Hvidevareservice, fejlfinding på hermetiske

Transkript

1 Hvidevareservice, fejlfinding på hermetiske kølesystemer

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvidevareservice - Grundlæggende køleteknik...3 Hvidevareservice - Metallisk sammenføjning...63 Hvidevareservice - Mindre hermetiske kompressorer...83 Hvidevareservice - Fejlfinding/Fejlretning Hvidevareservice - Termostater og styring Opgaver - Hvidevareservice - fejlfinding på hermetiske kølesystemer Stikordsregister Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

3 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Forord Bogen her er den første i en serie omkring køleteknik udgivet af El-Fagets Forlag. Bogserien omfatter: 1. Grundlæggende køleteknik 2. Mindre hermetiske kompressorer 3. Metallisk sammenføjning og værktøj 4. Termostater og styring 5. Fejlfinding og fejlretning 6. Kølemidler og miljø 7. Kulbrinte kølemidler (R 600a) Bogen giver et grundlæggende kendskab til køleteorien og praktisk indførelse i køleteknik. Bogen omhandler udelukkende hermetiske kølesystemer med hovedvægten på husholdnings apparater og tilsvarende mindre kommercielle systemer. Der er dog medtaget et mindre afsnit omkring varmepumper og klimaanlæg. De miljøproblemer der kan være omkring visse kølemidler omtales kun ganske kort i denne bog idet der henvises til bogen Kølemidler og Miljø fra El-Fagets Forlag. Ligeledes kulbrinter brugt som kølemidler omtales kun kort idet der henvises til bogen Kulbrinte kølemidler fra El-Fagets Forlag. En stor tak til følgende firmaer der velvilligt har stillet materiale til rådighed. Electrolux, Danfoss, Vulkan Lokring, H. Jessens Jurgensen og Vestfrost. Venlig hilsen El-fagets Uddannelsesnævn og Kurt Findorf Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

4 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Køleteknikkens historie I hele verden bruges en stor del af realindkomsten til fødevarer. Mennesket har derfor gennem århundreder interesseret sig for at opbevare fødevarer på en måde så de kunne beholde smags og næringsværdi. Der findes mange måder at behandle og opbevare fødevarer på, men den mest anvendte er køling/frysning. I begyndelsen af 1800-tallet var videnskaben nået så langt at, at man kendte begreber som bakterier, gær, skimmel mv. og havde opdaget at disse mikroorganismers vækst var temperaturafhængig. Væksten aftog ved faldende temperatur og blev meget langsom ved temperaturer under +10 /C. Det at udsætte fødevarer for nedkøling er ikke af nyere dato, der findes eksempler på primitiv nedkøling så langt tilbage som år 2500 f.kr. I mange år blev der brugt naturlig is til nedkøling, og der opstod et vidt forgrenet net til distribution af is fra polaregnene. I Danmark blev der skåret is i fjorde og søer i vintermånederne. Og som så blev opbevaret i dybe huler m.v. til det skulle bruges. I 1834 konstruerer amerikaneren Perkins den første kompressordrevne ismaskine. Perkins var mest kendt for opfindelser i forbindelse med dampmaskiner, og det var egentlig teknologien herfra han anvendte Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

5 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Som kølemiddel blev der anvendt æter. Princippet i Perkins kølemaskine er i store træk den samme som det vi kender i dag. A: beholder B: kondensator C: kompressionscylinder D: fordamperslange E: koldtvandsbeholder F: trykrør G: sugeledning H: drøvleorgan I midten af 1800 tallet tages de første egentlige kølesystemer i brug i USA, men først da franskmanden Carre i 1867 for første gang anvender ammoniak som kølemiddel begynder det at gå stærkt med udviklingen af køle/frysesystemer. I 1879 opbygges det første maskinelle køleanlæg i Danmark. Dette er konstrueret af tyskeren Linde og bliver installeret på Carlsberg bryggeriet. Omkring 1925 lanceres den første hermetiske kompressor i lille størrelse, og vi ser nu de første kompressordrevne husholdningsmøbler. Efter 2. verdenskrig kom der for alvor gang i udviklingen af mindre hermetiske kølekompressorer, og vi kan næppe i dag forestille os en husholdning uden adgang til køle/frysesystemer Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

6 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Køleteori Selve teknikken er som sådan ikke ændret fra 1925 og frem til i dag, men der er naturligvis sket en optimering af kompressorer, og der har gennem tiden været anvendt mange forskellige typer af kølemidler. Man er på international plan blevet enige om vi i fremtiden benytter det såkaldte SI-system (Systeme International) som afløser for det metriske system. Nedstående tabel viser de vigtigste benævnelser i henholdsvis det metriske system og SI-systemet. Benævnelse Metrisk system SI-system Temperatur o C K Kraft kilopond Newton Tryk Atm - ata - atomm.hg bar Pascal Arbejde Kpm. - kcal Joule Effekt HK - kcal/h Watt Enthalpi Kcal/kg Joule/kg Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

7 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Temperaturer Når der tales temperaturer anvendes forskellige måleenheder. I Europa er den mest anvendte temperaturskala celsius skalaen. Celsius skalaen er fastlagt ud fra at vand fryser ved 0/ og koger ved 100/. I stedet for kogepunkt anvendes inden for køleteknik udtrykket fordampningstemperatur. Fordampningstemperaturen kan defineres som den temperatur, hvorved en væske bliver flygtig, altså den temperatur hvorved en væske omdannes til damp. Af andre temperatur skalaer kan nævnes Reamur skalaen, der igen er fastlagt udfra at vand fryser ved 0/, men at kogepunktet er 80/ Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

8 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Farenheit skalaen er fastlagt udfra at frysepunktet for vand er + 32/ mens kogepunktet er fastlagt til 212/. Farenheit omregning Der kan foretages omregning mellem de forskellige temperaturskalaer. C o /100 = F o -32/180 Dette kan reduceres til: C o /5 = F o - 32/9 C o = 5/9 (F o - 32) o C = 0, ( o F - 32 ) F o = 9/5 (C o + 32) o F = 1,8 (C o + 32) Eksempel 112 o F ønskes omregnet til C o o C = 0, ( o F - 32) o C = 0, (112-32) o C = 44,44 o C Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

9 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Eksempel Reamur omregning Kelvingrader 60 C o skal omregnes til F o 60/5 = (F o - 32) /9 eller F o = 1,8 (C o + 32) R o /80 = C o /100 eller C 0 = R o " 1,25 eller R o = C o " 0,8 At noget er varmt og noget er koldt er jo noget relativt. For at undgå at tale om positive henholdsvis negative temperaturer er det internationalt besluttet at gå over til kelvingrader. Kelvinskalaen er fastlagt udfra at det absolutte nulpunkt på C o er lig 0 K. Vær opmærksom på at der ved Kelvingrader ikke anvendes noget gradtegn men blot K. 0 K = C o 273 K = 0 C o 373 K = 100 C o Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

10 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Varmemængde Temperaturer måles i grader, men temperaturen giver ikke noget billede af hvor meget varme der er tilstede, eller hvor meget varme der skal fjernes f.eks. i et køleanlæg. Varmemængde kan oplyses i forskellige måle- enheder. Tidligere blev der anvendt calorie (cal.) eller kilocalorie (kcal.). Selv om måleenheden kcal. officielt er afskaffet bruges den stadigt i stort omfang. Definitionen på en kilocalorie (kcal), er den varmemængde der skal tilføres et kilo vand for at få en temperaturstigning på en grad. I dag anvendes SI-systemet og måleenheden for varmemængde er her kilojoule. (kj). Tabellen viser sammenhængen mellem de forskellige måleenheder: * tilnærmede værdier Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

11 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Varmefylde Varmefylde eller specifik varmekapacitet er den varmemængde der skal tilføres 1 g. af stoffet for at få en temperaturstigning på 1 grad (1 K). Til at finde et legemes varmefylde anvendes et kaloriemeter (termokande). Nedstående viser eksempler på varmefylde for forskellige materialer. Is har varmefylde 0,5 Vand har varmefylde 1,0 Kobber har varmefylde 0,09 Formlen for varmemængde er: Q = m " c " T " 0,239 Hvor Q er varmemængden i kj m er massen målt i kilo c er varmefylden i kj/kg T er temperaturforskellen i K Eksempel 100 liter vand à 277 K skal opvarmes til 323 K. Varmemængde Q = c " m " (T - t) " 0,239 Q = 1 " 100 " ( ) " 0,239 = 1099,4 kj Tilsvarende hvis der er tale om afkøling. 100 liter vand skal nedkøles fra 323 K til 277 K. Q = 1 " 100 " ( ) " 0,239 = 1099,4kJ Så længe et legeme afkøles vil det afgive varme. Betingelsen for varmeafgivelse er at der er en temperaturforskel Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

12 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Tilstandsformer Alle stoffer kan eksistere i tre tilstandsformer: Fast - flydende - damp De 3 tilstandsformer afhænger af temperaturen og trykket. Eksempel Vi kender det alle fra vand: Under 273 K i fast form som is. Mellem 273 K og 373 K i flydende form som vand. Over 373 K i dampform Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

13 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Fordampningsvarme Ved en væskes fordampningsvarme forstås den varmemængde der skal tilføres for at omdanne1 kg af væsken til 1 kg. damp af samme temperatur. Eksempel For at opvarme 1 kg vand fra 273 K til 373 K skal der anvendes en varmemængde på 100 kcal. Eller 420 kj Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

14 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK For at omdanne 1 kg vand à 373 K til 1 kg damp af 373 K skal der yderligere tilføres en varmemængde på 539 kcal. eller 2263,8 kj, altså en varmemængde der er over 5 gange større. Regneeksemplet er under forudsætning af et omgivende tryk på 1013 mbar. (1 atm). Hvis trykket ændres vil vi også ændre på fordampningstemperaturen (kogepunktet). Hvis eksempelvis vand udsættes for et tryk på 2 atm, (1 Bars overtryk), vil fordampningstemperaturen være 394 K. (121 C/) Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

15 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Hvis vand udsættes for et tryk på 0,01 atm. (cirka 10 mbar) vil fordampningstemperaturen være 279,7 K. (+6,7 C/). Smeltevarme Ved et stofs smeltevarme forstås den varmemængde, der skal anvendes for at smelte 1 kg af stoffet, når det i forvejen er opvarmet til smeltepunktet. Den samme varmemængde afgives igen, når stoffet overgår fra flydende til fast form Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

16 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Tryk Tryk måles med et manometer. Der findes mange måleenheder for tryk. Nedstående skema viser sammenhæng mellem forskellige måleenheder for tryk Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

17 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Overtryk På et køleanlægs henholdsvis tryk- og sugeside opgives trykket i bar's overtryk. Ved overtryk forstås hvor meget at trykket er over det omgivende tryk. Det samme kender vi når vi taler om trykket i et bildæk. I praksis anvendes indenfor kølebranchen næsten udelukkende måleenheden Bar. Denne måleenhed vil til gengæld kunne forekomme i 2 versioner, idet der tales om Bar abs. eller Bar, Bar's tekniske overtryk. De manometre der anvendes til målinger på kølesystemer vil normalt være i tekniske bar, hvilket vil sige 1 mindre end bar abs. Hvis man er i tvivl om et manometer er kalibreret i Bar abs eller i Bar's overtryk udsætter man det pågældende manometer for det omgivende tryk. Hvis manometret viser 1 er det Bar abs. Og hvis det viser 0 er det Bar's overtryk Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

18 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Luftfugtighed Den almindelige atmosfæriske luft består af ca. 79 % kvælstof og ca. 21 % ilt plus nogle små mængder af andre luftarter; men i forbindelse med køle/fryseanlæg og varmepunper, er det af stor betydning at vide, at luft også indeholder vanddamp Tænker man sig en kasse med et rumindhold på 1 m 3 og en temperatur på 0 /C, kan den indeholde 4,876 g vand. Hvis den samme 1 m 3 luft opvarmes til +20 /C,kan den indeholde 17,177 g vand. Man siger i begge tilfælde, at luftens relative fugtighed er 100 % (100 % RF), og hvis den samme luft på 20 /C, har en relativ fugtighed på 60 %, indeholder den 17,177 x 0,6 = 10,3 g vand; dvs., at hvis man afkøler luft,stiger den relative luftfugtighed til nær de 100 %, hvorefter den overskydende vandmængde vil afsættespå de koldeste flader. I køle-/fryseanlæg og varmepumper, hvor man optager varme fra luften, ser man det tydeligt i form af rimdannelse på fordamperen. Da rim og is isolerer, er det meget vigtigt, at man sørger for at begrænse dette lag til et minimum ved f.eks. hyppig eller automatisk afrimning. Et sted hvor man drager nytte af dette fænomen er i luftaffugtere. Her lader man først luften passere forbi den kolde flade (fordamperen) i et kølestem, hvorved der afsættes vand, som via et afløbsrør forsvinder i kloaksystemet. Luften passerer derefter forbi den varme flade (kondensatoren) i kølesystemet for igen at antage rummets temperatur Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

19 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Nedenstående kurver viser, hvor stort et vandindhold 1 m 3 luft har ved forskellige temperaturer og ved forskellige % relativ fugtighed. Vandmængde luften kan indeholde: Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

20 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Fysisk grundlag for fastsættelse af dugpunktet. Rumtemperatur = 18 /C Relativ fugtighed = 70 % I tabellens venstre side finder vi først rumtemperaturen 18 /C, derefter går vi til højre i spalten med 70 % relativ fugtighed, her kan vi se, at det fysiske dugpunkt er +12,4 /C. Relativ fugtighed: Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

21 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK I et mollierdiagram søger vi fra venstre side ved 25/ vandret til højre til kurven 0,6 (0,6 = 60 %), derfra går vi lodret ned til mætningslinien, tilbage mod venstre, og kan her aflæse 17/, det fysiske dugpunkt er så 17 /C Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

22 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Man kan ud fra nedenstående tegninger se, at ved konstant luftfugtighed og faldende temperatur på en køleflade vil fortætningen af luftens fugtighed blive kraftigere Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

23 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Fysisk grundlag for dannelse af kondensvand på frysere Køle-/fryseskabe bliver fremstillet under de hensyn, der gælder for disse apparaters normer og forskrifter. Apparaterne er sådan isoleret, at de ved en udetemperatur på 25 /C + 0,5 /C ikke undgår dugpunktet på 19 /C + 0,5 /C (din 8953 v. aug. 1982). Det betyder: indtil en udetemperatur på 25 /C og en relativ fugtighed på 70 %, må der ikke finde dannelse af kondensvand sted på ydersiden af køle- og fryseskabet. Eksempel En fryser er stillet op i et rum med 25 /C lufttemperatur. Den relative luftfugtighed er på 70 %, temperaturen i apparatet er indstillet på -18 /C, overfladetemperaturen på sidevæggene ligger i reglen på 1-4/ under udetemperaturen. Af disse værdier af lufttemperaturen og den relative luftfugtighed kan man ved hjælp Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

24 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK af mollierdiagram finde dugpunkttemperaturen, den er 19 /C. Da overfladetemperaturen på sidevæggene er højere end dugpunkttemperaturen, kommer det ikke til dannelse af svedvand; men ville luftfugtigheden under de samme betingelser hæve sig til 85 %, kan det føre til dannelse af svedvand på sidevæggene. I et mollierdiagram søger vi fra venstre side ved 25/ vandret til højre til kurven 0,6 (0,6 = 60 %), derfra går vi lodret ned til mætningslinien, tilbage mod venstre, og kan her aflæse 17/, det fysiske dugpunkt er så 17 /C. Ved en lufttemperatur på 25 /C og en relativ luftfugtighed på 85 % ligger dugpunkttemperaturen på 22 /C, det betyder, at fryseren begynder at svede fordi sidevæggenes overfladetemperatur ligger lavere end dugpunkttemperaturen. Ved opstilling af frysere i et fugtigt rum eller ved vejrmæssigt høj luftfugtighed kan der for en tid komme til dannelse af svedvand på fryserens ydervægge Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

25 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Kølemidler Nomenklaturen En hvilken som helst væske eller gasart vil kunne anvendes som kølemiddel. Der er dog flere faktorer der er afgørende for hvor velegnet et materiale vil være som kølemiddel f.eks. COP faktor (køleteknisk virkningsgrad) Giftighed Brandbar Eksplosiv Skade over for omgivende miljø Korrosivt over for metaller Et nomenklatur er et fagligt navngivningssystem. Alle kølemidler er indsat i dette navngivningssystem, udviklet af firmaet Du Pont og godkendt som en ISO standard. R foran nummeret betyder refrigerant, kølemiddel på engelsk C efter R angiver om mediet er en cyklisk forbindelse.* 1. tal angiver antallet af kulstofatomer minus 1 2. tal angiver antallet af brintatomer plus 1 3. tal angiver antallet flouratomer af Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

26 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Hvis første tal giver 0 angives det ikke. I nogle kølemidler er et af brintatomerne erstattet med grundstoffet brom. I nummersystemet angives dette med et B, f.eks. R12B1. Et a efter nummeret angiver atomernes indbyrdes binding f.eks. R134a. Fordampningsvarme kj/kg ved 0 o Volumen L/kg Kølemiddel Trykket bar abs R , ,30 R12 151,5 55,68 3,51 R22 205,6 47,18 5,08 R ,45 31,27 5,64 R134a 197,56 69,01 2,92 R404a 168,3 33,4 6,11 Som tidligere nævnt anvendte nogle af de første kølesystemer æter som kølemiddel. Æter er brandbar, eksplosiv og giftigt så man så sig hurtigt om efter andre muligheder. Ammoniak, R717, er et naturligt forekommende kølemiddel men har ligeledes nogle uheldige egenskaber. Ammoniak er giftig, kan være eksplosiv og er korrosiv over for flere metaller bl. a. kobber. Dette at ammoniak angriber f.eks. kobber gør at det ikke kan anvendes i hermetiske systemer. (Kobberviklinger i kompressor bl. a.). I de første hermetiske systemer til husholdnings møbler blev der anvendt metylklorid, klormetyl R41 med normal kogepunkt på -23,8, men siden 1961 har dette været forbudt at anvende i Danmark Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

27 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK CFC I begyndelsen af 1930rne udvikler kemikeren Midgely de såkaldte CFC kølemidler. CFC er en blanding af fluor, kulstof og klor. CFC benævnes som klorbrinte kølemidler. Hermed troede man alle problemer var løst. CFC kølemidler havde en god COP faktor, er ikke giftige, er ikke brandbare, er ikke eksplosive og er ikke korrosiv over for metaller. CFC kølemidler blev derfor hurtigt omtalt som sikkerheds kølmidler. De mest kendte CFC kølemidler er R12, R22 og R502 samt R11 til isoleringsformål Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

28 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK CFC kølemidler blev og bliver brugt i enorme mængder og med stor skade på vort omgivende miljø til følge. Klorindholdet i CFC virker nedbrydende for det beskyttende OZONLAG og desuden er CFC kraftige drivhusgasser. Fra 1. januar 1994 er det forbudt at anvende nyt CFC i kølesystemer. (R22 dog frem til udgangen af Hermetiske kølesystemer har en lang levetid, så vi vil i mange år frem stadig skulle servicere systemer indeholdende CFC. Fra 1. januar 2001 må der ikke længere laves sercice på kølesystemer indeholdende CFC. Dette betyder, at anlæg der indeholder CFC enten må ombygges til HFC eller skrottes. Ligeledes skal eventuelt lager af CFC afleveres til destruktion. Disse problemer behandles i bogen Kølemidler og Miljø fra El-Fagets Forlag Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

29 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK HFC CFC kølemidler bliver derfor erstattet af de såkaldte HFC kølemidler. HFC har ikke noget indhold af klor, og virker derfor ikke nedbrydende over for ozonlaget. De mest kendte HFC kølemidler er R134a og R404a men der findes mange andre typer. HFC kølemidler er som CFC kølemidler kraftige drivhusgasser, og udvikling går mod at disse kølemidler også vil forsvinde. Anvendelsesområde Normalkogepunkt (1 Bar) R134a Køleskabe og frysere * R404a Kommercielle køleanlæg * * Varmepumper * * Klimaanlæg * * Dybfrysere kommercielle * Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

30 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Der er på nuværende ikke tale om forbud mod anvendelse af HFC, men udviklingen tyder på at der fremover kun vil anvendes naturlige kølemidler. For at begrænse anvendelsen af HFC kølemidler indføres fra 1/ en stor afgift på disse produkter. For såvel CFC som HFC kølemidler er der indført regler for opsamling, aflevering mv. Disse regler er nærmere beskrevet i bogen Kølemidler og Miljø og administreres af Kølebranchens Miljø Ordning, KMO. Af naturlige kølemidler kan nævnes: AMMONIAK R717, ISOBUTAN R600a og PROPAN R290. Igen henvises til bogen Kølemidler og Miljø og bogen Kulbrinte Kølemidler begge fra El-Fagets Forlag Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

31 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Tryk/energi diagram Energi / tryk - diagram For enhver væske eller gasart kan der tegnes et trykenergidiagram eller et temperatur- energidiagram. Disse diagrammer bruges ved dimensionering af kølesystemer. Diagrammet benævnes også som tryk-enthalpidiagram eller temperatur-enthalpidiagram. For at uddybe virkemåden i et kølesystem og varmepumpeanlæg er det nødvendigt at give en nærmere beskrivelse af tryk- og temperaturforholdene i kredsprocessen. Kølemidlet, der anvendes i disse anlæg, er karakteriseret ved et energi/tryk-diagram. Område 1 er det område, hvor kølemidlet er på væskeform. Område 2 er det område, hvor kølemidlet enten er inde i en fordampningsproces, og der tilføres væsken energi, eller kølemidlet er inde i en kondenseringsproces, og der afgives energi fra kølemidlet Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

32 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Område 3 er det område, hvor kølemidlet er på dampform. Det kritiske punkt er det fælles toppunkt mellem nedre grænsekurve og øvre grænsekurve. Ved temperaturer, der er højere end den kritiske, er det ikke muligt at kondensere kølemidlet. Kredsprocessen er indtegnet på omstående energi/tryk diagram således, at kølemidlets tilstand på de forskellige steder i processen fremgår af diagrammet. 1-2: Fordampning 2-3: Overhedning i fordamper og sugeledning 3-4: Kompression 4-5: Overhedning fjernes i kondensatoren 5-6: Kondensering 6-7: Underkøling 7-1: Drøvling Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

33 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Den skitserede ideelle (og dermed teoretiske) kredsproces er i pkt. 1 efter drøvleventilen allerede inde i væske-/ dampområdet og vil fortsætte gennem fordamperen pga., at kompressoren skaber et undertryk (heraf benævnelsen sugeledning). Kølemidlet modtager fordampningsvarmen fra omgivelserne og vil nå et stykke ind i område 3, og dampen bliver herved til overhedet damp. Kompressoren giver en trykstigning og en temperaturstigning, idet sugegassen modtager varme fra kompressoren og bliver yderligere overhedet, samtidig med at kompressoren køles. Den stærkt overhedede dampledes gennem trykrøret til kondensatoren, og overhedningen fjernes. Trykgassen har her den højeste temperatur. Kondenseringen er nu begyndt, og fordampningsvarmen afgives. Efter fuldstændig kondensering i punkt 6 fjernes der yderligere varme fra kølemidlet. Denne afkøling, som kaldes underkøling, er afsluttet i pkt. 7. Drøvling og dermed trykfaldet gennem drøvleorganet sker over ekspansionsventilen eller kapilarrøret Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

34 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Nedenstående diagram viser sammenhæng mellem tryk og temperatur for nogle forskellige væsker Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

