Renovering af bygninger med PCB

Transkript

1 Renovering af bygninger med PCB Høringsudgave Mangler en del af illustrationerne Mangler sproglige rettelser Helle Vibeke Andersen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

2 Titel PCB 2 Undertitel Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2013 Forfatter Helle Vibeke Andersen Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

3 Indhold Indledning... 6 Anvisningens udgangspunkt... 6 Anvisningens opbygning Renoveringsproces Planlægning Vurdering af skitseforslag Valg af afhjælpningsmetode Udbud Bygherrens egen planlægning Udførelse Kontrol og dokumentation Information og kommunikation Afhjælpningsmetoder Afhjælpningsprincipper Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Solafskærmning Administrative tiltag

4 2.12 Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper Sikkerhedsforhold Arbejdsmiljø Sikkerhed for brugere Spredning af PCB til omgivende miljø Affaldshåndtering Regulering PCB i byggematerialer Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Håndtering og opbevaring Anmeldelse Bortskaffelse eller deponering Renoveringsarbejde Fysisk fjernelse Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Indkapsling Ventilation Luftrensning Rengøring Administrative tiltag Referencer Bilag A. Erfaringer med udbagning Case Børnehuset Case Højmeskolen Case Birkhøjterasserne Bilag B. Resultater med udtrækning

5 5

6 Indledning Denne anvisning beskriver, hvilke valg og muligheder man har, når man skal renovere en bygning med PCB. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, der beskriver, hvordan man undersøger og vurderer indholdet af PCB i bygninger, der mistænkes for at have et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB i byggematerialer. I den anvisning findes en liste med definitioner af anvendte ord og begreber. Anvisningens udgangspunkt Udgangspunktet for denne anvisning er, at der er konstateret PCB i bygningen PCB-koncentrationen i indeluften er fundet uacceptabel efter en indledende undersøgelse placeringen af de mest oplagte PCB-kilder er kortlagt, og deres PCB-indhold er kendt ventilationsforholdene i bygningen er undersøgt midlertidige afhjælpningstiltag er iværksat (rengøring, øget luftskifte og evt. indkapsling eller afdækning af fuger) PCB-koncentrationen i indeluften er målt mere systematisk og også efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. Disse undersøgelser og tiltag er beskrevet i SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. I nogle tilfælde vil de midlertidige afhjælpningstiltag være tilstrækkelige til at opnå en acceptabel PCB-koncentration i indeluften. Fjerner man ikke PCB-kilderne, er der særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Er den midlertidige afhjælpning ikke tilstrækkelig, er en egentlig renovering nødvendig. Dette indebærer bl.a. en fuld kortlægning af potentielle PCB-kilder og deres indhold af PCB. SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger beskriver, hvordan den fulde kortlægning kan gennemføres. 6

7 Anvisningens opbygning Når man har undersøgt og vurderet forekomsten af PCB i en bygning med udgangspunkt i SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, skal man vælge et eller flere afhjælpningstiltag. Denne anvisning kan være med til at kvalificere dette valg, så man opnår de bedst mulige resultater. Valget vil være en balance mellem en række forhold, og det kan derfor ikke forudsiges præcist, hvordan renoveringen vil forløbe. Det beror blandt andet på: - hvor og hvor meget PCB, der er i byggematerialerne - bygningens type, stand og funktion - ventilationsforholdene i bygningen Endvidere skyldes det blandt andet at: det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften der mangler viden om effektiviteten af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens fremtidige funktion og levetid og den restgæld, der måtte være. Gennemførte PCB-renoveringer i Tyskland har vist, at de mange faktorer betyder, at renoveringerne bliver bygningsspecifikke og at det er ikke muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonnen, 2011). Erfaringer viser, at en kombination af forskellige afhjælpningstiltag ofte giver det mest optimale resultat. Eksempelvis kan en kombination af fysisk fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, indkapsling af eventuelt tilbageværende kilder og øget ventilation ofte være en god løsning. Det vil dog altid afhænge af, hvor massiv forureningen er. Ud fra kortlægningen og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag samt en vurdering af bygningens ventilationsforhold skal man forsøge at vurdere, hvor stor en grad af yderligere afhjælpning, der er behov for. Alternativet til en renovering er en nedrivning. En nedrivning medfører også store omkostninger, da PCB-holdige byggematerialer skal sorteres fra det øvrige affald. Det gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder. Se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. 7

8 Tabel 1 viser en oversigt over nogle spørgsmål, der relaterer sig til renovering af en bygning med PCB, og som man kan få svar på i anvisningen. Tabel 1. Læsevejledning. Læsevejledning Hvad ved du om bygningen og hvilke undersøgelser mangler? Hvad indebærer renoveringsprocessen? Hvilke afhjælpningsmetoder findes, hvordan virker de og hvilke fordele og ulemper har de? Hvordan sikrer man arbejdsmiljøet og brugerne? Hvordan undgår man spredning af PCB til omgivelserne? Hvordan håndterer man byggeaffaldet? Hvordan gennemfører man renoveringsarbejdet? Indledning Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3.1 og 3.2 Afsnit 3.3 Afsnit 4 Afsnit 5 8

