B rande omfart s ve j

Transkript

1 B rande omfart s ve j Af Niels Jørgen La r s e n, Ve j d i re k to ra te t I forbindelse med pro j e k te ring og anlæg af Brande omfart s ve j er der udført undersøgelser af et område med fo ru renet jord, hvo raf ca m 3 b l ev indbygget i ve j d æ m n i n g e n. Desuden er der indbygget ca m 3 f lyve a s ke og g e n a nvendt ca m 3 be ton og m 3 a s f a l t. Baggrund Brande omfartsvej er en del af udbygningen af rute 18 fra Holstebro over Herning til Vejle Nord. I 1996 vedtog Folketinget anlægslov for en ca. 8 km lang 2-sporet motortrafikvej øst om Brande, der åbnes for trafik i oktober Projektet blev forinden beskrevet i en VVM-undersøgelse, og den vedtagne linieføring er forsøgt placeret, så der tages hensyn til bl.a. Brande by, vandløb, søer og ådale, samlede bebyggelser, vejens videre udbygning og Gormosen. Vejens skæring med jernbanen både nord og syd for byen medfører, at vejen kommer til at ligge forholdsvis højt over terrænet på det meste af strækningen. Der er derfor et stort behov for tilført fyld. Dette er forsøgt dækket ved at indhente tilladelse til grusindvinding langs vejen og ved at få tilladelse til indbygning af flyveaske. Hensynet til Gormosen og vejens overordnede geometri medførte endvidere, at vejforløbet skærer gennem en m 2 stor ophugsplads med entreprenørmaskiner og andet storskrot og 2 store haller med maskindele. Området var lettere forurenet efter næsten 40 års aktivitet. Sagsbehandling og myndighed stilladelser Ophugspladsen havde været i brug siden 1960, og den indeholdt i hovedtræk ca t storskrot på det åbne areal og 2 haller med maskindele og en befæstet vaskeplads med olieudskiller, hvor maskinerne blev demonteret. Ved besigtigelsen af pladsen blev der ikke set tegn på forurening bortset fra mindre oliepletter. Amt og kommune havde tidligere udtaget og undersøgt enkelte jordprøver for forurening på ophugspladsen i forbindelse med miljøundersøgelser med henblik på godkendelse af pladsen, idet virksomheden var blevet underkastet at følge kapitel 5 i Lov om miljøbeskyttelse. Vejprojektet medførte en total rydning af pladsen og flytning af maskiner og maskindele til virksomhedens anden boringer over hele pladsen og analyser baseret på blandingsprøver, der blev puljet sammen af 4 lagvise enkeltprøver. Herved fik vi oplysninger om det gennemsnitlige forureningsniveau inden for hvert felt, således at en evt. overskridelse af kvalitetskriteriet for et givet stof medførte et behov for undersøgelse af enkeltprøverne. Amtet var tilladelsesmyndighed i forophugsplads i kommunen, der blev udvidet. Vejdirektoratet igangsatte en forundersøgelse af ophugspladsens formodede forurening for at kunne vurdere afværgeforanstaltningerne og planlægge tid og indsats. Der blev vedtaget et forureningsundersøgelsesprogram på grundlag af besigtigelsen og de kendte geologiske data. Undersøgelsen baseredes på et net af Figur 1. Oversigtsplan Dansk Vejtidsskrift 29

2 bindelse med tilladelse til indbygning, og kommunen var tilsynsførende myndighed i forbindelse med oprydningen. Amtet bistod kommunen ved fastsættelse af afgravningskriterier. nes som immobile, der er ikke grundvandsinteresser i umiddelbar nærhed, og grundvandsmagasinet i området har er en opadgående gradient. Derfor blev det anbefalet at indbygge de øverste 0,2 m som en kerne i nederst i motortrafikvejsdæmningen under tilkørt fyldjord eller flyveaske. Mængden skønnedes til 7000 m3, og dæmningen er på denne strækning ved den sydlige baneskæring 6-8 m høj. Efter aftale med Ringkøbing Amt og Brande Kommune skulle den tilbageblevne jord på pladsen opfylde kriterierne i tabel 1. Ringkøbing Amt gav på dette grundlag tilladelse til indbygning af størstedelen af den lettere forurenede jord i vejdæmningen. En mindre del var forurenet med tjærestoffer (PAH-forbindelser, herunder benz(a)pyren) og skulle fjernes fra stedet. Den jord, der indbygges i vejdæmningen, skal overholde de opstillede afskæringskriterier for henholdsvis benz(a)- Forundersøgelse og oprydningsplan Den indledende forureningsundersøgelse blev udført i foråret 1997 og omfattede en besigtigelse, udtagelse af jord- og vandprøver, analyser og vurdering af resultaterne. Resultaterne af undersøgelsen viste, at især de øverste 20 cm af overfladejorden var belastet med metaller (cadmium, bly og zink) og smøre- og motoroliekomponenter (total kulbrinter og PA H e r ). Enkelte af de dybere jordprøver havde ligeledes et højt indhold af kulbrinter, hvorimod der i vandprøverne ikke fandtes spor af oliekomponenter over detektionsgrænsen. Forureningskomponenterne må betegpyren på 1 mg/kg tørstof og for total PAH 50 mg/kg tørstof. Brande Kommune gav tilladelse til den planlagte afgravning og oprensning på grunden under forudsætning af konstant miljøteknisk tilsyn af et kvalificeret rådgivende firma. Kommunen fører tilsyn og skal informeres om tidsplan og have en rapport, der beskriver forløbet af oprensningen og indbygningen af den forurenede jord i vejdæmningen og som dokumenterer, at grunden er oprenset. Detailundersøgelser Vejdirektoratets beskrivelse til afværgeforanstaltninger mod forurening omfattede bl.a. følgende tids- og arbejdsplan for de videre undersøgelser og anlægsarbejder: 1. Oprydning af skrot for nærmere afgrænsning af PAH-forurenet jord. 2. Jordprøver og analyser af evt. hot Figur 2. Luftfoto af pladsen, entreprenørmaskiner, rør og haller Dansk Vejtidsskrift