35 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Primitiv køling Køleteknik En simpel måde at fremstille et køleskab på vil være at anbringe en glaskolbe i en isoleret kasse. Fra en trykflaske tilsættes kolben et kølemiddel på væskeform. Hvis kølemidlet f.eks. er R134a vil fordampningstemperaturen ved normalt lufttryk være - 26,5 Cº Hvis vi nu anbringer nogle produkter f.eks. madvarer inde i kolben vil disse afgive varme over til kølemidlet som derved bringes i kog. Resultatet vil være en nedkøling af produkterne. Dette system skal naturligvis hele tiden påfyldes kølemiddel, og vil således være dyr i drift, samt give miljømæssige problemer. Varmeoverførsel vil altid være fra det varmeste over til det koldere. Køleteknikken defineres som en metode til at afkøle noget, og afkøling kan betegnes som bortførsel af varme. Derfor bliver køleteknikken defineret som en proces, der bortfører varme. Varme er en form for energi, der kan overføres fra et legeme til et andet, når der er en temperaturforskel mellem disse. Varmen kan kun overføres fra et medium med en temperatur til et andet med en lavere temperatur. Fortidens isskabe udnyttede isens smeltevarme. Isskabet var et isoleret skab, hvori man anbragte en isklump i et adskilt rum og fødevarer i resten af skabet. Da fødevarerne havde en højere temperatur end isen, skete der en varmevandring fra fødevarerne, hvorved deres temperatur blev sænket Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

36 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Det kunne se ud som om, det var en uøkonomisk måde at køle varer på, men så uøkonomisk var det nu slet ikke, idet isens smeltevarme som bekendt er 80. Dvs. at hvert kg is skal tilføres 336 kj eller 80 kcal. For at blive omdannet fra is til vand - begge dele af 0 ºC. Vandet fra smeltningen af isen løb så ned i en afløbsbakke, som man selvfølgelig skulle huske at tømme, hver gang man lagde en ny isblok ind i skabet. Dette princip bruges også i dag, hvor man kan købe en termoboks eller en termotaske til transport og opbevaring af fødevarer. I boksen eller tasken anbringer man så tillige et tilpas antal frosne køleelementer, som efter optagelse af varme igen kan nedfryses og bruges igen. I nogle frysere er der i dag indbygget sådanne fryseelementer for at sikre varerne mod for hurtig opvarmning ved strømsvigt. Ved brug af denne metode sikrer man, at temperaturen ikke stiger fra -18 ºC til -10 ºC hurtigere end et døgn Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

37 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Kompressor systemer Et traditionelt kølesystem vil altid bestå af 4 grundkomponenter Systemet opdeles i en højtryksside og en lavtryksside Hvis vi forestiller os at systemet er suget lufttomt, evakueret, og derefter påfyldt korrekt kølemiddelmængde i forhold til rørvolumen og kompressoren endnu ikke er startet op vil trykket være den samme overalt i systemet. Man taler her om trykudlignings trykket Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

38 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Hvis kølemidlet er R134a vil trykudligningstrykket for køle- frysesystemer ligge mellem 1,5 og 2,5 Bar's overtryk. Kølemidlet vil være på dampform i hele systemet. Ved varmepumper og klimaanlæg noget højere afhængig af kølemiddeltype. Når kompressoren kører vil trykket stige på tryksiden og falde på sugesiden. Hvis kølemidlet er R314a vil trykket på tryksiden typisk ligge på omkring 9 Bar's overtryk og trykket på sugesiden en anelse over 0 Bar's overtryk. Ved varmepumper og klimaanlæg vil der være andre trykforhold Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

39 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Når kompressoren starter vil der komme komprimeret damp over i kondensatoren. Ved R 134a vil temperaturen i dampen være godt 313 K eller ca. 40 Cº Dampene vil afgive varme til omgivelserne, og hvis der en tilstrækkelig temperaturforskel vil kølemidlet fortætte, kondensere, ned gennem kondensatoren. I bunden af kondensatoren er kølemidlet væske, stadig under et tryk på cirka 9 Bar's overtryk, men temperaturen i væsken vil være 1 til 2 grader over omgivelses temperaturen. Når kølemidlet har passeret drøvleorganet vil trykket være lige omkring 0 Bar's overtryk. Fordampningstemperaturen for kølemidlet, R314a, vil nu være cirka 247 K (-26 Cº). De produkter der befinder sig ved fordamperen vil afgive varme til kølemidlet, og sidst i fordamperen vil alt kølemiddel være på dampform. For af forhindre evt. væske i at komme ind i kompressoren anbringes en sugegasakkumulator, sugepotte, på sidste del af fordamperen. Det her omtalte system benævnes stille eller statisk køling i modsætning til ventilatorkølede systemer Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

40 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

41 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Termostatisk ekspansionsventil Opbygning I større køleanlæg og varmepumper styres væskeindsprøjtningen af en termostatisk ekspansionsventil, i daglig tale blot benævnt termoventil. Den termostatiske ekspansionsventil består af ventilhus og føler. Føleren anbringes i kontakt med sugeledningen umiddelbart efter fordamperen. Figuren viser eksempel på den termostatiske ekspansionsventils opbygning Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

42 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Virkemåde Det ses, at kølemiddelmængden har været korrekt, al væske er omdannet til damp, så der undgås væskelag i kompressoren. Det ses, at kølemiddelmængden her har været for stor, temperaturen på sugeledningen bliver for lav, og termoventilen vil nu drosle ned Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

43 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Man bør ikke ændre på termoventilens indstilling, med mindre man har et godt kendskab til systemets opbygning og virkemåde. Sugegasakkumulator For at forhindre eventuelle væskerester i at komme med tilbage til kompressoren, indføres i overgang fordamper sugeledning en såkaldt sugegasakkumulator, i daglig tale blot benævnt sugepotte eller akkumulator. Sugegasakkumulatoren kan være udført som et rørstykke med en forholdsvis stor dimension, eller som sidste del af fordamperen. Væskerester / væskeslag kan ødelægge kompressorens ventilsystem Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

44 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Komplet system Nedenstående figur viser et komplet kølesystem til et husholdningsmøbel. Det tidligere omtalte kølesystem benævnes statisk eller stillekøling i modsætning til ventilatorkølede systemer Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

45 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Ventilatorkølede kondensaggregater Kølesystemer Absorptionsskabet Ventilatorkølede kondensaggregater anvendes, hvor der ønskes større kapacitet eller, hvor en statisk kølet kondensator ville fylde meget. Ventilatorkølede aggregater anvendes ikke til husholdningsmøbler beregnet for det nordeuropæiske marked, men finder stor anvendelse ved f.eks. butikskøleanlæg og varmepumper. Aggregaterne kan leveres til samme anvendelsområde som kompressorerne. Kølesystemer opdeles generelt i to forskellige systemer: Absorptionssystemer Kompressorsystemer Absorptionsskabet skal kun kort omtales her, da det ikke har særlig stor udbredelse til husholdningsmøbler. Absorptionsskabets kølesystem består af fordamper, absorber, koger og kondensator. Cirkulationen holdes i gang ved opvarmning fra et varmelegeme, hvis effekt er fra watt, eller fra en gasbrænder med tilsvarende effekt. Der er således ikke nogen mekanisk bevægelige dele, hvorfor køleskabe efter dette system er næsten lydløse. På grund af dårlig virkningsgrad har absorptionssystemet et større elforbrug end kompressorskabet ved samme kølekapacitet. Absorptionssystemet anvendes ikke i ret stort omfang mere kun til ret små skabe, til campingvogne mv., og hvor der anvendes gas som energikilde Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

46 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Absorptionssystem Funktion Et absorber kølesystem har fire hovedbestanddele: 1. Koger 2. Kondensator 3. Fordamper 4. Absorber I rørsystemet er en blanding af brint, ammoniak og vand, som er meget nøjagtig sammensat. Kølemiddel (ammoniak) og vand befinder sig i kogeren, her tilføres varme enten fra et elvarmelegeme eller en gasflamme. Ammoniakken fordamper og stiger op i kondensatoren, mens vandet løber ned i absorberen. De varme ammoniakdampe i kondensatoren bliver udsat for et tryk, da der til stadighed kommer nye dampe fra kogeren. Da disse dampes temperatur på grund af trykket er højere end omgivelsestemperaturen, afgiver de varme og omdannes herved til væske. Denne ammoniakvæske løber gennem et tyndere rør til fordamperen, hvor der bliver tilført brint. Ammoniakken fordamper ved at blive tilført varme fra indholdet i køleskabet. I absorberen frigøres brinten, vand og ammoniak forenes og løber tilbage til kogeren Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

47 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Absorptionsaggregat til køleskabet Termoelektrisk køling Ved at lave en strømkreds af to forskellige materialer og tilslutte en spænding, vil der ved den ene grænseflade opstå kulde og ved den anden grænseflade varme. De to forskellige materialer kan f.eks. være kobber og konstantan. Et sådant element kaldes et peltierelement. For at opnå større kapacitet forsynes elementet ofte med en blæser på såvel den kolde som den varme side Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

48 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK De indtil nu kendte systemer har dog en begrænset kuldeydelse. Pertierelementet skal tilsluttes jævnspænding, og ved at vende polariteten bytter man også om på den varme og den kolde side. NO-FROST systemet En del nyere køleskabe og frysere arbejder efter det såkaldte NO-FROST system. Selve kølekredsløbet er det sammes som i traditionelle skabe, men fordamperen er her anbragt skjult. En ventilator suger luften gennem fordamperen, hvor varmen optages og sender derefter den kolde luft i cirkulation. Systemet giver en bedre fordeling af kulden og al fugt fjernes fra skabet. Fugten afsættes på fordamperen og fjernes med automatisk afrimning. Ved kombiskabe efter NO-FROST systemet er der normalt kun en fordamper i fryseafdelingen. NO-FROST systemet kræver relativ store afrimningsvarmelegemer ofte omkring 300 W Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

49 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Kondensator Kondensatorens opgave er at fjerne den varme, der er tilført kølemidlet i fordamperen ved kompression i kompressoren. Kølemidlets varme afgives i kondensatoren enten til den omgivende luft eller vand. Kondensatorer i hvilke varmen afgives til luften kaldes luftkølede kondensatorer, mens kondensatorer i hvilke varmen afgives til vand, kaldes vandkølede kondensatorer. I køleskabe eller frysere til husholdningsbrug anvendes luftkølede kondensatorer. Dem luftkølede kondensator består i reglen af en rørslange med kølemiddeltilgangen foroven og afgang forneden. Da kondensatoren er opbygget af lodrette eller vandrette rørstrenge, der har en lille varmeafgivelsesflade, forsynes rørerne med tætsiddende ribber eller finner, der kan være glatte eller bølgede således, at overfladen bliver stor og dermed stor varmeafgivelsesflade. Det er af stor betydning, at varmen kan komme væk fra kondensatoren, og derfor må man nøje tilse, at der kan blive tilstrækkelig luftcirkulation. Ved indbygning i skabe, skal fabrikantens mål nøje overholdes. Disse plade- eller trådkondensatorer placeres normalt på kølemøblets bagside. Kondensatorerne leveres med eller uden oliekølingstilslutning. Systemer, der kræver oliekøling, bruger den ene halvdel af kondensatorstrengen til oliespiralen i kompressoren, mens den anden halvdel anvendes til at fjerne den varme, der er optaget i fordamperen. Lamelrørskondensatorer anvendes, hvor den fysiske størrelse ikke tillader statisk køling og altid i forbindelse med en blæser. Hvis der også er en kompressor, er det vigtigt af køleluften først suges forbi kondensatoren og derefter blæses forbi kompressoren; denne sammensætning kaldes et aggregat Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

50 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Lamelrørskondensator Da disse kondensatorer meget let kan fyldes med støv, sommerfugle, løvfald og andre isolerende urenheder, især ved udendørs placering, er det vigtigt af påse hyppigt, om det er nødvendigt at rengøre dem, ellers minimeres varmeafgivelsen, og dermed kølemidlets kondensering. Disse kondensatorer bruges bl.a. i varmepumper, hvor den varme side er luftvarme, f.eks. i forbindelse med krydsvarmevekslere. I varmepumper anvendes ofte vandkølede kondensatorer, de såkaldte koaksialkondensatorer. Svøbkondensator Svøbkondensatoren er en kondensatortype, der først og fremmest anvendes til frysebokse. Den benævnes svøbkondensator, fordi den anbringes mellem kølemøblets udvendige svøb og isolationen. Den består af et stål- eller kobberrør, der anbringes med flere vindinger omkring kølemøblet og i direkte forbindelse med det udvendige svøb (kappe). Herved opnås en stor varmeafgivelsesflade. Dette giver to fordele Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

51 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK For det første vil kondensatorens dimensioner kunne holdes inden for rimelige grænser, og for det andet vil kondensatorens opvarmning af de udvendige svøb hindre dugnedslag. Uden ulempe er svøbkondensatoren ikke, idet dens placering vanskeliggør evt. senere reparationer, ikke mindst såfremt det pågældende kølemøbel er skumisoleret. Fordamper Fordamperens opgave er at køle, dvs. fjerne varme fra sine omgivelser, og varmen skal altså trænge ind gennem fordamperens overflade til dens hulrum, hvori kølemidlet befinder sig. Den indstrømmende varme får kølemidlet til af fordampe, og som forholdet er ved kogende væsker, sker fordampningen ved konstant temperatur, så længe trykket er uforandret. De udviklede dampe suges bort af kompressoren. Gennem drøvleorganet (kapillarrøret) tilføres stadig ny væske og herved fås den konstante tilgang. Varmen, der skal fjernes, skal altså trænge ind gennem fordamperens overflade til dens hulrum (rør), hvori kølemidlet befinder sig. Denne varmeoverføring, der skal finde sted, er størst ved overgangen mellem luft og metal. Derfor må rørets overflade gøres betydeligt større, hvilket kan ske ved påsætning af lameller eller ved, at fortinnede kobberrør er loddet på en plade. I dag anvendes næsten udelukkende oppressede aluminiumsplader, der er trykket sammen. Dette skyldes, at aluminium har gode varmeledende egenskaber, samt at man kan få en pæn overflade, der er nem at rengøre. Fordamperens størrelse og udformning er afgørende for en såkaldt stjernemærkning. Da den øvrige rørinstallation i et kølesystem er af kobber eller jern, kan der opstå nogle problemer, når fordamper og rørinstallation skal forbindes. Denne for Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

52 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK bindelse kan ske ved en stuksvejsning, men skal beskyttes ved et laklag og et plastikovertræk. Beskyttelsen af sammensvejsningen skal være tætsluttende, da aluminium og kobber danner et galvanisk element, der kan give tæring. Der findes i dag produkter i handelen, der kan tætne eller sammensætte aluminium med andre metaller. Den sidste del af fordamperen er fortykket, dvs. at rørstrengen munder ud i et større hulrum, der kaldes for sugegasakkumulator. På andre fordampertyper, hvor dette ikke kan lade sig gøre, slutter fordamperen i et tykkere rør (lige efter fordamperen), dette rør benævnes sugegasakkumulator eller blot sugepotte. Akkumulatorens opgave er at omdanne den eventuelt sidste rest af væske i fordamperen til damp, således at det er damp, der føres tilbage til kompressoren og ikke væskedråber. Svøbfordamper Svøbfordampede bruges i kummefrysere, her ligger fordamperrørerne mellem inderklædningen og isoleringen, med direkte metallisk forbindelse til inderklædningen, for at give så stor metallisk varmeoptagelsesflade som muligt. Placeringen er ikke uden problemer, da en utæthed i forbindelse med fordamperen normalt ikke kan repareres, men fryseren må udskiftes. Lamelrørsfordamper Lamelrørsfordampere bruges, hvor den fysiske størrelse ikke tillader statisk tilførelse af varme og bruges derfor altid i forbindelse med en ventilator Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

53 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Disse fordampere bruges i større køle- og fryseanlæg og i varmepumper, hvor varmen optages fra luften. Da sådanne anlæg normalt, kører med negative temperaturer på fordamperen, vil de rime til, hvorfor man laver en eller anden form for afrimning. I varmepumper anvendes ofte koaksialfordampere. Køleskabe Kølemøbler til husholdningsbrug kan opdeles i følgende typer. Rene køleskabe er skabe, hvor man normalt ønsker en temperatur på omkring 5 grader Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

54 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Frysere Svaleskabe Kombiskabe Frysere er skabe, hvor man normalt ønsker en temperatur på omkring 18 grader. Frysere er opdelt i henholdsvis skabsfrysere og kummefrysere. I skabsfrysere er hylderne normalt udformet til at udgøre fordampersystemet, hvilket giver en god kuldfordeling. I skabsfryseren har man en god oversigt over varerne. På grund af det store kuldeudfald bør lågen åbnes så sjældent som muligt. Kummefryseren er normalt opbygget med svøbfordamper og svøbkondensator. Kummefryseren er billigere i drift end skabsfryseren, men har ikke samme overskuelighed. Svaleskabe er skabe, hvor man ønsker en temperatur på mellem 8 og 15 grader. Svaleskabe anvendes til opbevaring af frugt og grøntsager. Kombiskabe kan være kombineret som køl/frys eller køl/sval. Større kombiskabe er normalt udført som to separate kølesystemer med hver sin kompressor og termostat. For at begrænse pris og energiforbrug er en del moderne kombiskabe udført med en tre-vejsventil, der så overflødiggør den ene kompressor. Disse anlæg er udstyret med to termostater, den elektriske styring kan være udført på flere forskellige måder afhængig af, hvordan fordamperne er forbundet med hinanden Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

55 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Der findes også køl/frys med en kompressor og en termostat. På disse anlæg er termostaten anbragt på fordamperen i køleskabet, og de to fordampere er så serieforbundet. Indsprøjtningen af kølemiddel fra kapillarrøret i fordamperne kan ske enten i frysefordemperen eller kølefordamperen. Dette har ved normal daglig drift ikke nogen betydning, men ved fejlfinding skal man være opmærksom på dette. Udover de her nævnte husholdningsmøbler finder man også hermetiske kølesystemer: - varmepumper - mindre butiks køl/frys - kølereoler - flaske/væskekølere - salgsautomater - vand/saftkølere - fadølskølere - luftaffugtere - isterningsmaskiner - salatborde m.m. Stjernemærkning af frysere For at gøre stjernemærkningen ens for alle frysere er nedenstående normer godkendt af Statens Husholdningsråd. * Max -1 6 ºC (opbevaring i få dage) ** Max ºC (opbevaring i en uge) *** Max ºC (opbevaring i måneder) **** Som 3-stjernet, men med en indefrysningskapacitet på 4,5 kg kød pr. døgn pr. 100 l rumindhold Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

56 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Energimærkning Udregning / placering I hele EU er der vedtaget regler for af hvidevarer skal have en energimærkning. Denne mærkning skal anbringes synligt på varen i butikker, udstilling mv. Et speciel udarbejdet mærke skal give oplysninger om energiforbrug samt andre standardiserede oplysninger. Energiforbruget på det produkt der skal deklareres beregnes og måles. Det pågældende fabrikant/importør der foretager målinger og beregninger, og vedkommende har ansvaret for at dette er i overensstemmelse med fakta. Produktet sammenlignes med andre tilsvarende produkter og udfra dette placeres det nye produkt på skalaen. Hvert kategori består af et antal pile Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

57 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Eksempel Nedenstående viser et eksempel på den lovbefalede mærkning Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

58 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Tørrefiltre I ethvert kølesystem indgår et tørrefilter hvis opgave det er at opsamle den meget lille rest af fugt der måtte være efter en god evakuering. Blot et lille indhold af fugt vil kunne medføre helt eller delvis forstoppelse i kølesystemet. Tørrefiltret indeholder en fyldning af molecular sieves, ofte benævnt som LMS. Filtrene fremstilles i mange størrelser og benævnes med dets vægt mæssige indhold af LMS. Eksempel Ud over tørremiddel er der i filteret et grov- og et finmasket net til at opfange eventuelle urenheder. Tørrefilteret findes til montering på forskellige rørdimentioner Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

59 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Tørrefiltre udføres også med skraderventil, hvilket giver mulighed for dobbelsidig evakuering. På mindre hermetiske systemer er tørrefilteret udført til at danne ovegang fra kondensatorens forholdsvis store rørdimension til det tynde kapillar rør. Ved montage af filter og kapillarrør er det vigtigt ikke at ødelægge det finmaskede net og det er også vigtigt at kapillarrøret er langt nok inde i filteret Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

60 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Filteres placering er ikke særlig kritisk, men bør aldrig monteres med kapilarrørs afgangen som det højeste punkt, aldrig helt vandret men i en vinkel på minimum 15º fra vandet. Kornstørrelsen vil være forskellig om et tørrefilter er beregnet for CFC eller HFC. Ved CFC anvendes LMS med en kornstørrelse på 8-9 Å mens den til HFC er på 3-4 Å. Burn-out filtre Hvis et kølesystem udsættes for høje temperatur og der er lidt fugt tilstede kan der ske en spalning af kølemiddel, olie og fugt. Ved CFC kølemidler kan der dannes syre og ved HFC kølemidler en form for alkohol. Dette kan f.eks. ske efter en elektrisk afbrændt kompressor. For at ikke syre eller alkohol skal skade systemet efter kompressorskrift indsættes et burn-out filter Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

61 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Burn-out filteret monteres mellem sugeledning og kompressorens sugestuts. Vær opmærksom på at burn-out filtre er forsynet med en pil der viser kølemiddelretningen. Pilen skal således pege ind mod kompressoren. Burn-out filtre findes til både lodde- og flaresamling. Burn-out filtre har også et indhold af tørremiddel og på større anlæg f.eks. på varmepumper indsættes de på nye anlæg i væskeledningen, altså lige efter kondensator eller reciever. Hvis et kølesystem udsættes for høje temperaturer, kan der ske en spaltning af olie og kølemiddel, der medfører syredannelse. Ved udskiftning af en elektrisk afbrændt kompressor kan syredannelse medføre ødelæggelse af den nye kompressor i løbet af relativ kort tid. For at absorbere eventuel syre indsættes et burn-out filter på sugeledningen. Burn-out filtret findes for samling ved lodning eller for flaresamling. Ved større anlæg og f.eks. ved varmepumper monteres burn-out filtret ofte også på nyanlæg og indsættes her i væskeledningen. Det er vigtigt af burn-out filtret vendes korrekt. Pil viser kølemiddelretning Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

62 HVIDEVARESERVICE - GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK Emne FD Rev Hft-0431 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

63 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lodning Acetylen Kendetegn En betingelse for at arbejde med de hermetiske lukkede systemer er, at montøren kan samle rørene igen på en tilfredsstillende måde dvs., at samlingen skal være robust, men først og fremmest tæt. Dette kan gøres ved flammelodning. Flammelodning stiller visse krav, og der er visse forholdsregler, man må have kendskab til, da der ved forkert brug eller montage kan opstå eksplosionsfare. Årsager til eksplosioner i acetylflasker skyldes spaltning af acetylenen, som forløber under udvikling af højt tryk. Spaltningen kan indledes af: - tilbageslag i en brænder. - opvarmning af flasken udefra. - brand i acetylenen ved flaskeventilen eller reduktionsventilen. Acetylenspaltning er begyndt, hvis man efter et tilbageslag ind i flasken mærker, at temperaturen på flaskeoverfladen stiger (begynder forfra) eller, hvis den gas, som strømmer ud af den åbne ventil, indeholder sod eller røg eller har en unormal branket lugt. Stå aldrig foran udløbsåbningen, når flaskeventil åbnes. Der er altid fare for acetylenspaltning i flasker, som er blevet ophedet udefra ved umiddelbar påvirkning af ild eller strålevarme. Acetylenflasker, der har været udsat for opvarmning skal køles, indtil de har nået normal temperatur. Herefter henlægges de i 24 timer under stadig overvågning. Flasker, der har været varmet op, må ikke anvendes igen Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