9 1 Renoveringsproces Dette afsnit beskriver en række led i renoveringsprocessen set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin, som afsnittet opstiller, rækker fra det tidlige stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB er bekræftet og frem til gennemførelsen af en PCB renovering. Afslutningsvis omtaler afsnittet bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere og forklarer, hvordan kommunikationen mellem bygherre og brugere kan forløbe hensigtsmæssigt. De opgaver, som byggeprocessens aktører har, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels de retningslinjer, der opfattes som gældende god skik og brug i branchen, dels den gældende bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Figur xx illustrer overordnet de forskellige led i renoveringsprocessen. Figur xx mangler 1.1 Planlægning Udgangspunktet for en PCB-renovering kan være forskelligt. Byggeriets ejer kan have taget initiativ til en indledende undersøgelse af koncentrationen af PCB i indeluften i byggeriet og i den forbindelse have konstateret et PCB-problem. Behovet for en PCB-renovering kan også opstå, hvis der i forbindelse med anden type renovering eller reparationsarbejder viser sig mistanke om, at der er fuger eller andre byggematerialer i bygningen, som indeholder PCB. Der kan også være tale om en nedrivning, hvor der er mistanke om PCB-holdige materialer. I denne situation er bygherren forpligtet til at gennemføre en kortlægning af PCB i byggematerialer i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4, Affaldshåndtering. Efter konstatering af et PCB-problem i en bygning, vil det typiske forløb være, at man vurderer, hvilke renoveringsstrategier, der er relevante, herunder nedrivning. Afhjælpningsmetoderne er bekrevet i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Vurderingen inkluderer grove overslag over: de omkostninger, som er forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en fuld kortlægning og målinger af PCB- 9

10 koncentrationen i indeluften efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag. det forventede tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier. implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af byggeriet der skal rømmes og hvor længe. Af hensyn til skitsering af relevante renoveringsstrategier og økonomiske overslag, er det vigtigt, at vurderingen også forholder sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBianvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 2. Vær især opmærksom på følgende vigtige faktorer: Er der tunge eller lette facadekonstruktioner? Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler eller afdækninger? Hvilke loftstyper og gulve er der og lader de sig let fjerne? Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt? Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder er det træ, tegl eller beton? Hvor mange meter fuge skal fjernes? Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres? Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Udvendige PCBfuger vil kunne komplicere en efterfølgende udvendig efterisolering, idet de vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften. Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald? En gennemgang af 11 PCB-sager viste et omkostningsniveau på kr./m 2 bygningsareal (Haven og Langeland, 2011). De vurderer, at omkostningerne formentlig vil falde i de kommende år i takt med, at erfaringsgrundlaget stiger. Handler sagen om en nedrivning er bygherre forpligtet til en kortlægning ifølge affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4, Affaldshåndtering. Forpligtelsen gælder også affald fra en renovering. I Tyskland er det erfaret, at det i komplekse renoveringsopgaver kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum med typisk belastning set i forhold til resten af bygningen. Herved kan det efterprøves om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonnen, 2011). 10

11 1.2 Vurdering af skitseforslag En PCB-renovering vil oftest være både kostbar og omfattende. Bygherren skal systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Fire forhold skal vurderes: Den langsigtede plan for bygningen. PCB renoveringen skal vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance. Ønsker til bygningens funktionalitet i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, kan man vurdere, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv. Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Generne for bygningens brugere og de økonomiske konsekvenser ved at erstatningslokaler kan være betydelige. Bemærk, at ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning, selv hvor man ikke direkte kan henføre omkostninger til øget tidsforbrug. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og er de betydelige, bør de indgå som en del af beslutningsgrundlaget. Ejers ønsker til, hvor sikker PCB-reduktionen skal være. Afhjælpningstiltagene giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCB-koncentrationerne i bygningen. Det gælder både, hvor hurtigt tiltaget virker, og hvor robust det er, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Efter etablering af visse tiltag vil PCB-koncentrationen i indeluften kun falde langsomt før den når et acceptabelt niveau. Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af tyske erfaringer med PCB-renovering, at det kan tage 3-5 år at reducere en PCB-koncentration i indeluften fra ca ng/m 3 ned under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Under den lange periode med forhøjede koncentrationer vil man typisk etablere øget ventilation, og i den forbindelse må man acceptere et øget energiforbrug. Den øgede ventilation vil muligvis skulle opretholdes i årevis efter renoveringen. Ejeren må vurdere, om han kan forvente opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante følgeinitiativer af driftsmæssig karakter efter selve renoveringen, se afsnit 1.8, Information og kommunikation. Udover hvor hurtigt renoveringen virker, rejser der sig også et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af PCB-kilderne, vil afhænge af om indkapslingen 11

