede man de primære kilder under kontrollerede forhold med afskærmning, så PCB-afsætningen på rummets øvrige flader blev minimeret. I rum 2 blev de primære kilder fjernet uden særlige tiltag, dvs. uden afskærmning. Endvidere blev alle malede overflader slebet af i rum 1, og gulvet blev fjernet, mens dette ikke blev gjort i rum 2. PCB-koncentration i vægmalingen var 1800 mg/kg og i den tilstødende beton var indholdet 35 mg/kg i 25 millimeters afstand fra fugen (Grarup, 2011). Efter opvarmningen blev der lagt nye fuger alle steder, og PCBkoncentrationen i rumluften blev målt igen (Grarup 2011). Resultaterne er vist på Figur A.2. De fleste målinger er taget ved C og nogle enkelte med 19 C (Grarup, 2011). For at gøre målingerne sammenlignelige er de temperaturkorrigeret til 21 C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011). Det ses, at opvarmningen har haft en 81

82 reducerende effekt på PCB-koncentrationen i indeluften. Desuden tyder målingerne på, at afskærmning, fjernelse af maling mv. i rum 1 yderligere har haft en positiv effekt, da faldet i koncentrationen er relativt større end i rum 2. Figur A.2. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter 4 timer med lokal opvarmning af sekundær kilde og lokal øget ventilation, gennemført i to klasselokaler på en skole i Odense (Grarup, 2011). Klasselokalerne (rum 1 og rum 2) er behandlet forskelligt inden opvarmningen, jf. ovenstående tekst. Case Birkhøjterasserne Der er gennemført to forsøg med udbagning i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt. Pulterkammer Første forsøg blev gennemført i et pulterkammer på 11 m 3 i en PCBforurenet lejlighed. I pulterkammeret var der 25 m 2 malet overflade med en koncentration af PCB i malingen på mg/kg. Primære kilder (fuger) og sekundere kilder (5 cm beton langs fugen) blev skåret bort, og der blev sat en ny dør og karm i. Der var to opvarmningsperioder. Under begge opvarmninger var der dels perioder, hvor luften blev renset vha. kulfilter og et luftskifte på 10 gange i timen, dels perioder uden luftrensning og med et luftskifte på gange i timen (afhængigt af temperaturen). I den første opvarmningsperiode var rummet opvarmet til C i ti dage. Efter fem uger med normal temperatur blev der gennemført endnu en opvarmning, hvor temperaturen blev øget trinvis med fem grader fra 27 til 43 C. I begge opvarmningsperioder blev PCB-koncentrationen i rumluften målt i perioder med og uden kulfiltrering af luften. Resultaterne er vist på figur A.3, øverst. 82

83 Lejlighed I det andet forsøg blev metoden afprøvet i en hel lejlighed med et volumen på 280 m 3. Forud for opvarmningen blev fuger med tilstødende beton skåret bort, og gulv og køkkenelementer blev fjernet. Malingen med en PCB-koncentration på mg/kg var stadig på væggene, og det malede areal var i alt 390 m 2. Under første opvarmning blev temperaturen holdt på C i fem dage. Efter indeluftmålinger ved normal temperatur, blev opvarmningen til 50 C gentaget i fem døgn. Under hele opvarmningsperioden blev luften renset igennem kulfiltre med et luftskifte på 4,2 gange i timen (Lundsgaard, 2011). Resultaterne er vist på figur A.3, nederst, og for at gøre det muligt at sammenligne målingerne, er de temperaturkorrigeret til 21 C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010, Hougaard, 2011). 83

84 Figur A.3. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter udbagning i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt. Øverst: Udbagning i et pulterkammer og b) Nederst: Udbagning i en hel lejlighed (Lundsgaard, 2011). Betydningen af øget ventilation under udbagning blev påvist i Farum Midtpunkt, hvor PCB-koncentrationen blev målt både med og uden øget luftskifte.. Det er vigtigt med kulfiltrering af luften under udbagningen for at fjerne den PCB, der afgasser. 84

85 Bilag B. Resultater med udtrækning På en tertiært forurenet flade af malet beton med ca. 300 mg PCB /kg har man efter to behandlinger med et udtrækningsmateriale opnået en reduktion på 99 % af PCB-koncentrationen. Forsøg med hhv. to og tre overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton med en PCB-koncentration på ca mg/kg viste en reduktion på hhv. 96 % og 99 % af PCB-koncentration i en afstand af 0-1 cm fra den oprindelige fugeplacering. Efterfølgende målinger viste en reduktion af emissionen fra dørfalsene på 97 % for begge forsøg. Den oprindelige emission var knap ng/m/dag, se B.1(Krag & Rasmussen, 2011a; 2011b). Der er således gode resultater fra de test, der hidtil er gennemført. Figur B.1. Effekt af udtrækningsbehandling af dørfals: a) PCB-koncentration i beton ved dørfals (sekundær kilde) og b) emission fra dørfalsen. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. (Krag & Rasmussen, 2011a; 2011b). 85