64 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Oxygen (ilt) Oxygen (ilt) må aldrig anvendes som trykluft. Der kan ske meget alvorlige ulykker, hvis man ikke følger denne regel. Oxygen må aldrig bruges i forbindelse med trykluftsværktøj, oliebrændere, til start af motorer, til udblæsning af rørledninger, til afstøvning eller til trykprøver af enhver art. Oxygen må aldrig have lejlighed til at trænge ind i tøj, da en gnist vil kunne forårsage voldsomme forbrændinger. Oxygenflasker, ledninger eller apparater, der benyttes til oxygen, må ikke komme i berøring med olie eller andre fedtstoffer. Hvis disse materialer kommer i berøring med oxygen under tryk, kan de selv uden antændelse give anledning til eksplosionsagtige forbrændinger. Fedtede klude eller olierede klude og tvist skal holdes borte fra steder, hvor man arbejder med oxygen. Man må ikke betjene flaskeventiler eller apparater for oxygen med fedtede hænder eller handsker. En oxygenstråle må ikke ramme fedtede klude eller klæder samt beholdere med benzin, brændselsolie eller andre brandbare væsker. Direkte flamme må aldrig komme i kontakt med trykflasker Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

65 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Tænding, regulering og slukning af brænder Tænding: a) Åbn oxygen- acetylenventiler på svejsehåndtag b) Åbn afspærringsventilerne på reduktionsventilerne - de skal være helt åbne. c) Kontroller, at reduktionsventilerne er helt lukkede, - reguleringsskruerne skal være drejet venstre om. d) Åbn begge flaskeventiler - brug begge hænder, så oplukningen bliver jævn. e) Drej reguleringsskruen på acetylenreduktionsventilen højre om - indtil arbejdsmanometret viser 0,1-0,5 ato. f) Antænd acetylenen - den skal brænde med klar, lysende flamme uden at sode. g) Drej reguleringsskruen på oxygenreduktionsventilen til højre om - indtil arbejdsmanometeret viser 2-3 ato. - Flammen skal brænde med passende acytelenoverskud (ca. 70 mm lang) Regulering: a) Træk acetylenoverskud tilbage til normal flamme - reguler på acetylenventilen på svejsehåndtag, til spidsen af acetylenoverskuddet når flammernes spids. b) Efterreguler flamme - efter 5-10 min. da kobberstykket er blevet varmt og bruger mere acetylen Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

66 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Slukning: a) Luk først for acetylenen - på svejsehåndtaget - husk altid at lukke for acetylenen først. b) Luk for oxygenen - på svejsehåndtaget. Flammelodning Ved flammelodning forstås, at der benyttes svejseflamme eller andre gasflammer. Når man i denne forbindelse taler om lodning, er det ikke en sammensmeltning af metaller men en forbindelse af disse. Det er af største vigtighed, at en samling i et hermetisk kølesystem bliver udført forsvarligt og med lang levetid. Der indgår forskellige metaller i et system Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

67 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Kompressorstudsene er af stål eller kobber, fordamper af AL-rør, kondensator af stål og filter af kobber. Dette betyder, at et hermetisk kølesystem har samlinger af: kobber - kobber kobber - jern kobber - aluminium Fælles for alle samlinger er, at alle rørender skal være rene og tørre, inden lodningen påbegyndes da man ellers risikerer at få urenheder eller vanddampe ind i systemet med risiko for utætheder. Ved samlingen må man endvidere bestræbe sig på at anvende den mest økonomiske samling, dvs., at faktorer som: materialer - teknik - tiden har en afgørende indflydelse på valget af loddemateriale. Loddemateriale Sil-co Loddet, der skal anvendes, er et metal eller en legering, der bruges som tilsatsmateriale, og dette skal have et lavere smeltepunkt end de materialer, der skal sammenloddes. Til anvendelse inden for husholdningskøleindustrien har man valg at anvende sølvslaglod med ca. 40% sølv. Dette loddemiddel indeholder foruden sølv også kobber, zink og cadmium; men på grund af sammensætningen har det et meget snævert smelteområde. Denne legering begynder at smelte ved ca. 620 ºC og er fuldstændig smeltet ved ca. 630 ºC. Dette sølvslaglod anvendes, eller kan anvendes ved alle samlinger i kølesystemet, undtagen aluminium. Dette loddemateriale er meget dyrt på grund af det høje sølvindhold, og med de mange samlinger, der findes på et kølesystem, kan det blive en økonomisk gevinst at anvende andre og billigere loddematerialer Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

68 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Sil-fos Flux Ved rene kobbersamlinger er det muligt at anvende sølvslaglod af Sil-fos-typen, dvs. loddesølv med et sølvindhold på 15 % eller lavere, og hvor de øvrige materialer er kobber og fosfor. Dette loddesølv kan endvidere anvendes uden brug af flux. Formålet med at anvende flux er at rense overfladen på loddefladerne, så der opnås en ren iltfri flade, som loddemidlet kan binde på. Da denne iltfri flade skal være til stede ved den temperatur, som loddemidlet smelter ved, er fluxen afpasset således at dens smeltepunkt, dvs. hvor den begynder at blive virksom, ligger lige under loddematerialets smeltepunkt. Fluxmidlet er uønsket i kølesystemet. Dette skyldes, af fluxen hovedsageligt består af borater (boax), der ikke blot er aggressive over for metaller, men også på isolationsmaterialet i motoren, der efterhånden vil skørne i en sådan grad, at der kan forekomme overslag i viklingerne. Flux kan købes som pasta, der oprørt i destilleret vand og lidt vandglas. Dette er uegnet til kølemøbelindustrien, da det vil tilføre systemet fugt. Fluxen bør købes i pulverform og ved hjælp af alkohol, fx sprit, blandes til en passende pasta, der kan smøres omkring loddestedet. Fluxen er giftig og også de dampe, der udvikler sig under opvarmningen. Derfor anbefales det, at der er god ventilation i det lokale, hvor lodningen foregår. Det er endvidere vigtigt, at man vasker hænder efter anvendelse af fluxen, eller hvor der er fare for, at man har fået det på hænderne. For at udføre en samling som er gastæt og forsvarlig, er en hårdlodning den eneste sikre løsning. Brug af loddetin kan ikke accepteres (blødlodning) Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

69 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Efter hver lodning skal loddestedet renses med børste og en fugtig klud, da man ellers risikerer en korrosion på stedet på grund af luftens fugtighed. Brænderføring Når rørene er samlet og renset enten ved opdorning eller fittings (muffer), og brænderen er tændt, kan lodningen begynde. Under opvarmningen bruges den bløde flamme omkring loddesamlingen. Varmen skal fordeles således, at mindst 90 % af varmen fordeles på det udvendige rør. Når temperaturen er nået (kirsebærrød farve), trækkes flammen tilbage i ca. 1 sek. Opvarmningen fortsættes med den bløde flamme, og loddematerialet tilføres. Når loddematerialet er smeltet, føres flammen langsomt ned forbi loddespalten; herved trækkes loddematerialet ind i spalten og lodningen er færdig. Flammen føres bort Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

70 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Dobbeltbrænder Modstandslodning Ved service på kølemøbler støder montøren ofte på det problem, at det er meget vanskeligt at udføre lodninger i maskinrummet. Dette skyldes dels, at man efterhånden er gået over til at fremstille køleskabe med en bagvæg, bestående af tynd aluminiumsfolie eller foliebelagt karton. Endvidere bliver det mere almindeligt at se to temperaturkølemøbler i samme kabinet, dvs., at der findes to kompressorer i samme maskinrum. Pladsen bliver reduceret, og dette betyder mere omhu og forsigtighed ved udførelsen af lodninger på og omkring kompressoren. En måde at undgå dette problem er, f.eks. at anvende en dobbeltbrænder. En anden måde at udføre sine sammensvejsninger på er at anvende et el-loddeapparat. Fordelen er her, at der ikke er åben ild, som mange måske kan være nervøse for, men man kan udføre lodninger inde i kabinettet, uden at brænde hul eller beskadige isolation eller lak (overfladen). Modstandslodningen har dog sine begrænsninger, da den ikke kan anvendes alle steder på grund af sin udformning Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

71 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lokring Der har gennem de senere år været gjort forsøg med at erstatte slaglodning med en anden form for sammenføjning. Slaglodning har flere ulemper, bl.a. kan nævnes udblødning af rør, forurening med fluxpartikler, og sidst men ikke mindst, risiko for beskadigelse af bygningsdele og inventar hos kunden. De fleste forsøg på at erstatte slaglodning er ikke faldet særlig heldigt ud, da de ikke har kunnet leve op til de store tæthedskrav. Det kan bl.a. nævnes, at skæreringe, som vi kender fra VVS-faget, ikke er tætte nok. I forbindelse med det amerikanske rumfartsprojekt er der udviklet et system, som muligvis vil blive fremtiden på hermetiske kølesystemer i såvel produktion som service. Systemet forhandles under navnet Lokring og finder allerede anvendelse på en del systemer. Lokring - rørsamlingsteknologi repræsenterer en ny metode for hermetisk tæt metal mod metalrørsamlinger. Lokring - samlinger, høj kvalitet til lav pris, finder anvendelse inden for områder, som strækker sig fra luftconditionerings- og køleanlæg, til de mest krævende områder inden for rumfart, vacuum- og kerneteknik. Samlinger skal udføres ifølge instruktionerne og udelukkende med originale Lokring-dele. Lokring- rørsamlingen er beskyttet af patenter og patentanvendelser over alt i verden Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

72 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lokring-teknologien Lokring-samling Enkeltringssamling Generelt: - metal mod metal i hermetisk tætning - anvendelse af hele rørets vægttykkelse - enkel og hurtig montage - manuelt montageværktøj - ingen special bearbejdning af rørene - også for store rørdimentioner - ingen svejsning, lodning eller gevindskæring - ingen flus- eller tilsætningsmidler - ingen kærvvirkning - lave omkostninger - ikke løsbar sammenføjning - stor pålidelighed Lokring- samlinger opdeles i to forskellige systemer: Enkeltringe til fabrikation Koblinger til service. Enkeltringssamlingen foretages ved, at der foretages opdorning af det ene rør, altid det blødeste, og selve samlingen foretages med en presring. Koblinger Koblingssamlingen består af et koblingsled og to enkeltringe. Koblingen leveres til samling af to ens rørdimensioner eller som reduktioner fra en dimension til en anden. For at udfylde eventuelle riller i rørenes overflade anvendes en speciel klæber, kaldet Lokprep Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

73 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lokring- teknologi En Lokring-samling fordeles i tre områder. A-zonen A-zonen opfanger det ydre rør og tillader relativt store tolerancer. B-zonen B-zonen opfanger torsionskræfter og skal mindst reducere inderrør med 0,2 %. C-zonen C-zonen lukker samlingen endeligt og skal mindst reducere inderrør med 2 % Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

74 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lokprep Lokprep er en anaerob hærdende klæber, hvilket vil sige, at den første hærder i forbindelse med metal, og uden tilførsel af ilt. På kobber fås en meget hurtig udhærdning, mens der på aluminium må regnes med noget længere tid bl.a. afhængig af rengøring. Lokprep s formål er at udfylde de langsgående riller, der altid vil være i trukne rør samt de riller, der fremkommer ved rengøring med smergellærred. Lokprep tåler ikke opvarmning til over 110 ºC og fra en færdig samling til et loddested, må der derfor min. være 80 mm. Pas på ikke at overdocere Lokprep ved samling af kapillarrør. Lokprep kan ikke opløses, men i et kølesystem vil eventuelle rester forsvinde i kompressoren uden skadelig virkning. Lokprep kan ikke erstattes af andre klæbere Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

75 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Betegnelse enkeltringe, eksempel: Betegnelse koblinger, eksempel: Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

76 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Trykklasser N = lavtryk indtil 50 bar M = middeltryk indtil 100 bar H = højtryk indtil 275 bar UH = ultra højtryk indtil 550 bar Alle med faktor 4 som sikkerhed Materialekombinationer Rørmateriale kombination AL - AL AL - Cu AL - St Cu - Cu Cu - St St - St Lokring materiale A1 A1 A1 MS MS MS Enkeltringssamling, praktisk brug Enkeltringssamlinger kræver et ret kompliceret håndværktøj, da der skal udskifter dorn og kæber for hver rørdimension. I produktion på køleskabsfabrikker anvendes hydraulisk værktøj Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

77 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Koblinger, praktisk brug Håndværktøjet til samling med koblinger er enkelt at bruge. De to rørender påføres en enkelt dråbe Lokprep. Rørender eller kobling drejes for at fordele Lokprep. Sørg for, at koblingen ligger til i håndværktøjets kæber, da koblingen ellers presses skævt Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

78 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Fejlmuligheder Den ene rørende ikke ført mod anslag, derfor dårlig kontakt. Den ene presring ikke trykket mod anslag. Det ene rør for tyndt til den anvendte kobling. Bøjning af rør for tæt på Lokring-samling. Lodning for tæt ved Lokring- samling Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

79 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Filtre til brug i forbindelse med LOKRING. Til lukning af procesrør findes slutmuffer Vedrørende dimensioner henvises til aktuel LOK- RING katalog Eksempel Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

80 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Firmaet VESTFROST har ladet fremstille et specielt værktøj til anvendelse hvor klemtanger ikke kan komme til. På dette værktøj kan der også foretages udskiftning af kæber. Udover normale koblinger/reduktioner findes T-stykker og bøjninger i forskellige udførelser. Ved presning af T-stykker anvendes en speciel adapter. T-stykke til reparation af varmeveksler Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

81 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Til klemtangen til koblinger og reduktioner findes 6 forskellige kæbestørrelser. A: klemtang B: forskellige kæber C: Adaptor til T-stykker Ved f.eks. at skulle anvende en reduktion til en Danfoss kompressor mellem suge stuts og et 6 mm. rør vil det være nødvendigt at anvende 2 forskellige kæbestørrelser. Kompressor stutsen har en udvendig diameter på 9,53 mm. Klemtangen monteres derfor med en HMRK- L 10 i den anden side Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

82 HVIDEVARESERVICE - METALLISK SAMMENFØJNING Lokring koblinger/reduktioner findes i 2 udførelser, enkeltsidig montage henholdsvis dobbeltsidig montage. Ved dobbeltsidig montage forstås at begge enkeltringe presses samtidigt. Ved enkeltsidig montage forstås at der presses en enkeltring ad gangen. Dette kan f.eks. være en fordel hvor der køres ind på kompressorens tilslutningsstutse. Udover koblinger/reduktioner findes NAV-tilslutninger. NAV tilslutninger anvendes primært hvor der ikke er plads til klemtangen, f.eks. på korte kompressortilslutningsstutse. NAV tilslutninger presses på ved hjælp af et hammerpåvirket værktøj Emne FD Rev Hft-0437 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

83 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Kompressorer Kompressorer til kølesystemer findes i flere typer. 1. Stempelkompressoren 2. Skruekompressoren 3. Rotationskompressoren 4. mf. Til mindre systemer er stempelkompressoren den mest anvendte. Stempelkompressoren kan opdeles i 3 hovedtyper: 1. Den konventionelle stempelkompressor. 2. Den semihermetiske kompressor. 3. Den hermetiske kompressor Konventionel stempelkompressor Ventilsystem i stempelkompressor Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

84 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Stempelkompressoranlæg Skitsen viser et stempelkompressoranlæg. 1. Kølerum 4. Fordamper 5. Sugeledning 6. Kompressor 7. Motor 8. Kobling 9. Trykledning 10. Kondensator 11. Reciever 12. Væskeledning 13. Ekspansionsventil Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

85 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Skruekompressor Den åbne kompressor kan også være udført som skruekompressor. Skruekompressoren har en større virkningsgrad, men er til gengæld dyrere i indkøb. Skruekompresssoren finder i dag stor anvendelse i kommercielle anlæg. Semihermetisk kompressor Ved den semihermemtiske kompressor er pakdåse og remtræk udgået, idet elmotor og kompressor er sammenbygget ved et flangesystem. Rotor- og krumtapaksel er fælles Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

86 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Skruekompressor Skruekompressoren kan også fås som semihermetisk kompressor. De første hermetiske stempelkompressorer kom frem omkring år 1925 og blev fremstillet af Generel Electric. Hermetisk kompressor I dag findes der et utal af fabrikater af hermetiske kompressorer, hvoraf de største er Danfoss i Tyskland og Aspera i Italien. I køle-/frysemøbler i hjemmet og i varmepumper bruges i dag næsten udelukkende hermetiske kompressorer. Disse anlæg er påfyldt kølemiddelmængde med stor nøjagtighed, og tåler derfor ikke udslip. Den hermetiske kompressor en nemlig opbygget således, at hvis der slipper lidt kølemiddel ud mellem stempel og cylinder, bliver det inden i kompressorens potte, og da en hermetisk kompressor suger kølemiddeldampene ind fra kompressorens indvendige rum, kommer alt kølemidlet tilbage i systemet. Af andre fordele kan nævnes: 1. ingen pakdåse 2. ingen remtræk 3. små dimensioner 4. lav pris 5. lavt støjniveau 6. lav vægt 7. lavt energiforbrug Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

87 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER El-motor Modstandsstart El-motoren i de mindre hermetiske kompressorer er udført som en-fasede motorer med start eller hjælpevikling. Motoren består af stator og rotor. Stator er den faststående del, hvor viklingerne ligger i notgange. Både stator og rotor består af mange tynde plader, der er udstandset således, at der fremkommer notgange. Notgangene i rotoren er udstøbt med aluminium og kortsluttet i enderne i ringe. Når spænding påtrykkes statorviklingen, frembringes strøm i viklingen. Dette forårsager et magnetfelt, der bliver et vekselfelt. Dette er dog ikke i stand til at få rotoren til at bevæge sig, så derfor lægges endnu en vikling på statoren, en såkaldt startvikling, som er forskudt 90/ i forhold til køreviklingen og indkoblet ca. 1 sek. hver gang kompressoren starter. I det første sekund i hver startperiode laver kørevikling og startvikling et drejefelt, som får rotoren til at dreje. Når startviklingen udkobles, er det rotorens centrifugalkraft og køreviklingen, der holder rotoren i drift. Der skelnes mellem en-fasede motorer efter deres startmetode. 1. Modstandsstart (LST-motor) 2. Kondensatorstart (HST-motor) LST betyder lavt startmoment. HST betyder højt startmoment. Ved motorer med modstandsstart er startviklingen udført med stor ohmsk modstand. Den er udført med mange tynde viklinger, og dette bevirker, at der sker en faseforskydning af strømmene i hoved- og startvikling, som fremkalder det fornødne drejefelt for at få rotoren igang. Denne metode bevirker, at motorens startmoment er lavt Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

88 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Husholdningskøleanlæg er udført med kapillarrør, hvor trykket udlignes i kompressorens stilstandsperioder; motoren startes således uden belastning. 1. Rotor 2. Rotorstave 3. Hovedvikling 4. Startvikling 5. Ohmsk modstand 6. Startanordning (startrelæ- centrifugalafbryder) Ved motorer med kondensatorstart er der i serie med startviklingen indsat en startkondensator, der bevirker, at strømmen i startviklingen bliver faseforskudt ca. 90/ i forhold til strømmen i køreviklingen, og man opnår derved det størst mulige startmoment. En sådan kompressor kan bruges til anlæg med ekspansionsventildrift, hvor der ikke opnås trykudligning som i et kapillarrørsystem eller på steder, hvor spændingen ikke kan holdes stiv. I visse tilfælde bruges der også en driftkondensator for at give motoren større trækkraft under kørsel. 1. Rotor 5. Driftkondensator 2. Rotorstave 6. Startkondensator 3. Hovedvikling 7. Startanordning 4. Startvikling (startrelæ- centrifugalafbryder) Strømgennemføøring Alle fabrikater og typer af en-fasede kompressorer anvender samme system ved strømgennemføring til montering af startanordning mv. Strømgennemføringen består af en sokkel med tre stikben Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

89 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Desværre er der forskel på betyningen af de enkelte stikben fra fabrikat til fabrikat. K - F: Hovedvikling eller kørevikling S - F: Startvikling eller hjælpevikling F: Fællesledning Typer Bosch Danfoss Pancake National Vecchi Polfrost Aspera - Necchi - Unidad Hermetice Gio Bo - ZEM - Zanussi - Electrolux Tecumseh - Sterne - Embraco AEG Danfoss PW - TL - PL - FR - NL - SC Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

90 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Strømgennemføring Da mange kompressorers manuals er mærket med engelsk, er denne mærkning medtaget her. M - C: Hovedvikling eller kørevikling S - C: Startvikling eller hjælpevikling C: Fællesledning Typer Bosch Danfoss Pancake National Vecchi Polfrost Aspera - Necchi - Unidad Hermetice Gio Bo - ZEM - Zanussi - Electrolux Tecumseh - Sterne - Embraco AEG Danfoss PW - TL - PL - FR - NL - SC Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

91 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Startrelæ De fleste en-fasede kompressorer startes ved hjælp af et startrelæ. Startrelæet er et strømafhængigt relæ, der skal passe til den pågældende kompressortype. Da kontaktfunktionen er frit ophængt, er det vigtigt, at relæet vendes korrekt. Motorbeskytter For at forhindre unødig opvarmning og dermed afbrænding af kompressoren forsynes denne med en motorbeskytter, der afbryder, inden temperaturen når lakisoleringens smeltepunkt. Motorbeskytteren er et bimetalsrelæ, der dels opvarmes af kompressorens optagne strøm og dels varmen på kompressorhuset. For at sikre kontakt med kompressorhuset er motorbeskytteren fjederophængt. Da motorbeskytteren måler kompressorens optagne strøm, er det naturligvis vigtigt, at motorbeskytteren passer til den pågældende kompressor. Forbindelse til startrelæ og motorbeskytter Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

92 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Relædæksel El-rådet forlanger, at elførende dele ikke umiddelbart må kunne berøres, og at disse dele beskyttes på behørig vis. Dette krav kan opfyldes ved at omslutte de forskellige komponenter med et dæksel, der kan have forskellig udformning. Klembræt I klembrættet monteres og forbindes de forskellige elektriske forbindelser Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

93 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Strømtilslutning Firmaer, der fabrikerer kompressorer, tilsigter en ideel og enkel strømtilslutning til kompressoren. Nedenfor er vist forskellige tilslutninger. Kompressor med klembræt Kompressor uden klembræt Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

94 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Startkondensator Startkondensatoren anbringes på et beslag på kompressoren. El-diagram Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

95 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Stikdåse Kontrol af kompressor Viklingerne PTC-start For at få elektrisk forbindelse fra klembrættet til kompressor og dermed motor, er der monteret stikben i kompressorhuset. Disse stikben er indstøbt i glas og skal derfor behandles varsomt. For at forbinde motor og ydre installation med hinanden, anvendes en såkaldt stikdåse, der inpskydes på de tre stikben. Det kan være nødvendigt at kunne konstatere, om kompressorviklingerne er i orden, eller om ventilerne er defekte. For at kunne måle den korrekte modstandsværdi må man kende den. Her er fabrikantens oplysninger nødvendige. Med et ohmmeter kontrolleres, om der er elektrisk forbindelse mellem ledningsgennemføringens køre-, start- og fællesben. Der måles mellem: K - F og S - F og K - S. Er modstanden i overensstemmelse (på det nærmeste - fejlvisning - varme viklinger) med tabel, kan kompressor startes for at kontrollere ventiler. Ved en del nyere kompressorer er startrelæet erstattet af en PTC-modstand. PTC vil sige en modstand med positiv temperatur koefficient. Efter en stilstandsperiode vil PTC-modstanden være afkølet og have en værdi mellem 20 og 40 ohm. Når termostaten slutter, vil der gå en relativ stor strøm i startviklingen, og kompressoren vil få en korrekt start. Strømmen vil i løbet af meget kort tid opvarme PTCmodstanden og strømmen i startviklingen vil falde til nogle få ma. Denne svage strøm vil ikke kunne beskadige startviklingen, men vil kunne vedligeholde temperaturen på PTC-modstanden Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