12 forbliver intakt. Bemærk også, at der ikke er dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på lang sigt, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Vurdér også tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift. 1.3 Valg af afhjælpningsmetode Ejer/bygherre skal etablere overblik. Der bør udarbejdes et beslutningsgrundlag i form af en rapport, der angiver fordele og ulemper ved løsningerne set fra bygherrens vinkel. De mulige løsninger skal holdes op imod de prioriteringer og vurderinger som ejer/bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af de fire punkter i afsnit 1.2, Vurdering af skitseforslag. Det skal understreges, at der ikke kan gives universelle retningslinjer for, hvordan den rigtige løsning ser ud. Bygherre må foretage en afvejning og løsningen afhænger af den konkrete situation. På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning han vil gennemføre, eller om bygningen skal rives ned. Afhjælpningsmetoderne er gennemgået i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Der udarbejdes herefter et udbudsmateriale, der kan danne grundlag for en udbudsforretning. En rådgiver tager sig normalt af denne opgave, men bygherren kan muligvis selv håndtere mindre renoveringer, hvis der er tekniske og administrative kompetencer i bygherrens organisation. Sundhedsstyrelsen har opstillet vejledende tidsfrister for, hvor hurtigt bygherren skal udarbejde en plan (Sundhedsstyrelsen, 2011), se afsnit 3.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6.1. Tidsfristerne er koblet til PCB-koncentrationen i indeluften. 1.4 Udbud Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsfølgeplan, udarbejdes et projektudkast og der forelægges bygherren til godkendelse. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej også en etapeopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer, men samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. 12

13 Forslaget skal rumme en økonomisk kalkulation for det samlede projekt. Når forslaget er justeret, og når bygherren har godkendt det, udarbejdes et egentlig hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud. Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan blive udført i flere delentrepriser, og det er vigtigt, at metoder, processer og materialer er beskrevet separat, så de matcher en opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi. Det kan også være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så man kan sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet Det skal fremgå klart, hvilke kvalitetskrav, der skal overholdes i projektet. Det gælder krav til: Arbejdsmiljø. Bortskaffelse af kontamineret affald, herunder affaldssortering. Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø. Afskærmning i forhold til eksisterende lokaler/bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener. Beskrivelse af adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler/bygninger, der er i brug. Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra betonskæring m.m. på byggepladsen. Slutrengøring, inden bygningen tages i brug på ny 1.5 Bygherrens egen planlægning Før renoveringen Bygherren bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning. Efter renoveringen Inden en renoveret bygning tages i brug, skal man måle PCBkoncentrationen i indeluften. Målingerne er en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidig med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og må fortsætte indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og lav. Med udgangspunkt i målingerne kan man afklare behovet for øget ventilation i en periode efter ibrugtagning. 13

14 1.6 Udførelse Bygherren har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af arbejdet, og har bl.a. også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed og at arbejdet koordineres. Bygherren skal ligeledes sikre, at affald anmeldes til kommunalbestyrelsen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger. Aktører, som kender retningslinjerne for renovering af bygninger med skimmelsvamp, bly eller asbest, vil kunne genkende flere af de principper, som er beskrevet for udførelsen. Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger og en rationel renoveringsproces. Sikkerhedsforhold er beskrevet i afsnit 3, Sikkerhedsforhold. 1.7 Kontrol og dokumentation De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherren eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherren bør sikre, at denne plan har effekt ved et kontinuerligt tilsyn i udførelsesfasen. Udover de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, herunder den kvalitetssikring (KS), som anvendes i større byggesager, skal man opgøre, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi og destruktion. Den udførende virksomhed skal ligeledes kunne dokumentere, hvilke værnemidler der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Indarbejd disse og tilsvarende krav i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv. Generelt skal arbejdstilsynets og miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 3, Sikkerhedsforhold og afsnit 4, Affaldshåndtering. Præcision og omhyggelighed er vigtig i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen. Resultatet kan være, at den målte PCB-koncentration i indeluften kan være uforståeligt høj, selv efter arbejdet er tilendebragt. 14

15 1.8 Information og kommunikation Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Det er også vigtigt, at ansatte, er trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads. Dette både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø og afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål Udover at informere brugerne under fællesmøder, kan man udpege en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan også være behov for at informere naboer og andre i området. Forældre til børn i en institution eller skole, der skal PCB-renoveres, skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om renoveringsarbejdet fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng. Embedslægen og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder. Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationssystemet. Her er det specielt vigtigt, at afholde møder, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives på tryk i en form, som er målrettet brugerne. Retningslinjerne bør også beskrives i et dokument, der er målrettet bygningens driftspersonale. Opbevar dokumentet sammen med beskrivelser af kravene til bygningens drift- og vedligehold. 15

16 2 Afhjælpningsmetoder Dette afsnit forklarer principperne for afhjælpning og beskriver de enkelte afhjælpningsmetoder. Afsnittet giver svar på følgende spørgsmål: Hvordan virker metoderne? Hvilke kildetyper kan de anvendes på? Hvilke erfaringer er der med metoderne? Hvilke sikkerhedsforhold skal man tage højde for? Hvordan påvirker brug af metoderne bygningens anvendelse? Hvor robuste er metoderne? Hvad er omkostningsniveauet? Metodernes fordele og ulemper er opsummeret i afsnit 2.12, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper. Afsnit 5, Renoveringsarbejdet er opdelt i forhold til de enkelte afhjælpningsmetoder, men beskriver de mere praktiske aspekter ved brug af renoveringsmetoderne. 2.1 Afhjælpningsprincipper Myndighederne stiller ikke krav om, at man fjerner PCB under en PCBrenovering, men Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCB-koncentrationen må være i indeluften. PCBkoncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper: Man kan fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere emissionen, så PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes set over længere tid. Man kan kontrollere eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne. Tabel 2 viser, hvilket princip de enkelte metoder bygger på. 16