3 Figur 4. Smøregrav. spots (for PAH) efter afrømning af den lettere forurenede jord. 3. Fjernelse af vaskeplads og olieudskiller og efterfølgende undersøgelse af området. 4. Nedbrydning af haller og fundamenter, når hallerne var tømt. Spærkonstruktioner genanvendes af nedbryder. Betonkonstruktioner nedknuses og indgår som vejmaterialer i forlagte veje. 5. Undersøgelse af punktforureninger efter nedbrydningen af haller og fundamenter. 6. Undersøgelse af synlige hot spots efter fjernelsen af den PAH-forurenede jord og afrømning af den lettere forurenede jord og afgravning af denne. 7. Varsling af amt, kommune og Arbejdstilsyn før gravearbejdet påbegyndes. 8. Indhentning priser på behandling og bortskaffelse af den forurenede jord inkl. afgifter og transport. Der blev undersøgt forskellige muligheder herunder en returkørsel til Vestkraft for rensning ved forbrænding. Denne del var en bygherreleverance i forbindelse med jordentreprisen. Arbejdets udførelse, miljøteknisk tilsyn og afrapportering Detailkortlægning af PAH-forurenet jord Indholdet af PAH-forurenet jord i det mest belastede område er dokumenteret ved en yderligere kortlægning. Arealet er skønnet til 5000 m 2. Der blev udført 35 håndboringer til 0,5 meter under terræn. Boringerne er placeret ud fra en visuel vurdering. Boringerne er indmålt med GPS. Boringerne er i stor udstrækning placeret der, hvor der var synlige tegn på forurening. Analyseresultaterne viste indhold, der overskrider afskæringskriterier for PAHtotal, herunder benz(a)pyren i 5 af prøverne. Endvidere viste 4 af prøverne forhøjede indhold af totalkulbrinter fra mg/kg tørstof. Efterfølgende blev prøver fra 0,5 meter under terræn fra ovennævnte boringer med forhøjede indhold sendt til analyse. Analyseresultater viste fortsat forhøjet indhold af PAH-total og benz(a)pyren i en jordprøve. Endvidere var der fortsat forhøjet indhold af kulbrinter i en anden jordprøve på mg/kg tørstof. Fastlæggelse af afgravningsområder Efter aftale med Ringkøbing Amt skulle jord fra 0 0,5 meter under terræn i området ved 4 boringer afgraves og bortkøres. Ved en boring skulle der graves dybere end 1 meter, ved 3 boringer kunne jord afgraves og indbygges i fremtidig vej, og ved én boring skulle der afgraves til 0,2 meter under terræn og indbygges som planlagt for den øvrige del af pladsen. Afgravning af PAH-forurenet jord Under miljøteknisk tilsyn blev den forurenede jord i ovennævnte områder opgravet og placeret i overdækkede containere på pladsen. Der blev opgravet 82,74 tons jord. Jorden blev transporteret til Dansk Jordrens A/S i Korsør. Oprindelig var der estimeret en mængde på ca. 800 t. Dokumentation Efter afgravning af jord er der udtaget en blandingsjordprøve fra hver enkelt udgravning. Analyseresultaterne viste ikke forureningsindhold over afskæringskriterierne. Olieudskiller/smøregrav Olie i olieudskiller blev afhentet af modtagestationen Vestjylland I/S. Ligeledes blev vand/olie i smøregrav afhentet af modtagestationen. Betonoverflader blev spulet rene. Vand, der blev anvendt til spuling, blev også afhentet af modtagestationen. I alt ca. 29 m 3 vand/olie er kørt til modtagestationen Vestjylland I/S. Figur 5. Nedknusning af beton Dansk Vejtidsskrift 31