96 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Kompressorer beregnet for PTC-start må ikke startes med en traditionel startboks. I stedet for at anvende en startboks, kan anvendes en service PTC ved afprøvning af kompressorer. PTC-modstanden sikrer en korrekt start, og da der er ikke er nogen bevægelige dele har den ikke startrelæets ulempe med at kunne forårsage radiostøj. PTC-startanordningen findes i mange forskellige fabrikater og udformninger. Billedet viser en PTC-startanordning til montering på kompressorens strømgennemføring. Det er vigtigt, at PTC-modstanden når at afkøle, inden kompressoren starter igen. Hvis PTC-modstanden ikke er afkølet, vil det medføre udkobling på motorbeskytter eller viklingsbeskytter Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

97 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER El-diagram t/ S1 F1 PTC L2 L3 H1 E termostat dørafbryder indbygget termobeskyttelse varmeafhængig modstand kørevikling startvikling skabslys varmelegeme til afrimning Eksempel på montering af PTC-startanordning Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

98 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Kompressorer med PTC-start vil have LST-start (low starting torgue). Betingelsen for en korrekt opstart er at modtrykket er under 5 Bar, altså at systemet er trykudlignet. Ved ændring til HST-start (higt starting torgue), fjernes PTC-modstanden og der indsættes startrelæ og startkondensator Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

99 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Til Danfoss kompressorer findes flere forskellige PTC startanordning. De er alle elektrisk indentiske, samme modstandsværdi, men der er forskel på klemmernes mærkning og dermed montage Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

100 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Eksempel på startanordning med PTC- og motorbeskytter fabrikat Electrolux. Eksempel på startanordning med PTC- og motorbeskytter fabrikat Aspera. Nedstående viser montage af startanordning med traditionel startrelæ og motorbeskytter fabrikat ZEM. Vær her opmærksom på at samme startanordning kan bruges til både LST og HST Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

101 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Viklingsbeskytter Ved en del nyere kompressorer er motorbeskytteren erstattet af en viklingsbeskytter. Viklingsbeskytteren er bundet til motorens viklinger og afbryder for den optagne strøm, hvis temperaturen bliver for høj. Hvis viklingsbeskytteren har afbrudt, kan der gå op til en time inden den igen slutter. Hvis en kompressor med indbygget viklingsbeskytter ikke vil starte op, foretages ohmmålinger for at afgøre, om det er viklingsbeskytteren, der står åben. Kompressorer beregnet for PTC-start må aldrig tilsluttes en traditionel startbox. På grund af den lave modstand i startviklingen, vil opstart uden PCT-modstanden kunne medføre afbrænding af startviklingen Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

102 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Anvendelse Da kompressorer anvendes under forskellige betingelser, findes flere typer og størrelser. Man må nøje vurdere, under hvilke betingelser kompressoren skal arbejde, og ud fra disse bestemme størrelse og type. Det er ikke lige meget, om det er til en dybfryser eller drikkevandskøler, da disse arbejder med forskellige fordampningstemperaturer. Kompressorerne er derfor fremstillet til enten LBP-, MBP- eller HBP-anvendelse, hvilket betyder: lave, mellem eller høje fordampningstemperaturer.kompressorens motor, der skal arbejde med høje fordampningstemperaturer, skal yde mere end ved lave fordampningstemperaturer og må derfor være kraftigere Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

103 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Områder for LBP-MBP- HBP Der stilles forskellige krav til kompressorens elmotor, om den skal arbejde i LBP- eller HBP-området. Kølemiddelfyldningen vil være størst i HBP Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

104 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Startegenskaber LST HST Rørtilslutning Endvidere må man vide, om anlægget er for kapillarrør eller ekspansionsventil. Kompressorerne benævnes med HST- eller LST-start, hvilket betyder højt eller lavt startmoment. Lavt startmoment : LST-kompressoren kræver trykudligning i stilstandsperioderne. Anvendes kun til kapillarrørsystemer. En LST-kompressor har en motor med lavt startmoment. Der opnås en korrekt start ved 90 % af nominel spænding eller højere ved et udligningstryk på ca. 5 BAR. Trykket i kondensator og fordamper skal altså udligne sig under disse værdier for at kompressoren kan starte. En HST-kompressor har en motor med kondensatorstart, hvilket giver den et stort startmoment. Kompressortypen anvendes i kølesystemer, hvor der ikke sker tilstrækkelig trykudligning i stilstandsperioden, fx systemer med ekspansionsventildrift. Kan starte op med et tryk på ca. 11 BAR. Denne type kan ligeledes anvendes i kapillarrørsystemer og anvendes især, hvor der er mulighed for lav spænding. Kompressorhuset er forsynet med studse til rørforbindelse til fordamper og kondensator. Rørforbindelsen sølvloddes. Trykstudsen forbindes til kondensatoren. Sugestudsen forbindes til fordamperen. Processtudsen anvendes ved evakuering, fyldning af kølemiddel, olie samt evt. for påmontering af manometer ved fejlsøgning Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

105 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Kompressorstudse Der vil normalt ikke være nogen mærkning af kompressorens studse, men følgende håndregler kan anvendes: Hvis to studse sidder i nøjagtig samme vandrette plan, vil det være de to sugestudse. De to studse behøver ikke sidde øverst på kompressoren. Hvis to studse sidder i nøjagtig samme lodrette plan, vil det være de to studse på sugesiden. Den studs, der ikke sidder i samme vandrette eller lodrette plan med en af de øvrige studse, vil være trykstudsen. Hvis der er forskel i dimension, vil det altid være trykstudsen, der er den tyndeste. Studse mærket 1 er sugesiden, og studse mærket 2 er tryksiden Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

106 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER På moderne energi optimerede kompessorer vil der være forskel på suge- og proces studs. En pil vil markere sugestudsen. Hvis man ved kompressorskift kommer til at bytte på suge- og processtuds vil energioptimeringen ikke opnås. Oliekølede kompressorer Oliekølede kompressorer afviger kun i deres opbygning ved, at der på siden af kompressorhuset sidder to ekstra rør. Disse rør har ingen forbindelse med de indvendige dele i kompressoren, men ligger som en spiral i bunden af huset. Fra kompressorens trykstuds sendes den varme damp ind i kondensatoren, hvor den afkøles af rumtemperaturen og omdannes til væske. Denne væske sendes ind i oliekølingsspiralen, hvor den fordamper og optager varme fra olien. Gassen er nu blevet opvarmet igen og sendes derfor gennem den sidste del af kondensatoren for at blive omdannet til væske Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

107 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER I skabsfrysere er den første del af kondensatoren ført frem til skabets forside, her ligger røret lige inden for yderklædningen, hvor gummilisten på lågen træder, for at denne ikke skal fryse fast. Dette princip bruges også i skabsfrysere uden oliekølede kompressorer Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

108 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Oliekøling Køleskab med oliekølet kompressor. Kummefryser med oliekølet kompressor Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

109 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Tilslutningsstudse Tilslutningsstudsene er lukket enten med gummipropper eller med aluminiumskapsler (Capsolut). Aftagning af casolutkapslen foretages med et specielt stykke værktøj eller en almindelig tang. Nogle tilslutningsstudse er udført for millimeterrør og andre for tommerør. Der kan anvendes overgangsrør fra tomme- til millimetertykkelse. Disse overgangsrør bevirker, at man ved overgang fra den ene rørdimension til den anden, ikke behøver at opdorne studsene, som ved en opdorning kan blive beskadiget Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

110 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Mærkning af kompressorer Mærkeskilt Eksempel Der findes desværre ikke nogen standard for mærkning af kompressorer. Da man ved service på det danske marked nok oftest vil anvende en Danfoss kompressor, uanset hvad der sidder i forvejen, vil der her blive gennemgået Danfoss mærkning. Alle Danfoss kompressorer for 230 V er forsynet med et gult mærkeskilt. Af mærkeskiltet fremgår kompressortype, kompressorydeevne (slagvolumen), anvendelsesområde, oliepåfyldning, spænding og bestillingsnummer. Uanset fabrikat vil der i typebetegnelsen indgå et tal for kompressorens kapacitet, ydeevne. Kapaciteten oplyses i cm³/omdr. Eller ved køleeffekten i Watt. Eksemplet her viser en Danfoss kompressor med kapaciteten oplyst i cm³/omdr. Eksempel Eksemplet viser en Danfoss kompressor med kapaciteten oplyst med køleeffekten i watt Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

111 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Topplade Desuden er kompressorens topplade udført med en mejsling med tre linier. Kompressorbetegnelse Da man er gået bort fra HK-betegnelsen og over til slagvolumen, anvendes disse benævnelser fremover ved identifikation af kompressor. Når man går ind i skemaet, ser man, at der ud for LST-modellen anvendes et K, og dette står for kapillarrørsdrift. Ved HST-modeller anvendes X, der betyder, at kompressor kan anvendes i anlæg med ekspansionsventil. Der skal altid anvendes X-modeller, hvor stilstandsperioden er for kort til, at der opnås trykudligning. PW 4,5 K 9 S (B) (C) (D) (A) PW = PEEWEE (B) 4,5 = Kompressorens nominelle slagvolumen I cm³/omd. (C) K = Kapillarrør (LST) X = Ekspansionsventil (HST) (D) 9 = Motorens nominelle kipmoment i kgcm Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

112 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER TL, FR, FF og SC før januar 1986 For de nyere kompressortyper er mærkningen ændret. For de nyere Danfoss kompressorer er kompressorens data præget i siden på topdækslet. TL, PL, FR, NL og SC. TL, FR, og SC efter januar 1986 På nyere Danfoss kompressorer vil mærkningen bestå Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

113 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER af 2 linier: Eks. L-4CL-2071 F-206E2207 Første linie: L = sidste, eller 2 sidste bostaver i komressortypen 4CL = slagvolumen og kølemiddeltype 2071 = 4 sidste cifre i bestillingsnummer Anden linie: F = produktionssted (F = Tyskland, AL = Slovenien, AM = Mexico 20 = produktionsuge 6 = produktionsår (1996) E = ugedag (A = mandag osv.) 220 = nominel spænding 7 = intern Danfoss kode Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

114 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Danfoss mærkning Nyere Danfoss kompressorer anvender nedstående mærkning Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

115 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Ved udskiftning af kompressor er det vigtigt at nye kompressor kapacitetsmæssig svarer til den gamle. Mindre kompressor Større kompressor En mindre kompressor kan medføre: Temperaturstigning i skabet Lange køretider, måske 100 % Afrimningsproblemer Der må derfor aldrig monteres en kapacitetsmæssig mindre kompressor. Se dog hæftet fejlfinding/fejlretning hvis der ændres på kølemiddeltype. En større kompressor kan medføre: Korte køre- og stilstandsperioder Risiko for startproblemer, knikson trip Høj kondenserings temperatur Det vil dog være muligt, uden ovennævnte problemer at gå en værdi op i kompressor størrelse hvis kølemiddel i fyldningen reduceres med cirka 20 %. Det vil være en umulig opgave at ligge inde med alle fabrikater og typer af kompressorer. De forskellige fabrikater har konverteringstabeller, men disse skal bruges med forsigtighed. Ved brug af konverteringstabel vil kølemiddel fyldning ofte skulle reduceres. Se eksempel på konverteringstabellen. Vær opmærksom på at konverteringstabellen kun må læses fra venstre mod højre. Ved konvertering fra R12 til R134a vil man kunne ændre på kompressorstørrelsen, se hæftet fejlfinding/- fejlretning Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

116 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Tre-fasede kompressorer Større hermetiske kompressorer er udført med en tre-faset statorvikling, der som oftest er stjerneforbundet. Nogle er udført med indbygget viklingsbeskytter i serie med hver af de tre viklinger som vist på nedenstående tegning. De tre viklingsbeskyttere kan også være udført som tre brydekontakter og indgår som sådanne i en styrestrømskreds. Disse tre-fasede kompressorer bruges i større køle/fryseanlæg fx i butikker, restauranter og klimaanlæg samt til varmepumper Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

117 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Mekanisk opbygning Den mekaniske opbygning af hermetiske stempelkompressorer ligner hinanden meget uanset fabrikat. Eksempel Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

118 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Stempel I små og mellemstore kompressorer vil stemplet som regel være udført af optrukket plade, mens det i de større kompressorer fremstilles af støbejern. Transmissionen, der overfører motorens roterende bevægelse til en frem- og tilbagegående bevægelse, kan udføres med et åg eller en pejlstangsforbindelse. Krumtapaksel Den nederste del af krumtapakslen er forsynet med en form for oliepumpe, der sørger for smøring af transmissionsleddet Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

119 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Komplet transmissionsled Tegningen viser et eksempel på opbygningen af et transmissionsled. Cylinder Cylinderen er udført i støbejern og er udført med et støjdæmpende system. Hermetiske kompressorer fremstilles med fra en til fire cylindre Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

120 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Ventilsystem Som det fremgår af tegningerne er både sugeventil og trykventil anbragt på samme metalplade, som i daglig tale kaldes mellempladen; ventilerne er fjederbelastede. Når stemplet arbejder væk fra ventilerne, opstår der et undertryk i cylinderen, hvorved sugeventilen åbnes af trykket på sugesiden af køleanlægget, som så trykker kølemiddeldampene ind i cylinderen. Når stemplet arbejder mod ventilpladen, åbnes trykventilen, når trykket i cylinderen overstiger trykket på tryksiden. Ventilerne er to fine fjedre, med en meget lille åbning, så det er meget vigtigt, at sørge for, at kølemidlet ikke er i væskeform, når det kommer ind i kompressoren. Selv en meget lille fugtperle kan deformere ventilerne Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

121 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Større hermetisk stempelkompressor Billedet viser en snittegning af en større hermetisk stempelkompressor. Kompressoren er forsynet med en tre-faset motor og har to cylindre. Andre kompressortyper Der er de senere år fremkommet andre hermetiske kompressorer end den hermetiske stempelkompressor. El-motoren i disse nye kompressortyper, svarer til el-motoren fra den hermetiske stempelkompressor Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

122 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Rotationskompressor Rotationskompressor gennemskåret A. B. C. D. E. F. Sugeside m/filter Stator Rotor Kompressionscelle Otte kulfiberblade Trykside G. H. I. J. K. Rulleleje Rulleleje Ventiler O-ringe Akseltætning Mindre rotationskompressorer hovedsagelig fremstillet i Japan, England og Italien er beregnet for køle/frysemøbler, varmepumper og luftkonditioneringsaggregater. Den viste type har otte trykkamre, hvilket bevirker, at trykforskellen på hver side af en lamel kun er 1/8 af den totale trykforskel mellem køleanlæggets sugeside og trykside, og kompressoren er ikke så følsom som fx stempelkompressoren over for væskelag. Der er indbygget startaflastning, da kulfiberbladene først lukker helt tæt ved et omdrejningstal på 400 o/m. Kulfiberbladene er stærkere end tilsvarende af stål og har en mindre vægt; slagvolumen er lineær, så man undgår pulsationer i trykgassen. Det er også en stor fordel, at den kan anbringes i en valgfri position, og den kan bruges til både R 12, R 22 og R 502 efter behag Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

123 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Rullekolbekompressor Rullekolbekompressoren adskiller sig fra skruekompressoren ved, at arbejdsrummet på sugesiden hele tiden forstørres, og at arbejdsrummet på tryksiden hele tiden formindskes. På denne måde er det muligt at suge kølemidlet til sig i gasform, og efter komprimering at fortrænge den i trykledningen. I rullekolbekompressoren bliver den cylindriske kolbe ved hjælp af en excenter drejet mod cylindervæggen. Inddelingen af arbejdsrummet i suge- og trykside sker først ved berøringslinien mellem kolbe og cylinder og af den bevægelige glidebaffel. Under drejning af kolben udvider sugerummet sig og kølemidlet suges ud. På samme tidspunkt bliver trykkammeret mindre, og den del af kølemidlet der befinder sig her komprimeres og sendes ud i trykledningen. Gennem den vedvarende adskillelse af suge/tryksiden sker der ingen trykudligning, hvorved den geometriske volumen udnyttes næsten 100 %. Da der ikke er nogen fuldstændig linieberøring mellem kolbe og cylinder, sker tætningen ved hjælp af kompressorolien. Ved de trykforhold der er til stede i et husholdningsmøbel, har rullekolbekompressoren en meget fin virkningsgrad. Sugeledningen er forbundet direkte til cylinderen, mens trykledningen er forbundet over en modstrømsventil. Dette medfører, at kompressorhuset hele tiden er under tryk, hvilket stiller krav om en el-motor med højt startmoment Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

124 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Modtryksventil Billedet viser modtryksventilen, mens kompressoren er i drift. Billedet viser modtryksventilen i en stilstandsperiode Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

125 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Nedenstående billede viser kølekredsløbet under drift. Nedenstående billede viser kølekredsløbet i stilstandsperiode Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

126 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER El-diagram Kondensatoren C2 er startkondensator og C1 er driftkondensator. R3 er en PTC-modstand. Strømgennemføring Service Scrollkompressor Ved eventuel service skal der evakueres fra såvel suge- som trykside. Scrollkompressoren er en Japansk opfindelse, den har ingen roterende dele i kompressoren, dens bevægelige del bevæges som en koncentrisk skive set fra enden. Dens virkningsgrad er ca. 15 % bedre end en rotationskompressor og støjniveauet er ca. 5 db mindre Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

127 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Scrollkompressor Her ses scrollkompressoren i fire arbejdssituationer, hvor den sorte del (den bevægelige) først bevæges nedad mod venstre, opad og startes så igen med øverste billede at bevæges mod højre Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

128 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Ventilatorkølede kondensatoraggregater Ventilatorkølede kondensatoraggregater anvendes, hvor der ønskes en større kapacitet eller hvor en statisk kølet kondensator ville fylde meget. Her er kompressor, kondensator og ventilator bygget sammen på en bundramme. Aggregaterne kan leveres til samme anvendelsesområde som kompressorerne. Twin-aggregater Ventilatorkølede aggregater laves også med to kompressorer for at fordoble ydelsen. Disse aggregater leveres med receiver med en tilpas mængde R 12 påfyldt, så de direkte kan tilsluttes et forevakueret kølesystem. Dette indebærer, at man kun skal evakuere fordamperen, og fugtighedsproblemerne er dermed også begrænset til fordamperen Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

129 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER For at begrænse startstrømmen, og dermed overholde Fællesregulativets bestemmelser, er der indført en elektronisk tidsforsinkelse mellem de to kompressorer. TLV - kompressor Den nyeste kompressortype fra Danfoss er TLV kompressoren. TLV står for at det er en kompressor i TL familien og V står for variable. Elmotoren er en såkaldt PM motor, permanent magnet og egentlig en 3 faset synkronmotor. Det er rotoren der er udført som permanent magnet. Mellem de 3 terminaler på strømgennemføringen ligger 3 ens statorviklinger, det vil sige at de har samme ohmske modstand Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

130 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Elektronikdel Elektronikdelen monteres via en 3-polet fatning på kompressorens strømgennemføring. Elektronikdelen tilsluttes 230 Volt der så først ensrettes og derefter konverteres til 3 faser. Elektronikenheden styrer motoren med elektronisk strømvending, kommutation. Elektronikenheden kan variere frekvensen fra 200 til 400 hz. svarende til en omløbshastighed på kompressoren på fra 2000 til 4000 omdrejninger pr. minut. Elektronikdelen giver kompressoren HST start egenskaber, altså ingen start problemer ved manglende trykudligning Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

131 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER I elektronikenheden er desuden indbygget temperaturog overbelastningsbeskyttelse af såvel elektronikenhd som kompressor. Nedstående billede viser TLV kompressorens virkningsgrad sammenlignet med en standard kompressor, RSIR, og en energioptimeret kompressor, RSCR. Kurveform Nedstående tegninger viser kurveform for strømmen ved henholdsvis laveste og højeste hastighed sammenlignet med nettes sinusspænding Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

132 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Kapacitet Nedstående viser kapaciteten for forskellige kompressorstørrelser ved forskellige omløbshastighed. Køleeffekten i watt er oplyst her for kølemidlet R600, ved en fordampningstemperatur på 248 K eller minus 25 ºC, og en kondenseringstemperatur på 328 K eller + 55 ºC Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

133 EFU HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Elektronikenheden kan styres af såvel en mekanisk som en elektronisk termostat. Ved tilslutning af en mekanisk termostat tælles antallet af bryde funktioner inden for et givent tidsrum. Antallet af brydefunktioner vil så regulere op eller ned i hastighed. Termostat Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

134 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Elektronisk termostat Som elektronisk termostat til at styre TLV kompressoren er der 2 muligheder. En termostat med et on/off signal, TTL, der tilsluttes mellem R+ og R. En termostat der afgiver en firkantspænding på 5 Volt, og ligeledes tilsluttet mellem R+ og R. Hvis der fra termostaten kommer en frekvens på mere end 100hz. går kompressoren i ydre reference styring. Kompressor hastigheden vil da blive styret af den afgivne frekvens, multipliceret med 10. En frekvens på 230 hz. fra termostaten vil således medføre en hastighed på kompressoren på 2300 omdrejninger pr. minut. Hvis en frekvens større end værdien for maximal hastighed forekommer vil kompressoren køre med maximal hastighed. Et signal fra termostaten på under 200 hz. vil medføre at kompressoren stopper. Genstart frekvensen vil være 203 hz. +/-2hz. Hvis netforsyningen har været afbrudt i mere end 15 minutter vil kompressoren, uanset termostat type, altid starte med en omløbshastighed på 3000 omdrejninger pr. minut. Dette er meget vigtigt at være opmærksom på ved fejlfinding Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

135 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Energiforbrug Forsøg viser at TVL-kompressoren vil kunne reducere energiforbruget med op til 40 % i forhold til ellers energi optimere kompressorer. TLV-kompressoren er udviklet til frysere, men der har også vist sig store energi besparelser ved brug i andre systemer. I løbet af kort tid vil det kun være køle/fryse møbler med TLV-kompressor eller tilsvarende der vil blive vurderet til energiklasse A. Nedstående viser sammenligning af et energi optimeret fryseskab med forskellige kompressorer Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

136 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER BD - kompressor BD - kompressoren er en Danfoss kompressor beregnet for 12 eller 24 volt. Det er en jævnstrømskompressor beregnet til installation i f.eks. lastbiler, busser, lystbåde, campingvogne mv. BD - kompressoren kan anvendes i køleskabe op til 160 liter, frysere op til 80 liter og naturligvis til kombiskabe der imellem. 1. generation BD - kompressoren Den kan overleve i omgivelsestemperaturer fra - 35 ºC til + 70 ºC og arbejde i omgivelsestemperaturer fra 0 ºC (førstegangs start - lav olie viskositet) til +55 ºC og arbejde ved en vedvarende hældning på 30º. Dens tilslutningsstuds er som på TL-kompressorer. Kompressoren kan fås sammenbygget med fordamper, kondensator og varmeveksler som helt færdigt system, påfyldt kølemiddel Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

137 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Elektrisk tilslutning Kompressoren er forsynet med en elektronikdel. Motorkonstruktionen medfører, at elektronikdelen sender strøm tilbage til akkumulatoren i korte perioder under hver motoromdrejning. Hvis dette hindres, vil elektronikdelen tilsluttes direkte til akkumulatorens poler. Polaritet, som den er angivet på elektronikdelen, skal nøje overholdes. Ved forkert polaritet brænder elektronikdelens smeltesikring over Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

138 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Placering af elektronikdel Af hensyn til korrekt køling skal elektronikdelen placeres lodret med terminalerne nedad. 55 ºC er maksimal omgivelsestemperatur for elektronikdelen. Ledningsdimensioner * Betyder afstand mellem akkumulator og elektronikdel Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