17 Tabel 2. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter de to principper. Afhjælpning Tilgang Metode Reduktion af PCB-kilde Fjerne kilder Fysisk fjernelse Modificere kilder Udtrækning Kemisk nedbrydning Udbagning Kontrol af PCB-eksponering Teknisk kontrol Indkapsling Ventilation Luftrensning Solafskærmning Administrativ kontrol Begrænse ophold i bygningen Kombination af afhjælpningsmetoder Ofte vil afhjælpningen være en kombination af forskellige afhjælpningstiltag, og her er det vigtigt at gøre sig klart, at det samlede resultat aldrig bliver bedre end det tiltag, der fungerer dårligst. PCBkoncentration i indeluften kan derfor stadig være uacceptabel høj, efter man omhyggeligt har fjernet fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder), gjort grundigt rent og øget balanceret ventilation. Årsagen er, at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter nu begynder at afgasse til indeluften. Hvor kraftig og hvor længe denne afgasning vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden og erfaringer med. Kildestyrke Man kan få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCBkoncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Kan man ikke nedbringe PCB-koncentrationen til den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 ved fx at afdække fugerne og øge ventilationen, skal man formentlig også tage højde for de sekundære og tertiære kilder. Disse kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse. Affaldssortering Skal en bygning med PCB rives ned, er der ikke brug for afhjælpning, men der er behov at sortere affaldet efter indholdet af PCB og andre miljøfremmede stoffer. Denne situation svarer til at afhjælpe ved fysisk at fjerne PCB-kilder, se afsnit 2.2, Fysisk fjernelse og afsnit 4, Affaldshåndtering Afhjælpning ved reduktion af kilder Man kan fjerne eller reducere PCB-kilder med det formål at nedsætte afgasningen til indeluften. Efter en renovering vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på lang sigt skulle man gerne kunne opnå en holdbar løsning. Håndterer man de reste- 17

18 rende PCB-kilder effektivt, vil bygningen ikke tabe i værdi pga. PCB, da forureningsproblemet fjernes. Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering i forbindelse med renovering eller nedrivning. Bygherren skal dokumentere afhjælpningen i detaljer og sikre, at dokumentationen fremover indgår på linje med bygningens øvrige dokumentation. På lang sigt (formentlig år) vil evt. tilbageværende PCB kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Her bør PCBkoncentrationen og dermed fordampningspotentialet vurderes, og man bør kontrollere afhjælpningens virkning efter en årrække Tabel 3 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCBproblemet ved at reducere kilderne. Tabel 3. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Reduktion af PCB-kilde Fjernelse af kilder Fysisk fjernelse Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj Modificering af kilder Udtrækning Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet Kemisk nedbrydning Udbagning Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof Opvarmning, der øger afgasningen af PCB markant fra byggematerialer Afhjælpning ved kontrol af eksponering Hvorvidt det overhovedet er muligt at kontrollere eksponeringen af brugerne afhænger af den enkelte bygning og graden af PCBkontaminering. Fjerner man ikke PCB-kilderne, er der særligt behov for at sikre, at afværgetiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. En kontrollerende indsats er typisk det første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelser og vurdering af PCB i bygninger, afsnit 6. Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består, hvilket bl.a. betyder, at bygningens gensalgsværdi vil være reduceret. Bygherren skal dokumentere løsningen i detaljer og sikre, at dokumen- 18

19 tationen fremover indgår på linje med den øvrige dokumentation for bygningen og bygningens løbende drift. Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod en kildetype (primær, sekundær, tertiær), men mod at reducere den samlede påvirkning fra kilderne. Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCBkoncentration i luften. Over tid vil visse af disse forhøjelser falde igen, og i den periode vil kontrollerende afhjælpning i form af øget ventilation, hyppig rengøring mv. være relevant. Tabel 4 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag, hvordan de virker. Tabel 4. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet. Afhjælpning Tilgang Metode Princip Kontrol af PCBeksponering Teknisk kontrol Indkapsling Påføring af film eller forsegling, der nedsætter afgasningen fra byggematerialer Ventilation Luftrensning Rengøring Solafskærmning Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften Rense indeluften vha. aktive kulfiltre og partikelfiltre Fjerne støv og partikler fra overflader Undgå temperaturforøgelse og øget afgasning Administrativ kontrol Begrænse ophold Restriktion i opholdstid 2.2 Fysisk fjernelse Virkemåde Ved at fjerne de forurenede byggematerialer, fjerner man også forureningskilden, og opnår dermed på sigt har en holdbar løsning. Det kan dog tage tid at opnå en tilfredsstillende PCB-koncentration i indeluften, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB-holdigt støv og øget afgasning fra blottede overflader, der kan kontaminere de resterende materialer (bl.a. Haven & Langeland, 2011; Sundahl et al., 1999; Kuusito et al., 2007; Guo et al., 2011). Det er derfor meget vigtigt at undgå spredning under arbejdet. Kildetype, der kan fjernes Alle kildetyper kan i princippet fjernes, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt eller meget kostbart. Man vil oftest fjerne PCB-holdige fuger, porøse materialer (beton, tegl), ma- 19