4 Figur 6. Tværsnit af dæmning med forurenet jord og flyvaske. Den sidste rest i bunden af smøregrave, bestående af sand/jord/olie, blev gravet op og placeret i overdækkede containere. I alt blev der kørt 28,50 tons jord/slam til Dansk Jordrens A/S i Korsør. Rentvandstank Rentvandstanken var en ca. 50 m 3 stål tank, der modtog vand fra olieudskiller. Vand med oliefilm i den underjordiske rentvandstank blev suget op med slamsuger og kørt til det kommunale rensningsanlæg. Indholdet af olie i tanken blev vurderet til ikke at være højere end indholdet af olie i de opstillede kar, da vandet i karrene var oppumpet fra rentvandstanken. I alt blev der kørt ca. 25 m 3 vand/olie til rensningsanlægget fra rentvandstank. Efter at tanken var gravet fri og taget op, blev den gennemgået for huller m.v. Tanken var intakt. Beton Beton blev løbende rengjort, optaget og nedknust. Brande Kommune og Ringkøbing Amt havde givet tilladelse til, at rengjort beton kunne indbygges i vejen. Afgravning af lettere forurenet jord og indbygning i vejdæmning Arbejdet med indbygning af lettere forurenet jord foregik i perioden fra april 1999 til december Da det under afskrabning af de øverste 20 cm muld ikke kunne dokumenteres ren bund, blev der skrabt mere jord af. I områder er der skrabt op til 40 cm jord af. Denne jord er ligeledes indbygget. På grund af den heraf noget større jordmængde blev det vurderet, at stabiliseringen under vejen ikke ville blive optimal. Efterfølgende har amtet efter forespørgsel fra Vejdirektoratet accepteret, at jord indbygges i vejdæmningen uden for den asfalterede kørebane, når jorden er overdækket af flyveaske og fiberdug med bitumen. Der er udtaget blandingsjordprøver fra afskrabet terræn, som er analyseret for udvalgte PAH-forbindelser, total kulbrinter samt udvalgte tungmetaller. De udtagne renbundsprøver opfyldte kriterierne. Indbygning af flyveaske Brug af m 3 flyveaske til indbygning i den høje vejdæmning blev udbudt som et alternativ til fyldjord udefra. Ve d licitationen var flyveasken den økonomisk mest fordelagtige og jordentreprenøren fik leveret mængden fra ELSAM I/S. Vejdirektoratet havde defineret kravene til leverance og indbygning i udbudsmaterialet efter at have opnået tilladelse til indbygning fra Ringkøbing Amt. I kravene indgik der afværgeforanstaltninger til hindring af spredning af asken, komprimeringskrav som for lerjord (antal overkørsler med gummihjulstromle fastsættes ved markforsøg, ved optimalt vandindhold på % regnes med 6-10 overkørsler). Endelig inddækning af asken med en membran påført emulsion og Figur 7. Indbygning af flyveaske. afdækning med 1 m råjord. Komprimeringsresultatet blev vanskeliggjort ved at leverancerne løbende kom fra op til 6 forskellige værker og havde forskellig sammensætning. Det gjorde bestemmelsen, af hvilken proctorværdi der skulle bruges ved beregningen af komprimeringen, vanskelig. Vandindholdet har varieret fra 12% - 38%, hvilket har medført en større risiko for støvgener og vanskeliggjort optimal komprimering. Der har primært været problemer med vandindholdet på den flyveaske, som er leveret fra siloer. På trods af disse faktorer er arbejdet løst vejteknisk og miljømæssigt fornuftigt, og der er under arbejdets udførelse ikke opstået problemer med spredning af asken til naboerne med vinden. Ved levering af flyveaske bør bygherren på forhånd sikre sig en aftale om optimering af leverancen. Genanvendelse af nedknust beton og asfalt i lokale veje Ophugspladsen indeholdt en stor mængde Dansk Vejtidsskrift

5 Figur 8. Overflade af indbygget knust beton. Tabel 1. Grænseværdier for forureningsindhold af den tilbage - blevne jord. beton i form af gulvbelægning i hallerne, belægning på forpladser og vaskeplads og konstruktioner omkring olieudskiller. Der blev i alt nedknust ca m 3. Betonen blev spulet ren og efter nedknusningen indbygget i en af de lokale forlagte grusveje, Søvej, som et alternativ til stabilt grus. På en strækning af ca. 200 m udføres de øverste 25 cm med nedknust beton således: 15 cm med grovfraktion og 10 cm med fraktion, som anvendtes til forsøget med nedknust beton i omfartsvejen. I forbindelse med ombygningen af de lokale veje er der opbrudt, nedknust og genbrugt ca t asfalt, svarende til ca m 3, der er indbygget i ramper og skærende veje som alternativ til stabilt grus. Afslutning Der er således i forbindelse med anlægget af Brande omfartsvej fokuseret på genbrug af materialer og fremskaffelse af vejbygningsmaterialer så tæt på stedet som muligt for at minimere transportomkostningerne og belastningen på de lokale veje Dansk Vejtidsskrift 33