139 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Termostattilslutning Beskyttelsessystem BD-kompressorerne kan arbejde med alle de termostattyper, der anvendes i dag i køle- og frysemøbler. Termostatens slutte- og brydefunktion åbner og lukker for strømmen gennem elektronikdelens krafttransistorer. Kompressorens strømforbrug er ca. 5 A jævnstrøm, men når termostaten er monteret, som vist på tegningen, skal der kun bryde en styrestrøm på ca. 5 ma, hvilket en vekselstrømstermostat let kan klare. Når termostaten slutter, kan der gå op til 30 sek., før kompressoren starter. Er termostaten afbrudt, vil der stadig være spænding på elektronikdelen. Med henblik på længere stilstandsperioder, er det hensigtsmæssigt at montere en hovedafbryder. Såfremt BD-kompressoren ønskes startet, før termostaten er tilsluttet, er det nødvendigt at anbringe en kortslutning mellem puls og T-terminal på elektronikdelen. BD-kompressorens beskyttelsessystem beskytter kompressoren ved overbelastning og svigtende start og forhindrer endvidere en destruktiv afladning af akkumulatoren. Endvidere er elektronikdelen forsynet med en smeltesikring. Beskyttelsen afbryder kompressorstrømmen, når omdrejningstallet er mindre end ca o/m. Når beskyttelsen er aktiveret, går kompressoren ind i en cyklus, hvor den forsøger at starte fire gange med 80 sek. mellemrum. Herefter venter kompressoren i 45 min., før den igen forsøger at starte fire gange osv. Denne forsinkelse sker for at beskytte kompressor og elektronikdel. Kompressoren bliver i denne cyklus, indtil det er muligt at starte inden for 0,5 sek Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

140 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Akkumulatorbeskyttelse For at undgå, at der opstår skader på akkumulatoren (afladning), er kompressoren forsynet med en beskyttelsesanordning, der afbryder kompressorstrømmen ved de anførte værdier. BD-kompressor Elektronikdel Brydespænding på Elektronikdel V Genindkoblingsspænding V 12 V 102N ,5 11,5 24 V 102N ,9 24,3 24 V 102N ,3 22,6 Strømgennemføring og modstandsværdi Bemærk RD-kompressorens 4 stikben og orienteringen af disse. 1. Motorvikling 2. Motorvikling 3. Føler Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

141 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Modstandsværdier Terminal 1 til 3 Terminal 4 til 3 Terminal 2 til 3 Vejledende modstandsværdier ohm ved 25 ºC 12 V-model 24 V-model 0,2 0,2 2,7 0,7 0,7 2,7 Kabel til elektronikdel Forbindelseskablet fra elektronikdel til kompressor tilsluttes ved hjælp af et 4-polet stik: Ledning til terminal 1: sort Ledning til terminal 2: gul/grøn Ledning til terminal 3: brun Ledning til terminal 4: blå Typeskilt Samme aflæsningsmetode som for øvrige Danfoss kompressorer Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

142 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Opbygning af BD-kompressor En normal jævnstrømsmotor er forsynet med kommutator og børster, der skifter polariteten i viklingerne. Denne løsning giver gnister, hvilket ikke kan tillades i en kølemiddelatmosfære på grund af spaltningsfaren. Den normale jævnstrømsmotor har viklingerne anbragt på rotoren, mens BD-motoren har to parallelle viklinger i statoren. Rotor er en permanent magnet. BD-motor C1: transistor B1: motorvikling C2: transistor B2: motorvikling Transistorernes opgave er at sørge for, at strømmen ledes gennem viklingerne skiftevis Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

143 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Tilslutningsdiagram for BD-kompressor Kontrolenheden A styrer de to transistorer C1 og C2, idet en indikator registrerer rotorens position. Hver halve omdrejning ændres strømmen fra at løbe gennem vikling B1 til vikling B2, og omvendt. Kompressor skal altid tilsluttes via en akkumulator. Termostaten skal altid tilsluttes til plus og T-terminal på elektronikdelen Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

144 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER 2. generation BD-kompressoren leveres i dag i en ny og helt revideret version. Der er ikke længere tale om en 2-faset motor, men om en PM-motor, 3-faset synkronmotor. Se under TLVkompressor. Motoren er opbygget med permanente magneter. Elektronikenheden er den samme til både 12 og 24 volt. I modsætning til 1. generation BD er der her kun 3 terminaler på strømgennemføringen, og elektronikenheden monteres direkte på kompressoren. El-diagram Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

145 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Standard beskyttelse 12 V udkobling 12 V indkobling 24 V udkobling 24 V indkobling 10,4 V 11,7 V 22,8 V 24,2 V Batteri beskyttelsen kan ændres ved at ændre modstanden 9. Modstand i k S 12 V udkobling 12 V indkobling 24 V udkobling 24 V indkobling 0 9,6 V 10,9 V 21,3 V 22,7 V 1,6 9,7 V 11,0 V 21,5 V 22,9 V 2,4 9,9 V 11,1 V 21,8 V 23,2 V 3,6 10,0 V 11,3 V 22,0 V 23,4 V 4,7 10,1 V 11,4 V 22,3 V 23,7 V 6,2 10,2 V 11,5 V 22,5 V 23,9 V 8,2 10,4 V 11,7 V 22,8 V 24,2 V 11 10,5 V 11,8 V 23,0 V 24,5 V 14 10,6 V 11,9 V 23,3 V 24,7 V 18 10,8 V 12,0 V 23,6 V 25,0 V 24 10,9 V 12,2 V 23,8 V 25,2 V 33 11,0 V 12,3 V 24,1 V 25,5 V 47 11,1 V 12,4 V 24,3 V 25,7 V 82 11,3 V 12,5 V 24,6 V 26,0 V Fejlfinding Ved måling på strømgennemføringen skal de 3 viklinger have samme værdi i ohm. Grundet den lave spænding 12 eller 24 Volt og på grund af den indbyggede akkumulator beskyttelse er kompressoren meget følsom over for spændingsfald Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

146 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Lednings dimension Lednings dimension mm² Max. længde 12 Volt Max. længde 24 Volt 2,5 2, * Længde skal forstås som afstand fra akkumulator til elektronik delen. Variabel hastighed Modstanden 8 i el diagrammet er bestemmende for kompressorens omløbshastighed. R 8 Omdrejninger pr. minut Strøm gennem termostat ma ma ma ma Lysdiode En monteret lysdiode kan angive fejl muligheder. Antal blink Fejl kode 1 Lavt batteri spænding 2 For stort strømforbrug til ventilator 3 Motor blokeret (forstoppet system) 4 For lav omløbshastighed (fejl i system) 5 Elektronik del udkoblet (fejl i system) Batteri beskyttelse Fejlfinding For at undgå total afladning af batterier er der indbygget en batteri beskyttelse. Ved måling på strømgennemføringen skal de 3 viklinger have samme værdi i ohm Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

147 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER BD-system Firmaet VIBOCOLD fremstiller BD-anlæg som samlesæt. Aggregat bestående af kompressor og kondensator findes i 2 udførelser. Fordampere findes i 4 udførelser. Systemet er påfyldt korrekt kølemiddel mængde ved levering. Systemet leveres med termostat, og som ekstra udstyr leveres ventilator til kondensator Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

148 HVIDEVARESERVICE - MINDRE HERMETISKE KOMPRESSORER Emne FD Rev Hft-0441 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

149 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Afsnittet om fejlfinding vil koncentrere sig om køleskabe og frysere, og de omtalte tryk vil være for kølemidlerne R 12 og R 134a. Ved andre kølemidler vil der forekomme andre tryk. Og ligeledes ved f.eks. varmepumper og klimaanlæg. Fejlfinding Fejl på køleanlæg kan opdeles i følgende hovedpunkter: 1. Defekt kompressor (mekanisk eller elektrisk). 2. For høj eller for lav omgivelsestemperatur. 3. Utætheder. 4. Tilrimning af fordamper. 5. Defekt termostat. 6. Tilstopning eller total forstoppelse. Når man starter en fejlfinding på et køle-/frysemøbel, er det vigtigt først at undersøge, om det er en elektrisk fejl, da denne fejl er lettest at rette tilbage, hvorimod et indgreb i selve kølesystemet medfører, at dette skal lukkes igen. Sugetryk Normal fyldning Sugetrykket er meget forskelligt på de forskellige kølesystemer. Ved hermetiske husholdningsmøbler vil sugetrykket normalt ligge mellem 0,1 og 0,3 Bar's overtryk. Ved store frysere dog ned til 0 Bar. Omgivelsestemperaturen har indflydelse å sugetrykket. Som nævnt vil sugetrykket ved normal fyldning ligge mellem 0,1 og 0,3 typisk 0,2 Bar. Fordamperen vil være tilrimet overalt Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

150 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Elektrisk fejlfinding på kompressorer Kørevikling Da der findes et utal af fabrikater og typer vil det være næsten uoverkommeligt at have reelle modstandsværdier til rådighed. Se appendix. Køreviklingen på de fleste kompessorer til husholdningsmøbler vil ved stuetemperatur have en ohms modstand mellem 10 S og 25 S. I enkelte tilfælde lidt mindre eller større. De angivne ohmværdier gælder for kompressorer beregnet for relæstart. Se datablade for kompressorer. Startvikling Startviklingen vil normalt have en modstand, der er mellem 2 og 4 gange større end køreviklingen. Tværbrænding For at lokalisere en eventuel tværbrænding er der vigtigt, at der foretages en tredje måling mellem K og S Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

151 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Ved måling på kompressorer med indbygget viklingsbeskytter er det særdeles vigtigt at foretage måling mellem K og S, da denne måling vil vise om der er tale om afbrændte viklinger eller en åben viklings beskytter. Ohmmåling Startboks Mekanisk fejl Da det er relativt små værdier, der skal måles, vil det være en stor fordel at anvende et digitalt ohm-meter. Hvis ohmmålingerne passer nogenlunde, forøges opstart med en startboks. Vær særdeles opmærksom på korrekt tilslutning til strømgennemføringen. Vedrørende startboks, se under værktøj. Hvis kompressoren foretager normal opstart med startboksen tilsluttet, vil fejlen ligge i startrelæ eller motorbeskytter. Højt sugetryk under drift vil betyde defekte ventiler. Fordamperen rimer ikke igennem, kold kondensator og kompressor kører hele tiden. Prøv at lytte på kompressoren, når den stopper, hvis den kører nogle omgange videre, vil der være defekte ventiler. Man siger kompressoren har efterløb. Kompressoren skæres fri og endelig kontrol foretages med volumeter eller efter tommelfingerregel. Højt sugetryk kan under indkøring også skyldes olie i systemet. Det kan også skyldes, at kapillarrør ligger mod varm kompressor. En mindre overfyldning vil også forhøje sugetrykket og der vil komme rim ned ad sugeledningen. Højt sugetryk vil i stilstandsperioder vise trykudligning Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

152 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Afbrændt kompressor Omgivelsestemperatur Ved for høj temperatur omkring ventilerne kan nogle kloratomer (CL) frigøre sig, og er der bare lidt fugt i kølesystemet, dannes der blandt andet brint (H), og da brint- og kloratomer har meget let ved at forene sig, dannes der HCL og det er den kemiske betegnelse for saltsyre. Denne saltsyre ætser lakisolationen på statorviklingerne, hvorfor disse kortsluttes. Dette gælder ved CFC-kølemidler. Ved HFC kan der dannes en form for alkohol, som også vil kunne skade kølesystemet. Det er muligt at skylle køleanlægget så godt igennem, at alle syreresterne fjernes, så hvis man laver et almindelig kompressorskift, vil den nye kompressor også brænde af, derfor indsættes et burnout filter på sugeledningen, helt nede ved kompressoren. Dette filter indeholder en base, der neutraliserer syren; men tørrefiltret mellem kondensator og kapillarrør skal også udskiftes. Vær opmærksom på at der er er forskel på burn-out filter til CFC og HFC. For høj omgivelsestemperatur opstår, hvis rumtemperaturen er over 26 ºC, dog op yil 32 ºC kortvarigt, hvis anlægget er anbragt op ad en varm mur, eller hvis anlægget er indbygget i et skab, hvor den naturlige luftcirkulation nedsættes eller helt standses på grund af tildækning over og under skabet. Dette bevirker, at kondensatoren ikke kommer af med sin varme, hvorfor fordamperen heller ikke kan optage mere varme fra køle-/fryseskabet; dette kan i mange tilfælde afhjælpes ved at bore luftcirkulationshuller både over og under skabet, eller i værste fald at påbygge en ventilator, som så skal køre parallelt med kompressoren. Hvis en fryser anbringes i en carport eller garage, kan omgivelsestemperaturen om vinteren blive for lav, hvilket bevirker, at kølemidlet hovedsageligt kan blive liggende i kondensatoren Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

153 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING I de tilfælde vil fordampningen af kølemiddel blive væsentlig nedsat og temperaturen i fryseren vil stige. Utætheder De oftest forekommende utætheder opstår på nedennævnte steder: 1. Ved samling af kobber- og jernrør. 2. Ved samling af kobber og aluminiumrør. 3. I fryseskabe, hvor trykrøret ligger lige inden for yderklædningen, hvor lågens gummiliste træder. 4. På anlæg, hvor trykrøret ligger nede i genfordampningsbakken. 5. Hvis en forbruger har afrimet med en gaffel eller kniv. 6. Slitage på rør. 1. Samling kobber-/jernrør Hvor et kobberrør og et jernrør er samlet, opstår der ofte utætheder på de første ca. 5 cm af jernrøret, da fugtdannelse på rørene vil bevirke, at der vil gå en galvanisk strøm, som laver nogle mikroskopiske tærehuller i jernrøret. Dette sker især, hvor samlingerne ligger inde i skumisoleringen. 2. Samling kobber-/aluminiumrør Disse samlinger findes fx i et køleskab, hvor fordamper og varmeveksler er samlet, i kummefrysere ved samling af kapillarrør og aluminiumfordamper eller, hvor en aluminiumfordamper er samlet med en varmeveksler af kobberrør. 3. Trykrør i frysere I fryseskabe eller fryseafdelingen på køle-/fryseskabe ligger den første del af kondensatorrøret ude hvor fryselågens gummiliste træder, og da der er fugtdannelser, vil stålrøret tæres her, typisk midt for lågen; men det er ikke en reparation man normalt vil lave Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

154 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING 4. Trykrør i genfordampningsbakke I køleskabe med automatisk afrimning skal der laves en eller anden form for genfordampning af afrimningsvandt. Hvis dette foregår ved, at trykrøret først ledes ned gennem en plastbakke, hvor vandet ledes til, ligger dette rør mere eller mindre i vand hele tiden, og det giver stor mulighed for tæring, hvad enten det er et kobberrør eller et stålrør. 5. Afrimning med gaffel Hvis en forbruger skal have hurtig afrimet af en eller anden grund, er det somme tider nærliggende at gribe et stykke værktøj, fx en kniv eller en gaffel for at fjerne rimen så hurtigt som muligt. I de tilfælde sker det tit, at de laver hul i fordamperen og denne må udskiftes eller tætnes som beskrevet andet sted. 6. Slitage på rør Hvis to rør, der krydser hinanden, ligger meget tæt, kan vibrationer fra kompressoren få dem til at slide hul på hinanden, en sådan utæthed er normalt let at finde og reparere. Utætheder Hvis et køleanlæg er utæt, bør man ved små hermetiske anlæg bruge en elektronisk lækagesøger, som kan registrere selv meget små utætheder. Det er bedst at lækagesøge på tryksiden, mens kompressoren kører, mens man skal sørge for, at kompressoren er stoppet og trykket på sugesiden er over 0 ato, før man lækagesøger på sugesiden Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

155 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Hvis systemet er underfyldt, forårsaget af en utæthed, vil sugetrykket ligge under 0 ato, området mellem -30 og -50 ºC, dette dog forudsat at der stadig er kølemiddel tilbage i systemet. Fordamperen vil ikke rime til - ingen rim på sidste del. I kombiskabe med én kompressor kan dette medføre meget lave temperaturer i frostafdelingen, mens fordamper i køleafdeling ikke rimer til, i de anlæg, hvor væskeindsprøjtningen sker i frysefordamperen; men hvis indsprøjtningen sker i kølefordamperen, vil køleskabet køle normalt til at starte med, og temperaturen vil stige i fryseren. Lavt sugetryk kan også stamme fra en delvis forstoppelse i systemet, og denne delvise forstoppelse vil altid ligge i overgang filter til kapillarrør. Den delvise forstoppelse vil ofte kunne konstateres ved, om der er mærkbar temperaturforskel fra den ene ende af filtret til den anden. Kompressoren vil køre meget. Tilrimning Defekt termostat Tilrimning af en fordamper forekommer, når afrimningsvarmelegemet er brændt af, hvis kompressoren kører hele tiden (på grund af defekte ventiler eller forstoppelse) eller hvis kompressorens køretid er 100 % på grund af for høj omgivelsestemperatur. Tikrimning kan også skyldes at skabslægen ikke slutter tæt. Hvis varmelegemet er afbrændt konstateres det bedst med et ohmmeter, og varmelegemet skal udskiftes. Elektrisk afrining bruges i dag kun på kommercielle køleskabe. En defekt termostat viser sig oftest ved at køle-/frysemøblet bliver for koldt, dette skyldes, at rumfanget i kapillarrør og føler bliver for stort eller kapillarrøret tæres og bliver utæt. Endelig kan det også brække på grund af rystelser fra kompressoren Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

156 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Termostaten må i disse tilfælde udskiftes, og det gøres som oftest med en servicetermostat. Disse termostater er omtalt andet sted i bogen. For lav temperatur i et køleskab kan skyldes, at glødelampen brænder hele tiden. Grunden til det kan være, at gummilisten er udskiftet, dørkontakten gået løs eller inderpanden i lågen er slidt så meget, at den ikke kan påvirke dørkontakten. I mange tilfælde kan lågen være så hårdt belastet af vægt fra fødevarer, at lågens trædepunkt bliver flytte så meget, at den ikke rører dørkontakten. I sådanne tilfælde vil fordamperen rime til, temperaturen i skabet vil stige og kompressoren vil køre hele tiden. Forstoppelse Ved en total forstoppelse vil sugermanometret gå i bund, -76º og anlægget vil ikke trykudligne, når kompressoren standser. En total forstoppelse der er permanent vil normalt ligge i overgang filter/kapillarrør. Tørrefiltret udskiftes, og der klippes nogle cm af kapillarrøret. En total forstoppelse der er periodisk vil normalt ligge i fordamperens indsprøjtning og skyldes fugt i systemet. Tørrefiltret udskiftes, og der foretages en ekstra god evakuering. Ved en delvis forstoppelse vil sugemanometret også gå langt ned -35º til -50º. Fordamperen rimer ikke til (ikke rim på sidste del), hvis kompressoren stoppes sker trykudligningen meget langsomt, og temperaturen i skabet stiger. Kompressoren vil i dette tilfælde køre hele tiden Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

157 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Fejl på absorptionsskabe Fejlfinding på 3-vejs ventil generelt Procedure Hvis et absortionskølesystem ikke vil fungere, og varmetilførslen er i orden, kan man vende det på hovedet, banke rørsystemet bag på køleskabet, vende det rigtigt igen og etablere varmetilførslen - herefter skulle skabet igen være i orden. Hvis der er fejl inden i rørsystemet kan det ikke repareres på stedet, men må sendes til fabrikanten. Der findes mange forskellige udformninger af kølesystemer med 3-vejs ventil. Den følgende fremgangsmåde for fejlfinding på Danfoss 3-vejs ventil skal derfor kun betragtes som en generel vejledning. Det viste kølesystem er således et af mange mulige typer. Stop kompressoren og vent 5-8 min. til kølesystemet er trykudlignet, dvs. samme tryk på suge- og trykside Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

158 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Kliktest For at afgøre om ensretter og spole på ventilen fungerer, tilsluttes 230 V ~ direkte på ventilens tilslutningsklemmer fra en separat strømforsyning. Den separate strømforsyning opretholdes under hele fejlfindingsproceduren. Spændingen sluttes og brydes nogle gange for at afgøre, om ventilen fungerer. I så fald skal man kunne høre et svagt klik. Det er vigtigt, at trykket er udlignet i kølesystemet, da der ellers vil være kølemiddelvæske i ventilen, hvorved klikket ikke kan høres. Hvis der høres et klik, fortsættes med den mekaniske test. Ellers fortsættes med el-testen Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

159 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Mekanisk test Start kompressoren og hold den i drift under hele den mekaniske test. Der skal være 230 V ~ på 3-vejs ventilen (kan bibeholdes separat som under klik-testen). Efter ca. 1 minuts forløb mærkes på 3-vejs ventilen rørtilslutninger. Bryd spændingen til 3-vejs ventilen. Mærk samtidig på rørerne Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

160 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING NC ('tilgang frys') skal blive kold et kort øjeblik. Samtidig for NO ('tilgang køl') samme temperatur som I ('afgang kondensator'). Sluttes spændingen til 3-vejs ventilen igen, bliver NO ('tilgang køl') kold et øjeblik, og I ('afgang kondensator') og NC ('tilgang frys') får samme temperatur. Bliver rørerne kolde i samme rækkefølge som beskrevet ovenfor, er 3-vejs ventilen og kølesystemet i orden. I modsat fald er der følende fejlmuligheder: Termostatfejl Tabt fyldning Blokeret kapillarrør Kompressorfejl 3-vejs ventil, der kan være delvist tilstoppet af snavs, og derfor periodisk ikke virker. Kan fejlen afgrænses til 3-vejs ventilen, skal denne udskiftes. El-test Denne test anvendes, hvis 3-vejs ventilen ikke klikker ved kliktesten Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

161 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Sæt 230 V ~ på nettilslutningen af 3-vejs ventilen og mål spændingen ved spoletilslutningen. Spændingen skal være V jævnspænding. For at undgå utilsigtet stelforbindelse etc. ved denne måling anbefales det at bruge "ørneklo-/krokodillenæb". Hvis den målte spænding er V jævnspænding, er printkortet (ensretter) uden fejl. Ellers skift printkort. Mål strømmen i nettilslutningsledningen med et amperemeter. Dette gøres lettest ved at fjerne ledningen ved den ene nettilslutningsklemme på ventilen og dernæst skyde amperemetret ind på dette sted. Hvis spolen er i orden, skal strømmen ligge mellem 20 og 30 milliampere, afhængig af spoletemperaturen (kold spole = stor strøm). Hvis spole er i orden, udskiftes ventilen. Ellers startes forfra med en ny kliktest. NB: Sæt ikke 230 V ~ direkte på den interne forbindelse mellem spole og ensretter. Da brænder enten printbane eller dioder af. Disse tests bør kun udføres af autoriseret personale Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

162 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Eksempler på fejlsøgning Først må man forvisse sig om, at kompressoren kan køre. Hvis man efter 5 min. forløb mærker på trykrøret, og dette ikke er blevet varmt, er årsagen enten, at kølemidlet er væk - altså utæt system - forstoppelse af rør eller, at ventilerne i kompressor er defekte. Manometer påsættes og sugetryk måles. Hvis trykket er meget lavt (-50 ºC eller -70 ºC), er årsagen for lidt kølemiddel eller forstoppelse. Kølemiddel påfyldes nu i lille mængde, og tryk måles. Hvis trykket igen falder til -50 ºC eller -70 ºC, er anlægget tilstoppet. Bliver trykket nu omkring - 20 ºC, er anlægget utæt, og kommer man mere kølemiddel på, stiger temperaturen måske til -15 ºC eller mere. Vi skal blot konstatere, at der er forskel i temperatur. Kompressoren stoppes, og de lækagesøges, når sugetrykket er over 0 Bar. Utætheden findes, rørstykke eller hele komponenten og filtret udskiftes. Hvis utætheden findes i fordamperen, er der mulighed for, at der er kommet fugt ind i systemet. Det er da nødvendigt at skære kompressoren og filtret af og blæse grundigt igennem med nitrogen. En utæthed kan somme tider registreres ved, at der ses eller føles olie på et rør eller en samling. Er det kondensatoren, der er utæt, lægges denne i vand, og utætheden vil straks vise sig, når der er tryk på. Når fejlen er fundet, repareres denne, efter at trykket er taget af systemet. Hele systemet gennemblæses igen med tørt kvælstof (Nitrogen). Tørrefiltret udskiftes altid, når et system har været åbnet. Derefter køres der vakuum på anlægget, således at man er helt sikker på, at alle fremmede gasser er fjernet fra systemet. Nu er man klar til at påfylde anlægget med kølemiddel og her må man nøje følge fabrikantens opgivelse af, hvor meget der skal på. Til sidst afprøves anlægget igen med manometer og detektor. Lad anlægget køre mindst 15 min., og indtil Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