20 ling og loftplader. Er der termoruder med PCB-holdig forseglingslim eller PCB-holdige kondensatorer kan man også fjerne dem. Principielt kan alle fuger fjernes, men det kan være en udfordring at fjerne de tilstødende materialer, der er sekundært forurenet. Her må man vurdere de enkelte konstruktioners bæreevne, og om der er elektriske installationer mv. Vil man fjerne overfladeforurening på tertiære kilder, skal man undersøge om fladen kan tåle fx en sandblæsning. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne tertiære forureninger, ikke mindst dem, der i særlig grad optager PCB. Det er fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum eller skum i møbelpolstringer samt forskellige gulvbelægninger. Erfaringer med fysisk fjernelse Erfaringer fra Tyskland viser, at en PCB-renovering med vedvarende succes indebærer en fuldstændig fjernelse af de primære kilder og om muligt også de arealmæssigt store sekundære kilder. Fjernes de arealmæssigt store sekundære kilder ikke, kan deres afgivelse af PCB til indeluften reduceres ved at indkapsle dem (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder det, der her er defineret som sekundære og tertiære kilder. Der er rapporteret gode erfaringer fra en renovering af en skole i Tyskland, hvor PCB i fuger og maling blev fjernet. Manuel fjernelse af fuger, loftplader, PCB-holdig maling på radiatorer (som primærkilde) samt en højtryksrensning med vand af vægge mv. reducerede koncentrationen af PCB total i indeluften fra ca ng/m 3 til under 600 ng/m 3 (Bent et al., 2000). Andre tyske erfaringer viser, at man ved at fjerne maling på vægge med en kaustisk substans, kan opnå en markant reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften (Bent et al., 1994). Sikkerhedsforhold Ved at fjerne PCB, fjerner man også sundhedsrisikoen. Dog er det næppe praktisk muligt at fjerne alt PCB, og den resulterende koncentration af PCB i indeluften vil afhænge af håndteringen af de tilbageværende kilder. Man skal sikre sig, at bygningskonstruktionerne kan tåle, at man fjerner en del af materialet. Fjernelse kan foregå med eller uden brug af elektrisk værktøj. Manuelle metoder kan være at foretrække, fordi de typisk generere mindre støv og affaldsrester samt mindre støj og vibrationer. Anvender man manuelle metoder, kan man også lettere undgå spredning af PCB, fordi de typisk generere mindre støv. 20

21 Al håndtering af PCB-holdigt materiale kræver forholdsregler i forbindelse med arbejdsmiljø, spredning til det ydre miljø og affaldssortering. Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces med mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til ydre miljø. Det er dyrt at fjerne PCB ved at sandblæse, og anvendelse af sandblæsning skal derfor ses i relation til forureningsgrad og andre potentielle forureninger, fx bly og asbest. Bygningens anvendelse De berørte arealer skal rømmes for brugere. Andre brugere i bygningen kan blive generet af støj fra elektriske værktøjer. Tidsperspektiv og robusthed Fordelen ved at fjerne de forurenede byggematerialer er, at man også fjerner forureningskilden og dermed på sigt har en holdbar løsning. Man skal være meget omhyggelig under processen, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB og dermed risiko for kontaminering af blivende materialer. Ofte vil man kombinere fjernelse af PCB-holdige byggematerialer med andre afhjælpningsmetoder, og her vil håndteringen af de tilbageblivende kilder betyde noget for resultatet på lang sigt. Omkostninger Der er omkostninger forbundet med selve arbejdet, og der er omkostninger forbundet med sikkerhedsforhold, affald og rengøring. 2.3 Udtrækning Virkemåde I lighed med andre kemiske stoffer diffunderer PCB mod områder med lavere koncentrationer. Man kan derfor fjerne PCB fra materialer ved at påføre overfladen et lag, der kan optage PCB. Er PCB vandret fra en PCB-holdig fuge ind i et tilstødende materiale, kan man erstatte den gamle fuge med en ny uden PCB og dermed få PCB en til at vandre i modsat retning til den nye fuge. Det er en meget langsom proces, der tager år. Man kan reducere tiden ved at øge mobiliteten af PCB en. Det gør man ved at væde det PCB-holdige byggemateriale og det PCB-optagende lag op med et opløsningsmiddel. Det kan også være en ny fuge, der vædes op. PCB er meget opløseligt i en del opløsningsmidler, og når det går i opløsning, bliver det mere mobilt og diffunderer hurtigere mod overfladelaget med lavere PCB-koncentrationer. Laget på overfladen kan tilsættes stoffer, der nedbryder PCB, se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning. 21

