Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Transkript

1 Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum

2 I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for yderligerer undersøgelser af det 500 kvadratmeter store område hvorpå parkeringspladsen skulle ligge. Området: Området der var genstand for den arkæologiske undersøgelse ligger i hjertet af Tjæreborg, og blot 50 meter fra den middelalderlige kirke. Igennem de sidste mange år har der været en omfattende stigning i byggeaktiviteten i byen og dermed er der ligeledes blev foretaget mange arkæologiske udgravninger i området. Således var der i 2007 to udgravninger igang på samme tid i byen, hvor den ene viste spor efter bebyggelse fra yngre romersk jernalder, hvorimod den var langt mere kompleks, med bebyggelsesspor fra romersk jernalder og helt op til den tidlige middelalder. Selve det undersøgte område ligger i et kulturarvsareal, hvilket er arealer som har særlig betydning for den danske kulturarv, og er ikke mere end 45*12 meter. Terrænet skråner let mod vest for til sidst at falde meget pludseligt. Metode: Idet museet først blev opmærksom på at der foregik et anlægsarbejde forholdsvist sent, var mulden ikke afrømmet på den måde som det sædvanligvis gøres ved en arkæologisk undersøgelse. Derfor var det nødvendigt at få en maskine ud og rømme den overskydende muld af. Dagen efter kunne vi således snitte og registrere anlæggene i det fladeskovlede område, og derefter få maskinen til at afrense resten af fladen. Herefter blev alle anlæg, såvel moderne som forhistoriske, målt ind med GPS, overført til computer og printet ud på folie. Alle anlæg blev snittet og registreret med en farve og en dybde. Dog undtaget moderne anlæg som blot er blevet registreret som værende moderne.

3 Udgravningens hovedresultat: Udgravning strækker sig over et areal på 500 kvardratmeter, og blev foretaget fra den 25. til 28. august Der blev registreret ialt 166 anlæg, heriblandt var der flere som indgik i en større sammenhæng. Det drejer sig om to skelgrøfter og to mindre bygninger samt en gård fra starten af 1800-tallet. Den østlige skelgrøft er at genfinde på de ældste kort (figur 2), de såkaldte original 1 kort og har haft den funktion at markere matrikelgrænsen i starten af 1800-tallet og muligvis også tidligere end det. Den anden skelgrøft er derimod ikke at genfinde på kortene, og da grøftens fyld og metoden hvorpå den er blevet gravet ikke ser nutidige ud, må grøften stamme fra tiden før år En nærmere datering er desværre ikke mulig, idet der ikke blev gjort daterbare fund i grøften.

4 Figur 1: Udgravning feltet En af de to mindre bygninger som blev fundet på lokaliteten er meget dårligt bevaret og består af fire sæt tagbærende stolper. Årsagerne til den dårlige bevaringsgrad kan være mange, såsom pløjning eller at nogle af huset stolper har stået på syld, en teknik vi ved, er blevet brugt igennem middelalder, og som er en teknik der ikke efterlader sig nogen spor i undergrunden. Det andet hus er derimod langt mere synligt. Det består i en 13 meter lang stolperække, som har en NNV-SSØ-lig orientering. Stolperækken er dog formentlig længere, men da udgravnings feltet ikke er bredere en meter har det ikke været muligt at finde afslutningen på rækken af vægstolper. Skønt vi gjorde et ihærdigt forsøg på at finde en matchende stolperække, lykkedes det os ikke at lokalisere den modsatte vægstolpe række. Det tyder på at den modsatte væg må have stået på syld. Dette hus er at finde på original 1 kortene og er en tolænget gård, hvilket der er den fremherskende gård type vest for den nuværende Øster strandvej, hvorimod den dominerende gård type øst for Ø. strandvej er den trelængede gård. Der er kun et enkelt eksempel på parallelgården, hvilket stemmer godt overens med at det typisk er en type der er at finde i nordjylland. For mere om parallelgården henvises hermed til ESM og den tilhørende beretning, hvor der netop er blevet fundet en parallel gård med tilhørende skelgrøfter og brønd. Fundmateriale på lokaliteten var ret begrænset og bestod kun af to fundnumre. Begge fund var to små stykker keramik, af de berømte jydepotter, der i sig selv ikke er daterbare. Derfor må gården ligesom skelgrøften dateres ud fra original 1 kortene og gården må derfor have ligger der i starten af 1800-tallet.

5 Figur 2: Oversigt over felt 1 Vinkelgården som her er blevet fundet var en traditionel gård fra starten af 1800-tallet, og gav rent bygningsmæssig måske ikke mange nye oplysninger fra sig. Men knytter man den sammen med de andre udgravninger, der har været foretaget i Tjæreborg, specielt indenfor de seneste år på Peter Hedesvej og Kærvej, er den med til at give et forbavsende detaljeret billede af bebyggelsestrukturen i og størrelsen på Tjæreborg i begyndelsen af middelalderen og frem til starten af 1800-tallet. De mange udgravninger har vist at Tjæreborg allerede i den tidligste middelalder(ca e.kr) har været en landby af betragtelig størrelse. Årsagen til at Tjæreborg har kunne trives som landsby i starten af middelalder skyldes at der har været og stadig er udbredte enge her i området. Marsken var, og er, optimal for kvæghold. Det gav mulighed for at opfodre mere kvæg end man selv havde brug, disse kunne afsættes syd for grænse, hvor de hastigt voksende byer, havde et stigende behov for fødevarer. Det er specielt de sidste mange års byggeaktivitet i sydvest Jylland, såvel som i resten af Danmark, som har givet museerne muligheden for at undersøge landsbyernes opståen og udvikling gennem middelalderen og frem til i dag. På den måde kan vi få fyldt de huller ud som der har været i bebyggelses historien i Danmark. Udgravningen ved brugsen i Tjæreborg er således med til at belyse udviklingen i Tjæreborg, samtidig med at det er et godt eksempel på hvor det var at man yndede at bosætte sig både i middelalder og senere. Ikke alene ligger gården meget tæt på kirken, men den ligger også tæt på engen, som var så værdifuld for bonden både i middelalderen, såvel som i 1800-tallet.

6 Litteratur Kristensen, H.K. 1977: Gårde og huse i Tjæreborg. I: Tvillingsogne af Geest og Marsk: Sneum og Tjæreborg. Bind 2. Esbjerg 1977; p. 175ff. Pedersen, H (1975): De danske landbrug. København Siemen, P. 1990: Middelalder i Allerup og Tjæreborg. Mark og montre Jespersen, S.1961: Studier i Danmarks Bønderbygninger. København 1961; p. 29, 49ff