163 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING termostat har koblet kompressor ud. Derved har man opnået, at der er blevet balance i systemet, og nu vil sugemanometret stige jævnt, da der i stilstandsperioden sker en trykudligning gennem kapillarrøret. Denne trykudligning fortæller, at der er normal gennemgang i anlægget. I de tilfælde, hvor man ikke kender den mængde kølemiddel, der skal være i systemet, må man påfylde anlægget efter gehør. Dette vil sige, at man påfylder, til man kan høre en rislen i fordamperen. Foretag kontrol af sugetryk. Dette vil ofte medføre, at fordamperen rimer helt ud gennem isoleringen, og man må nu tappe kølemiddel ud af anlægget til rimgrænsen stopper ved fordamperafgangen. Efter flere års erfaring får man en fornemmelse af, hvor stor fyldningsmængden er på de forskellige størrelser. Fyldningen kan også udføres efter manometervisningen. På større anlæg er der indskudt et skueglas efter kondensatoren, og når dette er fyldt (ren væske), er systemet fyldt op. Hvis fejlen skyldes helt eller delvis forstoppelse, er den oftest i filtret eller i begyndelsen af kapillarrøret. Filtret udskiftes og der skæres ca. 15 cm af kapillarrøret. Hvis sugemanometret derimod står for højt (ofte ca. 0,6-0,8 Bar), er det kompressorens ydelse, der er for lille. Kompressoren udskiftes da sammen med filtret Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

164 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Indvendige fejl Kompressor, levetid Viklingstemperatur Kondenseringstemperatur Hvis man konstaterer, at et anlæg er utæt, og man ikke kan finde utætheden i de synlige rørinstallationer, skal man ikke begynde at åbne kabinettet, da rørføringer og samlinger ligger forskelligt i de forskellige fabrikater. Indgreb i kabinettet og dets isolering skader ofte mere end det gavner; men vil man nu forsøge sig alligevel, findes der en 2-komponentblanding til istandgørelse af isoleringen (kan fås på spraydåse). Når hermetiske kølesystemer i praksis kan opvise meget lang levetid, sammenlignet med andet elektrisk- /mekanisk udstyr, er årsagen bl.a., at der lægges meget stor vægt på opretholdelse af den kemiske stabilitet i kølesystemerne. En forudsætning for, at dette kan lade sig gøre er, at gældende regler overholdes vedrørende: 1. Viklingstemperatur 2. Kondenseringstemperatur 3. System - renhed Det er af meget stor betydning, at viklingstemperaturen ikke overstiger de fastsatte grænser, ca. 130 ºC. Denne overskridelse kan opstå ved forkert spænding, ved ændrede klimaforhold eller, hvor kompressorens varmeafgivelse forhindres. Kondenseringstemperaturen har indflydelse på kompressorkapaciteten, effektforbruget, viklingstemperaturen, trykgastemperaturen etc. Jo mere, der spares på kondensatoroverfladen, jo ringere stilles kompressoren. Højt kondenseringstryk reducerer kompressorens levetid. Den høje trykgastemperatur og dermed høje ventiltemperatur fremmer den kemiske nedbrydning af kølemiddel og olie og er dermed en væsentlig faktor til ventilforkoksning. Kondenseringstemperaturen må i 32 ºC rumtemperatur ikke overstige 50 ºC. Mange kølemøbler er konstru Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

165 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING eret med for små kondensatorer. Problemet kan afhjælpes ved at påbygge en ekstra kondensator, eller montere en lille ventilator på kondensatoren. System-renhed Fremmedgasser Tilstedeværelsen af vand (fugt) i kølesystemer kan medføre isdannelser i kapillarrør eller ekspansionsventil og dermed forårsage blokeringer. Vandkoncentrationen, der skal være tilstede, før blokeringsproblemerne melder sig, er afhængig af kølesystemets driftsforhold (fordampningstemperaturen). Vandindhold i systemet fremmer også tendensen til motorafbrænding, fordi oliens isolationsevne reduceres. Oxygen og nitrogen er de hyppigst forekommende fremmedgasser i kølesystemer. Disse gasser er ikke kondenserbare, hvilket giver sig udtryk i en stigning i kondenseringstrykket. Oxygen fremmer syredannelser i systemet, og i forbindelse med vand sker der en forkoksning af ventilerne. Nitrogen er skadeligt derved, at det medvirker til stigende kompressionstemperatur og dermed også stigende ventiltemperatur. Når der forekommer fremmedgasser i systemerne skyldes dette udelukkende utilstrækkelig evakuering, og alternativt utætheder Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

166 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Støj Kompressoren Mulige støjkilder i et kølemøbel: 1. kompressoren 2. evt. ventilator 3. kølemiddel 4. termostatens føler Kompressorens indflydelse på kølemøblets totale støjniveau er dels bestemt af luftstøjen, er fremkommer ved transmission af vibrationer og pulsationer til kølemøbel eller systemkomponenter. Luftstøjen karakteriseres ved de svingninger, der fra kompressorhuset overføres til den omgivende luft. Pulsationer og vibrationer kan påvirke støjniveauet, når rørforbindelser eller fastgørelsesarrangementet for kompressoren er uheldigt udført. Eksempelvis kan et urimeligt højt støjniveau fremkomme, hvis kondensatorens fastgørelsestraverser eller kølemøblets sideflader bringes i uheldige svingninger. I sådanne tilfælde kan en støjreduktion opnås ved ændring af transmissionsvejene Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

167 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING I anden forbindelse kan nævnes, at lange rørføringer så vidt muligt bør undgås. Lægges sugeledningen fx med store bøjninger, vil en reduktion i støjniveau ofte være resultatet. En sløjfe på trykledningen kan ofte forhindre, at trykpulsationen overføres til kondensatoren, der kan virke som sangbund. Procesrøret, der loddes i processtudse, ses ofte med en længde af cm. Rørets frie ende kan i uheldige tilfælde bringes i vibrationer og bidrage til en mindre forøgelse af det totale støjniveau, hvorfor røret bør gøres så kort som muligt. Hyppigt overføres kompressorens vibrationer gennem understøtningerne til kølemøblets travers. Understøtningerne, der er af gummi, har til opgave at forhindre, at disse vibrationer overføres, hvorfor man må drage omsorg for, at gummiet ved fastspænding ikke sammenklemmes så meget, at man nærmer sig metallisk kontakt. En sammenklemning af gummiet, som vist, har i nogle tilfælde vist sig at kunne øge støjniveauet meget. For at forhindre en for kraftig sammenspænding anbringes en stålbøsning i gummifoden, men denne kan ved et urimeligt stort antræksmoment på skruen virke vibrationsoverførende. På bestående anlæg øges støjniveauet ofte fordi de fire gummifødder bliver hårdere og hårdere, somme tider så hårde som glas, hvorfor de må udskiftes, og støjniveauet kan i mange tilfælde yderligere nedsættes ved blot at montere to diagonaltsiddende bolte i stedet for alle fire. En kompressor vil altid have mere eller mindre tendens til at foretage udsving ved start og stop. Dette afbødes bedst gennem en hensigtsmæssig fastgørelse. Det er fx en god regel altid at anvende de fastspændingshuller i fodpladen, der ligger længst væk fra kompressoren Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

168 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING I tilfælde, hvor kompressor eller kondensator køles af en ventilator, bestemmer denne som regel det totale støjniveau. Naturligvis forholder det sig således, at en øget luftmængde fra en ventilator også frembringer et øget støjniveau. Med hensyn til støj, forårsaget af kølemidlets cirkulation i kølekredsløbet, vil en række komplekse forhold gøre sig gældende. En del af denne støj kan karakteriseres som indsprøjtningsstøj i fordamperen og skyldes dels opkog i kølemidlet. Det er begrænset, hvad der udrettes over for disse fænomener; men det er en erfaring, at vandret kanalføring i fordamperen i så henseende byder på fortrin frem for lodret kanalføring. Tilstandsforandringer foran eller gennem kapillarrøret kan også forårsage generende støj. Foran kapillarrøret vil tilstandene normalt veksle mellem væske - væske/gas og gas, og disse variationer kan fremkalde særdeles varierede støjniveauer. Ud fra et støjmæssigt synspunkt kunne man derfor ønske, at tilstandene holdes så konstante som muligt; men dette er særdeles vanskeligt. Selv om der ikke findes nogen patentløsning på dette problem, kan det dog nævnes, at vandret orientering af tørrefiltret i mange tilfælde har vist sig fordelagtigt. Dette, fordi variationerne i væskespejlet vil være mindre ved vandret orientering end lodret. På den anden side bør man være opmærksom på, at denne orientering af tørrefiltret kan have uheldig indflydelse på systemets trykudligningstid. Kølesystemets fyldningsmængde kan også have indflydelse på støjniveauet Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

169 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Kølemiddelstok I mange tilfælde kan en kølemiddelstok være til stor hjælp, da man her kan omsætte tryk til temperaturer. Servicetips Kompressor starter ikke Kompressor starter, men stopper straks efter 1. Er strømforsyningen i orden Kontrol af stikkontakt. Kontroller eventuel forlængerledningssamleled. 2. Er termostatknappens stilling kontrolleret? Kontroller, om termostatknappen ved en fejltagelse er stillet på stop. (Ved ældre modeller, hvor termostatknappens skala gå til 7, kan man i flere tilfælde få kompressoren i gang ved at foretage en "chok - start" dvs., man drejer termostatknappen hurtigt fra pos. "stop" til pos. "7"). 1. Er møblet fyldt op med varer? Afvent temperaturfald i de varme varer. 2. Er kompressoren ved et uheld blevet stoppet, hvorefter den umiddelbart ønskes startet igen? Afbryd strømmen ca min. og slut den så til igen Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

170 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Utilfredsstillende temperatur og køretid Skabet afrimer ikke (kun for køleskabe) 1. Kører kompressoren hele tide? Kontrol af skabslys, Afbryder dørafbryderen? Kontrol af møblets afrimning. Ved tykt rimlag (max. 2 cm) foretages manuel afrimning ved at stille termostatknappen på "stop". Kontroller, om der er uhindret luftcirkulation under og bag møblet. Møblet må ikke anbringes i sol eller op ad varmegivende flader. 2. Kører kompressoren periodisk med for høj eller for lav temperatur i møblet? Kontroller termostatknappens stilling. Indstil til eventuel højere eller lavere temperatur, som angivet i betjeningsvejledning. 1. Foretag manuel afrimning ved at dreje termostatknappen på "stop" og afvent, til skabet er helt afrimet. Derefter startes skabet på ny ved at stille termostatknappen på "start"; afvent temperaturfald i skabet. Ønskes lavere temperatur, drej termostatknappen mod koldere, til den ønskede temperatur er nået. (Se i øvrigt betjeningsvejledning). 2. Kontroller dørens tætning, såfremt tilrimning sker for hurtigt Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

171 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

172 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

173 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

174 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

175 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

176 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

177 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

178 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

179 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

180 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

181 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

182 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

183 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

184 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

185 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Ved udskiftning af kompressor er det vigtigt at den nye kompressor kapacitetsmæssig svarer til den tidligere. Mindre kompressor Større kompressor En mindre kompressor vil medføre: Temperaturstigning i skabet. Lang køretid, måske 100% Afrimningsproblemer. Der bør derfor aldrig monteres en kapacitets-mæssig mindre kompressor. En større kompressor kan medføre: Korte køre- og stilstandsperioder Risiko for startproblemer, kniksontrib. Høj kondenseringstemperatur Det kan dog lade sig gøre at gå lidt op i kompressorydelse i forbindelse med service. Dette dog under forudsætning af at kølemiddel fyldningen reduceres. Ved forøgelse af kompressor ydelsen med 25 % skal kølemiddelfyldningen reduceres med cirka 20 %. Efterfølgende konverterings tabeller kan anvendes ved skift fra et fabrikat til et andet, men vær opmærksom på eventuel reduceret kølemiddel- fyldning. Ved kompressorskift hvor der konverteres fra R12 til R134a kan der med fordel ændres på kompressor ydelse. Nedstående skema kan her bruges som vejledning. Kølemiddel fyldningen med R134a skal reduceres med cirka 10 % i forhold til den R12 fyldning som mærkeskiltet angiver Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

186 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

187 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Elektronisk søgning Værktøj Vakuumpumpe De foregående sider med tabeller er kun eksempler. Der vil kunne søges mere information på internet, CD-rom og disketter fra de enkelte fabrikater. Se nærmere herom i opgavesamling til kursus. For at kunne udføre reparation af hermetiske kølesystemer er det nødvendigt at have specialværktøj. Godt udstyr og værktøj er det halve arbejde. For kunden og servicemontøren gælder, at reparationen bliver udført til begges tilfredshed: - hurtigt = billigt - rigtigt = kvalitetsarbejde Derfor følgende kvalifikationer: - omhyggelig fejlsøgning - planlægning af reparation - sikker diagnose - hjælpemidler Efter reparation forventer kunden en lang levetid på kølesystemet. Vakuumpumpen er et uundværligt værktøj. Hver gang et system har været åbnet, må man suge alle fremmedgasser ud af anlægget, da disse samt eventuel fugt vil medføre tilstopning og nedbrydning af systemet. En almindelig kompressor er ikke tilstrækkelig som vakuumpumpe. Kravet til en vakuumpumpe er, at den skal kunne suge ned til mindst 40 micron. Montøren skal være meget omhyggelig, når pumpen suger vakuum og hellere lade den suge 5 min. for længe end for lidt Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

188 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Vakuummeter For at kunne kontrollere vakuumpumpens sugeevne samt kontrollere, at fremmedgasser er suget ud af anlægget, anvendes vakuummetre. Der findes tre typer: - et relativt vakuummeter, der kan vise ned til ca. 10 torr, - et absolutvakuummeter, der kan måle ned til 0 torr, - og et elektronisk vakuummeter. For at være sikker på, at der er suget tilstrækkelig vakuum, skal der suges ned til ca. 3-5 torr. Absolutvakuummetret kompenserer for det atmosfæriske tryk (som jo ændrer sig), og derved kan man måle det effektive vakuum. Elektronisk vakuummeter Det elektroniske vakuummeter viser trykket i torr ved hjælp af nogle dioder. Trykvisningen vises fra 15 torr til 0,15 torr. Instrumentet skal tilsluttes 230 V. Instrumentet er tryksikret, dvs., hvis det bliver udsat for overtryk, fx ved forkert afspærring under påfyldning af kølemiddel, ødelægges det ikke Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

189 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Fyldeglas De hermetiske husholdningskøleanlæg arbejder med små fyldningsmængder af kølemiddel og er meget følsomme over for variationer af kølemiddelmængden. Derfor er det meget påkrævet, at den foreskrevne fyldningsmængde nøje overholdes. Fyldeglas forefindes i fire størrelser: 500 g g g og 4400 g. Fyldeglasset er graveret således, at mængden kan aflæses på skalaen. Der kan påfyldes: R 12 - R 22 og R 502 eller R 134 a - R 404 a. Manometer Man kan ved hjælp af manometre kontrollere et køleanlægs funktion, og disse manometre kan indsættes henholdsvis på suge- eller trykside eller begge steder samtidig således, at man kan se forskellen. Sugemanometret viser et til fordampningstemperaturen svarende tryk. Trykmanometret viser et til kondenseringstemperaturen svarende tryk. Disse tryk er forskellige fra anlæg til anlæg og skal ikke uddybes nærmere her. Med disse tryk kan der stilles en meget sikker fejlfinding, men mere herom under fejlfinding Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

190 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Det kan være svært at se forskel på de to typer manometre; men trykmanometret har ingen skala under O kg/cm², hvorimod sugemanometret har skala ned til -1kg/ cm². Endvidere går sugemanometrets skala ikke over 8 kg/ cm². Udover at manometrenes skala er kalibreret i ato, vil der også være en skala kalibreret i celciusgrader. Dette kan lade sig gøre, da der jo er sammenhæng mellem tryk og temperatur. Ofte vil det samme manometer være forsynet med temperaturskalaer for flere kølemidler fx R 12, R 22 og R 502. Ved service kan det være en fordel at arbejde med et dobbelt manometersæt med manifol. De mest nøjagtige manometre er glyserinfyldte. Hygrometer Et hygrometer måler luftens relative fugtighed. Skalaen er gradieret fra 0% (helt tør luft) til 100% (dugpunktet) Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

191 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Fyldestand De fleste hygrometre blev tidligere lavet, så de fungerede ved hjælp af hestehår, hvor den ene ende af håret eller hårene er fastgjort til metrets fastsiddende del og den anden ende til viseren, idet et hestehårs længde ændrer sig med stigende og faldende luftfugtighed. 1. Manometer 2. Sikkerhedsventil 3. Fyldeglas 4. Trykmanometer 5. Sugemanometer 6. Vakuummeter 7. Vakuumpumpe 8. Afbryder for varmelegeme En fyldestation er en sammenbygget enhed, bestående af vakuummeter, fyldeglas og manometersæt. Den sammenbyggede fyldestation er at foretrække til service ude hos kunderne, da man derved har alt værktøj med til fejlfinding på anlæg, evakuering og påfyldning af kølemiddel, man skal blot tilslutte en slange Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

192 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Vejledning i brug af fyldestation Der findes mange fabrikater og typer af fyldestationer, men selv om de har forskelligt udseende vil rørføringen stort set være den samme. Det betyder at hvis man har sat sig ind i en type vil man ved at følge rørsystemet kunne overføre brugen til en anden type eller fabrikat. Der laves slange forbindelse mellem ventil på anlæg, mærket 6, og slangeforskruningen ved manometer mærket med pil. Kontroller altid om der indgår schaderventiler, og hvis dette er tilfældet at slangen vendes korrekt Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

193 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Vacumsugning/evakuering 1. Kontroller at ventilerne er åbne. Ventil 5 skal være lukket. S Start vakuumpumpe. 3. Kontroller trykket på manometer i fyldecylinder, hvis dette ligger lavt tændes for varmelegeme. 4. Efter ca. 5 minutters kørsel med vakuumpumpe aflæses vakuummeter meget nøjagtigt. 5. Der lukkes for anlæg, ventilen 6, i cirka 2 minutter. Viseren på vakuummeter vil nu falde mod nul. 6. Efter 2 minutter åbnes for ventil på anlæg og hvis viseren på vakuummeter nu stiger i forhold til hvad det var under punkt 5 er anlægget utæt. Sæt nitrogen tryk på anlægget og foretag lækagesøgning. 7. Hvis anlægget er tæt evakueres yderligere i cirka 15 minutter og der lukkes for anlæg som under punkt 5. Hvis viseren på vakuummeter står i nøjagtig samme position om ventilen 6 er åben eller lukket er der det vakuum på anlægget som vakuumpumpen kan yde. 8. Der lukkes nu for ventilerne og der åbnes lidt for ventil 5. Anlægget påfyldes 10 til 15 gram kølemiddel og kompressoren startes. Derefter påfyldes anlægget den resterende kølemiddel mængde i forhold til typeskiltet. 9. Efter nogle minutters kørsel kontrolleres sugetryk og rimgrænse. 10. Hvis sugetryk og rimgrænse er i orden fjernes fyldestationen og anlægget lukkes. Oliestanden i vakuumpumpen skal kontrolleres. Hvis der er vand i olien, skummer den hvidt op. Olie bør skiftes hver 20. gang, der er suget vakuum på et anlæg Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

194 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Påfyldning af freon på fyldeglasset foretages ved at tilslutte fyldeslange fra kølemiddel til ventil under fyldeglas. Ventil på kølemiddelflasken åbnes, ventil under fyldeglas åbnes, og freonflasken vendes på hovedet (hvis der ikke forefindes dykrør på flasken), og kølemiddel vil strømme ind i glasset, under forudsætning af, at trykket i kølemiddelflasken er højere end i fyldeglasset. Når trykket i glasset er blevet for stort, udluftes gennem sikkerhedsventilen; men da det medfører kølemiddeludslip, bør denne form for kølemiddelpåfyldning begrænses. Den bedste måde at påfylde kølemiddel på fyldestationen er ved at nedkøle eller fryse stationen i min., idet væsken altid vil løbe mod det koldeste sted. Tilslutning til anboringsventil på anlæg foretages til sugemanometerafspærringsventilen. Ventilen åbnes og ved drift af anlæg måles sugetrykket. Vakuum suges ved at tænde vakuumpumpen og derefter åbne for ventilen under vakuummetret. Nu vil der være gennemgang fra sugemanometret ned til vakuumpumpen, derefter åbnes ventilen under sugemanometret, og der suges vakuum på anlægget. Hvis trykket i fyldeglasset ikke er stort nok til, at man kan benytte trykskalaen på fyldeglasset, (dette kan skyldes, at fyldestationen har ligget i en kold bil), tændes varmelegemet i fyldeglasset. Afbryderen sidder i serie med vakuumpumpen så denne skal være tændt, når varmelegemet ønskes tilsluttet Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

195 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Kompressorskift For at et kompressorskift kan foretages på mindst mulig tid er det vigtigt at arbejdet tilrettelægges fornuftigt. Nedstående viser et forslag til rækkefølge. 1. Foretag fejlfinding. Hvis der konstateres defekt kompressor fortsættes til punkt Start opsamling afkølemiddel. 3. Demontering af el-udstyr 4. Dernonter tørrefilter 5. Demonter gammel kompressor 6. Undersøg om der er syredannelse 7. Foretag gennemskylning af fordamper med tilhørende varmeveksler med tør nitrogen 8. Foretag gennemskylning af kondensator med tør nitrogen 9. Monter nyt tørrefilter og eventuelt burn-out filter l0. Monter ny kompressor, anvend eventuel konverteringstabel 11. Start evakuering 12. Foretag elektrisk montage af ny kompressor 13. Aflæs typeskilt med hensyn til kølemiddel mængde 14. Påfyld kølemiddel 15. Kontroller sugetryk og rimgrænse 16. Foretag lukning af procesrør Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

196 HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING/FEJLRETNING Emne FD Rev Hft-0439 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

197 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostat Til stop og start af kompresssorens elektromotor kan anvendes en termostat eller en pressostat. Begge typer er elektriske afbrydere, der under driften automatisk kan slutte eller bryde for strømmen til motoren. Termostaten skal passe til kølemøblet. En termostat er en elektrisk afbryder med et termostatisk element, der består af en føler, et kapillarrør og et bælgelement. Selve elementet kan indeholde en gas eller væskefyldning, der reagerer over for temperaturforskelle ved føleren. Derfor er følerens placering meget vigtig. Hvis temperaturen stiger, vokser trykket i bælgen, og bælgen udvider sig. Ved denne påvirkning bevæges en kontaktarm, og den elektriske afbryder sluttes, hvorefter der sluttes spænding til kompressor eller anden komponent, som termostaten styrer. Ved hjælp af indstillingsknap, der kan strammes eller slækkes, kan man regulere det tryk, hvormed bælgen bevæges, og på denne måde ændre temperaturen, da føleren nu skal påvirkes af en højere eller lavere temperatur, for at udøve sit tryk på bælgen Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

198 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Afstanden mellem slutte- og brydetemperaturen kaldes differensen. Ved for lille differens kan man opnå så korte arbejdsperioder, at for lidt kulde er akkumuleret, og kompressoren vil forsøge at starte før komplet trykudligning har fundet sted. Dette medfører udkobling af motorbeskytter og på længere sigt kompressorskader. Ved for stor differens opnår man kun at få store temperatursvingninger i kølemøblet. De forskellige termostater er indstillet fra fabrikken, og det må frarådes at stille på differensen. 1. Jordstikben 2. Sml. kontaktsystem 3. Vippearm 4. Spindel 5. Kurve 6. Indstillingsarm 7. Områdeskrue 8. Områdefjeder 9. Sml. bælgelement Føleren er de yderste ca. 100 mm af kapillarrøret. For at få den korrekte funktion skal føleren placeres korrekt. Der skelnes mellem rumtermostater og fordampertermostater. De fleste kølemøbler anvender fordampertermostater, og her skal føleren anbringes i kontakt med fordamperen. Desuden må resten af kapillarrøret ikke have sekundær berøring med fordamperen, idet den rette funktion derved forstyrres Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