22 Kildetype, der kan behandles Metoden kan i princippet anvendes på alle tre kildetyper, men i praksis vil metoden ikke kunne anvendes på primære kilder med høje koncentrationer af PCB. Udtræksmaterialet mobiliserer kun PCB så længe, den er fugtig, dvs. den skal beskyttes mod udtørring af en folie (Krag & Kastberg, 2012). Derfor er metoden umiddelbart mest anvendelig på sekundære kilder, hvor fladestørrelsen er begrænset. Det kan med fordel være steder, hvor man af bygningsfysiske årsager ikke umiddelbart kan fjerne den sekundære kilde fysisk. Hvis metoden anvendes på malede flader, vil behandlingen ofte fjerne malingen. Erfaringer Enkelte danske forsøg med få m 2 væg eller gulv har vist, at metoden formentlig effektivt kan fjerne PCB fra byggematerialerne. Der er lavet forsøg med udtrækning af PCB på en tertiært forurenet flade af malet beton og forsøg med overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton. Resultaterne er beskrevet i Bilag B. Resultater med udtrækning. Sikkerhedsforhold Der er særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB en. Derudover skal det brugte udtrækningsmateriale håndteres og bortskaffes efter de regler, der gælder PCB-holdige produkter. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv. Bygningens anvendelse Det ofte er nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte. Tidsperspektiv og robusthed Langtidseffekterne af metoden er endnu ikke dokumenteret. Formentlig fjerner udtrækningsmaterialet en stor del af PCB-forureningen. I forsøget, hvor man behandlede en tertiært forurenet flade af malet beton, indeholdt udtrækningsmaterialet 50 mg PCB pr. kg udtrækningsmateriale efter første behandling (Krag & Rasmussen, 2011b). Det svarer til, at der er fjernet mg PCB pr. m 2. En lille del af PCB en kan blive mobiliseret og bevæge sig længere ind i fx betonen, og effekten af dette på sigt er ukendt. Det er set ved første behandling af en malet dørfals, men efterfølgende faldt koncentrationerne dog igen (Krag & Rasmussen, 2011a og afsnit 5, figur 6a). Der mangler dokumentation af, at metoden i praksis er håndterbar i en fuldskala sanering. 22

23 Bemærk, at metoden ikke nødvendigvis fjerner alt PCB fra byggematerialet. Omkostninger Metoden genererer mindre affald (3-6 kg/m 2 ) og medfører færre udgifter til rengøring og reetablering sammenlignet med mere omfattende afrensningsmetoder som fx sandblæsning, der genererer kg affald pr. m Kemisk nedbrydning Virkemåde Man kan behandle PCB kemisk, så PCB nedbrydes til mindre skadelige stoffer. Dette kan foregå ved at tilsætte stoffer, der fjerner kloratomerne på de to fenylringe, se SBi-anvisning 2xx, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.2. Tilbage er bifenyl, der er mindre giftigt end PCB, og som ikke ophobes i miljøet. I forbindelse med PCB i byggematerialer kan et udtrækningsmateriale tilsættes bimetalliske partikler, der består af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al, 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al, 2009). Slutproduktet er som oftest biphenyl. Laboratorieforsøg har endvidere vist, at biphenyl i nogle opløsningsmidler også kan nedbrydes af det bimetalliske system (DeVor et al., 2008). Der findes en række innovative metoder til at nedbryde PCB, men de er ikke veldokumenterede nok til at blive inkluderet i denne anvisning. Disse gælder bl.a. biologisk nedbrydning og nedbrydning ved hjælp af plasma. Biologisk nedbrydning med mikroorganismer er bl.a. anvendt til at rense fx olieforurenet jord. Der er allerede identificeret PCB-nedbrydende bakterier, og man kan måske udvikle metoder, der anvender PCBnedbrydende bakterier til oprensning af jord omkring (tidligere) PCBforurenede bygninger eller i behandling af PCB-holdigt affald. Plasma anvendes allerede i luftrensesystemer og har også vist sig at kunne nedbryde PCB. Plasma vil potentielt kunne anvendes på andet end luft. Kildetype, der kan behandles Kemisk destruktion af PCB er brugt i forbindelse med nedbrydning af PCB i skibsmaling (Allen et al., 2011). Derimod er kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer ikke særlig velbeskrevet og vil næppe kunne anvendes på forurenede overflader med mindre man kombinerer det med udtrækning. 23

24 Erfaringer Der er ingen danske erfaringer med kemisk nedbrydning af PCB. Kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer er ikke særlig velbeskrevet og vil primært kunne anvendes på forurenede overflader, med mindre man kombinerer det med udtrækning (Allen et al., 2011). Sikkerhedsforhold Der kan være særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB en. Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv. Bygningens anvendelse Anvendes udtrækningsmateriale tilsat stoffer til nedbrydning af PCB, er det pga. udtrækningsprocessen ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte. Tidsperspektiv og robusthed Metodens robusthed er endnu ikke afprøvet, men er formentlig at sammenligne med udtrækningsmetoden. Omkostninger Der ligger der stadig en del udviklingsarbejde i at billiggøre metoden, fx ved at udelade det dyre katalysatormetal (Maloney et al., 2011) Udbagning Virkemåde Udbagning er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger med stigende temperatur. Som vist på figur 1, er der en stærk afhængighed mellem temperaturen og de enkelte PCB-kongeneres damptryk (Paasivirta and Sinkkonen, 2009). Ved en temperaturstigning fra 20 til 40 C stiger damptrykket med en faktor 6-9. Jo mindre flygtig kongenerene er, jo større er den relative stigning. Ved en temperaturstigning fra 20 til 50 C stiger damptrykket gange. Desuden viser nogle undersøgelser af afgasning fra fugemasse, at der er sammenhæng mellem de enkelte kongeneres emissionsfaktor og damptryk, og det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem emissionen fra kilden og temperaturen (Guo et al., 2011). 24

25 Figur 1. Afhængighed mellem damptrykket for de 7 indikator kongenere og temperaturen (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Gennem opvarmning af materialerne øger man mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCB en og dermed også afgasningen. Under opvarmningen kan man få fjernet en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe. Kildetype, der kan behandles Både sekundære og tertiære kilder kan udbages, såfremt materialet kan tåle opvarmning. Metoden er ikke egnet til de primære kilder pga. deres ofte meget høje PCB-koncentrationer. Og man bør omhyggeligt undgå at opvarme primære kilder, da deres fordampningspotentiale kan være så stort, at det forurener andre materialer. Sekundære kilder, fx beton, der har stødt op til PCB-holdig fugemasse, kan behandles med lokal opvarmning med højere temperaturer (ca C). Alternativt opvarmes hele rummet og dermed behandles både sekundære og tertiære kilder, men her når temperaturen ikke så højt op. Erfaringer I praksis er udbagning blevet gennemført i tre cases i Danmark. I to forsøg er hele rummet blevet opvarmet, mens man i et forsøg har opvarmet et afgrænset areal af sekundært forurenet beton, der var forurenet af en fuge. Effekten af de tre gennemførte forsøg er vurderet ud fra målinger af PCB-koncentrationen i indeluften før og efter behandlingen. PCB-koncentrationen i luften blev reduceret med en faktor 1,5-3,3. Baseret på disse forsøg kan man anvende udbagning lokalt på sekundære kilder og i rum på tertiære kilder. 25

26 I forsøget med lokal opvarmning af sekundær forurenet beton indgik to klasselokaler på en skole. De primære kilder blev fjernet i begge lokaler, men i det ene gjorde man ekstra for at minimere spredning. I dette lokale fjernede man yderligere gulvet og maling på væggen. I dette lokale opnåede man en relativt større reduktion i indeluftkoncentrationen sammenlignet med det andet lokale, hvor kun primære kilder var fjernet. Én kort opvarmningsperiode (fem dage) er ikke tilstrækkelig. Den mængde PCB man kan mobilisere med opvarmning, er ikke er udtømt efter fem dages opvarmning. Man kan fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). Luften skal renses under opvarmningen. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at metoden vil kunne fungere på alle materialetyper og alle typer sekundære og tertiære kilder. Sikkerhedsforhold Udbagning har den fordel, at metoden ikke generer støv. Recirkulerende luft skal renses, og man skal etablere undertryk i de behandlede rum, så dampene holdes inde i rummene. Fjerner man ikke primære kilder inden opvarmning, kan de afgive en større mængde PCB til luften, og det kan øge PCB.koncentrationen væsentligt, måske mere end luftrensningen kan fjerne. Ved nedkøling kan PCB en sætte sig på alle overflader igen for senere at blive frigivet til luften. Fjern alle materialer, som ikke tåler varme. Det drejer sig især om brændbare og eksplosive materialer. Bygningsanvendelse Bygningen skal rømmes i mindst nogle måneder. Før opvarmning skal man gennemgå bygningen og fjerne varmefølsomme materialer og primære kilder. Derefter vil man opsætte luftrensere og opvarmningsudstyr. Formentlig vil man opvarme flere gange over en periode på nogle uger. Tidsperspektiv og robusthed Effekten af udbagning på længere sigt er ikke veldokumenteret. Langtidseffekten er kun undersøgt i én case, men foreløbig med et positivt resultat i forhold til PCB-koncentrationen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning. Både før og efter en varmebehandling bør man bestemme PCBkoncentrationen i de sekundære og tertiære kilder. Vurdér efter opvarmningen, hvor meget kilden er reduceret og dermed om tiltaget vil fungere på lang sigt. Vurdering af effekten på langt sigt vil nok især gælde de sekundære kilder, der oftest er forurenet i større dybde end 26