199 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Da der forefindes mange forskellige kølemøbler med lige så mange forskellige temperaturer, skulle montøren ligge inde med mange forskellige termostater for at dække alle typer. Dette behøves ikke, da der er fremstillet 8 servicetermostater, der dækker de fleste områder. Til brug ved monteringen af termostaterne, som forefindes i en servicepakning, findes et udvalg af monteringstilbehør. Termostaterne er mærket med et nummer, der henviser til kølemøbeltypen. Endvidere er termostaterne forsynet med henholdsvis slutte- og brydetemperaturer i varm og kold position. Det vil sige: varmposition 1 koldposition 7. Udover slutte- og brydefunktion kan termostaterne være udstyret med ekstra kontaktfunktioner, til fx et afrimningsvarmelegeme, ventilator eller signallampe. Termostat nr. 1 Termostat nr. 1, der har slutte- og brydefunktion anvendes til traditionelle køleskabe Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

200 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostat nr. 2 Termostat nr. 2 anvendes til køleskabe med trykknapafrimning. Termostaten arbejder med normal funktion; men når trykstaven trykkes ind, afbrydes strømkredsen til kompressoren, indtil termostatføleren har nået en temperatur på 6 /C. Herved afrimes fordamperen og derefter arbejder termostaten igen med normal bryde- og sluttefunktion. Denne metode betegnes ofte som halvautomatisk afrimning. Termostat nr. 3 Termostat nr. 3 har en variabel brydetemperatur, mens sluttetemperaturen er konstant på 3,5 /C. Dette bevirker, at der sker afrimning i hver stilstandsperiode. Afrimningen kan også foregå ved hjælp af et varmelegeme, der tilsluttes over klemmerne 4 og 6. Varmelegemet og hovedkontakten afbrydes, når termostaten drejes i pos. 0. Denne metode betegnes automatisk afrimning Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

201 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostat nr. 4 Termostat nr. 4, der anvendes til absorptionsskabe, har en lille differens. Mange absorptionsskabe har to varmelegemer, hvor det ene er termostatstyret og det andet permanent indkoblet. Termostaten er derfor forsynet med en hjælpekontakt, der kan afbryde det permanent indkoblede varmelegeme, når der drejes i pos. 0. Termostat nr. 5 Termostat nr. 5 anvendes til frysere uden signal. På grund af et stort indstillingsområde er termostaten også velegnet til iscremebokse, hvor der kræves forskellige opbevaringstemperaturer Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

202 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostat nr. 6 Termostat nr. 6 anvendes til fryseboks med signal. Hvis temperaturen stiger til 4 /C over hovedkontaktens sluttemperatur, vil omskifterkontakten aktiveres. Derved kan man få et signal ud, enten som lys eller over et ringeapparat. Terminal 6 slutter ved stigende temperatur - også kaldet aktiv signal. Termostat nr. 7 Termostat nr. 7 er som nr. 6, men signalkontakten til klemme 6 bryder ved stigende følertemperatur - også kaldet passivt signal Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

203 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostat nr. 8 Termostat nr. 8 er en termostat med relativt varme arbejdstemperaturer beregnet for flaske og væskekølere samt kølede automater. Disse 8 termostater er alle fordampertermostater. Afrimning Manuel afrimning Halvautomatisk afrimning Som følge af en vis fordampning fra de opbevarede madvarer samt ved indtrængen af varmere luft ved åbning af døren, vil der dannes rim på køleelementerne. Rimen virker isolerende og skal derfor fjernes med mellemrum, for at køleskabet kan virke tilfredsstillende. Afrimningen kan foretages manuelt, eller den kan foretages mere eller mindre automatisk. Man kan fx afbryde strømmen, tømme skabet og lade døren stå åben. Man kan indstille på "afrimning" eller "defrost". Herved standses kølingen og rimlaget smelter. Ved trykknapafrimning forstås manuel start af afrimning ved betjening af en kontakt, der afbryder kompressoren nogen tid. Når afrimningen er tilendebragt fortsætter kølingen automatisk. Også her kan madvarerne blive i skabet Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

204 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Automatisk afrimning Temperaturmåling Termostatsfølerens placering Automatisk afrimning sker ved at lade kølingen ophøre automatisk med jævne mellemrum. For at forcere afrimningen kan varme tilføres køleelementet ved hjælp af et elektrisk varmelegeme, som er forbundet parallelt eller over ekstra kontakter på termostaten. Når termostaten er afbrudt (hovedkontakten), kobles varmelegemet til. Afrimningen foregår således automatisk. Der er en dyr måde at lave automatisk afrimning på, idet der først tilføres varme gennem varmelegemet, denne varme skal derefter igen fjernes gennem kølesystemet. Den bedste og billigste måde at lave automatisk afrimning på er ved at dimensionere fordamperen stor nok, og så indsætte en termostat til automatisk afrimning, idet den efter hver stilstandsperiode starter kompressoren, når fordamperens temperatur er steget til + 3,5 /C. Hvis den rette temperatur skal måles i et kølemøbel, sætte en skål med vand ind på midterste hylde. Heri sættes et termometer, og efter 12 timers forløb aflæses temperaturen. Mange servicebesøg kan afhjælpes på denne måde, da forbrugerne til aflæser temperaturen på tidspunkter, hvor lågen har været åbnet mange gange. Det er ikke rumtemperaturen, der har den store betydning, men produkternes temperatur i kølemøblet. Under konstruktionsarbejdet med kølemøbler er det nødvendigt at fastlægge data for termostaten under hensyntagen til et rimeligt reguleringsområde samt acceptable driftsbetingelser for kompressoren. Termostatens følerplacering er imidlertid afgørende for de drifts- og stilstandstider, der kan opnås. For at opnå en fejlfri funktion ved LST-kompressorer skal Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

205 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING termostaten sikre, at stilstandstiderne er længere end trykudligningstiderne. Ved udvælgelse af fordampertermostater skal man tage følgende tre faktorer i betragtning. Temperaturforhold i kølemøblet. Trykudligning i stilstandsperioderne. Udnyttelse af kompressorens kapacitet. For at kunne fastlægge hensigtsmæssige data for en termostat til køle- eller frysemøbel er det nødvendigt at foretage nogle prøver på møblet. Brydetemperaturområdet Ved termostatens brydetemperaturområde forstås forskellen mellem brydetemperaturen i indstillingsposition kold og position varm. Områdets beliggenhed er afgørende for temperaturniveauet i møblet, og områdets størrelse bestemmer reguleringsmulighederne. Den kolde del af termostatens reguleringsområde anvendes i den højeste rumtemperatur, som kølemøblet kan blive anvendt i, og brydetemperaturen i position kold bestemmes ved kontinuerlig drift af møblet i højeste aktuelle rumtemperatur. Ønsker man fx på et frysemøbel at opnå 100 % køretid i position kold, skal man vælge den koldeste brydetemperatur ca. 2 /C lavere end den temperatur, der opnås ved termostatens føler på fordamperen Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

206 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Ønsker man ikke 100 % køretid i position kold fx af hensyn til afrimningsmuligheder, fastlægges termostatens koldeste brydetemperatur ca. 2 ºC varmere end den temperatur, der kan opnås. Vælges brydetemperaturen for lav i position kold, vil man opnå 100 % køretid i en større del af reguleringsområdet. Vælges brydetemperaturen for lav i pos. kold, vil man opnå 100 % køretid i en større del af reguleringsområdet. Vælges brydetemperaturen for høj i position kold, opnår man en dårlig udnyttelse af kompressorens kapacitet i denne termostatposition. Den varme del af termostatens reguleringsområde anvendes i lav rumtemperatur. For de fleste køle- og frysemøbler er et brydetemperaturområde på ca. 10 ºC velegnet. 10 ºC for brydetemperaturområdets størrelse kan anvendes som udgangspunkt, men det bør altid kontrolleres, om reguleringsmulighederne er tilfredsstillende. Vælges brydetemperaturen for lav i position varm, betyder det et mindre reguleringsområde, hvilket kan medføre for lave temperaturer i møblet i position varm. Vælges brydetemperaturen for høj i position varm, får man et større reguleringsområde, men normernes krav til temperaturen i møblet vil så kun kunne overholdes i en mindre del af reguleringsområdet Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

207 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Differensen Ved termostatens differens forstås forskellen mellem bryde- og sluttemperaturen. Differensen, der normalt opgives i position middel, er afgørende for kompressorens køre- og stilstandsperioder. Erfaringsmæssigt kan følgende differenser anbefales: Køleskabe: 8-10 ºC Frysebokse: 8-10 ºC Fryseskabe: ca. 6 ºC Disse differenser, der er målt i position middel, vil i de fleste tilfælde tilgodese tilfredsstillende køre- og stilstandsperioder. Det bør dog altid kontrolleres, at der opnås trykudvikling i kølesystemet i stilstandsperioderne også i position med mindste differens. Endvidere bør man kontrollere, at temperaturvariationerne i kølemøblet ikke overstiger normernes grænseværdier. Vælges differensen for stor, opnår man lange stilstandsperioder og store temperaturvariationer i kølemøblet. Vælges differensen for lille, får man så korte stilstandstider, af kølesystemet ikke kan nå at trykudligne. Dette forhold er af betydning ved en LST-kompressor, der kun kan starte i et trykudlignet kølesystem. Ved et mislykket startforsøg på grund af manglende trykudligning, vil motorbeskytteren træde i funktion. Dette medfører ikke alene utilfredsstillende temperaturforhold i kølemøblet, men kan på længere sigt medføre skade på kompressoren. Termostat til cycle-defrost I køle-/fryseskabe med afrimning i hver stilstandsperiode (cycle-defrost) anvendes en termostat med konstant sluttetemperatur i hele reguleringsområdet Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

208 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostatens føler monteres på kølefordamperen, der på grund af termostatens positive sluttetemperatur afrimes i stilstandsperioderne. Termostaten er ofte monteret i køleafdelingen, hvor lufttemperaturen er mellem 0 ºC og ca. + 7 ºC afhængig af rumtemperaturen og termostatindstillingen. Termostatens sluttetemperatur vælges normalt til + 3,5 ºC. Hvis temperaturen i køleafdelingen er + 2 ºC i slutningen af køreperioden, vil termostathuset også have en temperatur på ca. + 2 ºC. Da kølefordamperen ofte er forsynet med et varmelegeme, der indkobles i stilstandsperioderne for at forcere afrimningen, vil der hurtigt ske en temperaturstigning på fordamperen og termostatens føler. På grund af kuldeakkumulering i varerne stiger lufttemperaturen kun langsomt i køleafdelingen, og da det altid er den koldeste del af kapillarrør og bælgsystemet i termostaten, der virker som føler, indkobles kompressoren først, når termostatens bælgelement har nået sluttetemperaturen. Opstår denne situation, kan stilstandstiderne forlænges så meget, at der opstår uønskede temperaturstigninger i fryseafdelingen. For at undgå dette problem bør termostaten altid monteres så varmt som muligt, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forsyne termostaten med et lille varmelegeme for at holde bælgens temperatur over temperaturen i køleafdelingen Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

209 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Følerplacering på frysebokse Foruden termostatens temperaturområde er følerens kontakt med og placering på fordamperen afgørende for forholdet mellem kompressorens køre- og stilstandstider. De efterfølgende eksempler stammer fra en fryseboks med "rør på plade" fordamper. Principielt kan føleren anbringes i en af de fem positioner. De fordele og ulemper disse forskellige placeringer medfører vil blive gennemgået. Forskellige placeringer af termostatføler på fordamper i fryseboks. Anbringes føleren ved "1", vil man især ved lave omgivelsestemperaturer opnå hurtige temperaturændringer på føleren. Dermed risikeres, at termostatens udkoblingstemperatur nås, før temperaturfaldet på fordamperen er "slået igennem". Da køretiden bliver meget kort, vil stilstandstiden også blive kort, idet den korte køretid ikke har medført nogen væsentlig kuldeakkumulering på fordamperslangen og i boksen. Temperaturen på føleren stiger derfor hurtig. En placering ved "1" vil altså fremme risikoen for "pjatkøring" og utidige udkoblinger af motorbeskytteren Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

210 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Såfremt føleren anbringes ved "2" risikerer man følgende: Følerplacering "1": Korte køre- og stilstandsperioder. Følerplacering "2": Utilstrækkelig tilførsel af kølemiddel. a. Da der altid samles kølemiddelvæske i bunden af fordamperen gennem stilstandsperiode, vil der ved genstart ske opkogning. Dette kan påvirke føleren. Dermed sker et hastigt temperaturfald, og termostatens udkoblingstemperatur vil hurtigt blive nået. b. Da der ikke i den korte køretid er sket nogen kuldeakkumulering, vil følertemperaturen stige hurtig. c. I den korte tid der hengår, før termostaten genindkobler, kan der ikke opnås trykudligning. Derfor vil kompressoren antagelig svigte ved det påfølgende startforsøg og motorbeskytteren træde i funktion. Snart efter genindkobler motorbeskytteren, og hvis trykudligningen er tilendebragt, starter kompressoren Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

211 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING d. Det tilbageværende kølemiddel i bunden af for damperen vil nu koge bort. Derfor sker der et svagt temperaturfald ved føleren. Man ser, at dette kan følges af en forbigående temperaturstigning, fordi der kan hengå endnu nogen tid, inden kølemiddel fra fordamertilgangen når frem til føleren. Først derefter sker en korrekt temperatursænkning og dermed en regulær køre- og stilstandsperiode. Placering "3" er også uheldig. Dette fordi føleren alt for nemt påvirkes af fyldningsafvigelser i systemet. Ved seriemæssig fremstilling kan man forestille sig, at der forekommer en uheldig kombination af absolut fyldningsmængde, totalt fordampervolumen og kompressorkapacitet, som medfører, at systemet i nogen grad er underfyldt. Under drift hos forbrugeren kan det tilsvarende ske, at systemet mister fyldning. En mindre afvigelse fra den optimale fyldningsmængde hindrer måske ikke, at fryseren kan udnyttes efter hensigten, men da overhedningszonen ved slutningen af fordamperen øges, kan dette hindre tilstrækkeligt temperaturfald på føleren, og der opnås ingen termostatudkobling. Placering "3" kan altså medføre forlænget køretid, eller måske 100 % køretid. Derimod vil der ikke være besvær med trykudligning, og følgelig vil der ikke forekomme startproblemer. Afhjælpning af fejlen fordrer, af fyldningen i systemet efterreguleres, eller at en individuel justering af termostaterne foretages Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

212 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Anvendes en følerplacering som eksempel "4", skal man være opmærksom på følgende: a. Da føleren sidder direkte på inderboksen, vil den være påvirket af de aktuelle belastningsforhold. Der kan altså være væsentlig forskel på de temperaturforløb, der forekommer på føleren afhængigt af, om boksen kører ubelastet, eller om der fx er pakket nedfrosne varer omkring føleren Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

213 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Følerplacering "4" kræver derfor især, at der forud for den endelige termostatudvælgelse er foretaget grundige laboratorieafprøvninger. b. I forhold til tilfælde, hvor føleren placeres på fordamperrør eller kanaler, kræver placering "4" mindre termostatdifferens. c. Termostaten reagerer på den lavest forekommende temperatur som føler, kapillarrør eller bælgelement udsættes for. Laveste temperatur vil imidlertid altid forekomme direkte på rør eller kanaler. Placering "4" medfører imidlertid, at føleren skal påvirkes af en overfladetemperatur, der er højere end den lavest forekommende. Derfor er denne følerplacering særlig følsom i tilfælde, hvor termostatens kapillarrør kan berøre fordamperrør eller -kanaler. Forekommer dette, forkortes køre- og stilstandstiderne, og der opstår risiko for forfejlet start. d. Placering "4" vil også påvirkes af eventuelle mangler med hensyn til kontakt mellem fordamperrør og inderboks. Ved dårlig kontakt øges temperaturforskellen mellem føler og fordamperrør. Placering "4" egner sig derfor bedre for rollbonded fordampere, fordi man der i højere grad kan være sikker på god varmeledning. Placering "5" medfører ikke de ulemper, der er omtalt ved de andre følerplaceringer. Derfor anbefales denne anvendt, især ved "rør på plade" frysefordampere Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

214 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Følerlomme En forudsætning for, at termostaten virker efter hensigten er ikke blot, at termostatføleren anbringes på det rigtige sted, men også at følerlommen er rigtig udført, at der er god kontakt mellem føler og følerlomme samt mellem følerlomme og fordamper. Ved følerlommen benævnt "forkert" kan der være usikkerhed med hensyn til, hvor føleren placeres. Såfremt følerlommen havde været lukket for enden og uden bøjning, ville man lettere og mere sikkert kunne føre føleren ind i den ønskede position. Rigtig Følerlommen viser en anden fejl, idet den krydser fordamperslangen, og dermed øger risikoen for sekundær kontakt med fordamperen. Endelig muliggør følerlommen ved sin forbindelse med maskinrummet en varmetransmission mellem dette og fordamperen. Derved kan føleren påvirkes uheldigt, så stilstandsperioden forkortes, og risikoen for udkoblinger af motorbeskytteren ved genstart øges. En anden ulempe er, at følerlommen kan medføre isdannelser på den udrangerede del, med deraf følgende overførsel af smeltevand til maskinrummet i stilstandsperioderne Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

215 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Følerplacering på fryseskabe I mange fryseskabe fremstilles hylderne af "tråd på rør" fordampersektioner, og termostatens føler monteres på hylderne. For at følertemperaturen ikke påvirkes for meget af varetemperaturen, bør føleren placeres på undersiden af hylden. Monteres føleren direkte på et fordamperrør, kan der opstå reguleringsproblemer. Dette skyldes, at systemet ikke er så trægt som et frysebokssystem på grund af den mindre fordamperoverflade i forhold til kompressorstørrelsen på fryseskabe. Derfor opnår man en kortere nedkøringstid og en følerplacering som vist. Herved opnås en vis tidsforsinkelse Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

216 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Følerplacering på køleskabe En gammel tommelfingerregel siger, at termostatføleren fortrinsvis skal anbringes på den sidste tredjedel af fordamperkredsløbet. Figuren viser, at denne regel også er aktuel for køleskabsfordampere, samt at de foran omtalte forhold med hensyn til termostatfølerens anbringelse på frysere i nogen grad kan overføres på køleskabsfordampere. Den viste fordamper har tilgang ved punkt "A" og punkt "B" er et målepunkt ¼ før serieløbets afslutning. Føleren var oprindelig anbragt ved punkt "C". Føleranbringelse ved "C" medfører en relativ kort køretid, idet føleren hurtigt påvirkes af det fordampende kølemiddel. På den efterfølgende del af fordamperkredsløbet er temperatursænkningen imidlertid reduceret og forsinket. Med den valgte brydetemperatur for termostaten medfører dette derfor en stærkt begrænset kuldeakkumulering i fordamperen. Stilstandstiden bliver derfor kort, og dermed er der fare for konflikt med udligningstiden. I figuren ses den heldige indflydelse af følerens flytning til et senere punkt på seriekredsløbet (pkt. "D"). Herved er køretiden forlænget, idet termostatføleren påvirkes senere af det cirkulerende kølemiddel. Der Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

217 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING med øges også kuldeakkumuleringen i fordamperen, og stilstandstiden forlænges. Bemærk, at køretidsprocenten ved den viste ændring blot er øget fra ca. 52 % til ca. 59 %. Følerposition "D" er den bedste løsning i dette tilfælde. Hvor det er praktisk muligt, foretrækker man dog at undgå anbringelse af føleren på fordamperens vandrette bundflade, idet den der kan blive påvirket af frysevarer og isskuffer. Herved forekommer der risiko for, at kuldeakkumuleringen i sådanne varer øger stilstandstiden urimeligt. Dette kan medføre begyndende afrimning ved fordampertoppen, hvilket er uønsket. Det vil af de viste eksempler fremgå, at mange fejl kan undgås, såfremt placeringen af termostatens føler vælges med omtanke Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

218 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Termostatudvælgelse til service Elektroniske termostater Undersøgelser har vist, at ca. 85 % af termostater på frysemøbler aldrig bliver indstillet af forbrugeren. På lignende måde viser det sig, at der ved køleskabe ikke foretages indstillinger af termostaten, når der først er fundet en indstilling, der giver tilfredsstillende temperaturer. Termostatens reguleringsmuligheder udnyttes altså kun i meget begrænset omfang, og man kan acceptere væsentlige afvigelser mellem den originale termostat og servicetermostaten. Opnås acceptable temperaturer med en servicetermostat, er det kun for lille differens, som kan give problemer med manglende trykudligning i stilstandsperioderne. Dette forhold kan dog afhjælpes uden at foretage indgreb i termostaten. Anbringes et plastmellemlæg mellem termostatens føler og fordamperen, opnås en forsinkelse mellem følertemperaturen og fordamperens overfladetemperatur. På denne måde opnår man en længere køre- og stilstandsperiode, og problemet manglende trykudligning kan undgås. Et plastmellemlæg på ca. 2 mm vil svare til en forøgelse af differensen på ca. 2 /C. På en del nyere køle-/frysemøbler anvendes elektroniske termostater. De elektroniske termostater arbejder naturligvis med samme differens som de mekaniske termostater. De elektroniske termostater er ofte suppleret med digital udlæsning af temperatur. Ved indførelse af elektronik kan der rent servicemæssigt fremkomme nogle fordele, da en del fejl vil kunne aflæses på displayet. Se nærmere herom i appendix. Ved elektroniske styringer anvendes som regel følere af NTC- eller PTC-typen. Da disse følere reagerer ved selv små temperaturændringer, vil det være nødvendigt at indbygge tidsfor Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

219 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING sinkelse af kompressorstart. Derved opnås tilstrækkelig stor differens så en LST-kompressor ikke beskadiges. Elektronisk termostat Elektroniske termostater findes i mange udførelser. De er normalt firmadesignet, men Danfoss har udviklet en elektronisk termostat der i mange tilfælde vil kunne anvendes som service termostat. Termostaten findes i 2 udførelser en for køleskabe og en for frysere. Termostaten er udført så den også kan erstatte mekaniske termostater. Køleskabstermostaten har 2 følere, en der styrer temperaturen og en der styrer afrimning Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

220 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Firmaeksempel Elektroniske termostater vil ofte være relateret til et bestemt produkt. Det vil derfor ikke kunne lade sig gøre at lave en generel beskrivelse af funktion og fejlfinding på disse. Termostatens følere til normalt være at typen PTC eller NTC. I det følgende beskrives et kombiskab fra Zanussi der er opbygget omkring en kompressor og hvor en magnetventil styrer om der skal være indsprøjtning i køleeller fryseafdelingen. Fryseafdelingen styres af en normal mekanisk termostat mens der i køleafdelingen er anbragt 2 NTC følere Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

221 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING I den elektroniske styring er indbygget en tidsenhed der sørger for en stilstandsperiode på minimum 10 minutter efter at kompressoren har kørt. Dette for at sikre fornøden tid til trykudligning. 1. Analog termometer 2. Kontrollampeholder 3. Dørkontakt 4. On-off/ super kontakt 5. Mekanisk termostat for fryseafdelingen 6. Elektronisk kredsløb for køleafdelingen Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

222 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Fejlfinding Firmaeksempel For at kunne fejlfinde på elektroniske termostater er det vigtigt at man har et datablad der viser hvilke værdier der skal måles. Den elektroniske temperaturkontrol input signaler fra: Følere i køleskabet, A og E Frysetermostaten. Disse input behandles i det elektroniske kredsløb og der afgives output til: Kompressor 2 og 8 Magnetventil 3 og 5 Skabsbelysning 4 og 7 Tilgangsspænding på 1 og 6 Hvis der er problemer med temperatur og eller afrimning i køleafdelingen kontrolleres først at der ikke er genstande der dækker følerne og dermed forhindrer fri luftcirkulation. Ligeledes kontrolleres at følerne er anbragt korrekt i beslaget. Derefter demonteres følerne og ledningsenderne fjernes fra printet. Med et ohmmeter måles modstanden i hver af de 2 følere Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

223 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Ved stuetemperatur, ca. 293 K, skal modstanden være mellem 6000 og 7000 ohm. Hvis følerne opvarmes i hånden skal modstanden inden for 1 minut falde til cirka 1000 ohm. Hvis ovennævnte 3 punkter er i orden vil fejlen ligge i selve elektronik printet. Hvis kunden klager over at temperaturen i fryseafdelingen ikke kan komme længere ned end mellem 258 K og 256 K vil der være fejl på frysetermostaten. Ledningsdiagram 11. Klemrække 12. Kompressor 13. M otorbeskyttelse 14. Relæ 15. Dørafbryder 16. Skabslys 17. on/off superknap 18. Kontrollampeholder1 19. Frysetermostat 10. Elektronisk temperatur kontrol 11. Følere NTC 12. Magnetventil Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

224 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Magnetventiler - 3-vejs ventiler 3-vejs ventil Fordele En-kompressorskabe Hermetiske 3-vejs ventiler er beregnet for regulering af kølemiddeltilførslen til fordampere i kombiskabe. Derved bliver det kun nødvendigt med en kompressor selv i relativt store kombiskabe. 3-vejs ventilen vil uden spænding være åben mellem indløb (3) og udløb (l)-no. Med spænding åbnes der indløb (3) og udløb (2)-NC. Den hermetiske 3-vejs ventil er primært beregnet for regulering af fordampere i combiskabe, men kan også anvendes til regulering mellem flere fordampere og kondensatorer fx i mindre varmepumpesystemer. Afhængigt af systemkonstruktionen dvs., om ventilen skal indgå i et en-kompressorskab eller et to-kompressorskab og derved erstatte den ene kompressor, er der mulighed for at opnå en række fordele. Ved almindelige en-kompressorskabe kan der i fryseafdelingen opnås en hurtigere nedkøling, især når der ikke er behov for køling i køleafdelingen, og kompressorydelsen derved kan koncentreres om fryseafdelingen. Under drift kan der opnås en mere ensartet temperaturfordeling, da fryseafdelingen ikke er så afhængig af belastningen i køleafdelingen. For slutbrugeren betyder det en kortere indfrysningstid, hvilket har stor betydning for kvalitet og holdbarhed af frysevarerne. Desuden vil det også medføre en energibesparelse Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

225 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING To-kompressorskabe Regulering Ved to-kompressorskabe kan de to kompressorer erstattes af en ventil og en større kompressor. Dette vil normalt være billigere, og desuden vil der ved en systemkonstruktion, der giver fryseafdelingen mulighed for at udnytte hele kompressoreffekten, være en større indfrysningskapacitet. For at opnå en individuel regulering af temperaturen i både køle- og fryseafdelingen, skal der anvendes to termostater. Termostaten i køleafdelingen er med konstant sluttetemperatur og omskifterkontakt, mens termostaten i fryseafdelingen blot har en 1-polet funktion. I den viste opstilling kan begge termostater starte og stoppe kompressoren, og da der derved ikke altid vil kunne opnås fuldstændig trykudligning, må kompressoren være med højt startmoment. Den elektriske styring kan foretages på flere måder Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

226 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Systemopbygning Et system med en ventil og en kompressor kan opbygges på flere måder. Nedenfor ses et forslag fra Danfoss. Atlas/Elektrolux anvender denne løsning Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

227 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Kølesystem El-system Rørtilslutning Kølesystemet skal være således opbygget, at fordamperkapaciteten er den samme, enten kølemiddelstrømmen går gennem både køle- og frysefordamper eller kun gennem frysefordamperen. Desuden skal de to kapillarrør have samme drøvling. Anvendelse af 3-vejs ventil stiller store krav til systemets renhed, da selv ganske små urenheder vil kunne forstoppe ventilen. Ved service vil der med fordel kunne evakueres fra såvel suge- som trykside. El-tilslutning foretages med spadestik til stikben, der er anbragt under dækslet. Når dækslet fastspændes vil ventilhuset med de to skruer, fastgøre ledningerne automatisk og dæksel og ventilhus virker som ledningsaflastning. Ventilen kan arbejde i en vilkårlig stilling, men det anbefales at anbringe ventilen således, at dækslet vender opad eller, at næsen over ledningsaflastningen vender nedad. Derved opnås at event. Vanddråber ikke vil kunne trænge ind i de elektriske dele på ventilen. I Danfoss udførelse af 3-vejsventil er rørtilslutninger som standard af kobber med en indvendig diameter på 2,1 mm. Tilslutningsrørene passer således til sammenlodning med standard kapillarrør. For at undgå unødig opvarmning af ventilen vil der i forbindelse med service med fordel kunne anvendes en lokring samling Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

228 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Magnetventil styring I stedet for en trevejsventil anvender nogle fabrikanter en almindelig 2-vejs ventil og et filter med to kapillarrørsafgange. Filtret monteres som normalt på kondensatorens afgang. Fra filtret går det ene kapillarrør direkte til fryserens fordamper, mens det andet via magnetventilen går til køleafdelingens fordamper. Sugeledningen går fra frysefordamperen tilbage til kompressorens sugeside. 01. Kapillarrør, kølesektion 02. Kapillarrør, frysesektion 03. Magnetventil vejs tørfilter 05. Fordamper, køl 06. Forbindelsesstykke 07. Fordamper, frys 09. Kompressor 10. Kondensator Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

229 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Funktion Når magnetventilen er åben, strømmer kølemidlet gennem kapillarrør 1, hvorved der fremkommer køling i såvel køle- som fryseafdelingen. Kapillarrør 1 har en større dimension end kapillarrør 2 - mindre drøvling. Med magnetventilen lukket løber kølemidlet gennem kapillarrør 2, hvilket kun giver køleeffekt i køleafdelingen. Styring Temperaturen styres i køleafdelingen ved hjælp af to følere, NTC-modstande, hvoraf den ene er anbragt på fordamperfladen og den anden måler på rumtemperaturen. Føler 1 føler temperaturen på fordamperflader og styrer kompressorstart og magnetventilfunktion Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

230 HVIDEVARESERVICE - TERMOSTATER OG STYRING Føler 2 føler rumtemperaturen i køleafdelingen, afbryder spændingen og stopper kompressoren. Hvis fryseafdelingens elektromekaniske termostat er sluttet er magnetventilen allerede afbrudt. Da der arbejdes med lave spændinger er det nødvendigt at fryseafdelingens elektromekaniske termostat er med forgyldte kontakter. Pas på ved service, en normal servicetermostat vil give funktionsfejl. Printkortet med forstærkere for de to følere indeholder desuden tidsforsinkelser for start af kompressoren. Se under elektroniske styringer og i appendix Emne FD Rev Hft-0438 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

231 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Kølesystemer El-brugsapparater 1. Hvordan kan man konstatere om ventilerne i en kompressor er defekte. Angiv mindst 3 muligheder. 2. Hvorfor anvender man på nogle køle- frysesystemer en oliekølet kompressor? 3. Hvis du kommer ud til en kunde og konstaterer en defekt kompressor på et ældre Rl2 møbel og kunden gerne vil have repareret, hvad vil du så gøre? 4. Hvad forstås ved en PTC-modstand? 5. Er varmepumper omfattet af kølebekendtgørelsen? 6. En EMBRACO kompressor type BPMl046Z - har den LST eller HST start? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

232 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad vil modstanden være i henholdsvis køre- og startvikling for en EMBRACO kompressor type BPMl046Z? 2. Kan man, må man, ombygge et skab der tidligere har kørt på R134a til at køre på R600a? 3. Hvad hedder det smøremiddel (olie) der anvendes i en kompressor for R134a? 4. Som bekendt kan man ikke længere købe CFC kølemidler f.eks. R12. Hvis du kommer ud til et R12 skab og konstaterer en utæthed kan du da reparere utætheden og derefter påfylde R134a? 5. Hvad vil du gøre med en udskiftet kompressor (håndtering)? 6. Hvad forstås ved stille eller statisk køling? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

233 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad er den optagne effekt for en EMBRACO kompressor type BPMIO46Z? 2. Hvor stor en strøm optager ovennævnte kompressor? 3. Hvad betyder det hvis en DANFOSS kompressor er mærket: TLES4G? 4. Kan man altid skifte fra et kompressor fabrikat til et andet? 5. EMBRACO kompressor type BP6124F. Er den med LST eller HST udstyr? 6. Hvad er modstanden i henholdsvis køre- og startvikling for ovennævnte kompressor? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

234 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Er EMBRACO kompressor type BP6124F beregnet for statiskeller ventilatorkøling? 2. Hvad er den optagne strøm for en EMBRACO kompressor type BP6124F ved blokeret rotor? 3. Hvad er den optagne strøm for ovennævnte kompressor ved normal drift? 4. Hvad vil modstanden være i henholdsvis køre- og startvikling for en EMBRACO kompressor type BPMl 046Z? 5. Kan man, må man, ombygge et skab der tidligere har kørt på Rl34a til at køre på R600a? 6. Hvad vil modstanden være i henholdsvis køre- og startvikling for en EMBRACO kompressor type BPMl046Z? 7. Hvad betyder det hvis en DAN- FOSS kompressor er mærket: TLES6K? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

235 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad hedder det smøremiddel (olie) der anvendes i en kompressor for R134a? 2. Som bekendt kan man ikke længere købe CFC kølemidler f.eks. R12. Hvis du kommer ud til et Rl2 skab og konstaterer en utæthed kan du da reparere utætheden og derefter påfylde R134a? 3. Hvad vil du gøre med en udskiftet kompressor (håndtering)? 4. Hvad er det nøjagtige slanvolumen for en Danfoss kompressor type TL3F? 5. Angiv bestillings nummer for servicetermostater fra Danfoss Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

236 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvomår anvendes der et burnt-out filter? 2. Hvilket fordamper temperaturområde er en Danfoss kompressor type TLS5F beregnet til at arbejde i? 3. Hvad forstås ved en viklingsbeskytter? 4. Hvis der høres en skrællende er klirrende lyd når kompressoren stopper, hvad kan fejlen da være? 5. Hvis du møder et kølesystem hvor der sidder en Danfoss kompressor type TL5G, kan/må du da udskifte med en TF5F? 6. Hvis du møder et kølesystem hvor der sidder en Danfoss kompressor type TL3F, kan/må du da udskifte med en TL3G? 7. Hvorfor anvendes der i nogle tilfælde en driftskondensator? 8. Kan man frit vælge om man vil bruge et startrelæ eller en PTC startanordning? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

237 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad er modstanden i henholdsvis start- og kørevikling i en Electrolux kompressor type GD24 AA? 2. Hvor stor en strøm optager ovennævnte kompressor i blokeret rotor situation? 3. Hvilket kølemiddel er ovennævnte kompressor beregnet for? 4. En Electrolux kompressor type GD24AA, er den beregnet for relæstart eller PTC? En Electrolux kompressor type GD24AA er den beregnet til kapilarrørsdrift eller termoventil? 6. Hvad er slagvolumen for en Electrolux kompressor type GD24AA? 7. Er ovennævnte kompressor beregnet for LBP eller HBP? 8. Hvor stor en strøm optager en Electrolux kompressor type GD24 AA ved normal drift? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

238 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 18. Angiv forbindelser på de viste tre PTC-startanordninger, hvis de ønskes anvendt som service-startanordninger Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

239 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad kan der være galt med et hermetisk kølesystem, hvis det kun rimer ca. halvt igennem på fordamperen? Der er tre fejlmuligheder. 2. Hvad medfører en overfyldning? 3. Hvad sker der med et kølesystem, hvis det er delvis stoppet, hvor filter og kapillarrør er samlet? a. på den varme side: b. på den kolde side: c. på filtret: d. på sugemanometret: 4. Hvad sker der med et kølesystem, hvis trykrøret i genfordampningsbakken bliver utæt? Hvad vil du foretage dig? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

240 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 5. Hvad sker der med temperaturen i et kølefryseskab med en kompressor, hvis det er underfyldt, og indsprøjtningen sker i fryseren? 6. Hvad sker der med temperaturen i et kølefryseskab med en kompressor, hvis det er underfyldt, og indsprøjtningen sker i køleskabet? 7. Hvilken indflydelse får det på temperaturen i et køleskab, hvis omgivelsestemperaturen bliver for høj? Får det indflydelse på andre områder? 8. Hvordan kan man konstatere, at en kompressors ventiler er defekte? 9. Hvor mange typer filtre findes der, og til hvilke formål anvendes de, og til hvilke kølemidler? 10. Hvornår og hvorfor skal man indsætte et DX-filter? 11. Hvilken indflydelse får det på et kølesystem, hvis man påsætter en mindre kompressor? 12. Hvilket kølemidel undviger gennem den mindste utæthed R12 eller R134a? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

241 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 13. Hvilken indflydelse får det på et kølesystem, hvis man påsætter en større kompressor? 14. Hvis et køleskab eller en fryser er begyndt at støje, hvilke årsager kan der da være? 15. Hvis et køleskab og en fryser skal anbringes ovenpå hinanden, hvilket skab skal da stå øverst? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

242 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 1. Hvad kan der være galt med en kummefryser, der to dage forinden har fået en ny termostat, og den så fryser for meget? 2. Ved hvilken temperatur på fordamperen starter kompressoren, når skabet er med automatisk afrimning? 3. Ved hvilken temperatur på fordamperen starter kompressoren, hvis et køleskab med trykknapsafrimning lige har afrimet? 4. Kan og må man stille på differens- og områdeskruen på en servicetermostat? 5. Hvor skal en fordampertermostats føler anbringes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

243 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER 6. Hvorfor anbringer man ofte varmelegemer på fordampere? 7. Hvad sker der, hvis man slukker for et køleskab på termostaten, og den kun har en 1-pol. funktion, og køleskabet er med varmelegemeafrimning? 8. Hvor stort et stykke af termostatens kapillarrør er føler? 9. Hvor mange forskellige servicetermostater laver Danfoss? 10. Hvilken servicetermostat vil du vælge til et: S køleskab med automatisk afrimning? S fryser uden signal? S køleskab med trykknapsafrimning? d. fryser med rød lampe tændt for alarm ved for varm fryser? 11. Hvorfor er det vigtigt, at en fordamper bliver afrimet? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

244 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opsæt og forbind fordamper og sugepotte med varmeveksler ved brug af lodning. Opsæt og forbind kondensator og kompressor ved loddesamling. Opsæt og forbind 3-vejs ventil ved lodning. Opsæt og monter to termostater, 3-vejs ventil opstartanordning. Evakuer og påfyld R12. Indkør anlægget med hensyn til rigtigt tryk og temperatur Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

245 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Udskiftning afkompressor Hvis der konstateres mekanisk eller elektrisk fejl foretages følgende: 1. Kontrol afkølemiddeltype, se typeskilt og eller kompressor. 2. Demonter el-dele 3. Foretag opsamling afkølemiddel. 4. Skær kompressor fri. (rørskærer) 5. Undersøg om der er syredannelse. 6. Skær tørrefilter af (rørskærer og kapilarrørsklipper). 7. Gennemskyld fordamper med tør nitrogen. 8. Gennemskyld kondensator med tør nitrogen. 9. Monter nyt tørrefilter og eventuelt burnt-out filter. 10. Påsæt ny kompressor med procesventil. 11. Start evakuering. 12. Monter nye el-dele. 13. Aflæs typeskilt og påfyld kølemiddel. 14. Indkør systemet med hensyn til tryk og temperatur. 15. Luk procesrør Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

246 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlfinding Arbejdsblade/fejlfinding - Fejlmåling Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

247 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

248 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

249 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

250 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

251 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

252 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

253 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

254 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning kompressor Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Kompressor nr. Kørevikling S Startvikling S Summen af startvikling og kørevikling S Kan kompressor køre? Kan kompressor give tryk? Fejlen Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

255 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

256 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

257 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

258 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

259 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

260 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

261 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

262 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

263 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

264 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

265 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

266 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

267 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

268 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

269 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

270 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

271 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

272 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

273 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

274 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

275 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

276 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

277 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

278 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

279 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

280 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

281 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

282 OPGAVER - HVIDEVARESERVICE - FEJLFINDING PÅ HERMETISKE KØLESYSTEMER Fejlsøgning husholdningsmøbler Skab nr. Kundens oplysninger: Fejlen registreres til at være? Hvilke(n) reservedel(e) skal evt. anvendes? Emne FD Rev Hft-0657 Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

283 STIKORDSREGISTER 1. generation 136, generation 144 Absorptionsaggregat til køleskabet 47 Absorptionsskabet 45 Absorptionssystem 46 Acetylen 63, 65 Akkumulatorbeskyttelse 140 Andre kompressortyper 121 Anvendelse 30, 45, 67, 68, 71, 72, 80, 85, 102, 227 Batteri beskyttelse 146 BD-motor 142 BD-system 147 Beskyttelsessystem 139 Brænderføring 69 CFC 27-30, 60, 152, 232, 235 Cylinder 86, 119, 123 Danfoss mærkning 110, 114 Dobbeltbrænder 70 Eksempel 8, 9, 11-13, 23, 41, 57, 58, 75, 79, 97, 110, 115, 117, 119, 212 El-diagram 126, 144 El-motor 123 Elektrisk tilslutning 137 Elektronikdel 130, Elektronisk termostat 133, 134, 219 Energimærkning 56 Enkeltringssamling 72, 76 Enkeltringssamling, praktisk brug _ 76 Farenheit omregning 8 Fejlfinding 1, 3, 55, 115, 134, 145, 146, 149, 150, 157, 189, 191, 195, 220, 222, 246 Fejlmuligheder 78, 160, 239 Flammelodning 63, 66 Flux 68 Fordamper 32, 43, 45, 46, 48, 51, 67, 84, 104, 106, 136, 149, 153, 155, 195, 209, 214, 216, 228, 236, Fordampningsvarme 13, 26 Frysere 23, 24, 29, 36, 48, 49, 54, 55, 135, 136, 149, 153, 201, 216, 219 Funktion 46, 189, 198, 200, 204, 207, 210, 220, 225, 229, 243 Fysisk grundlag for dannelse af kondensvand på frysere 23 HFC 28-30, 60, 152 HST 87, 98, 100, 104, 111, 130, 231, 233 Kabel til elektronikdel 141 Kapacitet 45, 47, 110, 128, 132, 205, 206 Kelvingrader 9 Kendetegn 63 Klembræt 92, 93 Koblinger 72, 75, 77, Koblinger, praktisk brug 77 Kombiskabe 48, 54, 136, 155, 224 Komplet system 44 Komplet transmissionsled 119 Kompressor med klembræt 93 Kompressor systemer 37 Kompressor uden klembræt 93 Kompressorbetegnelse 111 Kompressorer 3, 6, 70, 83, 86-88, 91, 93, 95, 96, 99, 101, 102, 106, 107, Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

284 STIKORDSREGISTER 110, 112, , 118, 119, 121, 128, 129, 135, 136, 141, 150, 151, 204, 225 Kompressorstudse 105 Kondensator 5, 45, 46, 49, 61, 67, 84, 104, 128, 136, 147, 151, 152, 165, 168, 195, 228, 244, 245 Kontrol af kompressor 95 Konventionel stempelkompressor _ 83 Krumtapaksel 85, 118 Kurveform 131 Kølemidler 3, 6, 25-30, 60, 149, 152, 190, 232, 235, 240 Køleskabe 29, 45, 48, 49, 53, 70, 136, 149, 154, 155, 170, 199, 200, 207, 218, 219 Kølesystemer _ 1, 3, 5, 17, 26, 28, 31, 45, 54, 55, 71, 83, 104, 149, 157, 164, 165, 187, 231 Køleteknik 3, 7, 35 Køleteori 6 Lamelrørsfordamper 52 Ledningsdimensioner 138 Loddemateriale 67 Lodning 61, 63, 66, 69, 72, 78, 244 Lokprep 72, 74, 77 Lokring 3, 71-73, 76, 78, 79, 227 Lokring-samling 72, 73, 78 Lokring-teknologien 72 LST _ 87, 98, 100, 104, 111, 204, 207, 219, 231, 233 Luftfugtighed 18, 22-24, 191 Lysdiode 146 Materialekombinationer 76 Mekanisk opbygning 117 Mindre kompressor 115, 185, 240 Modstandslodning 70 Modstandsværdier 141, 150 Modtryksventil 124 Motorbeskytter 91, 96, 100, 151, 198 Mærkeskilt 110 Mærkning af kompressorer 110 Nomenklaturen 25 Oliekølede kompressorer 106, 107 Oliekøling 49, 108 Opbygning 41, 43, 106, 117, 142 Opbygning af BD-kompressor 142 Overtryk 14, 17, 38, 39, 149, 188 Oxygen (ilt) 64 Placering af elektronikdel 138 Primitiv køling 35 PTC-start 96, 98 Reamur omregning 9 Relædæksel 92 Rotationskompressor 122, 126 Rullekolbekompressor 123 Rørtilslutning 104, 227 Scrollkompressor 126, 127 Semihermetisk kompressor 85, 86 Service 70-72, 96, 110, 126, 185, 190, 191, 218, 219, 227, 230, 238 Skruekompressor 85, 86 Smeltevarme 15, 35, 36 Standard beskyttelse 145 Startegenskaber 104 Startkondensator 88, 94, 98, 126 Startrelæ 88, 91, 98, 100, 151, 236 Stempel 86, Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU

285 STIKORDSREGISTER Stempelkompressoranlæg 84 Stikdåse 95 Stjernemærkning af frysere 55 Strømgennemføring _ 88, 90, 96, 126, 130, 140 Strømgennemføring og modstandsværd i140 Strømgennemføøring 88 Strømtilslutning 93 Større hermetisk stempelkompressor 121 Større kompressor 115, 185, 225, 241 Sugegasakkumulator 39, 43, 52 Svaleskabe 54 Svøbfordamper 54 Svøbkondensator 50, 54 Temperaturer _ 4, 7, 9, 19, 32, 53, 61, 155, 169, 199, 206, 218 Termoelektrisk køling 47 Termostat _ 54, 55, 97, 133, 134, 146, 147, 149, 155, 163, 197, , 207, , 230, 242 Termostatisk ekspansionsventil 41 Termostattilslutning 139 Tilslutningsdiagram for BD-kompressor 143 Tilstandsformer 12 TL, FR, FF og SC før januar TL, FR, og SC efter januar 1986 _ 112 Topplade 111 Tre-fasede kompressorer 116 Tryk 6, 14-17, 31, 32, 34, 39, 46, 63, 64, 104, 123, 149, 157, 162, 169, , 193, 197, 244, 245, Tryk/energi diagram 31 Trykklasser 76 Twin-aggregater 128 Typer 6, 29, 53, 83, 88-90, 102, 115, 150, 157, 188, 190, 192, 197, 199, 240 Tænding, regulering og slukning af brænder 65 Tørrefiltre 59 Udregning / placering 56 Variabel hastighed 146 Varmefylde 11 Varmemængde 10, 11, Ventilatorkølede kondensaggregater 45 Ventilatorkølede kondensatoraggregater 128 Ventilsystem 43, 83, 120 Ventilsystem i stempelkompressor 83 Viklingerne 68, 87, 95, 142 Viklingsbeskytter _ 96, 101, 116, 151, 236 Virkemåde 42, Rekv. 0 Prod :00 Ordre 000 EFU