27 de tertiære. Principielt kan resterende PCB inde i materialet trænge tilbage til det udbagte materiale og ud i indeluften.. Bemærk, at behandlede materialer stadig kan indeholde PCB. Omkostninger Der er omkostninger forbundet med den meget detaljerede kortlægning af bygningen, der skal sikre, at alle PCB-kilder og inventar, der ikke kan tåle opvarmning bliver identificeret og fjernet før opvarmning. Der er udgifter til køb eller leje af udstyr og driftsudgifter til bl.a. el og servicering af udstyr i perioden, hvor afhjælpningstiltaget gennemføres. Der kan være særlige krav til strømforsyning i forbindelse med opvarmning og den ventilation, der skal skabe undertryk for ikke at sprede de høje koncentrationer af PCB i indeluften. 2.6 Indkapsling Virkemåde Ved indkapsling forsegler man PCB-holdige materialer med en form for membran, der er diffusionstæt eller diffusionsbegrænsende over for PCB. Det forhindrer eller hæmmer afgasningen af PCB til indeluften. Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder. Kildetype, der kan behandles Indkapsling anvendes fortrinsvis på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. Der er to hovedprincipper: En påføring med speciallakker, der er diffusionsbegrænsende En afdækning med en fleksibel membran I Danmark er anvendt afdækning med alutape og påføring med en silikatbaseret lak. Alutape er brugt direkte på PCB-holdige fuger som en midlertidig afhjælpning. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder. Til sekundære kilder anvender man i tysk sammenhæng bl.a. epoxyog polyuretanbaserede coatninger og også isoleringstapet med en polyethylenfolie med aluminium eller aktivt kul (Bonnen, 2011). I tysk termonologi dækker sekundære kilder både over, hvad der her er defineret som sekundære og tertiære kilder. Det kan være attraktivt at indkapsle sekundære kilder, der kan være vanskelige at bortskære fx beton fra bærende søjler, overliggere mv. I Tyskland er anvendt rumlig adskillelse af sekundære kilder fx ved opførsel af en ny væg og en sikring af afskåret kontakt med indeluften (Bonen, 2011). 27

28 Erfaringer I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er især anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m 3. I mange af disse situationer har man kombineret indkapsling ved hjælp af alutape med øget ventilation og opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCBkoncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen. I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusiv epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. De er alle tilgængelige produkter på markedet i USA. Der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger, er en opløsningsfri epoxy, der dog ikke er fuldstændigt diffusionstæt. Epoxy er meget mere effektiv end en akryl latex coatning, der er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem (Guo et al., 2012b). En række cases dokumenterer, at indkapsling med alutape kan nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, men i de pågældende cases var effekten begrænset, og koncentrationen nåede ikke under den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m 3 (Haven og Langeland, 2011). Effekten af anvendelse af lak vurderes at være meget afhængig af lokale forhold (Haven og Langeland, 2011). Tyske erfaringer med midlertidig forsegling af fuger i kombination med intensiv rengøring på en skole viste en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994). En tysk case viste gode resultater med fjernelse af primære kilder og indkapsling af vægge og lofter med tapet med aktivt kul som pilotstudie, men pga. brandfare blev det ikke benyttet i fuld skala (Haven og Langeland, 2011). I en case fra USA benyttede man en polyethylenfolie på loftet, men så ingen effekt, hvilket formentlig skyldes loftkildens lille bidrag til den samlede belastning (Haven & Langeland, 2011). I en case fra USA byggede man en indvendig væg op som indkapsling sammen med andre afhjælpningstiltag, hvor det samlede resultat gav gode resultater (Haven & Langeland, 2011). Sikkerhedsforhold Anvender man visse laktyper, kræver det særlige arbejdsmiljømæssige hensyn under påføringen. Uanset hvilken indkapslingsmetode der vælges, skal renoveringen følges op med målinger af koncentrationen i indeluften over en længere periode, så man kan dokumentere, at PCB-koncentrationen holder sig 28

29 på et acceptabelt niveau over tid. Dette anbefales også i Tyskland (Bonnen, 2011). Indkapsles fuger skal man være opmærksom på risiko for revnedannelse eller brud på forseglingen. Det er nødvendigt at indkapslingsløsningen dokumenteres i detaljer og denne dokumentation knyttes til ejendommens øvrige dokumentation. Driftspersonalet skal være bekendt med løsningerne og dokumentationen ligesom de bør modtage udførelig instruktion i, hvilken betydning renoveringsløsningen har for den fremdige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Ved salg eller ændring i ansvarsforhold ifht driften skal ejer sikre at hhv. den nye ejer / den nye driftsansvarlige er fuldt informeret om PCB renoveringen i bygningen. Overholdelse af disse retningslinjer er nødvendige for at sikre, at PCB membranerne ikke beskadiges ved vedligeholdelses arbejder eller ombygninger / renoveringer, se også afsnit 2.1.2, Afhjælpning ved kontrol af eksponering. Bygningsanvendelse Rent praktisk kan bygningen være i drift, og at brugerne vil opleve meget små gener. For driftsherren betyder det, at der som regel ikke er behov for at genhuse brugerne. Tidsperspektiv og robusthed Efter indkapsling vil der fortsat være PCB i bygningen. Man vil igen skulle vurdere PCB-problemet ved fx funktionsskift, nedrivning eller renovering af bygningen. Der er ingen danske erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller fx lakkens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd. Bygherren skal være bevidst om behov for dokumentation og kontrolforanstaltninger. Omkostninger Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre, og mindre omkostningstunge. 2.7 Ventilation Virkemåde Ventilation kan kun fjerne en ubetydelig mængde PCB fra bygningen, og ventilation betragtes derfor udelukkende som et middel til at kontrollere eksponeringen. Med udgangspunkt i data fra Birkhøjterrasserne har man regnet på, hvor meget PCB et halvt luftskifte i timen kan fjerne i et værelse med et 29